Spørgsmål
Vil den påtænkte ændring af Selskabets vedtægter - hvorved alle får lige rettigheder - have skattemæssige konsekvenser for Selskabets aktionærer?

Svar
Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold
Det fremgår af Selskabets vedtægter - der vedlægges som bilag 1 (ikke forelagt for Skatterådet) - at aktiekapitalen i Selskabet udgør nominelt X kr., hvoraf X kr. er A-aktier, X kr. B-aktier, mens de resterende aktier er C-aktier.

Selskabets C-aktier er ejet af forskellige aktionærer, mens Selskabets A- og B-aktier ejes af en Fond. Fonden har ejet aktierne i mere end tre år.

Vedtægternes § 4, stk. 4, § 12, stk. 4 og 5, § 5, stk. 2 og § 21 har følgende ordlyd:

"§ 4
Vedtægterne indeholder særlige regler om A-aktiernes og B-aktiernes notering, jfr. § 4, stk. 5, om A-aktiernes og B-aktiernes omsættelighed, jfr. § 5, om A-aktionærernes, B-aktionærernes og C-aktionærernes fortegningsret ved aktieudvidelse, jfr. § 7, om A-aktiernes og C-aktiernes stemmeret, jfr. § 12, om A-aktiernes, B-aktiernes og C-aktiernes ret til udbytte, jfr. § 21, og om A-aktiernes, B-aktiernes og C-aktiernes ret til dækning ved likvidation. For B-aktierne gælder den særlige regel i § 5, stk. 2, om begrænsninger i kursen ved salg. Bortset fra reglen i § 5, stk. 2, gælder der for A- og B-aktier samme regler. I øvrigt har ingen aktier særlige rettigheder.

§ 5
Hvis B-aktierne med respekt af reglen i § 5, stk. 1, skulle blive solgt, skal salgskursen for B-aktierne ikke kunne overstige den kurs, der på salgstidspunktet er gældende for C-aktierne, det være sig markedskursen eller en kurs, der tilbydes C-aktierne i henhold til lov om værdipapirhandel m.v.

§ 12
Hvert A-aktiebeløb og hvert B-aktiebeløb på kr. 20 giver 10 stemmer på generalforsamlingen.
Hvert C-aktiebeløb på kr. 20 giver en stemme på generalforsamlingen.

§ 21
Årsrapporten skal give et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling samt resultat, og opgøres under foretagelse af påbudte og nødvendige afskrivninger og henlæggelser. Om anvendelsen af overskuddet træffer generalforsamlingen bestemmelse efter bestyrelsens indstilling, dog således, at A-aktierne og B-aktierne alene kan tillægges udbytte, såfremt C-aktierne har modtaget 6% i udbytte det indeværende år.
Ved selskabets opløsning skal så vidt formuen tilstrækker C-aktierne have ret til forlods dækning for deres pålydende. Når dette er sket, dækkes A-aktiekapitalen og B-aktiekapitalen i forhold til deres pålydende ligeligt. Hvad der herefter måtte være tilbage fordeles ligeligt mellem aktionærerne i forhold til deres aktiers nominelle værdi."

Det fremgår således af vedtægterne, at de væsentligste forskelle mellem aktieklasserne består i, at hver A- og B-aktie giver 10 stemmer, mens hver C-aktie alene giver én stemme. Til gengæld er C-aktierne tillagt en vis økonomisk fortrinsstilling, idet A-aktierne og B-aktierne alene kan tillægges udbytte, såfremt C-aktierne har modtaget 6% i udbytte det indeværende år, ligesom disse ved selskabets opløsning - så vidt formuen tilstrækker - har ret til forlods dækning for deres pålydende.

I kraft af stemmeretsdifferentieringen har Fonden stemmeflertal i Selskabet (58,1% af stemmerne), mens de øvrige større aktionærer har henholdsvis 9,8%, 5,0% og 4,6% på trods af disses ejerandele på henholdsvis 20,6%, 10,5% og 9,6%.

Selskabet har i øvrigt knap 2.000 C-aktionærer.

Fonden er oprettet i 1960'erne bl.a. ved indskud af præferenceaktier.

I fondens fundats hedder det bl.a.:

"Fondens formål er endvidere at sikre, at driften af Selskabet med datterselskaber forløber på den for medarbejderne og aktionærerne bedste måde, og Fonden skal således stedse søge at opretholde den stemmemæssige majoritet i Selskabet."

Driften i Selskabet har de senere år udviklet sig utilfredsstillende.

Selskabets betydelige kapitaltab i første halvår 2007 har skabt en del uro omkring Selskabet, hvilket bl.a. har medført, at aktiekursen er faldet fra det tidspunkt, hvor delårsrapporten blev offentliggjort.

Selskabets ledelse har på den baggrund besluttet en egentlig turn around plan, hvoraf flere skridt allerede er iværksat. De tabsgivende aktiviteter vil blive afviklet eller i hvert tilfælde begrænset.

Selskabets bankforbindelser henstillede i forbindelse med forlængelse af kreditter, at fonden stillede et ansvarligt lån til rådighed for selskabet. Dette er sket i slutningen af august 2007.

Bankerne har endvidere krævet, at selskabets bestyrelse arbejder aktivt for at få tilført yderligere kapital til selskabet.

En kapitaltilførsel forventes at skulle ske som en udvidelse af aktiekapitalen ved nytegning, og der arbejdes derfor hen imod en kapitaludvidelse i foråret 2008.

Fondens bestyrelse har undersøgt mulighederne for gennemførelse af en kapitaludvidelse, samtidig med at fondens A- og B-aktier helt eller delvis opretholdes, men fonden har måttet konstatere, at dette ikke er muligt.

Fonden har på det grundlag - og da fonden ikke selv ejer tilstrækkelige midler til at sikre selskabets fremtidige kapitalbehov - skønnet, at det er i såvel selskabets som alle aktionærers bedste interesse, at Selskabets aktieklasser ophæves, hvorfor fonden har anmodet Civilstyrelsen om tilladelse til en ændring af fondens fundats, således at fonden ikke skal bevare flertallet af stemmerne i Selskabet.  

Følgende skal oplyses:

"Fonden har i dag rettet henvendelse til Selskabet for at gøre selskabet opmærksom på følgende:

Fond har dags dato indsendt en anmodning til Civilstyrelsen om tilladelse til ændring af fondens fundats således, at der gives fonden mulighed for at stemme for gennemførelse af én aktieklasse i Selskabet i forbindelse med - og betinget af - gennemførelse af en kapitalforhøjelse i selskabet på mindst 50% af den nuværende aktiekapital i form af tegning af nye aktier.

Fonden ejer samtlige A- og B-aktier i Selskabet svarende til en ejerandel på 12,2% og en stemmeandel på 58,1%. En ophævelse af aktieklasserne ville i givet fald medføre, at Fondens ejerandel på 12,2% også modsvares af en stemmeandel på 12,2%.

Såfremt ansøgningen imødekommes af Civilstyrelsen vil Fonden således efterfølgende kunne stemme for at ophæve aktieklasserne på en generalforsamling i Selskabet. Dette vil skulle ske i forbindelse med en eventuel kapitalforhøjelse som beskrevet ovenfor.

Selskabet vil se positivt på en ophævelse af aktieklasserne, idet det længe har været et ønske blandt de øvrige aktionærer at indføre princippet om 'en aktie - en stemme' i selskabet. Endvidere vil en sammenlægning af aktieklasserne give selskabet bedre muligheder for en kapitaludvidelse, såfremt det senere måtte blive relevant.

Brevet fra Fonden til selskabets bestyrelsesformand er vedlagt denne meddelelse.

Med venlig hilsen
Selskabet"

- 0 -

En ophævelse af aktieklasserne vil - uafhængigt af den efterfølgende kapitaludvidelse - føre til, at fondens stemmer reduceres til 12,2% svarende til fondens nominelle ejerandel, mens en række aktionærer vil få henholdsvis 20,6%, 10,5% og 9,6% af stemmerne, ligeledes svarende til disse aktionærers nuværende nominelle ejerandel. De øvrige aktionærers stemmer vil på samme måde blive forøget fra ca. 22% til ca. 47%.

Omvendt bortfalder bl.a. C-aktionærernes ret til forlods udbytte samt præferencestillingen ved Selskabets opløsning.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling
Vil den påtænkte ændring af selskabets vedtægter - hvorved alle aktier får lige rettigheder - have skattemæssige konsekvenser for Selskabets aktionærer?

Det er min opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med et "nej".

1.1 Problemstilling

Den skatteretlige problemstilling ved besvarelsen af spørgsmålet er nærmere, om den påtænkte vedtægtsændring, hvorved Selskabets aktier får lige rettigheder i såvel økonomisk som stemmemæssig henseende, indebærer en sådan ændring i aktiernes identitet, at det har skattemæssige konsekvenser for aktionærerne - f.eks. ved at de involverede aktionærer har afstået deres aktier og genkøbt nye aktier (aktieombytning) med de skattemæssige konsekvenser, dette måtte have i form af avancebeskatning.

Som det fremgår ovenfor, indebærer den påtænkte ophævelse af aktieklasserne primært, at Fondens bestemmende indflydelse i Selskabet bortfalder, idet fondens stemmerettigheder falder fra 58,1% til 12,2%, når der bortses fra den påtænkte kapitaludvidelse. C-aktionærernes aktier vil således få større stemmevægt i forhold til i dag. Omvendt bortfalder C-aktionærernes ret til forlods udbytte samt præferencestillingen ved Selskabets opløsning.

1.2 Retsgrundlaget

I såvel den (overvejende del af den) skatteretlige teori som i administrativ praksis er det antaget, at vedtægtsændringer, der indebærer ændringer i aktiernes økonomiske rettigheder og dermed formueforskydninger mellem aktionærerne, normalt har den konsekvens, at de involverede aktionærer har afstået deres aktier og genkøbt nye aktier med de skattemæssige konsekvenser, dette måtte have i form af avancebeskatning. 

På den anden side indebærer vedtægtsændringer, der alene angår stemmeretsændringer, som altovervejende hovedregel ikke, at der skattemæssigt anses at foreligge en afståelse.

I forbindelse med vedtagelsen af den seneste aktieavancebeskatningslov i 2005/06 (lov nr. 1413/2005) hed det i lovforslagets bemærkninger således bl.a. (L 78):

"Foretages der vedtægtsændringer i et selskab, som indebærer en ændring af aktiernes rettigheder, sidestilles dette efter praksis i visse tilfælde med en afståelse. Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, hvorvidt vedtægtsændringen må sidestilles med afståelse. Ved denne vurdering vil der navnlig skulle henses til indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, gennem en vedtægtsændring får et så væsentligt andet indhold, at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen. Endvidere vil der skulle henses til aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har et interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der i øvrigt opnås herved såvel skattemæssigt som økonomisk.

Vedtægtsændringer, der medfører en forskydning af aktionærernes økonomiske rettigheder, f.eks. ved ændring af retten til udbytte, udbyttefordelingen eller en fastfrysning af kursværdien for en del af aktierne, vil normalt være at anse for en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil være at sidestille med afståelse.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, f.eks. ved ophævelse af en ret til forlods udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, idet ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, som ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.

Vedtægtsændringer, der alene angår aktiernes stemmeret, fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses for at foreligge afståelse. Vedtægtsændringer, der alene angår stemmeretten kan f.eks. være ændringer, der betyder, at der knyttes stemmeret til en aktieklasse, ændringer hvor der foretages en opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller ændringer, som indebærer forskydning af stemmeret indenfor en eksisterende aktieklasseopdeling.

I forbindelse med vedtægtsændringer kan der statueres afståelse, uanset om aktierne fysisk set ombyttes eller ej." (mine fremhævninger).

Indholdet i seneste udgave af Ligningsvejledningen (2007-4 S.G.2.3.1.2) er stort set identisk, idet det her hedder:

"Foretages der vedtægtsændringer i et selskab, sidestilles dette efter praksis med overdragelse af aktier, når aktierne efter vedtægtsændringen vurderes at have en anden identitet.

Dette er dog kun tilfældet, når vedtægtsændringen medfører en formueforskydning mellem selskabets aktionærer. Formueforskydningen kan bestå i, at to aktieklasser bytter formuefordele, med det resultat, at ingen bliver beriget.

Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse. Ved denne vurdering vil der navnlig blive henset til indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, gennem en vedtægtsændring får et væsentligt andet indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen.

I bedømmelsen vil desuden indgå aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, f.eks. ved ophævelse af en ret til forlods at modtage udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, idet ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, som ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.

I forbindelse med vedtægtsændringer kan der statueres afståelse, uanset om aktierne fysisk set ombyttes eller ej.

Vedtægtsændringer, der alene angår aktiernes stemmeret - eksempelvis hvor der til en aktieklasse efter vedtægtsændring knyttes stemmeret, som i ..., eller hvor der foretages opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller forskydning i en eksisterende aktieklasseopdeling som i ... - fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse..." (mine fremhævninger).

Der foreligger en ganske omfattende administrativ praksis vedrørende spørgsmålet, men der foreligger ikke nogen præjudikatsskabende afgørelse fra domstolene herom, jf. om praksis nærmere umiddelbart nedenfor.

1.3 Den påtænkte disposition

I denne sag er det, som nævnt, et spørgsmål, om en vedtægtsændring, der indebærer en ophævelse af aktieklasserne i Selskabet, således at alle aktier har lige stemmeret og lige økonomiske rettigheder, medfører, at Fonden og/eller C-aktionærerne anses reelt at have ombyttet deres aktier med afståelsesbeskatning til følge.

For fonden vil dette ikke umiddelbart have skattemæssige konsekvenser, idet fonden har ejet sine aktier i mere end tre år, men fonden vil naturligvis på de nyerhvervede aktier påbegynde en ny tre-års-periode, og dermed vil det få en betydning ved efterfølgende salg inden for tre år. Særligt byrdefuld vil "ombytningen" være for de selskabsaktionærer, der ikke har ejet deres aktier i tre år, idet en eventuel fortjeneste dermed er skattepligtig, ligesom der påbegyndes en ny ejertidsperiode. Endelig vil alle personaktionærer skulle foretage en opgørelse af fortjeneste eller tab. Herudover kan det efter omstændighederne have den konsekvens, at C-aktionærerne skal beskattes af den økonomiske fordel, de opnår i kraft af vedtægtsændringen, såfremt det måtte blive lagt til grund, at deres aktier stiger i værdi.

Det er Selskabets opfattelse, at det ved besvarelsen af det stillede spørgsmål kan lægges til grund, at det altoverskyggende element i den påtænkte ophævelse af aktieklasserne er ophævelsen af den stemmemajoritet, der er knyttet til Selskabets A- og B-aktier, som udelukkende er ejet af Fonden. Den modsvarende ophævelse af C-aktiernes økonomiske fortrinsstilling må således formodes at ville blive anset af underordnet betydning af aktionærerne i denne sammenhæng - henset til den begrænsede værdi, denne fortrinsstilling må antages at repræsentere. Dette støttes bl.a. af, at Fondens bestyrelse har undersøgt mulighederne for en gennemførelse af en kapitaludvidelse uden fondens opgivelse af stemmeretsfordelen, hvilket de større C-aktionærer ikke har kunnet acceptere.

På det grundlag gøres det gældende, at det for besvarelsen af spørgsmålet er afgørende, om en vedtægtsændring, der angår aktiernes stemmeret, kan medføre, at aktierne anses for overdraget.

Som det fremgår af de ovenfor citerede redegørelser for den nuværende retstilstand, bliver vedtægtsændringer i et selskab, der indebærer, at aktierne efterfølgende har en anden identitet, som hovedregel sidestillet med en overdragelse af aktierne, såfremt dette medfører en formueforskydning mellem selskabets aktionærer.

Dette er således hovedreglen ved ændringer i aktiernes økonomiske rettigheder, selv om konkrete forhold kan føre til et andet resultat. De konkrete forhold, der særligt skal inddrages i vurderingen, er bl.a. "aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved", jf. det citerede fra Ligningsvejledningen.

Det fremgår samtidig de anførte steder, at ændringer, der alene angår aktiernes stemmeret, kun undtagelsesvist har den konsekvens, at aktierne anses for overdraget.

Indtil for ganske nylig fandtes der - os bekendt - ikke nogen offentliggjort praksis, hvor der var statueret afståelse i forbindelse med en vedtægtsændring, der alene vedrører aktiernes stemmeret, hvorimod der fandtes praksis for det modsatte resultat.

Skatterådet har imidlertid den 22. juni 2007 offentliggjort en afgørelse fra Skatterådet - SKM2007.433.SR - hvor en vedtægtsændring angående stemmerettigheder medførte afståelse.

I sagen ejede en fader 10% (A-aktier) i et selskab, mens sønnen og en tredje aktionær (et dødsbo) hver ejede 45% (B-aktier). Hver A-aktie havde 9 stemmer, mens B-aktierne havde 1 stemme, hvilket medførte, at faderen havde en stemmeandel på 50%. Man påtænkte nu at ændre vedtægterne uden vederlæggelse, således at faderens A-aktier gjordes til B-aktier, mens ca. 1/4 af sønnens B-aktier blev gjort til A-aktier. Dette ville medføre, at sønnen ville opnå en stemmeandel på 69%, mens faderens ville blive reduceret til 5%.

Skatterådet fandt, at vedtægtsændringen medførte, at såvel faderens som sønnens aktier måtte anses som afstået, hvorved der blev lagt vægt på, at der ikke var tale om en generel vedtægtsændring, at der var tale om interesseforbundne parter, og at der ved ændringen flyttedes væsentlig indflydelse fra en aktionær til en anden.

Der blev ikke i sagen taget stilling til, om overførslen af værdier fra faderen til sønnen medførte, at sønnen havde modtaget en gave, der udløste gaveafgift.

Det gøres gældende, at denne afgørelse ikke er præjudicerende for nærværende sag, idet de faktiske forhold er ganske forskellige fra omstændighederne i nærværende sag.

Der er således næppe tvivl om, at den pågældende afgørelse faldt ud, som den gjorde, som følge af det de facto generationsskifte, der ville blive gennemført ved den pågældende vedtægtsændring. Det var i sagen helt åbenbart, at der blev overført værdier fra faderen til sønnen.

I nærværende sag er der tale om selskab, hvor parterne har klart modstående interesser, og hvor Fonden ikke har noget ønske om at begunstige C-aktionærerne - hvad der formentlig også ville være i strid med fondens fundats og dermed fondsretligt ulovligt.

Derimod er der tale om en forretningsmæssig fuldt forsvarlig disposition i form af en "redningsaktion" for Selskabet, der befinder sig i en krisesituation, med henblik på at få tilført selskabet yderligere midler fra aktionærkredsen - en opgave, fonden ikke selv kan løfte. Den påtænkte disposition har således ingenlunde til formål at foretage en indkomstforvridning mellem aktionærgrupperne.

Dispositionen er nødvendig for Selskabets overlevelse.

Som nævnt, har Fonden undersøgt mulighederne for gennemførelse af en kapitaludvidelse, samtidig med at fondens stemmeretsmajoritet helt eller delvis opretholdes, men fonden har måttet konstatere, at dette ikke er muligt. Det er således alene muligt at gennemføre den for Selskabets overlevelse nødvendige kapitaludvidelse, hvis der for fremtiden alene er én aktieklasse.

Nærværende sag er ganske sammenlignelig med situationen i Landsskatterettens kendelse i TfS 1993, 285.

I den sag var aktiekapitalen i et børsnoteret selskab fordelt på A-aktier og B-aktier. A-aktierne havde forhøjet stemmevægt, mens B-aktierne havde ret til udbytte forlods. Landsskatteretten fandt ikke, at en ophævelse af aktieklasserne ved en vedtægtsændring, hvorefter A-aktierne og B-aktierne fik samme stemmevægt og samme udbytteret, kunne anses for en afståelse af aktier. Landsskatteretten lagde herved til grund, at der var tale om et børsnoteret selskab uden interessefællesskab mellem aktionærgrupperne, og at den påtænkte dispensation ikke ville medføre indkomstforvridning mellem disse. En vedtagelse om, at alene A-aktionærerne skulle have ret til fondsaktier i forbindelse med udvidelsen af aktiekapitalen måtte anses for en ikke-vedtægtsmæssig skævdeling. Da den imidlertid havde til formål at tilvejebringe en økonomisk udligning af konsekvenserne af den planlagte vedtægtsændring, fandt Landsskatteretten ikke, at B-aktionærernes andele af fondsaktierne var afstået i skattemæssig henseende.

- 0 -

Selv hvis man i nærværende sag måtte finde, at fondens opgivelse af stemmeretsmajoriteten isoleret set måtte indebære en vis økonomisk fordel for B-aktionærerne, opvejes denne - i hvert fald delvist - af B-aktionærernes opgivelse af den økonomiske fortrinsstilling.

Vedtægtsændringen er en forretningsmæssig disposition, der ikke har til formål at skabe en indkomstforvridning mellem aktionærgrupperne, men alene foretages i Selskabets interesse, hvilket samlet set til, at der ikke er grundlag for at antage, at vedtægtsændringen indebærer en formueforskydning mellem aktionærerne.

Endelig bør det nævnes, at det ved besvarelsen kan lægges til grund, at fondsmyndigheden giver den for fondens opgivelse af stemmeretsmajoriteten nødvendige tilladelse til ændring af fondens fundats.

Fondens primære formål er netop at handle i Selskabets aktionærers og medarbejderes bedste interesse, hvilket i den konkrete situation sker ved at slippe stemmemajoriteten i Selskabet. Fondsmyndigheden vil således lægge afgørende vægt herpå ved afgørelsen efter fondsloven.

Fondsretligt er der således ikke grundlag for at hævde, at der er overført formue fra fonden til de øvrige aktionærer, hvorfor der heller ikke i skattemæssig henseende er grundlag for en sådan antagelse, hvilket følger af det almindeligt kendte princip om, at civilretten er styrende for skatteretten.

- 0 -

Sammenfattende gøres det således gældende, at det stillede spørgsmål skal besvares med et "nej", henset til den ganske særlige baggrund for vedtægtsændringen.

Det fremgår bl.a. af Ligningsvejledningen, at vedtægtsændringer, der alene angår aktiernes stemmeret, kun undtagelsesvist har den konsekvens, at aktierne anses for overdraget.

I denne sag er ophævelsen af A- og B-aktierners fortrinsstilling, for så vidt angår stemmeret, den eneste ændring af betydning, hvorfor der - også henset til den særlige baggrund for ændringen - ikke er grundlag for at gøre brug af undtagelsen om, at aktierne anses for overdraget.

Det fremgår videre, at konkrete forhold ved ændringer i aktiernes økonomiske rettigheder kan føre til det resultat, at aktierne ikke anses for afstået. De konkrete forhold i denne sag tilsiger klart, at der ikke er grundlag for at anse aktierne for afståede. Der er således tale om et børsnoteret selskab, hvor aktionærerne ikke er interesseforbundne parter, det er særdeles tvivlsomt, om ændringen i det hele taget fører til forskydninger mellem aktionærerne, og om vedtægtsændringerne konkret har en værdipåvirkning. Fonden disponerer endvidere - som følge af den økonomiske krise, Selskabet er i - alene i Selskabets interesse, hvilket netop er fondens formål, og hvilket endvidere er en betingelse for Civilstyrelsens godkendelse af ændringen af fondens fundats.

SKATs indstilling og begrundelse
Det fremgår af Ligningsvejledningen S.G.2.3.1.2, at vedtægtsændringer kan sidestilles med afståelse efter praksis, når aktierne efter vedtægtsændringen vurderes at have en anden identitet.

Det er dog en forudsætning, at vedtægtsændringen medfører en formueforskydning mellem selskabets aktionærer. En formueforskydning kan bl.a. bestå i, at to aktieklasser bytter formuefordele.

I praksis er der lagt vægt på aktionærkredsens sammensætning, herunder om der er tale om få ejere, der har et interessefællesskab eller om der er en bred kreds af investorer, sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved.

I den konkrete sag er følgende oplyst om aktiernes rettigheder:

Aktier ejet af Fonden (58,1 % af stemmerne).

A-aktier

En aktie har 10 stemmer.

B-aktier

En aktie har 10 stemmer.

Kursen ved salg af disse aktier må ikke overstige den kurs, der gælder for C-aktierne m.v.

Aktier ejet af andre (41, 9% af stemmerne).

C-aktier

En aktie har 1 stemme.

Fortrinsret til 6% i udbytte.

Ved opløsning af selskabet har aktionærerne fortrinsret til dækning af deres indskudte kapital.

Det fremgår af det oplyste, at vedtægtsændringen vil medføre, at aktieklasserne ophæves og aktierne får samme rettigheder. Dette medfører, at alle aktieklasserne ved vedtægtsændringen opgiver de særlige rettigheder som den enkelte aktieklasse havde

Det er oplyst, at formålet indgår som led i en "turn around plan", der skal sikre Selskabets fortsatte eksistens.

På baggrund af det oplyste er det SKATs vurdering, at formålet med vedtægtsændringen ikke er, at der skal ske nogen formueforskydning mellem aktionærerne.

SKAT finder ikke ud fra det oplyste, at der skulle foreligge et interessefællesskab mellem fonden og C-aktionærerne.

Ud fra en konkret vurdering finder SKAT, at vedtægtsændringen i denne sag, hvor alle aktionærer opgiver rettigheder og der henses til formålet og manglen på interessefællesskab, ikke medfører nogen formueforskydning mellem aktionærerne og derfor ikke nogen afståelsesbeskatning.

SKAT indstiller, at der svares nej til spørgsmålet.

Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder SKATs indstilling.