SKAT, Hovedcentret har modtaget en række forespørgsler vedrørende følgende forhold:

• Hvornår foreligger der særlige forhold, der kan begrunde, at SKAT fastsætter en afdragsordning på baggrund af en konkret betalingsevnevurdering efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6?
• Kan en lønindeholdelse gennemføres på baggrund af en betalingsevnevurdering, der viser en højere lønindeholdelsesprocent end den varslede lønindeholdelsesprocent fastsat efter et tabeltræk i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1?
• Skal andre udgifter end bidragsforpligtelsen, der kan fratrækkes i betalingsevnevurderingen efter inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6, være faktisk betalt?

I denne meddelelse besvares de stillede spørgsmål, og der fastsættes retningslinjer for den fremtidig fastsættelse af afdragsordninger og lønindeholdelser på de områder, der er omfattet af spørgsmålene.

1. Hvornår foreligger der sådanne "særlige forhold", at en afdragsordning kan fastsættes efter en betalingsevnevurdering i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6

SKAT, Hovedcentret skal meddele, at en afdragsordning som hovedregel, skal fastsættes efter tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, det vil sige med udgangspunkt i skyldners nettoindkomst.

Kun i de tilfælde, hvor særlige forhold taler derfor, kan SKAT fastsætte afdragsordningen efter en konkret betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 6. Det fastlægges nærmere i afsnit 1.1, hvornår der foreligger særlige forhold.  

1.1. Fremtidige retningslinjer

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3, 3. pkt., at:

En afdragsordning kan fastsættes efter en konkret betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 6, når særlige forhold taler derfor.

Som det fremgår af Landsskatterettens afgørelse i SKM2006.558.LSR, kan det ikke i sig selv anses som særlige forhold, at afdrag fastsat efter en betalingsevnevurdering efter kapitel 6 ville være større end afdrag fastsat efter § 5, stk. 1. Der skal derimod være en nærmere begrundelse for, hvorfor en afdragsordning fastsættes efter en betalingsevnevurdering og ikke efter tabeltrækket i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

Det er SKAT, Hovedcentrets opfattelse, at der foreligger særlige forhold, som angivet i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3, 3. pkt., når

• Skyldnerens årlige nettoindkomst, opgjort efter bestemmelsen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, ligger over den højeste nettoindkomstgrænse i tabellen.
• Sociale eller økonomiske forhold i skyldners husstand, f.eks. skyldners ægtefælles indtægtsforhold medfører, at skyldners betalingsevne er væsentlig højere eller væsentlig lavere end hans betalingsevne beregnet ud fra skyldners egen nettoindkomst.
• En afdragsordning eller lønindeholdelse fastsat ud fra tabeltrækket i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, ikke vil føre til indfrielse af restancen indenfor rimelig tid.
• En persons faktiske udgifter, f.eks. til husleje, er meget lave, således at personens betalingsevne i realiteten er højere end betalingsevnen i henhold til tabeltrækket i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.
• En fordringshaver i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 1, stk. 1, underretter restanceinddrivelsesmyndigheden om væsentlige ændringer i skyldnerens sociale eller økonomiske forhold, eller anmoder restanceinddrivelsesmyndigheden om, at intensivere inddrivelsen, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 1, stk. 2, fordi ændringer i skyldnerens forhold afstedkommer forbedrede økonomiske forhold.
• Andre forhold, der efter en konkret vurdering og begrundelse opfylder betingelserne for at være særlige forhold.

De særlige forhold, der skal tale for, at en afdragsordning fastsættes efter en konkret betalingsevnevurdering, skal foreligge på det tidspunkt, hvor SKAT beslutter at fastsætte afdragsordningen efter en konkret betalingsevnevurdering.

1.2. Krav til begrundelse

Skattecentret og Inddrivelsescentret skal i hver enkelt sag nærmere kunne begrunde, hvilke særlige forhold der berettiger til, at afdragsordningen fastsættes efter en betalingsevnevurdering frem for efter tabeltrækket i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

Skattecentret og Inddrivelsescentret skal i forbindelse med, at en skyldner anmodes om at indsende oplysninger til brug for betalingsevneberegningen efter kapitel 6 i inddrivelsesbekendtgørelsen, meddele skyldner, hvilke særlige forhold, der fører til at afdragsordningen skal fastsættes efter en konkret betalingsevneberegning og ikke efter et tabeltræk. Anmodningen skal således angive det eller de konkrete forhold, der begrunder at sagen udtages til betalingsevnevurdering.

I afgørelsen om afdragets størrelse på baggrund af en konkret betalingsevnevurdering, skal den konkrete begrundelse for, hvilke særlige forhold, der har ført til, at SKAT har fastsat afdragsordningen efter reglerne i kapitel 6 i inddrivelsesbekendtgørelsen, gentages.

2. Kan lønindeholdelsesprocenten på baggrund af en betalingsevnevurdering være højere end procenten fastsat efter et tabeltræk?

2.1 SKM2007.627.LSR

Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse i SKM2007.627.LSR,  at SKAT på baggrund af en betalingsevnevurdering kan fastsætte en højere lønindeholdelsesprocent end den indeholdelsesprocent, anvendelsen af § 5, stk. 1, ville føre til.

2.2. Sagens omstændigheder

Et skattecenter havde iværksat lønindeholdelse hos en skyldner med en lønindeholdelsesprocent på 11 %. Lønindeholdelsesprocenten var fastsat på baggrund af en konkret betalingsevneberegning i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6.

2.3. Landsskatterettens begrundelse

Landsskatteretten lægger til grund, at

• Hvis skyldners lønindeholdelsesprocenten var blevet fastsat efter tabeltrækket i inddrivelsesbekendtgørelsens ville den være på 9 %, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, og SKM2006.756.SKAT.

• Hvis lønindeholdelsesprocenten var blevet fastsat efter en betalingsevnevurdering ville den være på 30 %, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6 og § 12, stk. 1.

Den af skattecentret fastsatte lønindeholdelsesprocent på 11 % er således højere end lønindeholdelsesprocenten i henhold til tabeltrækket, men mindre end den lønindeholdelsesprocent, som skattecentret kunne have pålagt skyldner ifølge betalingsevnevurderingen.

Landsskatteretten udtaler herefter, at der ikke i inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 7, eller andet steds er tilstrækkelig grundlag for at antage, at der skal foreligge særlige omstændigheder for at restanceinddrivelsesmyndigheden på baggrund af en betalingsevnevurdering kan fastsætte lønindeholdelsesprocenten højere end den indeholdelsesprocent, anvendelsen af § 5, stk. 1, ville føre til.

Selv om lønindeholdelsesprocenten efter bekendtgørelsens § 5, stk. 1, således i sagen ville være lavere end indeholdelsesprocenten opgjort på grundlag af en betalingsvurdering, er der derfor ikke grundlag for at ændre skattecentrets afgørelse.

SKAT, Hovedcentret skal bemærke, at det kan lægges til grund, at såfremt skattecentret i den foreliggende sag havde fastsat lønindeholdelsesprocenten til 30 %, som er den lønindeholdelsesprocent Landsskatteretten har beregnet efter en konkret betalingsevnevurdering, ville Landsskatteretten efter Hovedcentrets opfattelse være kommet til det samme resultat.

2.4 Fremtidige retningslinjer vedrørende lønindeholdelse

På baggrund af Landsskatterettens afgørelse i SKM2007.627.LSR kan det lægges til grund, at SKAT kan foretage lønindeholdelse hos en skyldner med den lønindeholdelsesprocent, som kan fastsættes på baggrund af en konkret betalingsevnevurdering, selvom SKAT har varslet en lønindeholdelse med en lavere lønindeholdelsesprocent efter tabeltrækket.

Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4, fastsætter SKAT indeholdelsesprocenten efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, jf. dog kapitel 6. SKAT skal skriftligt varsle skyldner om, at lønindeholdelse agtes iværksat, samt sende et budgetskema til skyldner.

Hvis skyldner indsender budgetskemaet, skal SKAT, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 7, vurdere om der, hvis lønindeholdelses iværksættes, overlades skyldner det nødvendige til eget og familiens underhold. Vurderingen skal ske efter reglerne i kapitel 6, det vil sige efter en betalingsevnevurdering.

Resulterer betalingsevnevurderingen i, at den maksimale lønindeholdelsesprocent i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 1 og 2 og § 13, stk. 4, pkt. 3, er højere end den lønindeholdelsesprocent, der er varslet overfor skyldneren, kan SKAT, efter fornyet varsel, træffe afgørelse om, at der foretages lønindeholdelse hos skyldneren med den højere lønindeholdelsesprocent som er beregnet efter betalingsevnevurderingen.

SKAT er således i denne situation, uanset varslingen i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4, ikke bundet af den varslede lønindeholdelsesprocent.

2.5 Varslingsbrevet indhold

Skattecentrene og Inddrivelsescentret skal i forbindelse med fremsendelse af varsel om lønindeholdelse i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4, anføre følgende i varslet:

Hvis du mener, at din husstand efter den varslede lønindeholdelse ikke har et rimeligt rådighedsbeløb, eller der er særlige forhold, du mener, skal indgå i vurderingen af en lønindeholdelse, skal du inden 14 dage udfylde og returnere det vedlagte budgetskema hertil. SKAT vil på baggrund af de indsendte oplysninger vurdere om lønindeholdelse kan gennemføres og med hvilken lønindeholdelsesprocent. SKAT gør opmærksom på, at hvis vurderingen af dit budget viser, at der kan foretages lønindeholdelse hos dig med en højere procent end angivet i dette varsel, vil SKAT foretage lønindeholdelse hos dig med denne højere procent. Du vil så modtage et nyt varsel fra SKAT inden vi foretager lønindeholdelse hos dig.

Debitorbrevene i KMD IND vil blive ændret i overensstemmelse med ovenstående.

2.6 Fremtidige retningslinjer vedr. afdragsordninger

Hvis SKAT har fastsat en afdragsordning overfor en skyldner i henhold til tabeltrækket i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, og skyldner anmoder om at afdragsordningen fastsættes på baggrund af en betalingsevnevurdering efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6, bør SKAT foretage en konkret betalingsevnevurdering af skyldner.

I denne situation kan SKAT fastsætte en afdragsordning hos skyldner med det afdrag, som kan fastsættes på baggrund af den konkrete betalingsevnevurdering, selvom dette afdrag er større end afdraget i henhold til tabeltrækket i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

Skattecentrene og Inddrivelsescentret skal i forbindelse med fremsendelse af budgetskema til skyldner oplyse skyldner om, at:

SKAT gør opmærksom på, at hvis vurderingen af dit budget viser, at der kan fastsættes et højere afdrag, vil der blive fastsat en afdragsordning overfor dig med dette højere afdrag. Du vil så modtage en ny afgørelse fra SKAT.

  

3. Skal udgifterne i betalingsevnevurderingen være faktisk afholdt?

Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse i SKM2006.558.LSR, at det ikke efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 17, er betingelse for fradrag af en bidragsforpligtelse, at der rent faktisk sker betaling af de løbende bidrag. Formuleringen af bekendtgørelsen § 12, stk. 2, hvorefter afdraget fastsættes bl.a. under hensyn til klagerens udgifter, giver heller ikke i sig selv tilstrækkelig belæg for at antage, at der ved beregning af betalingsevne kun skal foretages fradrag for bidrag, der løbende betales.

En løbende bidragsforpligtelse skal derfor fradrages i nettoindkomsten, således at betalingsevnen vedrørende gælden til det offentlige reduceres med dette beløb og således, at afdraget på gælden fastsættes under hensyn til denne betalingsevne.

Det er SKAT, Hovedcentrets opfattelse, at den budgetbetragtning, der herved kommer til udtryk i SKM2006.558.LSR også finder anvendelse på de øvrige udgifter i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6.

Har skyldner således en forpligtelse til at betale en udgift, som nævnt i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6, kan denne fradrages i nettoindkomsten, således at skyldners betalingsevne reduceres med en sådan udgift. Dette gælder uanset om der rent faktisk sker betaling af forpligtelsen.