Sagens parter

A

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/advokat Søren Norlén)

Afgørelsen er truffet af Byretsdommer

Mogens Pedersen.

Retten har modtaget sagen den 8. november 2021.

A havde i stævningen nedlagt følgende påstand:

Skatteministeriet skal til A betale 30.000,00 kr.

Hun skrev, at sagen drejede sig om, at der 3 år i træk er blevet tilbageholdt for meget betalt Skat svarende til ca. 30.000 kr. som afdrag på til offentlig gæld, et SU-lån som kom til inddrivelse i 2018.

Fra svarskriftet gengives:

"…

I 2018 traf Gældsstyrelsen to afgørelser henholdsvis den 25. maj 2018 og den 12. juni 2018 om at modregne med overskydende skat for indkomståret 2017 i As gæld.

…

I 2019 traf Gældsstyrelsen tre afgørelser om modregning henholdsvis den 3. maj 2019, den 17. august 2019 og den 23. august 2019 om at modregne med overskydende skat for indkomståret 2018 i As gæld. … Gældsstyrelsen traf i 2021 henholdsvis den 3. april 2021 og den 29. maj 2021 afgørelse om modregning med overskydende skat i As gæld.

A påklagede de to afgørelser til Skatteankestyrelsen, og Skatteankestyrelsen stadfæstede den 2. november 2021 Gældsstyrelsens afgørelser.

Det er disse to afgørelser, som kan prøves i denne sag, idet indbringelsesfristen på tre måneder i henhold til skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, er overholdt, som følge af at As stævnede Skatteministeriet den 8. november 2021.

Om parternes endelige påstande gengives fra retsbogen:

"…

Efter en drøftelse af sagen, tilkendegav A, at hun er enig i, at rette sagsøgte er Skatteministeriet.

Da det ikke kan være anderledes, ændrer hun sin påstand, så den svarer til R1-advokathus forslag i svarskriftet på side 3.

Det vil sige, at hendes påstand er, at Skatteministeriet skal anerkende, at der ikke var grundlag for at modregne med overskydende skat på 10.683 kr. den 3. april 2021 og på 2.402 kr. den 29. maj 2021.

Hun tager således til efterretning, at sagen er anlagt for sent, for så vidt angår modregninger fra de tidligere år.

Skatteministeriets repræsentant tilkendegav, at med denne præcisering af, hvem sagsøgte er, og hvad påstanden er, er der ikke nogen afvisningspåstand, men at ministeriets eneste påstand er frifindelse.

…"

Retten har behandlet sagen efter reglerne om småsager.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

A har forklaret, at hun er uddannet (red. navn på kandidat og speciale fjernet), herudover har hun en (red. navn på yderligere uddannelse fjernet).

Hun blev skilt i 2015. Indtil da havde hun en ægtefælle med en god indkomst. De havde delt opgaverne i familien mellem sig sådan, at hun primært varetog omsorgsopgaverne, mens han tjente pengene.

Siden hun blev skilt, har hun forsøgt at skaffe sig indkomst med de uddannelser, hun havde. Det, der har været muligt, er, at hun har været timelærer på (red. navn på skole 1 fjernet) og (red. navn på skole 2 fjernet) afdeling i Y1-by.

Det har været svært for hende at forskudsregistrere sig, fordi hun som timelærer blev ansat til en opgave ad gangen. Det har også været svært for hende at forudse, hvor meget befordringsfradrag hun var berettiget til, fordi det jo afhang af, hvilke opgaver hun havde, og hvor hun skulle køre hen, men hun har gjort det så godt, hun kunne.

Det egentlige problem er imidlertid, at (red. navn på skole 1 fjernet) på grund af noget regnskabsrod undlod at anvende hendes hovedkort, men anvendte bikortet. Derfor blev hun trukket med trækprocenten - uden fradrag. Hun havde bedt om, at de skulle bruge hovedkortet, men det var altså gået fejl. Det er ikke usædvanligt, at dem, der arbejder som timelærere, har det som bijob. Derfor er det normalt, at man skal bruge bikortet. Sådan har det ikke været for hende.

Hun har tre børn, der bor hjemme hos hende på henholdsvis 14, 18 og 20 år. Formelt har hun ikke forsørgelsespligt overfor de to ældste, men virkeligheden er, at de bor hjemme. De skal naturligvis bidrage det, de formår, til at få den økonomiske dagligdag til at hænge sammen. Hun har søgt uddannelsesbidrag til begge børn, men har fået afslag, fordi børnene havde midler i form af børneopsparing, som hun i øvrigt har betalt halvdelen af.

Den fejlagtige udbetaling, hvor der ikke blev taget hensyn til fradraget, skete lige op til årsskiftet således, at hun ikke kunne nå at ændre sin forskudsopgørelse.

Hendes situation nu er, at hun er delvist sygemeldt. Det har hun for været siden august sidste år. Fra august til jul var hun deltidssygemeldt på den måde, at hun var berettiget til deltids sygedagpenge, men ikke arbejdede.  Den periode, hvor hun kan få sygedagpenge, er tæt på at udløbe. Derfor er hun nu på ressourceydelse. Det medfører, at hun skal i praktik og genoptræning.

Ansøgningen om eftergivelse af studiegælden er stadig ikke afgjort. Hendes studiegæld er i størrelsesordenen 140.000 kr. Hun har ikke anden gæld af betydning.

Parternes synspunkter er i fortegnelsen gengivet sådan:

" A har til støtte for sin påstand anført

…

at      den for meget betalte skat er tilbageholdt af Skat som afdrag til offentlig gæld, herunder et SU-lån som kom til inddrivelse i 2018,

at      modregningen har forværret sagsøgers personlige økonomi i en sådan grad, at sagsøger ikke har kunnet betale regninger, husleje, og har måtte sætte sig i gæld,

at      Skat ikke har taget hensyn til trangsbeneficiet, og med andre ord har tilbageholdt livsnødvendig og livsopretholdende økonomi, hvilket har givet anledning til yderligere gæld,

at      den for meget betalte skat drejer sig om fejl i lønudbetalinger…, idet udbetalingerne er sket uden at anvende sagsøgers personfradrag, hvorefter lønnen blev udbetalt med 0 kr. i fradrag,

at      modregning bør derfor være udelukket, da der er tale om hovedfordring i form af løn. Med så lav indtægt, som sagsøgers er det naturligvis umuligt

at      undvære 1000, - pr måned over længere tid - og forud herfor er der i både 2020 og 2019 foretaget modregning ligeledes pga. fejlagtigt beregnet løn.

at      sagsøgers sociale forhold ifølge skatteforvaltningen er et legitimt argument, idet sagsøger med sin nuværende situation på ingen måde kan afdrage på SU lån og anden gæld til det offentlige,

Skatteministeriet Departementet har til støtte for sin påstand i svarskriftet anført følgende:

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Skatteankestyrelsens to afgørelser af 2. november 2021 om modregning med overskydende skat i As gæld. Ved As årsopgørelse 1 og årsopgørelse 2 for indkomståret 2020 havde hun i alt 13.087,96 kr. (10.683,96 2.404 kr.) til gode i overskydende skat, og hun havde gæld til inddrivelse.

Modregning kan gennemføres, hvis kravene er udjævnelige, modfordringen er retskraftig, der foreligger gensidighed mellem fordringerne, hvis modfordringen er til betaling, samt at frigørelsestiden for tilgodehavendet er indtrådt.

Modregning vil herefter som udgangspunkt kunne finde sted, medmindre adgangen er begrænset ved lov eller retspraksis.

A har, til støtte for at modregningen ikke kan gennemføres, påberåbt sig, at der ikke er foretaget partshøring…, trangsbeneficiet…, sociale forhold … og at hun har søgt om eftergivelse.

Disse indsigelser behandles i det følgende. Bortset fra de oplistede indsigelser er det ubestridt, at modregningsbetingelserne var opfyldt.

Partshøring

A har i stævningen anført, at hun stiller sig tvivlende overfor, at: "Modregning der kan gennemføres af restanceinddrivelsesmyndigheden, kan ske uden partshøring af mig og uden forudgående vurdering af mine økonomiske forhold."

En sådan modregningsadgang er imidlertid lovhjemlet, jf. gældsinddrivelseslovens § 9 a.

Det fremgår også af lovforslaget (LFF nr. 122 af 12. februar 2021 om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige), at skattemyndighederne udtrykkeligt er undtaget fra pligten til partshøring i forbindelse med modregning.

Gældsstyrelsen var som restanceinddrivelsesmyndighed derfor ikke forpligtet til at partshøre A, idet modregning med overskydende skat i gæld kan foretages uden en forudgående vurdering af skatteyderens økonomiske forhold.

Trangsbeneficiet

Endvidere har A påberåbt sig trangsbeneficiet, idet hun har anført, at: "Det [modregning] har forværret min personlige økonomi i en sådan grad, at jeg ikke har kunnet betale regninger, husleje, har forgældet mig pga. dette." …

Det bestrides som udokumenteret, at As personlige økonomi er forværret i en sådan grad, at hun ikke er i stand til at betale regninger og husleje.

Af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen i gældsinddrivelseslovens § 9 a (LFF nr. 122 af 12. februar 2021 om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige) fremgår, at reglerne om trangsbeneficiet i medfør af retsplejelovens § 509 ikke begrænser adgangen til at modregne med overskydende skat i gæld:

"I den juridiske litteratur antages, at et forbud mod retsforfølgning rettet mod en fordring tillige udelukker en modregning i fordringen. Det skyldes, at en modregning, der ikke er aftalt, i lighed med udlæg indebærer en tvangsfuldbyrdelse. Der gøres dog i litteraturen en undtagelse for det retsforfølgningsforbud, der konkret kan følge af retsplejelovens § 509 om trangsbeneficiet, dvs. hensynet til at sikre skyldner og dennes husstand en beskeden levefod. Det begrundes med, at det ikke er praktisk muligt at respektere bestemmelsen i retsplejelovens § 509 om trangsbeneficiet, da modregning ikke sker på samme måde som tvangsfuldbyrdelse gennem udlæg, hvor fogedretten skal sikre en overholdelse af retsplejelovens § 509, hvilket kan ske ved at stille spørgsmål til skyldneren under udlægsforretningen."

Gældsstyrelsen har således korrekt foretaget modregning i henhold til gældsinddrivelseslovens § 9 a uden vurdering af trangsbeneficiet.

Det fremhæves i den forbindelse, at overskydende skat ikke har en sådan særlig karakter, at modregning er udelukket, jf. SKM2006.745.VLR, SKM2014.545.BR og SKM2008.673.LSR. Modregningsadgangen med overskydende skat er således ikke begrænset af reglen om trangsbeneficiet ved udlæg efter retsplejelovens § 509, jf. SKM2006.745.VLR.

Det forhold, at en del af den overskydende skat skulle være opstået som følge af, at klagerens indkomst ikke var forskudsregistreret korrekt, kan heller ikke medføre, at modregningen ophæves. Skatteyderen skal i stedet søge at ændre sin forskudsopgørelse, jf. SKM2008.673.LSR.

Sociale forhold

A har også anført, at der bør foretages en vurdering af hendes sociale forhold, før modregningen foretages. As sociale forhold påvirker ikke adgangen til modregningen, og der findes ikke støtte hverken i lovgivningen eller retspraksis herfor. Tværtimod fremgår det af gældsinddrivelseslovens § 9 a, at modregning kan ske uden partshøring og uden forudgående vurdering af skyldnerens økonomiske forhold.

Eftergivelse

Endelig har A anført, at hun har søgt om eftergivelse af gæld. Når der ikke er truffet afgørelse om eftergivelse, kan der fortsat gennemføres modregning efter reglerne herom, og en ansøgning om eftergivelse er ikke til hinder for inddrivelse.

Rettens begrundelse og resultat

A har ikke bestridt, at de almindelige formueretlige betingelser for modregning var opfyldt. Hun skylder et større beløb til statskassen i form af forfaldne SU-lån, som hun har misligholdt, kravet er ikke forældet eller eftergivet. Statens krav, var derfor retskraftigt og oversteg, hvad hun havde til gode i overskydende skat.

Det følger udtrykkeligt af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige § 9 a, at modregning, der gennemføres af bl.a. restanceinddrivelsesmyndigheden kan ske uden partshøring af skyldneren og uden forudgående vurdering af dennes økonomiske forhold.

De skrevne og uskrevne regler om partshøring gælder derfor ikke, når der modregnes i overskydende skat. Når der ikke skal ske en vurdering økonomiske forhold, før modregning sker, betyder det, at sociale forhold og retsplejelovens § 509 om begrænsninger i udlægsadgangen ikke gælder. Modregning er ikke udlæg.

At A har søgt om eftergivelse af studiegælden har ingen virkning, før gælden måtte blive eftergivet.

Derfor tager retten Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Skatteministeriet har fradragsret for moms af advokatsalæret og har ikke haft andre udgifter i forbindelse med sagen. Hovedforhandlingen varede to timer. Skatteministeriet tilkendes med henvisning til de vejledende takster 5.430 kr. i sagsomkostninger.

THI KENDES FOR RET:

          

Skatteministeriet Departementet frifindes.

A skal inden 14 dage betale 5.430 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet Departementet.

    

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.