Parter

I/S H1
(advokat Birgitte Arnfred)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af byretsdommer

Nina Palesa Bonde

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er modtaget i byretten den 30. juli 2012, vedrører om sagsøgte, Skatteministeriet, er forpligtet til ekstraordinært at genoptage sine vurderinger af en ejendom beliggende ...1, i henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3.

Sagsøgerens, I/S H1, principale påstand er, at Skatteministeriet er forpligtet til at genoptage ejendomsvurderingerne af ejendommen ...1, ejendomsnummer ..., fra og med vurderingen pr. 1. januar 2002 til og med vurderingen pr. 1. oktober 2005, således at korrekt ejendomsskat kan beregnes for årene 2003-2007.

I/S H1 subsidiære påstand er, at Skatteministeriet skal anerkende, at vurderingerne 2003-2005 af ejendommen ...1, ejendomsnummer ..., skal genoptages.

Skatteministeriets påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

I/S H1 købte i 2003 en ubebygget grund beliggende ...1. Der blev i 2005 og 2006 opført ejerlejligheder på grunden, og I/S H1 ejer i dag stadig flere af de ejerlejligheder.

Ejendommen blev den 1. oktober 2003 for første gang vurderet selvstændigt som værende en ubebygget grund. Der blev efterfølgende foretaget flere vurderinger, hvor denne sag drejer sig om vurderingerne foretaget den 1. oktober 2003, 1. oktober 2004 og 1. oktober 2005, hvor vurderingerne blev ansat til henholdsvis 37.338.400 kr., 39.033.800 kr. og 40.985.500 kr. Den beregnede grundværdi var baseret på en områdepris på kr. 1.900,- pr. m² tilladt etageareal.

Flere af de opførte ejerlejligheder blev frasolgt.

Ved kendelse af 4. december 2009 nedsatte Landsskatteretten ejendomsværdien pr. 1. oktober 2006 for en af de udstykkede ejerlejligheder, således at der skulle tages udgangspunkt i en etagemeterpris på kr. 1.400,- pr. m² tilladt etageareal. Det blev fastslået, at året 2001 skulle anvendes som basisår.

I/S H1 fik herefter besked fra SKAT om, at der var foretaget en ændret ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2006 eller 1. oktober 2007, idet der var sket en regulering af ejendommens omberegnede grundværdi og omberegnede ejendomsværdi i 2001 og 2002-niveau, og I/S H1 anmodede herefter om ekstraordinær genoptagelse ved forelæggelse for Skatterådet.

SKAT afviste anmodningen. Denne afgørelse blev indbragt for Landsskatteretten, og SKATs afgørelse blev efterfølgende stadfæstet af Landskatteretten.

Denne dom indeholder ud over ovenstående beskrivelse ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Parternes synspunkter

I/S H1 har gjort gældende, at

at	Vurderingsloven foreskriver, at skattemyndighederne ved en nyopført ejendom skal foretage omberegning af ejendomsværdien med 2001 som basisår,
at	sagsøgers ejendom er nyopført og placeret i et område, der første gang vurderes selvstændigt den 3. oktober 2003, jf. sagens bilag 1, underbilag 4, hvorfor der ved vurderingen tillige skulle ansættes en pris for basisåret 2001, jf. sagens bilag 1, underbilag 3,
at	skattemyndighederne den 7. oktober 2003 ansatte prisen til 1.900 kr. pr. tilladt m² etageareal i basisåret 2001,
at	det efterfølgende er dokumenteret, at samtlige relevante tilstødende boligområder, jf. sagens bilag B og C og E, allerede forinden ansættelse den 7. oktober 2003 af sagsøgers ejendom var ansat til 1.400 kr. pr. tilladt m² etageareal for basisåret 2001,
at	Landsskatteretten ved kendelsen af 4. december 2009, p. 13, jf. sagens bilag 1, underbilag 8, har fastslået, at: "... SKAT har ved fastsættelse af den omberegnede grundværdi anvendt en pris på 1.900 kr. pr. m² tilladt etageareal. Da ejendommen er nyopstået i en nyt grundværdiområde, findes der ikke en etagemeterpris i dette område i 2001. Det er derfor Rettens opfattelse, at der må tages udgangspunkt i etagemeterprisen i omkringliggende grundværdiområder i 2001, hvor der blev anvendt en etagemeterpris på 1.400 kr. pr. m² tilladt etageareal, ..."
at	kendelsen således fastslår, at en korrekt omberegnet grundværdi pr. 1. januar 2001 andrager 1.400 kr. pr. tilladt m² etageareal - hvilket var den pris skattemyndighederne i 2001 anvendte i samtlige omkringliggende grundværdiområder - og dermed ikke 1.900 kr. pr. tilladt m² etageareal, som var en pris skattemyndighederne diskretionært og ubegrundet ansatte sagsøgers ejendom til ved skrivelsen af 7. oktober 2003,
at	sagsøgte ved ansættelsen af sagsøgers ejendom til 1.900 kr. pr. tilladt m² etageareal i basisåret 2001 var fuldt ud bekendt med, at samtlige tilstødende ejendomme var ansat til 1.900 kr. pr. tilladt m² etageareal i basisåret 2001, jf. sagens bilag B og C og E,
at	sagsøger ikke havde denne væsentlige viden om markant lavere ansættelse af de tilstødende områder, jf. bilag 5, idet alene de årlige vurderinger umiddelbart er tilgængelige, hvorimod det ikke er muligt for sagsøger at konstatere de bagvedliggende grundværdilofter med videre,
at	sagsøger først efter Landsskatterettens kendelse af 4. december 2009 har kunnet konstatere, at skattemyndighederne havde ansat samtlige de omkringliggende grundværdiområder til 1.400 kr. pr. tilladt m² etageareal,
at	den asymmetriske information, hvor skattemyndighederne i modsætning til sagsøger kender den korrekte værdiansættelse i basisåret 2001 i fuldt sammenlignelige tilstødende områder, skal medføre en lempeligere samlet helhedsvurdering af væsentlighedskriteriet ved anmodning om ekstraordinær genoptagelse,
at	der således ikke er tale om en skønsmæssig fejl men nærmere en systemisk fejl, idet skattemyndighederne angiveligt generelt, konsekvent og vedvarende har gennemført forkerte ejendomsvurderinger, hvilket sagsøgte - men ikke sagsøger - har været vidende om i adskillige år,
at	sagsøger ikke haft mulighed for, endsige anledning til, at påse, hvorvidt sagsøgte ansatte sagsøgers ejendom ud fra de for området i forvejen gældende kvadratmeterpriser i basisåret 2001, hvilket imidlertid nu er konstateret ikke at være tilfældet,
at	skattemyndighedernes ubegrundende anvendelse af en forkert basisværdi i 2001 er en klar og objektiv myndighedsfejl, idet der intet begrundet skøn ligger til grund,
at	skattemyndighedernes ubegrundede anvendelse af en forkert basisværdi i 2001 er et brud på almindelige forvaltningsretlige lighedsgrundsætninger, idet sagsøgers ejendom som den eneste i det relevante område ansættes til 1.900 kr. pr. tilladt m² etageareal i basisåret 2001, medens samtlige andre ejendomme er ansat til 1.400 kr. pr. tilladt m² etageareal i basisåret 2001,
at	skattemyndighedernes ubegrundede anvendelse af en forkert basisværdi i 2001 er i strid med god forvaltningsskik, idet der ikke blot sættes skøn under regel, men tillige sættes skøn under en forkert regel, idet der blot synes at være foretaget en tilbagediskonteret værdiansættelse, der hverken kan forklares eller begrundes,
at	skattemyndighederne ved skrivelse af 8. marts 2011 har berigtiget grundskatteloftsværdien med virkning fra vurderingen for 2006, hvorefter for meget opkrævet ejendomsskat for årene 2008 til 2010 er tilbagebetalt, ligesom korrekt ejendomsskat for 2011 er opkrævet, sagens bilag 3,
at	skattemyndighederne derved har tiltrådt Landsskatterettens konklusion, hvorefter der burde have været taget udgangspunkt i kvadratmeterprisen i de omkringliggende grundværdiområder i 2001, hvilke var ansat til 1.400 kr. pr. m² tilladt etageareal,
at	der således mellem parterne er enighed om, at de relevante ansættelser, vurderinger og deraf følgende skatteopkrævninger er forkerte,
at	dette har medført ordinær omvurdering og tilbagebetaling for så vidt angår ejendomsskatterne for 2008 og frem,
at	der i forhold til ejendomsvurderingen for 2007 ligeledes skal ske ordinær omvurdering og tilbagebetaling grundet anmodning herom den 25. juni 2010,
at	ejendomsvurderingerne før 2007 skal genoptages ekstraordinært, således at disse ligeledes kan berigtiges i forhold til grundskatteloftsværdien, der også for disse år bør baseres på 1.400 kr. pr. tilladt m² etageareal i basisåret 2001 og ikke som nu 1.900 kr. pr. tilladt m² etageareal i basisåret 2001,
at	det beror på et forvaltningsretligt skøn, hvorvidt en ejendomsvurdering kan genoptages ekstraordinært, jf. dagældende Skatteforvaltningslovs § 33, stk. 3, at den af skattemyndighederne anførte praksis om krav om fejlskøn på mindst 30-35 % ikke er det eneste relevante forhold, idet der ved vurdering af en anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal anlægges en helhedsbetragtning, jf. eksempelvis SKM2012.89.SR,
at	der ved en helhedsbetragtning blandt andet skal vurderes, hvorvidt der foreligger væsentlige myndighedsfejl med hensyn objektivt konstaterbare forhold, hvorvidt fejlen er åbenlys samt hvorvidt ændringen er beløbsmæssig betydelig,
at	udgangspunktet om procentuelle afvigelser på mindst 30-35% således ikke kan stå alene, idet blandt andet også den beløbsmæssige betydning skal inddrages i forbindelse med helhedsbetragtningen,
at	den omberegnede grundværdi for 2001 for hele sagsøgers ejendom blev ansat til 31.425.500 kr., hvilket rettelig skulle have været 23.155.636 kr., hvilket er et fejlskøn i den omberegnede grundværdi på 8.269.864 kr., hvilket er en særdeles væsentlig beløbsmæssig afvigelse,
at	sagsøgers ejendom endog ved sammenligning med område "...", jf. bilag C og E, der i modsætning til sagsøgers ejendom er beliggende med fri udsigt over Havnen, hvilket notorisk burde medfører højere ansættelser, er ansat højere end de tilstødende ejendomme,
at	det derfor bestrides, at sagsøgte trods ovennævnte kendte priser ved skrivelse af 7. oktober 2003 skønsmæssigt skulle have vurderet, skønnet og ansat sagsøgtes ejendom til 1.900 kr. pr. tilladt m² etageareal i vurderingsåret 2001, når der allerede foreligger ansættelser på 1.400 kr. pr. tilladt m² etageareal i de tilstødende og mere attraktive områder,
at	sagsøgte bevidst eller ubevidst har begået en egentlig fejl ved ansættelsen af sagsøgers ejendom, idet der absolut intet objektivt vurderingsmæssigt grundlag ses for et skøn, hvor sagsøgers ejendom i område "..." uden udsigt til Havnen skal ansættes 35,71% højere end de tilstødende mere attraktive ejendomme, der allerede er vurderet på tidspunktet for den påståede skønsmæssige ansættelse af sagsøgers ejendom,
at	det faktisk anvendte skattegrundlag i 2003-2005 er 26-35% større end den korrekt beregnede afgiftspligtige grundværdi, at der er betalt 459.585 kr. for meget i ejendomsskat alene i 2003, at der er betalt 316.203 kr. for meget i ejendomsskat alene i 2004, at der er betalt 326.593 kr. for meget i ejendomsskat alene i 2005, at der i årene 2003-2005 i alt er betalt 1.102.381 kr. for meget i ejendomsskat, at der således både procentuelt og beløbsmæssigt er tale om meget væsentlige afvigelser,
at	der også i 2006 og 2007, hvor sagsøgers ejendom var udstykket i ejerlejligheder, hvoraf flere var afhændet, er opkrævet for meget ejendomsskat, hvilket er sket på de enkelte ejerlejligheder og ikke på den samlede ejendom, således som dette skete inden udstykningen,
at	de for store opkrævninger er en direkte konsekvens af SKATs ubegrundede ansættelse af en forkert basisværdi i 2001 på 1.900 kr. trods en kendt og korrekt basisværdi på 1.400 kr. i fuldt sammenlignelige områder,
at	den af sagsøger for meget betalte ejendomsskat på 1.102.381 kr. for årene 2003-2005, hvor til kommer endnu ikke opgjort for stor betaling for 2006 og 2007, kan berigtiges, såfremt de relevante ejendomsvurderinger genoptages,
at	sagsøger i modsætning til skattemyndighederne er helt uden skyld i de stedfundne forkerte vurderinger,
at	sagsøger ingen økonomisk gevinst vil have ved genoptagelse af vurderingerne, idet sagsøger alene vil opnå korrekt ansættelse og opkrævning af ejendomsskat,
at	sagsøger omvendt vil lide et meget betydeligt økonomisk tab, såfremt genoptagelse afvises, idet en objektiv forkert skatteopkrævning derved fastholdes,
at	sagsøgers anmodning om ekstraordinær genoptagelse af vurderingerne pr. 1. januar 2002, 1. januar 2003, pr. 1. oktober 2003, pr. 1. oktober 2004 og pr. 1. oktober 2005 følgelig skal imødekommes, således at ejendomsskatteopkrævningerne for 2003-2007 kan blive berigtiget og korrekt ejendomsskat blive pålignet sagsøger,
at	sagsøgers krav på genoptagelse af ansættelserne ikke er formueretligt forældet, idet forældelsesfristen ikke løber før sagsøger ved skrivelse af 31. maj 2010 fra skattemyndighederne, jf. bilag 1, underbilag 9, blev bekendt med sit krav, der herefter straks blev gjort gældende,
at	Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, er ændret pr. 1. januar 2013, hvorefter ekstraordinær genoptagelse nu kun kan ske, hvis ejeren kan godtgøre, at vurderingen er foretaget på et faktisk fejlagtigt grundlag, hvilket vil sige, at der foreligger fysiske eller materielle faktafejl,
at	nærværende sag imidlertid er anlagt inden lovændringen, hvorfor den skal bedømmes efter dagældende ret, hvor ejeren, her sagsøger, ikke bærer bevisbyrden alene, ligesom ekstraordinær genoptagelse kan ske efter en helhedsvurdering, hvor blandt andet indgår, om en ændring vil være beløbsmæssig betydelig,
at	sagsøger har løftet sin bevisbyrde i forhold til dagældende ret, idet fejlen er økonomisk meget betydelig for sagsøger, og idet sagsøger har påvist, at samtlige andre ejendomme er ansat væsentlig lavere, hvilket indicerer en simpel systemisk fejl hos skattemyndighederne ved foretagelsen af omberegningen til basisåret 2001,
at	sagsøgte omvendt på ingen måde har dokumenteret eller blot sandsynliggjort, at der i det hele taget er foretaget et egentligt skøn, herunder hvordan det i givet fald var muligt at skønne sagsøgers ejendom 35,71% højere end samtlige tilstødende ejendomme,
at	eneste plausible forklaring er en simpel men for sagsøger meget uheldig myndighedsfejl, hvor ejendommen ganske simpelt er blevet maskinelt ansat på et forkert grundlag, og
at	sagsøger følgelig bør have medhold i sin påstand om ekstraordinær genoptagelse, således at fejlen kan blive berigtiget.

Skatteministeriet har gjort gældende, at sagsøgeren ikke har krav på ekstraordinær genoptagelse i henhold til den dagældende § 33, stk. 3 i skatteforvaltningsloven.

I bestemmelsen, der angår genoptagelse udenfor den ordinære genoptagelsesfrist, fastslås følgende:

"...

Stk. 3. Skatterådet kan efter forelæggelse af told- og skatteforvaltningen, jf. 2, stk. 2, foretage eller ændre en vurdering af en fast ejendom efter udløbet af fristerne i stk. 1 og 2. Skatterådet kan bestemme, fra hvilket tidspunkt ændringen skal følges ved beregningen af indkomstskat, ejendomsværdiskat og kommunal ejendomsskat.

..."

Bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere § 19, stk. i, i skattestyrelsesloven. Bedømmelsen af, om der skal ske ekstraordinær genoptagelse beror på et forvaltningsretligt skøn, jf. SKM2006.49.HR.

Ejendommens ejer har ikke et retskrav på genoptagelse. I Den Juridiske Vejledning 2013-2, afsnit A.A.8.6, fremgår bl.a. følgende om ekstraordinær genoptagelse:

"...

Der skal være vægtige grunde til genoptagelsen. Det kan være tilfældet, hvis ejeren har været afskåret fra at klage tidligere fr. på grund af undskyldelig uvidenhed om fejlen, manglende mulighed for at gennemskue fejlen eller ejer har været vildledt, så han ikke har benyttet sin klagemulighed til tiden.

Ved bedømmelsen af hvilke sager, der skal forelægges for Skatterådet, foretager SKAT en samlet individuel vurdering af forholdene. Der lægges blandt andet vægt på, om der er tale om objektive fejl i vurderingerne og/eller myndighedsfejl, at ændringerne er væsentlige og/eller der foreligger særlige omstændigheder i øvrigt.

Som eksempler på objektive fejl eller myndighedsfejl kan nævnes forkert opmålte arealer, bygninger der ikke er medtaget, eller der er medtaget for mange bygninger.

Der kan forekomme tilfælde, hvor fejlen ved vurderingen ikke beror på objektive fejl eller myndighedsfejl, men vedrører vurderingsskønnet. Som eksempel kan nævnes at der er anlagt et forkert niveau for en større eller mindre gruppe af ejendomme eller en fejlagtig bedømmelse af individuelle forhold Der kan ikke gives noget eksakt mål for, hvornår en ændring er væsentlig. Hvor det drejer sig om objektive fejl/myndighedsfejl, vil ændringer på mindre end 10- ca. 15% af vurderingen som oftest blive betragtet som uvæsentlige. I forbindelse med vurderingsskønnet må der forventes ændringer på mindst 30 - ca. 35%, før de betragtes som væsentlige. I væsentlighedskriteriet indgår ikke alene beløbsmæssige ændringer. Er der behov for ændring af et større antal ejendomme, vil dette i sig selv kunne betragtes som væsentligt. Det forekommer for eksempel, når alle eller de fleste af ejendommene i en hel udstykning ændres.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at beløbsmæssig væsentlighed ikke kan stå alene som begrundelse for ekstraordinær genoptagelse.

..."

Det gøres gældende, at Landsskatterettens afgørelse om ikke at imødekomme genoptagelsesanmodningen er baseret på relevante og saglige hensyn, og

at der derfor ikke er grundlag for at tilsidesætte afgørelsen.

Der har ikke foreligget myndighedsfejl i forbindelse med ejendommens grundværdiansættelser for 2003-2005. Fastsættelse af områdepris og basisår beror på et skøn, og forkert valg af pris og basisår er derfor alene udtryk for skønsmæssige fejl.

Det er heller ikke påvist, at der vil være tale om væsentlige ændringer mellem de oprindelige grundværdiansættelser og de "korrekte" ansættelser. Efter praksis skal der foreligge afvigelser på mindst 30- ca. 35%, når der som her er tale om et vurderingsskøn. Det er grundværdiansættelserne, der er genstand for behandling, og som anført af Landsskatteretten skal afvigelsen udfindes mellem den ændrede vurdering og den oprindeligt ansatte vurdering, hvorimod afvigelser i relation til den afgiftspligtige grundværdi ikke kan tillægges betydning. Selv hvis der ved beregning af afvigelserne tages udgangspunkt i de laveste områdepriser i bilag B-D, ligger disse væsentligt under 30- ca. 35%. Det bemærkes i den forbindelse også, at det henset til den betydelige skønsmargin, der efter retspraksis tilkommer vurderingsmyndighederne, jf. bl. a. Ufr 1999 1178 H ikke kan antages, at sagsøgeren ville kunne få vurderingerne tilsidesat, hvis der var tale om en prøvelse af vurderingsmyndighedernes skøn efter en sædvanlig administrativ klagebehandling.

Det gøres endvidere gældende, at der ikke foreligger særlige forhold, der har medført, at sagsøgeren først i 2010 var i stand til at kræve vurderingerne ændret. Alle ejendomsvurderinger i 2001 og følgende vurderinger har været tilgængelige på Internettet, og der har i Kommunen været fremlagt en offentlig vurderingsfortegnelse for 2001 og 2002, (bilag F)..

Til støtte for, at der ikke kan ske ekstraordinær genoptagelse af den 1. januar 2003 foretagne ansættelse, gøres det yderligere gældende, at afledte skatter er formueretligt forældede, og at myndighederne derfor ikke er forpligtiget til at foretage indstilling om ekstraordinær genoptagelse.

Den af sagen omfattede ejendom er vurderet første gang pr. 1. oktober 2003, men til brug for beregningen af ejendomsskatten for 2004 blev der i henhold til § 11, stk. 5, i Lov nr. 292 af 15. maj 2002 foretaget en særlig ansættelse pr. 1. januar 2003. Ansættelsen pr. 1. januar 2003 dannede grundlag for grundskyldsbetalingen for 2004, jf. også bilag A.2, bilag 13 (nu bilag 2, side 22), medens grundskyld for 2005 blev betalt på grundlag af vurderingen pr. 1. oktober 2003, jf. også bilag A.2, bilag 14 (nu bilag 2, side 24).

Det gøres gældende, at de i 2004 betalte skatter var forældede, da anmodning om ekstraordinær genoptagelse blev indgivet den 25. juni 2010, jf. forældelseslovens § 30, stk. 2. Forældelse indtrådte efter denne bestemmelse henholdsvis i februar og august 2009, og der er derfor ikke grundlag for genoptagelse af ansættelsen pr. 1. januar 2003.

Rettens begrundelse og afgørelse

Generelt om ekstraordinær genoptagelse

Af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3 fremgår, at Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra en klageberettiget, jf. § 38, stk. 1, eller af egen drift ekstraordinært kan genoptage en vurdering efter udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 1, hvis det konstateres, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag, jf. stk. 1, eller hvis vurdering ved en fejl ikke er foretaget. Det er en betingelse for genoptagelse af en foretaget vurdering, at genoptagelsen vil resultere i en ændring af ejendomsværdien eller grundværdien med mindst 15 pct. Beløbsmæssige vurderingsskøn foretaget på et korrekt grundlag kan ikke genoptages.

Af den juridiske vejledning 2013-2 - A.A Processuelle regler for SKATs opgaver A.A.8.4.3 fremgår blandt andet:

"...

Der skal være vægtige grunde til genoptagelsen. Det kan være tilfældet, hvis ejeren har været afskåret fra at klage tidligere fx. på grund af undskyldelig uvidenhed om fejlen, manglende mulighed for at gennemskue fejlen eller ejer har været vildledt, så han ikke har benyttet sin klagemulighed til tiden.

Ved bedømmelsen af, hvilke sager, der skal forelægges for Skatterådet, foretager SKAT en samlet individuel vurdering af forholdene. Der lægges blandt andet vægt på, om der er tale om objektive fejl i vurderingerne og/eller myndighedsfejl, at ændringerne er væsentlige og/eller der foreligger særlige omstændigheder i øvrigt.

Som eksempler på objektive fejl eller myndighedsfejl kan nævnes forkert opmålte arealer, bygninger der ikke er medtaget, eller der er medtaget for mange bygninger.

Der kan forekomme tilfælde, hvor fejlen ved vurderingen ikke beror på objektive fejl eller myndighedsfejl, men vedrører vurderingsskønnet. Som eksempel kan nævnes at der er anlagt et forkert niveau for en større eller mindre gruppe af ejendomme eller en fejlagtig bedømmelse af individuelle forhold.

Der kan ikke gives noget eksakt mål for, hvornår en ændring er væsentlig. Hvor det drejer sig om objektive fejl/myndighedsfejl, vil ændringer på mindre end 10-15% af vurderingen som oftest blive betragtet som uvæsentlige. I forbindelse med vurderingsskønnet må der forventes ændringer på mindst 30-35%, før de betragtes som væsentlige. I væsentlighedskriteriet indgår ikke alene beløbsmæssige ændringer. Er der behov for ændring af et større antal ejendomme, vil dette i sig selv kunne betragtes som væsentligt. Det forekommer for eksempel, når alle eller de fleste af ejendommene i en hel udstykning ændres.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at beløbsmæssig væsentlighed ikke kan stå alene som begrundelse for ekstraordinær genoptagelse. Dette støttes af afgørelserne i SKM2013.307.BR og SKM2013.308.BR. Ved sidstnævnte afgørelse fandt byretten yderligere, at ny ejer ikke havde større krav på ekstraordinær genoptagelse end gammel ejer havde på overtagelsestidspunktet. I en del klager over SKATs afvisning af at forelægge sager for Skatterådet, har man henvist til afgørelsen SKM2008.1049.SR som eksempel på ekstraordinær genoptagelse alene på grund af beløbsmæssig væsentlighed. Dette er ikke korrekt. Afgørelsen er desværre ikke gengivet fyldestgørende ved offentliggørelsen. Ud over en beløbsmæssig væsentlighed var der også tale om, at vurderingsmyndigheden havde begået en objektiv fejl med hensyn til, hvad grunden kunne anvendes til efter lokalplanen.

..."

Retten tiltræder denne administrativ praksis, hvor der anlægges en restriktiv fortolkning af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, således at der skal foreligge vægtige grunde før, der gives tilladelse til revision efter udløb af den ordinære genoptagelsesfrist. Retten tiltræder ligeledes, at der skal foretages en samlet vurdering af sagens individuelle forhold, og at de forhold, der er iøvrigt er nævnt i Den Juridiske Vejledning er relevante og saglige at inddrage.

Vurderingen af om der kan ske ekstraordinær genoptagelse

Retten vil ved sin afgørelse foretage en helhedsvurdering, hvor det vil indgå som elementer blandt andet, om der er sket objektive fejl eller myndighedsfejl, om der er sket en væsentlig beløbsmæssig fejl ved det forvaltningsretlige skøn, og hvornår der tidsmæssigt er søgt om ekstraordinær genoptagelse i forhold til dem oprindelige vurdering.

I nærværende sag er parterne enige om, at der for de påklagede vurderinger er anvendt en etagemeterpris på 1.900 kr. pr. m² tilladt etageareal, der efterfølgende er ændret til 1.400 kr. pr. m² tilladt etageareal i de senere vurderinger.

Fastsættelsen af hvilken etagemeterpris, der skal anvendes for en ejendom beror på et forvaltningsretligt skøn. Der er ikke i sagen oplysninger om, at der ved den oprindelige fastsættelse af etagemeterprisen er sket objektive fejl eller myndighedsfejl så som anvendelse af forkert opmålte arealer, at bygninger ikke var medtaget, eller der var medtaget for mange bygninger.

Ændringen af etagemeterprisen sker på baggrund af en ændring af skønnet, og det følger heller ikke af denne ændring, at der foreligger objektive fejl i forbindelse med de tidligere vurderinger af ejendommen.

Retten finder ikke, at den foretagne ændring medfører en skønsmæssig fejl eller afvigelse mellem den ændrede vurdering og den oprindelige vurdering, der ikke overstiger de 30-35 %, det efter gældende praksis er påkrævet for, at der er tale om en væsentlig fejl.

I/S H1 kræver først i 2010 vurderingerne ændret, selvom ejendommen blev erhvervet allerede i 2003 og de påklagede vurderinger vedrører vurderinger foretaget for 2003-2005. At der således er gået flere år inden klagemuligheden anvendes indgår også i rettens vurdering.

Efter en samlet vurdering af sagen tages finder retten ikke grundlag for at vurderingerne ekstraordinært skal genoptages efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, og Skatteministeriet frifrindelsespåstand tages til følge.

Henset til rettens afgørelse, er der ikke basis for at vurdere, om der er indtrådt forældelse, eller hvilken af I/S H1 to påstande, der må anses for formuleret korrekt, trods spørgsmålet er behandlet under parternes anbringender.

Sagsomkostningerne fastsættes som nedenfor bestemt, således at beløbet udgør udgift til advokat inklusiv moms samt udgifterne ved udarbejdelse af materialesamling. Der er lagt vægt på sagens karakter, på det af parterne oplyste om værdien af en eventuel ændring af vurderingerne og på sagens resultat.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, I/S H1, skal inden 14 dage betale 70.000 i sagsomkostninger til Skatteministeriet.