Dato for udgivelse
09 Jul 2018 11:02
SKM-nummer
SKM2018.364.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
16-0270840
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Kapitalindkomst og fradrag i kapitalindkomsten
Emneord
Mellemregningskonto, lån, udbytte, modregning, aktieindkomst
Resumé

Et selskabs lån til hovedanpartshaveren via mellemregning ansås for udbytte, jf. ligningslovens § 16 E.

 

Reference(r)

Ligningslovens § 16 E, stk. 1-2, 16 A, stk. 1
Personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4

 

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-1, C.B.3.5.3.3

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2013:
Aktieindkomst:
Lån over mellemregningskontoen anses som udbytte.

949.771 kr.

0 kr.

890.724 kr.

2014:
Lån over mellemregningskontoen anses som udbytte.

266.093 kr.

0 kr.

263.965 kr.

Faktiske oplysninger
Klageren ejer 100 % af H1 Holding ApS.

Selskabets hovedaktivitet består af formuepleje i form af at eje kapitalandele og værdipapirer.

Klageren er ikke ansat i selskabet og har ikke modtaget løn i hverken 2013 eller 2014.

Selskabet har regnskabsår fra 1. januar til 31. december.

På mellemregningskontoen mellem klageren og H1 Holding ApS har SKAT opgjort lånet som følgende:

2013

Navn

Dato

Debet

Kredit

Saldo

Hævet til beskatning

24300 mellemregning, A

Primosaldo

-89.084

Betalt revisor 2011 i 2012

01-01-2013

18.750

-107.834

Hævet A fra F1-Bank

03-01-2013

92

-107.742

Hævet A fra F1-Bank

21-01-2013

79

-107.663

Hævet A fra F1-Bank

21-01-2013

237

-107.426

Hævet A fra F1-Bank

21-01-2013

99

-107.327

Hævet A fra F1-Bank

24-01-2013

4.786

-102.541

Hævet A fra F1-Bank

29-01-2013

169

-102.372

Hævet A fra F1-Bank

29-01-2013

167

-102.205

Hævet A fra F1-Bank

29-01-2013

17.103

-85.103

Hævet A fra F1-Bank

29-01-2013

169

-84.934

Hævet A fra F1-Bank

26-02-2013

17.103

-67.831

Hævet A fra F1-Bank

01-03-2013

50

-67.781

Hævet A fra F1-Bank

01-03-2013

3.486

-64.295

Hævet A fra F1-Bank

01-03-2013

50.000

-14.295

Hævet A fra F1-Bank

27-03-2013

17.103

2.807

2.807

Overførsel privatkonto

10-04-2013

500.000

502.807

500.000

Hævet A fra F1-Bank

29-04-2013

6.288

509.096

6.288

Hævet A fra F1-Bank

30-04-2013

17.103

526.199

17.103

Retur Dankort

14-05-2013

1.958

524.241

0

Hævet A fra F1-Bank

22-05-2013

70.000

594.241

70.000

Hævet A fra F1-Bank

22-05-2013

100.000

694.241

100.000

Hævet A fra F1-Bank

31-05-2013

17.103

711.344

17.103

Overførsel privatkonto

07-06-2013

130.000

841.344

130.000

Hævet A fra F1-Bank

24-06-2013

30

841.374

30

Hævet A fra F1-Bank

28-06-2013

17.103

858.476

17.103

Overførsel privatkonto

23-08-2013

30.000

888.476

30.000

B Klassekasse

09-12-2013

250

888.726

250

Hævet A fra F1-Bank

28-12-2013

40

888.766

40

Renter Mellemregning A

31-12-2013

59.047

947.813

59.047

Bevægelser

1.057.605

20.709

1.036.897

949.771

2014

Navn

Dato

Debet

Kredit

Saldo

Hævet til beskatning

24300 mellemregning, A

Primosaldo

947.813

Hævet Privat

25-02-2014

739

948.552

739

Hævet Privat

26-03-2014

2.262

950.815

2.262

Hævet Privat

24-04-2014

130.000

1.080.815

130.000

Bankgebyr

24-04-2014

30

1.080.845

30

Hævet Privat

30-04-2014

17.103

1.097.947

17.103

Hævet Privat

31-05-2014

17.103

1.115.050

17.103

Bankgebyr

10-06-2014

30

1.115.080

30

Restudbytte for 2014

13-06-2014

1.186.177

-71.097

0

Hævet Privat

30-06-2014

17.103

-53.994

0

Renter mellemregning 30.06.2014

30-06-2014

48.077

-5.918

0

Hævet Privat

31-07-2014

17.103

11.185

11.185

Hævet Privat

29-08-2014

17.103

28.288

17.103

Hævet Privat

30-09-2014

17.103

45.390

17.103

Hævet Privat

31-10-2014

17.103

62.493

17.103

Hævet Privat

30-11-2014

17.103

79.596

17.103

Hævet Privat

31-12-2014

17.103

96.698

17.103

Renter mellemregning 30.12.2014

31-12-2014

2.128

98.826

2.128

Bevægelser

337.190

1.186.177

-848.987

266.093

Der er udbetalt udbytte den 25. juni 2014 på i alt 1.186.177 kr. efter skat. De stammer fra udlodninger vedtaget henholdsvis den 31. december 2013 på 1.298.400 kr. og den 18. juni 2014 på 326.500 kr. Den 30. juni 2015 blev der udbetalt udbytte for 135.400 kr. før skat. Nettoudbyttet på 96.700 kr. er ifølge klagerens repræsentant brugt til at dække selskabets fordring, der opstod i 2014.

Af mellemregningen for 2015 fremgår, at der er den 1. januar 2015 blev krediteret 98.842 kr. Der er angivet følgende: "Acontoudbytte for 2014".

SKATs afgørelse
SKAT har forhøjet aktieindkomsten for klageren med 949.771 kr. for 2013 og med 266.093 kr. for 2014.

Til støtte for SKATs afgørelse er anført:

"A er hovedanpartshaver og har en mellemregningskonto med selskabet. Jf. ligningslovens § 2 er hun omfattet af personkredsen med bestemmende indflydelse. Af de indsendte specifikationer af mellemregningskontoen fremgår, at der i perioden fra og med 1. januar 2013 - 31. december 2014 er foretaget skattepligtige hævninger med i alt 1.215.864 kr.

Af ligningslovens § 16 E fremgår, at lån som et selskab yder til en personlig anpartshaver med bestemmende indflydelse fra og med 14. august 2012, behandles som en hævning uden tilbagebetalingspligt. Lånet skal i stedet behandles som en overførsel af værdier fra selskabet til personen, hvilket i praksis betyder, at lånet beskattes som løn eller udbytte.

Dette betyder også, at f.eks. reglerne om indeholdelse af A-skat eller udbytteskat og om indberetning til SKAT om udbetaling og vedtagelse af løn og udbytte, gælder.

SKAT anser hævningerne og renterne for omfattet af ligningslovens § 16 E, idet hævningerne ikke findes at være lån, der er ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Som konsekvens af, at der skattemæssigt er tale om hævninger uden tilbagebetalingspligt, fragår indsætninger på mellemregningskontoen (tilbagebetalinger på lånet) ikke ved opgørelsen af værdierne til beskatning. Dette fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, (L199 af 14. august 2012), afsnit 3.1.2.2. Forslagets indhold: "En tilbagebetaling vil dog ikke ophæve beskatningen af låntager".

Der er sammen med revisors redegørelse indsendt kopi af kvittering for indberetning af udbytte, der er anvendt til indfrielse af det ulovlige anpartshaverlån. Udligning af mellemregningskontoen med nettoudbytte ophæver dog ikke den beskatning der skulle have fundet sted i forbindelse med de enkelte hævninger, hvilket beskrives i Den Juridiske Vejledning afsnit C.B.3.5.3.3.

Som udgangspunkt vil beskatningen være maskeret udbytte, med mindre anpartshaveren er ansat i selskabet og udbetalingen kan anses for en rimelig aflønning for arbejdsindsatsen. I disse situationer vil der i stedet kunne ske beskatning som løn.

Den hidtidige praksis om løn eller udbytte finder derfor anvendelse også efter indførelsen af ligningslovens § 16 E.

Af revisionsprotokollatet for 2013 fremgår at direktøren ikke er ansat i selskabet, hvilket bekræfte af, at der ikke er foretaget lønudbetaling til hovedanpartshaveren i 2013 eller i 2014, hvorfor SKAT ikke anser hovedanpartshaveren for at være ansat i selskabet og ovennævnte hævninger anses for at være maskeret udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, og udbyttet beskattes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a stk. 1, nr. 1.

Vi har på den baggrund beskattet hovedanpartshaveren af de hævede beløb som maskeret udbytte i overensstemmelse med den talmæssige opgørelse.

Da alle udbetalinger/økonomiske fordele til anpartshaveren beskattes på det tidspunkt, hvor dispositionen foretages, har selskabet på dette tidspunkt pligt til at indeholde og indbetale A-skat/AM-bidrag eller udbytteskat af beløbet til normal tid for A-skat og udbytteskat.

Derudover har selskabet pligt til at indberette beløbet til SKAT på samme tidspunkt, som normalt ved udbetaling af løn eller udbytte, dvs. i månedens lønindberetning eller, for så vidt angår udbytte, senest den 10. i den følgende måned efter udbetalingen. Der henvises til bestemmelserne i kildeskatteloven §§ 46, 49 A og 49 B og til skattekontrollovens § 7 stk. 1, samt til kildeskatteloven §§ 65, 66 og skattekontrollovens § 9 B.

De beskatninger af hævninger og renter, som selskabets revisor henviser til i sin redegørelse af 12. november 2015, sker i forbindelse med indfrielse af selskabets fordring hos hovedanpartshaveren, hvor nettoudbyttet benyttes til indfrielse af fordringen.

Indfrielsen af det selskabsretlige lån ved udligning af mellemregningskontoen med nettoudbytte ophæver ikke den beskatning der skulle have fundet sted i forbindelse med de enkelte hævninger, hvilket beskrives i Den Juridiske Vejledning afsnit C.B.3.5.3.3.

Revisor skriver i sin redegørelse at forholdet først er konstateret i 2014 under udarbejdelse af årsregnskabet for 2013. Da forholdet blev opdaget, blev de faste overførsler stoppet og mellemregningskontoen blev besluttet indfriet ved udlodning af acontoudbytte for 2013 med virkning pr. 31.12.2013.

Af revisionsprotokollatet for 2013 fremgår at udbytteudlodningen foreslås vedtaget på førstkommende generalforsamlingen og nettoudbyttet fremgår som en kreditering på mellemregningskontoen den 13. juni 2014, hvorved saldo kommer i kapitalejers favør. Der foretages dog efterfølgende hævninger, således at der igen opstår et ulovligt anpartshaverlån til beskatning i 2014. Generalforsamling er afholdt den 18. juni 2014, hvor udbyttet vedtages.

Da acontoudbyttet for 2013 først er vedtaget på selskabets generalforsamling den 18. juni 2014 kan man ikke anse lånet for udlignet pr. 31.12.2013.

SKAT fastholder på den baggrund beskatning, hos selskabets hovedanpartshaver, af de enkelte hævninger og renter, som fremgår af den talmæssig opgørelse. "

Klagerens opfattelse
Repræsentanten har nedlagt principal påstand om, at aktieindkomsten for 2013 nedsættes med 949.771 kr., og aktieindkomsten for 2014 nedsættes med 266.093 kr. samt subsidiær påstand om, at aktieindkomsten for 2014 nedsættes med 98.826 kr.

Til støtte for disse påstande er anført: 

"SKAT har - med henvisning til bestemmelserne i Ligningslovens § 16E - beskattet A, der er eneanpartshaver i CVR […], af hævninger på mellemregningskonto med selskabet uden hensyn til, at der på mellemregningskontoen løbende sker udligning af hævningerne med indsættelse af provenuet efter udbytteskat af udloddet udbytte.

Under alle omstændigheder skal der ikke ske beskatning af hævninger i 2014, hvis der gennemføres beskatning af hævninger efter LL § 16E i 2013, og tilskrevne renter på mellemregningskontoen er ikke hævninger omfattet af LL § 16E, og skal under alle omstændigheder ikke beskattes efter LL § 16E.

Baggrunden og udviklingen i mellemregningskontoen med anpartshaver
Som redegjort over SKAT har anpartshaver gennem årene haft en løbende mellemregning med selskabet, således at det var selskabet, der skyldte anpartshaver et - normalt mindre - beløb.
På mellemregningskontoen blev ført hævninger, der vedrørte anpartshavers private aktivitet, og på mellemregningskontoen blev indsat provenu fra løn og udbytte efter fratrukket kildeskat.

Der der er tale om en mindre virksomhed uden administration, bogføres ved ekstern hjælp, og det var derfor først ved afslutningen med udarbejdelse af Årsrapporten for 2013 at vi som revisorer, og ledelsen, blev opmærksom på, at der i 2013 var hævet så meget, at der blev tale om kapitalejerlån. Der blev straks taget aktion, og der blev udloddet et betydeligt beløb, så dette efter fradrag af udbytteskat, kunne inddække den negative saldo på mellemregningskontoen.

Dette blev indberettet som udbytte pr 31.12.2013, således at beskatningen af det fastsatte udbytte blev medtaget i anpartshavers indkomstopgørelse for 2013.

Tilsvarende skete for 2014.

Der er således hos anpartshaver sket beskatning af hævningerne som udbytte og for det år, hvor der skete den anførte hævning, så mellemregningskontoen blev negativ.

Det er derfor vor opfattelse, at der allerede som følge af selskabets og anpartshavers dispositioner er sket den korrekte beskatning af de foretagne hævninger, og at SKATs gennemførte beskatning betyder, at de samme beløb/hævninger bliver beskattet 2 gange.

Der bør tages hensyn til, at der i 2014 er hævninger af indsat nettoudbytte mellemregningskonto
Hvis beskatningen af hævningerne i 2013 beskattes som udbytte uanset, der udlignes ved senere nettoudbytte, må konsekvensen være, at der er en positiv mellemregningskonto i 2014 efter godskrivningen af nettoudbyttet på 1.186.177 kr pr 31.12.2013, således at der ikke er hævninger af kapitalejerlån i 2014, og derfor ikke beskatning af de pågældende hævninger.

Ikke beskatning som hævning af tilskrevne renter
Hvis der skal ske beskatning efter LL § 16E skal dette ikke omfatte tilskrevne renter på mellemregningskontoen.
Der er på mellemregningskontoen efter de gældende selskabsretslige regler for kapitalejerlån tilskrevet renter ultimo 2014: 59.041 kr. og ultimo 2014: 2.128 kr.

Disse beløb er selvsagt bogført på mellemregningskontoen, men er ikke udtryk for hævninger, og kan derfor ikke være omfattet af bestemmelsen i LL § 16E.

Da SKAT har medregnet de pågældende beløb som hævninger, skal beskatningen af evt. yderligere aktieindkomst ikke omfatte disse beløb."

Repræsentanten har på baggrund af møde i Skatteankestyrelsen anført følgende:

"1. Subsidiær påstand: ikke beskatning af hævninger efter godskrivning af udbytte 13.6.2014

Denne sag adskiller sig fra de fleste andre sager om beskatning efter LL § 16E:

  • Der var intet kapitalejerlån ved lovens ikrafttræden 14.8.2012
  • Der er i den omhandlede periode godskrevet betydeligt udloddet udbytte netto (efter tilbageholdt udbytteskat).
  • Den 13.6.2014 bliver mellemregningskontoen godskrevet med nettoudlodningen 1.186.177 kr.

Da alle hævninger (fra 2013 og 2014) inden denne dato er blevet beskattet af SKAT betyder dette efter vor opfattelse, at der ikke skattemæssigt er et kapitalejerlån på dette tidspunkt (13.6.2014). Det må betyde, at der efter godskrivningen af nettoudbyttet på mellemregningskontoen skattemæssigt er et tilgodehavende for anpartshaveren, og der derfor er tale om hævning af dette tilgodehavende i de efterfølgende hævninger.

De efterfølgende hævninger i 2014 98.826 kr. skal derfor ikke beskattes som hævninger af kapitalejerlån omfattet af LL § 16E.

VI skal derfor som subsidiær påstand kræve, at ansættelsesforhøjelsen for 2014 reduceres med de angivne 98.826 kr.

2. Forrentning af det selskabsretslige kapitalejerlån og den skattemæssige behandling heraf.
Nye påstande

Jeg har som aftalt undersøgt, hvorledes klager skattemæssigt har behandlet renter tilskrevet det selskabsretslige kapitalejerlån.

Klager har ikke fratrukket de pågældende tilskrevne renter i 2013 og 2014.

Efter vi indsendte klagen, har SKAT udsendt et nyt Styresignal: SKM2017.402.SKAT Styresignal om rentetilskrivninger til aktionærlån.

Dette bør derfor have følgende konsekvenser for den skattepligtige indkomst hos klager.

Indkomståret 2013:
Der er tilskrevet renter 31.12.2013 59.047 kr.
Renterne må anses betalt ved godskrivningen af nettoudbyttet den 13.6.2014.
Klager har fradrag for disse renteudgifter i 2013, da de er betalt inden for fristen for selskabets selvangivelse, jfr. 2017-Styresignalet.
Men desuden er de 59.047 kr. medtaget i skattepligtig hævning efter LL § 16E i SKATs skatteansættelse for 2013. Dette er ikke korrekt jfr. Styresignalet.

Det betyder, at der for 2013 skal ske følgende ændring af ansættelsen, hvis SKATs ansættelse i øvrigt følges af Landsskatteretten:
Reduktion af forhøjelsen efter LL § 16E: 59.047 kr.
Fradrag for betalte renteudgifter på kapitalejerlån 2013: 59.047 kr.

Indkomståret 2014:
Der er tilskrevet renter 30.6.2014: 48.077 kr.
Beløbet er ikke beskattet efter LL § 16E.

Beløbet er ikke fratrukket i klagers skattepligtige indkomst:
Klager skal nu have fradrag for beløbet som renteudgifter (negativ kapitalindkomst) 48.077 kr.
Dette gælder uanset hvilket resultat Landsskatteretten når frem til vedrørende beskatning efter LL § 16E.

Der er tilskrevet rente 31.12.2014: 2.128 kr.
Beløbet er af SKAT beskattet efter LL § 16E.
Beløbet er udlignet inden selvangivelsesfristen for 2014.
Klager skal derfor have fradrag for renteudgifterne i 2014 jfr. Styresignalet 2.128 kr.
Beløbet skal nedsætte beskatningen efter LL § 16E for 2014 efter vor subsidiære påstand ovenfor med 2.128 kr."

Efter udsendelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har repræsentanten anført følgende:

"Vi har selvfølgeligt noteret os den allerede fastlagte praksis fra Landsskatteretten vedrørende beskatning af aktieejerlån efter bestemmelsen i Ligningslovens § 16E, hvor Landsskatteretten har tiltrådt SKATs ret barske praksis.

Imidlertid afviger denne sag på væsentlige punkter de hidtil behandlede sager på to områder:

  • Der var intet aktieejerlån ved de nye reglers ikrafttræden i 2012 for LL § 16E
  • Der er sket udligning af aktieejerlånet ved afslutningen af regnskabsåret i form af vedtagelsen og udbetaling af udbytte, hvor udbyttet fratrukket indeholdt udbytteskat, udligner aktieejerlånet.

Vi henviser til den udførlige gennemgang i vor klage.

Vor primære og sekundære påstande
Det er fortsat vor primære påstand, at det i indfasningsperioden for LL § 16E burde accepteres, at de i året foretagne hævninger udlignes ved regnskabsårets afslutning med vedtaget ordinær udlodning af udbytte.

Det er vor subsidiære påstand, at hvis der tiltrædes den af SKAT foretagne beskatning af aktieejerlån som følge af mellemregningskonto i selskabets favør, så må konsekvensen være, at der skattemæssigt er udlignet aktieejerlånet, og der derfor skattemæssigt opstår en mellemregningskonto i anpartsejers favør, når der indsættes udloddet ordinært udbytte efter udbytteskat.

Dette må skattemæssigt have til konsekvens, at de efterfølgende hævninger på mellemregningskontoen skattemæssigt ikke er etablering af kapitalejerlån omfattet af LL § 16E, men hævninger af indestående på den skattemæssige mellemregningskonto, der er positiv i anpartsejerens favør.

Fradrag for renter
Skatteankestyrelsen tiltræder i sit forslag til afgørelse, at der ikke skal ske beskatning efter LL § 16E af tilskrevne renter efter Selskabslovens krav, men vi har i vor skrivelse af 31.1.2018 udførligt redegjort for, at klager desuden skal have fradrag for de pågældende renter, der ikke er fratrukket i selvangiven indkomst. De pågældende renter er udlignet inden fristen for indsendelse af selvangivelse, og de er derfor fradragsberettiget efter nyeste Styresignal om forholdet i SKM2017.402.SKAT."

Landsskatterettens afgørelse
Det følger af ligningslovens § 16 E, stk. 1, at hvis et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet, direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler som hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt., finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabslovens § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.

Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 926 af 18. september 2012, og har virkning for lån, der er ydet fra og med den 14. august 2012.

Klageren og selskabet er en del af den kreds, som er omfattet af ligningsloven § 16 E, stk. 1.

Af Ligningslovens § 16 E, stk. 2, fremgår, at tilbagebetaling af lån, som er beskattet efter stk. 1, ikke skal indgå ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst. Det følger endvidere af forarbejderne, at selvom der civilretligt stadigvæk kan være et lån, som skal tilbagebetales, vil en tilbagebetaling af aktionærlånet ikke føre til en ophævelse af beskatningen af lånet hos aktionæren. Beskatningen af lånet efter ligningslovens § 16 E, stk. 1, medfører ikke tilbagebetaling af lånet, der civilretligt stadigvæk eksisterer.

Det fremgår af et ministersvar, at der ikke er tale om et nyt skattepligtigt aktionærlån, hvis de tilskrevne renter betales på sædvanlige vilkår, jf. bilag 16 til lovforslaget (L199A, Folketinget 2011-12).

"Sædvanlige vilkår" skal efter SKATs opfattelse forstås således, at hvis hovedaktionæren ikke betaler de tilskrevne renter inden udløbet af selskabets selvangivelsesfrist for det indkomstår, som rentetilskrivningen vedrører, må rentetilskrivningerne anses for et nyt, skattepligtigt aktionærlån i det indkomstår, som rentetilskrivningerne vedrører, jf. SKM2017.402.SKAT.

Klagerens modregning af udbytte på mellemregningskontoen ophæver ikke tidligere beskatning af aktionærlånet. Lånet vil forsat blive beskattet i aktieindkomsten hos klageren jf. ligningsloven §§ 16 E, stk. 1, 16 A, stk. 1. jf. personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 4. At nettoudlodningerne posteres på mellemregningskontoen anses som afdrag på klagerens gæld til selskabet.

I den skatteretlige praksis antages det, at afdrag på gæld bestående af renter og hovedstol forlods dækker påløbne renter. Der anses derfor ikke at være tale om et nyt aktionærlån for så vidt angår de tilskrevne renter i 2013 med 59.047 kr. og i 2014 med 2.128 kr., jf. SKM2017.402.SKAT.

Betaling af renter for et aktionærlån kan ikke fradrages i klagerens kapitalindkomst, da det lægges til grund, at lånet ikke eksisterer skattemæssigt.

Landsskatteretten nedsætter klagerens aktieindkomst med 59.047 for indkomståret 2013 og med 2.128 kr. for indkomståret 2014.