Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at der ikke skal betales skat i Danmark af arv modtaget fra liferent trust oprettet af Spørgers mors ægtefælle, A?
2. 2.      Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger årligt må modtage en skattefri betaling fra trusten i form af et "arveforskud" på 71.500 kr., som bliver modregnet Spørgers arv?
3. 3.      Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger skattefrit må modtage et lån på 350.000 kr. fra trusten?

Svar

1. Ja, se dog indstilling og begrundelse.
2.  Ja.
3. Nej, se dog indstilling og begrundelse. 

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er britisk statsborger med permanent ophold i Danmark. Spørger har ingen finansielle aktiver i England og betaler kun skat i Danmark.

Spørger er arving efter Spørgers mors ægtefælle, A, der var britisk statsborger. 

A har aldrig boet i Danmark og havde ingen forbindelse til Danmark. 

Før sin død oprettede A den 20. januar 2021 "will and codicil".  Det fremgår af testamentets pkt. 6, at der efter A’s død skal oprettes en "liferent" trust. Formålet med trusten er at sørge for tryghed og sikkerhed for Spørgers mor, at beskytte A’s aktiver og sørge for sikkerhed/tryghed for Spørger og hendes søskende. Spørgers mor er ikke arving. Spørgers mor er stadig i live og bor i et hus, som er ejet af trusten.

Når Spørgers mor dør, bliver huset solgt og trusten opgjort/lukket, hvorefter de overskydende penge bliver fordelt jævnt mellem Spørger og hendes søskende.

Ifølge vedtægterne i A’s testamente har Spørgers søskende og Spørger ret til, hver for sig, at låne penge fra trusten (ca. 350.000 kr. hver) før Spørgers mors død, og dermed før trusten bliver endelig gjort op. Når trusten er opgjort, bliver disse lånte penge modregnet deres andel af trusten (arv).

Uddrag af testamente, dateret 20. januar 2021, der er indsendt sammen med anmodningen om bindende svar

(…)
Trustees	(TWO) I appoint […] LIMITED a company incorporated under the Companies Acts and having its registered office at […], my nephew [(…)] residing at [(…)], and my wife [B] residing with me, to be my executor and trustees (“my trustees")
(…)
Provisions re Legacies	(FOUR) Unless otherwise specified, any legacy granted by any writing by me shall be paid or made over as soon as my Trustees consider practicable after my death, free of government duties in respect of my death and of delivery expenses but without interest.
Pecuniary Legacies	(FIVE) I direct my Trustees to pay or make over the following pecuniary legacies: (a) the sum of ONE THOUSAND FIVE HUNDRED POUNDS (£l.500) STERLNG to each of the following beneficiaries: (I)                […] (II)              […] (III)           [Spørger;] (IV)          […] (V)             […] and (VI)          […] (…) (c ) the sum of FIFTEEN THOUSAND POUNDS (£15.000) STERLING to my wife the said [B] as an individual.
Residue	(SIX) I direct my Trustees to hold the residue of my whole means and estate in liferent for my wife the said [B] but in the event of my not being survived by my said wife, the residue of my estate shall be divided equally among my such of my said step children namely […] as survive me but with the proviso that if any of my said step-children predecease me leaving issue ( including adopted issue) who survive me, each member of a generation of issue of such predeceasing child shall share equally in the part of my estate, both original and accresced which would have gone to its parent if in life
Termination of liferent	(SEVEN) On the failure, termination or renunciation in whole or in part of the liferent, I direct my Trustees to make over the whole or such part of the residue to such of my said step children as survive the date or dates of vesting equally among them if more than one but with the proviso that if any of my said step-children predecease any date of vesting leaving issue (including adopted issue) who survive that date, each member of a generation of issue of such predeceasing child shall share equally in the part of my estate, both original and accresced which would have gone to its parent if in life and vesting shall occur on the date or dates of failure, termination or renunciation of the liferent.
Distribution of capital	(EIGHT) (a) My Trustees may make distributions out of the residue of my estate to or for the benefit of the liferenter and (b) my Trustees may make distributions to or for the benefit of any prospective beneficiary out of their prospective share of the residue of my estate provided that the liferenter consents to such distributions and that any such distributions are taken into account in calculating the amount of residue and be deducted without interest from the share of residue from which that distribution was made. Any distribution shall vest when made.
(…)
Trustees Powers	(ELEVEN) My Trustees shall have the fullest powers of and in regard to retention, realisation, investment, appropriation, transfer of property without realisation and management of my estate as if they were absolute owners and not Trustees and shall have power to do everything they may consider necessary or expedient for the administration of the trust. In addition my Trustees shall have the following powers: (a)       they may retain, sell, purchase, lease or hire my estate or any part of it. (b)       they may invest the whole or any part of my estate in heritable and leasehold property, investments, securities, insurance policies, deposits and other assets of whatever description, whether producing income or not, whether or not falling within the class of investments authorised for trust funds, and whether or not held in common with other persons and wherever situated. (c)       they shall not be required to diversify the investment of my estate. (d)       they may effect maintain and acquire policies of insurance of whatever description and may insure any property on whatever terms they think fit including on a first loss basis. (e)       they may administer and manage any heritable or real property forming part of my estate; may repair maintain renew and improve it and erect additional buildings and structures; may grant, vary and terminate leases and rights of tenancy or occupancy; all as they may think proper and as if they were absolute owners of the property. (f)        they may borrow or lend with or without security; (g)       they may lend or allow to be used the whole or any part of my estate at such rate of interest or rent as they consider appropriate, or free of interest or rent, to or by any person who is for the time being entitled to payment of the income of that part of my estate or to whom or for whose benefit that income may be paid or applied in the exercise of a discretion then available to my Trustees and may acquire property of any description including property held in common with other persons for this purpose. (h)       they may revocably delegate any power of making, managing, realising or otherwise dealing with any investment or deposit comprised in my estate to any person or persons on such terms as they think fit but no Trustee shall be liable for the default of any such agent if the Trustee in question employed him in good faith. (i)        They may accept as an addition to my estate any other property which may be made over to them (j)        There shall be no apportion between capital and income on any occasion and they may decide what is capital and what is income and the proportion in which expenses are to be charged against capital and income respectively. (k)       they may settle with any beneficiary entitled to any part of my estate by conveying to him or her in satisfaction of that entitlement either specific property or money, or partly one and partly the other, as they think fit and at such valuation as they determine and may compel acceptance accordingly. (l)        they may enter into any transaction or do any act otherwise authorised by law or by this will notwithstanding that any trustee is or might be acting with a conflict of interest between such trustee and that trustee as an individual provided that the trustee or trustees with whom there is or may be any such conflict is or are not the sole trustee or trustees. (m)      they may resign office notwithstanding any benefit under this will. (n)       they may appoint one or more of their own number to act as solicitor or agent in any other capacity and allow that trustee the same remuneration to which that trustee would have been entitled if not a trustee. (o)       they may renounce for themselves and their successor in office the power to exercise any of the powers in this clause as if the same were vested in them other than as trustees
(…)

Skattestyrelsen har den 6. december 2023 anmodet om følgende oplysninger:

"Oplysninger om det lån på DKK 350.000, som Spørger eventuelt skal låne. Vil der være tale om et lån, hvor renter og gæld forrentes på normale vilkår, og hvor renter og gæld skal tilbagebetales på et fastsat tidspunkt, eller vil lånet blot reducere det beløb Spørger får, når Spørgers mor dør?"

Spørger har den 6. december 2023 oplyst følgende:

"De ca. 350.000 kr. (£36.000) kalder trusten for et "lån" mod arv. Det vil sige, at når boet til sidst er gjort op, bliver de modregnet Spørgers arv."

Skattestyrelsen har den 30. januar 2024 anmodet Spørger om at præcisere følgende:

1. Bliver der beregnet renter af lånet, eller vil beløbet, der bliver modregnet Spørgers arv, svare til det beløb, du låner af trusten?
2. Skal Spørger betale afdrag på lånet?
3. Kan trusten forlange, at Spørger betaler lånet tilbage?

Spørger har den 30. januar 2024 besvaret spørgsmålene således:

1. Ja, beløbet der modregnes, vil svare til det beløb, Spørger låner af trusten.
2. Nej
3. Nej

Spørger har herudover supplerende oplyst, at lånet på £36.000, som Spørger evt. får udbetalt nu, vil blive modregnet pund for pund fra hendes eventuelle arv. Der vil således blive trukket £36.000 fra hendes andel af trustens formue, når trusten gøres op.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørger ønsker, at alle tre spørgsmål besvares med "Ja." Spørger har ikke anført nogen begrundelse for sin opfattelse.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at der ikke skal betales skat i Danmark af arv modtaget fra liferent trust oprettet af Spørgers mors ægtefælle.

Begrundelse

A oprettede den 20. januar 2021 "will and codicil", hvor A opretter en liferent trust til fordel for sin ægtefælle, der er Spørgers mor. Testamentet indeholder bestemmelser om trusten.

Spørgsmålet omhandler, om der skal betales dansk skat af det beløb, som Spørger skal modtage fra trusten.

Udgangspunktet er, at al indkomst er skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. I henhold til statsskattelovens § 5, litra b, henregnes formueforøgelse, som hidrører fra gaver og arv, dog ikke til den skattepligtige indkomst. Gaver og arv m.v. er i stedet omfattet af boafgiftslovens regler.

Ved vurderingen af om udbetalingen er omfattet af skattepligten i statsskattelovens § 4, skal det blandt andet vurderes, om Trusten efter danske regler kan betragtes som et skattemæssigt selvstændigt skattesubjekt eller som en skattemæssigt transparent enhed.

I SKM2020.211.HR har Højesteret anført, at det skulle bedømmes efter dansk ret, om værdierne i G1 var efterladt af A, og Højesteret tiltrådte, at det afgørende var, om fonden i Lichtenstein i forhold til A kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt. Hvis dette ikke var tilfældet, måtte A i dansk afgiftsmæssig henseende anses for at have været ejer af fonden, jf. herved også SKM2012.95 HR. Højesteret anførte videre med henvisning til SKM2018.376.HR, at det efter dansk ret var en betingelse for at anerkende en fond som et selvstændigt skattesubjekt, at fondens formue var effektivt og uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue. Det var i den forbindelse et krav, at fonden havde en uafhængig ledelse.

I SKM2018.376.HR anførte Højesteret, at det efter fast og langvarig praksis efter dansk ret var en betingelse for, at en fond kunne anerkendes som et selvstændigt skattesubjekt, at fondens formue var effektivt og uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue. Det var i den forbindelse en betingelse, at fonden havde en uafhængig ledelse.

I SKM2012.95.HR anførte Højesteret, at idet B havde en vis adgang til at råde over trustkapitalen dels ved testamente, dels - i form af vetoret - i levende live måtte B anses for ejer af trustkapitalen i dansk skattemæssig henseende.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit C.B.2.15.2, om beskatning af udenlandske trusts, at der for så vidt angår trusts er skabt en langvarig praksis, hvorefter fx udenlandske familietrusts i udgangspunktet kan tillægges selvstændig skattesubjektivitet efter dansk skatteret, hvis trustkapitalen er definitivt og effektivt udskilt fra stifteren. Dette indebærer bl.a., at de til trusten overførte midler aldrig må kunne tilbageføres til stifteren, dennes ægtefælle eller hjemmeboende børn under 18 år. Dette gælder både trustens kapital og afkastet af denne. Dvs. at midlerne skal være overført til trusten på en sådan måde, at stifteren helt er afskåret fra at råde over disse.

I nærværende sag stiftes trusten på tidspunktet for stifterens død.

Er stifteren af en trust afgået ved døden, skal der foretages en vurdering af, om formuen i trusten kan anses for overgået til arvinger/begunstigede, således at vedkommende anses for at eje aktiverne direkte. Der skal foretages en selvstændig vurdering af, om den pågældende trust i forhold til de pågældende arvinger og begunstigede i trusten er et selvstændigt skattesubjekt, jfr. SKM2015.9.HR.

Spørger bor i Danmark, er fuldt skattepligtig til Danmark og har efter det oplyste skattemæssigt hjemsted i Danmark. A var bosat i England sammen med sin ægtefælle, der fortsat er bosat i England. A er afgået ved døden, og der er i overensstemmelse med hans testamente etableret en liferent trust til fordel for hans ægtefælle, der er Spørgers mor.

Spørgers mor er indsat som trustee sammen med to andre trustees, jf. testamentets pkt. 2. Efter testamentets pkt. 6 må de udpegede trustees lave uddelinger til Spørgers mor og til Spørger og hendes søskende. For så vidt angår uddelinger til Spørger og hendes søskende, skal Spørgers mor godkende uddelingerne. Efter pkt. 11 i testamentet har Spørgers mor som trustee sammen med de øvrige trustees ret til at disponere over trustens formue.

For så vidt angår Spørger og hendes søskende har de ingen beføjelser til at disponere over trustens formue. Når Spørgers mor afgår ved døden, skal trustens formue fordeles i lige store andele til Spørger og hendes søskende. Skattestyrelsen forudsætter, at trustens formue bliver fordelt i umiddelbar forlængelse af Spørgers mors død.

Da Spørgers mor i fællesskab med de øvrige to trustees har betydelige beføjelser til at disponere over trusten, herunder udlodning til sig selv samt da Spørgers mor har vetoret i forhold til udlodning til Spørger og hendes søskende er det Skattestyrelsens opfattelse, at liferent trusten er transparent i forhold til Spørgers mor, så længe Spørgers mor er i live.

I SKM2023.96.SR har Skatterådet taget stilling til, hvorvidt der skal betales dansk skat af det beløb, som Spørgeren havde modtaget fra en amerikansk trust. Trusten var oprettet af Spørgerens mosters mand, der var død i 2021. Skatterådet bekræftede, at Spørger ikke skulle betale dansk skat af udbetalingen fra trusten i USA, idet trustens formue ved onklens død skulle uddeles, og det var fastsat præcist, hvilket beløb Spørgeren skulle have fra trusten. Efter Spørgerens onkels død kunne ejerskabet af Spørgerens onkels ejendele ved overgangen fra levende live til død sammenlignes med arv.

I SKM2021.420.SR fandt Skatterådet, at en trust, der var stiftet af Spørgerens mor var transparent i forhold til hende, så længe hun var i live. Skatterådet bekræftede at udlodninger fra trusten til Spørgeren, mens Spørgerens mor var i live skulle anses for en gave fra Spørgerens mor til Spørgeren. Tilsvarende fandt Skatterådet, at udlodninger fra en trust, der var stiftet af Spørgerens mor og hendes mand, skulle anses for gave fra Spørgerens mor til Spørgeren. Spørgerens mors mand var afgået ved døden, og trusten var transparent i forhold til Spørgerens mor, så længe hun var i live. 

Da liferent trusten efter dansk skattepraksis betragtes som en skattemæssig transparent enhed, så længe Spørgers mor er i live, anses trustens midler for at tilhøre Spørgers mor. Når Spørgers mor afgår ved døden, og trustens formue efter bestemmelserne i testamentet skal deles ligeligt mellem Spørger og hendes søskende, vil udbetalingerne derfor blive anset som arv fra Spørgers mor. Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at udbetalingerne fra trusten i forbindelse med Spørgers mors død ikke vil være omfattet af skattepligten i statsskattelovens regler.

Når en afdød person ved dødsfaldet ikke havde hjemting i Danmark, er udgangspunktet, at pligten til at betale dansk boafgift alene omfatter faste ejendomme og tilbehør hertil samt formue tilknyttet faste driftssteder i Danmark, jf. boafgiftslovens § 9, stk. 2.

Efter dødsboskiftelovens § 80, stk. 1, er det skifteretten, der beregner og opkræver bo- og tillægsboafgift efter reglerne i boafgiftsloven. Spørgsmålet om, hvorvidt udbetalingen fra liferent trusten er omfattet af boafgiftslovens bestemmelser om boafgift, hører således under skifterettens kompetence.

Efter skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1, kan der afgives bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning af en disposition, når Skattestyrelsen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet. Da Skattestyrelsen ikke, jf. ovenfor, har kompetence til at afgøre spørgsmålet om boafgift, er der i nærværende sag ikke taget stilling til, hvorvidt arven, der strømmer fra Spørgers mor, vil skulle pålægges dansk boafgift.

Skattestyrelsen indstiller derfor, at det kan bekræftes, at Spørger ikke vil være indkomstskattepligtig til Danmark af udbetalingerne fra trusten, når Spørgers mor er afgået ved døden under forudsætning af, at udbetalingerne sker i umiddelbar forlængelse af Spørgers mors død, mens Skattestyrelsen indstiller, at der ikke gives bindende svar på, hvorvidt arven skal pålægges dansk boafgift.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Spørger årligt må modtage en skattefri betaling fra trusten i form af et "arveforskud" på 71.500 kr., som bliver modregnet hendes arv.

Begrundelse

A oprettede den 20. januar 2021 "will and codicil", hvor han opretter en liferent trust til fordel for sin ægtefælle, der er Spørgers mor. Testamentet indeholder bestemmelser om trusten.

Det fremgår af besvarelsen til spørgsmål 1, at liferent trusten skal anses for transparent i forhold til Spørgers mor, så længe Spørgers mor er i live. Et forskud på arv, der udbetales af trustens midler inden Spørgers mor afgår ved døden, vil således efter dansk skattepraksis blive anset som et forskud på forventet arv fra Spørgers mor.

Forskud på forventet arv anses efter boafgiftslovens § 23, stk. 3, som gaver, og er derfor gaveafgiftspligtige efter boafgiftslovens afsnit II om afgift af gaver. Uanset, at der er tale om et forskud på arv, er det således Skattestyrelsen, der har kompetence til at afgøre spørgsmål om betaling af gaveafgift vedrørende forskud på forventet arv.

Spørgsmålet er herefter om trusten kan udbetale 71.500 kr. som forskud på arv til Spørger uden at dette udløser betaling af gaveafgift efter boafgiftslovens bestemmelser.

Efter boafgiftslovens § 25 skal der betales gaveafgift, hvis enten giver eller modtager har hjemting i Danmark. Efter det oplyste har Spørger hjemting i Danmark, og boafgiftslovens regler om gaveafgift finder derfor anvendelse.

Skattestyrelsen forudsætter, at trustens udbetaling af 71.500 kr. som forskud på arv til Spørger vil ske, mens Spørgers mor er live, og der vil derfor være tale om et forskud på forventet arv, der efter boafgiftslovens § 23, stk. 3, anses for en gave.

Spørger og hendes mor er omfattet af personkredsen i boafgiftslovens § 22, stk. 1, og gaver fra Spørgers mor til Spørger vil kunne gives afgiftsfrit op til et grundbeløb, der for 2024 udgør 74.100 kr. og herefter pålægges en gaveafgift på 15 pct. for så vidt angår den del, der overstiger grundbeløbet, jf. boafgiftslovens § 23, stk. 1.

Da liferent trusten er anset for transparent i forhold til Spørgers mor, så længe Spørgers mor er i live, anses trustens midler for at tilhøre Spørgers mors formuesfære. En udlodning til Spørger fra liferent trusten som forskud på arv, skal således anses som en gave fra Spørgers mor til Spørger. Da den årlige udlodning forventes at udgøre 71.500 kr., skal der ikke betales gaveafgift af udlodningen under forudsætning af, at de samlede årlige gaver fra Spørgers mor til Spørger ikke overstiger det årlige grundbeløb.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at Spørger skattefrit må modtage et lån på 350.000 kr. fra trusten.

Begrundelse

A oprettede den 20. januar 2021 "will and codicil", hvor han oprettede en liferent trust til fordel for sin ægtefælle, der er Spørgers mor. Testamentet indeholder bestemmelser om trusten.

Spørgsmålet vedrører, om Spørger skattefrit må modtage 350.000 kr. fra trusten. Det er oplyst, at trusten betegner overførslen som et lån, der skal modregnes i Spørgers arv, når Spørgers mor afgår ved døden.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det er de faktiske vilkår omkring overførslen, der er afgørende for, om der er tale om et lån eller om der er tale om en gave eller et arveforskud.

Det fremgår af besvarelsen til spørgsmål 1, at liferent trusten skal anses for transparent i forhold til Spørgers mor, så længe Spørgers mor er i live, og trustens formue anses derfor for at høre under Spørgers mors formuesfære.

Da trustens formue anses for at høre under Spørgers mors formuesfære, skal det vurderes om der i skattemæssig henseende er tale om et lån fra Spørgers mor til Spørger eller om der i skattemæssig henseende er tale om gave eller forskud på arv fra Spørgers mor til Spørger.

I SKM2003.247.VLR havde en skatteyder i indkomstårene 1996-1998 modtaget ca. 1,4 mio. kr. fra sin kæreste/ven. Skattemyndighederne havde anset 1 mio. kr. for et lån og resten for skattepligtige gaver. Vestre Landsret fandt, at der forelå et gavemiljø, hvor skatteyderen havde en skærpet bevisbyrde for, at der var tale om et lån. På baggrund af de konkrete omstændigheder i sagen fandt Landsretten, at det ikke var godtgjort, at der var en retlig forpligtelse til at tilbagebetale de overførte beløb, som herefter ansås for en gave.

Af Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit C.A.6.1.1, fremgår det, at i civilretten defineres en gave traditionelt som en hel eller delvis vederlagsfri formuefordel, der bliver givet som udslag af gavmildhed, mens skattelovgivningen ikke indeholder en entydig definition af en gave. Det er dog en ufravigelig betingelse i skatteretten for at behandle en ydelse som en gave, at der er tale om en hel eller delvis vederlagsfri formuefordel.

Skattestyrelsen forstår praksis således, at der skal være en reel tilbagebetalingsforpligtelse for, at en overførsel i skattemæssig henseende kan anses for et lån.

I nærværende sag kan trusten ikke kræve, at Spørger tilbagebetaler det overførte beløb, mens Spørgers mor er i live. Derimod skal det beløb, som trusten påtænker at overføre til Spørger, modregnes i hendes andel af trustens formue, når trusten gøres op efter, at Spørgers mor er afgået ved døden. Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at den påtænkte overførsel fra trusten til Spørger i skattemæssig henseende skal anses som et forskud på arv fra Spørgers mor, mens Spørgers mor er i live. Der skal betales gaveafgift af et sådant arveforskud, jf. besvarelsen på spørgsmål 2.

Gaveafgift beregnes efter boafgiftslovens § 23, stk. 1, med 15 pct. i det omfang de samlede årlige gaver overstiger grundbeløbet, der for 2024 udgør 74.100 kr.

Da det er Skattestyrelsens opfattelse, at der i skattemæssig henseende er tale om et gaveafgiftspligtigt arveforskud, indstiller Skattestyrelsen, at spørgsmålet besvares med "Nej, se indstilling og begrundelse".

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej, se dog indstilling og begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Boafgiftslovens § 9, stk. 2

“Stk. 2. Havde afdøde ikke hjemting her i landet, omfatter afgiftspligten faste ejendomme og tilbehør hertil samt formue tilknyttet faste driftssteder her i landet."

Dødsboskiftelovens § 80, stk. 1

Skifteretten beregner og opkræver bo- og tillægsboafgift efter reglerne i lov om afgift af dødsboer og gaver og kan forinden forelægge spørgsmål om afgiftsberegningen for told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen opkræver boafgift efter boafgiftslovens § 1 b, stk. 1.

Statsskattelovens § 4

“Stk. 1. Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi,

(…)"

Statsskattelovens § 5 litra b

“Stk. 1. Til indkomsten henregnes ikke:

(…)

b) gaver, der falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver, samt formueforøgelse, som hidrører fra arv og forskud på falden arv

(…)"

Praksis

SKM2020.211.HR

Formuen i en fond i Lichtenstein skulle indgå i beregningen af boafgift ved behandling af boet efter fondens stifter, idet fonden på tidspunktet for stifterens død ikke kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt, da den ikke på noget tidspunkt havde haft en selvstændig ledelse. Fondens formue skulle derfor i afgiftsmæssig henseende anses for efterladt af stifteren. For pligten til at betale boafgift var det uden betydning, om boet faktisk kunne skaffe sig rådighed over fondens formue.

SKM2018.376.HR

Stifteren af en nederlandsk fond blev anset for skattepligtig til Danmark af udbytte fra et holdingselskab, som fonden var eneaktionær i, da fonden ikke kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt.

SKM2015.9.HR

Skattemyndighederne fik af Landsskatteretten medhold i, at A skulle beskattes af skønsmæssigt ansatte renteindtægter af en formue i en fond, F, i Liechtenstein. A var nevø til en af stifterne af F. Stifterne var alle afgået ved døden. A og A's familie var begunstigede efter F's vedtægter. A havde gennem årene modtaget udlodninger fra F. A indbragte sagen for domstolene i en sag mod Skatteministeriet, S. Til støtte for kravet mod A anførte S, at F ikke var et selvstændigt skattesubjekt efter dansk ret, og at A i skattemæssig henseende måtte anses som ejer af formuen i F. A gjorde gældende, at liechtensteinsk ret udelukkede, at han havde mulighed for at råde over F. Landsretten gav S medhold, men Højesteret nåede til det modsatte resultat. Højesteret fandt, at spørgsmålet om beskatning af F's indtægter hos A måtte bero på en selvstændig vurdering af, om F i forhold til A måtte anses som et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret. Højesteret fandt det på baggrund af bl.a. F's vedtægter ikke godtgjort, at F's formue var overgået til A, og A var derfor ikke rette indkomstmodtager til afkastet af formuen, jf. statsskattelovens § 4.

SKM2012.95.HR

Sagen drejede sig om, hvorvidt et beløb på 9.621.194 kr., som blev udbetalt til appellanten fra en engelsk trust stiftet af appellantens morfar, var en gave fra appellantens mor eller arv fra morfaren. Beløbet kunne kun udbetales af trustee med appellantens mors samtykke.

Henset til, at appellantens mor havde en vis adgang til at råde over trustkapitalen dels ved testamente, dels - i form af vetoret - i levende live, tiltrådte Højesteret, at appellantens mor måtte anses for ejer af trustkapitalen i dansk afgiftsmæssig henseende. Det modtagne beløb måtte herefter karakteriseres som en gave, og appellanten blev pålagt bl.a. at svare gaveafgift med 1.435.949 kr. samt renter.

Højesteret stadfæstede dermed landsrettens dom.

SKM2023.96.SR

Sagen omhandlede, om Spørger skulle betale dansk skat af det beløb, som Spørger havde modtaget fra en trust i USA, der var oprettet af Spørgers mosters mand, der var død i 2021. Skatterådet bekræftede, at Spørger ikke skulle betale dansk skat af udbetalingen fra trusten i USA, idet trustens formue ved onklens død skulle uddeles, og det var fastsat præcist, hvilket beløb Spørger skulle have fra trusten. Efter Spørgers onkels død kunne ejerskabet af Spørgers onkels ejendele ved overgangen fra levende live til død sammenlignes med arv.

SKM2021.420.SR

Det ønskedes bekræftet, at udbetalinger fra H1 Insurance Trust til A i forbindelse med Bs død skulle anses for at tilgå hendes søn A og således var undtaget fra dansk afgift, jf. boafgiftslovens § 9, stk. 2.

Trusten var stiftet af As mor B, som boede i Y i USA. Så længe B levede, ansås trusten for transparent i forhold til hende. Af trustens vedtægt fremgik bl.a., at såfremt A var fyldt 35 år ved morens død, skulle hele hans andel af trustens midler udbetales. Han var mere end 35 år. Spørgsmålet kunne derfor bekræftes.

Det var for det andet ønsket bekræftet, at udbetalinger fra H1 Insurance Trust til den begunstigede A, var at anse som gave fra B til A, så længe B var i live. Trusten blev under spørgsmål 1 anset for transparent i forhold til Spørgers mor B, og spørgsmålet kunne derfor bekræftes.

Det var for det tredje ønsket bekræftet, at udbetalinger fra H2 Insurance Trust til A i forbindelse med Bs død skulle anses for at tilgå hendes søn A og således var undtaget fra dansk afgift, jf. boafgiftslovens § 9, stk. 2. Trusten var stiftet af As mor og stedfar, som begge havde boet i Y.

Stedfaren var død og trusten var nu transparent i forhold til Spørgers mor B. Af trustens vedtægt fremgik bl.a., at såfremt A var fyldt 35 år ved morens død, skulle hele hans andel af trustens midler udbetales. Han var mere end 35 år. Spørgsmålet kunne derfor bekræftes.

Det var for det fjerde ønsket bekræftet, at udbetalinger fra H2 Insurance Trust til den begunstigede A var at anse som gave fra B til A, så længe B var i live. Trusten blev under spørgsmål 3 anset for transparent, og spørgsmålet kunne derfor bekræftes.

SKM2021.293.SR

Det var ønsket bekræftet, at Spørger ikke skulle betale boafgift af formuen, som Spørger arvede fra en amerikansk living trust. Den amerikanske trust blev oprettet af Spørgers forældre i 1991. Forældrene havde aldrig været skattepligtige til Danmark. Begge forældre var stiftere og trustees i trusten og modtog afkastet fra trusten, så længe de begge levede. Da den ene af forældre døde, overtog den anden alle rettighederne i trusten. Da den længstlevende af forældrene døde, skulle trustkapitalen deles i to med halvdelen til hver af sønnerne. Hvis sønnerne var under 40 år, skulle hele eller dele af kapitalen forblive i en trust for hver søn. Såfremt sønnerne var fyldt 40 år, skulle pengene udbetales. Da Spørger ved den længstlevendes død var fyldt 40 år, skulle pengene udbetales til ham. Trusten kunne anses for transparant i forhold til den længstlevende, så længe denne levede. Efter Spørges mors død kunne ejerskabet af Spørgers ejerandele ved overgangen fra levende live til død sammenlignes med den danske behandling i et dødsbo. Spørgsmålet kunne derfor bekræftes.

SKM2020.231.SR

Spørger havde modtaget ca. 2 mio.kr. fra en trust i USA. Den amerikanske trust var oprettet i 2018 af spørgers kusine, der var enke og ikke havde nogen børn. Kusinen overdrog ved oprettelsen af trusten sin ejendom i USA til trusten. Kusinen oprettede tillige testamente i 2018, hvori det blev bestemt, at kusinens formue ved død overgik til trusten. Kusinen kunne i levende live frit ændre og tilbagekalde alt vedr. trusten. Ved død blev aftalegrundlaget i trusten uigenkaldeligt. Ved død var trustens formål at uddele formuen med tilhørende indtægter til de i trustaftalegrundlaget nævnte begunstigede. Kusinen døde senere i 2018. Spørger modtog de ca. 2 mio.kr. i 2019.

Skatterådet kunne bekræfte, at der ikke skulle betales dansk boafgift af de ca. 2 mio.kr.

Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit C.B.2.15.2

“Beskatning af udenlandske trusts (fonde)

Indhold

I dette afsnit beskrives de skattemæssige forhold, når en dansk skattepligtig stifter, sætter penge ind i eller modtager afkast fra en udenlandsk trust. Praksis for, om en udenlandsk trust ved arv eller gave er overgået til en person, som ikke har stiftet trusten, beskrives også. (…)

Den skattemæssige vurdering af udenlandske trusts og de spørgsmål, som opstår i forbindelse med den skattemæssige behandling af personer og selskaber, der er involveret i udenlandske trusts, fremgår ikke af lovgivningen, men beror på en langvarig praksis.

Praksis viser, at udenlandske trusts efter dansk ret enten kan sammenlignes med danske fonde eller båndlagte kapitaler. Det vil sige, at en udenlandsk trust efter dansk skatteret enten vil kunne anses for et selvstændigt rets- og skattesubjekt eller en transparent enhed.

Det er almindeligt anerkendt, at et udenlandsk retssubjekt, der er lovligt bestående i henhold til lovgivningen i domicillandet, betragtes som selvstændigt i civilretlig henseende i Danmark.

Dansk ret indeholder således ingen særregler, der kan begrunde, at man betragter et selskab eller lignende, der er gyldigt stiftet i udlandet, som ikke eksisterende i Danmark.

Udenlandske civilretlige regler har betydning for bedømmelsen af realiteten i en udenlandsk disposition og indgår i fastlæggelsen af faktum.

Om muligt identificeres et udenlandsk civilretligt begreb efterfølgende med et kendt

dansk civilretligt begreb.

Herefter foretages der en skatteretlig kvalifikation af det fastlagte faktum. Denne kvalifikation foretages udelukkende på baggrund af de danske skatteregler. I praksis har det primært drejet sig om udenlandske trusts.

Spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger en udenlandsk trust, kan have betydning, hvis en person er skattepligtig til Danmark.

Skatteretligt er der i praksis to spørgsmål:

• 1. En person eller et selskab har stiftet eller indskudt kapital i en udenlandsk trust (fond). Anerkendes dette skattemæssigt, så stifteren ikke bliver beskattet af renter, udbytter og gevinster?
• 2. En person, som er skattepligtig til Danmark, modtager afkast fra en udenlandsk trust (fond) eller er i øvrigt indsat som begunstiget. Hvad har det af skattemæssige konsekvenser?

(…)

For at en udenlandsk trust kan tillægges betydning for en dansk skattepligtig, er det Skattestyrelsens opfattelse, at kapitalen både skal være

• definitivt og
• effektivt udskilt fra stifterens/indskyderens formuesfære.

Med definitivt menes, at stifteren ikke må have mulighed for at “tilbagekalde" trusten, så den udskilte kapital igen indgår i stifterens formuesfære.

Med effektivt menes, at stifteren ikke fortsat må have rådighed over den udskilte kapital. Hvis stifteren eller den person, som har “arvet" trustkapitalen, fx kan få trustee til at træde tilbage som trustee, antages det at kapitalen ikke er effektivt udskilt.

(…)

Bemærk

I nogle lande opretter arvelader en trust, hvor trustees opgave er at realisere aktiverne bedst muligt ved stifterens død og derefter udbetale midlerne til arvingerne. I disse tilfælde kan udbetalinger eventuelt anses for udbetaling af arv. Se SKM2009.748.SR.

(…)"

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Boafgiftslovens § 22, stk. 1

En person kan afgiftsfrit give gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 58.700 kr. (2010-niveau) til

a) afkom, stedbørn og deres afkom,

b) afdødt barns eller stedbarns længstlevende ægtefælle,

c) forældre,

d) personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2 år før modtagelsen af gaven, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig, 

e) plejebørn, der har haft bopæl hos gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos gavegiver sammen med plejebarnet, og 

f) stedforældre og bedsteforældre. 

Boafgiftslovens § 23

Der skal betales 15 pct. i afgift af gaver til personer, jf. dog §§ 23 a og 23 b, som nævnt i § 22, stk. 1, litra a-e, i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det i § 22, stk. 1, nævnte beløb. Der skal ligeledes betales 15 pct. i afgift af gaver til barns eller stedbarns ægtefælle, i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det i § 22, stk. 2, nævnte beløb.

Stk. 2. Der skal betales 36,25 pct. i afgift af gaver til personer som nævnt i § 22, stk. 1, litra f, i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det i § 22, stk. 1, nævnte beløb.

Stk. 3.Vederlag i forbindelse med afkald på forventet arv og forskud på forventet arv anses som gaver.

Boafgiftslovens § 25

Der skal betales gaveafgift, hvis enten giver eller modtager har hjemting her i landet. Selv om giver eller modtager ikke har hjemting her i landet, skal der betales gaveafgift, hvis gaven består af aktiver af den i § 9, stk. 2, nævnte art beliggende her i landet.

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Boafgiftslovens § 23, stk. 1.

Der skal betales 15 pct. i afgift af gaver til personer, jf. dog §§ 23 a og 23 b, som nævnt i § 22, stk. 1, litra a-e, i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det i § 22, stk. 1, nævnte beløb. Der skal ligeledes betales 15 pct. i afgift af gaver til barns eller stedbarns ægtefælle, i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det i § 22, stk. 2, nævnte beløb.

Praksis

SKM2003.247.VLR

Sagsøgeren havde i indkomstårene 1996 - 1998 modtaget ca. 1,4 mio. kr. fra en tysk statsborger, hvoraf skattemyndighederne havde anset 1 mio. kr. for et lån og resten som skattepligtige gaver.

Vestre Landsret fastslog, at sagsøgeren havde bevisbyrden for, at de overførte beløb var ydet som lån, og da der forelå et gavemiljø (sagsøgeren og tyskeren var kærester/venner) var der tale om en skærpet bevisbyrde. Blandt andet under henvisning til, at der i modsætning til lånet på 1 mio. kr. ikke var etableret en skriftlig låneaftale, at sagsøgeren først underskrev et gældsbrev efter at skattemyndighederne var begyndt at undersøge sagen, at gældsbrevet ikke indeholdt bestemmelse om tilbagebetaling, at sagsøgeren ikke havde betalt renter eller afdrag, samt at sagsøgeren ikke for så vidt angår indkomståret 1996 havde selvangivet gælden, blev Skatteministeriet frifundet.

Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit C.A.6.1.1

(…)

I civilretten defineres en gave traditionelt som en hel eller delvis vederlagsfri formuefordel, der bliver givet som et udslag af gavmildhed, i gavehensigt.

I skattelovgivningen er der ingen entydig definition af en gave. Det er dog en ufravigelig betingelse i skatteretten for at behandle en ydelse som en gave, at der er tale om en hel eller delvis vederlagsfri formuefordel.

En gave kan fx være

• en aktuel overdragelse af et formuegode
• et løfte om en fremtidig ydelse
• et løfte om eftergivelse af gæld
• et gode, der overføres fra en persons formue til en andens mod et vederlag, der afviger fra handelsværdien.

En gave kan bestå i såvel overdragelse af ting som arbejdsydelser og brugsrettigheder.  

Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit C.A.6.2.1

(…)

Reglerne om den skatte- og afgiftsmæssige behandling af arveforskud er ændret ved lov nr. 426 af 14. juni 1995 om afgift af dødsboer og gaver (BAL). Loven har virkning, når dødsfaldet er indtrådt den 1. juli 1995 eller senere, respektive gaven er modtaget den 1. juli 1995 eller senere.

Lovændringen medfører, at arveforskud, der er givet 1. juli 1995 eller derefter

• altid bliver betragtet som en gave
• at gaveafgiften skal betales, når arveforskuddet bliver modtaget og ikke først ved giverens død
• at det kun er personer i gavekredsen, der skal betale gaveafgift. For personer uden for gavekredsen er arveforskuddet indkomstskattepligtigt som personlig indkomst.

Arveforskud er givet 1. juli 1995 eller herefter

Forskud på forventet arv betragtes som en gave, uanset om forskuddet er ydet til en nærtbeslægtet gaveafgiftspligtig person eller til en person uden for denne kreds. Se BAL § 23, stk. 3, og § 50.

Forskud på forventet arv til en person, der er omfattet af gavekredsen skal derfor gaveafgiftsberigtiges.

Er et arveforskud uden for gavekredsen ydet den 1. juli 1995 eller senere, er arveforskuddet indkomstskattepligtigt som personlig indkomst for forskudsmodtageren.