Parter

A

(advokat Henriette Lied Viskinge Jensen)

mod

Skatteministeriet

(advokat Anne Laursen)

Retten på Frederiksberg har den 17. oktober 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS-25538/2020-FRB).

Landsdommerne Kristian Porsager Seierøe, Anne Thalbitzer og Rikke Skovby har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sin påstand for byretten om principalt, at hans skatteansættelser for indkomstårene 2011-2014 skal nedsættes med i alt 988.482 kr., subsidiært at sagen skal hjemvises til fornyet behandling i Skattestyrelsen.

Indstævnte, Skatteministeriet, har principalt påstået dommen stadfæstet, subsidiært at de af SKAT foretagne skønsmæssige forhøjelser af A’s overskud af virksomhed i perioden anses for aktieindkomst.  

Supplerende sagsfremstilling

A har for landsretten fremlagt bl.a. råbalancer og kontospecifikationer for indkomstårene 2011 og 2012 vedrørende enkeltmandsvirksomheden G1-virksomhed samt kontospecifikation for perioden fra den 3. november 2011 til den 31. august 2012 vedrørende G1-virksomhed. Hverken råbalancen for enkeltmandsvirksomheden eller selskabet har været genstand for revision.   

Forklaringer

PF har afgivet forklaring for landsretten.

PF har forklaret bl.a., at han er uddannet (red.stillingsbetegnelse.nr.1.fjernet), og at han i dag er indehaver af G2-virksomhed.  

Han stiftede G3-virksomhed sammen med A. Inden da havde han arbejdet for A i omkring 8-9 måneder. Da han blev ansat, fik han vistnok en ansættelseskontrakt, men han husker det ikke med sikkerhed. Der var på dette tidspunkt en del opgaver vedrørende vandskader.  

Han arbejdede også på tagprojektet i ejendommen i Y1-adresse. Han var ansat som arbejdsmand og lavede forefaldende arbejde. De var i hvert fald otte eller ni personer, der arbejdede på tagprojektet. II, hvis efternavn han ikke husker, var på daværende tidspunkt A’s makker. På et senere tidspunkt opstod der vistnok problemer mellem II og A. IM var blikkenslager, og han havde en del med II at gøre.  

Han husker ikke, om han har arbejdet på de adresser, som er angivet i de fakturaer, som G1-virksomhed har udstedt til G4-virksomhed, bortset fra adressen Y2-adresse.  

Han husker ikke, at der var udstedt et betalingskort vedrørende G1-virksomhed i hans navn. Det var enten A eller II, der foretog betalinger.  

A ville gerne ind i (red.branchebeskrivelse.nr1.fjernet). Da han havde forudgående erfaringer hermed, og da han og A dengang havde et godt samarbejde, stiftede de G3-virksomhed. I den første periode gik det godt, men så skete der en masse ting i A’s liv, som gik ud over deres samarbejde. Hans relation til A er ikke så god længere.  

Anbringender

A har for landsretten ikke gentaget anbringendet om, at der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse vedrørende indkomståret 2011.  

Parterne har i øvrigt i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Indbetalinger i indkomstårene 2011-2014

Som anført af byretten blev de beløb, som sagen drejer sig om, indsat på A’s personlige konto (red.kontonr.nr.1.fjernet). Navnlig henset til transaktionernes tekst lægger landsretten ligesom byretten til grund, at indsættelserne vedrører faktureret arbejde.  

Det fremgår af sagens oplysninger, herunder udskrifterne fra CVR-registret, at A drev enkeltmandsvirksomheden G1-virksomhed fra den 15. juni 2006 til den 14. august 2012. Det fremgår endvidere, at han fra den 3. november 2011 var direktør i og reel ejer af G1-virksomhed, der udførte arbejde inden for samme branche som hans enkeltmandsvirksomhed, og at han fra den 16. november 2011 ligeledes var direktør i og reel ejer af G3-virksomhed. Begge disse selskaber er efterfølgende gået konkurs.

Der er for perioden 1. januar til 30. september 2011 selvangivet overskud for enkeltmandsvirksomheden. Derimod har hverken G1-virksomhed eller G3-virksomhed på noget tidspunkt indgivet selvangivelse, fremsendt årsrapporter til Erhvervsstyrelsen, angivet moms eller indberettet løn.  

Det fremgår af sagen, at der også skete indbetalinger på A’s personlige konto - konto nr. (red.kontonr.nr.1.fjernet) - efter, at G1-virksomhed fik oprettet en virksomhedskonto med virkning fra den 17. januar 2012, ligesom midlerne på kontoen ikke blev flyttet til selskabets konto efter dennes oprettelse. Derimod blev størstedelen af et beløb, der ubestridt vedrører en faktura for udført arbejde, og som i første omgang var indsat på en anden af A’s personlige konti, i stedet overført til kontonummer (red.kontonr.nr.1.fjernet) på et tidspunkt, hvor selskabets konto var oprettet. De fakturaer, som er fremlagt under sagen, og som angiver at være udstedt af G1-virksomhed, henviser desuden i alt væsentlighed til konto nr. (red.kontonr.nr.1.fjernet).  

På denne baggrund tiltræder landsretten, at A ikke har godtgjort, endsige sandsynliggjort, at indbetalingerne ikke vedrører arbejde udført af enkeltmandsvirksomheden G1-virksomhed for så vidt angår indkomstårene 2011 og 2012. De af A fremlagte råbalancer og kontospecifikationer kan ikke føre til et andet resultat.  

På tilsvarende vis tiltrædes det, at indbetalingerne for så vidt angår indkomstårene 2013 og 2014 må anses for at være overskud for A af uregistreret virksomhed.  

Af de af byretten anførte grunde tiltræder landsretten endvidere, at A heller ikke har godtgjort, at de af skattemyndighederne udøvede skøn er foretaget på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelige.  

Maskeret udlodning

Det fremgår af G5-virksomhed’ årsrapport for 2012, at selskabet havde et tilgodehavende på i alt 88.816 kr. hos A, som var direktør i og reel ejer af selskabet. Af de 88.816 kr. udgjorde 8.816 kr. rentetilskrivning.  

Det følger af ligningslovens § 16 E, stk. 1, at lån, som et selskab direkte eller indirekte yder til en fysisk person med bestemmende indflydelse over selskabet, behandles efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt. Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 926 af 18. september 2012 og har virkning for lån, der er ydet fra og med den 14. august 2012.  

Der foreligger ikke andre oplysninger om gælden ud over, hvad der fremgår af selskabets årsrapport. Der er således ikke fremlagt dokumenter, der nærmere kan belyse tidspunktet for låneforholdets opståen eller de nærmere vilkår for lånet, herunder et lånedokument, en mellemregningskonto eller tilsvarende, ligesom A hverken for byretten eller landsretten har afgivet nærmere forklaring herom.  

Under disse omstændigheder finder landsretten ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes vurdering, hvorefter det må lægges til grund, at gælden er stiftet den 14. august 2012 eller derefter, og at lånet således henføres som udbytte i 2012.

Sammenfatning og sagsomkostninger

På baggrund af det ovenfor anførte stadfæster landsretten herefter byrettens dom.  

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 50.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens omfang og forløb.  

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 50.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.