Parter
A som indehaver af H1
(advokat JR)
mod
Skatteministeriets Departementet
(advokat David Auken)
Denne afgørelse er truffet af dommerfuldmægtig Karen Grønbæk.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 3. september 2021.
Sagen drejer sig om, hvorvidt H1 v/A har opfyldt betingelserne for momsfritagelse i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, i forbindelse med salg af køretøjer, solgt af virksomheden i perioden 1. juli 2011 til 31. marts 2014, til henholdsvis Y1-land og Y2-land.
A som indehaver af H1 har nedlagt følgende påstand:
Der nedlægges principalt påstand om, at sagsøgers momstilsvar for perioden 1. juli 2011 til 31. december 2012 nedsættes med kr. 2.294.358.
Der nedlægges subsidiært påstand om, at sagsøgers momstilsvar for perioden 1. juli 2011 til 31. december 2012 hjemvises til fornyet behandling.
Skatteministeriets Departementet har nedlagt påstand om frifindelse.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Sagen vedrører prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 4. juni 2021, der lyder således:
"…
Klagen skyldes, at SKAT ikke har anset virksomhedens salg af biler for omfattet af reglerne om momsfritagelse efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, og nr. 5, og at SKAT som følge heraf har forhøjet virksomhedens afgiftstilsvar med samlet 2.414.358 kr. for perioden fra den 1. juli 2011 til den 31. marts 2014, jf. momslovens § 4, stk. 1.
Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse delvist.
Møde mv.
Der har været afholdt møde mellem virksomhedens repræsentant, virksomhedens indehaver og Skatteankestyrelsens sagsbehandler. Repræsentanten og indehaveren har videre udtalt sig over for Landsskatteretten på et retsmøde.
Faktiske oplysninger
Faktiske oplysninger om virksomheden
H1 v/A (herefter benævnt virksomheden) var en enkeltmandsvirksomhed, som havde startdato den 18. oktober 2010. Virksomheden var registreret i det Centrale Virksomhedsregister, CVR, under branchekoden (red.fjernet.branchekode) — (red.fjernet.branche). Virksomheden er ophørt den 16. december 2015.
Virksomheden blev momsregistreret den 18. oktober 2010.
Virksomheden opkøbte brugte biler i Danmark og videresolgte disse til købere i udlandet. Det er ikke oplyst præcist, hvor mange biler virksomheden solgte i perioden fra den 1. juli 2011 til den 31. marts 2014. Virksomhedens indehaver har oplyst på mødet med sagsbehandleren, at virksomheden solgte mellem 60 og 90 biler.
Virksomhedens salg foregik således, at virksomheden kontaktede køberne telefonisk, når virksomheden satte nye biler til salg. Køberne rejste derefter til Danmark og inspicerede de udbudte biler. Såfremt køberne var interesserede, aftalte virksomheden og køberne en pris. Ved hvert salg udstedte virksomheden fakturaer til køberne. Virksomheden fakturerede ikke dansk moms. Køberne betalte altid kontant og forestod selv udførelsen af bilerne fra Danmark. Køberne udstedte ikke erklæringer om, at bilerne blev modtaget i bestemmelseslandet.
Der er ikke fremlagt korrespondance mellem virksomheden og køberne, da al korrespondance foregik telefonisk eller ved fysisk møde. Videre er der ikke fremlagt kontoudtog, hvoraf købernes indbetalinger fremgår, da virksomheden anvendte de kontante betalinger til opkøb af nye biler. Betalingerne blev derfor ikke indsat på virksomhedens konto.
Som dokumentation for at bilerne blev solgt og udført af Danmark, fremsendte virksomheden salgsfakturaer, kopier af købernes billede-ID og udskrifter af momsvalideringssvarene fra System for udveksling af momsoplysninger (VIES) til SKAT.
Virksomheden angav bl.a. følgende omsætning fra udlandshandel til SKAT, jf. den dagældende momsbekendtgørelses § 54 a, stk. 1 (bekendtgørelse nr. 663 af den 16. juni 2006):
| Periode | Rubrik B (EU varesalg) | Rubrik C (Eksport mv) |
| 1. juli 2011 til 31. december 2011 | 3.646.734 kr. | 488.720 kr. |
| 1. januar 2012 til 31. august 2012 | 2.380.114 kr. | 261.867 kr. |
Virksomheden efterangav videre en omsætning på 29.800 kr. under rubrik B for perioden fra 1. september 2012 til 30. september 2012 efter opfordring fra SKAT. For perioden fra 1. oktober 2012 til 31. marts 2014 angav virksomheden ikke omsætning fra udenlandshandel.
Det er uklart, om virksomheden angav EU-salg uden moms, jf. den dagældende momslovs § 54, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 287 af 28. marts 2011).
Virksomhedens regnskaber for perioden fra 1. juli 2011 til 31. marts 2014 er ikke fremlagt.
Virksomhedens repræsentant har under mødet med sagsbehandleren oplyst, at der i perioden fra 1. januar 2013 til 31. marts 2014 ikke var aktivitet i virksomheden grundet manglende likviditet.
Faktiske oplysninger om virksomhedens salg til Y1-land
Som led i SKATs kontrol af virksomheden fremsendte SKAT en verifikationsforepørgsel til G1-virksomhed (herefter benævnt den (red.fjernet.nationalitet.Y1) virksomhed) vedrørende 20 biler, som virksomheden oplyste at have solgt til den (red.fjernet.nationalitet.Y1) virksomhed.
Den (red.fjernet.nationalitet.Y1) virksomhed tilkendegav, at man ikke havde kendskab til de af SKAT forespurgte handler.
Den 24. april 2012 fremsendte SKAT videre en verifikationsforespørgsel til en (red.fjernet.nationalitet.Y1) myndighed vedrørende den (red.fjernet.nationalitet.Y1) virksomhed. Følgende fremgår bl.a. af verifikationsforespørgslen:
In the examination of tax cheating in Denmark, please inform whether the cars on the attached list have been acquired by the (red.fjernet.nationalitet.Y1) company. Are the cars or have the cars been registered in Y1-land?
Has the (red.fjernet.nationalitet.Y1) company made any payment for the cars in this matter?
Den 22. august 2012 besvarede den (red.fjernet.nationalitet.Y1) myndighed SKATs verifikationsforespørgsel. Følgende fremgår bl.a. af besvarelsen:
Business activity carried out by the entity is suspected in different respects. As a result of a conducted tax control there were established many incorrectness. It will be prepared a request to the District Prosecutor's Office in Y1-by. There is suspicion that the entity did not declare the whole income on sale of purchased cars, he did not declare all acquisitions of cars, there is probability of falsifying purchase documents (purchase-sale contract) with omission of the entity making sale. In the period from 2011/06 till 2012/03 the entity was under arrest.
Conducted tax control has not confirmed that the cars on attached list were purchased by (red.fjernet.nationalitet.Y1) company. The entity stated that the signature on the confirmation of purchase of cars, according to attached list, is not his signature.
The person entitled to run business activity on behalf of (red.fjernet.nationalitet.Y1) entity in the period from 07.06.2011 till 30.03.2012 — [person 1] stated that cooperation with Danish contracting party was broken due to not performing placed orders and purchases were not made in 2011/11 anymore. There has been submitted a request for liquidation of business activity, proceeding of deregistration of entity from VAT taxpayers register is going on.
There is not possibility to verify whether the cars are or were registered in Y1-land, however Department of Communications and roads of County District in Y1-by provide us with information that none of the cars has been registered on the territory of its operation.
In connection with this case (red.fjernet.nationalitet.Y1) company has not made any payment for the cars.
På et møde mellem SKAT og virksomheden forelagde SKAT virksomheden besvarelsen fra de (red.fjernet.nationalitet.Y1) myndigheder. Virksomheden anførte hertil, at der var tale om sproglige misforståelser ved verifikationsforespørgslen og fastholdt, at den (red.fjernet.nationalitet.Y1) virksomhed havde afhentet bilerne i Danmark. Dog anførte virksomheden, at det var muligt, at det ikke var ejeren af den (red.fjernet.nationalitet.Y1) virksomhed, som ifølge besvarelsen sad fængslet, der afhentede bilerne. SKAT og virksomheden aftalte derfor, at SKAT skulle fremsende en forespørgsel til den (red.fjernet.nationalitet.Y1) myndighed vedrørende forståelsen af besvarelsen.
Følgende fremgår bl.a. af SKATs forespørgsel til den (red.fjernet.nationalitet.Y1) myndighed:
We have shown your reply to the Danish company, to hear what they have to say about the information you gave to us.
The Danish company still say, that [person 2] has been in Denmark many times and bought cars to bring them out of Denmark.
When we look at your very thorough and good reply, we write back to you, to make some of your information absolutely understandable without any doubt.
You write: "In the period from 2011/06 till 2012/03 the entity was under arrest." Does this mean that [person 2] was in prison, and because of that it is without any doubt, he has not been in Denmark in that period?
You write: "The entity stated that the signature on the confirmation of purchase of cars, according to attached list, is not his signature." Who exactly made that statement, was it [person 2?]
Just to avoid new questions, we will like to ask, if you discussed why the entity could see it was not the signature of [person 2]'s. What very clear differences was to find?
The only person mentioned in your reply is [person 1], this leaves us with questions of who was present from the (red.fjernet.nationalitet.Y1) business during your conducted tax control.
Specifically it is of interest if and how much [person 2] was present during your tax control."
Følgende fremgår bl.a. af den (red.fjernet.nationalitet.Y1) myndigheds besvarelse til SKAT:
"1) Mr. [person 2] was in penitentiary from 07.06.2011 till 30.03.2012, so that is why, without any doubt, he was not in Denmark in that period.
To [person 2] was presented confirmation of purchase of cars, he placed a statement, that signature on that confirmation is not his signature.
During control Mr. [person 2] placed legible signatures on documents: minutes of hearing as a party, statements, minutes from control.
From the comparisons of signatures of Mr. [person 2] placed on those documents with signature on confirmation of purchase of cars result considerable differences in shape of letters.
Mr. [person 2] as a party of proceedings actively participated in each control activity during conducted tax control.
Additionally, Mr. [person 1] participated in control:
heard as a witness, on request of Mr. [person 1]
as a person authorized by Mr. [person 2], his representative during the control.
During stay of Mr. [person 2] in penitentiary, Mr. [person 1] ran business activity on behalf of him, on the basis of oral authorization."
SKAT forelagde virksomheden den (red.fjernet.nationalitet.Y1) myndigheds besvarelse. Virksomheden fastholdt, at den (red.fjernet.nationalitet.Y1) virksomhed købte og afhentede bilerne og anførte bl.a., at det muligvis ikke var ejeren, som afhentede bilerne.
Den 1. marts 2013 fremsendte virksomheden en forespørgsel vedrørende 20 biler til en (red.fjernet.nationalitet.Y1) myndighed benævnt "Y3-bys Magistrat, Afdelingen for Registrering af Motordrevne Køretøjer". Følgende fremgår bl.a. af virksomhedens forespørgsel (oversat fra (red.fjernet.nationalitet.Y1) til dansk):
Vores firma anmoder om udstedelse af en attest for registrering i Deres respektive regioner af nedennævnte køretøjer. Vi anmoder om at oplyse antallet af de registrerede køretøjer, dato, deres stelnumre og registreringsnumre.
Den 15. marts 2013 besvarede den (red.fjernet.nationalitet.Y1) myndighed virksomhedens forespørgsel, hvoraf det
bl.a. fremgår:
Som svar på Deres anmodning om oplysninger, hvor i Y1-land de i Deres anmodning nævnte køretøjer er registreret, skal jeg i overensstemmelse med den aktuelle database for Den Centrale Motorregisterkontoret steder oplyse, hvor de nedenstående køretøjer er blevet registreret:
(her følger en liste på 20 biler).
Det fremgår af listen vedlagt af den (red.fjernet.nationalitet.Y1) myndighed, at en del af de af virksomheden forespurgte biler var indregistrerede i Y1-land.
Den 1. maj 2013 og 16. september 2013 fremsendte virksomheden videre yderligere to forespørgsler vedrørende henholdsvis 41 biler og 39 biler til den samme (red.fjernet.nationalitet.Y1) myndighed.
Henholdsvis den 27. maj 2013 og 6. november 2013 besvarede den (red.fjernet.nationalitet.Y1) myndighed virksomhedens forespørgsler. Til sine besvarelser vedlagde den (red.fjernet.nationalitet.Y1) myndighed lister, hvoraf det fremgår, at en del af de af virksomheden forespurgte biler var indregistrerede i Y1-land.
Det er oplyst af SKAT, at nogle af de af virksomheden forespurgte biler var medtaget i virksomhedens bogføring, men at der også fremgik biler af forespørgslerne, som ikke var medtaget i virksomhedens bogføring.
Sammen med besvarelserne fra den (red.fjernet.nationalitet.Y1) myndighed af 15. marts 2013, 27. maj 2013 og 6. november 2013 fremsendte virksomheden en mail fra den (red.fjernet.nationalitet.Y1) ambassade af den 9. juli 2013 til SKAT. Det fremgår af mailen, at den af virksomheden forespurgte (red.fjernet.nationalitet.Y1) myndighed eksisterede og behandlede bl.a. indregistrering af motorkøretøjer.
SKAT fremsendte efterfølgende en forespørgsel til de (red.fjernet.nationalitet.Y1) myndigheder om, hvorvidt besvarelserne udstedt af den af virksomheden forespurgte (red.fjernet.nationalitet.Y1) myndighed kunne anses for gyldige.
Af den (red.fjernet.nationalitet.Y1) myndigheds besvarelse til SKAT fremgår følgende:
"We confirm that information enclosed are correct. Person Who signed documents is authorized to inform on place of vehicles' registration in Y1-land. We made separate check in the Central Register of Vehicles and Drivers (putting vehicle's registration number) and we confirm that the vehicles sold by H1 (46 vehicles with given registration number), specified in the documentation enclosed to the request, were actually registered in Y1-land. Moreover, proceedings conducted by the (red.fjernet.nationalitet.Y1) customs authorities confirm IC acquisition of goods (vehicles) made by the (red.fjernet.nationalitet.Y1) taxpayer."
Virksomheden har under sagens behandling ved Landsskatteretten fremlagt eksportanmeldelser i henhold til lov om registreringsafgift af motorkøretøjer vedrørende 14 biler, som ifølge virksomheden blev solgt til den (red.fjernet.nationalitet.Y1) virksomhed. Eksportanmeldelserne er underskrevet elektronisk. Det fremgår ikke af eksportanmeldelserne, hvortil bilerne blev eksporteret.
Faktiske oplysninger om virksomhedens salg til Y2-land
Den 15. oktober 2012 fremsendte SKAT videre en verifikationsforespørgsel vedrørende G2-virksomhed (herefter benævnt den (red.fjernet.nationalitet.Y2) virksomhed) til en Y2-landsk myndighed. Følgende fremgår bl.a. af verifikationsforespørgslen:
In the examination of tax cheating in Denmark, please inform whether the cars on the attached list have been acquired by the (red.fjernet.nationalitet.Y2) company.
Are the cars or have the cars been registered in Y2-land?
Has the (red.fjernet.nationalitet.Y2) company made any payment for the cars in this matter?
Den 19. november 2012 besvarede den (red.fjernet.nationalitet.Y2) myndighed SKATs verifikationsforespørgsel, hvoraf det bl.a. fremgår:
(red.fjernet.besked.fremmedsprog)
Virksomheden har under sagens behandling ved Landsskatteretten fremlagt faktura nr.(red.fjernet.fakturanr.1) og (red.fjernet.fakturanr.2), begge dateret den 29. februar 2012, hvorved virksomheden solgte to biler til den (red.fjernet.nationalitet.Y2) virksomhed for henholdsvis 20.860 kr. 32.780 kr. Virksomheden fakturerede ikke moms, som er angivet med 0%. Den (red.fjernet.nationalitet.Y2) virksomheds registreringsnummer er angivet på fakturaerne.
Videre har virksomheden under sagens behandling ved Landsskatteretten fremlagt to erklæringer om udførsel af motorkøretøjer fra Danmark til andre lande i EU. Det fremgår af erklæringerne, at virksomheden ved tro og love erklærede, at de to biler solgt i henhold til faktura nr. (red.fjernet.fakturanr.1) og (red.fjernet.fakturanr.2) blev udført af Danmark. Følgende fremgår bl.a. videre af erklæringerne:
DOKUMENTATION FOR KØRETØJETS UDFØRSEL FRA DANMARK
Hvis du driver virksomhed med salg af køretøjer til udlandet anses den udfyldte erklæringsblanket sammen med faktura som fyldestgørende dokumentation for udførsel her fra landet. En slutseddel, der ikke samtidig er en faktura, er ikke tilstrækkelig dokumentation.
Uddrag af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer:
§ 7c, stk. 1: "... Afgiften godtgøres af told- og skatteforvaltningen, når køretøjets afgiftspligtige værdi er fastslået, og told- og skatteforvaltningen har modtaget dokumentation for køretøjets anmeldelse fra motorregisteret og udførsel her fra landet."
SKATs afgørelse
SKAT har den 19. august 2014 forhøjet virksomhedens afgiftstilsvar med 2.414.358 kr. for perioden fra 1. juli 2011 til 31. marts 2014, idet SKAT ikke har anset virksomhedens salg af biler for omfattet af reglerne om momsfritagelse efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, og nr. 5.
Som begrundelse herfor har SKAT bl.a. anført:
SKAT anser sagen som belyst på følgende måde:
H1 har købt biler i Danmark. Bilerne er solgt, og kører i stort omfang rundt i EU-lande. Bilerne er ikke solgt til dem, som H1 har oplyst at have solgt til.
Det er påvist, at biler, som har været købt af H1, nu er registreret med (red.fjernet.nationalitet.Y1) nummerplader og må være udført af Danmark.
Det er tilkendegivet fra 2 af H1’s store kunder, at de ikke vil kendes ved købet af bilerne, og i begge tilfælde, har der været særlige omstændigheder i form af henholdsvis død og fængsel, der gør at det ikke har været muligt for kunderne at købe biler hos H1, sådan som H1 ved sin dokumentation og bogføring siger.
På baggrund af denne ret store stikprøve af H1’s aktivitet samt oplysningerne om at flere biler er registreret i Y1-land, er det SKATs opfattelse, at der generelt om H1’s aktiviteter kan siges, at biler er ført ud af Danmark men ikke er solgt til de momsregistrerede virksomheder som H1 oplyser ved sine fakturaer og indberetninger til moms-listesystemet.
SKAT ser med denne sags belysning ikke et grundlag for at tilbagekræve godtgjort registreringsafgift, da bilerne generelt må anses for udført af Danmark.
SKAT mener der er grundlag for at opkræve dansk moms af H1’s salg af biler. Som det fremgår af momslovens 5 4, er der dansk moms på varer der leveres mod vederlag her i landet. Af de undtagelser for moms der findes i momsloven, har H1 anført momslovens § 5 34 stk. 1 om eksport til EU, samt en smule eksport til 3. lande jævnfør § 5 34 stk. 5. Da belysning af sagen har vist, at det af H1 anførte undtagelsesgrundlag ikke er reelt og hverken H1 eller SKAT har kunnet påvise et andet grundlag for at undlade at anføre dansk moms på, må forholdet falde tilbage på hovedreglen i 5 4 om at der er dansk moms på leverancerne.
Ved belysning af sagen er to store kundeforhold blevet undersøgt, og i begge tilfælde har kunderne nægtet samhandlen og det er blevet underbygget af stærke beviser, som at de henholdsvis har siddet i fængsel og været død på tidspunkterne for den påståede handel. Med denne belysning af sagen, fremgår det, at H1 mangler det grundlag i momslovens § 5 34 som H1 anfører som sit grundlag for at sælge momsfrit. H1 har ikke videregivet momsforpligtelsen til en momsregistreret virksomhed i et andet EU-land eller dokumenteret salg til et 3. land. Vi ved, at bilerne er solgt, men vi har ingen dokumenteret viden om, hvorvidt H1 har solgt dem i Danmark eller har kørt dem til udlandet og solgt dem der. SKAT mener, at det virker usandsynligt, at bilerne skulle være kørt til udlandet og solgt der. Det vil kræve et forhandlernet i de pågældende lande, og ikke mindst transportmuligheder og udgifter til transport til de pågældende lande. Netop sådanne transportudgifter har SKAT bedt H1 om at dokumentere, og H1 har oplyst, at der ikke er sådanne udgifter.
Det essentielle i denne sag er, at H1 har fratrukket moms af købte biler, som nu kører rundt i EU, uden at der noget sted i EU er blevet afregnet salgsmoms. H1 påstår selv, og har ikke dokumenteret noget som kunne tyde på andet end at bilerne er fysisk overdraget i Danmark. Som SKAT ser det, kan det ikke føre til andet, end at leveringsstedet er Danmark, og der skal afregnes dansk moms i overensstemmelse med momslovens § 4.
SKAT vurderer, at der er så meget uklarhed over hvad der reelt er sket, at der må holdes fast i det essentielle, nemlig at der mangler salgsmoms, og at det er H1’s ansvar ved at de har drevet momspligtig virksomhed og har fratrukket moms. Det er påvist, at H1’s påstand om momsfrit salg til momsregistrerede virksomheder i andre EU-lande ikke er korrekt, hvorfor H1 ikke kan sælge biler uden moms på det grundlag.
Det er påvist med stor sikkerhed, at erhververen af bilerne ikke er de virksomheder registreret i et andet EU-land som H1 påstår i deres fakturering og dokumentation. For de biler som H1 har anført er solgt til 3. lande, gør den samme manglende dokumentation af korrespondance, transport mv. sig gældende og SKAT mener, at konklusionerne fra stikprøverne i Y1-land og Y2-land bør udstrækkes til også at omfatte salg til 3. lande, da dokumentationen og manglende dokumentation er helt tilsvarende de to stikprøver. Hverken SKAT eller H1 har påvist et andet grundlag for fritagelse for moms, hvorfor SKAT mener, at salget af biler kun kan anses som en momspligtig leverance i Danmark i henhold til momslovens § 4.
SKAT finder ikke noget grundlag for at tilsidesætte H1’s regnskab over købssiden og købsmomsen. SKAT mener til gengæld, at H1’s regnskab over salgssiden og salgsmomsen er forkert og derfor skal tilsidesættes og erstattes af noget mere retvisende. SKAT vil derfor fastsætte salgsmomsen efter et skøn.
SKAT mener, at skønnet kan tage udgangspunkt i, at virksomheden er drevet for at give overskud. En del af overskuddet er opnået ved udbetaling af godtgørelse af registreringsafgift. SKAT mener, at fastsættelse af skønnet kan tage udgangspunkt i købsmomsen, men hvis det beløbsmæssigt virker rimeligt, kan skønnet med fordel tage udgangspunkt i H1s angivelse på momsangivelsen af eksportsalg.
SKAT mener at perioden bør deles op i 3 forskellige skøn. Et skøn for perioden fra juli 2007 til og med august 2012, hvor virksomheden efter SKAT's vurdering blev drevet som før SKATs opstart af kontrollen. Et skøn for de 4 sidste måneder af 2012, hvor SKAT er i besiddelse af salgsfakturaer fra H1 fundet i et dansk selskab, og hvor H1 indsendte sine momsangivelser med et lille års forsinkelse. Samt et skøn for perioderne efter 2012 hvor der ikke er modtaget angivelser, men virksomheden stadig er momsregistreret.
H1 har angivet eksport i perioden 1/7 2011 til 31/8 2012 på 6.777.435 kr., Hvilket med 25% moms giver 1.694.358 kr. I samme periode er der for de første 10 måneder angivet salgsmoms med 28.393 kr. og i de sidste 4 måneder er der angivet 631.968 kr. i salgsmoms. Samlet er der angivet 660.361 kr. i salgsmoms, og med forhøjelsen som SKAT foreslår, bliver den udgående moms for perioden 2.354.719 kr. For hele perioden er der angivet et negativt tilsvar på 2.428.268 kr., hvorfor der med et SKATs forslag til skønsmæssig ansættelse vil være tale om en virksomhed, der for perioden har fået tilbagebetalt 733.910 kr. i moms svarende til et underskud på 2.935.640 kr. Et regnskabsmæssigt resultat på minus 2.935.640 kr. før tilbagebetaling af registreringsafgift virker som et forsigtigt skøn, og helt forkert virker det heller ikke, da der er udbetalt en del kroner ved tilbagebetaling af registreringsafgift.
SKAT foreslår derfor, at H1’s egne eksportoplysninger anvendes som grundlag for skønnet og foreslår at H1’s salgsmoms for perioden 1/7 2011 til 31/08 2012 forhøjes med 1.694.358 kr.
For den første periode der er skønnet over, er H1 udgående moms efter skønnet på 2.354.719 kr. for de 14 måneder. Det svarer til gennemsnitlig 168.194 kr. pr. måned
SKAT vurderer for den anden periode bestående af de sidste 4 måneder af 2012 at virksomheden formentlig har haft samme omfang som tidligere, da der stadig angives købsmoms. Perioden er anderledes ved, at SKAT før angivelserne blev indsendt oplyste H1, at SKAT havde kendskab til fakturaer med dansk moms fra H1, og anderledes ved at angivelserne først blev indsendt med et års forsinkelse, efter at SKAT i forbindelse med denne sags behandling rykkede for indsendelsen.
De angivelser H1 har indsendt har haft større købsmoms end salgsmoms. Da SKAT jævnfør nedenstående skønssætter perioden efter 2012 med et væsentlig begrænset aktivitetsniveau ligger der også noget realisationssalg i skønnet da en eventuel lagerbeholdning af biler som er købt også skal sælges. Da det er et skøn og beregningen er beregnet på grundlag at tidligere perioders aktivitet, vil SKAT for denne periode anvende runde tal og foreslår at der af forsigtighed rundes ned fra 168,194 kr. til 150.000 kr. i salgsmoms pr. måned, svarende til 600.000 kr. for de 4 måneder. Det skøn vurderer SKAT er et forsigtigt skøn.
Skønnet er stort nok til at omfatte de fakturaer SKAT er i besiddelse af som er udstedt af H1. SKAT er i besiddelse af fakturaer for de 4 måneder med 154.450 kr. i deklareret moms, samt 279.125 kr. i faktureret salg af biler uden anførsel af moms til en dansk virksomhed.
For perioden efter 2012 har SKAT ikke nogen ide om hvad H1’s aktivitet er. Det vides, at der ikke er modtaget momsangivelser, og at der for flere af perioderne af SKAT er lavet en foreløbig fastsættelse på 8.000 kr. pr. måned. Uden at have noget grundlag at skønne ud fra vil SKAT ikke lave om på det, og foreslår at der skønnes et tilsvar på 8.000 kr. pr. måned frem til SKATs foreløbig seneste foreløbige fastsættelse som er for marts 2014. Det svarer til 15 måneder og i alt 120.000 kr. Når SKAT laver dette betydelig lavere skøn for den sidste periode end for tidligere perioder, er det fordi SKAT simpelthen ikke har noget grundlag at skønne ud fra. SKAT vil i denne situation understrege, at det er virksomhedens ansvar at angive rigtigt, og SKAT ønsker at forbeholde sig retten til at genoptage skønnet, såfremt SKAT skulle komme i besiddelse af oplysninger der viser at skønnet er helt forkert.
Med disse overvejelser kan SKATs samlede forslag til skøn opgøres sådan:
H1’s salgsmoms forhøjes med følgende beløb:
| 1/7 2011-31/8 2012 | 1.694.358 kr. |
| 1/9 2012 - 31/12 2012 | 600.000 kr. |
| 1/1 2013 - 31/3 2014 | 120.000 kr. |
| I alt | 2.414.358 kr. |
Virksomhedens opfattelse
Virksomhedens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at SKATs forhøjelse af virksomhedens afgiftstilsvar skal bortfalde.
Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af virksomhedens afgiftstilsvar skal erstattes af et væsentligt lempeligere skøn.
Til støtte herfor har repræsentanten anført følgende:
PÅSTAND
Der nedlægges påstand om, at H1’s momstilsvar for perioden 1. juli 2011 - 31. marts 2014 nedsættes med kr. 2.414.358.
Det bemærkes for god ordens skyld, at det af SKATs afgørelse af 19. august 2014, side 1, fremgår, at momsforhøjelsen på kr. 2.414.358 vedrører perioden 1. juli 2011 - 31. december 2012. I afgørelsen under pkt. 4.1, SKATs bemærkninger og begrundelse (bilag 1, side 10 af 11), opgøres beløbet opdelt på perioder, og det fremgår heraf, at forhøjelsen reelt vedrører den fulde periode fra l. juli 2011 - 31. marts 2014.
ANBRINGENDER:
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at SKAT ikke på den foreliggende baggrund har været berettiget til fuldstændig at tilsidesætte H1’s momsangivelser for den omhandlede periode.
SKATs konklusioner, der fører til en tilsidesættelse af det fulde angivne momsgrundlag, baseres således på ufuldstændige oplysninger, der modsiges af H1 samt faktiske oplysninger for udenlandske myndigheder. Der er ingen baggrund for at konkludere, at de i sagen omhandlede biler angivet til eksport, ikke er eksporteret i overensstemmelse med de foretagne momsindberetninger.
Det bestrides således, at det som anført af SKAT "er påvist med stor sikkerhed, at erhververen af bilerne ikke er de virksomheder registreret i et andet EU-land, som H1 påstår i deres fakturering og dokumentation".
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det videre gældende, at det af SKAT udøvede skøn over den momspligtige salgsmoms i perioden er udøvet på et fejlagtigt grundlag, idet der tages udgangspunkt i, at alle transaktioner har været momspligtige således, at der ikke er foretaget eksport til andre EU- lande. Dette uanset at H1’s virksomhed netop har været centreret omkring eksport til andre EUlande.
Det gøres videre gældende, at det udøvede skøn fører til et åbenbart urimeligt resultat og dermed skal tilsidesættes og erstattes af et væsentligt lempeligere skøn, såfremt Skatteankestyrelsen mod forventning måtte finde, at der er baggrund for at ændre H1’s momstilsvar for den omhandlede periode.
Virksomhedens repræsentant har i brev af 4. november 2019 til Skatteankestyrelsen bl.a. videre anført følgende:
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at SKAT ikke på den foreliggende baggrund har været berettiget til at tilsidesætte H1’s momsangivelser for den omhandlede periode.
SKATs konklusioner, der fører til en tilsidesættelse af det fulde angivne momsgrundlag, baseres således på ufuldstændige oplysninger, der modsiges af H1 samt faktiske oplysninger fra udenlandske myndigheder. Der er ingen baggrund for at konkludere, at de i sagen omhandlede biler angivet til eksport, ikke er eksporteret i overensstemmelse med H1’s momsindberetninger.
Det bestrides således, at det som anført af SKAT "er påvist med stor sikkerhed, at erhververen af bilerne ikke er de virksomheder registreret i et andet EU-land, som H1 påstår i deres fakturering og dokumentation
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det videre gældende, at det af SKAT udøvede skøn over den momspligtige salgsmoms i perioden er udøvet på et fejlagtigt grundlag, idet der tages udgangspunkt i, at alle transaktioner har været momspligtige således, at der ikke er foretaget eksport til andre EU-lande. Dette uanset at H1’s virksomhed netop har været centreret omkring eksport til andre EU lande.
Det gøres videre gældende, at det udøvede skøn fører til et åbenbart urimeligt resultat og dermed skal tilsidesættes og erstattes af et væsentligt lempeligere skøn, såfremt Skatteankestyrelsen mod forventning måtte finde, at der er baggrund for at ændre H1’s momstilsvar for den omhandlede periode.
Vores anbringender præciseres og uddybes nedenfor.
Nærmere om H1’s salg af biler til Y1-land
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at SKAT ikke på den foreliggende baggrund har været berettiget til at tilsidesætte H1’s momsangivelser vedrørende virksomhedens salg af biler til Y1-land.
I sin afgørelse konkluderer SKAT på baggrund af ufuldstændige oplysninger, at G1-virksomhed ikke var den rette erhverver af bilerne solgt af H1. Dette til trods for at H1 har modsagt oplysningerne, samt at de (red.fjernet.nationalitet.Y1) myndigheder i sine svar har tilkendegivet, at bilerne rent faktisk blev indregistreret i Y1-land.
SKAT finder det påvist "med stor sikkerhed", at G1-virksomhed, til trods for at H1 igennem sin fakturering og anden dokumentation har fastholdt dette, ikke var erhververen af bilerne solgt af H1.
Det bestrides, at SKAT på nogen måder har påvist, at bilhandlerne ikke blev gennemført som redegjort for af H1.
Det fremgår af momslovens § 34, at leverancer af varer eller ydelser til et andet EU-land er fritaget for afgift. Det er i praksis fastslået, at momsfritagelsen efter momslovens § 34 kun kan nægtes, hvis den afgiftspligtige person, der har påberåbt sig momsfritagelsen var i ond tro, jf., i denne sammenhæng EU-domstolens dom af 27. september 2007, C-409/04, G3-virksomhed.
I C-409/04 solgte G3-virksomhed., beliggende i Y4-land, mobiltelefoner til et Y5-land selskab, G4-virksomhed (herefter G4-virksomhed).
Det blev mellem parterne aftalt, at G3-virksomhed. var forpligtede til at stille telefonerne til rådighed for G4-virksomhed på et lager i Y4-land. G4-virksomhed havde herefter ansvaret for at transportere mobiltelefonerne videre til den aftalte bestemmelsesmedlemsstat. G3-virksomhed. modtog for hver af transaktionerne et par dage efter et af G4-virksomhed stemplet og underskrevet CMR-fragtbrev. I fragtbrevene var telefonerne beskrevet, ligeledes var leveringsadressen, fragtføreren samt indregistreringsnummeret angivet i fragtbrevene.
Skattemyndighederne i Y4-land havde i første omgang accepteret fragtbrevene som bevis for udførsel af telefonerne, hvorfor leverancerne blev momsfritaget. Ved en efterfølgende kontrol opdagede Skattemyndighederne, at bestemmelsesstedet i fragtbrevene i visse tilfælde var falske, at de i fragtbrevene angivne fragtførere ikke eksisterede eller ikke havde transporteret mobiltelefonerne eller at registreringsnumrene på køretøjerne knyttede sig til ikkeeksisterende køretøjer. Skattemyndighederne foretog herefter en efteropkrævning ved G3-virksomhed. af momsen vedrørende disse leverancer samtidig med, at det blev fastslået, at G3-virksomhed. ikke på nogen måde var involveret i svigen.
Sagen blev forelagt EU-domstolen, hvori den forelæggende ret, ved sit tredje forelagte spørgsmål, spurgte om en leverandør i god tro kunne pålægges at betale momsen af leverancerne.
EU-domstolen udtalte i præmis 68 i C-409/04 følgende:
"Det tredje forelagte spørgsmål skal således besvares med, at sjette direktivs artikel 28c, punkt A, litra a), første afsnit, skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for, at de kompetente myndigheder i leveringsmedlemsstaten kræver, at en leverandør, der har handlet i qod tro, oq som har fremlaqt beviser, der umiddelbart understøtter hans ret til fritaqelse af leverinq af qoder inden for Fællesskabet, efterfølgende skal betale moms af disse goder, når disse beviser viser sig at være falske, og det ikke er påvist, at leverandøren har medvirket i momssvigen, forudsat at han har truffet enhver rimelig foranstaltning, der stod i hans magt, for at sikre, at den levering inden for Fællesskabet, som han har foretaget, ikke fører til deltagelse i sådan svig. " (Min understregning).
Endvidere skal der i denne sammenhæng henvises til EU-domstolens dom af 18. december 2014 i de forenede sager, C-31/13, C-163/13 og C-164/13 (Schoenimport "Italmoda" Mariano Previt, Turbu.com BV og Turbo.com Mobile Phonels BV) og til EU-domstolens dom af 6. september 2012, C273/11 (Mecsek-Gabona).
EU-Domstolen har, henholdsvis i sin dom af 6. september 2012, C-273/11 og i sin dom af 14. december 2014, C-31/13, C-163/13 og C-164/13 i overensstemmelse med sin dom af 27. september 2007 C-409/04 The Queen (Telsos m.fl.), fastslået, at momsfritagelse kun kan nægtes, hvis den afgiftspligtige person, som påberåber sig fritagelsen, på baggrund af objektive forhold, vidste eller burde have vidst, at transaktionen foregik som led i momssvig.
SKAT kan således kun nægte H1 momsfritagelse efter momslovens § 5 34, hvis H1 var i ond tro. Det bestrides, at H1 på nogen måde har været i ond tro i forbindelse med salg af biler til G1-virksomhed.
H1 har foretaget samtlige foranstaltninger, muligt for virksomheden, for at sikre sig, at G1-virksomhed var en momsregistreret virksomhed, herunder blandt andet ved at kræve ID-oplysninger samt at undersøge om virksomheden var momsregistreret i Y1-land.
Det forhold, at [person 2] har benægtet at have kendskab til handlerne, kan på ingen måde tages til indtægt for, at H1 har været i ond tro omkring salget af bilerne. H1 fik i forbindelse med indgåelse af samarbejdet med G1-virksomhed udleveret [person identifikationskort (bilag 2), hvilket kun kunne have ladet sig gøre, hvis parterne rent faktisk havde handlet sammen.
Ligeledes skyldtes [person 2]´s fængsling, at han var under anklage for at have begået skatte- og afgiftssvig. Det kan således ikke komme H1 til skade, at [person 2] har nægtet købet af bilerne som følge af, at [person 2] ikke ville indrømme ikke at have angivet momsen i Y1-land.
Endvidere fremgår det i de (red.fjernet.nationalitet.Y1) myndigheders mail af 23. oktober 2012 (bilag 6), at [person 21 havde givet [person 11 fuldmagt til at varetage (person virksomhed, herunder til at underskrive aftaler og gennemføre dispositioner på vegne af G1-virksomhed.
Det kan således ikke komme H1 til skade, at [person 2] har sendt [person Il til Danmark for at afhente bilerne, eller at [person 1] på egen hånd har gennemført handlerne på vegne af G1-virksomhed, herunder særligt henset til, at [person 1] underskrev dokumenterne på vegne af [person 2], hvilket han, ifølge de (red.fjernet.nationalitet.Y1) myndigheders tilkendegivelser, var bemyndiget til, samt at [person 1] tidligere havde været med [person 2J ved afhentningen af bilerne ved H1.
Samhandlen mellem H1 og G1-virksomhed foregik således uforandret på trods af, at [person 2] var blevet fængslet i den omhandlede periode. Det forhold, at G1-virksomhed har sendt en anden person end ejeren, kan således ikke medføre, at H1 kom i ond tro ved den fortsatte samhandel.
Til støtte herfor skal der fra praksis henvises til Vestre Landsrets dom af 7. april 2006, optrykt som SKM2006.269.VLR.
I SKM2006.269 havde det danske selskab, G7-virksomhed, leveret dataudstyr til en række selskaber i Y6-land, herunder til et ikke-momsregistreret selskab, G8-virksomhed. Det danske selskab havde, i forbindelse med salget af udstyr til de (red.fjernet.nationalitet.Y6) selskaber, kontakt med de samme personer, selvom de solgte til flere forskellige selskaber. De (red.fjernet.nationalitet.Y6) skattemyndigheder havde anset selskabet G9-virksomhed, og ikke G8-virksomhed, for at være den reelle erhverver af de varer, som G7-virksomhed leverede til G8-virksomhed. Til trods herfor fandt Vestre Landsret, at G7-virksomhed var berettiget til momsfritagelse efter momslovens § 5 34. Vestre Landsret anførte i sin begrundelse følgende:
"G7-virksomhed fik G8-virksomheds momsnummer bekræftet ved telefonisk henvendelse til Told og Skat, da de indledte samhandlen i januar 2001. De leverede varer til G8-virksomhed indtil slutningen af oktober 2001. I tre år foruden havde G7-virksomhed handlet med andre selskaber, men med samme kontaktpersoner. Ansatte fra G7-virksomhed var i flere omgange på besøg hos den (red.fjernet.nationalitet.Y6) kunde og havde i den forbindelse set kundens butik i Y7-by. Handlen foregik i alle tilfælde, således, at flere varebestillinger blev sendt samlet for at spare på forsendelsesomkostningerne. Forsendelsen skete pr. efterkrav, og G8-virksomhed afregnede mange fakturaer ad gangen med beløb svarende til summen af fakturaerne. Der blev i perioden 25. januar 2001 til 30. oktober 2001 sendt og afregnet varer til G8-virksomhed typisk med 2 til 5 dages mellemrum og med beløb typisk på 100.000 kr. op til 1 mio. kr. Der er ikke grundlag for at antage, at karakteren af de leverede varer burde have givet anledning til mistanke om manglende momsregistrering. G7-virksomhed modtoq ikke orienterinq om G8-virksomheds konkurs. Selskabet blev efter konkursen kontaktet af de samme personer, via samme e-mailadresser oq telefonnumre som hidtil, liqesom selskabet forsat sendte varerne til samme adresse i Y6-land.
Landsretten finder efter overstående, og henset til, at den nye mulighed for at kontrollere momsregistreringsnumre via internettet først blev indført i samme periode, og da G7-virksomhed har fulgt Told og Skats vejledning af juni 2001, at G7-virksomhed i forbindelse med leveringerne til G8-virksomhed har udvist den fornødne omhu for sikre sig, at G8-virksomhed var et momsregistreret selskab.
Herefter finder Landsretten, at G7-virksomhed har opfyldt betingelserne i momslovens § 5 34, stk. 1, nr. 1, for momsfrit at levere varer til G8-virksomhed i perioden 27. juni 2001 til 30. oktober 2001. Landsretten tager derfor G7-virksomheds principale påstand til følge. " (Mine understregninger).
Vestre Landsret fandt således, at på trods af det (red.fjernet.nationalitet.Y6) selskabs konkurs, og at G7-virksomhed blev ved med at levere til selskabet efter konkursen, at G7-virksomhed opfyldte betingelserne i momslovens § 34, da korrespondancen foregik med de samme personer, og leveringen skete til samme sted.
I nærværende sag, har H1 kun udleveret bilerne til personer, som virksomheden tidligere har haft med at gøre i forbindelse med virksomhedens handel med G1-virksomhed. At H1 efter fængslingen af [person 21 har forsat samhandlen med G1-virksomhed, kan således ikke medføre, at H1 har handlet i ond tro, da dette, ligesom G7-virksomheds leverancer efter G8-virksomheds konkurs i SKM2006.269, skete på samme vilkår, som H1 tidligere havde handlet på.
Det ses ikke bestridt af SKAT, at bilerne, solgt af H1, rent faktisk blev udført og indregistreret i Y1-land, herunder henset til, at SKAT ikke har fundet grundlag for at tilbagekræve den til H1 godtgjorte registreringsafgift. Af denne årsag stiller vi os uforstående overfor at det forhold, at bilerne blev indregistreret i forskellige dele af Y1-land, efter SKATs opfattelse, skulle indikere, at det ikke er de af H1 oplyste købere, som rent faktisk har erhvervet bilerne.
Hvis en dansk virksomhed kan have et bredt salgsnetværk i Danmark, kan en (red.fjernet.nationalitet.Y1) virksomhed tillige have et lige så bredt salgsnetværk i Y1-land. Det forhold, at Y1-land er et stort land, er således ikke ensbetydende med, at en (red.fjernet.nationalitet.Y1) virksomhed ikke kan have forretningsforbindelser i hele landet. SKAT har da heller ikke på nogen måde dokumenteret, at G1-virksomhed kun har haft forretningsforbindelser i den region i Y1-land, hvor virksomheden er beliggende. Der bemærkes endvidere, at efterfølgende salg foretaget af G1-virksomhed og dette selskabs kunder er sagen uvedkommende. De udsøgte registrerede ejere behøves ikke på nogen måde at have købt bilen af G1-virksomhed.
SKAT anfører i sin afgørelse (bilag 1, side 5, sidste afsnit) følgende:
"Teksten indeholder lidt sproglige forståelsesproblemer. Hvor specielt sætningen: "Moreover, proceedings conducted by. the (red.fjernet.nationalitet.Y1) customs autorities con irm IC ac uisition o goods (vehicles) made by the (red.fjernet.nationalitet.Y1) taxpayer't er svær at forstå. SKAT kan, efter at have arbejde med sætningen, kun forstå sætningen som, at de (red.fjernet.nationalitet.Y1) myndigheder har slået op i indberettede liste oplysninger fra H1 og konstateret, at H1 har indrapporteret listeoplysninger på den (red.fjernet.nationalitet.Y1) virksomhed, men uden at der kan siges noget om hvilke biler. En sådan indberetning er ikke en oplysning fra en ekstern part, og vurderes ikke at tillægge sagen oplysning af ny værdi, da det kan anses som H1’s egen indberetning af H1’s fakturaer som allerede er kendte". (SKATs fremhævning)
Det bestrides, at sætningen på nogen kan forstås som anført af SKAT. Det fremgår alene af sætningen, at toldmyndighederne i Y1-land foretog undersøgelser, der bekræftede, at G1-virksomhed rent faktisk købte bilerne af H1.
Ud fra en ren ordlydsfortolkning af sætningen, kan denne på ingen måde forstås som anført af SKAT. Som anført af SKAT selv, var SKAT i tvivl om, hvordan sætningen skulle forstås. SKAT burde således have kontaktet de (red.fjernet.nationalitet.Y1) myndigheder endnu en gang for at få afklaret denne tvivl vedrørende forståelsen af sætningen i stedet for bare frit at fortolke på sætningen.
SKAT kan således ikke blot lægge sin egen meget frie fortolkning til grund som værende det, som de (red.fjernet.nationalitet.Y1) myndigheder har ment med den pågældende sætning. Dette særligt, når SKATs fortolkning, på ingen måde har støtte i selve ordlyden af sætningen. Ligeledes har SKAT heller ikke fremlagt anden dokumentation for, at SKATs fortolkning af sætningen, er den korrekte.
Det eneste der i realiteten fremgår af sætningen er, at toldmyndighederne i Y1-land, rent faktisk foretog en undersøgelse, og at denne undersøgelse bekræftede, at den (red.fjernet.nationalitet.Y1) virksomhed rent faktisk havde købt biler fra H1, og at disse var blevet indregistreret i Y1-land.
SKAT har endvidere i sin afgørelse (bilag 1, side 8, afsnit 3) anført at, "SKAT vurderer, at der så meget uklarhed over hvad der reelt er sket, at der må holdes fast i det essentielle, nemlig at der mangler salgsmoms, og det er H1’s ansvar ved at de har drevet momspligtig virksomhed og har fratrukket moms. Det er påvist, at H1’s påstand om momsfrit salg til momsregistrerede virksomheder i andre EU-lande ikke er korrekt, hvorfor H1 ikke kan sælge biler uden moms på det grundlagt'.
Det forhold, at SKAT mener der er uklarhed over, hvad der er reelt, er sket, påviser ikke, at H1 var i ond tro om det momsfrie salg, hvorfor det fastholdes, at SKAT på ingen måde har påvist, at H1 ikke har handlet i overensstemmelse med H1’s fakturering og dokumentation.
H1’s fakturering og dokumentation, er i sin helhed støttet op af svarene, indhentet fra de (red.fjernet.nationalitet.Y1) myndigheder, der bekræftede, at bilerne rent faktisk blev købt af G1-virksomhed og efterfølgende blev indregistreret i Y1-land (bilag 6).
Eftersom SKAT på ingen måde har påvist, at H1 var i ond tro ved salgene af bilerne, og at H1 ved sin fakturering og dokumentation samt ved de indhentede oplysninger fra Y1-land, har påvist at have været i god tro ved salg af bilerne til G1-virksomhed, har SKAT ikke haft grundlag for at nægte H1 momsfritagelse efter momslovens § 5 34.
Til støtte herfor skal der henvises til den forudgående sag mod H1 (bilag 12 og 13), der omhandler samme problemstilling som i nærværende sag. I den forudgående sag fandt Retten i Glostrup, ved den efterfølgende fremlagte dokumentation under sagens behandling, at H1’s eksport rent faktisk var i overensstemmelse med bestemmelserne i momsloven. Ligeledes tog Skatteministeriet ved Østre Landsret bekræftende til genmæle på, at der forelå udførelsespapirer.
Ligesom i den forudgående sag, har den fremlagte dokumentation samt de indhentede oplysninger fra de udenlandske myndigheder i nærværende sag, fuldt ud understøttet, at H1’s eksport rent faktisk har været i overensstemmelse med bestemmelserne i momsloven.
På denne baggrund har SKAT ikke været berettiget tit at forhøje det af H1 selvangivne momstilsvar for den omhandlede periode vedrørende H1’s salg af biler til Y1-land.
Nærmere om H1’s salg af biler til Y2-land
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at SKAT ikke på den foreliggende baggrund har været berettiget til at tilsidesætte H1’s momsangivelser vedrørende virksomhedens salg af biler til G2-virksomhed i Y2-land.
I sin afgørelse konkluderer SKAT, til trods for at H1 fremlagde en række fakturaer udstedt til G2-virksomhed (bilag 10), at på baggrund af ejerens død, samt at G2-virksomhed benægtede et hvert kendskab til handlerne, at G2-virksomhed ikke var den rette erhverver af bilerne solgt af H1.
Som anført ovenfor skal SKAT, for at kunne nægte H1 momsfritagelse efter momslovens § 5 34, påvise, at H1 var i ond tro ved salg af bilerne, jf. EU-domstolens domme i C-409/04, G3-virksomhed, C-31/13, C-163/13 og C-164/13 (G5-virksomhed) og C-273/11 (G6-virksomhed).
Det bestrides, at SKAT på nogen måde har påvist, at H1 var i ond tro ved de foretagne salg af biler til G2-virksomhed.
H1 foretog ved opstart af samhandlen med G2-virksomhed de nødvendige foranstaltninger og undersøgeiser for at sikre sig, at G2-virksomhed var et momsregistreret selskab.
Det bestrides, at det forhold, at ejeren af G2-virksomhed afgik ved døden skal tillægges betydning i nærværende sag. Det faktum, at H1 fortsatte samhandlen med G2-virksomhed efter ejeren afgik ved døden, kan ikke anses for at være usædvanligt, da det ofte ses, at selskaber bliver drevet videre, selv efter ejerens død. Endvidere foregik samhandlen, efter ejerens død, på samme vilkår, som mens han var levende. Ejerens død kan dermed ikke medføre, at H1 var i ond tro ved den fortsatte samhandel med G2-virksomhed, jf., i denne sammenhæng, Vestre Landsrets begrundelse i SKM2006.269. H1 var uden viden om ejerens død.
Ligeledes kan det forhold, at G2-virksomhed har nægtet alt kendskab til handlerne med H1, heller ikke tillægges selvstændig betydning. Det fremgår af svaret fra de (red.fjernet.nationalitet.Y2) myndigheder (bilag 11), at den tidligere direktør i G2-virksomhed var under mistanke for skatteunddragelse, hvorfor benægtelsen af handlerne med H1, alene skyldes direktørens svigagtige adfærd. Eftersom H1 ikke har været vidende om direktørens svigagtige adfærd, skal dette ikke komme H1 til skade.
Endvidere fremgår det af svaret fra de (red.fjernet.nationalitet.Y2) myndigheder, at G2-virksomhed rent faktisk var momsregistreret i den omhandlede periode, og at virksomheden først blev frameldt momsregisteringen med tilbagevirkende kraft som følge af ejerens død (bilag 11). Det kan ikke komme H1 til skade, at denne momsregistrering blev afmeldt med tilbagevirkende kraft. Ligeledes kan det ikke komme H1 til skade, at G2-virksomhed, til trods for ejerens død, fortsatte samhandlen med H1. H1 havde ved samarbejdets start sikret sig, at G2-virksomhed var momsregistreret.
Det fastholdes, at SKAT på ingen måde har fremlagt dokumentation for eller på anden måde påvist, at H1 ikke har handlet i overensstemmelse med sin fakturering og dokumentation. SKAT har således ikke påvist, at H1 har været i ond tro, hvorfor SKAT ikke har haft grundlag for at nægte H1 momsfritagelse efter momslovens § 5 34.
På denne baggrund har SKAT ikke været berettiget til at forhøje det af H1 selvangivne momstilsvar for den omhandlede periode vedrørende H1’s salg af biler til Y2-land.
Nærmere om det af SKAT udøvede skøn
Måtte Skatteankestyrelsen, mod forventning, finde, at der er baggrund for at ændre H1’s momstilsvar, gøres det gældende, at det af SKAT udøvede skøn fører til et åbenbart urimeligt resultat, der skal tilsidesættes og erstattes af et væsentligt lempeligere skøn.
SKAT forudsætter i sin skøn, at alle transaktioner har været momspligtige således, at der ikke er foretaget eksport til andre EU-Lande. Dette til trods for, at H1’s virksomhed netop har været centreret omkring eksport til andre EU-lande.
SKAT kan således ikke blot forudsætte, at samtlige transaktioner har været momspligtige, uden på nogen måde at have fremlagt nogen dokumentation eller på anden måde have påvist, at de samme forhold gør sig gældende ved H1’s øvrige eksport til andre EU-lande. I den forbindelse bemærkes det, at det er dokumenteret, at hovedparten af bilerne, der er spurgt til i udlandet, reelt har været indregistreret på tidspunktet for forespørgslen. At bilerne ikke er indregistrerede, betyder ikke, at der ikke har fundet eksport sted i fuld overensstemmelse med H1’s oplysninger.
Bilerne kan være uregistrerede fordi, de ikke er solgt eller eksporteret til andre lande - oftest andre østlande.
Der skal foretages en realitetsbehandling af hver af H1’s øvrige transaktioner, førend SKAT kan nægte momsfritagelse efter momslovens § 5 34 og derved skønne over disse transaktioner. Dette især når det for at nægte momsfritagelse, efter momslovens § 5 34, kræver at den afgiftspligtige person har været i ond tro om grundlaget for momsfritagelsen, jf. EU-domstolens dom af 27. september 2007, C- 409/04, The Queen (Telsos m.fl.). og SKM2006.269.VLR.
SKAT har på ingen måde påvist, at H1 har været i ond tro vedrørende virksomhedens øvrige transaktioner til andre EU-lande, hvorfor SKAT således ikke, uden at have påvist dette, kan nægte H1 momsfritagelse og derved skønne over disse transaktioner.
Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har den 19. juni 2020 udtalt, at Skatteankestyrelsens indstilling af 4. juni 2020 kan tiltrædes med følgende bemærkninger:
"…
Salg af biler til udlandet
Under henvisning til Byrettens dom fra 8. april 2016, gengivet i SKM2016.410.BR fastholder vi vores afgørelse om at det ikke ses dokumenteret, at klagers salg af et ukendt antal brugte biler opfylder betingelserne for at kunne sælges momsfri efter § 34, stk. 1 nr. 1.
Tilsvarende gør sig gældende for klagers eksportsalg uden moms efter § 34, stk. 1 nr. 5. Af bestemmelsen fremgår det at levering af varer, der af virksomheden eller af en køber, som ikke er etableret her i landet, eller for disses regning udføres til steder uden for EU er fritaget for moms.
Byretten fandt i dommen fra 8. april 2016, at det ikke for nogen af de omhandlede 18 biler var tilstrækkeligt dokumenteret, at bilerne var udført af Danmark i forbindelse med de omhandlede salg. Retten fremhævede i den forbindelse en lang række faktiske omstændigheder, der indebar visse uklarheder og uoverensstemmelser vedrørende sagsøgtes forklaring. Det var endvidere ikke godtgjort, at køberne var momsregistrerede.
I forbindelse med dommen blev det af sagsøgte fremlagt dokumentation for at nogle af de solgte biler var indregistreret i Y8-land.
Byretten fandt at bilerne, som ifølge en udskrift fra en (red.fjernet.nationalitet.Y8) hjemmeside var indregistreret i Y8-land, at det ikke fremgik af hjemmesiden, hvornår bilerne er indført til Y8-land, eller hvornår de første gang er indregistreret. Udskrifterne godtgør således ikke, at bilerne er udført af Danmark i forbindelse med det i nærværende sag omhandlede salg.
I henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1 er levering af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, fritaget for moms, når erhververen er momsregistreret i et andet EU-land.
Bestemmelsen i momslovens § 34, stk. l, nr. 1 indeholder således både krav om en fysisk flytning af varer mellem medlemsstater i EU samt krav til erhververs/købers momsmæssige status.
Det må anses for ubestridt, at klagers solgte biler er afhentet af køberen/erhververen selv. Klager har således ikke dokumentation for, at bilerne er ført ud af Danmark, hverken i form af fragtbrev, vognmandskvittering, kvittering for modtagelse af bilerne ved udleveringen, kvittering for modtagelse af betaling eller lignende. Klager har derfor efter Skattestyrelsens opfattelse alene bevisbyrden, for at bilerne lige netop i forbindelse med denne transaktion, er udført ud af landet.
Der er således ikke tale om almindelige handelsmetoder, i det der hverken er kvitteret for modtagelse af betaling for udlevering af bilerne til erhververne, ligesom at der ikke er kvittering for modtagelse af den kontante betaling på trods af, at der var tale om større beløb.
Som det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse er klager som udgangspunkt alene i besiddelse af salgsfakturaer til de udenlandske købere. Klager ses således ikke at være i besiddelse af dokumentation, der kan understøtte, at bilerne rent faktisk ved de aktuelle transaktioner, er transporteret til et andet EU-land.
Tilsvarende for de biler som klager har anført, er eksporteret til et land uden for EU.
Som i byretsdommen har erhververne/køberne af nogle af bilerne ligeledes bestridt erhvervelsen over for de (red.fjernet.nationalitet.Y2) og (red.fjernet.nationalitet.Y1) myndigheder.
Efter Skattestyrelsen opfattelse er det, at bilerne ved en senere undersøgelse ses indregistreret efter handlerne har fundet sted, ikke udtryk for, at bilerne i forbindelse med netop denne handel/transaktion er dokumenteret udført af Danmark til et andet EU-land. Vi skal henvise til, at momsen er transaktionsbaseret, jf. Momssystemdirektivet art. 1, stk. 2.
Videre henvises til SKM2014.428.VLR. Her fandt Landsretten også at da sagsøgte (den momspligtige) bl.a. ikke havde fremlagt kopi af fragtbreve mv. Landsretten anførte videre, at denne ikke havde truffet enhver rimelig foranstaltning, der stod i hans magt for at sikre, at den levering inden for fællesskabet, som han har foretaget, ikke førte til deltagelse i svig, at betingelserne for momsfritagelse efter momslovens § 34, stk. 1 var opfyldt.
Skattestyrelsen finder således ikke at klager er berettiget til at sælge alle de i denne sag omhandlende biler til 0-sats i henhold til momslovens § 34, stk. l, nr. 1, hvorfor Skattestyrelsen med rette har pålagt klager at svare moms af salgene jf. momslovens § 4, stk. 1.
Tilsvarende for klagers salg efter § 34, stk. 1 nr. 5, hvor der ikke er fremlagt eksportdokumentation for varens udførsel af EU.
Det er en betingelse for momsfritagelse efter § 34, stk. 1, nr. 5, at sælger kan dokumentere, at varerne er udført.
Udførselsdokumentation kan bestå af:
• Fakturakopi
• skriftlig ordre
• korrespondance med køber
• bankafregning og lignende
• kopifragtbrev og lignende
• øvrige handelsdokumenter og
• udførselsangivelse med udpassageattest i e-Export eller lignende.
Da klager hverken har fremlagt ovenstående eller lignede, har klager ikke dokumenteret, at det ukendte antal biler har forladt Danmark og EU.
Da Skattestyrelsens forhøjelse tager udgangspunkt i klagers egne oplysninger, fastholder vi opgørelse af salgsmomsen for 1. juli 2011 — 31. december 2012.
Efter en meget konkret vurdering er Skattestyrelsen enige i Skatteankestyrelsens indstilling for perioden 1. januar 2013 — 31. marts 2014, hvorfor Skattestyrelsen tilsvar fastsættes til 0 kr.
For perioden 1. september — 31. december 2012 fastholder vi skønnet, og henviser til vores afgørelse. (...)".
Virksomhedens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling
Virksomhedens repræsentant har den 3. juli 2020 fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling samt Skattestyrelsens bemærkninger hertil.
Af bemærkningerne fremgår bl.a. følgende:
"For god ordens skyld skal jeg venligst bemærke, at vi fortsat er grundlæggende uenige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.
Vi er uforstående overfor vurderingen af, at bilerne, der beviseligt befinder sig i udlandet og har været solgt af H1, ikke anses for eksporteret for H1’s eller købers regning under de foreliggende omstændigheder…."
Retsmøde
Under sagens behandling på retsmøde nedlagde repræsentanten principal påstand om, at
SKATs forhøjelse af virksomhedens afgiftstilsvar skal bortfalde og subsidiær påstand om, at SKATs forhøjelse af afgiftstilsvaret skal erstattes med et lempeligere skøn. Repræsentanten gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet. Videre nedlagde repræsentanten påstand om, at sagen hjemvises til Skattestyrelsen, hvis Landsskatteretten finder, at der skal betales moms for salgene til den (red.fjernet.nationalitet.Y1) og den (red.fjernet.nationalitet.Y2) køber. Der skal herved foretages en undersøgelse for de resterende biler solgt af virksomheden, da man ikke på baggrund af en stikprøve af to købere kan opkræve moms for samtlige af virksomhedens salg. Indehaveren oplyste, at nogle af bilerne blev kørt ud af Danmark på prøvenummerplader, hvorved virksomheden kan bevise, at bilerne blev udført af Danmark.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med udtalelsen af 19. juni 2020, at afgørelsen ændres delvist. Skattestyrelsen anførte videre, at det forhold, om virksomheden var i god tro, ikke har betydning, da virksomheden ikke har dokumenteret, at de materielle betingelser for momsfritagelse er opfyldt.
Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT ikke har anset virksomhedens salg af biler for omfattet af reglerne om momsfritagelse efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, og nr. 5.
Der skal således tages stilling til, om virksomheden har dokumenteret, at betingelserne for momsfritagelse efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, og nr. 5, er opfyldt - som anført af virksomheden — eller om transaktionerne er afgiftspligtige, jf. momslovens § 4, stk. 1 — som anført af SKAT.
Moms
Ifølge momslovens § 3, stk. 1, er afgiftspligtige personer juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.
Efter momslovens § 4, stk. 1, 1 pkt., betales der afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.
Varer leveres her i landet, når varen forsendes eller transporteres og varen befinder sig her i landet på det tidspunkt, hvor forsendelsen eller transporten til aftageren påbegyndes, jf. momslovens § 14, stk. 1, nr. 2, 1 pkt.
Af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, og nr. 5 (uddrag), fremgår følgende:
"Følgende leverancer af varer og ydelser er fritaget for afgift:
1) Levering af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når erhververen er registreret i et andet EU-land efter regler svarende til 55, 47, 49-50 a, 51 eller 51 a. Fritagelsen omfatter dog ikke levering af varer, der afgiftsberigtiges efter reglerne kapitel 17.
5) Levering af varer, der af virksomheden eller af en køber, som ikke er etableret her i landet, eller for disses regning udføres til steder uden for EU..."
Momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, implementerer momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1 (tidligere sjette direktivs artikel 28c, punkt A, litra a).
Følgende fremgår af artikel 138, stk. 1:
"Medlemsstaterne fritager levering af varer, der af sælgeren, af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til steder uden for medlemsstaternes respektive område, men inden for Fællesskabet, når følgende betingelser er opfyldt:
1. varerne leveres til en anden afgiftspligtig person eller til en ikkeafgiftspligtig juridisk person, som handler i denne egenskab i en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten af varerne påbegyndes
2. den afgiftspligtige person eller den ikkeafgiftspligtige juridiske person, til hvem leveringen foretages, er momsregistreret i en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten af varerne påbegyndes, og har angivet dette momsregistreringsnummer til leverandøren."
Af den dagældende momslovs § 54, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 287 af 28. marts 2011), fremgik følgende:
"Registrerede virksomheder, der til andre EU-lande leverer varer og ydelser, hvor aftageren er betalingspligtig for afgiften af ydelserne, idet leveringsstedet for ydelserne er bestemt efter 5 16, stk. 1, skal indsende lister over sådanne leverancer m.v. til told- og skatteforvaltningen. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler herom."
Momslovens § 34, stk. 1, nr. 5, implementerer bl.a. momssystemdirektivets artikel 146, stk. 1, litra a) og b) (tidligere sjette direktivs artikel 15, stk. 2).
Følgende fremgår af artikel 146, stk. 1, litra a) og b) (uddrag):
"Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:
a) levering af varer, som af sælgeren eller for hans regning forsendes eller transporteres til steder uden for Fællesskabet
b) levering af varer, som af en kunde, der ikke er etableret på medlemsstaternes respektive område, eller for hans regning forsendes eller transporteres til steder uden for Fællesskabet
EU-Domstolen udtalte i sag C-409/04, Teleos m.fl., præmis 42, at fritagelse efter det dagældende sjette direktivs artikel 28c, punkt A, litra a), først kan bringes i anvendelse, når leverandøren har godtgjort, at varen af leverandøren eller aftageren eller for disses regning er blevet forsendt eller transporteret til en anden medlemsstat og fysisk har forladt leveringsmedlemsstatens område efter forsendelsen.
EU-Domstolen udtalte videre i sag C-409/04, Teleos m.fl., præmis 68, at medlemsstaterne ikke kan pålægge en leverandør, der har handlet i god tro, at betale moms efter det dagældende sjette direktivs artikel 28c, punkt A, litra a), når leverandøren har fremlagt beviser, der umiddelbart understøtter hans ret til fritagelse, og disse beviser viser sig at være falske, og det i øvrigt ikke er påvist, at leverandøren har medvirket i momssvigen, forudsat at leverandøren har truffet enhver rimelig foranstaltning, som stod i hans magt for at sikre, at leveringen ikke fører til deltagelse i momssvig.
EU-Domstolen udtalte i sag C-271/06, G10-virksomhed, præmis 29, at det dagældende sjette direktivs artikel 15, nr. 2, ikke er til hinder for, at medlemsstaterne indrømmer momsfritagelse, når betingelserne for en sådan fritagelse ikke er opfyldt, men hvor leverandøren ikke ved udvisning af almindelig agtpågivenhed i handelsforhold kunne have indset dette, fordi de beviser for udførsel, som køberen fremlagde, var forfalskede.
Følgende fremgår bl.a. af SKATs dagældende Momsvejledning 2011-2:
1.1.1.1 Varer § 34, stk. 1, nr. 1
Sælgeren skal kunne dokumentere, at varerne faktisk er forsendt eller transporteret til et andet EU land. Se evt. TfS 1999, 355. Dokumentationen kan være i form af transportfaktura, fragtbrev eller erklæring fra fragtfører eller speditør.
Hvis køber eller sælger selv forestår transporten til et andet EU-land, kan dokumentationen bestå i en erklæring om at varen er modtaget i et andet EU-land.
1.1.2.1 Varer § 5 34, stk. 1, nr. 5
I begge tilfælde er det en betingelse, at sælger kan godtgøre, at varen er udført. Udførselsdokumentationen kan bestå af fakturakopi, skriftlig ordre, korrespondance med køber, bankafregning og lign., kopifragtbrev og lign., øvrige handelsdokumenter samt udførselsangivelse med elektronisk udpassageattest i e-Export (se evt. Toldvejledningen, afsnit C.I.3.8) eller - i forbindelse med nødprocedure (se evt. Toldvejledningen, afsnit C.I.3.9) - attesteret eksemplar 3 af enhedsdokumentet<. Se også 1.1.1.1.
Ifølge det oplyste var virksomheden registreret i CVR under branchekoden (red.fjernet.branchekode) — (red.fjernet.branche). Virksomheden blev momsregistreret den 18. oktober 2010.
Videre er det oplyst, at virksomheden solgte brugte biler til købere fra andre EU-lande og tredjelande.
Det er uklart, hvor mange biler virksomheden solgte i perioden fra den 1. juli 2011 til den 31. marts 2014. Al virksomhedens korrespondance med de udenlandske købere skete telefonisk, ligesom betalingerne altid skete kontant. Transporten af bilerne blev foretaget af de udenlandske købere.
Som dokumentation for at bilerne var solgt til de af virksomheden oplyste købere, fremlagde virksomheden salgsfakturaer, kopier af købernes billede-ID og udskrift af momsvalideringssvarene for de udenlandske købere fra VIES.
Ifølge det oplyste fremsendte SKAT, som led i sin kontrol af virksomheden, verifikationsforespørgsler til den (red.fjernet.nationalitet.Y1) virksomhed samt de (red.fjernet.nationalitet.Y1) myndigheder. Det fremgår af besvarelserne af verifikationsforespørgslerne, at den (red.fjernet.nationalitet.Y1) virksomhed ikke vedkendte sig handlerne med virksomheden, og at indehaveren af den (red.fjernet.nationalitet.Y1) virksomhed var fængslet i den omhandlede periode, hvorfor det ikke var muligt, at han afhentede bilerne i Danmark.
Videre fremsendte SKAT en verifikationsforespørgsel til de (red.fjernet.nationalitet.Y2) myndigheder. Det fremgår af besvarelsen af verifikationsforespørgslen, at indehaveren af den (red.fjernet.nationalitet.Y2) virksomhed var afgået ved døden på handelstidspunktet, og at den (red.fjernet.nationalitet.Y2) virksomhed senere blev afmeldt fra momsregistrering med tilbagevirkende kraft.
Som dokumentation for at betingelserne for momsfritagelse var opfyldt fremlagde virksomheden mails af 15. marts 2013, af 27. maj 2013 og af 6. november 2013, hvorved en (red.fjernet.nationalitet.Y1) myndighed bekræftede, at en del af de af virksomheden forespurgte biler var indregistreret i Y1-land.
Videre har virksomheden, som dokumentation, fremlagt eksportanmeldelser i henhold til lov om registreringsafgift for motorkøretøjer vedrørende 14 biler, som ifølge virksomheden blev solgt til den (red.fjernet.nationalitet.Y1) virksomhed. Endvidere har virksomheden fremlagt to erklæringer om udførsel i henhold til lov om registreringsafgift af motorkøretøjer vedrørende to biler, som virksomheden i fakturanr. (red.fjernet.fakturanr.1) og (red.fjernet.fakturanr.2) fakturerede til den (red.fjernet.nationalitet.Y2) virksomhed. Det fremgår af erklæringerne, at virksomheden ved tro og love erklærede, at bilerne blev udført af Danmark.
Virksomheden angav for perioden fra den 1. juli 2011 til den 31. august 2012 samlet 6.026.848 kr. i omsætning under rubrik B (EU varesalg) og samlet 750.587 kr. i omsætning under rubrik C (Eksport mv.). Virksomheden efterangav for perioden fra den 1. september 2012 til den 30. september 2012, 29.800 kr. i omsætning under rubrik B. For perioden fra den 1. oktober 2012 til den 31. marts 2014 angav virksomheden ikke omsætning under rubrik B og C.
Der er ikke fremlagt dokumentation for, at virksomheden angav EU-salg uden moms, jf. den dagældende momslovs § 54, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 287 af 28. marts 2011).
Landsskatteretten bemærker indledningsvist, at da virksomheden har angivet omsætning under rubrik B (EU varesalg) og rubrik C (Eksport mv.), lægges det herefter til grund, at virksomheden solgte biler til købere i andre EU-lande og købere i andre lande end EU. Det bemærkes videre, at det er uklart, hvor mange biler virksomheden solgte til udenlandske købere i de omhandlede perioder.
På det foreliggende grundlag finder Landsskatteretten, at virksomheden ikke var berettiget til at undlade at afregne salgsmoms af sin omsætning fra udenlandshandel efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Der er herved henset til, at virksomheden ikke har fremlagt en samlet oversigt over, hvilke biler virksomheden leverede til transport eller forsendelse til erhververe i andre EU-lande. Videre er der henset til, at Landsskatteretten på baggrund af den manglende dokumentation for parternes samhandel og besvarelserne af SKATs verifikationsforespørgsler ikke finder det dokumenteret eller på anden måde godtgjort, at virksomheden solgte biler til momsregistrerede købere. Endvidere er der henset til, at virksomheden ikke i øvrigt har dokumenteret, f.eks. ved købers erklæring om at varerne blev modtaget i bestemmelseslandet, jf. SKATs Momsvejledning 2011-2, at de af virksomheden solgte biler blev forsendt eller transporteret af virksomheden, af køberen eller for disses regning til et andet land inden for EU, jf. herved sag C-409/04, Teleos.
For så vidt angår de af virksomheden fremlagte mails af 15. marts 2013, 27. maj 2013 og 6. november 2013 bemærker Landsskatteretten, at det forhold, at bilerne var indregistrerede i Y1-land, ikke dokumenterer, at bilerne blev transporteret af køberen eller virksomheden eller for disses regning til Y1-land. Videre bemærker Landsskatteretten, at de af virksomheden fremlagte eksportanmeldelser og erklæringer om udførsel i henhold til lov om registreringsafgift af motorkøretøjer ligeledes ikke dokumenterer, at bilerne blev transporteret af køberen eller virksomheden eller for disses regning til Y1-land.
Videre finder Landsskatteretten på det foreliggende grundlag, at virksomheden ikke har været berettiget til at undlade at afregne salgsmoms af sin omsætning fra udenlandshandel efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 5. Der er herved henset til, at virksomheden ikke har fremlagt en oversigt over, hvilke biler virksomheden leverede til udførsel til steder uden for EU. Videre har virksomheden ikke fremlagt udførelsesdokumentation.
Det af repræsentanten anførte om, at virksomheden var i god tro vedrørende den (red.fjernet.nationalitet.Y1) virksomhed og den (red.fjernet.nationalitet.Y2) virksomhed, og den af repræsentanten refererede dom offentliggjort som SKM2006.269.VLR, kan ikke føre til et andet resultat. En leverandør kan således alene friholdes for afgift på trods af falsk dokumentation, såfremt leverandøren har fremlagt dokumentation for at betingelserne for momsfritagelse er opfyldt, og leverandøren i øvrigt har truffet enhver rimelig foranstaltning eller har udvist almindelig agtpågivenhed i handelsforhold, jf. sag C-409/04, Teléos, og sag C-271/06, Netto Supermarkt. Landsskatteretten finder herefter, at virksomheden ikke har fremlagt dokumentation, som kan dokumentere virksomhedens gode tro.
Det af repræsentanten anførte om, at Skatteministeriet under en tidligere verserende sag i landsretten, vedrørende virksomheden, om momsfritagelse efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, tog bekræftende til genmæle over for virksomheden, kan videre ikke føre til et andet resultat, da de faktiske omstændigheder og den af virksomheden fremlagte dokumentation ikke er sammenligneligt med nærværende sag.
Det er således med rette, at SKAT har anset transaktionerne som afgiftspligtige, jf. momslovens § 4, stk. 1.
Opgørelse af virksomhedens afgiftstilsvar
Der skal dernæst tages stilling til, om det er med rette, at SKAT skønsmæssigt har ansat virksomhedens afgiftstilsvar til 1.694.358 kr. for perioden fra 1. juli 2011 til 31. august 2012, 600.000 kr. for perioden fra 1. september 2012 til 31. december 2012 og 120.000 kr. for perioden fra 1. januar 2013 til 31. marts 2014.
Der skal således tages stilling til, om det af SKAT udøvede skøn er retvisende — som anført af SKAT — eller om det af SKAT udøvede skøn skal erstattes med et væsentligt lempeligere skøn — som anført af repræsentanten.
Det fulgte af den dagældende momslovs § 47, stk. 5, at virksomheder, der ophører med at drive registreringspligtig virksomhed, skal underrette told- og skatteforvaltningen om virksomhedens ophør senest 8 dage efter ophøret.
Af den dagældende momslovs § 55 (uddrag), fremgår følgende:
"Virksomheder registreret efter §§ 47, 59, 51 eller 51 a skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse..."
Af den dagældende momslovs § 56, stk. 1 (uddrag), fremgår følgende:
"Virksomheder registreret efter 55 47, 49, 51 eller 51 a skal for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og den indgående afgift. Forskellen mellem den udgående og den indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Afgiftstilsvaret afregnes efter reglerne i kapitel 15 samt lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v..."
Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2, at såfremt størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt.
Virksomheden har ikke fremlagt regnskaber eller anden bogføringsmateriale for perioden fra den 1. juli 2011 til den 31. marts 2014. Virksomheden har oplyst, at der i perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. marts 2014 ikke var aktivitet i virksomheden, da virksomheden manglende likviditet.
Ifølge det oplyste angav virksomheden omsætning under rubrik B og C for perioden fra den 1. juli 2011 til den 31. august 2012 og efterangav for perioden fra den 1. september 2012 til den 30. september 2012. Virksomheden angav ikke omsætning for perioden fra den 1. oktober 2012 til den 31. marts 2014.
Landsskatteretten bemærker indledningsvist, at idet virksomheden ikke har fremlagt regnskaber for den omhandlede periode, var SKAT berettiget til at ansætte virksomhedens afgiftstilsvar skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Ud fra en samlet og konkret vurdering finder Landsskatteretten, at det af SKAT skønsmæssigt ansatte afgiftstilsvar på samlet 2.294.358 kr. for perioden fra den 1. juli 2011 til den 31. december 2012 må anses for retvisende.
For så vidt angår perioden fra den 1. juli 2011 til den 31. august 2012, er der herved henset til, at afgiftstilsvaret er baseret på virksomhedens egne angivelsesoplysninger.
For så vidt angår perioden fra den 1. september 2012 til den 31. december 2012 er der herved henset til, at SKAT ved en kontrol konstaterede, at virksomheden ikke havde foretaget korrekt angivelse for perioden, og at virksomheden i perioden fortsat angav købsmoms.
Videre finder Landsskatteretten ud fra en samlet og konkret vurdering ikke grundlag for at fastholde afgiftstilsvaret på samlet 120.000 kr. for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. marts 2014.
Der er herved henset til, at der ifølge det af virksomheden oplyste ikke var aktivitet i virksomheden i perioden, at virksomheden ikke angav købsmoms for perioden, og at der i øvrigt ikke er forhold i sagen, som indikerer, at virksomheden i perioden havde et omfangsrigt varelager, og at virksomheden solgte biler til udenlandske købere. Det forhold, at virksomheden for perioden fra den 1. juli 2011 til den 30. september 2012 angav omsætning fra udenlandshandel, godtgør ikke, at forholdene var de samme i perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. marts 2014. Landsskatteretten bemærker, at det ikke fremgår af sagens oplysninger, om virksomheden underrettede told- og skatteforvaltningen efter den dagældende momslovs § 47, stk. 5.
Det er således med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens afgiftstilsvar med samlet 2.294.358 kr. for perioden fra den 1. juli 2011 til den 31. december 2012. Det er ikke med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens afgiftstilsvar med samlet 120.000 kr. for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. marts 2014, som dermed skal bortfalde.
Den af repræsentanten nedlagte påstand om hjemvisning kan dermed ikke imødekommes.
Landsskatteretten ændrer således SKATs afgørelse delvist."
…"
Forklaringer
A har afgivet forklaring.
A har forklaret blandt andet, at han var indehaver af H1. Han havde to ansatte, som drev virksomheden sammen med ham. Han var der selv 60-80 % af tiden. Virksomheden købte brugte biler i Danmark og solgte dem til især Y1-land, Y2-land, Y9-land og Y10-land. Ca. 98 % af salget var til andre EU-lande. De solgte bilerne til udlandet, fordi de på den måde tjente mere, bl.a. fordi de fik afgiften retur fra SKAT. De købte og solgte forskellige biler for mellem 10.000 -100.000 kr. Ca. 30 % af salget var kontantsalg. Dengang var der ikke så stramme regler for kontantsalg. Man måtte sælge kontant for op til 50.000 kr. Hvis de solgte for f.eks. 80.000 kr., fik de pengene ved en bankoverførsel. Der var altid en faktura, selv om de solgte kontant.
De solgte bilerne på internettet. Ham fra G1-virksomhed kom flere gange og så bilerne. De sendte også billeder af bilerne på mail og på telefonen, Der kom nogen fra G1-virksomhed en gang om ugen for at købe biler. (red.fjernet.nationalitet) kom altid med kontanter, og som sagt måtte de modtage op til 50.000 kr. kontant. Nogle gange aftalte de prisen i telefonen, men (red.fjernet.nationalitet) ville se og prøvekøre bilen, før de betalte, og så blev prisen forhandlet igen. (red.fjernet.nationalitet) betalte i danske kroner.
Når G1-virksomhed havde betalt for bilen, kørte de over til SKAT og fik en prøveplade, og så kørte de bilen til Y1-land. Nogle gange hentede de flere biler på en gang. Så blev nogle af bilerne transporteret på et "fejeblad". Ejeren af G1-virksomhed kom selv, både før og efter han havde været fængslet. Andre gange sendte han nogle andre. Ejeren af G1-virksomheds medarbejdere kom sammen med ejeren først, og efterfølgende kom de alene. H1 havde en kopi af ejerens pas. De fik også kopi af billed-id på den chauffør, der hentede bilen. Det var ikke altid, de fik kopi af billed-id på chaufføren, da de kendte G1-virksomheds medarbejdere, men de fik en kopi i ca. 95% af tilfældene.
Den chauffør, der hentede bilen for G1-virksomhed, kørte selv over til SKAT for at få en prøveplade. Når man køber en prøveplade, modtager man noget dokumentation, og H1 fik en kopi af den dokumentation, som chaufføren fra G1-virksomhed havde fået. De afleverede en kopi af salgsfakturaen, af kopien af chaufførens billed-id og af kopien af dokumentationen for købet af prøvepladen til SKAT. Det var SKAT tilfredse med, indtil de gennemførte kontrollen. De fik ikke dokumentation for, at bilerne var kommet til Y1-land. De fik heller ikke dokumentation for så vidt angår de biler, der blev solgt til Y2-land. SKAT bad ikke om dokumentation for, at bilerne var kommet til henholdsvis Y1-land og Y2-land. De indhentede derfor først dokumentationen efterfølgende, men det ville SKAT ikke acceptere. Ejeren af G1-virksomhed sagde, at de ikke havde købt biler af H1.
For at skaffe dokumentation for at bilerne var solgt til G1-virksomhed i Y1-land skrev han og hans ansatte en mail til de (red.fjernet.nationalitet.Y1) myndigheder. Han kan ikke huske præcis, hvordan de gjorde det. De biler, som de spurgte på, fandt de frem til på baggrund af stelnummeret. De kunne se, at det var biler, der var solgt til Y1-land. Den (red.fjernet.nationalitet.Y1) myndighed svarede, at bilerne var indregistreret i Y1-land til private personer. De biler, der fremgår af den liste, som SKAT sendte til de (red.fjernet.nationalitet.Y1) myndigheder, må være de biler, som H1 solgte til G1-virksomhed og til Y1-land. G1-virksomhed registrerede ikke bilerne til sig selv. Bilerne blev først registreret, når de blev solgt til en privat køber i Y1-land. Han ved ikke, hvor længe bilerne stod hos G1-virksomhed, før de blev solgt.
Salgene til G2-virksomhed i Y2-land foregik på samme måde som salgene til G1-virksomhed i Y1-land. Man kunne stole på dem, fordi de kom flere gange. Han vidste ikke, at der var kommet en ny ejer af G2-virksomhed, da det var medarbejderne, der kom for at hente bilerne. Han kan ikke huske ejeren af G2-virksomhed.
Det var deres revisor fra R1-revision, der opgjorde deres omsætning. R1-revision var meget skrappe, og de ville ikke angive noget uden at se bilag. Det var R1-revision, der udarbejdede regnskaber og indgav indberetningerne til SKAT. R1-revision afleverede alle regnskaber og bilag til SKAT, og de var også til et møde i Y11-by med SKAT, hvor de forhandlede med SKAT om afgiften. SKAT ville modregne alt. SKAT ville ikke udbetale eksportgodtgørelse og moms. R1-revision havde en forhandling med SKAT, men SKAT ville ikke give sig, og så lukkede virksomheden. SKAT mente, at bilerne var i Danmark, og de ville have bevis for, at bilerne var i Y1-land. SKAT accepterede og betalte eksportafgiften.
I 2021 bad han R1-revision om at udlevere alt dokumentation, men R1-revision gemmer kun bilagene i 5 år, så de havde ikke noget liggende. H1 havde ikke selv en kopi af regnskaber og bilag. De havde givet alt til SKAT. De havde alt fysisk.
Parternes synspunkter
A som indehaver af H1 har i sit påstandsdokument anført:
"…
HOVEDANBRINGENDER
Sagen drejer sig helt grundlæggende om, hvorvidt H1 v/A (herefter H1) i overensstemmelse med sine momsangivelser har eksporteret køretøjer, solgt af virksomheden i perioden 1. juli 2011 til 31. marts 2014, til henholdsvis Y1-land og Y2-land.
Sagsøger gør for Retten i Glostrup ikke gældende, at betingelsen om levering af køretøjer til lande udenfor EU, jf. dagældende momslovs § 34, stk. 1, nr. 5, er opfyldt.
I det omfang retten ikke lægger til grund, at ansættelsen af momstilsvaret skal gennemføres i overensstemmelse med sagsøgers momsangivelser - men ansættes skønsmæssigt - aktualiseres problemstillingen om, hvorvidt det, af skattemyndighederne, udøvede skøn er baseret på et korrekt grundlag og fører til et for sagsøger rimeligt resultat.
... ...
Til støtte for den principale påstand gøres det helt overordnet gældende, at H1 har foretaget fuldt ud tilstrækkelige undersøgelser forud for salg og eksport af biler til henholdsvis Y1-land og Y2-land.
Det gøres videre gældende, at det er tilstrækkeligt dokumenteret, at der forelå samhandel med køberne i henholdsvis Y1-land og Y2-land, samt at de køretøjer, H1 har oplyst blev eksporteret, er eksporteret til Y1-land og Y2-land.
Køretøjerne, eksporteret til Y1-land, blev for hovedpartens vedkommende afhentet af JD, der var ejer af virksomheden G1-virksomhed, som var momsregistreret i Y1-land.
Køretøjerne, der efter telefoniske drøftelser og aftale, blev afhentet på H1’s forretningssted. I den forbindelse deltog normalt de samme personer, og der skete fremvisning af JD’s id forud for, bilerne blev overdraget og transporteret til Y1-land.
H1 har, ved henvendelse direkte til de (red.fjernet.nationalitet.Y1) myndigheder, fået oplyst, at 20 nærmere præciserede biler er registreret og kører i Y1-land, jf. bilag 1, side 4 og 5.
Det faktum, at JD efterfølgende, i forbindelse med han var fængslet og under efterforskning for momssvig, nægtede at have handlet med H1, kan i forhold hertil ikke tillægges afgørende betydning.
I den periode, hvor han var fængslet, gav JD MP fuldmagt til at drive virksomheden på sine vegne. Det faktum, at han var fængslet i en del af samhandelsperioden, indebærer således ikke, at virksomheden ophørte i den omhandlede periode. Det skal derfor ikke tillægges betydning ved sagens afgørelse, at handlen mellem H1 og G1-virksomhed fortsatte uforandret i en periode, hvor ejeren af den (red.fjernet.nationalitet.Y1) virksomhed var fængslet.
H1 har, på det foreliggende grundlag og ved bekræftelse fra de (red.fjernet.nationalitet.Y1) myndigheder af, at den (red.fjernet.nationalitet.Y1) skatteyder havde foretaget køb af de omhandlede køretøjer, dokumenteret, at der blev gennemført eksport af køretøjer i overensstemmelse med de indberettede oplysninger.
... ...
Det gøres videre gældende, at H1’s eksport til G2-virksomhed i Y2-land skal lægges til grund på samme vis som handlerne med G1-virksomhed i Y1-land.
G2-virksomheds virksomhed blev ført videre i forlængelse af ejerens død. H1’s samhandel med G2-virksomhed fandt sted ved henvendelser og drøftelser med de samme personer som forud for ejerens død.
At G2-virksomhed efterfølgende nægter kendskab til de omhandlede handler skal ikke tillægges afgørende betydning, idet køretøjerne på samme måde, som køretøjerne til Y1-land, må anses for eksporteret fra Danmark.
Det gøres gældende, at H1’s momsindberetninger, på det foreliggende grundlag, skal lægges til grund som retvisende.
Den subsidiære påstand
Den subsidiære påstand er nedlagt for det tilfælde, retten - mod forventning - måtte finde, at Skattestyrelsen berettiget har tilsidesat momsindberetningerne afgivet af H1.
Det gøres gældende, at det af Skattestyrelsen udøvede skøn, tiltrådt af Landsskatteretten, baserer sig på et forkert konkret grundlag og fører til et urimeligt resultat.
Det gøres gældende, at der ikke kan ses fuldstændigt bort fra, at der reelt er gennemført eksport af en række køretøjer i de omhandlede år ved udøvelse af et skøn over H1’s momstilsvar for perioden.
Den foreliggende dokumentation, herunder særligt de (red.fjernet.nationalitet.Y1) myndigheders bekræftelse af, at en række køretøjer, afhændet af H1, nu befinder sig i Y1-land som indregistrerede køretøjer, indebærer, at en række af køretøjerne skal anses for eksporteret til erhvervsdrivende i Y1-land og Y2-land i fuld overensstemmelse de indberetninger, H1 har foretaget til skattemyndighederne.
I det omfang det lægges til grund, at der er foretaget eksport i overensstemmelse med H1’s indberetninger til skattemyndigheder, bør sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen med henblik på, at der udøves et konkret skøn over i hvilket omfang, der er gennemført eksport.
…"
Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:
"…
3. ANBRINGENDER
3.1 Betingelserne i den dagældende momslovs § 34, stk. 1, nr. 1, for momsfritagelse af de omhandlede salg af køretøjer, er ikke opfyldt
Betingelserne i den dagældende momslovs § 34, stk. 1, nr. 1, for momsfritagelse af de påståede omhandlede salg af køretøjer er ikke opfyldt, da sagsøgeren ikke har løftet bevisbyrden for, at der er sket salg af de omhandlede biler til momsregistrerede erhververe i andre EU-lande, samt at bilerne blev transporteret til andre EU-lande.
Salg af brugte køretøjer er som udgangspunkt momspligtigt efter momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt.
Den dagældende momslovs § 34, stk. 1, nr. 1, momsfritager levering af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, fritaget for afgift ("0"-momsbelagt), når erhververen er registreret for mærværdiafgift i et andet EU-land. Bestemmelsen gennemfører momssystemsdirektivets artikel 138, stk. 1.
EU-Domstolen har vedrørende betingelsen om, at varen forsendes eller transporteres til erhververen i en anden medlemsstat i direktivets artikel 138, stk. 1, i sin faste praksis fastslået, at der er tale om en objektiv betingelse for afgiftsfritagelse af leverancen, og at fritagelse først kan indrømmes, når leverandøren har vist, at godet rent faktisk er blevet forsendt eller transporteret til erhververen i en anden medlemsstat, jf. herved dom i sag C-409/04, Teleos m.fl., præmis 40 og 42, sag C-273/11, Mecsek-Gabona, præmis 35, samt sag C-24/15 Plöckl, præmis 37.
Momsfritagelse af leverancer efter den dagældende momslovs § 34, stk. 1, nr. 1, forudsætter således dels, at der er sket levering til en identificerbar erhverver, som er momsregistreret i et andet EU-land, dels at varerne er forsendt eller transporteret til et andet EU-land.
Fra retspraksis vedrørende manglende opfyldelse af forsendelses/transportkravet i den dagældende momslovs § 34, stk. 1, nr. 1 (og tilsvarende i bl.a. bestemmelsens nr. 2 og 5) kan henvises til TfS 2006,
512 (SKM2006.277.HR), TfS 2005, 367 (SKM2005.161.VLR), TfS 2007, 442 (SKM2006.128.HR), TfS 2006, 827 V, U.2008.2747 H samt U.2016.1452 H.
Det er i den nævnte retspraksis fastslået, at det er et krav for momsfritagelse efter bestemmelsen i den dagældende momslovs § 34, stk. 1, nr. 1, at sælgeren/leverandøren skal dokumentere, at varerne rent faktisk er blevet forsendt eller transporteret fra Danmark til en momsregistreret erhverver i et andet EU-land.
De omhandlede påståede eksportsalg af biler opfylder ikke betingelserne for momsfrit salg. Det er således dels udokumenteret, at der er solgt køretøjer til momsregistrerede købere (erhvervsdrivende) i andre
EU lande, dels at køretøjerne er blevet transporteret til andre EU-lande.
Dertil kommer, at sagsøgeren ikke har foretaget listeindberetninger i henhold til den dagældende momslovs § 54 samt den dagældende momsbekendtgørelses § 72, stk. 1 (bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006), for de påståede salg, hvilket indgår som en del af vurderingen af, om det er dokumenteret, om betingelserne for momsfrit salg er opfyldt, jf. U.2008.2747 H.
Sagsøgeren har til skattemyndighederne bl.a. fremsendt en udførselsseddel og en række eksportanmeldelser.
Udførselssedlen er imidlertid udfyldt af sagsøgeren selv og ikke af en køber i et andet EU-land.
Videre er formålet med eksportanmeldelserne at opnå eksportgodtgørelse, og ikke at virke som dokumentation for transport af varer i henhold til momslovens § § 34, stk. 1, nr. 1. Da der heller ikke foreligger en oversigt over hvilke biler, der skulle være solgt og transporteret til købere i andre EU-lande, kan det heller ikke bekræftes, at de biler, der nævnes i udførselssedlen og eksportanmeldelserne, faktisk er udført til andre EU-lande. Der foreligger således ikke tilstrækkelig objektiv dokumentation, der viser, at de påståede køretøjer er transporteret til andre EU-lande.
Sagsøgeren har i stævningen, s. 3, anført, at køretøjerne blev afhentet i Danmark af udenlandske købere, og at afhentning blev aftalt telefonisk. Der foreligger imidlertid ikke erklæringer eller lignende fra købere af de påståede solgte biler, der dokumenterer, at købere har afhentet og udført bilerne af Danmark. Sagsøgeren har således ikke fremlagt dokumentation for, at de påståede køretøjer blev forsendt eller transporteret til et andet EU-land. Det bestrides som udokumenteret, at de påståede solgte køretøjer skulle befinde sig i Y1-land og Y2-land, jf. også nærmere nedenfor. Det er i øvrigt udokumenteret, hvem køberne var. Under sagen rettede sagsøgeren som beskrevet i afsnit 2.1.1 henvendelse til en (red.fjernet.nationalitet.Y1) myndighed, der bekræftede at en række biler var indregistreret i Y1-land. Hertil bemærkes, at besvarelserne fra de (red.fjernet.nationalitet.Y1) myndigheder til sagsøgeren ikke i sig selv udgør tilstrækkelig dokumentation for, at de påståede solgte køretøjer faktisk er udført af Danmark.
Der foreligger ikke en oversigt over, hvilke biler sagsøgeren solgte til G1-virksomhed (eller andre eventuelle købere i Y1-land), eller dokumentation for, at disse biler blev transporteret til Y1-land. Som følge heraf kan det ikke afklares, om der er sammenfald mellem de biler, som sagsøgeren angiveligt skulle have solgt til G1-virksomhed (eller andre købere i Y1-land) og de biler, som ifølge de (red.fjernet.nationalitet.Y1) myndigheder er indregistreret i Y1-land.
Besvarelserne fra den (red.fjernet.nationalitet.Y1) myndighed (bilag D) til sagsøgeren bekræfter desuden kun, at visse køretøjer er indregistreret i Y1-land. Den (red.fjernet.nationalitet.Y1) myndigheds besvarelser understøtter altså ikke, at sagsøgeren har solgt de påståede køretøjer, eller at disse køretøjer er udført af Danmark til Y1-land. Det forhold, at køretøjerne var indregistreret i Y1-land, dokumenterer således ikke, at bilerne er transporteret til Y1-land i forbindelse med salg fra sagsøgeren. For så vidt angår det påståede salg til G1-virksomhed i Y1-land er det således udokumenteret, at sagsøgeren har foretaget leverancer eller transporteret biler til G1-virksomhed (eller andre (red.fjernet.nationalitet.Y1) kunder), som er momsfritaget efter den dagældende momslovs § 34, stk. 1, nr. 1.
Besvarelserne fra de (red.fjernet.nationalitet.Y1) myndigheder på SKATs verifikationsforespørgsler understøtter desuden, at der ikke er sket salg eller sket transport af de påståede køretøjer, da indehaveren af G1-virksomhed har afvist at have haft samhandel med sagsøgeren, og i øvrigt var fængslet i den periode, hvor den påståede samhandel skulle have fundet sted.
For så vidt angår det påståede salg til G2-virksomhed i Y2-land, er det også udokumenteret, at sagsøgeren har foretaget leverancer eller transporteret biler til G2-virksomhed, som er momsfritaget efter den dagældende momslovs § 34, stk. 1, nr. 1. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke er dokumenteret, at der har været samhandel mellem sagsøgeren og G2-virksomhed, hvilket understøttes af verifikationssvaret, som de (red.fjernet.nationalitet.Y2) myndigheder fremsendte til SKAT (bilag F).
Under de foreliggende omstændigheder, hvor der mangler oplysninger om, hvortil og til hvem bilerne påstås transporteret, kan det ikke efterprøves, om der også reelt er sket leverancer til G1-virksomhed i Y1-land og G2-virksomhed i Y2-land (eller andre købere), og dermed ej heller om betingelsen, jf. den dagældende momslovs § 34, stk. 1, nr. 1, om at der er sket levering til erhververe, der er registreret for moms i et andet EU land, er opfyldt.
Det bemærkes herved, at det ikke er tilstrækkeligt for at opfylde betingelserne i § 34, stk. 1, nr. 1, at bilerne måtte være forsendt eller transporteret til et andet EU-land. Hensigten med kravet om, at sælger skal sikre sig oplysninger om bl.a. køberens identitet og bopælsland, er, at skattemyndighederne skal kunne kontrollere, hvorvidt betingelsen om, at erhververen skal være registreret for moms i et andet EUland i medfør af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, er opfyldt.
Det fremgår desuden af SKATs afgørelse (bilag A, s. 2), at sagsøgeren modtog kontant betaling, hvilken betalingsmåde skærper kravene til sagsøgerens agtpågivenhed, da sagsøgeren ikke kunne vide og kontrollere, hvem der faktisk betalte for køretøjerne. Dette skærper desuden sagsøgerens bevisbyrde, at de købere, som sagsøgeren efter det oplyste har solgt til, bl.a. har afvist at have købt bilerne af sagsøgeren, jf. de af SKAT indhentede verifikationssvar fra de (red.fjernet.nationalitet.Y1) og (red.fjernet.nationalitet.Y2) skattemyndigheder (bilag C og F).
Sagsøgeren var under de foreliggende omstændigheder ikke i god tro om den manglende opfyldelse af betingelserne for momsfritagelse i den dagældende momslovs § 34, stk. 1, nr. 1.
3.2 Vedrørende sagsøgerens subsidiære påstand
Der er ikke grundlag for at hjemvise SKATs opgørelse af momskravet, da skønnet hverken er udøvet på urigtigt grundlag eller har ført til urimelige resultater for sagsøgeren, jf. eksempelvis U.2016.191H.
SKAT har ved fastsættelsen af sagsøgerens salgsmoms udøvet et skøn, med udgangspunkt i virksomhedens egen momsangivelse for eksportsalg for perioden 1. juli 2011 til 31. august 2012. Momsen af de foretagne momspligtige salg af biler har SKAT beregnet til det i stævningen nævnte beløb.
Momsen er beregnet ud fra en omsætning på kr. 6.777.435 kr. og virksomhedens egen angivelse af moms for eksportsalg på 1.694.358 kr. for perioden 1. juli 2011 til 31. september 2012, svarende til gennemsnitligt 168.194 kr. pr. måned. For perioden 1. september 2012 til 31. december 2012 havde virksomheden ikke foretaget korrekte angivelser. SKAT foretog et skøn baseret på perioden 1. juli 2011 til 31. september 2012 og nedrundede salgsmomsen til 150.000 kr. pr. måned, og i alt 600.000 kr. for perioden 1. september 2012 til 31. december 2012.
Sagsøgeren har ikke fremlagt regnskaber for den relevante periode, hvorfor SKAT med rette har kunnet fastsætte momstilsvaret skønsmæssigt. Endvidere er skønnet baseret på virksomhedens egne momsangivelser vedrørende eksportsalg. Der er således ikke holdepunkter for, at det af SKAT udøvede skøn er udøvet på urigtigt grundlag, der giver anledning til, at sagen hjemvises til fornyet behandling.
…"
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Det følger af momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., at der som udgangspunkt skal betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her landet. I medfør af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, kan leverancer af varer og tjenesteydelser fritages for moms, hvis varen forsendes eller transporteres til et andet EU-land, og erhververen er momsregistreret i et andet EU-land.
Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse, at H1 var en enkeltmandsvirksomhed, der købte og solgte brugte biler. Virksomheden blev momsregistret den 18. oktober 2010. Det er uklart, hvor mange biler H1 har solgt til udenlandske købere i perioden fra 1. juli 2011 til 31. december 2012.
A har forklaret bl.a., at H1 primært solgte biler til en virksomhed i Y1-land og en virksomhed i Y2-land. H1 har ved henvendelse til en (red.fjernet.nationalitet.Y1) myndighed fået oplyst, at en række af de biler, som H1 skulle have solgt til en (red.fjernet.nationalitet.Y1) virksomhed, er indregistreret i Y1-land. Af de fremlagte lister over biler, der er indregistreret i Y1-land, fremgår en dato, der ligger forud for den periode, hvor H1 drev virksomhed. Retten finder derfor ikke, at de fremlagte lister dokumenterer, at bilerne er blevet indregistreret i Y1-land i forbindelse med et salg fra H1, ligesom de fremlagte lister ikke dokumenterer, at bilerne er blevet transporteret til Y1-land i forbindelse med et salg fra H1, eller af hvem og for hvis regning bilerne er blevet transporteret til Y1-land.
Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse, at H1, som dokumentation for at bilerne var blevet solgt og udført af Danmark, fremsendte virksomhedens egne salgsfakturaer, kopier af købernes billed-id og udskrifter fra momsvalideringssvarene fra System for udveksling af momsoplysninger (VIES) til SKAT.
A har i retten forklaret, at H1 havde en kopi af ejeren af den (red.fjernet.nationalitet.Y1) virksomheds pas, ligesom de i de fleste tilfælde fik en kopi af billed-id på den chauffør, der hentede en eller flere biler i Danmark. Chaufføren hentede selv en prøveplade, og H1 afleverede en kopi af salgsfakturaen, af kopien af chaufførens billed-id og af kopien af dokumentationen for købet af prøvepladen til SKAT.
På baggrund af A’s forklaring lægger retten til grund, at H1 ikke har haft dokumentation for, at de pågældende chauffører var ansat hos den (red.fjernet.nationalitet.Y1) virksomhed, ligesom der ikke er fremlagt anden dokumentation for samhandlen med den (red.fjernet.nationalitet.Y1) virksomhed, selv om A i retten har forklaret, at H1 sendte billeder af de biler, som den (red.fjernet.nationalitet.Y1) virksomhed var interesseret i at købe, både på mail og på telefonen. Endelig har A forklaret, at alle salg til den (red.fjernet.nationalitet.Y1) virksomhed var kontantsalg.
A har forklaret, at samhandlen med den (red.fjernet.nationalitet.Y2) virksomhed foregik på samme måde, som samhandlen med den (red.fjernet.nationalitet.Y1) virksomhed. Både den (red.fjernet.nationalitet.Y2) og den (red.fjernet.nationalitet.Y1) virksomhed har i forbindelse med SKATs verifikationsforespørgsler til de (red.fjernet.nationalitet.Y2) og de (red.fjernet.nationalitet.Y1) myndigheder afvist, at der har været samhandel med H1.
På denne baggrund finder retten det ikke godtgjort, at A som indehaver af H1 har opfyldt betingelserne for momsfritagelse i medfør af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Under disse omstændigheder finder retten det endvidere ikke godtgjort, at A som indehaver af H1 har været i god tro.
Retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte det af SKAT udøvede skøn.
Herefter tages Skatteministeriets Departements påstand om frifindelse til følge.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 125.000 kr. Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
Skatteministeriets Departement frifindes
A som indehaver af H1 skal til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 125.000 kr.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.