Spørgsmål
- Spørger ønsker at benytte sin private beholdning af kryptovaluta på Cardano netværket til at vise tillid/’stake’ i selskabets stake pool og dermed øge dens chance for at opnå retten til at producere blokke. Kan det bekræftes, at Spørger kun bliver beskattet af den mængde rewards, der modtages i Spørgers wallet ved at stake i selskabets stake pool, ligesom hvis han staker i enhver anden 3. mands stake pool?
- Kan det bekræftes, at samme svar gælder, uanset stake poolens fastsatte ’fixed fee’ og ’margin’?
- Bliver det anset som et tilskud til selskabet, når Spørger staker sin private beholdning af kryptovaluta i selskabets stake pool?
- Spørger ønsker at registrere sin wallet som ’Pledge’ for selskabets stake pool. Herved fraskriver Spørger sig at modtage rewards, mens stake poolen vil få en større sandsynlighed for at producere blokke og en større potentiel indtægt. Er denne handling Spørgers personlige skatteforhold uvedkommende, givet at Spørger modtager 0 rewards?
- Kan det bekræftes, at selskabet ved drift af en stake pool med løbende tildeling af rewards ikke bliver lagerbeskattet af dens beholdning af kryptovaluta?
- Kan det bekræftes, at selskabet ved drift af en stake pool med løbende tildeling af rewards beskattes af den værdi de modtagne rewards har på tildelingstidspunktet?
- Får selskabet fuldt skattefradrag ved tab på kryptovaluta, når de efterfølgende sælges?
Svar
- Ja
- Ja
- Nej, se dog begrundelse
- Ja
- Ja
- Ja
- Ja
Beskrivelse af de faktiske forhold
Spørgeren ejer 100 pct. af anparterne i X ApS (herefter Selskabet). Selskabet er […].
Selskabet har til hensigt at købe en mindre mængde kryptovaluta på Cardano netværket, der er nødvendig for at kunne registrere en stake pool. Herefter er hensigten at oprette en stake pool og drive denne som en naturlig del af selskabets eksisterende drift, der i forvejen indebærer blandt andet rådgivning omkring kryptovaluta, og rådgivning omkring drift af stake pools. Selskabet vil potentielt få tildelt nye kryptovaluta hver 5. dag (’rewards’), baseret på den mængde af blokke den producerer og får optaget i Cardano netværket.
Det fremgår af Cardanos hjemmeside, at der er tale om et proof-of-stake netværk. Dette adskiller sig fra fx mining af Bitcoin, der er baseret på proof-of-work, hvor minerne skal løse et matematisk problem for at skabe en ny block på blockchainen, hvilket kræver en stor mængde energi. Ved proof-of-stake indgår de stakede kryptovaluta i en pool, hvor de pågældende kryptovaluta skal ’validere’ blockchains og derved skabe nye blocks. Den virtuelle valuta på Cardano hedder "ADA". Af Cardanos hjemmeside fremgår bl.a.:
"ADA held on the Cardano network represents a stake in the network, with the size of the stake proportional to the amount of ADA held. The ability to delegate or pledge a stake is fundamental to how Cardano works."
Muligheden for at få optaget blokke i Cardano netværket er baseret på den mængde tillid, der i netværket bliver vist til en stake pool, sammen med en tilfældighedsfaktor. Alle, der har en beholdning af kryptovaluta i netværket, har mulighed for at angive, hvilken stake pool de har tillid til og dermed potentielt få tildelt en del af den kryptovalutatildeling, som stake poolen får, når dens blokke bliver optaget i netværket.
Man staker ved at købe den virtuelle valuta ADA, der herefter overføres til brugerens egen wallet på Cardanonetværket. Der opkræves et mindre gebyr for denne overførsel. På netværket vælger man den pool, hvori man ønsker at stake sine ADA. Man kan klikke ind på de forskellige pools og læse nærmere herom og se det forventede årlige afkast på Cardanonetværket. Afkastet ligger ofte omkring 5,5 % af det stakede beløb. Når man staker på Cardanonetværket forbliver ADA i ens egen wallet, og de er ikke låst og kan til enhver tid trækkes ud eller overføres til en ny pool.
Det fungerer rent teknisk ved, at den, der har beholdningen, registrerer sin tillidserklæring på blockchainen. Denne metode er unik for Cardano netværkets Proof-of-Stake protokol, da ejerens kryptovaluta aldrig forlader dennes wallet, mens det blot er en tillidserklæring, der registreres. Det minder om stemmerettigheder, der kan følge med børsnoterede aktier.
Der tildeles rewards for at skabe en ny block på den pågældende kæde. Denne gevinst kaldes for stake reward. Stake rewards for Cardano-blockchainen modtages i ADA, der er en krypto-token.
Chancen for at opnå stake rewards afhænger af, hvor stor en procentdel af den samlede mængde, den enkelte bruger har staked. Som følge heraf, jo flere tokens en bruger har staked, jo større er chancen for at vinde stake reward.
Man kan selv oprette stake pools på Cardano netværket og opnå rewards som stake pool operator. Af Cardano netværkets hjemmeside fremgår bl.a., at:
“There are two ways an ADA holder can earn rewards: by delegating their stake to a stake pool run by someone else, or by running their own stake pool.
The amount of stake delegated to a given stake pool is the primary way the Ouroboros protocol chooses who should add the next block to the blockchain, and receive a monetary reward for doing so.
The more stake is delegated to a stake pool (up to a certain point), the more likely it is to make the next block - and the rewards that it earns are shared between everyone who delegated their stake to that stake pool."
En stake pool skal fastsætte en ’fixed fee’ og en ’margin’. Fixed fee skal minimum være 340 ADA, og margin kan være 0 % - 100 %. Når en stake pool har produceret blokke, bliver den belønnet med omkring 700 ADA per block. Ud af denne belønningspulje tager stake poolen først sit fixed fee og derefter tager den sin margin-procent af den resterende pulje. Stakernes rewards bliver taget fra den tilbageværende pulje. Af hjemmesiden cardanode.com.au er de pågældende gebyrer forklaret således:
“There are two types of fees on a Cardano stake pool. There is the 340 ADA fixed fee which is set by the protocol and the variable margin fee which is set by the pool operator. This variable fee is usually set anywhere between 0%-10%."
[…]
“What is the Fixed ADA Staking Fees
The minimum fixed ADA staking fee across the Cardano network is 340 ADA. This is set by the protocol of the blockchain and can't be any lower. At a minimum, this is what I believe to be enough to cover the server costs of running a stake pool.
Be sure to check that this indeed is the minimum fee set by the pool. Any pool with an absurdly high fee is fee grabbing.
What is the Variable ADA Staking Fees
The variable fee or margin is an additional fee that the owner and operator of the pool can set. This is usually set at a percentage between 0-5%. Many new and starting pools will set their margins to 0% to attract new delegates.
A delegate with a small stake won't see a significant difference in rewards from a pool with a 1-2% fee. However, a delegate with a stake in the several million will see a large difference.
Over the course of a year, these fees add up, but it takes time, effort, and money to manage and operate a successful stake pool, as mentioned above.
Some pools have set their variable margin ADA staking fees to 100%. These are usually private pools and are purely created for the staking of the owners ADA. Staking your ADA at these pools will not get you any returns and will ensure you give up all your rewards to the pool owners.
Some pools are starting to offer what is called Initial Staking Offer or ISO. This is where the pool takes the 100% fee and all of your ADA rewards in exchange for a token which is distributed to you instead. This token could then be traded or sold for ADA at a later date. This model is usually used as a fundraising mechanism to build out a larger concept that will raise ADA.
What To Look For in a Pool's ADA Staking Fees
· Ensure that the minimum is set to or close to the minimum of 340 ADA.
· In addition, check that the variable fee is within a reasonable range between 0% and 5%."
Cardano netværket har også en stake pool pledge mekanisme. Om pledge fremgår det af Cardanos hjemmeside, at pledging er en valgfri mulighed, hvor indskyderne binder ADA i den pågældende pool i den periode, hvor stake poolen opererer. Poolens reward rate øges som et incitament til at operatører binder deres ADA i bestemte pools. Af Cardanos hjemmeside fremgår bl.a., at:
“Pledging
Pledging is an important mechanism that encourages the growth of a healthy ecosystem within the Cardano blockchain. When you register a stake pool you can choose to pledge some, or all, of your ADA to the pool, to make it more attractive to people that want to delegate. Although pledging is not required when setting up a stake pool, it can make the stake pool more attractive to delegators, as the higher the amount of ADA that is pledged, the higher the rewards that will be paid out. The a0 protocol parameter defines the influence of the pledge on the pool reward.
[…]"
’Pledge' er et begreb der knytter sig til Cardanos Proof-of-Stake protokol og er en funktion, der lader stake poolen opnå en marginalt højere mængde rewards per produceret blok. Formålet med pledge er at give et teoretisk incitament til et mere decentraliseret netværk. Ved at lade sin wallet registrere som pledge, giver man samtidig afkald på, at ens wallet modtager staking rewards. Der er stadig ingen sammenblanding, låsning, risiko, flytning eller udlån af kryptovaluta til virksomheden, i tilfælde af Spørger registerer sin wallet som pledge for selskabets stake pool.
Spørgers opfattelse og begrundelse
Spørger har til hensigt at benytte sin private beholdning af kryptovaluta til at vise tillid til selskabets stake pool og dermed øge sandsynligheden for at stake poolen opnår muligheden for at producere en blok, der optages i netværket. Der vil *aldrig* være nogen form for udlån, flytning, sammenblanding eller på anden måde interaktion mellem Spørgers beholdning og selskabets beholdning, da ingen kryptovaluta sendes ud af Spørgers wallet, når tillidserklæringen registreres (bortset fra et minimalt transaktionsgebyr til blockchainen).
Det kan sammenlignes med at en privatperson til en privat sammenkomst taler godt om sit eget selskab, hvilket øger sandsynligheden for at gæsterne i selskabet vil skabe en omsætning og indtægt til selskabet.
‘Staking’ på Cardano blockchainen er markant anderledes end andre blockchains.
Ved ’staking’ i Cardano er der ingen låsning af kryptovaluta, ingen risiko for tab og enhver ’staker’ beholder sin kryptovaluta i sin egen wallet. Det fungerer teknisk set som en risikofri tillidserklæring, der registreres på blockchainen.
Det har absolut ingen påvirkning på ens beholdning af kryptovaluta (bortset fra et minimalt transaktionsgebyr til blockchainen ved registrering). Beholdningen kan stadig flyttes uden begrænsninger, der er ingen risiko for tab, og den forbliver i ens egen wallet, præcis som hvis man vælger ikke at ’stake’ / vise tillid til en stake pool.
Når Spørger registrerer sin wallet som pledge til fordel for selskabets stake pool, så kan det sammenlignes med, at Spørger gratis ophænger et privat maleri i selskabets galleri og derved tiltrækker flere besøgende, og dermed potentiel indtægt, til galleriet. (Benytter privat ejendom til at give selskabet en fordel). Spørger kunne alternativt have udlejet maleriet til en 3. part og derved have skabt en indtægt for sig selv (staket i en 3. parts stake pool).
En anden god sammenligning er, hvis Spørger benytter sin private cykel til at levere en solgt vare for selskabet uden at tage betaling for det. (Benytter privat ejendom til at give selskabet en fordel). Spørger kunne alternativt have udlejet sin cykel i samme periode og skabt en indtægt til sig selv (staket i en 3. parts stake pool).
Ligeledes kan det sammenlignes med, at en selvstændig erhvervsdrivende bruger sin private computer til at svare på emails for virksomheden. En privat ejendel benyttes til at give virksomheden en fordel.
’Staking’ i Cardano må ikke forveksles med ’Staking’ på fx Ethereum netværket eller andre netværk. Det er normalt i andre netværk, at man skal sende sine kryptovaluta til en 3. part for at ’stake’, at ens kryptovaluta bliver låst i en periode, og at man har risiko for tab ved ’staking’. Ingen af disse ting gør sig gældende i Cardano.
Det er meget forvirrende, at terminologien deles på alle Proof-of-Stake blockchains, da de kan fungere så markant forskelligt. Der kan derfor ikke korrekt laves antagelser på baggrund af eksisterende viden om staking, stake pools og rewards fra andre blockchains end Cardano.
Spørgeren har bemærket følgende til udkastet til bindende svar:
Det er umuligt at blokere folk fra at stake i en pool. Enhver person kan til enhver tid stake i hvilken som helst pool. Samtidig kan der kun defineres en fixed fee og margin, som er ens for alle der staker i poolen. Det er umuligt at give nogle stakere en fordel. Alle stakere i en pool behandles ens.
Fixed fee og margin er ens for alle stakers i en pool. Det er umuligt at gøre det anderledes. Teknisk set betaler stakers ikke nogen gebyrer til poolen - der foregår ingen transaktion mellem poolen og stakers. Det er Cardano protokollen selv, der tilskriver rewards til de konti, der modtager dem. Fixed fee og margin er blot parametre i den udregning, der afgør, hvor store beløb hver enkelt staker og pool får tilskrevet af protokollen.
Der spørges også til, om det udløser tilskudsbeskatning, og om det vil blive regnet for en personlig indtægt, jeg videregiver til selskabet.
Jeg ønsker sikkerhed for, at indtægterne ses 100 % som selskabets indtægter, og at jeg ikke på en eller anden måde bliver personligt beskattet, med den begrundelse at det er mine private ejendele, der giver selskabet en indtægt.
Som der skrives i begrundelsen til spørgsmål 4: “Der tilgår således ikke Spørgeren værdier i den pågældende forbindelse, ligesom der ikke er tale om værdier, der passerer Spørgerens økonomi". Dermed kan jeg vel på ingen måde blive personligt beskattet af denne model?
Aktiverne bliver ikke låst i relation til pledging. Jeg kan til enhver tid flytte dem. Konsekvensen er, at hvis der ved epoch-skift (hver 5. dag) ikke er det antal ADA i den registrerede pledge wallet, som der er ‘lovet’/registreret som pledge, så vil stakepoolen ikke modtaget nogen rewards for de blocks der er lavet i det epoch.
Stake poolens indtægt er vel bare normal skattepligtig indtægt for selskabet, ligesom en hver anden indtægt? Kan der være andre skattemæssige konsekvenser for selskabet?
Skattestyrelsens indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at Spørger kun bliver beskattet af den mængde rewards, der modtages i Spørgers wallet ved at stake i selskabets stake pool, ligesom hvis han staker i enhver anden 3. mands stake pool.
Begrundelse
Skattestyrelsen forstår spørgsmålet således, at der spørges til, om Spørgeren også bliver beskattet af maskeret udlodning, når han staker sine kryptovaluta på Cardano-netværket i selskabets stake pools.
Det lægges til grund på baggrund af oplysningerne i sagen, at der er tale om offentlige stake pools, hvor alle kan investere og modtage afkast, og at Spørger modtager et forholdsmæssigt afkast (rewards), der ikke afviger fra, hvad en uafhængig 3. mand modtager ved at stake i selskabets stake pool. Det lægges i forlængelse heraf til grund, at dispositionen foretages på armslængdevilkår, jf. ligningslovens § 2. Derudover lægges det til grund, at afkastet fordeles fra netværket og ikke kommer fra selskabet.
Det lægges endvidere til grund for besvarelsen, at de stakede kryptovaluta består af ADA, og at disse er formuegenstande, der er civilretligt ejet af Spørgeren, se endvidere begrundelsen til spørgsmål 5 om kvalifikation af de pågældende tokens. Det er oplyst, at når Spørgeren staker de pågældende ADA på Cardano netværket, forbliver de i hans wallet og ejendomsretten og/eller brugsretten til de pågældende ADA overgår ikke til andre i stakingperioden.
Af ligningslovens § 16 A fremgår, at som udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til dets aktionærer eller andelshavere. Det fremgår af praksis som gengivet i Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit C.B.3.5.1, at maskeret udbytte bl.a. kan opstå, hvis et selskab afholder udgifter, der er selskabet uvedkommende. Dette er tilfældet, hvis en udgift er afholdt i aktionærens interesse, og der ikke er tale om en driftsomkostning. Vurderingen af om en udgift er afholdt i aktionærens interesse defineres bredt.
Skattestyrelsen bemærker, at der i det foreliggende tilfælde ikke sker en udlodning eller værdioverførsel mv. fra selskabet til Spørgeren eller dennes nærtstående, ligesom der ikke er tale om en udlodning, der kan anses at have passeret Spørgerens økonomi, og at Spørgerens staking på Cardano netværket allerede af denne grund ikke kan anses for maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A.
Det forhold, at Spørgeren staker sine krypto på Cardano netværket til fordel for Selskabets stake pool har dermed ikke i sig selv skattemæssige konsekvenser for Spørgeren i form af maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".
Spørgsmål 2
Det ønskes bekræftet, at besvarelsen er det samme som i spørgsmål 1, uanset stake poolens fastsatte ’fixed fee’ og ’margin’.
Begrundelse
Der henvises indledningsvist til begrundelsen til spørgsmål 1.
Hvis Spørgeren staker sine ADA i Selskabets stake pool på Cardanonetværket, skal Spørger betale et gebyr i form af et af Cardano fastsat gebyr (fixed fee) til selskabet (stake pool operatøren). Derudover skal Spørger eventuelt også betale en margin fee, som stake pool operatøren - her Selskabet - selv fastsætter. Margin fee er først og fremmest tiltænkt som omkostningsdækning til stake pool operatørens omkostninger. Fixed fee og margin er ens for alle, der staker i den pågældende pool. Afregningen foregår gennem Cardano og beløbene indgår i opgørelsen af de udbetalte rewards.
Skattestyrelsen lægger til grund, at Spørger betaler et fixed fee og margin fee til selskabet, der ikke afviger fra, hvad en uafhængig 3. mand betaler som fixed fee og margin fee til selskabet (stake pool operatøren). Der skal således være tale om, at dispositionerne sker på markedsvilkår, jf. ligningslovens § 2.
Skattestyrelsen er af den opfattelse, at Spørgeren ikke skal beskattes af maskeret udbytte, ved betalingen af de pågældende gebyrer i form af fixed fee og margin fee på markedsvilkår til selskabet. Der er hermed henset til, at der ikke tilgår Spørgeren værdier fra selskabet, ligesom der ikke er tale om værdier, der passerer Spørgerens økonomi.
Det indstilles, at spørgsmålet besvares bekræftende.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".
Spørgsmål 3
Det ønskes afkræftet, at staking af Spørgernes private beholdning af kryptovaluta i selskabets stake pool anses for et tilskud til selskabet.
Begrundelse
Der spørges til, om Spørgerens staking af sine private kryptovaluta i selskabets stake pool kan udløse tilskudsbeskatning for selskabet.
Det er oplyst, at alle, der staker i en pool, sidestilles. Der kan ikke ske en begunstigelse af nogle stakere.
Det fremgår af statsskattelovens § 4, at som skattepligtige indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter. Udgangspunktet er, at al indkomst er skattepligtig. Det er for beskatningen uden betydning, om indtægten er i penge eller andre goder af økonomisk pengeværdi.
Begrebet tilskud er ikke entydigt defineret, men dækker bl.a. over den situation, hvor en hovedanpartshaver betaler et tilskud selskabet uden at dette er forbundet med en modydelse som fx aktieudstedelse eller en tilbagebetalingsforpligtelse. Dette kan for eksempel være tilfældet, hvis hovedanpartshaveren betaler en højere pris for en ydelse eller en vare end markedsværdien.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at i det omfang Spørgeren staker sine private kryptovaluta i selskabets stakingpool på markedsvilkår, jf. begrundelsen til spørgsmål 1, vil der ikke være tale om tilskud. Det bemærkes, at i det omfang selskabet oppebærer indtægter gennem drift af stakingpools, vil der være tale om indkomst for selskabet, jf. statsskattelovens § 4.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej, se dog begrundelse".
Spørgsmål 4
Det ønskes bekræftet, at det er Spørgerens personlige skatteforhold uvedkommende, hvis Spørgeren registrerer sin wallet som ’Pledge’ for selskabets pool og ikke modtager rewards.
Begrundelse
Der spørges til, om det udløser beskatning af Spørgeren som maskeret udbytte, hvis han plegder til fordel for selskabets stake pool og ikke modtager rewards herfor. Som Skattestyrelsen opfatter pledge, så er det typisk operatøren af stake poolen, der pledger for dermed at gøre det mere attraktivt for 3. mand at investere i den pågældende pool. Hvis de som plegde registrerede ADA ikke er til stede ved "epokeskift", modtager stakepoolen ikke rewards for de blokke, der er skabt i den pågældende epoke (5 dage).
Skattestyrelsen bemærker, at der er tale om, at Spørgeren registrerer sine aktiver i en wallet i en nærmere bestemt periode som pledging. Dette øger gevinstmuligheden for det selskab, som Spørgeren ejer med 100 pct., og i den pågældende periode kan Spørgeren ikke disponere over de pågældende kryptovaluta, herunder ikke sælge dem, hvis kursen er gunstig eller samtidig stake med henblik på at opnå rewards.
Skattestyrelsen forstår spørgsmålet således, at Spørgeren indskyder sine kryptovaluta i selskabets pool og bevarer ejendoms- og dispositionsretten til disse i pledging perioden. De plegdede kryptovaluta skal på den ene side sikre, at der er et vist minimum af kryptovaluta i poolen, hvilket øger den pågældende stake pools muligheder for at kunne producere blokke på netværket. På den anden side er der et øvre låg for afkastmulighed for den pågældende pool for at forhindre monopolisering (saturationpoint), således at antallet af plegdede kryptovaluta samtidig reducerer muligheden for, at andre kan stake i poolen.
Det er Skattestyrelsen opfattelse, at det forhold, at Spørgeren fraskriver sig en gevinstmulighed i forbindelse med pledging i selskabets stake pool ikke medfører beskatning som maskeret udlodning hos ham, jf. ligningslovens § 16 A. Der tilgår således ikke Spørgeren værdier i den pågældende forbindelse, ligesom der ikke er tale om værdier, der passerer Spørgerens økonomi. Der henvises endvidere til begrundelsen for spørgsmål 1. Det indstilles således, at spørgsmålet besvares bekræftende.
Der er ikke ved besvarelsen taget stilling til om de nævnte dispositioner har skattemæssige konsekvenser for selskabet, da dette ikke er omfattet af spørgsmålet.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja".
Spørgsmål 5
Det ønskes bekræftet, at selskabet ved drift af en stake pool med løbende tildeling af rewards ikke bliver lagerbeskattet af dets beholdning af kryptovaluta.
Begrundelse
På Cardano-netværket anvendes kryptovalutaen ADA. ADA er en såkaldt kryptotoken. Om den skattemæssige behandling af kryptotokens fremgår det bl.a. af Skatterådets afgørelse, der er offentliggjort i SKM2018.130, at:
"Som anført i en af Skatterådet tidligere truffet afgørelse, offentliggjort som SKM2014.226.SR, udgør anskaffelsen af bitcoins et formuegode, som ikke er omfattet af kursgevinstloven, men af statsskattelovens § 5, hvilket efter SKATs opfattelse endvidere gælder for det digitale aktiv ether, da denne efter det oplyste også må anses for at udgøre en formuegenstand tilhørende erhververen."
Skatterådet fandt i den pågældende sag, at såvel Bitcoin, der er en coin, og Ether, der er en token, skulle behandles efter statsskattelovens § 5 om beskatning af formuegenstande. Derudover har Skatterådet i SKM2021.291.SR fundet, at en ulitity token skulle anses for en formuegenstand.
Det bemærkes, at gevinst ved køb og salg af kryptovaluta, der består af formuegoder, anses for omfattet af statsskattelovens §§ 4 - 5.
Eftersom de pågældende ADA tokens skal anses for formuegoder, skal der ske en beskatning på tildelingstidspunktet, jf. principperne i statsskattelovens § 4, ligesom der sker en beskatning af gevinst og tab ved afståelsen af de pågældende kryptovaluta (realisation), såfremt de anses for anskaffet i spekulationsøjemed eller som led i næring, jf. statsskattelovens §§ 4 og 5. De pågældende ADA er således ikke undergivet lagerbeskatning.
Det indstilles således, at det bekræftes, at der ikke skal ske en lagerbeskatning af de modtagne ADA.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Ja".
Spørgsmål 6
Det ønskes bekræftet, at selskabet ved drift af en stake pool med løbende tildeling af rewards beskattes af den værdi de modtagne rewards har på tildelingstidspunktet.
Begrundelse
Ved selskabets erhvervsmæssige drift af en pool, hvor der sker løbende tildeling af rewards i form af ADA til selskabet, vil erhvervelsen heraf udgøre skattepligtig indkomst for selskabet, jf. statsskattelovens § 4, litra a.
Skatterådet har i et bindende svar, offentliggjort som SKM2022.323.SR, taget stilling til modtagelse af rewards i forbindelse med staking af kryptovalutaen Titano. Skatterådet fandt, at omhandlede rewards var omfattet af statsskattelovens § 4, stk. 1. Af begrundelsen fremgår bl.a.:
"Det skattepligtige beløb opgøres som værdien af de modtagne rebase rewards på tildelingstidspunktet, som må anses for det tidspunkt, hvor afkastet er aktualiseret og konkretiseret, og hvor der således er erhvervet ret hertil. Værdien af de pågældende rebase rewards skal opgøres til handelsprisen på retserhvervelsestidspunktet (tildelingstidspunktet) for de enkelte aktiver. Der kan ikke foretages en samlet opgørelse af indkomsten på ugentlig basis, hvor værdien ansættes til det højeste beløb."
Skattestyrelsen er af den opfattelse, at de pågældende tildelte stake rewards i dette tilfælde tilsvarende er skattepligtige for selskabet på tildelingstidspunktet, idet selskabet må anses for at have erhvervet ret til de pågældende rewards på dette tidspunkt. Se også nedenstående begrundelse og indstilling til spørgsmål 7 om gevinst og tab ved en senere afståelse af de modtagne rewards.
Det indstilles derfor, at der skal ske en beskatning af de tildelte rewards på tildelingstidspunktet.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 6 besvares med "Ja".
Spørgsmål 7
Det ønskes bekræftet, at selskabet får fuldt skattefradrag ved tab på kryptovaluta, når de efterfølgende sælges.
Begrundelse
Skattestyrelsen bemærker, at selskabers indkomst, herunder fradrag for tab, medtages ved opgørelsen af selskabsindkomsten, og at der allerede af denne grund ikke kan være tale om et ligningsmæssigt fradrag med begrænset skatteværdi, idet reglerne i personskatteloven ikke gælder for juridiske personer med selvstændig skatteretsevne som fx et anpartsselskab som i det foreliggende tilfælde.
Der kan dog ikke opnås et bindende svar om fradragsværdien af selskabets tab på kryptovaluta, da det er en forudsætning for at opnå et bindende svar, at der er tale om et spørgsmål om de skattemæssige virkninger af en disposition i form af handlinger, der har en skattemæssig konsekvens, hvad enten den fører til skattepligt eller til skattefritagelse, og som Spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1, e.c.
Det lægges herefter til grund, at spørgsmålet i hovedsagen vedrører, hvorvidt Selskabet har skattemæssigt fradrag for tab ved afståelse af kryptovalutaen ADA, der er erhvervet som staking rewards i forbindelse med selskabets aktivitet som pool operator på Cardano netværket. Skattestyrelsen har ved besvarelsen af ovenstående spørgsmål 6 fundet, at de pågældende ADA udgør skattepligtig indkomst på retserhvervelsestidspunktet, jf. statsskattelovens § 4.
For så vidt angår selskabers erhvervelse af kryptovaluta har Skatterådet i SKM2021.356.SR fundet, at et selskab, der konverterede en del af sit indestående i et pengeinstitut til Bitcoins med henblik på at modvirke negative renter af indeståendet, måtte anses for at have erhvervet de pågældende Bitcoins i spekulationsøjemed, da gevinstgivende videresalg var et formål med erhvervelsen. Skatterådet fandt desuden bl.a., at den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af formuegenstande anskaffet i spekulationsøjemed sker efter reglerne i statsskattelovens §§ 4 - 5.
Den foreliggende sag adskiller sig bl.a. fra SKM2021.356.SR derved, at aktiviteten i Selskabet i denne sag bl.a. består i at drive staking pools som pool operator.
Østre Landsret har i SKM2022.253.ØLR bl.a. udtalt, at:
" […] Efter bevisførelsen finder landsretten, at bitcoins ikke har karakter af at være et almindeligt anerkendt og sædvanligt betalingsmiddel. Besiddelsen af bitcoins kan heller ikke sidestilles med besiddelse af investeringsaktiver såsom værdipapirer, der kan give et løbende afkast, men bitcoins har en del karakteristika fælles med likvide aktiver. Opnåelsen af bitcoins er indgået som en central del af As hobbyvirksomhed, der gik ud på "mining af bitcoins.
Landsretten finder, at de nævnte bitcoins, som A som beskrevet har opnået ved mining, har karakter af vederlag for, at han har stillet computerkraft til rådighed for den "mining-pool", han deltog i, og derved for bitcoin-systemet. De opnåede bitcoins må anses som omsætningsaktiver modtaget som led i udøvelse af hans hobbyvirksomhed, dvs. som indtjening i hans hobbyvirksomhed med bitcoin-mining, og de opnåede bitcoins kan ikke anses som en del af indkomstgrundlaget i denne hobbyvirksomhed. Således må fortjenesten ved senere salg af de nævnte bitcoins efter bevisførelsen om As bitcoinmining-virksomhed anses som en del af hans skattepligtige indkomst efter statsskattelovens § 4, litra a, efter princippet om vederlagsnæring i erhvervsvirksomhed.
Den omstændighed, at A har erhvervet disse bitcoins som led i sin hobbyvirksomhed og endnu ikke har afhændet dem, fører ikke til, at de dermed skal anses som overgået til at være private ejendele eller private aktiver omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. […]"
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at man kan udlede af den pågældende landsretsdom, at aktivitet med mining af kryptoaktiver i en virksomhed indebærer, at de herved modtagne aktiver udgør modtagelse af et usædvanligt betalingsmiddel, som er skattepligtige på retserhvervelsestidspunktet, og at dette tilsvarende må gælde for rewards erhvervet fra selskabets drift af omhandlede stake pool.
Når de erhvervede rewards senere afstås, skal fortjeneste eller tab herved medregnes til Selskabets skattepligtig indkomst, jf. princippet om vederlagsnæring, hvor fortjeneste eller tab opgøres med udgangspunkt i afståelsessummen med fradrag af anskaffelsessummen, som udgøres af den på erhvervelsestidspunktet beskattede værdi.
Se også Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit C.C.2.1.3.3.2 i underafsnittet om vederlagsnæring. Det indstilles herefter, at spørgsmålet besvares bekræftende, idet der kan gives fradrag for tab ved en efterfølgende afståelse efter princippet om vederlagsnæring, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 7 besvares med "Ja".
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens begrundelse og indstilling.
Lovgrundlag, forarbejder og praksis
Spørgsmål 1 - 6
Lovgrundlag
Ligningslovens § 2, stk. 1
Skattepligtige,
1) hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse,
2) der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer,
3) der er koncernforbundet med en juridisk person,
4) der har et fast driftssted beliggende i udlandet,
5) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller
6) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1 eller 4,
skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Med juridiske personer i nr. 1 og stk. 3 sidestilles selskaber og foreninger m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt.
Ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1
Til udbytte henregnes:
Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1.
Statsskattelovens § 4
Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f.Eks.:
[…]
e. af Rente eller Udbytte af alle Slags Obligationer, Aktier og andre inden- eller udenlandske Pengeeffekter, saa og af udestaaende Fordringer og af Kapitaler, udlaante her i Landet eller i Udlandet, med eller uden Pant, mod eller uden Forskrivning. […]
f. af Lotterispil samt andet Spil og Væddemaal.
[…]
Statsskattelovens § 5
Til Indkomst henregnes ikke:
. Formueforøgelse, der fremkommer ved, at de Formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i Værdi - medens der paa den anden Side ikke gives Fradrag i Indkomsten for deres Synken i Værdi -, eller Indtægter, som hidrører fra Salg af den skattepligtiges Ejendele (herunder indbefattet Værdipapirer), for saa vidt disse Salg ikke henhører til vedkommendes Næringsvej, for Eksempel Handelsvirksomhed med faste Ejendomme, eller er foretaget i Spekulationsøjemed, i hvilke Tilfælde den derved indvundne Handelsfortjeneste henregnes til Indkomsten, ligesom ogsaa eventuelt Tab kan fradrages i denne. Ved Salg af fast Ejendom samt Aktier og lignende offentlige Værdipapirer, der er indkøbt efter 1. Januar 1922, anses Spekulationshensigt at have foreligget, naar Salget sker inden 2 Aar efter Erhvervelsen, medmindre det modsatte godtgøres at være Tilfældet;
[…]
Praksis
SKM2022.323.SR
Sagen omhandlede den skattemæssige opgørelse af staking rewards af kryptovalutaen Titano. Spørgeren investerede i et autostakingprodukt, hvor der automatisk blev tilskrevet afkast i form af rewards med en fast procent og på faste tidspunkter til indskyderens wallet. Spørgerens sædvanlige kryptoberegninsprogram kunne ikke registrere, når de pågældende rewards blev tildelt. Spørgeren anmodede derfor om, at det kunne bekræftes, at han kunne opgøre værdien af de indgåede rewards én gang ugentligt med den højeste værdi for den pågældende valuta i løbet af ugen.
Skatterådet besvarede spørgsmålet benægtende, idet værdien for de enkelte modtagne aktiver skulle opgøres aktiv for aktiv på retserhvervselstidspunktet/tildelingstidspunktet.
SKM2021.356.SR
Skatterådet fandt, at de pågældende Bitcoins måtte anses at være erhvervet i spekulationsøjemed, da gevinstgivende videresalg var et formål med erhvervelsen. Skatterådet bekræftede, at der i det pågældende tilfælde ikke var tale om maskeret udlodning til hovedanpartshaveren, idet dispositionen ikke ansås at være foretaget i hovedanpartshaverens interesse eller havde passeret dennes økonomi. Skatterådet kunne desuden ikke bekræfte, at der ikke skulle ske en beskatning, når de pågældende Bitcoins efterfølgende blev afstået.
SKM2021.291.SR
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørgerens aktivitet vedrørende handel med kryptovaluta og finansielle kontrakter udgjorde en næringsvirksomhed, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.
SKM2019.10.SR
Skatterådet fandt, at tildelingen af 7.816,08 Numeraire skulle anses som en skattepligtig præmie modtaget som led i Spørgers deltagelse i Numerai’s konkurrencer, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at de tildelte 7.816,08 Numeraire havde en værdi på 0 på tildelingstidspunktet.
Herudover kunne Skatterådet ikke bekræfte, at Spørgers gevinster og tab ved afståelser af hans beholdninger af Bitcoins og Ethereum var indkomstopgørelsen uvedkommende. Skatterådet fandt, at såfremt Spørger ikke straks efter vekslingen fra Numeraire til henholdsvis Bitcoins og Ethereum vekslede disse til penge, skulle vekslingen til/anskaffelsen af henholdsvis Bitcoins og Ethereum anses som erhvervet i spekulationshensigt. Skatterådet fandt imidlertid, at det var Spørgers skattepligtige indkomst uvedkommende, at Spørger byttede sine 7.820,39 Numeraire til de i sagen omhandlede Ethereum og Bitcoins.
SKM2018.104.SR
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at gevinst ved afståelse af Bitcoins var indkomstopgørelsen uvedkommende, idet erhvervelsen ansås for sket med spekulationshensigt. Skatterådet kunne bekræfte, at tab ved afståelse af Bitcoins erhvervet med spekulationshensigt var fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst.
Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit C.B.3.5.1 Hvornår kan der opstå maskeret udbytte/udlodning?
[…]
Hvornår opstår maskeret udbytte?
Maskeret udbytte eller udlodning kan i princippet opstå på tre forskellige måder:
Selskabet afholder udgifter, der er selskabet uvedkommende og som ikke er fradragsberettigede, fx hvis selskabet afholder udgifter til aktionærens private fødselsdagsfest. Se afsnit C.B.3.5.2 om praksis for denne type maskeret udbytte.
Selskabet har indtægter, der ikke er oplyst, fx fordi selskabet har stillet en helårsbolig eller kunstværker vederlagsfrit til rådighed for aktionæren, eller hvis selskabet anses for at have udholdte indtægter eller selskabets regnskab kan tilsidesættes skattemæssigt. Se afsnit C.B.3.5.3 om praksis for denne type maskeret udbytte.
Der er enkeltstående transaktioner mellem aktionæren og selskabet, hvor der handles til under- eller overpris og der som følge heraf er en udlodning, fx hvis selskabet sælger aktier til aktionæren for en pris under handelsværdien. Se afsnit C.B.3.5.4 om praksis for denne type maskeret udlodning.
Manglende indtægt i form af aktionærens rådighed over fx selskabets helårsbolig eller kunstværker kan også betragtes som afholdelse af aktionærens private udgifter, der er selskabet uvedkommende. Statuering af maskeret udbytte er uafhængig af, om en handling anses for at indebære en uvedkommende udgift eller en manglende indtægt i selskabet. Opdelingen i uvedkommende udgifter og manglende indtægter er kun foretaget for at systematisere den overordnede gennemgang af maskeret udbytte.
[…]
Spørgsmål 7
Lovgrundlag
Se spørgsmål 1 - 6
Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1
Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for Spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som Spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage
Statsskattelovens § 6
Ved Beregningen af den skattepligtige Indkomst bliver at fradrage:
a. Driftsomkostninger, d.v.s. de Udgifter, som i Aarets Løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde Indkomsten, derunder ordinære Afskrivninger;
Forarbejder
Lovforslag L 130 til skatteforvaltningsloven som fremsat den 24. november 2004
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 21
[…]
Bindende svar gives kun om de skattemæssige virkninger. Der gives således kun bindende svar om forhold, hvor der kan eller skal træffes en forvaltningsafgørelse, og afgørelsen skal vedrøre spørgsmål om beskatning. Der gives ikke bindende svar om faktisk forvaltningsvirksomhed eller om eksempelvis kontrol, straf, gebyrer og forrentning.
Bindende svar gives kun om de skattemæssige virkninger af en disposition. Det vil sige handlinger, der har en skattemæssig konsekvens, hvad enten den fører til skattepligt eller til skattefritagelse. […]
Praksis
Se spørgsmål 1 - 6
SKM2022.253.ØLR
En skattepligtig havde fra juni 2011 til marts 2013 erhvervet ca. 171 bitcoins ved såkaldt "mining", dvs. ved at stille computerkraft til rådighed for bitcoin-transaktioner.
Den skattepligtige anmodede om bindende svar på, om han ved afståelse af de pågældende bitcoins var skattepligtig af værdistigningen fra erhvervelsen til afståelsen. Både Skatterådet (SKM2019.7.SR) og Landsskatteretten (SKM2020.229.LSR) besvarede spørgsmålet bekræftende.
Under den efterfølgende domstolsprøvelse gav landsretten Skatteministeriet medhold i, at værdistigningen på de pågældende bitcoins var skattepligtig.
Landsretten udtalte bl.a., at de opnåede bitcoins måtte anses som omsætningsaktiver modtaget som led i udøvelse af den skattepligtiges hobbyvirksomhed, dvs. som indtjening i hans hobbyvirksomhed med bitcoin-mining, og at de opnåede bitcoins ikke kunne anses som en del af indkomstgrundlaget i denne hobbyvirksomhed.
Derfor måtte fortjenesten ved senere salg af de nævnte bitcoins anses som en del af den skattepligtiges skattepligtige indkomst efter statsskattelovens § 4, litra a, efter princippet om vederlagsnæring i erhvervsvirksomhed.
Den omstændighed, at den skattepligtige havde erhvervet de pågældende bitcoins som led i sin hobbyvirksomhed og endnu ikke havde afhændet dem, førte ikke til, at de pågældende bitcoins dermed skulle anses som overgået til at være private ejendele eller private aktiver omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.
SKM2021.441.SR
Spørgsmål 2 handlede om, hvorvidt Spørgers handling levede op til visse formål, der ligger til grund for elafgiftsloven. Skatterådet afviste at besvare spørgsmålet, idet spørgsmålet ikke vedrørte de skatte- eller afgiftsmæssige virkninger af en disposition, som Spørger har foretaget eller påtænker at foretage.
Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit C.C.2.1.3.3.2 om næring
Vederlagsnæring
Begrebet vederlagsnæring indebærer, at en erhvervsdrivende vil kunne blive næringsbeskattet ved afståelse af aktiver, som den erhvervsdrivende har modtaget som usædvanlige betalingsmidler, fx en bil i stedet for penge. Dette gælder, selvom den erhvervsdrivende ikke er næringsdrivende med den type aktiv, som han har modtaget.
Den erhvervsdrivende beskattes af det modtagnes værdi ved modtagelsen, jf. SL § 4, litra a, som en del af erhvervsindkomsten.
Imidlertid vil den erhvervsdrivende ved senere afståelse skattemæssigt skulle behandle tab eller fortjeneste efter reglerne om næringsbeskatning. I det indkomstår, hvor aktivet afstås, vil fortjeneste derfor skulle medregnes efter SL § 4, litra a, medens evt. tab kan fratrækkes som driftstab efter SL § 6, stk. 1, litra a.
Der vil være en formodning for, at den erhvervsdrivende har modtaget aktivet med henblik på senere omsætning, men hvis den næringsdrivende afkræfter denne formodning og beviser, at aktivet ikke er indgået i omsætningsformuen, altså at det er erhvervet som anlægsformue eller til privat brug, vil beskatningen ske efter de almindelige regler for afståelse af den pågældende type aktiv.
I SKM2022.253.ØLR fandt Østre landsret, at værdistigningen på bitcoins, som Skatteyderen havde minet var skattepligtig. Skatteyderen drev aktivitet med mining af bitcoins, som en ikke-erhvervsmæssig virksomhed (hobby). Landsretten fandt, at bitcoins har en del karakteristika fælles med likvide aktiver, og at opnåelsen af bitcoins var indgået som en central del af skatteyderens hobbyvirksomhed. Landsretten fandt, at de opnåede bitcoins måtte anses som omsætningsaktiver modtaget som led i udøvelse af skatteyderens hobbyvirksomhed. De opnåede bitcoins kunne ikke anses som en del af indkomstgrundlaget i denne hobbyvirksomhed. Således måtte fortjenesten ved senere salg af de nævnte bitcoins anses som en del af den skattepligtige indkomst efter SL § 4, litra a, efter princippet om vederlagsnæring i erhvervsvirksomhed.
Østre Landsrets afgørelse stadfæstede således afgørelsen i SKM2020.229.LSR, hvor Landsskatteretten også havde fundet, at de opnåede bitcoins havde karakteristika af likvider, og de måtte derfor anses for at være omsætningsaktiver i hobbyvirksomheden. Landsskatteretten havde stadfæstet Skatterådets afgørelse om, at efterfølgende afståelse af de minede bitcoins var skattepligtig. Skatterådet havde fundet, at efterfølgende afståelse skulle beskattes efter principperne om vederlagsnæring. Se SKM2019.7.SR.
Vestre Landsret fandt i SKM2021.443.VLR at de donationer som den skattepligtige havde modtaget i form af bitcoins, skulle anses for vederlag i den skattepligtiges virksomhed. Landsretten fandt herefter, at fortjeneste ved et senere salg af de modtagne bitcoins måtte anses for et tillæg til den oprindelige indkomst i den skattepligtiges virksomhed. Derfor skulle fortjenesten skulle indkomstbeskattes efter SL § 4, litra a, svarende til principperne om beskatning ved vederlagsnæring i erhvervsvirksomhed.
Eksempel: Vederlagsnæring
En møbelfabrikant, modtog en hoppe som betaling for møbler. Senere viste det sig, at hoppen var med føl. Da fabrikanten solgte føllet, blev han beskattet af fortjenesten, fordi salget blev anset for et led i afviklingen af møbelsalget. Se LSRM 1944, 104 LSR.
Eksempel: Ikke vederlagsnæring
Et selskab, som var næringsdrivende med køb og salg af fast ejendom, solgte en næringsejendom. Handlen var betinget af et samtidigt køb af en båd. Fordi båden ikke var en del af vederlaget for den solgte ejendom, var den ikke erhvervet som led i næring. Tabet ved videresalget kunne derfor ikke trækkes fra. Se SKM2001.479.HR.
Aktier, der modtages som vederlag, beskattes efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven, fordi næringsbegrebet i relation til aktier kun omfatter handelsnæring. Om fordringer erhvervet som vederlag i næring, se afsnit C.B.1.4.2.4 om KGL § 17.