Spørgsmål

1.  Kan det bekræftes, at kunden ikke har skattemæssigt fradrag for indbetalinger til en forsikringspræmie til dækning af tab ved ufrivillig arbejdsløshed tilknyttet en låne-/leasingaftale hos Spørger?
2. Kan det bekræftes, at den udbetaling af forsikringsydelser, som sker til Spørger fra et forsikringsselskab til dækning af tab ved ufrivillig arbejdsløshed hos den forsikrede kunde, ikke er skattepligtig efter pensionsbeskatningslovens § 49, stk. 2, for kunden?
3. Kan det bekræftes, at udbetaling af forsikringsydelser, som sker til Spørger fra et forsikringsselskab til dækning af tab ved ufrivillig arbejdsløshed hos den forsikrede kunde, er skattepligtig for Spørger efter statsskattelovens § 4?
4. Kan det bekræftes, at Spørger har skattemæssigt fradrag for nedskrivningen af den forsikrede kundes konto efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a?
5. Kan det bekræftes, at kunden ikke har fradrag for renter, hvis Spørger nedskriver kundens lån i forbindelse med udbetaling fra forsikringsordningen?
6. Kan det bekræftes, at Spørger har fradragsret for forsikringspræmien betalt til forsikringsselskabet?
7. Kan det bekræftes, at Spørger er skattepligtig af forsikringsgebyret, som Spørger opkræver hos kunden?

Svar

1. Ja
2. Ja
3. Ja, se dog begrundelse.
4. Nej
5. Ja
6. Ja
7. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger […] tilbyder lån og rådgivning inden for bilfinansiering […], herunder leasing.

Som et led i sin forretning ønsker Spørger at tilbyde sine private kunder at indgå i en gruppeforsikring, hvor den månedlige ydelse på den forsikrede kundes billån eller leasingaftale hos Spørger bliver dækket, hvis den forsikrede kunde skulle blive ufrivilligt arbejdsløs i mere end 30 dage. Af forsikringsbetingelserne fremgår om dækningen, at: "Alle betalinger af forsikringsydelser ved ufrivillig arbejdsløshed sker til Spørger, til dækning af ydelsen på dit lån eller leasingaftale."

Spørger, der er långiver/leasinggiver, har indgået en forbrugerlånsforsikringsaftale med et forsikringsselskab. Aftalen går ud på at yde Spørger forsikringsdækning mod tab i låne- og leasingforhold i særlige situationer. Som forsikringsgiver står et udenlandsk forsikringsselskab.

Forsikrede er enhver lån- eller leasingtager, som har accepteret at tegne forbrugerlånsforsikring i forbindelse med låne- eller leasingkontraktens oprettelse. Omfattet er endvidere med-låntagere eller med-leasingtagere. Forsikringen dækker fra forsikredes fyldte 18. år og indtil udgangen af det år, hvori forsikrede fylder 65 år.

Forsikringen dækker ved ufrivillig dokumenteret arbejdsløshed, der vedvarer i mere end 30 på hinanden følgende dage. Det følger bl.a. af forsikringsbetingelserne, at:

" 15.2. Betaling af forsikringsydelser er betinget af, at

• Du er ufrivilligt arbejdsløs
• Er tilmeldt Jobcentret, og står til fuld rådighed for det almindelige danske arbejdsmarked, og
• Du er berettiget til at modtage dagpenge og ikke har fået karantæne af a-kassen. Hvis du er idømt karantæne af a-kassen bortfalder retten til fremtidige forsikringsydelser indenfor hele den pågældende arbejdsløshedsperiode. Er du ikke medlem af en a-kasse skal du kunne dokumentere at opfylde tilsvarende betingelser."

Samtidig midlertidig uarbejdsdygtighed

15.3. Bliver du:

• Ufrivilligt arbejdsløs, på grund af midlertidig uarbejdsdygtighed, og dermed ikke kan stå til rådighed for det almindelige danske arbejdsmarked, vil du dog alligevel være berettiget til at få betalt forsikringsydelser for ufrivillig arbejdsløshed
• Midlertidig uarbejdsdygtighed i en arbejdsløshedsperiode, og dermed ikke kan stå til fuld rådighed for det almindelige danske arbejdsmarked, vil betalingen af forsikringsydelser fortsætte."

I tilfælde af forsikringsbegivenhedens indtræden, som omtalt ovenfor, overtager forsikringsselskabet betaling af den aftalte månedlige ydelse; dog kan den månedlige ydelse ikke overstige […] kr.

Den månedlige betaling til Spørger er dækket af forsikringen, så længe forsikrede forbliver arbejdsløs, indtil enten udestående saldo på lånet er blevet betalt, eller forsikrede atter er i arbejde, hvad der måtte indtræde først; dog dækker forsikringen højst en sammenhængende periode på 12 måneder ved arbejdsløshed.

Forsikringen dækker maksimalt den restgæld, der ifølge låne- eller leasingaftalen udestår på tidspunktet for forsikringsbegivenhedens indtræden, med tillæg af renter og gebyrer i udbetalingsperioden. Det bemærkes, at der i relation til privatleasing af biler ikke sker en forretning af en restgæld. Leasingtager indgår en leasingaftale, der giver ret til at benytte den leasede bil mod betaling af en løbende leasingydelse til leasingselskabet. Leasingbilen bliver ikke leasingtagers ejendom, og ved leasingperiodens ophør leveres leasingbilen tilbage. Udbetalinger ophører med udgangen af det år, hvori forsikrede fylder 65 år.

Udbetaling af forsikringsydelser kan kun ske til Spørger.

Forsikringsgebyret beregnes med den gældende forsikringsgebyrsats af den til enhver tid værende månedlige ydelse og betales sammen med denne til Spørger. Om gebyret fremgår det nærmere af forsikringsbetingelserne, at:

"5. Forsikringsgebyr

5.1. Forsikringsgebyret udgør en procentsats af den månedlige ydelse på lånet eller leasingaftalen og fremgår af forsikringsbeviset. Gebyret opkræves af [...] sammen med låne- eller leasingydelsen, hvorefter gebyret betales til forsikringsselskabet.

5.2. For forsikringsdækninger tilknyttet leasingaftaler betales gebyret forud i hele kalendermåneder fra forsikringsdækningens startdato den 1. i måneden, og for forsikringsdækninger tilknyttet lån betales gebyret bagud for hele kalendermåneder fra forsikringsdækningens startdato den 1. i måneden.

5.3. Det månedlige gebyr kan ændres med et varsel på løbende måned + 30 dage. 5.4. Hvis gebyret ikke betales senest den rettidige betalingsdag, indgår gebyret i [...]’ rykkerprocedure. […] vil sammen med egne rykkerrutiner varsle dig om en ny betalingsfrist. I rykkeren fremgår det, at forsikringsdækningen ophører, hvis gebyret ikke er betalt inden den angivne frist.

5.5. Skadeforsikringsafgiften betales af [...].

5.6. Hvis du opsiger forsikringsdækningen inden for fortrydelsesfristen på 14 dage, får du hele det indbetalte gebyr tilbage."

For ordningen gælder det, at Spørger står som forsikringstager og ejer af ordningen, medens lån-/leasingtageren er den forsikrede.

Da praksis på området må anses for at være forholdsvis gammel, ønsker Spørger sikkerhed for, at praksis ikke er ændret, hvilket er baggrunden for de stillede spørgsmål.

Spørgers formål med at indgå gruppeforsikringsaftalen med forsikringsselskabet er at sikre sig mod tab på Spørgers egne fordringer mod sine kunder.

Gruppeforsikringen  

Gruppeforsikringen mellem Spørger og forsikringsselskabet dækker kun Spørgers kunder som de forsikrede, hvis kunderne har indgået en aftale herom med Spørger. Når kunden indgår en aftale med Spørger, bliver kunden tilsluttet gruppeforsikringen som forsikret og gruppemedlem.

Det er alene Spørgers kunder med et privatlån eller en privat leasingaftale, som kan blive tilsluttet forsikringsordningen. De nærmere betingelser for at kunne tilslutte sig ordningen fremgår af forsikringsbetingelserne [...].

Spørger er forsikringstager på gruppeforsikringen og ejer af gruppeforsikringen.

Ved kundens tilslutning til gruppeforsikringen opkræver Spørger et forsikringsgebyr sammen med kundens månedlige låne- eller leasingydelse. Forsikringsgebyret udgør en procentsats af den månedlige ydelse på lånet eller leasingaftalen og fremgår af forsikringsbeviset, der udstedes til forsikrede og dokumenterer forsikringsdækningen under Spørgers gruppeforsikring.

Spørger betaler det opkrævede forsikringsgebyr direkte videre til forsikringsselskabet som Spørgers betaling af forsikringspræmie på forsikringen.

Udbetaling af forsikringsydelsen  

I det omfang, at Spørger modtager betaling fra forsikringsselskabet, vil Spørger nedskrive kundens gæld i samme omfang, som Spørger får udbetalt forsikringsydelsen fra den af Spørger tegnede forsikring.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad spørgsmål 1:

Det er Spørgers vurdering, at der bør svares "ja" på spørgsmål 1, idet forsikringsgebyret knyttet til Spørgers lån/leasingaftale ikke er skattemæssigt fradragsberettiget for den forsikrede kunde.

Lovregler:

Pensionsbeskatningslovens § 49:

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for den forsikrede kan fradrages udgifter til arbejdsløshedsforsikring, og for seniormedlemmer af en arbejdsløshedskasse kan fradrages udgifter til seniormedlemskabskontingent. Personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, jf. dog kildeskattelovens §§ 5 A-5 D, kan kun opnå fradrag efter 1. pkt. i indkomst omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 eller 4, eller i arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og barselsdagpenge omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 12, og kun i det omfang udgiften efter udenlandske regler ikke kan fradrages ved beskatning i udlandet. 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for personer, som er omfattet af kildeskattelovens § 1, og som anses for hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbetalinger fra arbejdsløshedsforsikring, jf. dog ligningslovens §§ 30 og 31"

Pensionsbeskatningslovens § 54, stk. 2:

"Fradragsretten efter § 18 og § 49, stk. 1, tilkommer ejeren af den pågældende forsikring m.v., uanset hvem der har foretaget indbetalingen, og er begrænset til forfaldne eller indbetalte forsikringspræmier m.v., mens ejeren er fuldt skattepligtig her i landet."

Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a:

"Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:

 driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger"

Da det er Spørger, som forsikringstager og ejer af forsikringen, der er aftalepart i forsikringsaftalen om økonomisk dækning i forbindelse med arbejdsløshed hos sine kunder (de forsikrede), er det Spørgers opfattelse, at kunden ikke kan opnå fradrag for forsikringsgebyret til låneaftalen/leasingaftalen, jf. pensionsbeskatningslovens § 49, stk. 1.

Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at man ved beregningen af den skattepligtige indkomst kan fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger.

Det er Spørgers opfattelse, at der ikke er fradragsret i henhold til statsskattelovens § 6, litra a, for det forsikringsgebyr, som kunden betaler i relation til lånet/leasingydelsen, da forsikringsgebyret ikke er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde kundens skattepligtige indkomst.

Ad spørgsmål 2:

Det er Spørgers vurdering, at der bør svares "ja" på spørgsmål 2, da udbetalingen fra forsikringen sker direkte til Spørger, som er forsikringstager og ejer af forsikringen. Spørgers kunder har ikke et retskrav på forsikringsudbetalingen over for forsikringsselskabet.

Lovregler:

Pensionsbeskatningslovens § 49, stk. 2:

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbetalinger fra arbejdsløshedsforsikring, jf. dog ligningslovens §§ 30 og 31"

Pensionsbeskatningslovens § 55:

"Indkomstskattepligten i henhold til § 20, § 46, stk. 1, § 49, stk. 2, § 53, § 53 A, stk. 2, 3 og 5, og § 53 B, stk. 6, påhviler ejeren, den pensionsberettigede, den, der efter ejerens eller den pensionsberettigedes død i henhold til bestemmelserne i policen m.v. er berettiget til de pågældende udbetalinger, den pågældende direktør eller den eller dem, der efter direktørens død er berettiget til udbetalinger af eller fra ordningen. Indkomstskattepligten i henhold til § 20, stk. 1, nr. 4, og § 46, stk. 1, påhviler dog ejerens, eller den pensionsberettigedes fraskilte eller fraseparerede ægtefælle, når ydelserne tilfalder ægtefællen i kraft af udlodning ved skifte af fællesbo eller den, der efter ægtefællens død i henhold til policen m.v. er berettiget til pension, jf. § 30, stk. 2. "

Spørger har indgået en gruppeforsikringsaftale med et forsikringsselskab for at sikre sig mod tab på Spørgers egne fordringer mod sine kunder. Udbetalinger fra forsikringsselskabet indbetales direkte fra forsikringsselskabet til Spørger, hvorfor forsikringen er tegnet til fordel for Spørger.

Spørger har ret til at disponere over gruppeforsikringen, herunder opsige gruppeforsikringen overfor forsikringsselskabet, samt foretage ændringer i forsikringsbetingelserne over for kunderne. Spørger varetager kommunikationen med kunderne i relation til forsikringsdækningen herunder ændringer, ophør og almindelig kundeservice, hvormed Spørger har den fulde rådighed over sin egen forsikringsdækning.

Spørger er i den omhandlede forsikringsordning derfor både ejer og forsikringstager. Spørger er endvidere långiver/leasinggiver i relation til låntagerne/leasingtagerne, hvorfor der er identitet mellem långiver/leasinggiver og forsikringstager på tilsvarende måde som i det bindende svar offentliggjort som TfS 1992.495.LR.

Da ejer/forsikringstager og forsikrede ikke er identiske, er forsikringen ikke omfattet af § 49 i pensionsbeskatningsloven, jf. TfS 1992, 495.LR, som må anses for at være sammenlignelig med setup´et i nærværende sag.

I Ligningsrådets afgørelse offentliggjort som TfS 1992, 495.LR fandtes låntageren ikke indkomstskattepligtig af udbetaling fra en forbrugslånsforsikring. Der var i sagen tale om en forsikring, der dækkede ydelserne på låntagers (forsikredes) lån hos et pengeinstitut (långiver og ejer/forsikringstager) i tilfælde af låntagers ufrivillige arbejdsløshed m.v. I sagen udtalte Ligningsrådet: 

"[…] låntager vil ikke være indkomstskattepligtig af »gældseftergivelsen«, der forudsætningsvis sker i samme omfang, som långiver får udbetalt forsikringssummer fra tegnede forsikringer […]".

Efter Ligningsrådets opfattelse var der i sagen ikke tale om en (skattepligtig) gældseftergivelse, jf. følgende udtalelse i sagen:

"Gældseftergivelse beror normalt på en efterfølgende selvstændig vurdering af muligheden for overhovedet at opnå betaling. Det må imidlertid anses for en klar forudsætning for den låntager, der tegner en forbrugerlånsforsikring, at betalingsforpligtelsen, uanset låntagerens økonomiske forhold i øvrigt, ikke er aktuel ved forsikringsbegivenhedens indtræden".

I Skatterådets seneste bindende svar på området, jf. SKM2018.80.SR, kom Skatterådet derimod frem til, at kunden ville blive beskattet efter pensionsbeskatningslovens § 49 af forsikringsudbetalingerne. Baggrunden herfor var, at der ikke var identitet mellem långiver og forsikringstager, hvorfor kunden blev anset for at være den egentlige ejer og sikrede. Dette er derimod ikke tilfældet i setup´et mellem Spørger og Spørgers kunder, da Spørger - som i sagen offentliggjort som TfS 1992, 495.LR - har tegnet forsikringen for at sikre sig mod tab på sine kunder.

Det bindende svar offentliggjort som SKM2018.80.SR, er således ikke sammenlignelig med nærværende setup, hvorfor det er Spørgers vurdering, at Ligningsrådet i afgørelsen offentliggjort som TfS 1992, 495.LR har taget udtømmende stilling til spørgsmålet og netop bekræftet, at nedskrivningen af låntagers lån eller leasingaftale, der sker i samme omfang som långiver får udbetalt forsikringssummer fra tegnede forsikringer, ikke udløser beskatning hos kunden.

Ad spørgsmål 3 og 4:

Det er Spørgers vurdering, at der bør svares "ja" på spørgsmål 3 og 4, da udbetalingen fra forsikringen sker direkte til Spørger, som er forsikringstager og ejer af forsikringen. Spørgers kunder har ikke et retskrav på forsikringsudbetalingen overfor forsikringsselskabet.

Spørger nedskriver kundens gæld i samme omfang, som Spørger får udbetalt forsikringsydelser.

I henhold til Ligningsrådets svar i afgørelsen offentliggjort som TfS 1992, 495.LR blev det fastslået, at spørgsmålet om skattepligt skulle løses efter statsskattelovens regler.

Ligningsrådet anførte følgende:

"Da den kombinerede forsikring gik ud på at dække långivers tab bl.a. ved låntagers ufrivillige arbejdsløshed og der var tale om en ren risikoafdækning uden opsparingselement og da forsikringsydelsen i forsikringsbetingelserne var defineret til det konkret lidte tab som følge af forsikringsbegivenheden med de i betingelserne indeholdte begrænsninger, var det Ligningsrådets opfattelse, at præmien til forsikringsordningen kunne betragtes som en fradragsberettiget driftsomkostning for långiver efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, medens låntagerens refusion af præmien skulle medregnes i långivers skattepligtige indkomst.

Udbetaling af forsikringsydelserne var skattepligtig indkomst for långiver efter statsskattelovens § 4, mens der vil være fradragsret for det driftstab, som nedskrivning af låntagers konto er udtryk for."

Ad. spørgsmål 5:

Det er Spørgers vurdering, at der bør svares "Ja" på spørgsmål 5.

Ligningsrådet har i afgørelsen offentliggjort som TfS 1992.495 behandlet spørgsmålet om låntagers fradragsret for renter, som indbetales via forsikringsydelser og disse præmisser er videreført i Den juridiske vejledning, afsnit C.A.11.2.2.1.

Ligningsrådet udtalte i afgørelsen offentliggjort som TfS 1992.495, at det er en betingelse for fradrag for renter, at der skal foreligge en retligt bindende forpligtigelse til at betale gælden og til at forrente denne. Herefter nåede Ligningsrådet frem til, at der ikke var fradrag for renterne ud fra den konstatering, at der ved forsikringsbegivenhedens indtræden ikke længere var en aktuel betalingsforpligtigelse for låntageren, idet denne overgik til forsikringsselskabet.

Der fremgår følgende af Den juridiske vejledning, 2022-1 afsnit C.A.11.2.2.1 Retligt forpligtet til at betale renter:  

"Regel 

For at renteudgifter kan fradrages, skal der være en låneaftale, som både indeholder en retlig bindende forpligtigelse til at betale gælden og forrente gælden. Det er en betingelse for fradrag, at dette kan dokumenteres. Reglen om, at renteudgifter skal opfylde visse betingelser for at kunne fradrages, har dannet sig ud fra praksis.

Ved vurderingen af, om der er en reel fordring mod debitor, bliver der bl.a. lagt vægt på, at pligten til at tilbagebetale gælden ikke er knyttet til uvisse fremtidige betingelser."  

Det er Spørgers opfattelse, at forholdet mellem Spørger og kunden i forsikringsordningen er identisk med afgørelsen offentliggjort som TfS 1992.495, hvorfor Spørgers kunder ikke vil have fradrag for renter, hvis Spørger nedskriver kundens lån i forbindelse med udbetaling fra forsikringsordningen.

Ad spørgsmål 6 og 7: 

Det er Spørgers vurdering, at der bør svares "Ja" på spørgsmål 6 og 7.

Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der ved beregningen af den skattepligtige indkomst kan fradrages driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger.

Ligningsrådet udtalte i afgørelsen offentliggjort som TfS 1992.495.LR, at præmien til ordningen kan betragtes som en fradragsberettiget driftsomkostning for långiver efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, mens låntagerens refusion af præmien skal medregnes i långivers skattepligtige indkomst.

Kundens præmieindbetaling til Spørger, som efterfølgende viderebetaler denne til forsikringsselskabet, må således i overensstemmelse med Ligningsrådets afgørelse i TfS 1992.495.LR anses for fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Idet Spørger er skattepligtig af kundens betaling af forsikringsgebyr, vil Spørger have fradrag for betaling af forsikringspræmien til forsikringsselskabet, idet Spørger alene skal beskattes af sin nettoindkomst, jf. statsskattelovens §§ 4-6.

"Bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til bindende svar af 21. september 2022 til […]

Med henvisning til Skattestyrelsens forslag til bindende svar af 21. september 2022 […] skal jeg på vegne af […] komme med nedenstående bemærkninger.

Spørgsmål 2

Skattestyrelsen har på side 11 i sin begrundelse for besvarelsen af spørgsmål 2 anført, at da der er tale om et sammensat produkt, skal der beskattes efter reglerne i statsskatteloven. Med begrundelsen til besvarelse af spørgsmål 2, som relaterer sig til kundens skattemæssige forhold, bedes Skattestyrelsen præcisere, om det er Skattestyrelsens opfattelse, at udbetalingen, som sker til Spørger, skal beskattes hos kunden efter statsskatteloven.

Det er [...]s opfattelse, at udbetalingen alene skal beskattes hos [...] efter statsskattelovens § 4. Denne vurdering er begrundet i, at Skatterådet i SKM2022.291.SR har bekræftet, at forsikringsudbetalingen ikke ville medføre skattepligt for kunden efter statsskattelovens § 4.

Skatterådet har i SKM2022.291 lagt vægt på, at låntager ikke har et retskrav på forsikringsudbetalingen, idet denne tilhører långiver som forsikringstager, hvilket også er tilfældet i nærværende sag.

Skatterådet lagde endvidere vægt på, at aftalen mellem låntager og långiver bestod i, at låntager mod at betale et særskilt ikke fradragsberettiget forsikringsgebyr opnår gældseftergivelse for låneydelsen i perioder med ledighed, idet låneydelsen bliver betalt af forsikringsselskabet.

På baggrund af ovenstående kom Skatterådet frem til, at forholdet i SKM2022.291 svarende til praksis, som beskrevet i afgørelserne SKM2012.644, TfS1992.495.LR og TfS1984.410.LR., hvor udbetaling af forsikringsydelser til "forretninger" ikke var skattepligtige for kunderne efter statsskattelovens § 4.

Tilsvarende må anses at være tilfældet i nærværende sag, hvor [...] som forsikringstager tegner de individuelle forsikringer hos forsikringsselskabet med kunden som den forsikrede. Det er [...], der betaler forsikringspræmien, der sker udbetaling af forsikringssummen fra forsikringsselskabet til [...], hvis forsikringsbegivenheden indtræder. Der kan omvendt ikke ske en udbetaling direkte fra forsikringsselskabet til kunden.

Eftersom kunden ikke har noget retskrav på forsikringsudbetalingerne overfor forsikringsselskabet, er den pågældende ej heller skattepligtig af de løbende udbetalinger fra forsikringsselskabet efter statsskattelovens § 4.

Spørgsmål 3

Som anført ovenfor har [...] anmodet Skattestyrelsen bekræfte, at udbetalingen af forsikringsydelsen skal beskattes hos [...] efter statsskattelovens § 4, hvilket Skattestyrelsen delvist har bekræftet.

Med henvisning til SKM2022.291 har Skattestyrelsen på side 12 i forslaget til afgørelsen indstillet, at den del af ydelsen, der vedrører rente- og bidragsbetalinger på kundernes billån og kundernes betaling af leasingydelse, skal anses for skattepligtig hos [...] efter statsskattelovens § 4.

På baggrund af begrundelsen for spørgsmål 3 anmoder [...] Skattestyrelsen præcisere, hvorvidt det er skattestyrelsens opfattelse, at den del af forsikringsudbetalingen, som ikke skal beskattes hos [...], skal beskattes hos kunden, jf. begrundelsen til spørgsmål 2.

Som anført ovenfor er det [...]s opfattelse, at der ikke skal ske beskatning hos kunden, idet kunden ikke har noget retskrav på udbetalingen af forsikringsydelsen.

Spørgsmål 4

I relation til spørgsmål 4, hvor Skattestyrelsen er blevet anmodet om at bekræfte, at [...] har skattemæssigt fradrag for nedskrivningen af den forsikrede kundes konto efter statsskattelovens § 6 a, må Skattestyrelsens indstilling anses for en konsekvens af besvarelsen af spørgsmål 3.

Når Skattestyrelsen sidestiller et forsikringsselskabs forsikringsudbetaling med Kundens afdrag på gæld, er [...] enig med Skattestyrelsen i, at der ikke skal ske en særskilt nedskrivning af den forsikrede kundes konto, da nedskrivningen blot vil ske med de beløb, som bliver indbetalt enten via kunden eller forsikringsselskabet til [...].

Afslutning

På baggrund af ovenstående er [...] enig i Skattestyrelsens indstilling.

Vi anmoder blot om, at det præciseres, hvorvidt Skattestyrelsen er enig i, at der ikke skal ske beskatning af forsikringsudbetalingerne hos kunden efter statsskattelovens regler, da begrundelsen under spørgsmål 2 giver en uklarhed om, hvorvidt Skattestyrelsen mener, at der skal ske beskatning hos kunden efter statsskattelovens bestemmelser. […]"

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at kunden ikke har skattemæssigt fradrag for indbetalinger til en forsikringspræmie til dækning af tab ved ufrivillig arbejdsløshed tilknyttet et lån/leasingaftale hos Spørger.

Begrundelse

Der spørges til, om kunder, der har en privat låneaftale eller leasingaftale mv. med Spørgeren som kreditor, og som har indgået en forbrugerlånsforsikring i forbindelse med låne- eller leasingaftalen, har fradragsret for gebyret på forbrugerlånsforsikringen.

Udgifter til arbejdsløshedsforsikring er fuldt fradragsberettigede ved opgørelsen af forsikredes skattepligtige indkomst i henhold til pensionsbeskatningslovens § 49, stk. 1. Fradragsretten tilkommer ejeren af forsikringen, uanset hvem der har foretaget indbetalingen, jf. pensionsbeskatningslovens § 54, stk. 2. Derudover kan driftsudgifter fradrages efter bestemmelsen i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det pågældende gebyr bliver opkrævet af Spørgeren sammen med kundens månedlige låne- eller leasingydelse og beregnes som en procentdel med den til enhver tid gældende forsikringsgebyrsats af den månedlige ydelse på lånet eller leasingaftalen. Spørgeren viderebetaler det opkrævede forsikringsaftalegebyr/et beløb svarende hertil til forsikringsselskabet som betaling for Spørgerens forsikringspræmie på forsikringen.

Om den pågældende gruppeforsikring fremgår det bl.a., at Spørgeren er forsikringstager, mens kunderne er de forsikrede, og at der er tale om en forsikring, der skal dække kundens løbende ydelser på lån eller leasingkontrakter hos Spørgeren ved kundens ufrivillige arbejdsløshed. Udbetalingen af forsikringsydelser sker direkte fra forsikringsselskabet til Spørgeren.

Det fremgår af betingelserne for forsikringsaftalen, at aftalen er indgået mellem forsikringsselskabet som forsikringsgiver og Spørgeren som forsikringstager, mens kunderne er de forsikrede (herefter kunderne), jf. forsikringsaftalelovens § 2.

Der ses ikke at være et krav i pensionsbeskatningslovens § 49 om, at der er identitet mellem den forsikrede og forsikringstageren for at være omfattet af bestemmelsen, se herunder SKM2018.80.SR.

Arbejdsløshedsforsikringer udbydes typisk af arbejdsløshedskasser i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring. Arbejdsløshedsforsikringer kan også udbydes af forsikringsselskaber, der er godkendt efter lov om finansiel virksomhed mv. Forsikringsselskabet er i nærværende sag et udenlandsk forsikringsinstitut, der er hjemmehørende i et andet EU-land. Det lægges til grund for besvarelsen, at forsikringsselskabet er omfattet af de relevante tilladelser inden for EU.

Begrebet arbejdsløshedsforsikring er ikke defineret i pensionsbeskatningslovens § 49 eller forarbejderne hertil, og der er ikke nogen formkrav til den pågældende forsikring. Der skal i stedet foretages en konkret vurdering af, om en givne forsikring kan anses for omfattet af pensionsbeskatningslovens § 49.

I SKM2014.643.SR blev en kreditforsikringsaftale, der skulle sikre, at den forsikrede fortsat kunne betale sit lån til långiver i tilfælde af ufrivillig arbejdsløshed anset for omfattet af pensionsbeskatningslovens § 49. Se tilsvarende SKM2018.80.SR.

Skatterådet har i SKM2012.123.SR taget stilling til et forsikringsprodukt, der omfattede såvel arbejdsløshedsforsikring som syge- og ulykkesforsikring. Skatterådet fandt, at det pågældende forsikringsprodukt skulle vurderes som ét samlet produkt, og at beskatning skulle ske efter reglerne i statsskatteloven. Afgørelsen blev bl.a. begrundet med, at forsikringsbegivenheden, der udløste erstatning, ikke udelukkende var ufrivillig arbejdsløshed hos en medarbejder eller selvstændig erhvervsdrivende.

Tilsvarende vedrører den erstatningsudløsende forsikringsbegivenhed i den foreliggende sag ikke kun ufrivillig arbejdsløshed, men tillige midlertidig uarbejdsdygtighed. Skattestyrelsen er af denne grund af den opfattelse, at gruppeforsikringen i den konkrete sag er et sammensat produkt, der skal beskattes efter reglerne i statsskatteloven og ikke efter pensionsbeskatningslovens § 49.

Da forsikringen ikke er omfattet af reglerne i pensionsbeskatningsloven, og der følgelig allerede af denne grund ikke kan godkendes fradrag efter reglerne i denne lov, er det spørgsmålet, om gebyrbetalingen kan anses for en fradragsberettiget driftsudgift for kunderne efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Skattestyrelsen er dog enig med repræsentanten i, at kunderne ikke har fradragsret for gebyrbetalinger i forbindelse med den omhandlede gruppeforsikring efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, da der ikke er tale om udgifter, der vedrører den løbende indkomsterhvervelse for kunderne.

Det indstilles derfor, at spørgsmålet besvares bekræftende, således at kunderne ikke kan foretage skattemæssigt fradrag for de omhandlede gebyrbetalinger på den pågældende gruppeforsikringsaftale.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at den udbetaling af forsikringsydelser, som sker til Spørger fra et forsikringsselskab til dækning af tab ved ufrivillig arbejdsløshed hos den forsikrede kunde, ikke er skattepligtig efter pensionsbeskatningslovens § 49, stk. 2, for kunden.

Begrundelse

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 1, hvor det er indstillet, at beskatningen af den pågældende forsikring ikke skal ske efter reglerne i pensionsbeskatningsloven, da der er tale om et sammensat produkt, der ikke skal beskattes efter reglerne i pensionsbeskatningsloven. Forholdet er i stedet omfattet af reglerne i statsskatteloven, således at det er afgørende for skattepligten, om kunderne har et retskrav på forsikringsbetalingen.

Skatterådet har i SKM 2022.291.SR fundet, at kunderne i en kreditforsikringsaftale ikke havde et retskrav på forsikringsudbetalingerne fra forsikringsselskabet og dermed ikke var skattepligtige af de løbende udbetalinger fra forsikringsselskabet efter statsskattelovens § 4, idet pengeinstituttet var forsikringstager, betalte forsikringspræmien, og udbetalingen skete direkte til pengeinstituttet. Skattestyrelsen har dog ikke herved taget stilling til, hvorvidt tilsvarende gør sig gældende i nærværende sag, da spørgsmålet alene vedrører skattepligt efter pensionsbeskatningslovens § 49. Skattestyrelsen har ej heller taget stilling til, om leasingkunderne er skattepligtige af fri leasingbil til rådighed i forsikringsperioden.

Det indstilles på baggrund heraf, at spørgsmålet besvares bekræftende, således at kunderne ikke anses for skattepligtige af udbetaling af forsikringsydelser efter pensionsbeskatningslovens § 49, stk. 2.

Skattestyrelsen har tilrettet besvarelsen på baggrund af repræsentantens høringssvar.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at udbetaling af forsikringsydelser, som sker til Spørger fra et forsikringsselskab til dækning af tab ved ufrivillig arbejdsløshed hos den forsikrede kunde, er skattepligtig for Spørger efter statsskattelovens § 4.

Begrundelse

Det er spørgsmålet, om forsikringsydelserne til Spørgeren, der betales fra forsikringsselskabet, er skattepligtig indkomst for Spørgeren efter statsskattelovens § 4.

Skattestyrelsen bemærker, at forsikringsydelsen fra forsikringsselskabet dækker omkostningerne til kundens løbende rente- og afdragsbetalinger på lån eller leasingydelser på leasingaftale hos Spørgeren.

Skatterådet har i en afgørelse, der er offentliggjort i SKM2022.291.SR udtalt, at forsikringsudbetalinger vedrørende en kreditforsikringsaftale, hvor udbetalingerne skete direkte til pengeinstituttet, ikke skulle anses for skattepligtig indkomst for pengeinstituttet for så vidt angår den del, der kunne henføres til afdragsbetalinger på gælden, hvorimod den del der vedrørte rentebetalinger skulle anses for skattepligtig indkomst hos pengeinstituttet. Der blev ved afgørelsen henset til, at forsikringsaftalen ikke ændrede på gældsforholdet mellem den forsikrede og kreditor.

I relation til den del af forsikringsudbetalingerne, der kunne henføres til afdragsbetaling, blev det ved den pågældende afgørelse bemærket, at der var tale om, at de løbende afdrag blev finansieret gennem en forsikringsordning. Afdragsbetalingen kunne følgelig isoleret set anses for at træde i stedet for afdrag på en gæld. Der var derfor ikke tale om en indtægt for pengeinstituttet, jf. statsskattelovens § 4.

Derudover fandt Skatterådet også, at den del af forsikringsydelsen, der skulle dække renter og bidrag, der opfyldte rentedefinitionen, var skattepligtig for modtageren ligesom rentebetalingerne direkte fra kunden ville være det, jf. statsskattelovens § 4 e.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at den del af den modtagne forsikringsbetaling, der skal finansiere de løbende afdrag, er skattefri for Spørgeren, mens den del af forsikringsbetalingen, der vedrører betaling af renter og bidrag, der opfylder rentedefinitionen, er skattepligtig indkomst for Spørgeren. Det er således for beskatningen hos Spørgeren i den forliggende situation uden betydning, om finansieringen af afdrag og renter på kundernes lån sker af midler fra kunderne selv eller gennem den pågældende gruppeforsikring.

Tilsvarende er det Skattestyrelsens opfattelse, at den del af forsikringsudbetalingerne, der træder i stedet for leasingydelser til Spørgeren, er skattepligtig indkomst for Spørgeren, jf. statsskattelovens § 4.

Skattestyrelsen indstiller derfor, at spørgsmålet besvares delvist bekræftende, således at det alene er den del af ydelsen, der vedrører rente- og bidragsbetalingerne på kundernes billån, og kundernes betaling af leasingydelse, der skal anses for skattepligtige for Spørgeren.

Med hensyn til repræsentantens høringssvar bemærker Skattestyrelsen, at spørgsmål 3 alene omhandler skattepligten for Spørgeren. Der henvises til begrundelsen til spørgsmål 2 vedrørende skattepligt for kunderne.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja, se dog begrundelse".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at Spørger har skattemæssigt fradrag for nedskrivningen af den forsikrede kundes konto efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Begrundelse

Skattestyrelsen bemærker, at forsikringsbetalingen har til formål at dække kundens renteudgifter og afdrag i forbindelse med lån eller leasingydelser hos Spørgeren. Der sker desuden efter det oplyste ikke nogen ændring af gældsforholdet i relation til låneaftalerne. Nedskrivningen af gælden i form af afdragsbetalingerne til Spørgeren må anses for en tilbagebetaling af det beløb, som kunden har lånt af Spørgeren, der i det konkrete tilfælde finansieres gennem en forsikringsordning. Der er således ikke tale om, at Spørgeren har omkostninger i denne forbindelse. Der er derfor ej heller tale om fradragsberettigede driftsomkostninger for Spørgeren, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der er ved besvarelsen ikke taget stilling til spørgsmålet om fradrag for Spørgerens betaling af præmie på forsikringen, se besvarelsen af spørgsmål 6.

Det indstilles derfor, at spørgsmålet besvares benægtende.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Nej".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at kunden ikke har fradrag for renter, hvis Spørger nedskriver kundens lån i forbindelse med udbetaling fra forsikringsordningen.

Begrundelse

Skattestyrelsen forstår spørgsmålet således, at der spørges til, om kunderne har fradrag for renteudgifter på kundernes lån i den periode, hvor de månedlige ydelser på lån eller leasingaftale betales gennem forsikringsordningen. Det er i denne forbindelse spørgsmålet, hvem der er forpligtet til at betale renterne på lånet.

Efter bestemmelsen i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, kan renteudgifter af gæld fradrages i den skattepligtige indkomst. Det er en forudsætning for at få fradrag for renteudgifter, at der dels er tale om reelle renteudgifter, og at der er tale om et retlig forpligtigende gældsforhold.

Repræsentanten har henvist til Ligningsrådets afgørelse, der er offentliggjort i TfS 1992, 495.LR, hvor Ligningsrådet fandt, at der ikke var fradrag for renteudgifter i relation til betaling af forsikringsydelser i relation til en forbrugerlånsforsikringsaftale, idet der ved forsikringsbegivenhedens indtræden ikke længere var en aktuel betalingsforpligtelse for låntageren, idet denne overgik til forsikringsselskabet.

Skattestyrelsen bemærker, at i den foreliggende sag foreligger gældsforholdet i relation til låneaftalerne mellem på den ene side Spørgeren som kreditor og kunderne som debitor. Videre bemærker Skattestyrelsen, at rentefradragsretten i udgangspunktet følger hæftelsen. Det er således som udgangspunkt ikke afgørende for rentefradragsretten, hvem der har foretaget betalingen af renterne. Der skal dog foreligge en aktuel betalingsforpligtelse, for at der kan foretages rentefradrag, se herunder ovenfor i TfS 1992, 495.LR.

Dette følger bl.a. af Skatterådets afgørelse, der er offentliggjort i SKM2014.643.SR, hvoraf det bl.a. fremgår af begrundelsen til spørgsmål 11, at långiver ved forsikringsaftalen måtte anses for at have accepteret, at låntager ikke havde en betalingsforpligtelse i relation til renterne forbindelse med forsikringsbegivenhedens indtræden.

I den foreliggende sag, hvor gruppeforsikringen er tegnet i forbindelse med oprettelse af lånekontrakten, og således må ses i sammenhæng med lånekontrakten, er Skattestyrelsen enig med repræsentanten i, at der ikke er rentefradragsret på lånekontrakterne i det tilfælde, hvor de påløbne renter finansieres gennem forsikringsudbetalingerne. Der er herved henset til, at der i den periode, hvor forsikringsbegivenheden er indtruffet, ikke kan anses at foreligge en aktualiseret betalingsforpligtelse for den forsikrede i relation til rentebetalinger på de omhandlede låneaftaler.

Det indstilles derfor, at spørgsmålet besvares bekræftende, således at kunderne, som sagen er oplyst, ikke har fradrag for renteudgifter i den periode, hvor renterne finansieres gennem forsikringsydelser.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Ja".

Spørgsmål 6

Det ønskes bekræftet, at Spørger har fradragsret for forsikringspræmien betalt til forsikringsselskabet.

Begrundelse

Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at driftsomkostninger kan fradrages. For at der skal være tale om en driftsomkostning, skal der foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem udgiftsafholdelsen og indkomsterhvervelsen. Der skal endvidere foreligge en aktuel, driftsmæssig begrundelse for udgiftsafholdelsen.

Skatterådet har i to offentliggjorte afgørelser, SKM2018.80.SR og SKM2022.291.SR, fundet, at præmiebetalinger fra forsikringskunder, som banken viderebetalte til forsikringsinstituttet, havde karakter af fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at udgifter til den omhandlede præmiebetaling har den for fradrag fornødne tilknytning til indkomsterhvervelsen, således at der kan godkendes fradrag for udgifterne som en driftsomkostning i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der er således tale om en præmiebetaling, der udspringer af kontraktforholdet mellem Spørgeren og forsikringsselskabet som betaling for opretholdelse af gruppeforsikringen, og som afholdes som et led i Spørgerens indkomsterhvervelse.

Det indstilles derfor, at spørgsmålet besvares bekræftende.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 6 besvares med "Ja".

Spørgsmål 7

Det ønskes bekræftet, at Spørger er skattepligtig af forsikringsgebyret, som Spørger opkræver hos kunden.

Begrundelse

Det er spørgsmålet, om det forsikringsgebyr, som Spørgeren modtager fra kunderne i tilknytning til gruppeforsikringen, skal anses for skattepligtig indkomst for Spørgeren. Gebyret opkræves af Spørgeren sammen med låne- eller leasingydelsen, hvorefter gebyret/et tilsvarende beløb betales videre til forsikringsselskabet. Det er herefter spørgsmålet, om Spørgeren har erhvervet ret til gebyrbetalingen, således at dette skal medtages ved opgørelsen af Spørgerens skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Af forsikringsbetingelserne fremgår, at der er tale om en aftale med forsikringsselskabet som forsikringsgiver og Spørgeren som forsikringstager, og de forsikrede består af kunder hos Spørgeren med et privat lån eller leasingaftale, og som har tilsluttet sig denne gruppeforsikring.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at kundernes kontraktforhold alene er med Spørgeren, og at det gebyr, som kunderne betaler til Spørgeren skal anses for en betaling, der vedrører dette kontraktforhold, og som i denne forbindelse er kundernes betaling til Spørgeren for at deltage i forsikringsordningen. Det forhold, at Spørgeren efter modtagelsen af gebyrbetalingen betaler et beløb svarende hertil til forsikringsselskabet som Spørgerens præmie på forsikringen, bevirker ikke, at Spørgeren ikke har erhvervet ret til den pågældende betaling fra kunderne.

Det indstilles derfor, at spørgsmålet besvares bekræftende.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 7 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens begrundelse og indstilling.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Pensionsbeskatningslovens § 49

Stk. 1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for den forsikrede kan fradrages udgifter til arbejdsløshedsforsikring, og for seniormedlemmer af en arbejdsløshedskasse kan fradrages udgifter til seniormedlemskabskontingent. Personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, jf. dog kildeskattelovens §§ 5 A-5 D, kan kun opnå fradrag efter 1. pkt. i indkomst omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 eller 4, eller i arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og barselsdagpenge omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 12, og kun i det omfang udgiften efter udenlandske regler ikke kan fradrages ved beskatning i udlandet. 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for personer, som er omfattet af kildeskattelovens § 1, og som anses for hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbetalinger fra arbejdsløshedsforsikring, jf. dog ligningslovens §§ 30 og 31.

Pensionsbeskatningslovens § 54

Stk. 1. § 18 om fradragsret for forsikringspræmier m.v. gælder kun for personer, der er fuldt skattepligtige her i landet.

Stk. 2. Fradragsretten efter § 18 og § 49, stk. 1, tilkommer ejeren af den pågældende forsikring m.v., uanset hvem der har foretaget indbetalingen, og er begrænset til forfaldne eller indbetalte forsikringspræmier m.v., mens ejeren er fuldt skattepligtig her i landet.

Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:

driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger.

Praksis

SKM2022.291.SR

Skatterådet fandt bl.a., at den i sagen omhandlede kreditforsikringsaftale skulle anses for ét samlet produkt, for hvilket beskatning skulle ske efter statsskatteloven og ikke pensionsbeskatningsloven. Videre fandt Skatterådet bl.a., at kunden ikke var skattepligtig af de løbende forsikringsudbetalinger, allerede fordi kunden ikke havde et retskrav som sådan på de pågældende betalinger. Reduktion af kundens restgæld som følge af forsikringsbetalingerne kunne endvidere ikke anses for en skattepligtig gældseftergivelse for kunden. Derudover bekræftede Skatterådet bl.a., at banken ville være skattepligtig af den del af forsikringsbetalingerne, der vedrørte betaling af renter og bidrag, mens banken ikke ville være skattepligtig af afdragsbetalingerne som sådan.

SKM2018.80.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at forsikringsudbetalinger fra et forsikringsselskab (spørgeren) til en kreditor, der drev udlånsvirksomhed, på et lån ikke var skattepligtig for debitoren på det pågældende lån, når forsikringsudbetalingerne skete som følge af debitorens ufrivillige arbejdsløshed. Skatterådet kunne ikke tiltræde, at en bank, der var forsikringstager i forsikringsaftalen med forsikringsselskabet, også skulle anses som ejer af den pågældende forsikring. Skatterådet anså derimod debitoren på lånet, der tillige var den forsikrede i forsikringsaftalen, for ejer af den pågældende forsikring. Herefter anså Skatterådet forsikringen for en arbejdsløshedsforsikring omfattet af pensionsbeskatningslovens § 49, hvorved forsikringsudbetalingerne var indkomstskattepligtige for ejeren af forsikringen efter stk. 2, jf. § 55.

Skatterådet kunne herefter bekræfte, at reduktionen af debitorens restgæld på lånet i forbindelse med forsikringsselskabets udbetalinger til kreditoren ikke var en skattepligtig gældseftergivelse efter kursgevinstlovens § 21 for debitoren, idet debitoren ikke blev frigjort fra sin gæld til kreditoren i større omfang end de udbetalte forsikringsydelser fra forsikringsselskabet til kreditoren.

Endvidere kunne Skatterådet bekræfte, at banken havde fradrag for præmien betalt til forsikringsselskabet efter statsskattelovens § 6, litra a.

SKM2016.256.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at en præmiefritagelse som følge af ufrivillig arbejdsløshed, maksimalt svarende til den årlige præmie på skadesforsikringsproduktet, fx indboforsikring, ville være skattefri for spørgers privatkunder. Præmiefritagelsen kunne enten ske som tilbagebetaling af præmien eller ved fritagelse for kommende præmieindbetaling. Forsikringsordningerne (c, d og e) var enten en integreret og obligatorisk del af skadesforsikringen eller en selvstændig gruppeforsikring afholdt af enten spørger eller kunden.

Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at skadesforsikringskunden ikke opnåede fradragsret for den del af den samlede præmie for skadesforsikringen - uanset ordningstype -, der vedrørte præmiefritagelsen ved ufrivillig arbejdsløshed.

Skatterådet kunne endelig bekræfte, at skadesforsikringskunden ikke var skattepligtig af den præmie, som spørger finansierer for kunden under ordningstypen benævnt "d".

SKM2014.643.SR - se også under spørgsmål 5

Et forsikringsselskab ønskede at tilbyde sine kunder et nyt forsikringsprodukt, som skulle sikre, at en person fortsat kunne betale ydelsen på sine lån under ufrivillig ledighed. Skatterådet kunne bl.a. bekræfte, at der ikke var tale om en arbejdsløshedsforsikring omfattet af pensionsbeskatningslovens § 49, og at låntager ikke havde fradragsret for renteudgifter betalt via forsikringsydelserne, hvis långiver tegnede de individuelle forsikringer hos forsikringsselskabet med låntager som den forsikrede.

Videre kunne Skatterådet bl.a. bekræfte, at låntager ved oprettelse af forsikringen ikke ville blive skattepligtig af forsikringsydelserne efter statsskattelovens § 4, hvis långiver tegnede de individuelle forsikringer med B Forsikring A/S med låntager som den forsikrede.

SKM2012.644.SR

Et selskab tilbød deres kunder en "arbejdsløshedsforsikring" tilknyttet et "kundekort". Selskabet var dog forsikringstager og ejer af forsikringen og selskabets kunder de forsikrede. Kunderne var derfor ikke direkte aftalepart i forsikringen, men skulle betale et tillæg til varekøbet for forsikringsdækningen. Skatterådet kunne bekræfte, at kundens "tillægsbetaling for varekøbet/præmieindbetalingen" ikke var fradragsberettiget for kunden, jf. PBL § 49, stk. 1, idet kunden ikke var forsikringstager og ejer af forsikringen. Skatterådet kunne omvendt bekræfte, at udbetalinger fra forsikringsselskabet til spørger i tilfælde af en kundes arbejdsløshed ikke var skattepligtige for kunden.

TfS 1992.495.LR

Ligningsrådet blev anmodet om bindende forhåndsbesked om de skattemæssige konsekvenser af en forbrugslånsforsikring, der kom til udbetaling ved låntagerens død som følge af ulykke eller sygdom, ved tab af erhvervsevne eller ved ufrivillig arbejdsløshed. Ligningsrådet udtalte, at forsikringen ikke kunne anses for omfattet af reglerne i PBL. Långiver (forsikringstager) ville være indkomstskattepligtig af udbetalinger fra forsikringen med fradragsret for den samtidige nedskrivning af lånekontoen. Långiveren ville endvidere havde fradragsret for forsikringspræmierne. Låntageren (forsikrede) ville ikke være skattepligtig af udbetalinger fra forsikringen, idet nedskrivningen af lånekontoen måtte anses som en gældseftergivelse. Et eventuelt fradrag for renteudgifter på lånet skulle dog korrigeres med rentedelen af den af forsikringen overtagne betalingsforpligtelse ved begivenhedens indtræden

Den juridiske vejledning 2022-2, afsnit C.A.10.1.1 Lovens baggrund og formål

[…]

Ved ejeren forstås den person, som har ejerbeføjelser i henhold til forsikringsaftalen, herunder navnlig retten til at modtage forsikringsydelser, så længe han eller hun lever, og til at bestemme, hvem der skal være modtage forsikringsydelser efter hans eller hendes død, samt til at disponere over forsikringen ved genkøb eller lignende, i det omfang, sådan disposition er mulig, jf. bemærkningerne til den oprindelige pensionsbeskatningslov nr. 310 af 9. juni 1971. Loven hvilede på betænkning nr. 419 fra 1966. Lovforslaget L 26 af 7. oktober 1970 og betænkningen indeholder fortsat betydelige bidrag til fortolkningen af visse af reglerne i loven, selvom loven siden 1971 er blevet ændret betydeligt.

[…]

Den juridiske vejledning 2022-2, afsnit C.A.10.4.1.1 Arbejdsløshedsforsikring og seniormedlemskabskontingent

Det er ejeren, eller den der efter ejerens død efter bestemmelserne i policen er berettiget til udbetalingerne, der er indkomstskattepligtig. Se PBL § 55.

Det er ejeren, eller den der efter ejerens død efter bestemmelserne i policen er berettiget til udbetalingerne, der er indkomstskattepligtig. Se PBL § 55.

SKM2018.80.SR angik et udenlandsk forsikringsselskab, der påtænkte at udbyde en kreditorforsikring med arbejdsløshedsdækning til kunder i danske pengeinstitutter gennem en gruppeforsikring tegnet med pengeinstituttet.

I tilfælde af en kundes ufrivillige arbejdsløshed og såfremt en række betingelser var opfyldt, ville forsikringsselskabet dække kundens renter og afdrag på privatlån ved, at forsikringsselskabet betalte ydelserne på lånet direkte til kundens kreditor på kundens vegne.

Pengeinstituttet betalte forsikringspræmien til forsikringsselskabet. Ved tilslutningen til forsikringsordningen betalte kunderne imidlertid et gebyr til pengeinstituttet. Kunderne havde derved indirekte betalt forsikringspræmien.

Skatterådet fandt, at kunderne både ville være de forsikrede i og ejerne af den påtænkte kreditorforsikring, og anså derfor forsikringen for at være en arbejdsløshedsforsikring omfattet af PBL § 49.

Kunderne var indkomstskattepligtige af de ydelser på lånet, forsikringsselskabet betalte til deres kreditor, jf. PBL § 49, stk. 2, jf. PBL § 55.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1

Pensionsbeskatningslovens § 55

Indkomstskattepligten i henhold til § 20, § 46, stk. 1, § 49, stk. 2, § 53, § 53 A, stk. 2, 3 og 5, og § 53 B, stk. 6, påhviler ejeren, den pensionsberettigede, den, der efter ejerens eller den pensionsberettigedes død i henhold til bestemmelserne i policen m.v. er berettiget til de pågældende udbetalinger, den pågældende direktør eller den eller dem, der efter direktørens død er berettiget til udbetalinger af eller fra ordningen. Indkomstskattepligten i henhold til § 20, stk. 1, nr. 4, og § 46, stk. 1, påhviler dog ejerens, eller den pensionsberettigedes fraskilte eller fraseparerede ægtefælle, når ydelserne tilfalder ægtefællen i kraft af udlodning ved skifte af fællesbo eller den, der efter ægtefællens død i henhold til policen m.v. er berettiget til pension, jf. § 30, stk. 2.

Praksis

Se spørgsmål 1

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4

Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f.Eks.:

[…]

e. af Rente eller Udbytte af alle Slags Obligationer, Aktier og andre inden- eller udenlandske Pengeeffekter, saa og af udestaaende Fordringer og af Kapitaler, udlaante her i Landet eller i Udlandet, med eller uden Pant, mod eller uden Forskrivning. Som Udbytte af Aktier og Andelsbeviser skal anses alt, hvad der af vedkommende Selskab er udbetalt Aktionærer eller Andelshavere som en Del af det af Selskabet i sidste eller i tidligere Regnskabsaar indtjente Overskud, hvad enten Udbetalingen finder Sted som Dividende, som Udlodning ved Selskabets Likvidation eller lignende eller ved Udstedelse af Friaktier. Friaktier, der tildeles et Selskabs Aktionærer, bliver at henregne til Modtagerens Indkomst med et Beløb, svarende til deres Paalydende, og i Tilfælde, hvor Aktier udstedes mod Vederlag, som dog er mindre end deres Paalydende, skal et Beløb, svarende til Forskellen mellem Tegningskursen og Aktiernes Paalydende, ligeledes medregnes til Modtagerens skattepligtige Indkomst.

Praksis

Se spørgsmål 1

Spørgsmål 4

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1

Spørgsmål 5

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e

Ved Beregningen af den skattepligtige Indkomst bliver at fradrage:

Renter af Prioriteter og anden Gæld, samt hvad der er anvendt til blot Vedligeholdelse eller Forsikring af de af den skattepligtiges Ejendele, hvis Udbytte beregnes som Indkomst. Derimod kan ikke fradrages, hvad der af den skattepligtige er anvendt til Afdrag paa hans Gæld, hvilket ogsaa gælder om Fideikommisbesidderes Afdrag paa Fideikommissets Gæld.

Praksis

SKM2014.643.SR - se også under spørgsmål 2

Ved en forsikringsordning, hvor et forsikringsselskab forpligtede sig til at betale renter og afdrag på forsikringstagerens gæld til låntager under forsikringstagerens ufrivillige ledighed, ansås forsikringstager fortsat som debitor med forpligtelse til at betale renter og afdrag til låntager, hvis låntager ikke var part i forsikringsordningen. Forsikringstageren bevarede derfor fradragsret for rentebetalingerne i denne periode.

Hvis låntager derimod var part i forsikringsordningen og i medfør heraf accepterede, at forsikringsselskabet midlertidigt indtrådte som debitor, havde forsikringstageren ikke fradragsret for renteudgifter betalt via forsikringsydelserne, idet forsikringstageren i denne periode ikke var retligt forpligtet til at betale renterne til låntager.

Hvis långiver via forsikringsaftalen accepterede, at låntager ikke længere havde en betalingsforpligtelse for gælden, var låntager ikke længere debitor og havde derfor heller ikke i denne situation fradragsret for renter betalt via forsikringsydelserne.

LSRM 1975.175

I 1969-1970 aftalte A med sin mor, at han for egen regning skulle ombygge hendes hus, så 1. sal blev indrettet som bolig for ham. Til finansiering af byggeriet blev der optaget lån, som formelt skete i morens navn og med ejendommen som pantsikring. A havde aftalt med sin mor, at han skulle betale alle ydelser vedrørende lånene og stigningen i ejendomsudgifterne som følge af ombygningen. As mor havde til udligning af den værdistigning, der var tilført ejendommen, påtaget sig en gæld over for A på 130.000 kr. A kunne ikke opfattes som skyldner vedrørende lånene, og As betaling af ydelserne havde karakter af en ikke fradragsberettiget boligudgift. Desuden skulle A beskattes af renteindtægten fra sin mor, da den blot havde karakter af en reduktion af As boligudgift.

SKM2001.176.SR

Landsretten lagde til grund, at låneforløbet forud for anpartsselskabets låneoptagelse i Sparekassen B begyndte med optagelsen af et personligt lån for sagsøgeren A i 1987. A benyttede en grund som sikkerhed for lånet og fik fra selskabet, der formelt stod som ejer, løfte om, at A kunne sælge grunden, og at A kunne disponere over købesummen i forbindelse med et sådant salg. Provenuet af det lån, som anpartsselskabet optog, blev brugt til nedskrivning af As personlige lån, og A udstedte i den forbindelse over for den formelle ejer en ubetinget friholdelseserklæring, lige som renterne af selskabets lån blev betalt af As personlige midler. I regnskabsmæssig henseende behandlede A også over for skattemyndighederne grunden og låneforpligtelserne som sine.

Det er en betingelse for at opnå fradrag for renteudgifter efter SL § 6, stk. 1, litra e, at der foreligger en retlig forpligtelse både til at betale gælden og til at forrente den. Der påhvilede ikke A en sådan forpligtelse overfor Sparekassen B, idet debitor ifølge lånet var F1 ApS, mens A i forhold til Sparekassen B alene hæftede subsidiært som selvskyldnerkautionist. I forhold til F1 ApS indebar friholdelseserklæringen af 11. februar 1991 sammenholdt med låneforløbet forud for anpartsselskabets låneoptagelse i Sparekassen B, anvendelsen af provenuet af lånet og As regnskabsmæssige behandling af lånet, at der fandtes at have påhvilet sagsøgeren en aktuel gæld over for F1 ApS med forpligtelse til at forrente den med den af Sparekassen B krævede rentesats.

Der påhvilede ikke selvskyldnerkautionist en aktuel gældsforpligtelse over for pengeinstitut.

Den juridiske vejledning 2022-2, afsnit C.A.11.2.2.1 Retligt forpligtet til at betale renter

[…]

Regel

For at renteudgifter kan fradrages, skal der være en låneaftale, som både indeholder en retlig bindende forpligtigelse til at betale gælden og forrente gælden. Det er en betingelse for fradrag, at dette kan dokumenteres. Reglen om, at renteudgifter skal opfylde visse betingelser for at kunne fradrages, har dannet sig ud fra praksis.

Ved vurderingen af, om der er en reel fordring mod debitor, bliver der bl.a. lagt vægt på, at pligten til at tilbagebetale gælden ikke er knyttet til uvisse fremtidige betingelser.

Hvis der er interessefællesskab mellem debitor og den påståede kreditor, har debitor en skærpet bevisbyrde for, at der foreligger en retligt bindende forpligtelse til at betale gæld og renter til kreditor. Der anses at være interessefællesskab mellem den påståede kreditor og debitor, hvis der fx er tale om familie- eller koncernforhold.

Der skal være tale om reelle renteudgifter. En beregnet rente, der ikke er vederlag for at stille kapital til rådighed, men betales for at tilgodese andre hensyn, kan ikke fradrages som en renteudgift.

Hvis baggrunden for, at der skal betales en rente, er et skattearrangement, kan skatteyderen ikke få fradrag for renter.

Den juridiske vejledning 2022-2, afsnit C.A.11.2.2.3 Aktuel gældsforpligtelse

[…]

Regel

Der er kun fradrag for renteudgifter, som vedrører en periode, hvor gældsforpligtigelsen er aktuel.

Eksempel

En ejendom blev overdraget med virkning fra 1. januar 1982 på grund af et retsforlig, som blev indgået den 29. december 1982.

Køber kunne ikke fradrage beregnede renter indtil 29. december 1982, da det var en forudsætning for fradrag, at der forelå en aktuel gældsforpligtelse, og den forelå først på tidspunktet for retsforliget. Se TfS 1988, 394 LSR.

Den juridiske vejledning 2022-2, afsnit C.A.11.2.2.4 Gælden påhviler den skattepligtige

[…]

Der foreligger kun et gældsforhold for den debitor, der hæfter direkte for gælden over for kreditor.

Uanset at debitor lægger rentebetalingen over på andre, kan retten til at foretage fradrag for renter ikke overføres. Se fx LSRM 1975.175.

Det kan være vanskeligt at afgøre, hvordan fordelingen af hæftelsen skal være, når flere sammen har lånt penge. Fx fordi de ejer en fast ejendom sammen.

Hvis det kun er den ene, som hæfter for et lån, er det kun denne, der kan få fradrag for renteudgifter, uanset at ejendommen, som lånet er brugt til at købe, og som er stillet til sikkerhed for lånet, ejes af begge.

Hvis de hæfter pro rata for et fælles lån, kan de hver især foretage fradrag for den del af renteudgifterne, de hæfter for. Hvis de fx hæfter pro rata for halvdelen af lånet, kan de hver især fratrække halvdel af renteudgifterne.

Er der solidarisk hæftelse, hvilket der ofte er ved belåning af fast ejendom, er det vanskeligt at afgøre, hvem der skal have fradrag for renteudgifter, da det i praksis er accepteret, at der ved aftale mellem debitorerne kan ske en forskydning af hæftelsen mellem parterne med den konsekvens, at rentefradragsretten forskydes tilsvarende. Forskydningen kan indebære, at kun den ene part har fradrag for renter, selvom begge stadig hæfter overfor kreditor.

[…]

Spørgsmål 6

Lovgrundlag

Se spørgsmål 3

Praksis

Se spørgsmål 1

Spørgsmål 7

Lovgrundlag

Se spørgsmål 3

Praksis

SKM2007.172.LSR

Landsskatteretten anså en spilleragent for rette indkomstmodtager af honorarer, som han modtog fra fodboldspillere, som han var agent for, uanset at han påtænkte at give afkald på beløbene til fordel for selskab, han selv ejede. Afkaldet måtte anses for dispositivt, da han ved afkaldet havde bestemt, hvordan beløbene skulle bruges.

LSRM 1973.122

Sagen handlede om afkald på indtægt inden retserhvervelse. Skatteyder havde som tilforordnet ved et folketingsvalg ret til at modtage et diætbeløb fra kommunen. Han havde imidlertid ca. en uge før valget overfor kommunen givet afkald på diætbeløbet, hvilket blev bekræftet af kommunen. Da klageren ikke havde været forpligtet til at modtage det omhandlede diætbeløb, og da hans afkald på beløbet inden folketingsvalget måtte betragtes som bindende, skulle beløbet ikke medregnes i hans skattepligtige indkomst.

Den juridiske vejledning 2022-2, afsnit C.A.1.2.1 Beskatningstidspunkt

[…]

Hovedregel - retserhvervelsesprincippet

Retserhvervelsesprincippet

Retserhvervelsesprincippet indebærer, at beskatning som udgangspunkt sker på det tidspunkt, hvor en skattepligtig person får et formuegode. Det følger af, at ikke kun penge, men også "formuegoder af pengeværdi" er skattepligtige. Se SL § 4.

Allerede på det tidspunkt, hvor en person har et krav på fx en betaling, har vedkommende et formuegode i form af et retskrav på betaling. Efter retserhvervelsesprincippet sker beskatningen på det tidspunkt, hvor der er et sådant retskrav - uanset om personen faktisk får betalingen.

Er der en retstvist om retten til en indkomst, der ikke allerede er overdraget, vil indkomsten normalt først være endelig erhvervet, når rettens eksistens er fastslået ved dom eller forlig. Se blandt andet LRSM 1971.14, LRSM 1972.108, LRSM 1975.128, TfS 1997,11 LSR og TfS 2000,953 HRD.

I praksis kan det i mange situationer diskuteres, hvornår der endeligt er erhvervet ret til et formuegode. Retserhvervelsesprincippet giver dermed ikke altid et klart svar på, hvornår beskatningstidspunktet er. Desuden er retserhvervelsesprincippet på forskellig måde modificeret blandt andet af kildeskattelovens regler om udbetaling og indeholdelse af skat ved a-indkomst.