Sagens parter

A

(v/advokat Michael Amstrup)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Malthe Gade Jeppesen)

Retten i Glostrup har den 8. januar 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS25376/2019-GLO).

Afgørelsen er truffet af Landsdommerne

Peter Thønnings, Annette Dam Ryt-Hansen og Louise Christophersen.

Påstande

Appellanten, A, har som for byretten principalt nedlagt påstand om, at hans skatteansættelser for indkomstårene 2005-2014 nedsættes til det selvangivne, subsidiært at hans skatteansættelser for 2005-2014 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Director, G1, IP, F1-bank, har ved mail af 31. marts 2021 på anmodning fra advokat Michael Amstrup bekræftet, at A ikke var "beneficial owner" eller på anden vis ejer af den konto, der var registret til G2. Det fremgår videre af mailen, at F1-bank er undergivet tilsyn af (red. navn på Y1-lands finanstilsyn fjernet), det Y1-lands finanstilsyn. Banken er en del af G3-gruppen, der i mailen betegnes som en af verdens førende finansielle institutioner, og undergivet robuste compliance regulativer.

Forklaringer

A har afgivet supplerende forklaring.

A har forklaret, at han grundet en blodprop i 2019 og sine helbredsmæssige forhold i øvrigt foretrækker at tale engelsk, men at han forstår dansk. Det var hans ældste bror, KS, der anmodede ham om at deltage i et møde med F1-bank med henblik på at oprette en konto i banken. Han var bekendt med, at hans bror havde indsat nogle midler, der var optjent i Y2-land. Han modtog ikke kontoudtog fra banken. Efter åbning af bankkontoen i 2003 havde han ikke mere med kontoen at gøre. KS var den primære kontohaver, hvilket også banken betragtede ham som og agerede efter.

Han var i Y2-land den 15. april 2005, da hans bror havde anmodet ham om at underskrive nogle dokumenter. KS oplyste, at han ville overføre midlerne til en trust i Y1-land. KS sagde også, at 2/3 af midlerne ville tilhøre appellanten. Grundet den usikre situation, der opstod i kølvandet på terrorangrebet i New York den 11. september 2001, ville KS flytte familieformuen ud af Y2-land. KS havde været i Y1-land og talt med banken, inden KS anmodede ham om at komme til Y2-land. Det var baggrunden for oprettelse af den "Asset allocation agreement", der blev indgået den 15. april 2005.

Han deltog ikke i de tre møder med banken, der er angivet i den oversigt, som F1-bank har udarbejdet om klientforholdet. Det var KS og LU, der deltog i møderne. Han har alene deltaget i et møde med banken i Y1-land i 2003.

Der blev ikke indsat 3 mio. dollars på den første konto. Beløbet blev rettelig indsat på den anden konto, der blev oprettet i KSs navn.

Det var først i 2015, at han fik oplysninger om, at hans søn, MU, havde kiggeadgang til kontoen.

Advokat NP må have misforstået ham, når han i det sagsnotat, der er oprettet af SKAT den 30. juni 2015, er citeret for at have oplyst, at det var F1-bank, der kontaktede A og foreslog, at pengene skulle flyttes til et offshore selskab, idet der efter nye regler ellers skulle tilbageholdes 15 % i skat.

Han er enig i og kan tiltræde den erklæring, der er afgivet af LU den 5. oktober 2015 vedrørende G4 og G2.

Det var advokat NP, der rådede ham til at udstede erklæringen af 12. juli 2015 om indsættelserne i F1-bank og overførslen til fonden G2. Erklæringen er forfattet og skrevet af advokat NP. Han havde ikke indflydelse på ordlyden.

Advokat NP sendte aldrig udkast til mails eller anden korrespondance med SKAT til ham. Han var meget naiv og havde aldrig før været indblandet i en skattesag. Han blev derfor meget overrasket over korrespondancen med SKAT, da han søgte om aktindsigt i 2016.

Han havde alene en indirekte andel af familieformuen, og han kunne således ikke kræve sine 2 mio. USD udbetalt, ligesom han aldrig har fået udbetalt noget fra familieformuen. Da KS afgik ved døden, overtog KSs søn varetagelsen af familieformuen.

Han mødte først LU personligt i begyndelsen af 2015, og dermed efter at skattesagen var indledt.

Han var ikke bekendt med, at hans søn havde kiggeadgang til kontoen i F1-bank, eller hvorfor MU skulle have kiggeadgang hertil. Det var måske, fordi KS ikke havde stor erfaring eller indsigt i it-mæssige forhold og derfor havde brug for bistand fra et yngre og mere it-kyndigt familiemedlem.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

A har yderligere til støtte for anbringendet om, at indestående på depotet i F1-bank ikke tilhørte ham, anført, at det i overensstemmelse med gamle traditioner i velhavende Y2-land familier var familiens overhoved, der bestemte og kontrollerede alle familiens aktiver. Ordningen, der er beskrevet i de fremlagte redegørelser fra Y2-land advokater, kan sammenlignes med en familiefond, hvor det enkelte medlem ikke har et direkte krav, der kan forlanges udbetalt, men en andel af den fælles formue, som fondens ledelse diskretionært bestemmer over. A, der havde dansk pas, havde som den eneste i familien mulighed for at oprette en konto i Y1-land. Kontoen blev udelukkende oprettet til at varetage den samlede families interesser.

I foråret 2005 modtog familien rådgivning om investering af familiens formue af en af F1-bank anbefalet trustee, LU. Efter hans rådgivning og efter Y1-land praksis blev der stiftet en familiefond, som ejer et offshore selskab, hvor den aftalte del af familiens formue skulle indsættes og investeres. En del af familiens likvide formue på i alt 3 mio. USD fra blev herefter indsat på den til selskabet G2 nyoprettede depotkonto med kontonummer X1-kontonummer.

Det fremgår således af udskriften fra F1-bank, at der den 30. juni 2005 er foretaget en "dernierre modification" på den konto, som A havde oprettet. Der registreres herefter ændring af kundens navn til G2., og fra december 2005 til februar 2007 stiger indeståendet på kontoen med 1,2 mio. USD hidrørende fra midler fra Y2-land. F1-bank har ved erklæring af 12. oktober 2018 redegjort for og bekræftet, at banken havde begået en fejl med hensyn til registreringen, da åbningsformular A blev ændret i 2005, idet den korrekte "beneficial owner" var OM, der er i familie med A. Oplysningerne herom bekræftes af erklæringen fra myndighederne på Y3-ø and Y4-ø.

Det bestrides, at LU, der har et almindeligt professionsansvar, har en personlig interesse i, at A ikke beskattes af midlerne i depotet. Det bestrides videre, at det var A, der deltog i de tre møder med F1-bank. A var ikke tegningsberettiget i G2 og kunne ikke disponere over selskabets konto.

I den fremlagte mail af 31. marts 2021 fra IP, F1-bank, redegøres der nærmere for bankens uafhængighed og de regulatoriske krav, der er gældende for det finansielle marked, som F1-bank agerer i. Det bestrides derfor, at F1-bank er en ikke-uafhængig part.

Advokat NPs oplysninger til SKAT bærer tydeligt præg af, at han intet reelt kendskab havde til sagens skattemæssige eller faktiske forhold. Herudover havde advokat NP løbende drøftelser med Skattestyrelsen uden at konferere med A.

Offshore selskaber er efter praksis selvstændige skattemæssige enheder, således at beskatningen af afkastet på selskabernes konti skal ske hos selskaberne og ikke hos den bagved stående person.

Særligt vedrørende fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. stk. 2, er det yderligere gjort gældende, at det følger af Højesterets dom af 13. december 2021, trykt i U.2022.820, at kundskabstidspunktet løber fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen konstaterer det forhold, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse. Det er derfor uden betydning for vurdering af kundskabstidspunktet, om Skattestyrelsen forholder sig til de modtagne oplysninger, eller om Skattestyrelsen kan sende en agterskrivelse. Ordlyden "alene ved at sammenholde oplysninger" i Højesterets dom viser, at det ikke suspenderer varslingsfristen, at Skattestyrelsen ikke er i besiddelse af alle relevante oplysninger for at kunne sende en agterskrivelse. Det er således uden betydning for vurderingen af kundskabstidspunktet, om Skattestyrelsen er i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt beløbsmæssig ændring af skatteansættelsen, idet skattemyndighederne i mangel af konkrete oplysninger er berettiget til at foretage et skøn.

Da Skattestyrelsen den 30. juni 2015 bekræftede, at sagen ville blive sendt til ansvarsvurdering, var Skattestyrelsen allerede på dette tidspunkt kommet til kundskab om, at en skatteansættelse var urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldtes grov uagtsomhed eller forsætlige forhold. Den 10. august 2015 fik Skattestyrelsen positiv viden, der underbyggede den første antagelse om, at der forelå grov uagtsomhed, og sagen blev den 26. august 2015 overdraget til afdelingen "Særlig Kontrol". Det gøres derfor gældende, at 6-måneders reglen skal regnes fra et af disse tidspunkter, hvorfor Skattestyrelsen skulle have sendt en agterskrivelse i perioden fra den 30. december 2015 til den 26. februar 2016. Da agterskrivelsen først blev sendt den 5. april 2016, er fristen ikke overholdt.

Skatteministeriet har heroverfor anført, at der ikke ved Højesterets dom af 13. december 2021, trykt i U.2022.820, vedrørende skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er ændret ved den praksis, der følger af Højesterets domme trykt i U.2018.3845 og U.2018.3603. SKAT skal således både være i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt beløbsmæssig ændring af skatteansættelsen og til at vurdere, om der er grundlag for at foretage en ekstraordinær genoptagelse som følge af mindst grov uagtsomhed efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

SKAT har i hele perioden løbende modtaget dele af det materiale, som SKAT havde indkaldt, ligesom SKAT løbende gennem hele perioden har sagsbehandlet på sagen. Først den 20. januar 2016 modtog SKAT det sidste materiale fra A, ligesom han oplyste, at han "endegyldigt" ikke kunne fremkomme med yderligere materiale og oplysninger. Det var derfor først på dette tidspunkt, at SKAT havde det fornødne grundlag for at fremsende forslag til afgørelse af 5. april 2016. Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er derfor overholdt.

Det forhold, at sagsbehandleren ved telefonsamtalen den 30. juni 2015 oplyste, at sagen ville blive sendt til ansvarsvurdering, ændrer ikke herpå. Telefonsamtalen blev afholdt forud for, at A havde besvaret materialeindkaldelsen, ligesom det blev aftalt, at As daværende advokat ville vende tilbage efter yderligere drøftelser med A.

Landsrettens begrundelse og resultat

Ejerforholdet til midlerne i depot X1-kontonummer i F1-bank 

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at A ikke har godtgjort, at midlerne i depot X1-kontonummer i F1-bank ikke tilhørte ham.

Det tiltrædes således, at det under de omstændigheder, der er anført i dommen, herunder oplysningerne i den oversigt over kundeforholdet, der er udarbejdet af F1-bank, den erklæring, der er udstedt af A den 12. juli 2015, SKAT’s telefonnotat af 30. juni 2015 og det forhold, at As søn havde kiggeadgang til kontiene i F1-bank, påhviler A at godtgøre, at midlerne i depotet ikke tilhørte ham, hvilken bevisbyrde han ikke har løftet.

Landsretten tilsidesætter derfor As forklaring om, at det var advokat NP, der egenhændigt havde udarbejdet erklæringen af 12. juli 2015, uden at A fik indflydelse på hverken erklæringens indhold eller ordlyd, som utroværdig. På samme grundlag har landsretten tilsidesat As forklaring om, at advokat NP havde misforstået ham, da advokaten talte med SKAT den 30. juni 2015, og at advokaten generelt korresponderede med SKAT om As forhold uden at inddrage ham.

Af de af byretten anførte grunde tiltrædes det videre, at den af LU udstedte erklæring og afgivne forklaring samt erklæringer fra F1-bank og familiemedlemmer under disse omstændigheder ikke kan føre til en anden vurdering.

Da det således lægges til grund, at depotet i F1-bank tilhørte A, påhviler det ham også at godtgøre, at alene 2/3 af indeståendet tilhørte ham, og at 1/3 af indeståendet tilhørte hans familie. Det lægges til grund, at A trods opfordret hertil ikke har fremlagt kontoudskrifter, overførselsbilag eller anden dokumentation for, at hans familie havde overført 1,1 mio. USD til depotet. Da den fremlagte erklæring, der er dateret den 15. april 2005, og den næsten 11 år senere i januar 2016 af KS udstedte erklæring herefter ikke kan føre til en anden vurdering, findes det ikke godtgjort, at A alene ejede 2/3 af indeståendet på depotet.

Det lægges efter en samlet vurdering af det sagsnotat, der er oprettet af SKAT den 30. juni 2015, A erklæring af 12. juli 2015 , F1-banks notat fra kundesamtalen den 13. april 2005 samt det forhold, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at midlerne skulle være overdraget til fonden G2, til grund, at PB også efter juni 2005 var den reelle ejer af midlerne på depotet. Den af F1-bank den 12. oktober 2018 udstedte erklæring om, at den rigtige "beneficial owner" af depotet er OM, kan ikke føre til et andet resultat. Der er herved blandt andet lagt vægt på, at de i erklæringen nævnte dokumenter, herunder brevet af 28. maj 2010 og formular A, der førte til, at F1-bank ændrede de registrerede oplysninger om "beneficial owner", ikke er fremlagt under sagen.

Med samme begrundelse findes den af myndighederne på Y3-ø and the Y4-ø den 10. november 2016 udstedte erklæring ikke at kunne føre til en anden vurdering.

Skattestyrelsens skøn over værditilvæksten i depotet

Det lægges til grund, at A trods opfordret hertil ikke har fremlagt kontoudskrifter vedrørende depoterne i F1-bank.

Det tiltrædes derfor, at Skattestyrelsen har været berettiget til at opgøre den skattepligtige værditilvækst i depotet skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Det tiltrædes videre, at skønnet alene kan tilsidesættes, hvis det er udøvet på et forkert grundlag, eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, og at A har bevisbyrden herfor.

Skattestyrelsen har udøvet sit skøn på baggrund af "list of income" for årene 2005-2009 samt for årene 2005 og 2010-2014 på baggrund af den årlige pensionsafkastprocent, der er offentliggjort af (red. navn på hjemmeside fjernet).

A findes ikke ved fremlæggelse af erklæringen af 15. august 2018 fra F2-bank, der er ensidigt indhentet inden sagens anlæg, og som primært indeholder overordnede betragtninger om forvaltningsomkostninger og forholdet mellem kursværdi af udenlandske og danske værdipapirer, eller på andet grundlag at have godtgjort, at Skattestyrelsens skøn er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Henset til at A ikke har fremlagt dokumentation for, at det beløb, der i 2010 indestod på depotet i F1-bank, blev overført til en diskretionær fond i Y2-land, findes der heller ikke grundlag for at tilsidesætte det udøvede skøn i perioden efter, at A afbrød samarbejdet med F1-bank.

Landsretten tiltræder herefter, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens skøn over den skattepligtige værditilvækst for indkomstårene 20052014.

Ekstraordinær genoptagelse af As skatteansættelser for 2005-2007 og 20092011

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ekstraordinær ansættelse efter stk. 1, nr. 5, kun kan foretages, hvis den varsles af SKAT senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant. Det er ved Højesterets domme af 30. august og 26. september 2018 (U.2018.3603 og U.2018.3845) og 13. december 2021 (U.2022.820) fastslået, at kundskabstidspunktet må anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.

Det tiltrædes, at A i hvert fald ved grov uagtsomhed har undladt at selvangive afkastet af midlerne i depotet.

Det lægges som ubestridt til grund, at SKAT i foråret 2015 modtog oplysninger fra de Y5-land skattemyndigheder om et større antal depoter i F1-bank, herunder oplysninger om As tidligere engagement med banken. Det lægges videre til grund, at SKAT den 18. juni 2015 anmodede A om at fremsende nærmere præciserede oplysninger, og at der herefter blev holdt en række telefoniske møder med advokat NP, og at A løbende fremsendte materiale. Under en telefonsamtale den 16. september 2015  oplyste advokat NP, at A "var i gang med at hente oplysninger", hvorefter man aftalte, at SKAT ville sende en ny materialeindkaldelse. Der blev herefter sendt en materialeindkaldelse den 21. september 2015, og efter modtagelse af yderligere materiale fra A blev der den 3. december 2015 sendt endnu en materialeindkaldelse. Den 20. januar 2016 fremsendte advokat NP yderligere materiale og meddelte, at A endegyldigt ikke kunne fremkomme med yderligere oplysninger.

Efter sagens karakter, herunder karakteren af de oplysninger som A løbende fremsendte, finder landsretten herefter - uanset at Skattestyrelsen allerede den 30. juni 2015 meddelte, at sagen ville blive sendt til ansvarsvurdering - at skattemyndighederne først den 20. januar 2016 var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse.

Landsretten finder derfor, at varslingsfristen i § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke var overskredet, da Skattestyrelsen sendte sin agterskrivelse den 5. april 2016 til A.

Det tiltrædes herefter, at der ikke er grundlag for at tage hverken As principale eller subsidiære påstand til følge.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 250.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb, herunder hovedforhandlingens varighed.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 250.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.