Selskab - investering i kryptovaluta - spekulation - stablecoins - finansiel kontrakt


Dato for udgivelse	09 jun 2022 12:46
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal	31 maj 2022 10:28
SKM-nummer	SKM2022.300.SR
Myndighed	Skatterådet
Ansvarlig styrelse	Skattestyrelsen
Sagsnummer	21-0612741
Dokument type	Bindende svar
Overordnede emner	Skat
Overemner-emner	Selskabsbeskatning
Emneord	Kryptovaluta - spekulation - stablecoins - finansiel kontrakt
Resumé	Selskab A var stiftet med det formål at foretage investering i kryptovaluta. Selskabets tre anpartshavere var beskæftiget som henholdsvis fysioterapeut, digital salgskonsulent og konsulent i et analyseinstitut. Anpartshaverne havde i længere tid personligt investeret i kryptovaluta og havde en interesse herfor. Hensigten med selskabet var at spekulere i værdistigninger i kryptomarkedet og skabe et afkast herpå. Selskabet ville investere i bitcoins og lignende kryptovalutaer, samt i tre forskellige stablecoins, hvis værdi var knyttet til den amerikanske dollar. Skatterådet bekræftede, at selskabets fortjeneste eller tab ved investeringer i bitcoins og tilsvarende skulle opgøres efter realisationsprincippet. Dette fulgte af, at bitcoins anses for et formuegode, hvor indkomst eller tab efter principperne i statsskattelovens §§ 4 og 5, skal være realiseret, før de påvirker indkomsten. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at opgørelsen af selskabets fortjeneste eller tab ved investeringer i stablecoins skulle opgøres efter realisationsprincippet. Skatterådet fandt, at de omhandlede stablecoins havde samme karakteristika som finansielle kontrakter, og derfor skulle beskattes efter kursgevinstlovens § 29 om finansielle kontrakter. Af samme lovs § 33 følger, at gevinst og tab på sådanne kontrakter opgøres efter lagerprincippet. Skatterådet bekræftede, at anskaffelsessummen ved delafståelse af kryptovaluta skulle opgøres efter FIFO-princippet, såfremt kryptovalutaerne ikke kunne identificeres. I de tilfælde hvor kryptovalutaen kunne identificeres, skulle fortjeneste og tab opgøres aktiv for aktiv. Endvidere bekræftede Skatterådet, at veksling mellem kryptovalutaer skulle anses for afståelse og erhvervelse af kryptovaluta. Det var Skatterådets vurdering, at selskabets anskaffelser af kryptovaluta måtte anses for at ske i spekulationsøjemed. Selskabet ville derfor være omfattet af praksis i bl.a. SKM2018.458.SR, om at handelsomkostninger kan medregnes ved opgørelse af fortjeneste og tab på bitcoins, der er erhvervet i spekulationsøjemed. Det var derfor Skatterådets opfattelse, at selskabs udgift til gas fee - som betales ved køb af visse kryptovalutaer, som kompensation for energiforbruget - skulle henholdsvis tillægges anskaffelsessummen og fragå i afståelsessummen, da udgiften knyttede sig til selve handlen. Efter Skatterådets opfattelse kunne Spørger ikke anses for næringsdrivende med køb og salg af kryptovaluta, bl.a. fordi anpartshaverne savnede den for næring med handel med kryptovaluta fornødne professionalisme. Af den grund kunne Skatterådet ikke bekræfte, at selskabets investeringer kunne medføre, at anpartshaverne personligt blev anset for næringsdrivende med handel med kryptovaluta.
Hjemmel	Statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a Kursgevinstlovens §§ 29 og 33
Reference(r)	Statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a Kursgevinstlovens §§ 29 og 33
Henvisning	Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.B.1.8.1
Henvisning	Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.B.2.4.1.2
Henvisning	Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.C.2.1.3.2
Henvisning	Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.C.2.1.3.3.2
Henvisning	Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.C.2.1.3.3.3
Henvisning	Den juridiske vejledning 2022-2, afsnit C.B.1.8.1.
Henvisning	Den juridiske vejledning 2024-1, C.C.2.1.3.3.5.1
Henvisning	Den juridiske vejledning 2024-1, C.C.2.1.3.3.5.2
Henvisning	Den juridiske vejledning 2024-1, C.C.2.1.3.3.5.3
Henvisning	Den juridiske vejledning 2024-1, C.C.2.1.3.3.5.4

Spørgsmål

Kan Skatterådet bekræfte, at ved opgørelsen af selskabets fortjeneste eller tab ved investeringer i bitcoins og tilsvarende, skal dette opgøres efter realisationsprincippet?
Såfremt spørgsmål 1 ikke kan besvares bekræftende, kan Skatterådet så bekræfte, at opgørelsesmetoden skal ske efter lagerprincippet?
Kan Skatterådet bekræfte, at ved opgørelse af selskabets fortjeneste eller tab ved investeringer i stablecoins og tilsvarende produkter, skal dette opgøres efter realisationsprincippet?
Såfremt spørgsmål 3 ikke kan besvares bekræftende, kan Skatterådet så bekræfte, at opgørelsesmetoden skal ske efter lagerprincippet?
Kan Skatterådet bekræfte, at opgørelsen af fortjeneste og tab for kryptovaluta skal ske efter FIFO princippet?
Kan Skatterådet bekræfte, at fremgangsmåden i spørgsmål 5 også finder anvendelse, når der veksles mellem kryptovalutaer?
Såfremt spørgsmål 5 og 6 ikke kan besvares bekræftende, kan Skatterådet så bekræfte, at opgørelsen skal ske samlet for hele året?
Kan Skatterådet bekræfte, at ’gas fees’ skal behandles som en driftsomkostning for selskabet?
Såfremt spørgsmål 8 ikke kan besvares bekræftende, hvorledes skal ’gas fees’ i så fald behandles skattemæssigt?
Vil selskabets investeringer i kryptovaluta medføre, at anpartshaverne personligt anses for næringsdrivende med handel med kryptovaluta, såfremt disse personligt køber og sælger kryptovaluta?

Svar

Ja
Bortfalder
Nej
Ja
Ja, se dog indstilling og begrundelse
Ja, se dog indstilling og begrundelse
Bortfalder
Nej, se dog indstilling og begrundelse
Bortfalder
Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Baggrundsoplysninger

Selskab A er stiftet med det formål at foretage investering i kryptovaluta for anpartshavernes indskud og eventuelle løbende indskud ved kapitalforhøjelse samt lån til virksomheden for at forøge den investerede volumen. Selskabet skal med en diversificeret portefølje på kryptomarkedet skabe et driftsmæssigt overskud på sine investeringer og forøge sin værdi med forventet årlig udbetaling af udbytte til anpartshaverne.

Selskabets ene anpartshaver er beskæftiget som fysioterapeut, en anden er digital salgskonsulent, mens den tredje anpartshaver arbejder som konsulent hos et analyseinstitut. Fælles for anpartshaverne er, at de i længere tid personligt har investeret i kryptovaluta og har en interesse herfor. Hele hensigten med selskabet er således at spekulere i værdistigninger i kryptomarkedet og skabe et afkast herpå.

Kryptovaluta-systemet

Køb og salg af kryptovaluta foregår ikke mellem traditionelle pengeinstitutter, men derimod gennem en hjemmeside og sker altså ikke på et reguleret marked. På baggrund heraf er det derfor svært at anse denne form for valuta som en traditionel/officiel valuta, hvilket leder hen til de stillede spørgsmål.

Selskabet vil primært bruge handelsplatformene FTX og Binance, men kan ikke udelukke, at Uniswap og MetaMask samt andre børser også vil blive benyttet på sigt. Uniswap og MetaMask anvendes kun til swap mellem kryptovaluta. Det er typisk meget små projekter, som ikke findes på de større børser.

Selskabet vil som udgangspunkt handle med FIAT (valuta udstedt af en centralbank), men hvis den ønskede kryptovaluta ikke kan købes direkte hermed, vil der enten blive anvendt stablecoins, bitcoins eller ethereums. Selskabet forventer at have investeringer både på lang og kort sigt, hvorfor nogle kryptovaluta hurtigt vil blive købt og solgt, mens andre vil blive holdt i lang tid. Handlen med kryptovaluta vil ske på baggrund af grundig analyse, da det er et marked, som er præget af meget store udsving i værdi, hvorfor der både er mulighed for fortjeneste og tab.

Spørger har oplyst, at de har investeret i følgende kryptovalutaer:

Altcoins

Bitcoin, Ethereum: https://ethereum.org/en/, Cardano (Ecosystem): https://cardano.org, Solana (Ecosystem): https://solana.com, Terra (Ecosystem) : https://www.terra.money, Polkadot (Ecosystem): https://polkadot.network, Chainlink (Oracle): https://chain.link, FTX Token (Exhange-based Tokens): https://ftx.com, Theta Network (Ecosystem): https://www.thetatoken.org, SushiSwap (DeFi): https://sushi.com, THORChain (Ecosystem): https://thorchain.org, Moonriver (DeFi): https://moonbeam.network/networks/moonriver/, Step Finance (DeFi): https://step.finance, Raydium (DeFi): https://raydium.io, Oxygen (DeFi): https://www.oxygen.org, Ocean Protocol (DeFi): https://oceanprotocol.com

Stablecoins

USDT: https://tether.to, USDC: https://www.circle.com/en/usdc, BUSD: https://paxos.com/busd/

Skattestyrelsen har på de tre stablecoins hjemmesider indhentet nedenståede oplysninger om de aftalevilkår som stablecoins handles på.

Om Tether (USDT) fremgår blandt andet følgende på tether.to/en/legal:

“About Tether Tokens; General Restrictions: Tether issues and redeems Tether Tokens. Tether Tokens may be used, kept, or exchanged online wherever parties are willing to accept Tether Tokens. Tether Tokens are 100% backed by Tether’s Reserves. Tether Tokens are denominated in a range of Fiat. For example, if you purchase EURT, your Tether Tokens are 1-to-1 pegged to Euros. If you cause to be issued EURT 100.00, Tether holds Reserves valued at €100.00 to back those Tether Tokens. The composition of the Reserves used to back Tether Tokens is within the sole control and at the sole and absolute discretion of Tether. Tether Tokens are backed by Tether’s Reserves, including Fiat, but Tether Tokens are not Fiat themselves. Tether will not issue Tether Tokens for consideration consisting of the Digital Tokens (for example, bitcoin); only money will be accepted upon issuance. In order to cause Tether Tokens to be issued or redeemed directly by Tether, you must be a verified customer of Tether. No exceptions will be made to this provision. The right to have Tether Tokens redeemed or issued is a contractual right personal to you. Tether reserves the right to delay the redemption or withdrawal of Tether Tokens if such delay is necessitated by the illiquidity or unavailability or loss of any Reserves held by Tether to back the Tether Tokens, and Tether reserves the right to redeem Tether Tokens by in-kind redemptions of securities and other assets held in the Reserves. Tether makes no representations or warranties about whether Tether Tokens that may be traded on the Site may be traded on the Site at any point in the future, if at all."

Om Circle (USDC) fremgår blandt andet følgende på circle.com/en/legal/usdc-terms:

“Each USDC is intended to maintain a value of 1 USD. In order to issue 1 USDC, a corresponding 1 USD (or an equivalent amount of USD-denominated assets) is held in the USDC Reserves. Circle commits to redeem 1 USDC for 1 USD, subject to these Terms, applicable law, and any fees where applicable. While Circle may hold the USDC Reserves in interest-bearing accounts or other yield-generating instruments, you acknowledge that you are not entitled to any interest or other returns earned on such funds. USDC does not itself generate any interest or return for holders of USDC and only represents your right to redeem USDC for an equivalent amount of USD through your account with Circle."

Om Paxos (USDP) fremgår blandt andet følgende på paxos.com/stablecoin-terms-and-conditions/:

“3.9.1 In order to redeem PAX for US dollars through the Platform, you must have an Account. Your Account will have a unique redemption address to which you can send your PAX. Upon sending your PAX to your redemption address, the Company will credit your Account a corresponding amount of US dollars. For example, if you send 5 PAX to the identified redemption address, the Company will credit your Account with 5 US dollars. ALL REDEMPTIONS WILL BE ON A ONE-FOR-ONE BASIS, NOTWITHSTANDING ANY CHANGE IN THE MARKET VALUE OF PAX.

3.9.2 All PAX will be rounded down to the nearest US cent at conversion.

3.9.3 The Company will make commercially reasonable efforts to redeem your PAX quickly. It may take up to 1 business day for your Account balance to reflect the redemption. Once a conversion request has passed Compliance checks, it will be processed according to the conversion schedule here.

10.1.6 Paxos is NOT responsible for any crypto-asset market, and Paxos makes no representations or warranties concerning the value of any crypto-asset; and […]"

Spørgers opfattelse og begrundelse

Vedrørende spørgsmål 1 og 3

Da selskabet både vil investere i bitcoins og stablecoins, ønskes Skatterådets svar i relation til bitcoins og tilsvarende valuta samt i relation til stablecoins og tilsvarende produkter.

En stablecoin er en kryptovaluta, der (forenklet beskrevet) følger prisudviklingen i et aktiv, hvorimod bitcoins er en digital valuta, hvis værdi udelukkende er styret af forventninger til bitcoins’ værdi i fremtiden.

Udgangspunktet er, at selskaber skal lagerbeskattes af gevinster og tab på aktier og værdipapirer, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 5. Det betyder, at indkomstårets gevinst eller tab opgøres som forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstårets slutning og indkomstårets begyndelse. Der sker således beskatning af gevinst eller gives fradrag for tab, selv om aktierne ikke er solgt, og gevinsten eller tabet ikke er realiseret. Modsat gælder det for personer, som skal realisationsbeskattes af gevinster og tab på aktier og værdipapirer, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 1. Når realisationsprincippet anvendes medregnes gevinst og tab i skatteansættelsen for det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres, dvs. det indkomstår, hvor afståelsen finder sted.

Kryptovaluta anses som et formuegode, men det er ikke omfattet af kursgevinstloven, aktieavancebeskatningsloven eller anden særlovgivning på skatterettens område. Det betyder, at det er statsskattelovens §§ 4-6, der finder anvendelse både for selskaber og personer. Det betyder derfor efter statsskattelovens § 5, at gevinsten eller tabet skal være realiseret for at blive skattepligtig, da der kræves særskilt lovhjemmel til at beskatte urealiserede gevinster og tab. Dette gælder uanset, om der foreligger næring eller spekulation. Det er dagskursen for den valuta, man anskaffer, der afgør anskaffelsessummen, mens det er dagskursen for samme valuta, der afgør afståelsessummen. Forskellen mellem disse to summer vil udgøre enten gevinsten eller tabet. På baggrund af ovenstående er det derfor vores opfattelse, at selskaber skal realisationsbeskattes, da der ikke er hjemmel til lagerbeskatning, når de investerer i kryptovaluta.

Det er derfor Spørgers opfattelse, at Skatterådet skal besvare spørgsmål 1 og 3 med "Ja".

Herefter bortfalder spørgsmål 2 og 4.

Vedrørende spørgsmål 5, 6 og 7

Det følger af Den juridiske vejledning afsnit C.C.2.1.3.3.3, at ved delafståelse af kryptovaluta, der ikke kunne identificeres, skulle der foretages en opgørelse efter FIFO-princippet særskilt for hver type kryptovaluta. I de tilfælde hvor der ikke foreligger et identifikationsproblem, fandt Skatterådet derimod ikke grundlag for at anvende FIFO-princippet.

Der er imidlertid ikke taget stilling til princippet, når der veksles valuta, hvorfor Spørger ønsker bekræftet, at fremgangsmåden er ligesom for opgørelsen af fortjeneste for køb og salg af kryptovaluta.

Det er derfor Spørgers opfattelse, at Skatterådet skal besvare spørgsmål 5 og 6 med "Ja".

Herefter bortfalder spørgsmål 7.

Vedrørende spørgsmål 8 og 9

Ved køb af (visse) kryptovaluta skal der betales et såkaldt gas fee. Dette er en omkostning, som brugeren betaler for at kompensere for den computerenergi, der anvendes til at behandle og validere transaktioner på Ethereum - blockchain. Det særlige ved gas fees er, at de er reguleret efter udbud og efterspørgsel, således at priserne er variable. Størrelsen af det konkrete gas fee vil altid fremgå, inden der foretages et swap på Uniswap og MetaMask.

Det er derfor Spørgers opfattelse, at Skatterådet skal besvare spørgsmål 8 med "Ja".

Herefter bortfalder spørgsmål 9.

Vedrørende spørgsmål 10

Dette spørgsmål omhandler, hvorvidt anpartsselskabets investeringsvirksomhed vil have en afsmittende effekt på anpartshaverne.

Spørgsmålet om næring i relation til kryptovaluta er for nyligt beskrevet ved Skatterådets afgørelse i SKM2021.291.SR. Her fandt Skatterådet ikke, at spørgeren personligt kunne anses for næringsdrivende med køb og salg af kryptovaluta. Begrundelsen herfor var, at skatteyderen i den konkrete sag ikke havde den fornødne professionalisme, da vedkommende ikke havde været ansat i en virksomhed, der drev næringsvirksomhed med handel med kryptovaluta eller lignende aktiver, og at vedkommende ikke havde tilrettelagt sin handelsvirksomhed med henblik på en systematisk omsætning og rentabel drift.

Skattestyrelsens indstilling, som tiltrædes af Skatterådet i ovenstående afgørelse, beskriver, at det er de almindelige kriterier for næring, der finder anvendelse i relation til næringsbegrebet i forbindelse med køb og salg af kryptovaluta. Det beskrives, at praksis både angår fast ejendom og aktier.

Den juridiske vejledning afsnit C.H.2.3.2.4 beskriver, at ren aktiebesiddelse i et næringsdrivende aktieselskab ikke i sig selv leder til, at ejeren anses for næringsdrivende. Det kræves, at aktionærernes profession og aktive medvirken i selskabets drift kan bevirke, at aktionæren næringsbeskattes ud fra et afsmitningssynspunkt.

Det vil sige, at såfremt anpartshaveren i selskabet har bestemmende indflydelse i selskabet og ved siden af, som en del af deres almindelige/daglige virke, handler med kryptovaluta eller lignende aktiver, er Spørger af den opfattelse, at anpartshaverne skal anses som næringsdrivende med køb og salg af kryptovaluta.

Anpartshaverne har bestemmende indflydelse i selskabet, og investerer her igennem professionelt med køb og salg af kryptovaluta og har investeret forud for deltagelsen i selskabet.

Ud fra ovenstående og herunder den seneste afgørelse fra Skatterådet, mener Spørger, at anpartshaverne i selskabet også skal anses for næringsdrivende med handel med kryptovaluta som privatpersoner.

Det er derfor Spørgers opfattelse, at Skatterådet skal besvare spørgsmål 10 med "Ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at opgørelsen af selskabets fortjeneste eller tab ved investeringer i bitcoins og tilsvarende skal opgøres efter realisationsprincippet.

Begrundelse

Spørger har i den indsendte oversigt over kryptovaluta opdelt valutaerne i henholdsvis altcoins og stablecoins. Det lægges ved besvarelsen af dette spørgsmål til grund, at kryptovaluta anført under altcoins er dem, som anses som "bitcoins og tilsvarende", og at alle disse kryptovaluta derfor har karakteristika svarende til bitcoins.

Besvarelsen er begrænset til kun at gælde opgørelsen af fortjeneste eller tab ved bitcoins og tilsvarende, som er anskaffet ved almindeligt køb og afstået ved almindeligt salg.

Skatterådet fandt i SKM2014.226.SR, at bitcoins udgør et formuegode, der ikke er omfattet af kursgevinstloven men af statsskattelovens § 5. Skattestyrelsen lægger derfor ved besvarelsen til grund, at alle de omhandlede kryptovalutaer udgør formuegoder.

Det er et grundlæggende princip, at en indkomst og eller et tab skal være realiseret, før de påvirker indkomsten. Princippet udledes af statsskattelovens § 4 sammenholdt med statsskattelovens § 5, hvorefter værdiforøgelser og værditab på den skattepligtiges formuegenstande ikke påvirker indkomsten.

Realisationsprincippet fraviges dog i tilfælde, hvor der gælder særlige regler om, at der i stedet skal anvendes et lagerprincip. Det gælder ikke sådanne særlige regler for opgørelsen af fortjeneste og tab på formuegoder.

Realisationsprincippet finder anvendelse, uanset om der foreligger næring eller spekulation.

Skattestyrelsen har i spørgsmål 8 og 10 taget stilling til, om Spørgers køb og salg af bitcoins og tilsvarende udgør næring eller spekulation.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, såfremt spørgsmål 1 ikke kan besvares bekræftende, at opgørelsesmetoden skal ske efter lagerprincippet.

Begrundelse

Da spørgsmål 1 besvares bekræftende, bortfalder spørgsmål 2.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at opgørelsen af selskabets fortjeneste eller tab ved investeringer i stablecoins og tilsvarende produkter skal opgøres efter realisationsprincippet.

Begrundelse

Skattestyrelsen har med spørgsmål 1 fundet, at kryptovalutaer med samme karakteristika som bitcoins skal opgøres efter realisationsprincippet, da disse anses for formuegoder omfattet af statsskatteloven. I praksis ses det, at der findes kryptovalutaer med andre karakteristika end bitcoins.

Skatterådet har i en afgørelse taget stilling til en type stablecoin, der fulgte værdien i sølvbarer, se SKM2017.520.SR. Skatterådet fandt i afgørelsen, at den pågældende type af stablecoin skattemæssigt skulle anses for en struktureret fordring, der skulle beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, jf. kursgevinstloven § 29, stk. 3. Skattestyrelsen er af den opfattelse, at nærværende stablecoins adskiller sig fra SKM2017.520.SR derved, at der her ikke er tale om strukturerede produkter, der består af en fordring og en finansiel kontrakt. Der er efter Skattestyrelsens opfattelse tale om selvstændige finansielle kontrakter, se nedenfor.

Om de påtænkte investeringer i stablecoins i nærværende anmodning, er det oplyst, at de pågældende stablecoins besidder andre karakteristika end bitcoins og lignende aktiver. Skattestyrelsen har derfor i det følgende vurderet om de pågældende stablecoins kan anses for finansielle kontrakter, som opgøres efter lagerprincippet. Se kursgevinstlovens §§ 29 og 33.

Hvis et aktiv skal kvalificeres som en finansiel kontrakt omfattet af kursgevinstlovens § 29, følger det af Den juridiske vejledning 2022-1 afsnit C.B.1.8.1., at følgende tre kriterier skal være opfyldt:

Der skal være en bindende aftale mellem parterne
Der skal således foreligge en bindende aftale mellem parterne. Det kan være en særskilt aftale eller fx en aftale inkorporeret i en aktionæroverenskomst. Det er uden betydning, om aftalen er skriftlig eller mundtlig.
Der skal være en tidsmæssig forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunkt
Det er ikke afgørende om en kontrakt er tidsbegrænset. En kontrakts løbetid kan således være tidsbegrænset eller tidsubegrænset. En tidsubegrænset kontrakt er ofte karakteriseret ved, at den først kan udnyttes, når en aftalt begivenhed indtræder.
Der skal være aftale om afviklingspris eller -kurs
Der skal være aftalt en afviklingspris eller -kurs ved indgåelsen af kontrakten. Det kan være en konkret pris eller kurs på de underliggende aktiver. Det kan også være en formel eller beregningsmodel for, hvordan prisen skal fastsættes. Det er dog en betingelse, at prisen er fastsat efter objektive kriterier, og at der ikke er væsentlig usikkerhed om den fremtidige salgspris.

Finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstlovens § 29 beskattes efter lagerprincippet. Se kursgevinstlovens § 33.

Spørger påtænker at foretage investeringer i tre stablecoins; tether, circle og paxos.

En stablecoin forstås som en kryptovaluta, men til forskel fra andre kendte kryptovalutaer såsom bitcoins, så er stablecoins knyttet til et andet aktiv. De tre pågældende stablecoins er alle knyttet til den amerikanske dollar (USD). Udstederne af de tre stablecoins markedsfører deres stablecoins med at værdien af stablecoinen følger USD 1:1.

De tre udstedere oplyser, at de har værdien af de udstedte stablecoins i behold i deres depot, som primært består af likvider. Tehter har dog placeret værdierne i en række forskellige typer værdipapirer.

På de tre stablecoins hjemmesider fremgår de aftalevilkår som deres stablecoins handles på.

Om Tether (USDT) fremgår følgende på tether.to/en/legal (Skattestyrelsens uddrag og understregning):

Om Circle (USDC) fremgår følgende på circle.com/en/legal/usdc-terms (Skattestyrelsens uddrag og understregning):

Om Paxos (USDP) fremgår følgende på paxos.com/stablecoin-terms-and-conditions/ (Skattestyrelsens uddrag og understregning):

3.9.2 All PAX will be rounded down to the nearest US cent at conversion.

10.1.6 Paxos is NOT responsible for any crypto-asset market, and Paxos makes no representations or warranties concerning the value of any crypto-asset; and […]"

Ud fra det oplyste, er det Skattestyrelsens opfattelse, at alle tre udstedere tilbyder at indfri den hos dem købte stablecoin, så længe at indløseren har en konto hos udstederen. Det fremgår dog direkte af Tether og Paxos aftalevilkår, at de ikke indestår for værdien af de købte stablecoins. Circle indestår dog for, at en USDC kan indfris hos dem til værdien af 1 USD.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ved køb af de pågældende stablecoins indgås en tidsubegrænset bindende aftale på de aftalevilkår, som oplyses på udstederens hjemmeside. Køberen af stablecoins kan herefter vælge at indfri sine købte stablecoins hos den respektive udsteder. Skattestyrelsen finder derfor, at der er en forskydning mellem aftale -og afviklingstidspunktet, idet aftalen om køb sker på ét tidspunkt, mens indfrielsen (afviklingen) sker på et andet tidspunkt. Det lægges derfor til grund, at der ikke er samtidighed mellem anskaffelsestidspunktet og indfrielsestidspunktet.

Herudover finder Skattestyrelsen, at der på aftaletidspunktet er aftalt en afviklingspris, idet 1 stablecoin til enhver tid kan veksles til 1 USD eller til værdipapirer til en værdi af 1 USD.

På baggrund af ovenstående er det Skattestyrelsens opfattelse, at kriterierne for, hvornår der foreligger en finansiel kontrakt, er opfyldt, idet der er indgået en bindende tidsubegrænset aftale, hvorved der er en forskydning mellem købstidspunktet og indfrielsestidspunktet, og idet der på aftaletidspunktet er aftalt en afviklingspris.

Skattestyrelsen finder henset hertil, at de pågældende stablecoins er omfattet af kursgevinstlovens § 29. Kontrakten er ikke undtaget efter kursgevinstlovens § 30. Gevinst og tab skal derfor opgøres efter lagerprincippet, jf. kursgevinstlovens § 33.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, såfremt spørgsmål 3 ikke kan besvares bekræftende, at opgørelsesmetoden skal ske efter lagerprincippet.

Begrundelse

Skattestyrelsen har i spørgsmål 3 fundet, at de pågældende stablecoins ikke skal opgøres efter realisationsprincippet, men derimod efter lagerprincippet.

Da spørgsmål 3 besvares benægtende, indstilles det derfor, at spørgsmål 4 besvares bekræftende.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at opgørelsen af fortjeneste og tab for kryptovaluta skal ske efter FIFO princippet.

Begrundelse

Ved FIFO-princippet forstås, at de først anskaffede aktiver, skal anses for de først afståede (First In, First Out).

Ved et salg af en del af beholdningen af kryptovaluta (delafståelse) og særligt i tilfælde, hvor der er foretaget flere køb af kryptovaluta, kan det være vanskeligt at identificere de solgte kryptovalutaer, da beholdningen ikke nødvendigvis er enkeltvist identificerbar.

Såfremt det ikke er muligt at identificere de solgte kryptovalutaer, er det heller ikke muligt at identificere anskaffelsessummen for de ved en delafståelse solgte kryptovalutaer. Statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, forudsætter, at tab og gevinst opgøres særskilt for hver enkelt afståelse på baggrund af forskellen mellem den faktiske anskaffelsessum og afståelsessum for det pågældende formuegode, men bestemmelsen regulerer ikke en opgørelsesmetode ved delafståelser fra en beholdning af ensartede eller ikke særskilt identificerbare formuegoder med spekulationshensigt.

I SKM2018.104.SR, SKM2018.130.SR og SKM2018.288.SR fandt Skatterådet. at opgørelsen af anskaffelsessummen ved delafståelse af kryptovalutaer skulle foretages på baggrund af FIFO-princippet - og særskilt for hver type kryptovaluta. Baggrunden var, at anskaffelsessummen for de afståede kryptovalutaer ikke kunne identificeres, da de forskellige typer kryptovaluta indgik i særskilte beholdninger, men med flere forskellige anskaffelsessummer, og da aktiverne indenfor en kryptovalutabeholdning var ens. I de tilfælde, hvor der ikke forelå et identifikationsproblem for de afståede kryptovalutaer, fandt Skatterådet ikke anledning til at anvende FIFO-princippet.

På den baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at anskaffelsessummen ved delafståelse af kryptovaluta skal opgøres efter FIFO-princippet, såfremt kryptovalutaerne ikke kan identificeres. I de tilfælde hvor kryptovalutaen kan identificeres, skal fortjeneste og tab opgøres aktiv for aktiv.

For de i spørgsmål 3 omhandlede stablecoins, som er omfattet af kursgevinstloven, er det ikke et krav, at der sker opgørelse efter FIFO-princippet.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 6

Det ønskes bekræftet, at fremgangsmåden i spørgsmål 5 også finder anvendelse når der veksles mellem kryptovalutaer.

Begrundelse

Når der veksles mellem kryptovalutaer, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der afstås kryptovaluta, og at der samtidigt erhverves en anden kryptovaluta. Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at alle vekslinger skal anses for skattemæssige afståelser, hvor vederlaget er i en anden form end penge. Det er uden betydning til hvilket formål kryptovalutaen afstås.

Skattestyrelsen kan derfor bekræfte, at ved veksling mellem kryptovalutaer skal anskaffelsessummen for den afståede kryptovaluta opgøres efter FIFO-princippet, såfremt kryptovalutaen ikke kan identificeres. I de tilfælde hvor kryptovalutaen kan identificeres, skal fortjeneste og tab opgøres formuegode for formuegode.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 6 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 7

Såfremt spørgsmål 5 og 6 ikke kan besvares bekræftende, ønskes det bekræftet, at opgørelsen skal ske samlet for hele året.

Begrundelse

Da spørgsmål 5 og 6 besvares bekræftende, bortfalder spørgsmål 7.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 7 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 8

Det ønskes bekræftet, at ’gas fees’ skal behandles som en driftsomkostning for selskabet.

Begrundelse

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er der fradrag for udgifter, der er afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Skatterådet fandt i SKM2018.458.SR, at der ved opgørelsen af tabet ved salg af bitcoins erhvervet i spekulationsøjemed kunne medregnes købs- og salgsomkostninger, kommission og netværksgebyr (miner-fee), som var afholdt direkte i forbindelse med handlerne. Omkostningerne skulle henholdsvis tillægges til anskaffelsessummen og fragå i afståelsessummen.

I SKM2018.130.SR fandt Skatterådet, at handelsomkostninger (fees) til vekslingstjenesten Kranken i forbindelse med køb og salg af bitcoins og ether erhvervet ved spekulation kunne henholdsvis indgå i anskaffelsessummen og fragå i afståelsessummen. Spørger havde derudover foretaget såkaldte margin-handler med bitcoins og ether. Disse måtte anses som terminskontrakter indgået i spekulationsøjemed. Skatterådet fandt, at etableringsudgiften i forbindelse med kontraktindgåelser samt den løbende præmie kunne henholdsvis indgå i anskaffelsessummen og fragå i afståelsessummen.

De to afgørelser fra Skatterådet omhandlede bitcoins, der var erhvervet i spekulationshensigt.

Spekulationsbegrebet indebærer, at det pågældende aktiv skal være erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg.

Både kravet om videresalgshensigt og kravet om, at videresalget sker med henblik på at opnå fortjeneste, skal være opfyldt allerede ved erhvervelsen. Kun når begge disse betingelser er opfyldt, foreligger der spekulation i skattemæssig forstand.

Ved bedømmelsen af, om der foreligger spekulationshensigt, ser man i praksis på, om det pågældende aktiv er et aktiv, der normalt kan forventes solgt med fortjeneste.

Kryptovaluta optaget til handel på en kryptobørs eller anden kryptoplatform er efter det for Skattestyrelsen oplyste omsættelige, eftersom det er muligt at veksle den omhandlede kryptovaluta til fx US-dollars eller EURO på meget kort tid. Denne egenskab gør kryptovaluta særdeles velegnet som et spekulationsaktiv.

Kryptovaluta forefindes kun elektronisk og har derfor ikke samme praktiske anvendelsesmulighed som fysiske formuegoder. Spekulationsvurderingen for kryptovalutaer er trods dette den samme som for andre spekulationsaktiver, men spekulationshensigten kan være vanskelig at afkræfte som følge af den manglende praktiske anvendelsesmulighed.

Det er oplyst, at selskabet er stiftet med det formål at foretage investering i kryptovaluta. I den forbindelse er det oplyst, at hele hensigten med selskabet er at spekulere i værdistigninger i kryptomarkedet og skabe et afkast herpå.

På den baggrund er det Skattestyrelsens vurdering, at selskabets anskaffelser af kryptovaluta må anses for at ske i spekulationsøjemed. Gevinst og tab ved selskabets salg af kryptovaluta vil derfor være skattepligtig i medfør af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Spørger har oplyst, at gas fee er en omkostning, som brugeren betaler for at kompensere for den computerenergi, der anvendes til at behandle og validere transaktioner på Ethereum - blockchain. Skattestyrelsen lægger derfor til grund, at der er tale om en omkostning, som betales direkte til handelsplatformen i forbindelse med selve transaktionen, hvor der købes eller sælges kryptovaluta, og at transaktionen ikke kan gennemføres uden betaling af gas fee. Med baggrund i ovennævnte afgørelser SKM2018.458.SR og SKM2018.130.SR er det herefter Skattestyrelsens opfattelse, at udgiften til gas fee skal henholdsvis tillægges anskaffelsessummen og fragå i afståelsessummen, da udgiften knytter sig til selve købet henholdsvis salget.

Dette gælder, uanset om den pågældende kryptovaluta udgør et formuegode eller er omfattet af kursgevinstlovens regler.

Skattestyrelsen kan derfor ikke bekræfte, at Spørger har fradrag for udgiften som en driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiften til gas fee skal henholdsvis tillægges anskaffelsessummen og fragå i afståelsessummen.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 8 besvares med "Nej, se dog indstilling og begrundelse."

Spørgsmål 9

Såfremt spørgsmål 9 ikke kan besvares bekræftende, ønskes det oplyst hvorledes ’gas fees’ behandles skattemæssigt.

Begrundelse

I kraft af besvarelsen af spørgsmål 8 er det Skattestyrelsens opfattelse, at dette spørgsmål skal besvares med "Bortfalder".

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 9 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 10

Det ønskes bekræftet, at selskabets investeringer i kryptovaluta medfører, at anpartshaverne personligt anses for næringsdrivende med handel med kryptovaluta, såfremt disse personligt køber og sælger kryptovaluta.

Begrundelse

Svaret omfatter alene de af Spørger nævnte altcoins, og ikke de nævnte stablecoins, idet de anses for finansielle kontrakter, jf. svaret på spørgsmål 3. Finansielle kontrakter beskattes efter kursgevinstlovens § 29, og kan ikke være omfattet af næringsbeskatning efter statsskatteloven.

Ved næring forstås den professionelle, omfattende og systematiske omsætning af den pågældende type aktiv, som sker med videresalg for øje og med det formål at opnå et samlet økonomisk overskud, jf. Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.C.2.1.3.3.2.

Skatterådet kunne i SKM2021.291.SR ikke bekræfte, at en persons aktivitet vedrørende handel med kryptovaluta udgjorde en næringsvirksomhed. Skatterådet fandt, at der ved vurderingen af næringsspørgsmålet kunne henses til de praksisskabte kriterier, der er udledt omkring handelsnæringsbegrebet i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Skatterådet fandt endvidere, at de almindelige kriterier for vurdering af, om handel med en aktivtype er omfattet af næring, også måtte gælde for handel med kryptovaluta.

Ved vurderingen af, om der foreligger næringsvirksomhed, lægges der bl.a. vægt på antallet af handler, handlernes systematiske karakter, sammenhængen med skatteyderens hovederhverv, fortjenestens eller dispositionernes vægt i skatteyderens samlede økonomi, skatteyderens professionelle tilknytning til det relevante marked, om aktivet er egnet til investeringsaktiv mv., og om handlen er anlagt med det formål at opnå et samlet økonomisk overskud. Næringshensigten skal foreligge på anskaffelsestidspunktet.

Skatterådet fandt i SKM2021.291.SR, at det var mest relevant at hense til den praksis, der er dannet i relation til aktier, samt finansielle kontrakter mv. forud for at de blev omfattet af kursgevinstlovens § 29.

Når der statueres handelsnæring med aktier, sker det som udgangspunkt på baggrund af de retningslinjer, som er opstillet i retspraksis. Denne praksis viser, at der stilles store krav for at anse en person eller et selskab for at drive handelsnæring. Vurderingen er en samlet bedømmelse, hvor alle forhold i den konkrete sag, og for den pågældende skatteyder indgår.

Aktierne skal være købt med videresalg med gevinst for øje, ligesom skatteyders professionalisme og handlernes hyppighed og størrelse skal indgå i vurderingen. Der kan ikke opstilles en prioriteret rækkefølge af alle retningslinjer, fordi vurderingen sker ved en samlet bedømmelse i det konkrete tilfælde.

Praksis viser, at et meget væsentligt element ved vurderingen af, om en person eller et selskab er omfattet af handelsnæring, er om den eller de personer som varetager handelsaktiviteten, har en uddannelses- eller arbejdsmæssig tilknytning til det finansielle marked.

Af SKM2021.291.SR fremgår, at for at en privatperson kan siges at arbejde professionelt med handel med kryptovaluta, må det være det klare udgangspunkt, at den pågældende skal have haft en professionel tilknytning til de vekseltjenester, handelsplatforme eller hjemmesider, der køber og sælger kryptovaluta, og at der er handlet kryptovaluta på vegne af andre. Det var ikke tilfældet i SKM2021.291.SR.

Skatterådet bemærkede endvidere, at der ikke forud for virksomhedens opstart var udarbejdet forretningsplaner eller andet, der viste, at virksomheden var tilrettelagt på en måde, således at der ville være en løbende omsætning, ligesom de pågældende virtuelle valutaer var så volatile, at det i praksis vil være særdeles vanskeligt at tilrettelægge virksomheden på en sådan måde, at der var en systematisk og regelmæssig indtjening.

Skatterådet traf afgørelse om, at personen ikke kunne anses for næringsdrivende med køb og salg af kryptovaluta, idet Skatterådet herved henså til, at spørgeren savnede den for næring med handel med kryptovaluta fornødne professionalisme, allerede fordi spørgeren ikke havde været ansat i en virksomhed, der drev næringsvirksomhed med handel med kryptovaluta eller lignende aktiver, ligesom handlen heller ikke i skattemæssig henseende i fornødent omfang var tilrettelagt med henblik på en systematisk omsætning og rentabel drift.

Skattestyrelsen bemærker, at der i SKM2021.291.SR var tale om en betydelig omsætning med krytovaluta på 160 mio. kr. i 2017, fordelt på 4.646 transaktioner.

I den aktuelle sag er det oplyst, at tre anpartshavere er beskæftiget som henholdsvis fysioterapeut, digital salgskonsulent og konsulent i et analyseinstitut. Det lægges derfor til grund, at arbejdet i selskabet ikke er hovederhvervet for nogen af anpartshaverne. Det er oplyst, at de i længere tid personligt har investeret i kryptovaluta og har interesser herfor. Der foreligger ikke oplysninger om, at de har professionel tilknytning til de vekseltjenester, handelsplatforme eller hjemmesider, der køber og sælger kryptovaluta, eller at de har handlet kryptovaluta på vegne af andre.

Selskabet er stiftet med det formål at foretage investering i kryptovaluta for anpartshavernes indskud og eventuelle løbende indskud ved kapitalforhøjelse samt lån til virksomheden for at forøge den investerede volumen.

Skattestyrelsen finder herefter, at selskabet ikke kan anses for næringsdrivende med køb og salg af kryptovaluta. Der er herved henset til, at anpartshaverne savner den for næring med handel med kryptovaluta fornødne professionalisme, og at der ikke er tale om hovederhverv, ligesom de pågældende virtuelle valutaer er så volatile, at det i praksis vil være særdeles vanskeligt at tilrettelægge handlerne på en sådan måde, at der er en systematisk og regelmæssig indtjening.

Da Skattestyrelsen ikke anser selskabet for næringsdrivende med køb og salg af kryptovaluta, vil selskabets investeringer ikke kunne medføre, at anpartshaverne personligt anses for næringsdrivende med handel med kryptovaluta.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 10 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 5

Til indkomsten henregnes ikke:

a) formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi -, eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne. Ved salg af fast ejendom samt aktier og lignende offentlige værdipapirer, der er indkøbt efter 1. januar 1922, anses spekulationshensigt at have foreligget, når salget sker inden 2 år efter erhvervelsen, medmindre det modsatte godtgøres at være tilfældet;

b) gaver, der falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver, samt formueforøgelse, som hidrører fra arv og forskud på falden arv eller fra indgåelse af ægteskab, udbetaling af livsforsikringer, brandforsikringer og deslige;

c) de indtægter, der hidrører fra kapitalforbrug eller optagelse af lån;

d) (Ophævet).

e) - - -

Den under a og b omhandlede formueforøgelse, ligesom også den formueformindskelse, der fremkommer ved formuegenstandes synken i værdi, kommer derfor kun i betragtning, for så vidt som formuens udbytte derved er blevet forøget eller formindsket, og da kun med beløbet af den således fremkomne udbytteforøgelse eller udbytteformindskelse

Praksis

SKM2014.226.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at gevinst og tab på bitcoins skulle indgå i virksomhedens indkomstopgørelse, men anvendelsen af bitcoins ansås i stedet at vedrøre spørgers privatsfære. Skatterådet anførte at efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, medregnes formueforøgelse og -tab eller indtægter ved salg af formuegenstande som udgangspunkt ikke til den skattepligtige indkomst. Disse formuegenstande omfatter efter Skatterådets opfattelse også beholdninger af bitcoins.

Den juridiske vejledning 2022-1 afsnit C.C.2.1.3.2 Realisationsprincippet

"Hovedregel

Det er et grundlæggende princip, at indkomst og tab skal være realiseret, før de påvirker indkomsten.

Princippet udledes af SL § 5, stk. 1, litra a, hvorefter værdiforøgelser og værditab på den skattepligtiges formuegenstande ikke påvirker indkomsten.

Princippet har betydning for, om en indkomst skal beskattes, men også for, i hvilket indkomstår den skatteretligt hører til.

Undtagelse: Lagerprincippet

Realisationsprincippet fraviges dog i tilfælde, hvor der gælder særlige regler om, at der i stedet skal anvendes et lagerprincip.

Lagerprincippet går ud på, at gevinst og tab på aktiver beskattes eller trækkes fra i takt med værdisvingningerne.

Desuden kan eller skal lagerprincippet anvendes i visse tilfælde. Se afsnit C.B.1.7.5 "Generelt om realisationsprincippet og lagerprincippet" om fordringer, afsnit C.B.2.1.1.14 "Forklaring af lagerbeskatning" og afsnit C.B.2.1.7 om opgørelsesmetoder vedrørende aktier.

Hvis der ikke er fastsat særlige regler om fravigelse, er det hovedreglen ifølge realisationsprincippet, der gælder."

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Kursgevinstlovens § 29

Stk. 1. Skattepligtige omfattet af § 2, eller § 12 skal medregne gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab medregnes efter de regler, der er angivet i dette kapitel og i kapitel 7.

Stk. 2. Terminskontrakter omfatter ikke aftaler, hvor afviklingstidspunktet ligger senere end aftaletidspunktet, når afvikling finder sted inden for den afviklingsfrist, der på området anses for at være sædvanlig.

Stk. 3. Dette kapitel og kapitel 7 gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af §§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, jf. dog § 10. Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Dette kapitel og kapitel 7 gælder heller ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i tilsvarende officielle forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks inden for Den Europæiske Union eller dens medlemsstater. Dette kapitel og kapitel 7 gælder altid for fordringer, der ganske vist opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt. for ikke at være omfattet, men som herudover reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i et andet grundlag, jf. 1. pkt. og for fordringer, som reguleres på grundlag af valuta og prisindeks som nævnt i 2. og 3. pkt., der ikke vedrører samme område. Prisindeks i et land, der deltager i euroen, og euroen antages at vedrøre samme område.

Kursgevinstlovens § 30

Stk. 1. § 29 anvendes ikke på

1) aftaler vedrørende fast ejendom, medmindre aftalens løbetid kan overskride 12 måneder og aftalens parter er personer som nævnt i boafgiftslovens § 22,

2) tegningsretter til aktier mv., der omfattes af aktieavancebeskatningsloven,

3) kurssikring ved optagelse, refinansiering, rentetilpasning eller indfrielse af lån med sikkerhed som nævnt i § 22, stk. 1, 5. pkt., ydet af et selskab eller af en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering

4) konverteringsretter knyttet til obligationer, pantebreve, gældsbreve og andre pengefordringer,

5) aftaler om køb og salg af aktier,

6) valutakontrakter i forbindelse med køb og salg af værdipapirer, når valutakontraktens løbetid svarer til sædvanlig afviklingstid for handel med de værdipapirer, som valutakontrakten vedrører,

7) sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed, samt valutakontrakter indgået i forbindelse hermed, når kontrakterne ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og

8) aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed og andele af en virksomhed.

Stk. 2. Stk. 1, nr. 3, gælder ikke for realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter mv., hvis kontrakten er et led i det pågældende instituts næringsvirksomhed ved finansiering.

Stk. 3. Det er en betingelse i stk. 1, nr. 3, 5, 6 og 8, at kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering. Det er endvidere for hver af parterne en betingelse, at kontrakten eller aftalen ikke afstås. Reglerne i 1. og 2. pkt. gælder ikke for køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens §§ 7 P eller 28. For så vidt angår kurssikring ved rentetilpasning, omfatter stk. 1, nr. 3, uanset 1. og 2. pkt., kontrakter og aftaler vedrørende lån med sikkerhed som nævnt i § 22, stk. 1, 5. pkt., ydet af et selskab eller af en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering, der i forbindelse med overdragelse af fast ejendom overtages af en anden debitor, opsiges på vilkår som nævnt i § 22, stk. 3, 2.-4. pkt., eller opsiges i tilfælde som nævnt i § 22, stk. 4.

Stk. 4. Uanset reglerne i stk. 1, nr. 5, 6 og 7, finder § 29 dog anvendelse, hvis der er indgået modgående kontrakter eller forretninger. Er der indgået modgående kontrakter eller forretninger i forhold til køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens §§ 7 P eller 28, finder § 29 dog kun anvendelse for de modgående kontrakter eller forretninger, der ikke er omfattet af ligningslovens §§ 7 P eller 28. Som modgående kontrakter eller forretninger betragtes også modgående kontrakter eller forretninger, der er indgået af den skattepligtiges ægtefælle eller af et koncernforbundet selskab, jf. § 4, stk. 2, og modgående kontrakter eller forretninger, der er indgået af et selskab mv., hvori den skattepligtige er hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, eller omvendt.

Stk. 5. Uanset reglerne i stk. 1, nr. 7, finder § 29 dog anvendelse for skattepligtige, der udøver næring ved køb og salg af fordringer og finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved finansiering.

Stk. 6. Kontrakter, der efter stk. 1-5 ikke omfattes af § 29, behandles efter skattelovgivningens almindelige regler.

Kursgevinstlovens § 33

Stk. 1. Gevinst eller tab på en kontrakt opgøres som forskellen mellem værdien af kontrakten ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Er kontrakten anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og kontraktens anskaffelsessum. Er kontrakten realiseret i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem kontraktens afståelsesværdi og kontraktens værdi ved indkomstårets begyndelse. Er kontrakten anskaffet og realiseret i samme indkomstår, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem afståelsesværdien og anskaffelsessummen. Afvikles kontrakten ved levering, anses det overdragne aktiv eller passiv for erhvervet henholdsvis afstået på afviklingsdagen og til markedsværdien på afviklingsdagen.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan i ganske særlige tilfælde tillade, at gevinst og tab medregnes efter realisationsprincippet, jf. § 25, stk. 1. Det er en betingelse for denne dispensation, at den pågældende kontrakt indgås som led i virksomhedens primære drift for at sikre leverancer til eller fra virksomheden, og at beskatning efter stk. 1 vil være til væsentlig økonomisk ulempe for virksomheden.

Praksis

Den juridiske vejledning 2022-1 afsnit C.B.1.8.1

"Hvornår er der tale om en finansiel kontrakt?

De kontrakter, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, er terminskontrakter og aftaler om købe- og salgsretter mv. Se KGL § 29, stk. 1.

Ofte kaldes terminskontrakter futures eller forwardkontrakter. Købe- og salgsretter kaldes ofte optioner. Se en oversigt over forskellige typer af kontrakter nedenfor. Anvendelsen af disse begreber er ikke entydig. Det er derfor ikke tilstrækkeligt kun at vurdere kontrakten, ud fra, hvad den kaldes. Der skal foretages en konkret vurdering af kontraktens indhold, herunder af de enkelte elementer i aftalen.

Følgende kriterier skal være opfyldt for, at der er tale om en finansiel kontrakt omfattet af KGL § 29:

Bindende aftale mellem parterne
Tidsmæssig forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunkt
Aftale om afviklingspris eller -kurs.

Formålet med indgåelsen af kontrakten (fx risikoafdækning, investering eller arbitrage) er uden betydning for, om kontrakten er omfattet af KGL § 29.

Personer, der udnytter en køberet efter Lov om fremme af vedvarende energi § 13, er ikke skattepligtige af en eventuel gevinst/tab ved udnyttelse af køberetten. Køberetten opfylder ikke betingelserne for at være en finansiel kontrakt. Se SKM2012.404.SR.

Bitcoins er ikke finansielle kontrakter. Se afsnit C.C.2.1.3.3.3, samt SKM2018.104.SR, SKM2018.130.SR, SKM2018.458.SR, SKM2020.85.LSR (stadfæstelse af SKM2018.288.SR) og SKM2020.400.LSR, samt forudsætningsvist SKM2019.10.SR, SKM2019.67.SR, SKM2019.78.SR, SKM2019.161.SR, SKM2020.229.LSR (stadfæstelse af SKM2019.7.SR), SKM2021.240.LSR, SKM2021.356.SR og SKM2021.505.LSR. Se dog SKM2018.130.SR, hvor der var indgået aftaler om køb eller salg af bitcoins til levering eller differenceafregning på et senere tidspunkt.

Bindende aftale mellem parterne

Der skal foreligge en bindende aftale mellem parterne. Det kan være en særskilt aftale eller fx en aftale inkorporeret i en aktionæroverenskomst. Det er uden betydning, om aftalen er skriftlig eller mundtlig. Er der givet et tilbud, men er tilbuddet ikke accepteret af modtageren af tilbuddet, er der ikke indgået en bindende aftale mellem parterne.

Tidsmæssig forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunkt

Der skal være en tidsmæssig forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunktet (leveringstidspunktet).

En kontrakts løbetid kan være tidsbegrænset eller tidsubegrænset. En tidsubegrænset kontrakt er ofte karakteriseret ved, at den først kan udnyttes, når en aftalt begivenhed indtræder.

En ren forkøbsret uden fastsat pris er ikke omfattet af reglerne om finansielle kontrakter.

En købe- og/eller salgsret, der reelt indebærer, at ejendomsretten til aktivet allerede på aftaletidspunktet er overdraget mellem parterne, er ikke en finansiel kontrakt, men en overdragelse af aktivet. Derimod kan der være tale om en eller flere finansielle kontrakter, hvis ejeren fortsat har ejendomsretten til aktivet. Se TfS 1993, 221 LR og TfS 1993, 223 LR.

Aftale om afviklingspris eller -kurs

Der skal aftales en afviklingspris eller -kurs ved indgåelsen af kontrakten. Det kan være en konkret pris eller kurs på de underliggende aktiver. Det kan også være en formel eller beregningsmodel for, hvordan prisen skal fastsættes. Det er dog en betingelse, at prisen er fastsat efter objektive kriterier, og at der ikke er væsentlig usikkerhed om den fremtidige salgspris."

SKM2017.520.SR

Skatterådet fandt, at spørgerens gevinst og tab på den digitale valuta bookcoins skulle beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, idet bookcoins må anses for en struktureret fordring omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3. Derudover fandt Skatterådet, at bookcoins ikke er en officiel valuta, der kan bruges ved opgørelsen af skatteregnskabet, jf. skattekontrollovens § 3 C.

Spørgsmål 5

Lovgrundlag

Se lovgrundlag under spørgsmål 1.

Praksis

SKM2018.288.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at gevinst ved afståelse af bitcoins var indkomstopgørelsen uvedkommende, idet erhvervelsen ansås for sket med spekulationshensigt. Skatterådet fandt, at anskaffelsessummen ved enhver delafståelse af bitcoins erhvervet med spekulationshensigt skulle opgøres efter FIFO-princippet. Hertil fandt Skatterådet, at i de tilfælde, hvor et identifikationsproblem ikke foreligger, fx hvor samtlige bitcoins afstås samtidigt, uanset om disse er fordelt på flere konti eller wallets, vil opgørelsen af gevinst eller tab finde sted på grundlag af forskellen mellem salgssummen og den faktiske anskaffelsessum for de solgte bitcoins.

SKM2018.130.SR

Skatterådet fandt, at gevinst og tab ved afståelse af bitcoins og ether skulle medregnes til den skattepligtige indkomst i situationer, hvor køb og salg var foretaget med spekulationshensigt, og hvor bitcoins og ether var handlet som margin-handler. Skatterådet anså marginhandlerne for finansielle kontrakter, der er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1. Skatterådet fandt, at handelsomkostninger (fees) til vekslingstjenesten Kranken i forbindelse med køb og salg af bitcoins og ether kunne henholdsvis indgå i anskaffelsessummen og fragå i afståelsessummen. Vedrørende marginhandlerne fandt Skatterådet, at etableringsudgiften i forbindelse med kontraktindgåelser samt den løbende præmie kunne henholdsvis indgå i anskaffelsessummen og fragå i afståelsessummen. Efter Skatterådets opfattelse kunne der ikke fratrækkes yderligere omkostninger, som fx administrationsomkostninger eller omkostninger til vedligeholdelse af servere. Dette skyldes, at der var tale om spekulationsbeskatning af bitcoins og ether og af kontrakter indgået i spekulationsøjemed, der er særskilt reguleret i henholdsvis statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, og i kursgevinstlovens § 29, stk. 1. Efter Skatterådets opfattelse forelå der konkret ikke en erhvervsmæssig virksomhed, hvorefter omkostninger ville være fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og hvor tab på kontrakter tilsvarende ville være fuldt ud fradragsberettiget, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 1.

SKM2018.104.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at gevinst ved afståelse af bitcoins var indkomstopgørelsen uvedkommende, idet erhvervelsen ansås for sket med spekulationshensigt. Skatterådet kunne bekræfte, at tab ved afståelse af bitcoins erhvervet med spekulationshensigt var fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst. Skatterådet fandt, at når hverken den skattepligtige eller SKAT ved delafståelser kunne identificere de solgte bitcoin cash og dermed heller ikke anskaffelsessummen, skulle anskaffelsessummen for de i beholdningen først anskaffede bitcoin cash indgå i opgørelsen af gevinst eller tab ved enhver delafståelse efter FIFO-princippet.

Spørgsmål 6

Lovgrundlag

Se lovgrundlag under spørgsmål 5.

Praksis

Se praksis under spørgsmål 5.

Spørgsmål 8

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 6

Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:

a) driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger;

b) fra embedsindtægter de udgifter til kontorhold mv., som embedets besiddelse har medført;

c) pensioner og andre byrder, der påhviler et embede:

d) - - -

e) renter samt hvad der er anvendt til blot vedligeholdelse eller forsikring af de af den skattepligtiges ejendele, hvis udbytte beregnes som indkomst. Derimod kan ikke fradrages, hvad der af den skattepligtige er anvendt til afdrag på hans gæld, hvilket også gælder om fideikommisbesidderes afdrag på fideikommisets gæld.

Den beregnede skatteindtægt er skattepligtig uden hensyn til, hvorledes den anvendes, altså hvad enten den benyttes til egen eller families underhold, betjening, nytte eller behagelighed, eller til formueforøgelse, til forbedring af ejendom, til udvidelse af næring eller drift, henlæggelse til reserve- eller andre lignende fonds, til gaver eller på anden måde

Praksis

SKM2018.458.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at der var fradrag for tab ved afståelse af bitcoins erhvervet med spekulationshensigt. Skatterådet fandt, at der i opgørelsen af tabet kunne medregnes de ved handlerne direkte afholdte købs- og salgsomkostninger, kommission og netværksgebyr (miner-fee) til anskaffelsessummen henholdsvis fradrages i afståelsessummen.

SKM2018.130.SR

Se beskrivelse under praksis vedrørende spørgsmål 5.

Spørgsmål 10

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4, litra a

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:

a) af agerbrug, skovbrug, industri, handel, håndværk, fabrikdrift, søfart, fiskeri, eller hvilken som helst anden næring eller virksomhed, så og alt, hvad der er oppebåret for eller at anse som vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær virksomhed eller for arbejde, tjeneste eller bistandsydelse af hvilken som helst art.

Se endvidere lovgrundlag under spørgsmål 1.

Praksis

SKM2021.291.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgerens aktivitet vedrørende handel med kryptovaluta udgjorde en næringsvirksomhed. Skatterådet udtalte, at for at en privatperson kan siges at arbejde professionelt med handel med kryptovaluta må det være det klare udgangspunkt, at den pågældende skal have haft en professionel tilknytning til de vekseltjenester, handelsplatforme eller hjemmesider, der køber og sælger kryptovaluta, og at der er handlet kryptovaluta på vegne af andre. Spørgeren havde ikke været ansat i en virksomhed, der driver næringsvirksomhed med handel med kryptovaluta eller lignende aktiver, og spørgeren havde derfor ikke den fornødne professionalisme. Derudover fandt Skatterådet, at spørgerens virksomhed heller ikke var anlagt med det formål at opnå et samlet økonomisk overskud. Der var henset til, at der ikke forud for virksomhedens opstart var udarbejdet forretningsplaner eller andet, der viste, at virksomheden var tilrettelagt på en måde, således at der vil være en løbende omsætning, ligesom de pågældende virtuelle valutaer er så volatile, at det i praksis vil være særdeles vanskeligt at tilrettelægge virksomheden på en sådan måde, at der er en systematisk og regelmæssig indtjening.

Den juridiske vejledning 2022-1 afsnit C.C.2.1.3.3.2 Næring

"Regel

Fortjeneste ved salg af aktiver beskattes efter SL § 4, hvis salget sker som led i skatteyderens næringsvej. Se SL § 5, stk. 1, litra a, der undtager disse salg fra hovedreglen i SL § 5 om, at indtægt ved salg af aktiver ikke beskattes.

I SKM2021.291.SR tog Skatterådet stilling til, om en IT-uddannet person drev næring med kryptovaluta.

Der blev ved vurderingen henset til de praksisskabte kriterier, der er udledt omkring handelsnæringsbegrebet i SL § 5, stk. 1, litra a, hvorefter det er de almindelige kriterier for vurdering af, om handel med en aktivtype må anses for næringsvirksomhed.

Skatterådet fandt i overensstemmelse med praksis, at det i vurderingen af næringsspørgsmålet var meget afgørende, om pågældende havde haft en professionel tilknytning til markedet for handel med kryptovaluta eller lignende aktiver. Da dette ikke var tilfældet, fandt Skatterådet ikke, at pågældendes aktivitet ved handel med kryptovaluta og finansielle kontrakter udgjorde en næringsvirksomhed.

Definition: Næringsaktiv

Det er dog også en betingelse, at skatteyderen har erhvervet eller produceret det konkrete aktiv med henblik på senere salg med fortjeneste.

Den praksis, der er opstået for, hvornår der foreligger næring i relation til forskellige typer aktiver, fx fast ejendom, aktier og værdipapirer, er nærmere beskrevet i de afsnit, hvor beskatningsreglerne for disse aktiver er omtalt.

…"

Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.B.2.4.1.2 Retningslinjer for handelsnæring

"Regel

Er der først statueret handelsnæring med aktier, gælder det som udgangspunkt alle de aktier, som skatteyderen handler med. Skal nogle aktier anses for anlægsaktier, er det som udgangspunkt den skattepligtige som har bevisbyrden for det. Muligheden for at godtgøre dette står dog også åben for skattemyndighederne.

Tilknytning til det finansielle marked

…"