Spørgsmål

1. Kan handelsrenter ved køb, dvs. købsrenter, af den pågældende type obligationer, modregnes i modtagne kuponrenter i samme indkomstår?
2. Såfremt svaret på spm. 1 er "nej", skal købsrenter af den pågældende type obligationer registreres i rubrik 58?
3. Såfremt svaret på spm. 1) er "nej", er der så ingen fradragsret overhovedet på købsrenter af den pågældende type obligationer efter statsskattelovens § 6 a eller 6 e?
4. Hvis svaret på spm. 1 er "ja", og summen af kuponrenter og købsrenter er negativ, skal den negative sum da registreres i rubrik 20?
5. Hvis svaret på spm. 4 er "nej", og summen af kuponrenter og købsrenter er negativ, skal den negative sum da registreres i rubrik 58?
6. Hvis svaret på spm. 3) er "nej", og summen af kuponrenter og købsrenter er negativ, er der da ingen fradragsret overhovedet for den negative sum efter statsskattelovens § 6?
7. Skal handelsrenter ved salg, dvs. salgsrenter, af den pågældende type obligationer registreres i rubrik 20?

Svar

1. Nej, se dog begrundelse
2. Afvises
3. Nej
4. Afvises
5. Afvises
6. Ja
7. Afvises

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgsmålene vedrører indberetning af renter på hybride obligationer af den type, som fra og med 1. januar 2020 beskattes efter statsskatteloven. I vejledningen "Skat af hybride obligationer" på Skat.dk står vedrørende disse obligationer: "Du skal altid beskattes af de løbende indtægter (renter/afkast) som personlig indkomst, og du skal selv registrere de løbende indtægter i rubrik 20 på din årsopgørelse".

Før 2020 har jeg ikke haft obligationer af typen "hybrid kernekapital". I 2020 købte jeg tre obligationer, som iflg. min bank er hybrid kernekapital, hvorfor jeg selv skulle indberette renter samt gevinst/tab på de pågældende obligationer.

Jeg har ikke solgt nogen af de tre obligationer i 2020.

Jeg har i "Kontakt" på Skat.dk indsendt købsnotaer og de meddelelser om kuponrenter vedr. de pågældende obligationer, som jeg har modtaget fra min bank. Jeg har betalt købsrenter ved køb af alle tre obligationer. Jeg har i 2020 kun modtaget kuponrente på to af obligationerne.

Jeg har i årsopgørelsen for 2020 indtastet summen af de modtagne kuponrenter, DKK 108.049, i rubrik 20 i overensstemmelse med Skats vejledning "Skat af hybride obligationer". Det fremgår ikke eksplicit af vejledningen, hvor købsrenterne, som jeg betalte ved køb af obligationerne, skal indtastes. Jeg valgte at indtaste købsrenterne, DKK 124.258, i rubrik 58. Dels ud fra et forsigtighedsprincip, idet fradraget derved bliver lavere end hvis jeg havde medtaget dem i rubrik 20. Dels fordi købsrenterne er større end kuponrenterne, hvorved summen er negativ, DKK - 16.209, og rubrik 20 vil ikke acceptere et negativt beløb.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spm 1):

Jeg mener spørgsmålet skal besvares med "ja". Renter skal, iflg. Skats vejledning "Skat af hybride obligationer", registreres i rubrik 20, og handelsrenter er en periodisering af kuponrenten til afregning mellem køber og sælger. Endvidere, hvis der svares "nej" til spm. 1), opstår nogle besynderlige asymmetrier i håndteringen af handelsrenter og kuponrenter. Dette bliver f.eks. tydeligt, hvis man foretager køb dagen før eller efter kupon:

Ved køb 1 dag før kupon, betaler køber sælger for kuponen fraregnet 1 dags rente, og dagen efter modtager køber kuponen, som beskattes fuldt ud. Dvs. køber beskattes af hele kuponen som personlig indkomst, men køber har reelt kun renteindtægt i 1 dag, idet køber har betalt købsrenter til sælger beregnet som kupon minus 1 dags rente. For disse købsrenter, som altså er næsten lige så store som kuponrenten, vil der kun være ligningsmæssigt fradrag, hvis svaret på spm. 1) er "nej" og svaret på spm. 2) er "ja", eller intet fradrag, hvis svaret på spm. 1) er "nej" og svaret på spm. 3) er "nej".

Foretages købet i stedet 1 dag efter kupon, skal køber kun afregne 1 dags rente til sælger, men køber kan nu se frem til den fulde kupon ved næste kupondato. Dette vil være langt mere attraktivt end køb 1 dag før kupon, hvis svaret på spm. 1) er "nej" og svaret på spm. 2) er "ja" og i endnu højere grad, hvis svaret på spm. 1) er "nej" og svaret på spm. 3) er "nej".

Spm 2):

Bortfalder ved "ja" på spm 1).

Spm 3):

Bortfalder ved "ja" på spm 1).

Spm 4) og spm 5):

Jeg er ikke tilstrækkeligt kyndig i det juridiske grundlag til at vurdere dette. Som lægmand vil jeg mene svaret bør være "nej" til spm. 4) og "ja" til spm. 5), idet det virker logisk, at der ikke kan opnås større fradragsret for negativ rentesum på denne type hybridobligationer, end der kan for obligationer, som beskattes i henhold til kursgevinstloven.

Spm 6):

Det har jeg ikke grundlag for at kunne vurdere.

Spm 7):

Jeg mener spørgsmålet skal besvares med "ja" med samme begrundelse som for spm. 1).

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at handelsrenter ved køb, dvs. købsrenter, af den pågældende type obligationer, modregnes i modtagne kuponrenter i samme indkomstår.

Begrundelse

Når obligationer handles, er det normalt at betale et vederlag til sælgeren for den renteperiode sælgeren har været ejer af obligation. Vederlaget dækker over renteperioden fra sidste termin til afviklingsdagen. Disse renter kaldes typisk "vedhængende renter" eller "handelsrenter".

Skattestyrelsen forstår spørgsmålet på den måde, at der spørges til den skattemæssige behandling af betaling af et sådant beløb for erhverver i forbindelse med erhvervelsen af hybrid kernekapital.

Særreglerne for hybrid kernekapital i kursgevinstlovens § 1, stk. 5 og stk. 6, samt ligningslovens § 6 B, blev ophævet med virkning fra d. 1. januar 2020. Erhvervelsen af hybrid kernekapital er sket efter denne dato i sagen.

Med ophævelsen af særreglerne skal udstedelser af hybrid kernekapital ikke længere behandles som gæld/fordringer og afkastet som en renteindtægt/renteudgift skatteretligt.

Skatterådet fandt i SKM2021.377.SR, at hovedstolen var anlægskapital for udsteder omfattet af statsskattelovens § 5 a.

I SKM2020.181.SR fandt Skatterådet, at det løbende vederlag skulle beskattes efter statsskattelovens § 4. Det løbende vederlag var ikke skatteretligt en rente, da det ikke var afkast af en skatteretlig gæld.

I den konkrete sag forudsættes det, at de andele, der er erhvervet af Spørger, er hybrid kernekapital, der ikke skatteretligt kan kvalificeres som gæld/fordringer. Den hybride kernekapital vil derfor blive behandlet efter praksis i SKM2020.181.SR og SKM2021.377.SR.

Konsekvensen af, at den hybride kernekapital ikke skatteretligt er gæld og rente, er, at vederlag for vedhængende renter ikke kan blive omfattet af ligningslovens § 5 C, der skattemæssigt omkvalificerer et sådant vederlag til rente.

Det fremgår af ligningslovens § 5 C, stk. 1, 1. pkt., at "Vederlag for vedhængende eller godskrevne renter i forbindelse med overdragelse af rentebærende fordringer eller gæld medregnes ved indkomstopgørelsen hos den, der har krav på vederlaget."

Når hybrid kernekapital ikke skatteretligt er gæld eller fordringer, så opfyldes denne betingelse ikke og ligningslovens § 5 C finder ikke anvendelse.

I lovforarbejderne til vedtagelsen af ligningslovens § 5 C i bemærkningerne til Lovforslag fra 1989 af 10. april, nr. 2, til § 8, nr. 1, følgende om gældende ret før § 5 C:

"Gældende regler.

Ved overdragelse af obligationer vil køberen normalt betale sælgeren dels selve købesummen for obligationen, dels et beløb svarende til renten af obligationen fra sidste termin til afviklingsdagen, de såkaldte vedhængende renter. Køberen oppebærer så hele rentebeløbet ved den kommende termin. Ved overdragelse inden for den sidste måned inden terminen er det dog praksis, at sælgeren oppebærer rentebetalingen ved næste termin. I disse tilfælde godskriver sælgeren så køberen et beløb svarende til renten fra afviklingsdagen til den kommende termin.

De beløb, der betales for de vedhængende renter (henholdsvis godskrives for den resterende terminsperiode), er ikke egentlige fradragsberettigede renteudgifter, men derimod vederlag som reducerer en kommende skattepligtig renteindtægt

(…)."

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det sidste citerede afsnit henviser til en særlig praksis i forhold til statsskatteloven. Efter den citerede praksis har erhververen af en obligation kun erhvervet ret til en del af det afkast, der oppebæres fra aktivet i situationer, hvor han skal betale sælgeren for vedhængende renter. Der skal her således kun ske beskatning af den del af den rentebetaling erhverver efter aftalen har efter en betaling til sælgeren er modregnet i det modtagne beløb.

Dette medfører, at en erhverver af en obligation, der modtager et vederlag på fx 10, hvor der tidligere er betalt 5 til sælger, bliver beskattet af 5 (10-5), når de 10 modtages. Denne praksis kan medføre, at der vil være forskel på betalingstidspunkt og beskatningstidspunkt. Dvs. at betalingen kan ske i et indkomstår, mens beskatningen først sker i et efterfølgende indkomstår.

Hvis obligationen er i udenlandsk valuta, vil der skulle ske en omregning til danske kroner af nettobeløbet på tidspunktet, hvor en erhverver af obligationen modtager den første rentebetaling. Har erhververen eksempelvis betalt 10 euro, hvorefter han senere modtager 15 euro skal der ske omregning til danske kroner af 10 euro på tidspunktet, hvor der modtages de 15 euro. Der skal herefter ske beskatning af forskellen mellem de til danske kroner omregnede beløb.

For en sælger af en obligation vil der ske beskatning på tidspunktet, hvor der modtages betaling for vedhængende renter og det vil være det fulde beløb.

Skattestyrelsen finder, at selvom hybrid kernekapital ikke skatteretligt er gæld og fordringer, så kan principperne i den nævnte praksis fra bemærkningerne til vedtagelsen af ligningslovens § 5 C overføres på betalinger i forbindelse med hybrid kernekapital, der vedrører afkastet. Der er her lagt særlig vægt på, at vederlaget, der betales i forbindelse med overdragelse af hybrid kernekapital for en del af afkastet og den citerede praksis begge beskattes efter statsskattelovens § 4.

Det afgørende er, at vederlaget, der betales, er udtryk for et vederlag for perioden fra sidste termin til afviklingsdagen, hvor sælger har ejet udstedelsen. Evt. kan det være en kortere periode, samt at betalingen sker som en del af erhvervelsen af den hybride kernekapital.

Dette medfører, at en erhverver af hybrid kernekapital, der betaler sælgeren en del af det afkast, der modtages senere, men hvor den del af afkastet, der betales kan henføres til sælgers ejertid, kan modregne betalingen i beskatningen af afkastet, der modtages senere. Beskatningen af netto afkastet sker først på det senere tidspunkt.

Der skal laves en opgørelse for hvert enkelt erhvervet hybrid kernekapital.

Det fremgår af SKM2021.377.SR i besvarelsen af spørgsmål 13, at det løbende afkast af hybrid kernekapital for en fysisk person er personlig indkomst.

Skattestyrelsen finder, at der ikke kan svares bekræftende på spørgsmålet, da afkastet ikke skatteretligt behandles som renter og en betaling, der kan modregnes, ikke altid falder i det samme indkomstår, hvor der betales afkast på den hybride kernekapital.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej, se dog begrundelse".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at såfremt svaret på spm. 1) er "nej", skal købsrenter af den pågældende type obligationer registreres i rubrik 58.

Begrundelse

Spørger ønsker i dette spørgsmål, samt i spørgsmål 4, spørgsmål 5 og spørgsmål 7 at få oplyst, hvilken rubrik, der skal anvendes på årsopgørelsen.

Det fremgår bemærkningerne til skatteforvaltningslovens § 21, at:

"(...)

Bindende svar gives kun om de skattemæssige virkninger. Der gives således kun bindende svar om forhold, hvor der kan eller skal træffes en forvaltningsafgørelse, og afgørelsen skal vedrøre spørgsmål om beskatning. Der gives ikke bindende svar om faktisk forvaltningsvirksomhed eller om eksempelvis kontrol, straf, gebyrer og forrentning.

Bindende svar gives kun om de skattemæssige virkninger af en disposition. Det vil sige handlinger, der har en skattemæssig konsekvens, hvad enten den fører til skattepligt eller til skattefritagelse.

(...)".

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2022-1 afsnit "A.A.3.9.7 Afvisning som følge af manglende kompetence", at der skal ske afvisning af spørgsmålet, når Skatteforvaltningen ikke har kompetence til at svare:

"Eksempel (registreringspligt)

Anmodningen om bindende svar afvist med henvisning til SFL § 21, stk. 1, idet spørger ønskede svar på, om en fond havde pligt til registrering i Danmark. Skatterådet har kompetence til at besvare spørgsmål om de skattemæssige virkninger af en disposition og ikke om faktisk forvaltningsvirksomhed. Se SKM2016.84.SR.

Eksempel (indeholdelsespligt)

Der skete afvisning af en anmodning om bindende svar om indeholdelsespligt ved arbejdsudleje, uanset at der godt kunne gives bindende svar om, hvorvidt der var tale om en arbejdsudlejesituation. Se SKM2013.783.SR.

(…)

Eksempel (indberetningspligt)

Skatterådet afviste at give bindende svar om en arbejdsgivers pligt til at indberette godtgørelse af tøjudgift til SKAT, fordi der ikke var tale om en skattemæssig virkning af en disposition, jf. SFL § 21, stk. 1. Se SKM2012.259.SR og tilsvarende SKM2013.474.SR om en fonds pligt til indberetning af uddelinger.  

(…)."

Der gives alene bindende svar vedrørende de skattemæssige virkninger af en disposition og ikke om registrerings-, indeholdelses- eller indberetningspligt, jf. den nævnte praksis fra Skatterådet.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om en registrering/indberetning i forbindelse med årsopgørelsen og at det ikke er muligt at få et bindende svar herom, da dette ikke vedrører området, hvor der er kompetence til at give et bindende svar.

Skattestyrelsen finder, at spørgsmål 2, spørgsmål 4, spørgsmål 5 og spørgsmål 7 skal afvises.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Afvises".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at såfremt svaret på spm. 1 er "nej", så er der ingen fradragsret på købsrenter af den pågældende type obligationer efter statsskattelovens § 6 a eller 6 e.

Begrundelse

Spørger ønsker bekræftet, at der ingen fradragsret er for "købsrenter", der betales, når hybrid kernekapital erhverves. Der er betaling af et vederlag og ikke skatteretligt renter.

Skattestyrelsen skal henvise til besvarelsen af spørgsmål 1, hvor det fremgår, at der kan ske modregning af de betalte "handelsrenter" i den først følgende udbetaling af løbende afkast på den hybrid kernekapital. Dvs. at det løbende afkast, der skal beskattes, reduceres med de betalte "handelsrenter".

Der skal også henvises til besvarelsen af spørgsmål 6, hvor det fremgår, at der ikke er fradrag for et negativt beløb efter statsskattelovens § 6 a eller 6 e.

Skattestyrelsen kan ikke svare bekræftende på spørgsmålet, da der kan ske modregning i et skattepligtigt afkast omfattet af statsskattelovens § 4.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at hvis svaret på spm. 1 er "ja", og summen af kuponrenter og købsrenter er negativ, skal den negative sum da registreres i rubrik 20.

Begrundelse

Skattestyrelsen kan henvise til svaret på spørgsmål 2.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Afvises".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at hvis svaret på spm. 4 er "nej", og summen af kuponrenter og købsrenter er negativ, skal den negative sum da registreres i rubrik 58.

Begrundelse

Skattestyrelsen kan henvise til svaret på spørgsmål 2.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Afvises".

Spørgsmål 6

Det ønskes bekræftet, at hvis svaret på spm. 3) er "nej", og summen af kuponrenter og købsrenter er negativ, er der da ingen fradragsret overhovedet for den negative sum efter statsskattelovens § 6.

Begrundelse

Spørger ønsker bekræftet, at i den situation, hvor summen af købsrenter og kuponrenter bliver negativ, så er der ikke fradragsret.

Skattestyrelsen skal henvise til besvarelsen af spørgsmål 1, hvor det fremgår, hvordan det skattepligtige beløb skal opgøres.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at hvis der fx er negativt afkast (negativ rente) på den hybride kapital, vil der kunne opstå en situation, hvor erhverver ender med et negativt afkast. Dvs. erhverver af den hybride kapital ved udløbet af den første terminsperiode skal betale et beløb til udsteder, der kun delvist reduceres med en betaling i forbindelse med erhvervelsen af den hybride kernekapital.

Hvis den hybride kapital fx har et negativt afkast på 4, vil erhverver skulle betale 4 til udsteder og kun modtage 2 i forbindelse med erhvervelsen af den hybride kapital, når dette er sket midt i afkastperioden. Summen for erhverver er negativt 2 for den pågældende periode.

Hvis et samlet negativt afkast er udløst af en kursomregning til danske kroner, skal Skattestyrelsen henvise til spørgsmål 1, hvor det fremgår, at der først sker omregning til danske kroner, når der modtages eller betales et afkast. Modregning sker i fremmed valuta før der sker omregning til danske kroner.

I SKM2020.181.SR og i SKM2021.377.SR fandt Skatterådet, at hybrid kernekapital ikke længere kan anses for en fordring og dermed ikke længere er omfattet af kursgevinstloven. Dette medførte, at statsskattelovens § 5 a skulle anvendes for hovedstolen i stedet for kursgevinstlovens regler, mens der ikke skatteretligt var tale om renter omfattet af statsskattelovens §§ 4 e (renteindtægter) og 6 e (renteudgifter)

Skatterådet fandt, at afkast af hybrid kernekapital derfor skulle beskattes efter statsskatteloven. Det løbende afkast skulle beskattes efter statsskattelovens § 4, der omfatter følgende:

"Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:

(…)

e) renter samt hvad der er anvendt til blot vedligeholdelse eller forsikring af de af den skattepligtiges ejendele, hvis udbytte beregnes som indkomst. Derimod kan ikke fradrages, hvad der af den skattepligtige er anvendt til afdrag på hans gæld, hvilket også gælder om fideikommisbesidderes afdrag på fideikommisets gæld.".

Det løbende afkast i sagerne var ikke en rente, men blev omfattet af statsskattelovens § 4, da den omfatter afkast af værdipapirer, der ikke beskattes efter andre regler.

Statsskattelovens § 4 beskatter løbende indtægter fra værdipapirer og der er i denne bestemmelse ikke hjemmel til fradrag for en negativ betaling.

I den konkrete sag er Spørger en fysisk person. En eventuel fradragsret for den negative betaling vil skulle findes i statsskattelovens § 6.

Statsskattelovens § 6 har følgende ordlyd:

"Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:

a) driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger;

(…)

e) renter samt hvad der er anvendt til blot vedligeholdelse eller forsikring af de af den skattepligtiges ejendele, hvis udbytte beregnes som indkomst. Derimod kan ikke fradrages, hvad der af den skattepligtige er anvendt til afdrag på hans gæld, hvilket også gælder om fideikommisbesidderes afdrag på fideikommisets gæld.

(…)".

Når hybrid kernekapital ikke er gæld, men anlægskapital, jf. SKM2020.181.SR og SKM2021.377.SR, så kan der ikke være tale om renter af gæld. Dette medfører, at statsskattelovens § 6 e ikke kan finde anvendelse.

Heller ikke L 2015 1883, hvor der blev indsat hjemmel til fradrag for negative renter, kan finde anvendelse, idet loven præciserer, at der består almindeligt fradrag for negative renter af fordringer, hvilket hybrid kernekapital ikke skattemæssigt kan kvalificeres som, jf. SKM2020.181.SR og SKM2021.377.SR.

Der skal endvidere henvises til Skattestyrelsens begrundelse til spørgsmål 1, hvor det af bemærkningerne til lovforslaget om ligningslovens § 5 C om den hidtil gældende retstilstand fremgår:

"De beløb, der betales for de vedhængende renter (henholdsvis godskrives for den resterende terminsperiode), er ikke egentlige fradragsberettigede renteudgifter, men derimod vederlag som reducerer en kommende skattepligtig renteindtægt."

Da det rejste spørgsmålet må forstås således, at afkastet er opgjort samlet som et negativt beløb inden for indkomståret, og da den skattepligtige indkomst opgøres inden for indkomståret, kan et negativt afkast på hybrid kernekapital ikke uden hjemmel fremføres til modregning i et positivt afkast i et senere indkomstår.

Efter skattestyrelsens opfattelse, er der således ikke hjemmel til at fratrække et negativt afkast i indkomstopgørelsen.

Herefter skal det endvidere vurderes, hvorvidt et negativt afkast kan anses for en driftsomkostning i medfør af statsskattelovens § 6 a.

Skattestyrelsen finder ud fra det oplyste, at der heller ikke kan være tale om en driftsomkostning omfattet af statsskattelovens § 6 a.

Skattestyrelsen finder, at der kan svares bekræftende på spørgsmålet, da der ikke er fradragsret for en negativ betaling efter statsskattelovens § 6.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 6 besvares med "Ja".

Spørgsmål 7

Det ønskes bekræftet, at hvis handelsrenter ved salg, dvs. salgsrenter, af den pågældende type obligationer skal registreres i rubrik 20.

Begrundelse

Skattestyrelsen kan henvise til svaret på spørgsmål 2.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 7 besvares med "Afvises".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Ligningslovens § 5 C

"Vederlag for vedhængende eller godskrevne renter i forbindelse med overdragelse af rentebærende fordringer eller gæld medregnes ved indkomstopgørelsen hos den, der har krav på vederlaget. Vederlaget fradrages ved indkomstopgørelsen hos den, der er forpligtet til at betale vederlaget. Vederlaget medregnes, henholdsvis fradrages, ved opgørelsen af den skattepligtiges renteindtægter for det indkomstår, hvori handelen afvikles. De til vederlaget svarende vedhængende eller godskrevne renter medregnes henholdsvis fradrages ved opgørelsen af den skattepligtiges renteindtægter for det indkomstår, hvori de forfalder til betaling. Tilsvarende gælder vederlag for provisioner og præmier m.v. omfattet af § 8, stk. 3, litra a og b.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for skattepligtige, der fordeler renteudgifter og renteindtægter på den måde, der er nævnt i § 5, stk. 5.

Stk. 3. Vederlag for vedhængende renter i forbindelse med erhvervelse af rentebærende fordringer eller gæld kan ikke fradrages, såfremt renteindtægter eller gevinster omfattet af kursgevinstloven som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder vederlag for provisioner og præmier m.v. omfattet af § 8, stk. 3, litra a og b."

Statsskattelovens §§ 4 til 6

§ 4

"Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:

a)  af agerbrug, skovbrug, industri, handel, håndværk, fabrikdrift, søfart, fiskeri, eller hvilken som helst anden næring eller virksomhed, så og alt, hvad der er oppebåret for eller at anse som vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær virksomhed eller for arbejde, tjeneste eller bistandsydelse af hvilken som helst art;

b) af bortforpagtning, bortfæstning eller udleje af rørligt og urørligt gods, såvel som af vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods. Lejeværdien af bolig i den skattepligtiges egen ejendom beregnes som indtægt for ham, hvad enten han har gjort brug af sin beboelsesret eller ej; værdien ansættes til det beløb som ved udleje kunne opnås i leje af vedkommende ejendom eller lejlighed, dog af den, når særlige forhold måtte gøre denne målestok mindre egnet, kan ansættes skønsmæssigt;

c) af et embede eller en bestilling, såsom fast lønning, sportler, embedsbolig, naturalydelser, emolumenter, kontorholdsgodtgørelse (med hensyn til kontorudgifter jf. § 6 b), samt pension, ventepenge, gaver (jf. dog herved bestemmelsen i § 5 b), understøttelser, klosterhævning, livrente, overlevelsesrente, aftægt og deslige;

d) af tiender;

e)  af rente eller udbytte af alle slags obligationer, aktier og andre inden eller udenlandske pengeeffekter, så og af udestående fordringer og af kapitaler, udlånte her i landet eller i udlandet, med eller uden pant, mod eller uden forskrivning. Som udbyttet af aktier og andelsbeviser skal anses alt, hvad der af vedkommende selskab er udbetalt aktionærer eller andelshavere som en del af det af selskabet i sidste eller i tidligere regnskabsår indtjente overskud, hvad enten udbetalingen finder sted som dividende, som udlodning ved selskabets likvidation eller lignende eller ved udstedelse af friaktier. Friaktier, der tildeles et selskabs aktionærer, bliver at henregne til modtagerens indkomst med et beløb, svarende til deres pålydende, og i tilfælde, hvor aktier udstedes mod vederlag, som dog er mindre end deres pålydende, skal et beløb, svarende til forskellen mellem tegningskursen og aktiernes pålydende, ligeledes medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst.

f) af lotterispil, samt andet spil og væddemål

§ 5

"Til indkomsten henregnes ikke:

a) formueforøgelse,  der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi -, eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne. Ved salg af fast ejendom samt aktier og lignende offentlige værdipapirer, der er indkøbt efter 1. januar 1922, anses spekulationshensigt at have foreligget, når salget sker inden 2 år efter erhvervelsen, medmindre det modsatte godtgøres at være tilfældet;

b) gaver, der falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver, samt formueforøgelse, som hidrører fra arv og forskud på falden arv eller fra indgåelse af ægteskab, udbetaling af livsforsikringer, brandforsikringer og deslige;

c) de indtægter, der hidrører fra kapitalforbrug eller optagelse af lån;

d) (Ophævet).

e) - - -

Den under a og b omhandlede formueforøgelse, ligesom også den formueformindskelse, der fremkommer ved formuegenstandes synken i værdi, kommer derfor kun i betragtning, for så vidt som formuens udbytte derved er blevet forøget eller formindsket, og da kun med beløbet af den således fremkomne udbytteforøgelse eller udbytteformindskelse."

§ 6

"Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:

a) driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger;

b) fra embedsindtægter de udgifter til kontorhold mv., som embedets besiddelse har medført;

c) pensioner og andre byrder, der påhviler et embede:

d) - - -

e) renter samt hvad der er anvendt til blot vedligeholdelse eller forsikring af de af den skattepligtiges ejendele, hvis udbytte beregnes som indkomst. Derimod kan ikke fradrages, hvad der af den skattepligtige er anvendt til afdrag på hans gæld, hvilket også gælder om fideikommisbesidderes afdrag på fideikommisets gæld.

Den beregnede skatteindtægt er skattepligtig uden hensyn til, hvorledes den anvendes, altså hvad enten den benyttes til egen eller families underhold, betjening, nytte eller behagelighed, eller til formueforøgelse, til forbedring af ejendom, til udvidelse af næring eller drift, henlæggelse til reserve- eller andre lignende fonds, til gaver eller på anden måde"

Forarbejder

Forslag af 10. april 1989 nr. 2 - fra bemærkningerne til § 8, nr. 1

"Til nr. 1.

Efter forslaget skal handelsrenter, der afregnes i forbindelse med handler med obligationer og andre rentebærende fordringer (pantebreve m.v.) altid beskattes, henholdsvis fradrages, i det indkomstår, hvor handelen afvikles.

Den foreslåede ændring har to formål. For det første medfører forslaget en forenkling af den hidtil gældende praksis, der har givet anledning til praktiske og forståelsesmæssige problemer hos nogle af de skattepligtige, som har købt eller solgt obligationer m.v. For det andet vil de foreslåede regler gøre det muligt, at obligationsrenter kan fortrykkes på selvangivelsen.

Det kan ikke forventes, at det med det samme bliver muligt at fortrykke oplysningerne om de vedhængende henholdsvis godskrevne renter på selvangivelsen. Indtil dette bliver muligt, må skatteyderne ligesom i dag selv afgive oplysningerne til skattemyndighederne.

Gældende regler.

Ved overdragelse af obligationer vil køberen normalt betale sælgeren dels selve købesummen for obligationen, dels et beløb svarende til renten af obligationen fra sidste termin til afviklingsdagen, de såkaldte vedhængende renter. Køberen oppebærer så hele rentebeløbet ved den kommende termin. Ved overdragelse inden for den sidste måned inden terminen er det dog praksis, at sælgeren oppebærer rentebetalingen ved næste termin. I disse tilfælde godskriver sælgeren så køberen et beløb svarende til renten fra afviklingsdagen til den kommende termin.

De beløb, der betales for de vedhængende renter (henholdsvis godskrives for den resterende terminsperiode), er ikke egentlige fradragsberettigede renteudgifter, men derimod vederlag som reducerer en kommende skattepligtig renteindtægt.

Ved den førstkommende termin reducerer køberen således sin renteindtægt med det beløb, som den pågældende har betalt sælgeren for de vedhængende renter. I de tilfælde, hvor sælgeren har godskrevet køberen et rentebeløb for den resterende del af terminsperioden, vil sælgeren reducere sin renteindtægt ved den førstkommende termin med det beløb, som er godskrevet køberen.

Sælgeren, der får betaling for vedhængende renter, medregner denne betaling som renteindtægt på det tidspunkt, hvor betalingen modtages. Hvis det er køberen, der ved overdragelsen får godskrevet et rentebeløb for den resterende del af terminsperioden, fordi sælgeren oppebærer den kommende termins renteindtægt, er det tidligere antaget, at køberen medregner det godskrevne beløb ved den førstkommende termin. I praksis medregner køberen dog ofte i disse tilfælde de godskrevne renter på det tidspunkt, hvor de modtages, d.v.s. i overdragelsesåret.

I visse situationer giver de beskrevne regler imidlertid anledning til problemer, nemlig når den førstkommende termin ikke falder i samme indkomstår som overdragelsesåret. Det vil normalt være tilfældet, når førstkommende termin er den 2. januar. I disse tilfælde vil køberen have udgiften til de vedhængende renter i købsåret, men udgiften vil først reducere den skattepligtige renteindtægt i det følgende år. På samme måde vil en sælger, der har godskrevet køberen et rentebeløb for en del af december måned, først få reduceret sin skattepligtige renteindtægt med det godskrevne beløb året efter.

Efter gældende regler skal alle selskaber (bortset fra forsikringsaktieselskaber) foretage fuld renteperiodisering. Det vil sige, at renteindtægter og -udgifter medregnes ved opgørelsen af indkomsten for den periode, renterne vedrører, uanset hvornår renterne forfalder. Det samme gælder efter ligningslovens § 5, stk. 4, en række andre skattepligtige, herunder bl.a. hovedaktionærer m.v., der har mellemregning med deres selskab. For øvrige skattepligtige gælder, at renteindtægter og -udgifter medregnes på det tidspunkt, hvor renterne er forfaldne, medmindre Ligningsrådet har givet tilladelse til fuld periodisering.

I ligningslovens § 5 B er fastsat regler om fuld periodisering af renteindtægter i forbindelse med tilflytning og fraflytning. Der foreslås ikke ændringer i disse regler."

Praksis

SKM2021.377.SR

"Spørger ønskede at få bekræftet, at udstedelser af hybrid kernekapital skatteretligt er en gæld for udsteder og en fordring for erhverver, hvor hovedstolen er omfattet af kursgevinstloven og afkastet er en rente omfattet af statsskatteloven. Spørger stillede en række opfølgende spørgsmål hvis dette ikke kunne bekræftes.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at udstedelserne af hybrid kernekapital skatteretligt kunne kvalificeres som en gæld omfattet af kursgevinstloven og renter omfattet af statsskatteloven. Skatterådet fandt, at udstedelserne af hybrid kernekapital var anlægskapital omfattet af statsskattelovens § 5 a. Skatterådet besvarede de opfølgende spørgsmål med dette udgangspunkt."

SKM2020.181.SR

"Spørger påtænkte at udstede et kapitalinstrument og ønskede i den forbindelse bekræftet, at gevinster og tab på instrumentet skulle behandles efter reglerne i kursgevinstloven, samt at de løbende betalinger til investorerne i skattemæssig henseende skulle behandles som renteudgifter.

Indholdet af aftalevilkårene var bl.a., at der ikke blev fastlagt en endelig tilbagebetalingsdato, og at spørger diskretionær kunne vælge at annullere de løbende betalinger. I visse tilfælde skulle gælden dog konverteres til aktier, f.eks. hvis der skete brud på solvenskapitalkravet, og solvensen ikke inden for tre måneder var genoprettet.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der i en skattemæssig forstand var tale om gæld omfattet af kursgevinstloven, og den løbende betaling kunne derfor heller ikke behandles som en renteudgift. I afgørelsen blev det særligt tillagt vægt, at spørger ikke havde en retlig forpligtelse til på et forud aftalt tidspunkt at tilbagebetale et beløb, der var modtaget fra kreditor, men at spørger derimod selv kunne bestemme, hvornår tilbagebetalingen skulle ske.

Skatterådet bekræftede derimod, at gevinster og tab på instrumentet skulle behandles efter de almindelige principper i statsskatteloven."

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Skatteforvaltningslovens § 21

"Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

Stk. 2. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Bindende svar gives ikke på spørgsmål om den skattemæssige virkning af toldlovgivningen. Bindende svar gives heller ikke på spørgsmål om bevillinger eller dispensationer vedrørende påtænkte dispositioner.

Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen skal forelægge en anmodning om et bindende svar for Skatterådet til afgørelse, jf. § 2, stk. 2, hvis

1) svaret vil kunne få konsekvenser for et større antal skattepligtige,

2) svaret vedrører større økonomiske værdier,

3) svaret angår fortolkning af væsentlig betydning for lovgivningen,

4) der ved besvarelsen skal tages stilling til et EU-retligt spørgsmål af væsentlig rækkevidde eller

5) sagen i øvrigt har påkaldt sig eller skønnes at ville påkalde sig større offentlig interesse.

Stk. 5.Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om registrering af et køretøj. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse."

Forarbejder

Lovforslag nr. L 130 til skatteforvaltningsloven som fremsat den 24. november 2004

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

"Til § 21

(...)

Bindende svar gives kun om de skattemæssige virkninger. Der gives således kun bindende svar om forhold, hvor der kan eller skal træffes en forvaltningsafgørelse, og afgørelsen skal vedrøre spørgsmål om beskatning. Der gives ikke bindende svar om faktisk forvaltningsvirksomhed eller om eksempelvis kontrol, straf, gebyrer og forrentning.

Bindende svar gives kun om de skattemæssige virkninger af en disposition. Det vil sige handlinger, der har en skattemæssig konsekvens, hvad enten den fører til skattepligt eller til skattefritagelse.

(...)".

Praksis

Den juridiske vejledning 2022-1 "A.A.3.9.7 Afvisning som følge af manglende kompetence"

" Der skal ske afvisning, hvis Skatteforvaltningen ikke har kompetencen til af træffe afgørelse om det pågældende spørgsmål.

Eksempel (registreringspligt)

Anmodningen om bindende svar afvist med henvisning til SFL § 21, stk. 1, idet spørger ønskede svar på, om en fond havde pligt til registrering i Danmark. Skatterådet har kompetence til at besvare spørgsmål om de skattemæssige virkninger af en disposition og ikke om faktisk forvaltningsvirksomhed. Se SKM2016.84.SR.

Eksempel (indeholdelsespligt)

Der skete afvisning af en anmodning om bindende svar om indeholdelsespligt ved arbejdsudleje, uanset at der godt kunne gives bindende svar om, hvorvidt der var tale om en arbejdsudlejesituation. Se SKM2013.783.SR.

(…)

Eksempel (indberetningspligt)

Skatterådet afviste at give bindende svar om en arbejdsgivers pligt til at indberette godtgørelse af tøjudgift til SKAT, fordi der ikke var tale om en skattemæssig virkning af en disposition, jf. SFL § 21, stk. 1. Se SKM2012.259.SR og tilsvarende SKM2013.474.SR om en fonds pligt til indberetning af uddelinger.

(…)."

Spørgsmål 3

Se spørgsmål 1.

Spørgsmål 4

Se spørgsmål 2.

Spørgsmål 5

Se spørgsmål 2.

Spørgsmål 6

Se spørgsmål 1.

Spørgsmål 7

Se spørgsmål 2.