Fiktivt låneforhold – Rentefradrag – Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, Tabsfradrag – Nye spørgsmål – Skatteforvaltningslovens § 48


Dato for udgivelse	22 mar 2021 12:00
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal	13 okt 2020 09:24
SKM-nummer	SKM2021.157.BR
Myndighed	Byret
Ansvarlig styrelse	Skattestyrelsen
Sagsnummer	BS-1875/2016, BS-1876/2016, BS-19647/2019 og BS-19649/2019
Dokument type	Dom
Overordnede emner	Skat
Overemner-emner	Personlig indkomst
Emneord	Gældsforhold, lån, formalitetsindsigelser
Resumé	Sagerne handlede om, hvorvidt sagsøgerne, der havde deltaget i et fiktivt lånearrangement, var berettiget til fradrag for en række påståede betalinger til udbyderne af arrangementet. Sagsøgerne påstod principalt, at de var berettigede til rentefradrag, og subsidiært tabsfradrag. Retten bemærkede indledningsvis, at sagsøgerne bærer bevisbyrden for, at de havde indgået i et reelt gældsforhold med en retlig forpligtelse til at betale renter. Retten henviste bl.a. til en straffesag afgjort af Retten i Y9-By den 14. december 2016 vedrørende udbyderne, hvorved det blev fastslået, at investorerne ikke reelt havde optaget noget lån, og derfor heller ikke skattemæssigt var berettiget til rentefradrag. Uanset at der for de to af de fem sagsøgere forelå visse oplysninger om de angivne låneforhold, fandt retten, at ingen af sagsøgerne havde godtgjort, at der forelå et reelt gældsfohold med en retlig forpligtelse til at betale renter. Skatteministeriet blev herefter frifundet for sagsøgernes påstande om rentefradrag. Retten afviste sagsøgernes påstande om tabsfradrag med henvisning til, at Landsskatteretten ikke havde taget stilling til spørgsmålet, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1. Sagsøgernes formalitetsindsigelser kunne ikke føre til afgørelsernes ugyldighed, og Skatteministeriets frifindelsespåstande blev derefter taget til følge i forhold til sagsøgernes påstande om hjemvisning.
Reference(r)	Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e Skatteforvaltningslovens § 48
Henvisning	Den Juridiske Vejledning 2021-1, C.A.11.2.2
Henvisning	Den Juridiske Vejledning 2021-1, A.A.10.3
Redaktionelle noter	Tidligere instans: Landsskatteretten, j. nr. 13-5585726 Landsskatteretten, j. nr. 13-5586083 Landsskatteretten, j. nr. 13-5599722 Landsskatteretten, j. nr. 13-5466211 Landsskatteretten, j. nr. 13-5466273
Appelliste	13-5585726, 13-5586083, 13-5599722, 13-5466211 og 13-5466273

Parter

(v/advokat Rasmus Smith Nielsen)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/Kammeradvokaten v/advokat Per Lunde Nielsen)

(v/advokat Rasmus Smith Nielsen)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/Kammeradvokaten v/advokat Per Lunde Nielsen)

(v/advokat Rasmus Smith Nielsen)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/Kammeradvokaten v/advokat Per Lunde Nielsen)

(v/advokat Rasmus Smith Nielsen)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/Kammeradvokaten v/advokat Per Lunde Nielsen)

Afsagt af byretsdommerne

Anders Herping Nielsen, John Larsen og Jakob Groth-Christensen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagerne, der er anlagt af A og B den 11. april 2016 og af C, boet efter D og E den 29. april 2019, vedrører i første række, om sagsøgerne for skatteårene 2010, 2011 og 2012 og for visse af sagsøgerne tillige skatteåret 2013 har ret til rentefradrag i anledning af indbetalinger til en investeringsordning, der ved en endelig strafferetlig afgørelse er anset som bedrageri. Hvis retten finder, at sagsøgerne ikke har ret til rentefradrag, skal retten tage stilling til, om sagsøgerne har ret tabsfradrag som følge af indbetalingerne, selv om dette spørgsmål ikke er indgået i Landsskatterettens afgørelser, eller om sagerne skal hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne som følge af formelle mangler ved de oprindelige afgørelser.

Sagerne er behandlet samlet.

Sagsøgerne, A, B, C, boet efter D og E, har nedlagt følgende påstande:

BS-1875/2016 og BS-1876/2016

Indkomståret 2010

Principalt:

Landsskatterettens forhøjelse af Bs skattepligtige indkomst nedsættes til 0, således at et rentefradrag på 164.817 kr. anerkendes.

Subsidiært:

Landsskatterettens forhøjelse af Bs skattepligtige indkomst nedsættes til et beløb over 0, men under 164.817 kr., efter rettens nærmere skøn, således at et rentefradrag på under 164.817 kr. anerkendes.

Mere subsidiært:

Landsskatterettens forhøjelse af Bs skattepligtige indkomst nedsættes i første række til 0 eller i anden række til et højere beløb end 0 under 164.817 kr., således at et tabsfradrag i første række på 164.817 kr. eller i anden række på over 0 anerkendes.

Mest subsidiært:

SKATs/Skattestyrelsens og Landsskatterettens forhøjelse af Bs skattepligtige indkomst hjemvises til fornyet behandling i første række hos Skattestyrelsen og i anden række hos Landsskatteretten.

Indkomståret 2011

Principalt:

Landsskatterettens forhøjelse af Bs skattepligtige indkomst nedsættes til 0, således at et rentefradrag på 165.000 kr. anerkendes.

Subsidiært:

Landsskatterettens forhøjelse af Bs skattepligtige indkomst nedsættes til et beløb over 0, men under 165.000 kr., efter rettens nærmere skøn, således at et rentefradrag på under 165.000 kr. anerkendes.

Mere subsidiært:

Landsskatterettens forhøjelse af Bs skattepligtige indkomst nedsættes i første række til 0 eller i anden række til et højere beløb end 0 under 165.000 kr., således at et tabsfradrag i første række på 165.000 kr. eller i anden række på over 0 anerkendes.

Mest subsidiært:

SKATs/Skattestyrelsens og Landsskatterettens forhøjelse af Bs skattepligtige indkomst hjemvises til fornyet behandling i første række hos Skattestyrelsen og i anden række hos Landsskatteretten.

Indkomståret 2012

Principalt:

Landsskatterettens forhøjelse af Bs skattepligtige indkomst nedsættes til 0, således at et rentefradrag på 277.907 kr. anerkendes.

Subsidiært:

Landsskatterettens forhøjelse af Bs skattepligtige indkomst nedsættes til et beløb over 0, men under 277.907 kr., efter rettens nærmere skøn, således at et rentefradrag på under 277.907 kr. anerkendes.

Mere subsidiært:

Landsskatterettens forhøjelse af Bs skattepligtige indkomst nedsættes i første række til 0 eller i anden række til et højere beløb end 0 under 277.907 kr., således at et tabsfradrag i første række på 277.907 kr. eller i anden række på over 0 anerkendes.

Mest subsidiært:

SKATs/Skattestyrelsens og Landsskatterettens forhøjelse af Bs skattepligtige indkomst hjemvises til fornyet behandling i første række hos Skattestyrelsen og i anden række hos Landsskatteretten.

Indkomståret 2013

Principalt:

Landsskatterettens forhøjelse af Bs skattepligtige indkomst nedsættes til 0, således at et rentefradrag på 277.907 kr. anerkendes.

Subsidiært:

Mere subsidiært:

Mest subsidiært:

SKATs/Skattestyrelsens og Landsskatterettens forhøjelse af Bs skattepligtige indkomst hjemvises til fornyet behandling i første række hos Skattestyrelsen og i anden række hos Landsskatteretten.

Indkomståret 2010

Principalt:

Landsskatterettens forhøjelse af As skattepligtige indkomst nedsættes til 0, således at et rentefradrag på 130.344 kr. anerkendes.

Subsidiært:

Landsskatterettens forhøjelse af As skattepligtige indkomst nedsættes til et beløb over 0, men under 130.344 kr., efter rettens nærmere skøn, således at et rentefradrag på under 130.344 kr. anerkendes.

Mere subsidiært:

Landsskatterettens forhøjelse af As skattepligtige indkomst nedsættes i første række til 0 eller i anden række til et højere beløb end 0 under 130.344 kr., således at et tabsfradrag i første række på 130.344 kr. eller i anden række på over 0 anerkendes.

Mest subsidiært:

SKATs/Skattestyrelsens og Landsskatterettens forhøjelse af boet efter As skattepligtige indkomst hjemvises til fornyet behandling i første række hos Skattestyrelsen og i anden række hos Landsskatteretten.

Indkomståret 2011

Principalt:

Landsskatterettens forhøjelse af As skattepligtige indkomst nedsættes til 0, således at et rentefradrag på 135.000 kr. anerkendes.

Subsidiært:

Landsskatterettens forhøjelse af As skattepligtige indkomst nedsættes til et beløb over 0, men under 135.000 kr., efter rettens nærmere skøn, således at et rentefradrag på under 135.000 kr. anerkendes.

Mere subsidiært:

Landsskatterettens forhøjelse af As skattepligtige indkomst nedsættes i første række til 0 eller i anden række til et højere beløb end 0 under 135.000 kr., således at et tabsfradrag i første række på 135.000 kr. eller i anden række på over 0 anerkendes.

Mest subsidiært:

SKATs/Skattestyrelsens og Landsskatterettens forhøjelse af As skattepligtige indkomst hjemvises til fornyet behandling i første række hos Skattestyrelsen og i anden række hos Landsskatteretten.

Indkomståret 2012

Principalt:

Landsskatterettens forhøjelse af As skattepligtige indkomst nedsættes til 0, således at et rentefradrag på 227.334 kr. anerkendes.

Subsidiært:

Landsskatterettens forhøjelse af As skattepligtige indkomst nedsættes til et beløb over 0, men under 227.334 kr., efter rettens nærmere skøn, således at et rentefradrag på under 227.334 kr. anerkendes.

Mere subsidiært:

Landsskatterettens forhøjelse af As skattepligtige indkomst nedsættes i første række til 0 eller i anden række til et højere beløb end 0 under 227.334 kr., således at et tabsfradrag i første række på 227.334 kr. eller i anden række på over 0 anerkendes.

Mest subsidiært:

SKATs/Skattestyrelsens og Landsskatterettens forhøjelse af As skattepligtige indkomst hjemvises til fornyet behandling i første række hos Skattestyrelsen og i anden række hos Landsskatteretten.

Indkomståret 2013

Principalt:

Landsskatterettens forhøjelse af As skattepligtige indkomst nedsættes til 0, således at et rentefradrag på 125.000 kr. anerkendes.

Subsidiært:

Landsskatterettens forhøjelse af As skattepligtige indkomst nedsættes til et beløb over 0, men under 125.000 kr., efter rettens nærmere skøn, således at et rentefradrag på under 125.000 kr. anerkendes.

Mere subsidiært:

Landsskatterettens forhøjelse af As skattepligtige indkomst nedsættes i første række til 0 eller i anden række til et højere beløb end 0 under 125.000 kr., således at et tabsfradrag i første række på 125.000 kr. eller i anden række på over 0 anerkendes.

Mest subsidiært:

SKATs/Skattestyrelsens og Landsskatterettens forhøjelse af As skattepligtige indkomst hjemvises til fornyet behandling i første række hos Skattestyrelsen og i anden række hos Landsskatteretten.

BS-19647/2019

Indkomståret 2010

Principalt:

Landsskatterettens forhøjelse af Cs skattepligtige indkomst nedsættes til 0, således at et rentefradrag på 283.555 kr. anerkendes.

Subsidiært:

Landsskatterettens forhøjelse af Cs skattepligtige indkomst nedsættes til et beløb over 0, men under 283.555 kr., efter rettens nærmere skøn, således at et rentefradrag på under 282.555 kr. anerkendes.

Mere subsidiært:

Landsskatterettens forhøjelse af Cs skattepligtige indkomst nedsættes i første række til 0 eller i anden række til et højere beløb end 0 under 283.555 kr., således at et tabsfradrag i første række på 282.555 kr. eller i anden række på over 0 anerkendes.

Mest subsidiært:

SKATs/Skattestyrelsens og Landsskatterettens forhøjelse af Cs skattepligtige indkomst hjemvises til fornyet behandling i første række hos Skattestyrelsen og i anden række hos Landsskatteretten.

Indkomståret 2011

Principalt:

Landsskatterettens forhøjelse af Cs skattepligtige indkomst nedsættes til 0, således at et rentefradrag på 291.349 kr. anerkendes.

Subsidiært:

Landsskatterettens forhøjelse af Cs skattepligtige indkomst nedsættes til et beløb over 0, men under 291.349 kr., efter rettens nærmere skøn, således at et rentefradrag på under 291.349 kr. anerkendes.

Mere subsidiært:

Landsskatterettens forhøjelse af Cs skattepligtige indkomst nedsættes i første række til 0 eller i anden række til et højere beløb end 0 under 291.349 kr., således at et tabsfradrag i første række på 291.349 kr. eller i anden række på over 0 anerkendes.

Mest subsidiært:

SKATs/Skattestyrelsens og Landsskatterettens forhøjelse af Cs skattepligtige indkomst hjemvises til fornyet behandling i første række hos Skattestyrelsen og i anden række hos Landsskatteretten.

Indkomståret 2012

Principalt:

Landsskatterettens forhøjelse af Cs skattepligtige indkomst nedsættes til 0, således at et rentefradrag på 491.466 kr. anerkendes.

Subsidiært:

Landsskatterettens forhøjelse af Cs skattepligtige indkomst nedsættes til et beløb over 0, men under 491.466 kr., efter rettens nærmere skøn, således at et rentefradrag på under 491.466 kr. anerkendes.

Mere subsidiært:

Landsskatterettens forhøjelse af Cs skattepligtige indkomst nedsættes i første række til 0 eller i anden række til et højere beløb end 0 under 491.466 kr., således at et tabsfradrag i første række på 491.466 kr. eller i anden række på over 0 anerkendes.

Mest subsidiært:

SKATs/Skattestyrelsens og Landsskatterettens forhøjelse af Cs skattepligtige indkomst hjemvises til fornyet behandling i første række hos Skattestyrelsen og i anden række hos Landsskatteretten.

Indkomståret 2013

Principalt:

Landsskatterettens forhøjelse af Cs skattepligtige indkomst nedsættes til 0, således at et rentefradrag på 302.5000 kr. anerkendes.

Subsidiært:

Landsskatterettens forhøjelse af Cs skattepligtige indkomst nedsættes til et beløb over 0, men under 302.500 kr., efter rettens nærmere skøn, således at et rentefradrag på under 302.500 kr. anerkendes.

Mere subsidiært:

Landsskatterettens forhøjelse af Cs skattepligtige indkomst nedsættes i første række til 0 eller i anden række til et højere beløb end 0 under 302.500 kr., således at et tabsfradrag i første række på 302.500 kr. eller i anden række på over 0 anerkendes.

Mest subsidiært:

SKATs/Skattestyrelsens og Landsskatterettens forhøjelse af Cs skattepligtige indkomst hjemvises til fornyet behandling i første række hos Skattestyrelsen og i anden række hos Landsskatteretten.

BS-19649/2019

Boet efter D

Indkomståret 2010

Principalt:

Landsskatterettens forhøjelse af boet efter Ds skattepligtige indkomst nedsættes til 0, således at et rentefradrag på 197.361 kr. anerkendes.

Subsidiært:

Landsskatterettens forhøjelse af boet efter Ds skattepligtige indkomst nedsættes til et beløb over 0, men under 197.361 kr., efter rettens nærmere skøn, således at et rentefradrag på under 197.361 kr. anerkendes.

Mere subsidiært:

Landsskatterettens forhøjelse af boet efter Ds skattepligtige indkomst nedsættes i første række til 0 eller i anden række til et højere beløb end 0 under 197.361 kr., således at et tabsfradrag i første række på 197.361 kr. eller i anden række på over 0 anerkendes.

Mest subsidiært:

SKATs/Skattestyrelsens og Landsskatterettens forhøjelse af boet efter Ds skattepligtige indkomst hjemvises til fornyet behandling i første række hos Skattestyrelsen og i anden række hos Landsskatteretten.

Indkomståret 2011

Principalt:

Landsskatterettens forhøjelse af boet efter Ds skattepligtige indkomst nedsættes til 0, således at et rentefradrag på 236.933 kr. anerkendes.

Subsidiært:

Landsskatterettens forhøjelse af boet efter Ds skattepligtige indkomst nedsættes til et beløb over 0, men under 236.933 kr., efter rettens nærmere skøn, således at et rentefradrag på under 236.933 kr. anerkendes.

Mere subsidiært:

Landsskatterettens forhøjelse af boet efter Ds skattepligtige indkomst nedsættes i første række til 0 eller i anden række til et højere beløb end 0 under 236.933 kr., således at et tabsfradrag i første række på 236.933 kr. eller i anden række på over 0 anerkendes.

Mest subsidiært:

Indkomståret 2012

Principalt:

Landsskatterettens forhøjelse af boet efter Ds skattepligtige indkomst nedsættes til 0, således at et rentefradrag på 378.963 kr. anerkendes.

Subsidiært:

Landsskatterettens forhøjelse af boet efter Ds skattepligtige indkomst nedsættes til et beløb over 0, men under 378.963 kr., efter rettens nærmere skøn, således at et rentefradrag på under 378.963 kr. anerkendes.

Mere subsidiært:

Landsskatterettens forhøjelse af boet efter Ds skattepligtige indkomst nedsættes i første række til 0 eller i anden række til et højere beløb end 0 under 378.963 kr., således at et tabsfradrag i første række på 378.963 kr. eller i anden række på over 0 anerkendes.

Mest subsidiært:

Indkomståret 2010

Principalt:

Landsskatterettens forhøjelse af Es skattepligtige indkomst nedsættes til 0, således at et rentefradrag på 399.097 kr. anerkendes.

Subsidiært:

Landsskatterettens forhøjelse af Es skattepligtige indkomst nedsættes til et beløb over 0, men under 399.097 kr., efter rettens nærmere skøn, således at et rentefradrag på under 399.097 kr. anerkendes.

Mere subsidiært:

Landsskatterettens forhøjelse af Es skattepligtige indkomst nedsættes i første række til 0 eller i anden række til et højere beløb end 0 under 399.097 kr., således at et tabsfradrag i første række på 399.097 kr. eller i anden række på over 0 anerkendes.

Mest subsidiært:

SKATs/Skattestyrelsens og Landsskatterettens forhøjelse af Es skattepligtige indkomst hjemvises til fornyet behandling i første række hos Skattestyrelsen og i anden række hos Landsskatteretten.

Indkomståret 2011

Principalt:

Landsskatterettens forhøjelse af Es skattepligtige indkomst nedsættes til 0, således at et rentefradrag på 436.870 kr. anerkendes.

Subsidiært:

Landsskatterettens forhøjelse af Es skattepligtige indkomst nedsættes til et beløb over 0, men under 436.870 kr., efter rettens nærmere skøn, således at et rentefradrag på under 436.870 kr. anerkendes.

Mere subsidiært:

Landsskatterettens forhøjelse af Es skattepligtige indkomst nedsættes i første række til 0 eller i anden række til et højere beløb end 0 under 436.870 kr., således at et tabsfradrag i første række på 436.870 kr. eller i anden række på over 0 anerkendes.

Mest subsidiært:

SKATs/Skattestyrelsens og Landsskatterettens forhøjelse af Es skattepligtige indkomst hjemvises til fornyet behandling i første række hos Skattestyrelsen og i anden række hos Landsskatteretten.

Indkomståret 2012

Principalt:

Landsskatterettens forhøjelse af Es skattepligtige indkomst nedsættes til 0, således at et rentefradrag på 682.265 og 35.987 kr. anerkendes.

Subsidiært:

Landsskatterettens forhøjelse af Es skattepligtige indkomst nedsættes til et beløb over 0, men under 682.265 og 35.987 kr., efter rettens nærmere skøn, således at et rentefradrag på under 682.265 og 35.987 kr. anerkendes.

Mere subsidiært:

Landsskatterettens forhøjelse af Es skattepligtige indkomst nedsættes i første række til 0 eller i anden række til et højere beløb end 0 under 682.265 og 35.987 kr., således at et tabsfradrag i første række på 682.265 og 35.987 kr. eller i anden række på over 0 anerkendes.

Mest subsidiært:

SKATs/Skattestyrelsens og Landsskatterettens forhøjelse af Es skattepligtige indkomst hjemvises til fornyet behandling i første række hos Skattestyrelsen og i anden række hos Landsskatteretten.

Sagsøgte, Skatteministeriet Departementet, har fremsat følgende påstande:

Over for sagsøgernes mere subsidiære påstande om tabsfradrag nedlægges følgende påstande:

Principalt: Afvisning.

Subsidiært: Frifindelse.

Over for sagsøgernes øvrige påstande nedlægges påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Af Landsskatterettens afgørelse af 20. januar 2016 vedrørende D fremgår bl.a.:

"Klager: D

Klage over: SKATs afgørelse af 29. august 2013

Cpr-nr.: 0602XX-XXXX

Indkomstår: 2010 - 2012

Der klages over, at SKAT ikke har godkendt fradrag for renteudgifter til F1-Finans.

Indkomståret 2010

SKAT har forhøjet indkomsten med 197.361 kr. vedrørende ikke godkendt fradrag for renteudgifter.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2011

SKAT har forhøjet indkomsten med 236.933 kr. vedrørende ikke godkendt fradrag for renteudgifter.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2012

SKAT har forhøjet indkomsten med 378.963 kr.

vedrørende ikke godkendt fradrag for renteudgifter.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren havde i 2012 - 2012 en lønindkomst på hhv. ca. 333.000 kr. - ca. 356.000 kr.

Årsopgørelse nr. 1 for 2010, der er lagt i klagerens skattemappe den 4. marts 2011, viser en skattepligtig indkomst på 230.954 kr. og en restskat før procenttillæg på 11.640 kr. Den 24. maj 2012 indberettede F1-Finans, at klageren havde haft renteudgifter til selskabet på 197.361 kr. Den 2. oktober 2012 blev der lagt en årsopgørelse nr. 2 for 2010 i klagerens skattemappe. Årsopgørelsen viser en skattepligtig indkomst på 33-593 kr., en overskydende skat på 58.797 kr. og et beløb til udbetaling på 76.445 kr.

Årsopgørelse nr. 1 for 2011, der er lagt i klagerens skattemappe den 15. marts 2012, viser en skattepligtig indkomst på 242.825 kr. og en restskat før procenttillæg på 6.126 kr. Den 24. maj 2012 indberettede F1-Finans, at klageren havde haft renteudgifter til selskabet i 2011 på 236.933 kr. Årsopgørelsen viser en skattepligtig indkomst på 5.892 kr., en overskydende skat på 75.152 kr. og et beløb til udbetaling på 83.208 kr.

Den 14. marts 2013 blev der via TastSelv indberettet, at klageren i 2012 havde haft yderligere renteudgifter på 404.910 kr. til pengeinstitutter. Samme dato blev der lagt en årsopgørelse nr. 1 for 2012 i klagerens skattemappe. Årsopgørelsen viser en skattepligtig indkomst på 0 kr., en overskydende skat på 87.544 kr. og et underskud i skattepligtig indkomst på 90.773 kr., som er overført til klagerens ægtefælle.

F1-Finans og F2-Finans har ifølge SKAT indberettet renter og gæld ved anvendelse af F3-Bank, Y1-Bys registreringsnummer. Renter og gæld til F1-Finans fremtræder derfor på R-75 opgørelsen, som renter og gæld til F3-Bank. F.eks. fremgår følgende af R75 opgørelsen for 2010:

F3-Bank	Y1-By	Kursværdi	Restgæld	Renteudgift
5042	2007529	1.694.152 kr.	1.694.152 kr.	197.361 kr.
Restløbetid	20 år
Rentefod	14 %

G1 gav i et brev, der ikke er dateret, men som fremstår som udarbejdet i februar 2011, klageren besked på, at selskabet for 2010 har indberettet renter og gæld på en kreditaftale - hovedlån på hhv. 197.361 kr. og 1.694.152 kr. Af brevet fremgår følgende meddelelse:

"De indberettede renteudgifter kan indeholde flere konti og renteudgiften er trukket på din kassekredit. I renteudgift er indeholdt rente, betalt til G2, hvorfor renteudgift i den forbindelse ikke skal indberettes"

Det er oplyst, at gælden på kassekreditten udgør 212.163 kr. og, at renteudgiften udgør 14.802 kr.

Ved brev af 4. februar 2013 bad SKAT klageren om at fremsende dokumentation for betaling af renter i 2010 - 2011 på hhv. 197.361 kr., 236.933 kr. vedrørende indberettet gæld til F1-Finans på hhv. 1.694.152 kr. og 1.674.483 kr.

SKAT modtog ikke dokumentation for betaling af renterne.

F1-Finans er stiftet den 26. august 2008 med en kapital på 80.000 kr. af murermester LB, Y2-Land. F1-Finans blev opløst efter konkurs den 15. april 2014.

Selskabets navn ved stiftelsen var G1 ApS. Den 16. februar 2012 ændrede selskabet navn til F1-Finans og kapitalen blev forhøjet med 1.875.000 kr. ved konvertering af gæld. Allerede forinden navneændringen blev registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, anvendte selskabet navnet F1-Finans.

LB udgjorde direktionen indtil selskabet den 23. april 2013 trådte i likvidation. Selskabet havde adresse på Y3-Adresse, Y1-By. Der er én offentliggjort årsrapport for selskabet.

Af årsrapporten for perioden 26. august 2010 - 31. december 2011 for F1-Finans fremgår, at selskabets hovedaktivitet er at formidle lån til private. Selskabet tilbyder, at investere låntagers lån i internationale projekter indenfor turisme, så som resortbyggeri og allotmentopkøb af fly- og cruisebilletter. Af ledelsesberetningen fremgår i øvrigt følgende:

"Selskabet formidler lån, der optages gennem investorer. Selskabet har således ikke selv haft brug for en stor kapital. Der har ligeledes heller ikke været brug for at investere i kontorfaciliteter i Y4-Land, hvor selskabet lejer sig ind i et kontorfællesskab. Ligeledes har vi i opstarten benyttet os af udelukkende ekstern konsulentydelse samt bogholderi- og kontorservice. Alligevel har der været betydelige stratomkostninger, hovedsageligt under etableringen af samarbejde med internationale långivere….. (udeladt)"

Af selskabets balance fremgår under aktiver værdipapirer på 143.640.550 kr. og under passiver et finanslån på 143.840.000 kr. Under pantsætninger og sikkerhedsstillelser er oplyst, at selskabet har stillet sin beholdning af værdipapirer til sikkerhed for finanslån.

Under navnet F1-Finans udbød selskabet i 2010/2011 investorer at deltage i et investeringsarrangement kaldet "Investering P [navn red.]".

Følgende fremgår af tegningsaftalen for Investering P:

"Investor tegner herved 100 stk. andele (minimum 40 stk.) á kontant kr. 10.000,00 til kurs 100 i Investering P eller i alt nominelt kr. 1.000.000,00 af Investering P kapitalen. Investor forpligter sig til at indbetale beløbet kontant til Investering P, enten ved eget indskud eller/og eller lån af Investering Ps samarbejdspartner og garantistiller, jf. særskilt lånedokument og garantiaftale.

Investor erklærer herefter følgende: Jeg er gjort bekendt med Investering Ps betingelser, og jeg har læst og accepteret Investering Ps hjemmeside med den foreliggende investorinformation, salgs- og projektbeskrivelse samt vedtægter og investoroverenskomst for Investering P, herunder de integrerede garantier og bestemmelser, som jeg ligeledes ved min underskrift har accepteret og godkendt, samt i øvrigt at have modtaget alle relevante og ønskede oplysninger.

Hæftelen er beløbsmæssigt begrænset til summen af de af mig erhvervede andele i Investering P (som anført ovenfor) med fradrag af kontante indbetalinger, hvorfor jeg ikke påtager mig nogen hæftelse i forbindelse med investering i Investering P. Ligesom der ikke kræves kreditvurdering. Min økonomiske risiko beløber sig således til købsprisen alene med fradrag af den til Investering P tilknyttede garantiaftale.

Jeg er bekendt med og accepterer, at nærværende aftale og den heraf følgende betalingsforpligtelse er bindende for mig. Ved manglende betaling er jeg ligeledes bekendt med og accepterer, at jeg kan ekskluderes af Investering P samt af Investering Ps samarbejdspartner og garantistiller. Såfremt denne betingelse ikke kan opfyldes, er sælger berettiget til at annullere nærværende aftale.

Investor giver ved sin underskrift af nærværende tegningsaftale fuldmagt til bestyrelsen i Investering P med dennes ret til videredelegere til i forbindelse med kapitalforhøjelser på investors vegne at tegne de nye andele i de generalforsamlingsprotokollater, som dokumenterer generalforsamlingens vedtagelse af kapitaludvidelsen med op til nominelt kr. 80.000.000 (8.000 andele) og til på investors vegne at stemme på generalforsamlinger til vedtagelse af pågældende og efterfølgende kapitaludvidelser, samt til at udarbejde, registrere og underskrive enhver anden form for dokumentation, der måtte være nødvendig til gennemførelse af registreringen af tegningen af andelene omfattet af denne tegningsaftale."

Samtidig med, at investor underskrev tegningsaftalen, udstedte F1-Finans som garantistiller og kautionist en garanti. Garantien har følgende ordlyd:

" § 1

Garantistiller garanterer overfor investor, at akkumuleringen af investors investerede kapital nominelt kroner 1.000.000,00, i henhold til den indgåede tegningsaftale med investor, over en periode på 5 år fra 01.01.2011 vil blive udviklet med en gennemsnitlig årlig stigning på 17 %. Dette svarer til, at den opgjorte akkumulerende kapital den 31.12.2015 vil være udviklet til en garanteret minimumsværdi på kr. 2.149.450,00, beregnet for den 5 års investeringsperiode.

Garantien forfalder til udbetaling til investor med det manglende beløb, såfremt den akkumulerende kapital ikke har opnået den garanterede minimumsværdi senest den 31. december 2015.

§ 2

Sikkerhed: Garantistiller kautioner overfor investor.

Kautionen omfatter følgende: Garantistiller giver garanti for til enhver tid at ville købe investeringen samt renter af investor til kurs 100 svarende til kr. 1.000.000,00, med et opsigelsesvarsel på løbende måned + 30 dage.

§ 3

Der gives endvidere direkte, ubetinget og fuld modregningsadgang i lånet, udstedt af Garantistiller, på kr. 1.000.000,00, såfremt investeringen ikke har givet det lovede afkast jf. pkt. 1 ovenfor. Samme modregningsadgang i lånet, gives ligeledes af garantistiller til investor i forhold til pkt. 2 ovenfor.

§ 4

Garantien bortfalder uden yderligere krav mod garantistiller, når den investerede kapital er blevet endeligt opgjort eller realiseret til mindst den aftalte minimumsværdi på kr. 2.192.450,00 senest den 31.12.2015."

For F1-Finans har en person med en ikke læsbar underskrift underskrevet.

Samtidigt med, at investor underskrev tegningsaftalen og F1-Finans udstedte kautionen og garantien, underskrev investor et gældsbrev vedrørende låneaftalen. Af låneaftalen fremgår følgende for et lån på 1.000.000 kr.

"Debitor:	erkender herved at skylde
Kreditor:	F1-Finans Anpartsselskab - CVR nr. …11 Y3-Adresse Y1-By (herefter "kreditor")
Lånets størrelse:	Kr. 1.000.000,00
Rente og betalingsvilkår	Gældsbrevet forrentes fra den 01.01.2011 med en fast rente på 15 % p.a. af den til enhver tid værende restgæld. Den årlige ydelse udgør kr. 150.000,00. Ydelsen udgør alene renter, idet gældsbrevet indestår afdragsfrit i perioden 01.01.2011 til 31.12.2015. Den årlige terminsydelse betales over 12 terminer hver den sidste hverdag i måneden. Terminsbetalingernes forfaldsdatoer samt størrelser fremgår af amortisationsplanen på siderne 4 og 5 som er vedhæftet som et integreret dokument til nærværende pantebrev.
Opsigelse:	Gældsbrevet er et stående lån, med en løbetid på 5 år. Gældsbrevet indestår fra kreditors side uopsigeligt indtil udløb. Uden yderligere opsigelse står gældsbrevet til fuld og endelig indfrielse i sin helhed senest den 31.12.2015 Gældsbrevet kan fra debitors side indfries helt eller delvist, men et opsigelsesvarsel på løbende måned + 30 dage, til kurs 100.
Øvrige oplysninger:	Gældsbrevet er omfattet af lov om kreditaftaler. Kreditoplysningerne (side 3) samt amortisationsplan (siderne 4 og 5) er vedhæftet som integrerede dokumenter til nærværende gældsbrev. Bopælsforandring skal meddeles til kreditor. Nærværende gældsbrev er ikke et omsætningsgældsbrev, hvorfor fordringen/gældsbrevet ikke kan overdrages til 3. part. Betalingen af terminsydelser skal ske via BS. Sker betaling af terminsydelser ikke via BS, er kreditor berettiget til at opkræve kr. 40,00 pr. opkrævning.
Misligholdelse:	Udebliver en ydelse i mere end 8 dage, er hele restgælden, med tillæg af forfaldne renter og samtlige andre kreditomkostninger, forfalden til betaling. Det samme gælder, hvis debitor dør, får gældssanering, erklæres konkurs eller anmelder betalingsstandsning. Debitor har modtaget kopi af dette gældsbrev, som kan danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse uden forudgående dom."

Af amortisationsplanen fremgår, at der hver måned skal betales 12.500 kr., i alt 150.000 kr. årligt, og for 5 år, i alt 750.000 kr., såfremt lånebeløbet er 1.000.000 kr.

Som en integreret del af låneaftalen fik investor af F1-Finans en opsparing i en Bonus-ordning. Bonus-ordningen er beskrevet således:

"Vi gør drømme til virkelighed.

Oplev den verden, hvor vi investerer. Vi har de bedste forbindelser og skaffer de bedste priser. Du kan simpelthen spare op til netop din drømmeferie - eller du kan vælge at lade din opsparing betale hvert år og så selv spæde til afhængig af, hvordan du vil på ferie. Efter det første år stiger din disponible Bonus måned for måned - indtil den dag, du vil cashe in - og vælge mellem de mange fantastiske feriemuligheder!

Nøgletal for investeringen:

Årlig udbetaling til en Bonus	Kr. 9.600.00	Første gang efter 12 måneder
Efter 1 år føres til Bonus	Kr. 800,00	Pr. måned
Estimeret fortjeneste efter 5 år	Kr. 133.620,00	Efter skat
Indbetaling pr. måned	Kr. 4.000,00
Indbetaling dækkes med:
Skatteværdi af renteudgift pr. md.	Kr. 4.000,00
Overskud/underskud pr. md.	Kr. 0,00

Du kan frit vælge mellem de mange fantastiske feriemuligheder!

Beløbet kan også udbetales kontant, men vil så blive fratrukket 15 %. Benytter du beløbet til ferie får du fuld valuta for pengene.

Regionskontor

Adresse:

Y5-By

Y6-Adresse

Y5-By

Mail:

Mail01

Konsulent:

Navn:

Telefon:

Mail:

..00

Mail02

G3 ApS har i et brev af 1. september 2012 til en navngiven potentiel investor bl.a. oplyst følgende:

"G3 ApS formidler lån til private. Vi samarbejder med en stor international finansgruppe, og samme investerer vi i verdens største business: Turistbranchen!

Volumen er vigtigt på den internationale scene, hvor vi operer. Derfor samler vi en række gode, danske investorer, som deltager i projekterne sammen med os - men helt uden risiko. Vi tilbyder lån til investering, men stiller samtidigt garanti for investeringen. Derfor lover vi heller ikke de store afkast, men en sikker bundsolid investering."

G3 ApS har i et salgsbrev oplyst følgende:

"Ingen vil kunne miste penge

Det har været altafgørende, at jeg sikre mine kunder.

Det er lykkes mig, at finde en garanteret investering, og en lånemulighed, hvor vi låner dig alle pengene. Det der er helt specielt er, at du får en skriftlig garanti, som sikre at du tjener penge - og garantere at dine egne penge aldrig kommer i spil.

Hvordan skaffer du penge til investeringen

Du låner alle pengene - billigere end det du er garanteret i udbytte af din investering = overskud til dig.

Hvad hvis du er registreret i RKI?

Vi er så sikre på denne investering, at vi også tilbyder investeringen til dem der har udfordringer i økonomien. Her anbefaler vi ofte, at du bruger investeringen til at få ryddet op i din økonomi. Vi hjælper dig gerne med en plan.

Kan du komme ud af investeringen før tid

Vi har også sørget for, at hvis du har behov for at komme ud af engagementet før tiden, skal du blot meddele os det. Du har en modregningsret, så lånet altid kan indfries med investeringen. Du går selvfølgelig glip af udbyttet ved udløbet af investeringen.

Hvad sker der teknisk

Vi laver en kassekredit til dig, hvor vi administrer det hele for dig. Vi hjælper med din forskudsregistrering. Vi hjælper dig med, at etablere en fast månedlig overførsel af skattebesparelsen.

Skat

Renterne trækker du selvfølgelig fra, som alle andre renter. Din skattebesparelse indbetaler du til os, så din daglige økonomi er uændret.

Hvad koster det at være med i investeringen

Ingenting - Du låner alle pengene til investeringen - både i starten og løbende. Du skal kun indbetale det du får ekstra udbetalt.

Bonus

Du vil få mulighed for at hæve en bonus hvert år.

Bonussen vil du kunne bruge til en delebil (mand og hustru deler), et dele-fritidshus, ferierejse. "gældssanering" eller hvad du har lyst til.

Altså ingen forandring hos dig, ud over, at du får del af en bil, et fritidshus eller lidt mere luft i økonomien.

Udbetaling

Efter 7 år vil overskuddet af investeringen blive udbetalt, og du vil komme til at betale skat af din avance. Som sædvanlig bliver skattevæsenet den største vinder, men der bliver også en fornuftig gevinst til dig.

Risiko

Dine penge er sikret. Dem kan du ikke miste. Hvis vi skal tale om en risiko, så er det, at hvis det ikke lykkes, at tjene penge i Investering P, så er der en mulighed for, at du ikke får din gevinst.

Det er for godt til at være sandt

Det var min første reaktion, da jeg hørte om denne mulighed, men efter at have undersøgt tingene i mere end et halvt år, har min hustru og jeg prøvet det i praksis, og det virker.

Vor økonomi har fået det meget bedre, og nu bruger vi vort fritidshus, som det første dele-hus, hvor vi begge har de 2 første dele. Vi har også en dele-bil.

Jeg går altid selv forrest, så jeg ved præcist hvad der sker. Interesseret?

Hvis du er nysgerrig, og vil vide hvad du kan få ud af en investering, så ring og aftal et besøg hos mig/os. Jeg arbejder hjemmefra, og du bliver inviteret ind i vort hjem, for her er intet at skjule.

Du tager din NEM-id med, så jeg kan beregne, hvad du kan få ud af en investering hos os.

Med venlig hilsen

Y7-Adresse

Y8-By

Tlf. ..00

Mail03"

Af en medfølgende investeringsoversigt for 100 stk. investeringsbeviser á 10.000 kr. fremgår følgende:

På et ikke nærmere oplyst tidspunkt overdrog F1-Finans sine låne- og investeringsarrangementer til F2-Finans og G3 ApS. Overdragelsen skulle være sket med virkning fra 1. december 2012.

F2-Finans er stiftet den 17. august 2007 af JL under navnet G4 ApS. JL udgjorde direktionen. JL udtrådte af direktionen den 11. december 2012, hvor UJ (UJ) indtrådte i direktionen. Selskabet ændrede adresse til UJs private bopæl. Selskabets formål blev ændret fra detailhandel til finansiering og administration samt hermed beslægtet virksomhed. Af årsrapporten for perioden 1. januar 2012 - 31. december 2012 fremgår, at omsætningen udgjorde 85.024 kr. mod 0 kr. i 2011. Af balancen fremgår under materielle anlægsaktiver andre anlæg, driftsmateriel og inventar på 129.387.091 kr. Under gæld er optaget gæld til banker på 129.257.370 kr. I regnskabet for 2013 udgør de tilsvarende tal hhv. 0 kr., 0 kr. og 0 kr. Anpartskapitalen i selskabet udgjorde ifølge årsberetningen i 2012 125.000 kr. og i 2013 0 kr.

G3 ApS er stiftet den 4. september 2009 med en kapital på 80.000 kr. af UJ, som også udgjorde direktionen. Selskabets formål er finansiering og administration samt dermed beslægtet virksomhed. Der foreligger ingen offentliggjorte årsrapporter for selskabet. Selskabet blev den 22. august 2014 sendt til tvangsopløsning, og den 21. december 2014 blev selskabet opløst.

Den 25. februar 2013 varslede SKAT et kontrolbesøg på F1-Finans' forretningsadresse. I varslingsbrevet bad SKAT om, at følgende materiale blev fremlagt til SKATs gennemgang:

En afstemning mellem renteindtægter bogført i selskabet og renteudgifter indberettet til SKAT på låntagere,
Sagsmappe på hver enkelt låntager, herunder låneansøgning, gældsbrev og øvrige aftaler mv.,
Kontoudtog vedrørende samtlige bevægelser (udbetalinger/indbetalinger) på låneforholdet for hver enkelt låntager fra lånets etablering og frem til 31. december 2012,
Selskabets balancer pr. 31. december 2010, 31. december 2011 og 31. december 2012
Selskabets bankkontoudtog for samtlige danske og udenlandske ud- og indlånskonti for perioden 28. august 2010 - 31. december 2012,
Redegørelse for selskabets daglige drift, (Selskabet ikke er registreret for a-skat og lønsumsafgift) herunder hvordan den daglige ledelse og de konsulenter, som selskabet anvender honoreres,
Selskabets revisionsprotokol.

SKAT blev telefonisk kontaktet af en person, som præsenterede sig som OJ. Han oplyste, at han repræsenterede F1-Finans og bad om, at mødet blev udsat til den 21. marts 2013. SKAT imødekom anmodningen. Det blev aftalt, at selskabet forinden mødet skulle sende prospektmaterialet på de låne- og investeringsarrangement, som selskabet udbød. Den 20. marts 2013 aflyste OJ mødet på grund af, at selskabets direktør var blevet indlagt på hospitalet. Han oplyste, at selskabets adresse var et kontorhotel.

SKAT indgav den 8. april 2013 politianmeldelse mod personkredsen bag F1-Finans, F2-Finans og G3 ApS. Politiet foretog den 4. juni 2013 ransagning hos bl.a. UJ.

Den 10. juli 2013 sendte SKAT klageren et forslag om at ændre klagerens indkomst for 2010 - 2012 vedrørende ikke godkendt fradrag for renteudgifter til F1-Finans.

Klageren gjorde i et ikke dateret brev indsigelse mod den varslede forhøjelse af klagerens indkomst. SKAT opfordrede i en e-mail klageren til at indsende dokumentation for, at hun har haft lånebeløbet til rådighed og, at klageren har betalt de selvangivne renter. SKAT bad konkret om bankkontoudtog.

Den 15. august 2013 fremsendte G3 ApS bl.a. et denunciationsbrev af december 2012 til klageren vedrørende G3 ApS' indfrielse af og overtagelse af et lån på 813.257 kr. pr. 1. december 2012. Det er meddelt, at fremtidige ydelser skal indbetales til F4-Bank, konto nr. ...0001. Det er videre meddelt, at lånevilkårene er uændrede. Stort set ligelydende denunciationsbrev er fremsendt fra F2-Finans vedrørende F2-Finans´ indfrielse og overtagelse af et lån på 1.674.400 kr. pr. 1. december 2012. Det er meddelt, at fremtidige ydelser skal indbetales til F4-Bank, konto nr. ...0002. Det er videre meddelt, at lånevilkårene er uændrede.

Skatteankestyrelsen opfordrede ved brev af 24. august 2015 klageren til at fremlægge:

Underskrevne og daterede lånedokumenter med F1-Finans
Underskrevet og dateret tegningsaftale vedrørende Investering P, herunder redegørelse for på hvilket grundlag klageren tegnede andele i Investering P
Dokumentation for, at klageren har haft rådighed over et lånebeløb
Dokumentation for betaling af renteudgifter/afdrag i overensstemmelse med de underskrevne låneaftaler (pengestrøm fra klagerens personlige konti til kreditors konto) i overensstemmelse med lånedokumenterne i 2010 og efterfølgende år
Underskrevne og daterede lånedokumenter med G3 ApS/F2-Finans
Redegørelse/dokumentation for, hvad der skete med den omhandlede gæld i forbindelse med opløsning af G3 ApS
Opgørelse af gæld pr. 31. december 2010 - dags dato med dokumentation for udviklingen i gælden
Regnskaber for Investering P for 2010 og frem

Skatteankestyrelsen gjorde klageren opmærksom på, at såfremt klageren ikke imødekom Skatteankestyrelsens opfordring vil Skatteankestyrelsen behandle sagen på grundlag af de oplysninger, som Skatteankestyrelsen har.

Klageren har ikke svaret på Skatteankestyrelsens opfordring.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for renteudgifter til F1-Finans, F2-Finans og G3 ApS.

Det er en forudsætning for at få fradrag for renter, at der er tale om reelle renteudgifter, hvilket forudsætter, at der er tale om et retligt forpligtende gældsforhold, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Af skattekontrollovens § 10 F fremgår, at den, som udbyder eller formidler erhvervsmæssigt har bistået en skattepligtig med anskaffelse af formuegoder eller finansielle instrumenter og hel eller delvis finansiering heraf (skattearrangement), har, når formålet hermed fortrinsvis er at nedbringe eller udskyde skattebyrden, pligt til over for told- og skatteforvaltningen at dokumentere realiteten i de nævnte dispositioner og af de aktiver og passiver, der indgår heri.

De såkaldte lån er uden økonomisk realitet, og lånene er udelukkende oprettet for at opnå rentefradrag. Renteudgifterne er derfor ikke fradragsberettigede. SKAT har opfordret klageren til at fremsende dokumentation for, at hun har haft det påståede lånebeløb til rådighed, og at der er betalt renter på lånene i overensstemmelse med lånevilkårene.

G3 ApS har efterfølgende indsendt dokumentation i form af bankoverførsler. SKAT har ikke godkendt dokumentationen, idet den blot viser, at de involverede selskaber har flyttet penge og tilgodehavender rundt mellem hinanden. De fremsendte bankoverførsler dokumenterer ikke, at klageren faktisk har fået udbetalt lån fra de omhandlede selskaber. Med samme begrundelse har SKAT ændret forskudsregistreringen.

SKAT har derfor truffet afgørelse i overensstemmelse med forslaget.

Til orientering vil sagen blive overdraget til SKATs juridiske afdeling til vurdering af eventuelt strafansvar.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at klagerens indkomst i 2010 - 2012 nedsættes til det selvangivne, og at de forskudsregistrerede renteudgifter til F1-Finans/F2-Finans godkendes.

Klageren har efter bedste evne været imødekommende overfor SKAT. Klageren har gennem F1-Finans, G3 ApS og F2-Finans i årene 2010 - 2012 optaget lån. G3 ApS og F2-Finans overtog ultimo december 2012 klagerens lånearrangement med F1-Finans. SKAT har begrundet sin afgørelse med, at den fremsendte dokumentation ikke kan godkendes. SKAT har imidlertid ikke udbedt sig dokumentation hos G3 ApS eller F1-Finans.

SKATs afgørelse om ikke at godkendte klagerens rentefradrag til de nævnte selskabet har givet klageren et uoverskueligt likviditetsmæssigt minus og svære økonomiske problemer fremover.

Landsskatterettens afgørelse

Af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e fremgår, at renter af gæld er fradragsberettigede ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

For at renteudgifter kan fradrages, skal der være en låneaftale, som både indeholder en retlig bindende forpligtelse til at betale gælden og forrente gælden. Det er en betingelse for fradrag, at dette kan dokumenteres.

Af investerings og låneaftalerne fremgår, at indgåelse af én aftale forudsætter samtidigt indgåelse af de andre nævnte aftaler. Det fremgår bl.a. af tegningsaftalen, at investor ikke påtager sig nogen hæftelse i forbindelse med sin investering, og at investors risiko beløber sig til købsprisen for andelene med fradrag af den til Investering P knyttede garantiaftale. Garantien udgør et større beløb end købsprisen for andelene.

Det påhviler klageren at dokumentere, at hun i 2010 - 2012 optog lån hos hhv. F1-Finans, G3 ApS og F2-Finans. Klageren har ikke - til trods for, at hun er opfordret her til godtgjort, at hun har optaget og fået udbetalt et lån. Dette understøtter sammen med sagens øvrige oplysninger, at der ikke er tale om et reelt gældsforhold, og Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse for 2010 - 2012."

Af Landsskatterettens afgørelse af 20. januar 2016 vedrørende E fremgår bl.a.:

"Klager: E

Klage over: SKATs afgørelse af 10. juni 2013

Cpr-nr.: 1410XX-XXXX

Indkomstår: 2010 - 2012

Der klages over, at SKAT ikke har godkendt fradrag for renteudgifter til F1-Finans.

Indkomståret 2010

SKAT har forhøjet indkomsten med 399.097 kr. vedrørende ikke godkendt fradrag for renteudgifter.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2011

SKAT har forhøjet indkomsten med 436.870 kr. vedrørende ikke godkendt fradrag for renteudgifter.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2012

SKAT har forhøjet indkomsten med hhv. 682.265 kr. og 35.987 kr. vedrørende ikke godkendt fradrag for renteudgifter.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren havde i 2012 - 2012 en lønindkomst på hhv. ca. 550.000 kr. - ca. 586.000 kr.

Årsopgørelse nr. 1 for 2010, der er lagt i klagerens skattemappe den 4. marts 2011, viser en skattepligtig indkomst på 441.444 kr. Den 24. maj 2012 indberettede F1-Finans, at klageren havde haft renteudgifter til selskabet på hhv. 201.736 kr. og 197.361 kr., i alt 399.097 kr. Den 2. oktober 2012 blev der lagt en årsopgørelse nr. 2 for 2010 i klagerens skattemappe. Årsopgørelsen viser en skattepligtig indkomst på 42.347 kr., en overskydende skat på 133.088 kr. og et beløb til udbetaling på 153.733 kr.

Årsopgørelse nr. 1 for 2011, der er lagt i klagerens skattemappe den 15. marts 2012, viser en skattepligtig indkomst på 440.987 kr. Den 24. maj 2012 indberettede F1-Finans, at klageren havde haft renteudgifter til selskabet i 2011 på hhv. 236.933 kr. og 199.937 kr., i alt 436.870 kr. Den 3. december 2012 blev der lagt en årsopgørelse nr. 2 for 2011 i klagerens skattemappe. Årsopgørelsen viser en skattepligtig indkomst på 4.117 kr., en overskydende skat på 154.232 kr. kr. og et beløb til udbetaling på 162.643 kr.

Den 14. marts 2013 blev der via TastSelv indberettet, at klageren i 2012 havde haft yderligere renteudgifter på 150.987 kr. til pengeinstitutter. Den 20. marts 2013 blev det via TastSelv indberettet, at klageren havde haft renteudgifter til pengeinstitutter på i alt 722.309 kr., heri er indeholdt et beløb på 4.057 kr. vedrørende gæld til banker (ikke F1-Finans eller G3 ApS). Den 14. marts 2013 blev der lagt en årsopgørelse nr. 1 for 2012 i klagerens skattemappe. Årsopgørelsen viser en skattepligtig indkomst på 238.780 kr. og en overskydende skat på 97.345 kr. Den 20. marts 2013 blev der lagt en årsopgørelse nr. 3 for 2012 i klagerens skattemappe. Årsopgørelsen viser en skattepligtig indkomst på 0 kr., et underskud i skattepligtig indkomst til modregning i skat og et underskud i skattepligtig indkomst til fremførsel på hhv. 128.895 kr. og 112.874 kr., en overskydende skat på 189.488 kr. og et beløb til udbetaling på 92.604 kr.

F3-Bank	Y1-By	Kursværdi	Restgæld	Renteudgift
5042	2007196	1.333.906 kr.	1.339.906 kr.	201.736 kr.
Rentefod	14 %
5042	2007536	1.694.152 kr.	1.694.152 kr.	197.361 kr.

G1 gav i et brev, der ikke er dateret, men som fremstår som udarbejdet i februar 2011, klageren besked på, at selskabet for 2010 har indberettet renter og gæld på en kreditaftale - hovedlån på hhv. 399.097 kr. og 3.034.058 kr. Af brevet fremgår følgende meddelelse:

Det er oplyst, at gælden på kassekreditten udgør 428.129 kr. og, at renteudgiften udgør 29.032 kr.

Ved brev af 4. februar 2013 bad SKAT klageren om at fremsende dokumentation for betaling af renter i 2010 - 2011 på hhv. 201.736 kr., 197.361 kr., 199.937 kr. og 236.933 kr. vedrørende indberettet gæld til F1-Finans på i alt 3.034.058 kr. pr. 31. december 2011 og på i alt 3.301.707 kr. pr. 31. december 2011.

SKAT modtog ikke dokumentation for betaling af renterne.

F1-Finans er stiftet den 26. august 2008 med en kapital på 80.000 kr. af murermester LB, Y2-Land. F1-Finans blev opløst efter konkurs den 15. april 2014.

LB udgjorde direktionen indtil selskabet den 23. april 2013 trådte i likvidation. Selskabet havde adresse på Y3-Adresse, Y1-By. Der er én offentliggjort årsrapport for selskabet.

Af årsrapporten for perioden 26. august 2010 - 31. december 2011 for F1-Finans fremgår, at selskabets hovedaktivitet er at formidle lån til private. Selskabet tilbyder, at investere låntagers lån i internationale projekter indenfor turisme, så som resortbyggeri og allotmentopkøb af flyog cruisebilletter. Af ledelsesberetningen fremgår i øvrigt følgende:

Under navnet F1-Finans udbød selskabet i 2010/2011 investorer at deltage i et investeringsarrangement kaldet "Investering P".

Følgende fremgår af tegningsaftalen for Investering P:

Samtidig med, at investor underskrev tegningsaftalen, udstedte F1-Finans som garantistiller og kautionist en garanti. Garantien har følgende ordlyd:

" § 1

Garantien forfalder til udbetaling til investor med det manglende beløb, såfremt den akkumulerende kapital ikke har opnået den garanterede minimumsværdi senest den 31. december 2015.

§ 2

Sikkerhed: Garantistiller kautioner overfor investor.

§ 3

§ 4

For F1-Finans har en person med en ikke læsbar underskrift underskrevet.

"Debitor:	erkender herved at skylde
Kreditor:	F1-Finans - CVR nr. ...11 Y3-Adresse Y1-By (herefter "kreditor")
Lånets størrelse:	Kr. 1.000.000,00
Rente og betalingsvilkår	Gældsbrevet forrentes fra den 01.01.2011 med en fast rente på 15 % p.a. af den til enhver tid værende restgæld. Den årlige ydelse udgør kr. 150.000,00. Ydelsen udgør alene renter, idet gældsbrevet indestår afdragsfrit i perioden 01.01.2011 til 31.12.2015. Den årlige terminsydelse betales over 12 terminer hver den sidste hverdag i måneden. Terminsbetalingernes forfaldsdatoer samt størrelser fremgår af amortisationsplanen på siderne 4 og 5 som er vedhæftet som et integreret dokument til nærværende pantebrev.
Opsigelse:	Gældsbrevet er et stående lån, med en løbetid på 5 år. Gældsbrevet indestår fra kreditors side uopsigeligt indtil udløb. Uden yderligere opsigelse står gældsbrevet til fuld og endelig indfrielse i sin helhed senest den 31.12.2015 Gældsbrevet kan fra debitors side indfries helt eller delvist, men et opsigelsesvarsel på løbende måned + 30 dage, til kurs 100.
Øvrige oplysninger:	Gældsbrevet er omfattet af lov om kreditaftaler. Kreditoplysningerne (side 3) samt amortisationsplan (siderne 4 og 5) er vedhæftet som integrerede dokumenter til nærværende gældsbrev. Bopælsforandring skal meddeles til kreditor. Nærværende gældsbrev er ikke et omsætningsgældsbrev, hvorfor fordringen/gældsbrevet ikke kan overdrages til 3. part. Betalingen af terminsydelser skal ske via BS. Sker betaling af terminsydelser ikke via BS, er kreditor berettiget til at opkræve kr. 40,00 pr. opkrævning.
Misligholdelse:	Udebliver en ydelse i mere end 8 dage, er hele restgælden, med tillæg af forfaldne renter og samtlige andre kreditomkostninger, forfalden til betaling. Det samme gælder, hvis debitor dør, får gældssanering, erklæres konkurs eller anmelder betalingsstandsning. Debitor har modtaget kopi af dette gældsbrev, som kan danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse uden forudgående dom."

Af amortisationsplanen fremgår, at der hver måned skal betales 12.500 kr., i alt 150.000 kr. årligt, og for 5 år, i alt 750.000 kr., såfremt lånebeløbet er 1.000.000 kr.

Som en integreret del af låneaftalen fik investor af F1-Finans en opsparing i en Bonus-ordning. Bonus-ordningen er beskrevet således:

"Vi gør drømme til virkelighed.

Nøgletal for investeringen:

Årlig udbetaling til en Bonus	Kr. 9.600.00	Første gang efter 12 måneder
Efter 1 år føres til Bonus	Kr. 800,00	Pr. måned
Estimeret fortjeneste efter 5 år	Kr. 133.620,00	Efter skat
Indbetaling pr. måned	Kr. 4.000,00
Indbetaling dækkes med:
Skatteværdi af renteudgift pr. md.	Kr. 4.000,00
Overskud/underskud pr. md.	Kr. 0,00

Du kan frit vælge mellem de mange fantastiske feriemuligheder!

Beløbet kan også udbetales kontant, men vil så blive fratrukket 15 %. Benytter du beløbet til ferie får du fuld valuta for pengene.

Regionskontor

Adresse:

Y5-By

Y6-Adresse

Y5-By

Mail:

Mail01

Konsulent:

Navn:

Telefon:

Mail:

..00

Mail02

G3 ApS har i et brev af 1. september 2012 til en navngiven potentiel investor bl.a. oplyst følgende:

"G3 ApS formidler lån til private. Vi samarbejder med en stor international finansgruppe, og samme investerer vi i verdens største business: Turistbranchen!

G3 ApS har i et salgsbrev oplyst følgende:

"Ingen vil kunne miste penge

Det har været altafgørende, at jeg sikre mine kunder.

Hvordan skaffer du penge til investeringen

Du låner alle pengene - billigere end det du er garanteret i udbytte af din investering = overskud til dig.

Hvad hvis du er registreret i RKI?

Kan du komme ud af investeringen før tid

Hvad sker der teknisk

Vi laver en kassekredit til dig, hvor vi administrer det hele for dig. Vi hjælper med din forskudsregistrering. Vi hjælper dig med, at etablere en fast månedlig overførsel af skattebesparelsen.

Skat

Renterne trækker du selvfølgelig fra, som alle andre renter. Din skattebesparelse indbetaler du til os, så din daglige økonomi er uændret.

Hvad koster det at være med i investeringen

Ingenting - Du låner alle pengene til investeringen - både i starten og løbende. Du skal kun indbetale det du får ekstra udbetalt.

Bonus

Du vil få mulighed for at hæve en bonus hvert år.

Bonussen vil du kunne bruge til en delebil (mand og hustru deler), et dele-fritidshus, ferierejse. "gældssanering" eller hvad du har lyst til.

Altså ingen forandring hos dig, ud over, at du får del af en bil, et fritidshus eller lidt mere luft i økonomien.

Udbetaling

Risiko

Det er for godt til at være sandt

Det var min første reaktion, da jeg hørte om denne mulighed, men efter at have undersøgt tingene i mere end et halvt år, har min hustru og jeg prøvet det i praksis, og det virker.

Vor økonomi har fået det meget bedre, og nu bruger vi vort fritidshus, som det første dele-hus, hvor vi begge har de 2 første dele. Vi har også en dele-bil.

Jeg går altid selv forrest, så jeg ved præcist hvad der sker. Interesseret?

Du tager din NEM-id med, så jeg kan beregne, hvad du kan få ud af en investering hos os.

Med venlig hilsen

Y7-Adresse

Y8-By

Tlf. ..00

Mail03"

Af en medfølgende investeringsoversigt for 100 stk. investeringsbeviser á 10.000 kr. fremgår følgende:

På et ikke nærmere oplyst tidspunkt overdrog F1-Finans sine låne- og investeringsarrangementer til F2-Finans og G3 ApS. Overdragelsen skulle være sket med virkning fra 1. december 2012.

Den 25. februar 2013 varslede SKAT et kontrolbesøg på F1-Finans' forretningsadresse. I varslingsbrevet bad SKAT om, at følgende materiale blev fremlagt til SKATs gennemgang:

En afstemning mellem renteindtægter bogført i selskabet og renteudgifter indberettet til SKAT på låntagere,
Sagsmappe på hver enkelt låntager, herunder låneansøgning, gældsbrev og øvrige aftaler mv.,
Kontoudtog vedrørende samtlige bevægelser (udbetalinger/indbetalinger) på låneforholdet for hver enkelt låntager fra lånets etablering og frem til 31. december 2012,
Selskabets balancer pr. 31. december 2010, 31. december 2011 og 31. december 2012
Selskabets bankkontoudtog for samtlige danske og udenlandske ud- og indlånskonti for perioden 28. august 2010 - 31. december 2012,
Redegørelse for selskabets daglige drift, (Selskabet ikke er registreret for a-skat og lønsumsafgift) herunder hvordan den daglige ledelse og de konsulenter, som selskabet anvender honoreres,
Selskabets revisionsprotokol.

SKAT indgav den 8. april 2013 politianmeldelse mod personkredsen bag F1-Finans, F2-Finans og G3 ApS. Politiet foretog den 4. juni 2013 ransagning hos bl.a. UJ.

Den 10. juli 2013 sendte SKAT klageren et forslag om at ændre klagerens indkomst for 2010 - 2012 vedrørende ikke godkendt fradrag for renteudgifter til F1-Finans.

Klageren gjorde i et ikke dateret brev indsigelse mod den varslede forhøjelse af klagerens indkomst.

SKAT opfordrede i en e-mail klageren til at indsende dokumentation for, at han har haft lånebeløbet til rådighed og, at klageren har betalt de selvangivne renter. SKAT bad konkret om bankkontoudtog.

Den 15. august 2013 fremsendte G3 ApS bl.a. et denunciationsbrev af december 2012 til klageren vedrørende G3 ApS’ indfrielse af og overtagelse af et lån på 1.517.332 kr. pr. 1. december 2012. Det er meddelt, at fremtidige ydelser skal indbetales til F4-Bank, konto nr. ...0001. Det er videre meddelt, at lånevilkårene er uændrede. Stort set ligelydende denunciationsbrev er fremsendt fra F2-Finans vedrørende F2-Finans' indfrielse og overtagelse af et lån på 2.879.000 kr. pr. 1. december 2012. Det er meddelt, at fremtidige ydelser skal indbetales til F4-Bank, konto nr. ...0002. Det er videre meddelt, at lånevilkårene er uændrede.

Skatteankestyrelsen opfordrede ved brev af 24. august 2015 klageren til at fremlægge:

Underskrevne og daterede lånedokumenter med F1-Finans
Underskrevet og dateret tegningsaftale vedrørende Investering P, herunder redegørelse for på hvilket grundlag klageren tegnede andele i Investering P
Dokumentation for, at klageren har haft rådighed over et lånebeløb
Dokumentation for betaling af renteudgifter/afdrag i overensstemmelse med de underskrevne låneaftaler (pengestrøm fra klagerens personlige konti til kreditors konto) i overensstemmelse med lånedokumenterne i 2010 og efterfølgende år
Underskrevne og daterede lånedokumenter med G3 ApS/F2-Finans
Redegørelse/dokumentation for, hvad der skete med den omhandlede gæld i forbindelse med opløsning af G3 ApS
Opgørelse af gæld pr. 31. december 2010 - dags dato med dokumentation for udviklingen i gælden
Regnskaber for Investering P for 2010 og frem

Klageren har ikke svaret på Skatteankestyrelsens opfordring.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for renteudgifter til F1-Finans, F2-Finans og G3 ApS.

De såkaldte lån er uden økonomisk realitet, og lånene er udelukkende oprettet for at opnå rentefradrag. Renteudgifterne er derfor ikke fradragsberettigede. SKAT har opfordret klageren til at fremsende dokumentation for, at han har haft det påståede lånebeløb til rådighed, og at der er betalt renter på lånene i overensstemmelse med lånevilkårene.

SKAT har derfor truffet afgørelse i overensstemmelse med forslaget.

Til orientering vil sagen blive overdraget til SKATs juridiske afdeling til vurdering af eventuelt strafansvar.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at klagerens indkomst i 2010 - 2012 nedsættes til det selvangivne, og at de forskudsregistrerede renteudgifter til F1-Finans/F2-Finans godkendes.

SKATs afgørelse om ikke at godkendte klagerens rentefradrag til de nævnte selskabet har givet klageren et uoverskueligt likviditetsmæssigt minus og svære økonomiske problemer fremover.

Landsskatterettens afgørelse

Af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e fremgår, at renter af gæld er fradragsberettigede ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det påhviler klageren at dokumentere, at han i 2010 - 2012 optog lån hos hhv. F1-Finans, G3 ApS og F2-Finans. Klageren har ikke - til trods for, at han er opfordret her til - godtgjort, at han har optaget og fået udbetalt et lån. Dette understøtter sammen med sagens øvrige oplysninger, at der ikke er tale om et reelt gældsforhold, og Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse for 2010 - 2012."

Af Landsskatterettens afgørelse af 17. februar 2016 vedrørende B fremgår bl.a.:

"Klager: B

Klage over: SKATs afgørelse af 30. september 2013

Cpr-nr.: 2504XX-XXXX

Indkomstår: 2010 - 2012

Der klages over, at SKAT ikke har godkendt fradrag for selvangivne og forskudsregistrerede renteudgifter.

Indkomståret 2010

SKAT har forhøjet indkomsten med 164.817 kr. vedrørende ikke godkendt fradrag for renteudgifter.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2011

SKAT har forhøjet indkomsten med 165.000 kr. vedrørende ikke godkendt fradrag for renteudgifter.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2012

SKAT har forhøjet indkomsten med 277.807 kr. vedrørende ikke godkendt fradrag for renteudgifter.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Forskud for 2013

SKAT har ændret forskudsregistreringen for 2013 vedrørende renteudgifter til pengeinstitutter ud fra de ansatte renteudgifter i 2012.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren havde i 2010 - 2012 indkomst i form af løn og dagpenge på årligt hhv. ca. 335.000 kr., 396.00 kr. og 362.000 kr.

Den 15. februar 2012 indberettede F1-Finans, at klageren i 2010 havde haft renteudgifter til selskabet på hhv. 164.819 kr. og 4.819 kr. Den 24. maj 2012 indberettede F1-Finans, at klageren i 2010 havde haft renteudgifter til selskabet på 169.638 kr. Renteudgifterne blev medtaget på en årsopgørelse nr. 3 for 2010, der blev lagt i klagerens skattemappe den 15. februar 2013. Årsopgørelsen viser en skattepligtig indkomst på 86.951 kr. og en overskydende skat på 54.816 kr.

Den 24. februar 2012 indberettede F1-Finans, at klageren i 2011 havde haft renteudgifter til selskabet på 165.000 kr. Renteudgifterne blev medtaget på en årsopgørelse nr. 1 for 2011, der blev lagt i klagerens skattemappe den 2. marts 2012. Årsopgørelsen viser en skattepligtig indkomst på 143.593 kr. og en overskydende skat på 29.676 kr.

Den 14. marts 2013 blev det via TastSelv indberettet, at klageren i 2012 havde haft renteudgifter til pengeinstitutter på 277.807 kr. Renteudgifterne blev medtaget på en årsopgørelse nr. 1 for 2012, der blev lagt i klagerens skattemappe den 14. marts 2013. Årsopgørelsen viser en skattepligtig indkomst på 0 kr., et underskud i skattepligtig indkomst til modregning i skat på 27.650 kr. og en overskydende skat på 18.573 kr. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er fratrukket renteudgifter til pengeinstitutter på i alt 299.660 kr.

På årsopgørelse nr. 2 for 2012 er medtaget renteudgifter til pengeinstitutter på 21.853 kr. Årsopgørelsen er udskrevet efter, at SKAT den 30. september 2013 forhøjede klagerens indkomst i 2012 med ikke godkendt fradrag for renteudgifter til pengeinstitutter på 277.807 kr.

Klageren blev automatisk i 2013 forskudsregistreret med renteudgifter på grundlaf af årsopgørelse nr. 1 for 2012.

F1-Finans er stiftet den 26. august 2008 med en kapital på 80.000 kr. af murermester LB, Y2-Land. F1-Finans blev opløst efter konkurs den 15. april 2014.

LB udgjorde direktionen indtil selskabet den 23. april 2013 trådte i likvidation. Selskabet havde adresse på Y3-Adresse, Y1-By. Der er én offentliggjort årsrapport for selskabet.

Af årsrapporten for perioden 26. august 2010 - 31. december 2011 for F1-Finans fremgår, at selskabets hovedaktivitet er at formidle lån til private. Selskabet tilbyder, at investere låntagers lån i internationale projekter indenfor turisme, så som resortbyggeri og allotmentopkøb af flyog cruisebilletter. Af ledelsesberetningen fremgår i øvrigt følgende:

"Selskabet formidler lån, der optages gennem investorer. Selskabet har således ikke selv haft brug for en stor kapital. Der har ligeledes heller ikke været brug for at investere i kontorfaciliteter i Y4-Land, hvor selskabet lejer sig ind i et kontorfællesskab. Ligeledes har vi i opstarten benyttet os af udelukkende ekstern konsulentydelse samt bogholderi- og kontorservice. Alligevel har der været betydelige startomkostninger, hovedsageligt under etableringen af samarbejde med internationale långivere….. (udeladt)"

Under navnet F1-Finans udbød selskabet i 2010/2011 investorer at deltage i et investeringsarrangement kaldet "Investering P".

Følgende fremgår af tegningsaftalen for Investering P:

Samtidig med, at investor underskrev tegningsaftalen, udstedte F1-Finans som garantistiller og kautionist en garanti. Garantien har følgende ordlyd:

" § 1

Garantien forfalder til udbetaling til investor med det manglende beløb, såfremt den akkumulerende kapital ikke har opnået den garanterede minimumsværdi senest den 31. december 2015.

§ 2

Sikkerhed: Garantistiller kautioner overfor investor.

§ 3

§ 4

For F1-Finans har en person med en ikke læsbar underskrift underskrevet.

"Debitor:	erkender herved at skylde
Kreditor:	F1-Finans - CVR nr. ...11 Y3-Adresse Y1-By (herefter "kreditor")
Lånets størrelse:	Kr. 1.000.000,00
Rente og betalingsvilkår	Gældsbrevet forrentes fra den 01.01.2011 med en fast rente på 15 % p.a. af den til enhver tid værende restgæld. Den årlige ydelse udgør kr. 150.000,00. Ydelsen udgør alene renter, idet gældsbrevet indestår afdragsfrit i perioden 01.01.2011 til 31.12.2015. Den årlige terminsydelse betales over 12 terminer hver den sidste hverdag i måneden. Terminsbetalingernes forfaldsdatoer samt størrelser fremgår af amortisationsplanen på siderne 4 og 5 som er vedhæftet som et integreret dokument til nærværende pantebrev.
Opsigelse:	Gældsbrevet er et stående lån, med en løbetid på 5 år. Gældsbrevet indestår fra kreditors side uopsigeligt indtil udløb. Uden yderligere opsigelse står gældsbrevet til fuld og endelig indfrielse i sin helhed senest den 31.12.2015 Gældsbrevet kan fra debitors side indfries helt eller delvist, men et opsigelsesvarsel på løbende måned + 30 dage, til kurs 100.
Øvrige oplysninger:	Gældsbrevet er omfattet af lov om kreditaftaler. Kreditoplysningerne (side 3) samt amortisationsplan (siderne 4 og 5) er vedhæftet som integrerede dokumenter til nærværende gældsbrev. Bopælsforandring skal meddeles til kreditor. Nærværende gældsbrev er ikke et omsætningsgældsbrev, hvorfor fordringen/gældsbrevet ikke kan overdrages til 3. part. Betalingen af terminsydelser skal ske via BS. Sker betaling af terminsydelser ikke via BS, er kreditor berettiget til at opkræve kr. 40,00 pr. opkrævning.
Misligholdelse:	Udebliver en ydelse i mere end 8 dage, er hele restgælden, med tillæg af forfaldne renter og samtlige andre kreditomkostninger, forfalden til betaling. Det samme gælder, hvis debitor dør, får gældssanering, erklæres konkurs eller anmelder betalingsstandsning. Debitor har modtaget kopi af dette gældsbrev, som kan danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse uden forudgående dom."

Af amortisationsplanen fremgår, at der hver måned skal betales 12.500 kr., i alt 150.000 kr. årligt, og for 5 år, i alt 750.000 kr., såfremt lånebeløbet er 1.000.000 kr.

Som en integreret del af låneaftalen fik investor af F1-Finans en opsparing i en Bonus-ordning. Bonus-ordningen er beskrevet således:

"Vi gør drømme til virkelighed.

Nøgletal for investeringen:

Årlig udbetaling til en Bonus	Kr. 9.600.00	Første gang efter 12 måneder
Efter 1 år føres til Bonus	Kr. 800,00	Pr. måned
Estimeret fortjeneste efter 5 år	Kr. 133.620,00	Efter skat
Indbetaling pr. måned	Kr. 4.000,00
Indbetaling dækkes med:
Skatteværdi af renteudgift pr. md.	Kr. 4.000,00
Overskud/underskud pr. md.	Kr. 0,00

Du kan frit vælge mellem de mange fantastiske feriemuligheder! Beløbet kan også udbetales kontant, men vil så blive fratrukket 15 %. Benytter du beløbet til ferie får du fuld valuta for pengene.

Regionskontor:		Y5-By
	Adresse:	Y6-Adresse Y5-By
	Mail:	Mail01
Konsulent	Navn: Telefon: Mail:	UJ ..00 Mail02

G3 ApS har i et brev af 1. september 2012 til en navngiven potentiel investor bl.a. oplyst følgende:

"G3 ApS formidler lån til private. Vi samarbejder med en stor international finansgruppe, og samme investerer vi i verdens største business: Turistbranchen!

G3 ApS har i et salgsbrev oplyst følgende:

"Ingen vil kunne miste penge

Det har været altafgørende, at jeg sikre mine kunder.

Hvordan skaffer du penge til investeringen

Du låner alle pengene - billigere end det du er garanteret i udbytte af din investering = overskud til dig.

Hvad hvis du er registreret i RKI?

Kan du komme ud af investeringen før tid

Hvad sker der teknisk

Vi laver en kassekredit til dig, hvor vi administrer det hele for dig. Vi hjælper med din forskudsregistrering. Vi hjælper dig med, at etablere en fast månedlig overførsel af skattebesparelsen.

Skat

Renterne trækker du selvfølgelig fra, som alle andre renter. Din skattebesparelse indbetaler du til os, så din daglige økonomi er uændret.

Hvad koster det at være med i investeringen

Ingenting - Du låner alle pengene til investeringen - både i starten og løbende. Du skal kun indbetale det du får ekstra udbetalt.

Bonus

Du vil få mulighed for at hæve en bonus hvert år.

Bonussen vil du kunne bruge til en delebil (mand og hustru deler), et dele-fritidshus, ferierejse. "gældssanering" eller hvad du har lyst til.

Altså ingen forandring hos dig, ud over, at du får del af en bil, et fritidshus eller lidt mere luft i økonomien.

Udbetaling

Risiko

Det er for godt til at være sandt

Det var min første reaktion, da jeg hørte om denne mulighed, men efter at have undersøgt tingene i mere end et halvt år, har min hustru og jeg prøvet det i praksis, og det virker.

Vor økonomi har fået det meget bedre, og nu bruger vi vort fritidshus, som det første dele-hus, hvor vi begge har de 2 første dele. Vi har også en dele-bil.

Jeg går altid selv forrest, så jeg ved præcist hvad der sker. Interesseret?

Du tager din NEM-id med, så jeg kan beregne, hvad du kan få ud af en investering hos os.

Med venlig hilsen

Y7-Adresse

Y8-By

Tlf. ..00

Mail03"

Af en medfølgende investeringsoversigt for 100 stk. investeringsbeviser á 10.000 kr. fremgår følgende:

På et ikke nærmere oplyst tidspunkt overdrog F1-Finans sine låne- og investeringsarrangementer til F2-Finans og G3 ApS. Overdragelsen skulle være sket med virkning fra 1. december 2012.

Den 25. februar 2013 varslede SKAT et kontrolbesøg på F1-Finans' forretningsadresse. I varslingsbrevet bad SKAT om, at følgende materiale blev fremlagt til SKATs gennemgang:

En afstemning mellem renteindtægter bogført i selskabet og renteudgifter indberettet til SKAT på låntagere,
Sagsmappe på hver enkelt låntager, herunder låneansøgning, gældsbrev og øvrige aftaler mv.,
Kontoudtog vedrørende samtlige bevægelser (udbetalinger/indbetalinger) på låneforholdet for hver enkelt låntager fra lånets etablering og frem til 31. december 2012,
Selskabets balancer pr. 31. december 2010, 31. december 2011 og 31. december 2012
Selskabets bankkontoudtog for samtlige danske og udenlandske ud- og indlånskonti for perioden 28. august 2010 - 31. december 2012,
Redegørelse for selskabets daglige drift, (Selskabet ikke er registreret for a-skat og lønsumsafgift) herunder hvordan den daglige ledelse og de konsulenter, som selskabet anvender honoreres,
Selskabets revisionsprotokol.

SKAT blev telefonisk kontaktet af en person, som præsenterede sig som OJ. Han oplyste, at han repræsenterede F1-Finans og bad om, at mødet blev udsat til den 21. marts 2013. SKAT imødekom anmodningen. Det blev aftalt, at selskabet forinden mødet skulle sende prospektmaterialet på de låne- og investeringsarrangementer, som selskabet udbød. Den 20. marts 2013 aflyste OJ mødet på grund af, at selskabets direktør var blevet indlagt på hospitalet. Han oplyste, at selskabets adresse var et kontorhotel.

SKAT indgav den 8. april 2013 politianmeldelse mod personkredsen bag F1-Finans, F2-Finans og G3 ApS. Politiet foretog den 4. juni 2013 ransagning hos bl.a. UJ.

SKAT fremsendte den 16. juli 2013 en agterskrivelse/varsling om ændring af klagerens indkomst for 2010 - 2012, som klageren den 7. august 2013 gjorde indsigelse imod.

SKAT opfordrede den 2. september 2013 klageren til i form af bankkontoudtog at dokumentere, at han har haft lånebeløbet vedrørende de fratrukne renteudgifter ti sin rådighed samt, at han har betalt de fratrukne renter.

G3 ApS fremsendte 2 denunciationsbreve af december 2012. G3 ApS meddelte, at G3 ApS pr. 1. december 2012 havde indfriet klagerens lånearrangement hos F1-Finans med 511.184 kr. F2-Finans meddelte, at selskabet pr. 1. december 2012 havde indfriet klagerens lånearrangement hos F1-Finans med 1.100.000 kr. G3 ApS fremsendte endvidere bl.a. bankbilag for overførsel af hhv. 500.000 kr. og 11.184 kr. fra selskabets konto i F4-Bank til en anden konto i F4-Bank. Der blev endvidere fremsendt bankbilag med oprettelsesdato den 15. januar 2013, 5. september 2013 og 12. september 2013 vedrørende rentebetalinger overført fra G3 ApS konto i F4-Bank til en anden konto i F4-Bank.

Klageren har til Skatteankestyrelsen den 11. januar 2016 fremlagt en underskrevet tegningsaftale for Investering P vedrørende 110 stk. andele á 10.000 kr., i alt 1.100.000 kr. i Investering P. Tegningsaftalen er underskrevet af klageren den 29. december 2010, idet årstallet, som med maskinskrift er anført som 2011, manuelt er ændret til 2010.

Der er fremlagt en underskrevet og dateret afregnings- og betalingsaftale vedrørende et lån på 1.100.000 kr. Aftalen er dateret den 29. december 2010, idet årstallet, som med maskinskrift er anført som 2011, manuelt er ændret til 2010. Der er fremlagt en investeringsoversigt med klageren som investor vedrørende 110 stk. investeringsbeviser.

Der er fremlagt et gældsbrev med klageren som debitor og F1-Finans som kreditor vedrørende et lån på 1.100.000 kr. Gældsbrevet er underskrevet af klageren den 29. december 2010, idet årstallet, som med maskinskrift er anført som 2011, manuelt er ændret til 2010. Det fremgår af gældsbrevet, at det forrentes fra 1. januar 2011, og at det indestår afdragsfrit til 31. december 2015. Af en medfølgende amortisationsplan fremgår, at der i 2011 - 2015 skal betale sårlige renter på 165.000 kr.

Der er fremlagt en ikke underskrevet og udfyldt kreditaftale og en kassekreditaftale.

Der er endvidere bl.a. fremlagt rentenotaer vedrørende overførsel af renter fra en konto tilhørende G3 ApS til en anden konto i F4-Bank.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for renteudgifter til F1-Finans, F2-Finans og G3 ApS.

SKAT har fra G3 ApS i nogle sager modtaget bankbilag, der blot viser, at de involverede selskaber flytter penge mellem hinanden.

SKAT har vurderet, at gældsforholdet er uden økonomisk realitet, og SKAT har derfor ikke godkendt fradrag for renterne.

SKAT har ændret forskudsregistreringen for 2013 således, at der er alene er godkendt fradrag for renteudgifter svarende til de godkendte renteudgifter i 2012.

Til orientering vil sagen blive overdraget til SKATs juridiske afdeling til vurdering af eventuelt strafansvar.

Det bemærkes, at efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, kan der ikke afsendes varsel om ændring af skatteansættelsen senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Skatteansættelsen skal foretages senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb. For skatteydere med enkle økonomiske forhold (lønmodtagere) gælder der ifølge bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 en kortere varslingsfrist, hvorefter varsel om ændring af skatteansættelsen skal være afsendt inden den 1. juli i det andet kalenderår efter udløbet af det pågældende indkomstår.

Uanset den forkortede ligningsfrist kan SKAT ændre indkomstårene 2010 og 2011 med hjemmel i § 1, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, jf. fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, når ændringen er begrundet i et helt tilsvarende forhold som for indkomståret 2012.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at klagerens indkomst i 2010 - 2012 nedsættes til det selvangivne, og at de forskudsregistrerede renteudgifter på 277.907 kr. til F1-Finans/F2-Finans godkendes. Klageren har efterfølgende nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig.

Klageren har efter bedste evne været imødekommende overfor SKAT. Klageren har gennem F1-Finans, G3 ApS og F2-Finans i årene 2010 - 2012 optaget lån. G3 ApS og F2-Finans overtog ultimo december 2012 klagerens lånearrangement med G1 ApS. SKAT har begrundet sin afgørelse med, at den fremsendte dokumentation ikke kan godkendes. SKAT har imidlertid ikke udbedt sig dokumentation hos G3 ApS eller F1-Finans.

G3 ApS har klaget til SKATs direktør over SKATs sagsbehandling, men har ikke modtaget svar inden for den lovede frist.

SKATs afgørelse om ikke at godkendte klagerens rentefradrag til de nævnte selskaber har givet klageren et uoverskueligt likviditetsmæssigt minus og svære økonomiske problemer fremover.

SKATs afgørelse er ugyldig. I 2010 og 2011 støttes klagerens ret til rentefradrag på et lån, som er optaget hos F1-Finans. Rentefradragene i 2012 og 2013 støttes derimod på et lån optaget hos henholdsvis G3 ApS og F2-Finans. Forholdene er således ikke helt tilsvarende, og SKATs afgørelse er derfor ugyldig.

Sagens faktum er, at klageren i 2010 erhvervede 110 andele i Investering P, og at klageren i den forbindelse optog et lån på 1.100.000 kr. Købet blev formidlet gennem F1-Finans. Købet er beskrevet ved de fremlagte standarddokumenter. Købesummen blev finansieret ved optagelse af et lån hos F1-Finans. Klageren udstedte gældsbrev forud for, at lånet blev udbetalt. Med virkning fra den 1. december 2012 blev det oprindelige lån, der da udgjorde 1.611.184 kr., overdraget fra F1-Finans til G3 ApS og F2-Finans. I forbindelse med overdragelsen blev der udsendt denunciationsbreve. G3 ApS overtog 511.184 kr. og F2-Finans overtog 1.100.000 kr. Der blev udarbejdet nye lånedokumenter, jf. fremlagte standarddokumenter.

Klagerens investering omfatter tre lån og ikke et lån, som antaget af SKAT.

Et gældsbrev er defineret som en ensidigt ubetinget skylderklæring, lydende på en bestemt sum penge. Alle tre lånedokumenter opfylder denne definition. Lånedokumenterne er eksigible, og klageren hæfter ubegrænset med personligt gældsansvar for tilbagebetaling af de ydede lån. Klageren har naturligvis betalt renterne, jf. illustrationen ifølge de fremlagte bankbilag.

Långiverne har medtaget lånene i deres balancer.

Landsskatterettens afgørelse

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 fremgår, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om ændring af skatteansættelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 20, senere end den 1. maj i det fjerde indkomstår efter indkomstårets udløb.

Af § 1 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 om en kort frist for ansættelse af personer med enkle økonomiske forhold fremgår, at uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., skal told- og skatteforvaltningen afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat for fysiske personer inden den 1. juli i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Dog gælder fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., når en ændring af en skatteansættelse er begrundet i et forhold, og et helt tilsvarende forhold begrunder genoptagelse af en skatteansættelse for et tidligere indkomstår.

Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., gælder i så fald for ændringen af skatteansættelsen for det tidligere indkomstår. Det fremgår af § 1, stk. 1, nr. 4.

Af bekendtgørelsens § 3 fremgår, at fristerne i § 1 ikke gælder, når betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår, at fristen i skatteforvaltningslovens § 26 ikke gælder, når den skattepligtige eller nogen på vegne af den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndigheden har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e fremgår, at renter af gæld er fradragsberettigede ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Sagen drejer sig om renteudgifter vedrørende et lån, som klageren påstår, at han optog hos F1-Finans i 2010, og ifølge klageren efterfølgende i december 2012 blev overtaget af hhv. G3 ApS og F2-Finans. Ansættelsen i 2011 vedrører derfor samme forhold som i 2010, og ansættelsen i 2011 vedrører samme forhold som i 2012.

Klageren har i øvrigt ved at selvangive renteudgifter vedrørende lån, som han ikke har optaget, groft uagtsomt bevirket, at skattemyndigheden har foretaget ansættelsen af klagerens indkomst på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Ansættelsen af klageren indkomst i 2010 og 2011 er derfor ikke ugyldig på grund af forældelse.

Det påhviler klageren at dokumentere, at han i 2010 - 2012 optog lån hos hhv. F1-Finans, G3 ApS og F2-Finans.

Af investerings -og låneaftalerne fremgår, at indgåelse af én aftale forudsætter samtidigt indgåelse af de andre nævnte aftaler. Det fremgår bl.a. af tegningsaftalen, at investor ikke påtager sig nogen hæftelse i forbindelse med sin investering, og at investors risiko beløber sig til købsprisen for andelene med fradrag af den til Investering P knyttede garantiaftale. Garantien udgør et større beløb end købsprisen for andelene.

Dette understøtter sammen med sagens øvrige oplysninger, at der ikke er tale om et reelt gældsforhold, hvorfor Landsskatteretten ikke godkender fradrag for de selvangivne og forskudsregistrerede renteudgifter og stadfæster SKATs afgørelse."

Af Landsskatterettens afgørelse af 17. februar 2016 vedrørende C fremgår bl.a.:

"Klager: C

Klage over: SKATs afgørelse af 10. september 2013

Cpr-nr.: 0706XX-XXXX

Indkomstår: 2010 - 2012 samt forskud for 2013

Der klages over, at SKAT ikke har godkendt fradrag for renteudgifter til F1-Finans.

Indkomståret 2010

SKAT har forhøjet indkomsten med 283.855 kr. vedrørende ikke godkendt fradrag for renteudgifter.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2011

SKAT har forhøjet indkomsten med 291.349 kr. vedrørende ikke godkendt fradrag for renteudgifter.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2012

SKAT har forhøjet indkomsten med 491.466 kr. vedrørende ikke godkendt fradrag for renteudgifter.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Forskud 2013

SKAT har ikke godkendt fradrag for forskudsregistrerede renteudgifter på 302.050 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren havde i 2012 - 2012 en lønindkomst på hhv. ca. 400.000 kr., 432.000kr. og 412.000 kr.

Den 24. maj 2012 indberettede F1-Finans, at klageren havde haft renteudgifter til selskabet i 2010 på 283.855 kr. Indberetningen medførte, at der den 2. oktober 2012 blev lagt en årsopgørelse nr. 4 for 2010 i klagerens skattemappe. Årsopgørelsen viser en skattepligtig indkomst på 19.507 kr., en overskydende skat på 74.050 kr. og et beløb til udbetaling på 105.345 kr. Den skattepligtige indkomst ifølge årsopgørelse nr. 3 udgjorde 303.362 kr.

Den 24. maj 2012 indberettede F1-Finans, at klageren havde haft renteudgifter til selskabet i 2011 på 291.349 kr. Indberetningen medførte, at der den 18. juni 2012 blev lagt en årsopgørelse nr. 3 i klagerens skattemappe. Årsopgørelsen viser en skattepligtig indkomst på 47.035 kr., en overskydende skat på 100.320 kr. og et beløb til udbetaling på 99.729 kr. Ifølge årsopgørelse nr. 2 udgjorde den skattepligtige indkomst 338.384 kr.

Den 13. marts 2013 blev der via TastSelv indberettet, at klageren havde haft renteudgifter til F1-Finans i 2012 på 491.466 kr. Samme dato blev der dannet en årsopgørelse nr. 1 for 2012, der blev lagt i klagerens skattemappe. Årsopgørelsen viser en skattepligtig indkomst på 0 kr., et underskud i skattepligtig indkomst til modregning i skat på 65.176 kr. og et underskud i skattepligtig indkomst til fremførsel på 103.826 kr.

Den 11. januar 2013 blev der via TastSelv indberettet, at klageren i 2013 ville have renteudgifter på 302.050 kr.

F1-Finans har ifølge SKAT indberettet renter og gæld ved anvendelse af F3-Bank, Y1-Bys registreringsnummer. Renter og gæld til F1-Finans fremtræder derfor på R-75 opgørelsen, som renter og gæld til F3-Bank. F.eks. fremgår følgende af R-75 opgørelsen for 2010:

F3-Bank	Y1-By	Kursværdi	Restgæld	Renteudgift
5042	2007508	1.979.036 kr.	1.979.036 kr.	283.855 kr.
Rentefod	15 %

F1-Finans er stiftet den 26. august 2008 med en kapital på 80.000 kr. af murermester LB, Y2-Land. F1-Finans blev opløst efter konkurs den 15. april 2014.

LB udgjorde direktionen indtil selskabet den 23. april 2013 trådte i likvidation. Selskabet havde adresse på Y3-Adresse, Y1-By. Der er én offentliggjort årsrapport for selskabet.

Af årsrapporten for perioden 26. august 2010 - 31. december 2011 for F1-Finans fremgår, at selskabets hovedaktivitet er at formidle lån til private. Selskabet tilbyder, at investere låntagers lån i internationale projekter indenfor turisme, så som resortbyggeri og allotmentopkøb af flyog cruisebilletter. Af ledelsesberetningen fremgår i øvrigt følgende:

Under navnet F1-Finans udbød selskabet i 2010/2011 investorer at deltage i et investeringsarrangement kaldet "Investering P".

Følgende fremgår af tegningsaftalen for Investering P:

Samtidig med, at investor underskrev tegningsaftalen, udstedte F1-Finans som garantistiller og kautionist en garanti. Garantien har følgende ordlyd:

" § 1

Garantien forfalder til udbetaling til investor med det manglende beløb, såfremt den akkumulerende kapital ikke har opnået den garanterede minimumsværdi senest den 31. december 2015.

§ 2

Sikkerhed: Garantistiller kautioner overfor investor.

§ 3

§ 4

For F1-Finans har en person med en ikke læsbar underskrift underskrevet.

"Debitor:	erkender herved at skylde
Kreditor:	F1-Finans - CVR nr. ...11 Y3-Adresse Y1-By (herefter "kreditor")
Lånets størrelse:	Kr. 1.000.000,00
Rente og betalingsvilkår	Gældsbrevet forrentes fra den 01.01.2011 med en fast rente på 15 % p.a. af den til enhver tid værende restgæld. Den årlige ydelse udgør kr. 150.000,00. Ydelsen udgør alene renter, idet gældsbrevet indestår afdragsfrit i perioden 01.01.2011 til 31.12.2015. Den årlige terminsydelse betales over 12 terminer hver den sidste hverdag i måneden. Terminsbetalingernes forfaldsdatoer samt størrelser fremgår af amortisationsplanen på siderne 4 og 5 som er vedhæftet som et integreret dokument til nærværende pantebrev.
Opsigelse:	Gældsbrevet er et stående lån, med en løbetid på 5 år. Gældsbrevet indestår fra kreditors side uopsigeligt indtil udløb. Uden yderligere opsigelse står gældsbrevet til fuld og endelig indfrielse i sin helhed senest den 31.12.2015 Gældsbrevet kan fra debitors side indfries helt eller delvist, men et opsigelsesvarsel på løbende måned + 30 dage, til kurs 100.
Øvrige oplysninger:	Gældsbrevet er omfattet af lov om kreditaftaler. Kreditoplysningerne (side 3) samt amortisationsplan (siderne 4 og 5) er vedhæftet som integrerede dokumenter til nærværende gældsbrev. Bopælsforandring skal meddeles til kreditor. Nærværende gældsbrev er ikke et omsætningsgældsbrev, hvorfor fordringen/gældsbrevet ikke kan overdrages til 3. part. Betalingen af terminsydelser skal ske via BS. Sker betaling af terminsydelser ikke via BS, er kreditor berettiget til at opkræve kr. 40,00 pr. opkrævning.
Misligholdelse:	Udebliver en ydelse i mere end 8 dage, er hele restgælden, med tillæg af forfaldne renter og samtlige andre kreditomkostninger, forfalden til betaling. Det samme gælder, hvis debitor dør, får gældssanering, erklæres konkurs eller anmelder betalingsstandsning. Debitor har modtaget kopi af dette gældsbrev, som kan danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse uden forudgående dom."

Af amortisationsplanen fremgår, at der hver måned skal betales 12.500 kr., i alt 150.000 kr. årligt, og for 5 år, i alt 750.000 kr., såfremt lånebeløbet er 1.000.000 kr.

Som en integreret del af låneaftalen fik investor af F1-Finans en opsparing i en Bonus-ordning. Bonus-ordningen er beskrevet således:

"Vi gør drømme til virkelighed.

Nøgletal for investeringen:

Årlig udbetaling til en Bonus	Kr. 9.600.00	Første gang efter 12 måneder
Efter 1 år føres til Bonus	Kr. 800,00	Pr. måned
Estimeret fortjeneste efter 5 år	Kr. 133.620,00	Efter skat
Indbetaling pr. måned	Kr. 4.000,00
Indbetaling dækkes med:
Skatteværdi af renteudgift pr. md	Kr. 4.000,00
Overskud/underskud pr. md.	Kr. 0,00

Du kan frit vælge mellem de mange fantastiske feriemuligheder!

Beløbet kan også udbetales kontant, men vil så blive fratrukket 15 %. Benytter du beløbet til ferie får du fuld valuta for pengene.

Regionskontor		Y5-By
	Adresse:	Y6-Adresse Y5-By
	Mail:	Mail01
Konsulent:	Navn: Telefon: Mail:	UJ ..00 Mail02

G3 ApS har i et brev af 1. september 2012 til en navngiven potentiel investor bl.a. oplyst følgende:

"G3 ApS formidler lån til private. Vi samarbejder med en stor international finansgruppe, og samme investerer vi i verdens største business: Turistbranchen!

G3 ApS har i et salgsbrev oplyst følgende:

"Ingen vil kunne miste penge

Det har været altafgørende, at jeg sikre mine kunder.

Hvordan skaffer du penge til investeringen

Du låner alle pengene - billigere end det du er garanteret i udbytte af din investering = overskud til dig.

Hvad hvis du er registreret i RKI?

Kan du komme ud af investeringen før tid

Hvad sker der teknisk

Vi laver en kassekredit til dig, hvor vi administrer det hele for dig. Vi hjælper med din forskudsregistrering. Vi hjælper dig med, at etablere en fast månedlig overførsel af skattebesparelsen.

Skat

Renterne trækker du selvfølgelig fra, som alle andre renter. Din skattebesparelse indbetaler du til os, så din daglige økonomi er uændret.

Hvad koster det at være med i investeringen

Ingenting - Du låner alle pengene til investeringen - både i starten og løbende. Du skal kun indbetale det du får ekstra udbetalt.

Bonus

Du vil få mulighed for at hæve en bonus hvert år.

Bonussen vil du kunne bruge til en delebil (mand og hustru deler), et dele-fritidshus, ferierejse. "gældssanering" eller hvad du har lyst til.

Altså ingen forandring hos dig, ud over, at du får del af en bil, et fritidshus eller lidt mere luft i økonomien.

Udbetaling

Risiko

Det er for godt til at være sandt

Det var min første reaktion, da jeg hørte om denne mulighed, men efter at have undersøgt tingene i mere end et halvt år, har min hustru og jeg prøvet det i praksis, og det virker.

Vor økonomi har fået det meget bedre, og nu bruger vi vort fritidshus, som det første dele-hus, hvor vi begge har de 2 første dele. Vi har også en dele-bil.

Jeg går altid selv forrest, så jeg ved præcist hvad der sker. Interesseret?

Du tager din NEM-id med, så jeg kan beregne, hvad du kan få ud af en investering hos os.

Med venlig hilsen

Y7-Adresse

Y8-By

Tlf. ..00

Mail03"

Af en medfølgende investeringsoversigt for 100 stk. investeringsbeviser á 10.000 kr. fremgår følgende:

På et ikke nærmere oplyst tidspunkt overdrog F1-Finans sine låne- og investeringsarrangementer til F2-Finans og G3 ApS. Overdragelsen skulle være sket med virkning fra 1. december 2012.

Den 25. februar 2013 varslede SKAT et kontrolbesøg på F1-Finans' forretningsadresse. I varslingsbrevet bad SKAT om, at følgende materiale blev fremlagt til SKATs gennemgang:

En afstemning mellem renteindtægter bogført i selskabet og renteudgifter indberettet til SKAT på låntagere,
Sagsmappe på hver enkelt låntager, herunder låneansøgning, gældsbrev og øvrige aftaler mv.,
Kontoudtog vedrørende samtlige bevægelser (udbetalinger/indbetalinger) på låneforholdet for hver enkelt låntager fra lånets etablering og frem til 31. december 2012,
Selskabets balancer pr. 31. december 2010, 31. december 2011 og 31. december 2012
Selskabets bankkontoudtog for samtlige danske og udenlandske ud- og indlånskonti for perioden 28. august 2010 - 31. december 2012,
Redegørelse for selskabets daglige drift, (Selskabet ikke er registreret for a-skat og lønsumsafgift) herunder hvordan den daglige ledelse og de konsulenter, som selskabet anvender honoreres,
Selskabets revisionsprotokol.

SKAT indgav den 8. april 2013 politianmeldelse mod personkredsen bag F1-Finans, F2-Finans og G3 ApS. Politiet foretog den 4. juni 2013 ransagning hos bl.a. UJ.

Den 24. juli 2013 sendte SKAT klageren et forslag om at ændre klagerens indkomst for 2010 - 2012 og forskudsregistrering vedrørende ikke godkendt fradrag for renteudgifter til F1-Finans.

Klageren gjorde den 14. august 2013 indsigelse mod den varslede forhøjelse af klagerens indkomst.

Skatteankestyrelsen opfordrede ved brev af 24. august 2015 klageren til at fremlægge:

Underskrevne og daterede lånedokumenter med F1-Finans
Underskrevet og dateret tegningsaftale vedrørende Investering P, herunder redegørelse for på hvilket grundlag klageren tegnede andele i Investering P
Dokumentation for, at klageren har haft rådighed over et lånebeløb
Dokumentation for betaling af renteudgifter/afdrag i overensstemmelse med de underskrevne låneaftaler (pengestrøm fra klagerens personlige konti til kreditors konto) i overensstemmelse med lånedokumenterne i 2010 og efterfølgende år
Underskrevne og daterede lånedokumenter med G3 ApS/F2-Finans
Redegørelse/dokumentation for, hvad der skete med den omhandlede gæld i forbindelse med opløsning af G3 ApS
Opgørelse af gæld pr. 31. december 2010 - dags dato med dokumentation for udviklingen i gælden
Regnskaber for Investering P for 2010 og frem

Klageren har ikke svaret på Skatteankestyrelsens opfordring.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for renteudgifter til F1-Finans, F2-Finans og G3 ApS.

SKAT har forsøgt at indhente de fornødne oplysninger om arrangementet hos udbyderene. SKAT har ikke modtaget den udbedte dokumentation. Investorerne ses ikke at have haft rådighed over lånebeløbet, og renterne er blevet betalt via en kassekredit, som er oprettet af kreditor.

SKAT har derfor truffet afgørelse i overensstemmelse med forslaget.

SKAT har med henvisning til kildeskattelovens § 52, stk. 2, ændret klagerens forskudsregistrering for 2013. Renteudgifterne er beregnet ud fra, at der ikke er godkendt fradrag for renteudgifter til F1-Finans.

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, kan der ikke fremsendes varsling om ændring af skatteansættelsen senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Skatteansættelsen skal foretages senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb.

For skatteydere med enkle økonomiske forhold gælder der i henhold til bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 en kortere varslingsfrist, hvorefter varsel om ændring af skatteansættelsen skal være afsendt inden den 1. juli i det andet kalenderår efter udløbet af det pågældende indkomstår. Uanset den forkortede ligningsfrist kan SKAT ændre indkomstårene 2010 og 2011 med hjemmel i bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 4, jf. fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, når ændringen er begrundet i et helt tilsvarende forhold som for indkomståret 2012.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at klagerens indkomst i 2010 - 2012 nedsættes til det selvangivne, og at de forskudsregistrerede renteudgifter til F1-Finans/F2-Finans godkendes.

Klageren har efter bedste evne været imødekommende overfor SKAT. Klageren har gennem F1-Finans, G3 ApS og F2-Finans i årene 2010 - 2012 optaget lån. G3 ApS og F2-Finans overtog ultimo december 2012 klagerens lånearrangement med G1 ApS. SKAT har begrundet sin afgørelse med, at den fremsendte dokumentation ikke kan godkendes. SKAT har imidlertid ikke udbedt sig dokumentation hos G3 ApS eller F1-Finans.

SKATs afgørelse om ikke at godkendte klagerens rentefradrag til de nævnte selskabet har givet klageren et uoverskueligt likviditetsmæssigt minus og svære økonomiske problemer fremover.

Landsskatterettens afgørelse

Af § 1, stk. 1, 1. pkt. i bekendtgørelse nr. 1095 af 23. oktober 2005 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold fremgår, at told- og skatteforvaltningen skal afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat for fysiske personer inden den 1. juli i det andet indkomstår efter indkomstårets udløb.

Af § 1, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 1095 af 23. oktober 2005 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold fremgår, at fristen i § 1, stk. 1, 1. pkt. ikke gælder, når et ændring af skatteansættelsen er begrundet i et forhold, og et helt tilsvarende forhold begrunder en genoptagelse af en skatteansættelse for et tidligere indkomstår.

Af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e fremgår, at renter af gæld er fradragsberettigede ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

SKATs forslag til ændring af skatteansættelsen er dateret den 24. juli 2013. SKATs ændring af skatteansættelsen for 2012 vedrører samme forhold som begrunder ændringen for de tidligere år. SKATs ændring af skatteansættelsen for 2010 og 2011 er derfor ikke omfattet af den korte ligningsfrist.

Det påhviler klageren at dokumentere, at han i 2010 - 2012 optog lån hos hhv. F1-Finans, G3 ApS og F2-Finans. Klageren har ikke - til trods for, at han er opfordret her til godtgjort, at han har optaget og fået udbetalt et lån. Dette understøtter sammen med sagens øvrige oplysninger, at der ikke er tale om et reelt gældsforhold. Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse for 2010 - 2012 samt forskud for 2013."

Af Landsskatterettens afgørelse af 18. februar 2016 vedrørende A fremgår bl.a.:

"Klager: A

Klage over: SKATs afgørelse af 30. september 2013

Cpr-nr.: 2707XX-XXXX

Indkomstår: 2010 - 2012 samt forskud for 2013

Der klages over, at SKAT ikke har godkendt fradrag for selvangivne og forskudsregistrerede renteudgifter.

Indkomståret 2010

SKAT har forhøjet indkomsten med 130.344 kr. vedrørende ikke godkendt fradrag for renteudgifter.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2011

SKAT har forhøjet indkomsten med 135.000 kr. vedrørende ikke godkendt fradrag for renteudgifter.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2012

SKAT har forhøjet indkomsten med 227.334 kr. vedrørende ikke godkendt fradrag for renteudgifter.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Forskud for 2013

SKAT har ændret forskudsregistreringen for 2013 vedrørende renteudgifter til pengeinstituttet med 125.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren havde i 2010 - 2012 indkomst i form af løn på årligt hhv. ca. 247.000 kr., 257.000 kr. og 260.000 kr.

Den 16. august 2012 indberettede F1-Finans, at klageren i 2010 havde haft renteudgifter til selskabet på 138.876 kr. lndberetningen gik ikke igennem, hvorfor SKAT manuelt den 15. februar 2013 indberettede hhv. 130.344 kr. og 8.532 kr., heraf gik kun indberetningen på 130.344 kr. igennem. Indberetningen på 130.344 kr. gav sig udslag i, at der samme dato blev lagt en ny årsopgørelse for 2010 i klagerens skattemappe. Årsopgørelsen viser en skattepligtig indkomst på 33.246 kr. og et beløb til ud betaling på 32.614 Kr.

Den 24. februar 2012 indberettede F1-Finans, at klageren 2011 havde haft renteudgifter til selskabet på 135.000 Kr. Renteudgifterne blev medtaget på en årsopgørelse nr. 1 for 2011, der er lagt i klagerens skattemappe den 2. marts 2011. Årsopgørelsen viser en skattepligtig indkomst på 44.421 kr. og en overskydende skat på 34.286 kr.

Den 14. marts 2013 blev det via TastSelv indberettet, at klageren i 2012 havde renteudgifter til pengeinstitutter på 227.334 Kr. Renteudgifterne blev medtaget på en årsopgørelse, der blev lagt i klagerens skattemappe den 14. marts 2013. Årsopgørelsen viser en skattepligtig indkomst på 0 kr. et underskud i skattepligtig indkomst til modregning i skat på 34.957 kr., et underskud i skattepligtig indkomst overført til ægtefælle på 11.746 kr. og en overskydende skat på 14.682 kr.

Klageren blev i 2013 automatisk forskudsregisteret med renteudgifter på grundlag af de indberettede renteudgifter på årsopgørelsen for tidligere år. Beløbet udgjorde i 2013 147.000 kr.

F1-Finans har efter det oplyste indberettet renteudgifterne i 2013 og 2011 ved brug af F3-Banks i Y1-Bys registreringsnummer.

F1-Finans er stiftet den 26. august 2008 med en kapital på 80.000 kr. af murermester LB, Y2-Land. F1-Finans blev opløst efter konkurs den 15. april 2014.

LB udgjorde direktionen indtil selskabet den 23. april 2013 trådte i likvidation. Selskabet havde adresse på Y3-Adresse, Y1-By. Der er én offentliggjort årsrapport for selskabet.

‘‘Selskabet formidler lån, der optages gennem investorer. Selskabet har således ikke selv haft brug for en stor kapital. Der har ligeledes heller ikke været brug for at investere i kontorfaciliteter i Y4-Land, hvor selskabet lejer sig ind i et kontorfællesskab. Ligeledes har vi i opstarten benyttet os af udelukkende ekstern konsulentydelse samt bogholderi- og kontorservice. Alligevel har der været betydelige stratomkostninger, hovedsageligt under etableringen af samarbejde med internationale långivere….. (udeladt)’’

Af selskabets balance fremgår under aktiver værdipapirer på 143.640,550 kr. og under passiver et finanslån på 143.840.000 kr. Under pantsætninger og sikkerhedsstillelser er oplyst, at selskabet har stillet sin beholdning af værdipapirer til sikkerhed for finanslån.

Under navnet F1-Finans udbød selskabet i 2010/2011 investorer at deltage i et investeringsarrangement kaldet ‘‘Investering P’’.

Følgende fremgår af tegningsaftalen for Investering P:

‘‘Investor tegner herved 100 stk. andele (minimum 41 stk.) á kontant kr. 10.000,00 til kurs 100 i Investering P eller i alt nominelt kr. 1.000.000,00 af Investering P kapitalen. Investor forpligter sig til at indbetale beløbet kontant til Investering P, enten ved eget indskud eller/og eller lån af Investering P's samarbejdspartner og garantistiller, jf. særskilt lånedokument og garantiaftale.

Investor erklærer herefter følgende: Jeg er gjort bekendt med Investering P’s betingelser, og jeg har læst og accepteret Investering P’s hjemmeside med den foreliggende investorinformation, salgs— og projektbeskrivelse samt vedtægter og investoroverenskomst for Investering P, herunder de integrerede garantier og bestemmelser, som jeg ligeledes ved min underskrift har accepteret og godkendt, samt i øvrigt at have modtaget alle relevante og ønskede oplysninger.

Hæftelsen er beløbsmæssigt begrænset til summen af de af mig erhvervede andele i Investering P (som anført ovenfor) med fradrag af kontante indbetalinger, hvorfor jeg ikke påtager mig nogen hæftelse i forbindelse med investering i Investering P. Ligesom der ikke kræves kreditvurdering. Min økonomiske risiko beløber sig således til købsprisen alene med fradrag af den til Investering P tilknyttede garantiaftale.

Samtidig med, at investor underskrev tegningsaftalen, udstedte F1-Finans som garantistiller og kautionist en garanti. Garantien har følgende ordlyd:

"§1

Garantistiller garanterer overfor investor at akkumuleringen af investors investerede kapital nominelt kroner 1.000.000,00, i henhold til den indgåede tegningsaftale med investor, over en periode på 5 år fra 01.01.2011 vil blive udviklet med en gennemsnitlig årlig stigning på 17 %. Dette svarer til, at den opgjorte akkumulerende kapital den 31.12.2015 vil være udviklet til en garanteret minimumsværdi på kr. 2.149.450,00, beregnet for den 5 års investeringsperiode. Garantien forfalder til udbetaling til investor med det manglende beløb, såfremt den akkumulerende kapital ikke har opnået den garanterede minimumsværdi senest den 31. december 2015.

§2

Sikkerhed: Garantistiller kautioner overfor investor.

§3

Der gives endvidere direkte, ubetinget og fuld modregningsadgang i låner, udstedt af Garantistiller, på kr. 1.000.000,00, såfremt investeringen ikke har givet det lovede afkast jf. pkt. 1 ovenfor. Samme modregningsadgang i lånet, gives ligeledes af garantistiller til investor i forhold til pkt. 2 ovenfor.

§4

For F1-Finans har en person med en ikke læsbar underskrift underskrevet.

"Debitor:	erkender herved at skylde
Kreditor:	F1-Finans - CVR nr. ...11 Y3-Adresse Y1-By (herefter "kreditor")
Lånets størrelse:	Kr. 1.000.000,00
Rente og betalingsvilkår	Gældsbrevet forrentes fra den 01.01.2011 med en fast rente på 15 % p.a. af den til enhver tid værende restgæld. Den årlige ydelse udgør kr. 150.000,00. Ydelsen udgør alene renter, idet gældsbrevet indestår afdragsfrit i perioden 01.01.2011 til 31.12.2015. Den årlige terminsydelse betales over 12 terminer hver den sidste hverdag i måneden. Terminsbetalingernes forfaldsdatoer samt størrelser fremgår af amortisationsplanen på siderne 4 og 5 som er vedhæftet som et integreret dokument til nærværende pantebrev.
Opsigelse:	Gældsbrevet er et stående lån, med en løbetid på 5 år. Gældsbrevet indestår fra kreditors side uopsigeligt indtil udløb. Uden yderligere opsigelse står gældsbrevet til fuld og endelig indfrielse i sin helhed senest den 31.12.2015 Gældsbrevet kan fra debitors side indfries helt eller delvist, men et opsigelsesvarsel på løbende måned + 30 dage, til kurs 100.
Øvrige oplysninger:	Gældsbrevet er omfattet af lov om kreditaftaler. Kreditoplysningerne (side 3) samt amortisationsplan (siderne 4 og 5) er vedhæftet som integrerede dokumenter til nærværende gældsbrev. Bopælsforandring skal meddeles til kreditor. Nærværende gældsbrev er ikke et omsætningsgældsbrev, hvorfor fordringen/gældsbrevet ikke kan overdrages til 3. part. Betalingen af terminsydelser skal ske via BS. Sker betaling af terminsydelser ikke via BS, er kreditor berettiget til at opkræve kr. 40,00 pr. opkrævning.
Misligholdelse:	Udebliver en ydelse i mere end 8 dage, er hele restgælden, med tillæg af forfaldne renter og samtlige andre kreditomkostninger, forfalden til betaling. Det samme gælder, hvis debitor dør, får gældssanering, erklæres konkurs eller anmelder betalingsstandsning. Debitor har modtaget kopi af dette gældsbrev, som kan danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse uden forudgående dom."

Af amortisationsplanen fremgår, at der hver måned skal betales 12.500 kr., i alt 150.000 kr. årligt, og for 5 år, i alt 750.000 kr., såfremt lånebeløbet er 1.000.000 kr.

Som en integreret del af låneaftalen fik investor af F1-Finans en opsparing i en Bonus-ordning. Bonus-ordningen er beskrevet således:

‘‘Vi gør drømme til virkelighed.

Oplev den verden, hvor vi investerer. Vi har de bedste forbindelser og skaffer de bedste priser. Du kan simpelthen spare op til netop din drømmeferie — eller du kan vælge at lade din opsparing betale hvert år og så selv spæde til afhængig af, hvordan du vil på ferie. Efter det første år stiger din disponible Bonus måned for måned - indtil den dag, du vil cashe in - og vælge mellem de mange fantastiske feriemuligheder!

Nøgletal for investeringen:

Årlig udbetaling til en BonusFerie	Kr. 9.600.00	Første gang efter12 måneder
Efter 1 år føres til BonusFerie	Kr. 800,00	Pr. måned
Estimeret fortjeneste efter 5år	Kr. 133.620,00	Efter skat
Indbetaling pr. måned	Kr. 4.000,00
Indbetaling dækkes med:
Skatteværdi af renteudgift pr. md.	Kr. 4.000,00
Overskud/underskud pr. md.	Kr. 0,00

Du kan frit vælge mellem de mange fantastiske feriemuligheder!

Beløbet kan også udbetales kontant, men vil så blive fratrukket 15 %. Benytter du beløbet til ferie får du fuld valuta for pengene.

Regionskontor

Adresse:

Y5-By

Y6-Adresse

Y5-By

Mail:

Mail01

Konsulent:

Navn:

Telefon:

Mail:

..00

Mail02"

G3 ApS har i et brev af 1. september 2012 til en navngiven potentiel investor bl.a. oplyst følgende:

‘‘G3 ApS formidler lån til private. Vi samarbejder med en stor international finansgruppe, og samme investerer vi i verdens største business: Turistbranchen!

Volumen er vigtigt på den internationale scene, hvor vi operer. Derfor samler vi en række gode, danske investorer. som deltaget i projekterne sammen med os men helt uden risiko. Vi tilbyder lån til investering. men stiller samtidigt garanti for investeringen. Derfor lover vi heller ikke de store afkast, men en sikker bundsolid investering.’’

G3 ApS har i et salgsbrev oplyst følgende:

‘‘Ingen vil kunne miste penge

Det har været altafgørende, at jeg sikre mine kunder.

Det er lykkes mig, at finde en garanteret investering, og en lånemulighed, hvor vi låner dig alle pengene. Det der er helt specielt er, at du får en skriftlig garanti, som sikre at du tjener penge og garantere at dine egne penge aldrig kommer i spil.

Hvordan skaffer du penge til investeringen

Du låner alle pengene billigere end det du er garanteret i udbytte af din investering = overskud til dig.

Hvad hvis du er registrerer i RKI?

Vi hjælper dig gerne med en plan.

Kan du komme ud af investeringen før tid

Vi har også sørget for, at hvis du har behov for at komme ud af engagementet før tiden, skal du blot meddele os det. Du har en modregningsret, så lånet altid kan indfries med investeringen.

Du går selvfølgelig glip af udbyttet ved udløbet af investeringen.

Hvad sker der teknisk

Vi laver en kassekredit til dig, hvor vi administrerer det hele for dig. Vi hjælper med din forskudsregistrering. Vi hjælper dig med, at etablere en fast månedlig overførsel af skattebesparelsen.

Skat

Renterne trækker du selvfølgelig fra, som alle andre renter. Din skattebesparelse indbetaler du til os, så din daglige økonomi er uændret.

Hvad kostet det at være med i investeringen

Ingenting Du låner alle pengene til investeringen både i starten og løbende. Du skal kun indbetale det du får ekstra udbetalt.

Bonus

Du vil få mulighed for at hæve en bonus hvert år.

Bonussen vil du kunne bruge til en delebil (mand og hustru deler), et delefritidshus, ferierejse, ‘‘gældssanering" eller hvad du har lyst til.

Altså ingen forandring hos dig, ud over, at du får del af en bil, et fritidshus eller lidt mere luft i økonomien.

Udbetaling

Risiko

Dine penge er sikret. Dem kan du ikke miste. Hvis vi skal tale om en risiko, så et det, at hvis det ikke lykkes, at tjene penge i Investering P, så er der en mulighed for, at du ikke får din gevinst.

Det er for godt til at være sandt

Det var min første reaktion, da jeg hørte om denne mulighed, men efter at have undersøgt tingene i mere end et halvt år, har min hustru og jeg prøvet det i praksis, og det virker.

Vor økonomi har fået det meget bedre, og nu bruger vi vort fritidshus, som det første dele-hus, hvor vi begge har de 2 første dele. Vi har også en dele-bil.

Jeg går altid selv forrest, så jeg ved præcist hvad der sker.

Interesseret?

Du tager din NEM-id med, så jeg kan beregne, hvad du kan få ud af en investering hos os.

Med venlig hilsen

Y7-Adresse

Y8-By

Tlf. ..00

Mail03"

Af en medfølgende investeringsoversigt for 100 stk. investeringsbeviser á 10.000 kr. fremgår følgende:

På et ikke nærmere oplyst tidspunkt overdrog F1-Finans sine låne- og investeringsarrangementer til F2-Finans og G3 ApS. Overdragelsen skulle være sket med virkning fra 1. december 2012.

Den 25. februar 2013 varslede SKAT et kontrolbesøg på F1-Finans’ forretningsadresse.

I varslingsbrevet bad SKAT om, at følgende materiale blev fremlagt til SKATs gennemgang:

En afstemning mellem renteindtægter bogført i selskabet og renteudgifter indberettet til SKAT på låntagere,
Sagsmappe på hver enkelt låntager, herunder låneansøgning, gældsbrev og øvrige aftaler mv.
Kontoudtog vedrørende samtlige bevægelser (udbetalinger/indbetalinger) på låneforholdet for hver enkelt låntager fra lånets etablering og frem til 31. december 2012,
Selskabets balancer pr. 31. december 2010, 31. december 2011 og 31. december 2012
Selskabets bankkontoudtog for samtlige danske og udenlandske ud- og indlånskonti for perioden 28. august 2010 31. december 2012,
Redegørelse for selskabets daglige drift, (Selskabet ikke er registreret for a-skat og lønsumsafgift) herunder hvordan den daglige ledelse og de konsulenter, som selskabet anvender honoreres,
Selskabets revisionsprotokol.

SKAT indgav den 8. april 2013 politianmeldelse mod personkredsen bag F1-Finans, F2-Finans og G3 ApS. Politiet foretog den 4. juni 2013 ransagning hos bl.a. UJ.

SKAT fremsendte den 16. juli 2013 en agterskrivelse/varsling om ændring af klagerens indkomst for 2010 -2012, som klageren den 7. august 2013 gjorde indsigelse imod.

SKAT opfodrede den 2. september 2013 klageren til i form af bankkontoudtog at dokumentere, at hun har haft lånebeløbet vedrørende de fratrukne renteudgifter til sin rådighed samt, at hun har betalt de fratrukne renter.

G3 ApS fremsendte 2 denunciationsbreve af december 2012. G3 ApS meddelte, at G3 ApS pr. 1. december 2012 havde indfriet klagerens lånearrangement hos F1-Finans med 451.084 kr. F2-Finans meddelte, at selskabet pr. 1. december 2012 havde indfriet klagerens lånearrangement hos F1-Finans med 900.000 kr. G3 ApS fremsendte endvidere bl.a. bankbilag for overførsel af 451.084 kr. fra selskabets konto i F4-Bank til en anden konto i F4-Bank. Der blev endvidere fremsendt bankbilag med oprettelsesdato den 15. januar 2013, 6. marts 2013, 9. april 2013, 7. maj 2013, 11. juni 2013, 18. juli 2013, 9. august 2013 og 12. september vedrørende rentebetalinger overført fra G3 ApS konto i F4-Bank til en anden konto i F4-Bank.

Klageren har til Skatteankestyrelsen den 11. januar 2016 fremlagt en underskrevet tegningsaftale for Investering P vedrørende 90 stk. andele á 10.000 kr., i alt 900.000 kr. i Investering P. Tegningsaftalen er underskrevet af klageren den 29. december 2010, idet årstallet, som med maskinskrift er anført som 2011, manuelt er ændret til 2010.

Der er fremlagt en underskrevet og dateret afregnings- og betalingsaftale vedrørende et lån på 900.000 kr. Aftalen er dateret den 29. december 2010, idet årstallet, som med maskinskrift er anført som 2011, manuelt er ændrer til 2010. Der er fremlagt en investeringsoversigt med klageren som investor vedrørende 90 stk. investeringsbeviser.

Der er fremlagt et gældsbrev med klageren som debitor og F1-Finans som kreditor vedrørende et lån på 900.000 kr. Gældsbrevet er underskrevet af klageren den 29. december 2010, idet årstallet, som med maskinskrift er anført som 2011, manuelt er ændret til 2010. Det fremgår af gældsbrevet, at det forrentes fra 1. januar 2011, og at det indestår afdragsfrit til 31. december 2015.

Af en medfølgende amortisationsplan fremgår, at det i 2011 - 2015 skal betale årlige renter på 135.000 kr.

Der er fremlagt en ikke underskrevet og udfyldt kreditaftale og en kassekreditaftale.

Der er endvidere b.la. fremlagt rentenotaer vedrørende overførsel af renter fra en konto tilhørende G3 ApS til en anden konto i F4-Bank.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for renteudgifter til F1-Finans, F2-Finans og G3 ApS.

SKAT har fra G3 ApS i nogle sager modtaget bankbilag, der blot viser, at de involverede selskaber flytter penge mellem hinanden.

SKAT har vurderet, at gældsforholdet er uden økonomisk realitet, og SKAT har derfor ikke godkendt fradrag for renterne.

SKAT har ændret forskudsregistreringen for 2013 således, at der er alene er godkendt fradrag for renteudgifter svarende til de godkendte renteudgifter i 2012.

For skatteydere med enkle økonomiske forhold gælder der ifølge bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 en kort ligningsfrist, hvorefter varsel om ændring af skatteansættelsen skal være afsendt inden den 1. juli i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Uanset den korte frist, kan SKAT ændre indkomstårene 2010 og 2011, når ændringen for disse år er begrundet i et helt tilsvarende forhold som for 2012.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at klagerens indkomst 2010 - 2012 nedsættes til det selvangivne, og at de forskudsregistrerede renteudgifter til F1-Finans/F2-Finans godkendes.

G3 ApS har klaget ti1 SKATs direktør over SKATs sagsbehandling. men har ikke modtaget svar inden for den lovede frist.

SKATs afgørelse om ikke at godkendte klagerens rentefradrag til de nævnte selskaber har givet klageren et uoverskueligt likviditetsmæssigt minus og svære økonomiske problemer fremover.

Klagerens repræsentant har efterfølgende gjort gældende, at SKATs afgørelse er ugyldig på grund af forældelse. Rentefradraget for 2010 og 2011 vedrører renteudgifter til F1-Finans. Rentefradraget i 2012 og 2013 vedrører rentefradrag til F2-Finans og G3 ApS, hvorfor forholdene ikke er identiske.

Sagens faktum et, at klageren i 2010 erhvervede 90 andele i Investering P, og at klageren i den forbindelse optog et lån på 900.000 kr. Købet blev formidlet gennem F1-Finans. Købet er beskrevet ved de fremlagte standarddokumenter. Købesummen blev finansieret ved optagelse af et lån hos F1-Finans. Klageren udstedte gældsbrev forud for, at lånet blev udbetalt. Med virkning fra den 1. december 2012 blev det oprindelige lån, der da udgjorde 1.611.184 kr., overdraget fra F1-Finans til G3 ApS og F2-Finans. I forbindelse med overdragelsen blev der udsendt denunciationsbreve. G3 ApS overtog 451.084 kr. og F2-Finans overtog 900.000 kr. Der blev udarbejdet nye lånedokumenter, jf. fremlagte standarddokumenter.

Klagerens investering omfatter tre lån og ikke et lån, som antaget af SKAT.

Långiverne har medtaget lånene i deres balancer.

Landsskatterettens afgørelse

Af skatteforvaltningslovens 26, stk. 1 fremgår, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om ændring af skatteansættelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 20, senere end den 1. maj i det fjerde indkomstår efter indkomstårets udløb.

Af bekendtgørelsens § 3 fremgår, at fristerne i § 1 ikke gælder, når betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e fremgår, at renter af gæld er fradragsberettigede ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Sagen drejer sig om renteudgifter vedrørende er lån, som klageren påstår, at hun optog hos F1-Finans i 2010, og ifølge klageren efterfølgende i december 2012 blev overtaget af hhv. G3 ApS og F2-Finans. Ansættelsen i 2011 vedrører derfor samme forhold som i 2010, og ansættelsen i 2011 vedrører samme forhold som i 2012.

Klageren har i øvrigt ved at selvangive renteudgifter vedrørende lån, som hun ikke har optaget, groft uagtsomt bevirker, at skattemyndigheden har foretaget ansættelsen af klagerens indkomst på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Ansættelsen af klageren indkomst i 2010 og 2011 er derfor ikke ugyldig på grund af forældelse.

Det påhviler klageren at dokumentere, at hun i 2010 - 2012 optog lån hos hhv. F1-Finans, G3 ApS og F2-Finans.

Forklaringer

Der er under hovedforhandlingen af sagerne afgivet forklaring af E, A, B, C og KJ.

E har forklaret bl.a., at han og hans hustru på et tidspunkt konstaterede, at de som følge af en investering i skovanparter havde betalt for meget i skat og i den forbindelse skrev under på en skattefuldmagt til SP. Han har ikke skrevet under på andet og vil tro, at heller ikke hans afdøde hustru har skrevet under på andet. Det var hende, der havde kontakten til SP, og hende, der overførte pengene til advokat KK på deres vegne med henholdsvis hans og hendes NemID. Hans hustru var kontoruddannet og stod for den slags.

Han vil tro, at de penge hun overførte, blev indbetalt i henhold til den aftale, som hun åbenbart havde indgået, men han ved det ikke. Først langt senere, da han blev indkaldt til et møde med advokat SS, fandt han ud af, hvad der var foregået, og at der var tale om bedrageri. Han ved ikke, om der er overført andre beløb, end de penge de fik tilbage i skat. De talte ikke så meget om det derhjemme. Det var et lidt følsomt emne, da hans hustru havde handlet uden hans viden. Han ville ikke involveres i tvivlsomme investeringer, da han i forhold til sit arbejde skal have en ren straffeattest.

A har forklaret bl.a., at hendes mand, B, viste hende nogle papirer fra UJ om gunstige investeringer. Hun forstod, det bl.a. gav mulighed for krydstogtsrejser, og skrev under på en aftale. De betalte de penge, de fik tilbage i skat, til investeringsfirmaet. Hun mener ikke, de har indbetalt andet, end de penge de fik tilbage i skat. Hun husker ikke, hvor meget hun lånte. Hun troede, det var i orden, og spurgte ikke ind til det, da hun stoler på folk.

B har forklaret bl.a., at en bekendt, UJ, foreslog ham at investere i et projekt. UJ fortalte om F1-Finans og Investering P og viste noget salgsmateriale. Der var bl.a. tale om investering i krydstogtsrejser, sommerhuse og biler. Investeringen skulle foregå, uden de skulle have penge op af lommen, idet de fik rentefradrag, der dækkede de optagne lån og indbetalingerne. Det kunne ikke gå galt. De indbetalte penge til vist først F1-Finans og siden G3 ApS, efter det var sket et skifte.

Han husker ikke, hvor meget de indbetalte. Det kan godt dreje sig om mere end det, der fremgår af de fremlagte kontoudtog. Pengene blev flyttet rundt mellem F1-Finans og G3 ApS. Det kan godt passe, at de lånte 1,1 mio. kr., som det fremgår af gældsbrevet af 27. december 2010. Han mener dog, at beløbet på et tidspunkt vistnok blev opskrevet. Han ved ikke, hvordan garantidækningen i henhold til garantiaftalen af samme dato med F1-Finans skulle foregå. Der var en rente på 15 pct. på lånet, og det garanterede afkast skulle være 17 pct. De skulle på grund af skattefradraget ikke have penge op af lommen, og han fik at vide, at der altid var fradrag for renter.

Så vidt han husker, fandt han ud af, at der var tale om bedrageri, da han fik et brev fra SKAT om, at deres fradrag var blevet underkendt af SKAT. Han kontaktede UJ og fik at vide, at de fra investeringsselskabets side ville hjælpe dem med revisorer og advokater. Han ved ikke, hvilken rolle PP, som han også var i kontakt med, havde. Hans opfattelse var, at PP var administrator, og at LB og SP var bagmændene. De henviste på et tidspunkt til advokat SS, der skulle repræsentere ham, men han har via TV2’s dækning siden konstateret, at SS tilsyneladende selv var blandet ind i det.

C har forklaret bl.a., at han af en kammerat blev foreslået at investere i et projekt. De mødtes i foråret 2011 med SP, der forklarede om projektet, der bl.a. vedrørte investeringer i sommerhuse og hoteller mv. SP viste ham noget salgsmateriale vedrørende projektet. SP gennemgik hans skattepapirer og påpegede, at han på grund af betalte børnebidrag var gået glip af et skattefradrag. Det virkede troværdigt, og han gav desværre SP en skattefuldmagt. Han har ikke selv skrevet under på nogen aftale. Projektet gik ud på noget med, at man lånte sit fradrag til et selskab og fik pengene tilbage igen. Han kunne trække sig ud af projektet igen og risikerede ikke at miste penge ved investeringen. SP sørgede for, at han fik et langt større fradrag end tidligere, og de penge indbetalte han til investeringsselskaberne.

Han har indbetalt de beløb på i alt 280.684 kr., som fremgår af hans opgørelse. Han fik anvist af SP, hvortil der skulle betales. Indbetalingerne til "G5 ApS" vedrørte investering i et sommerhus. Sommerhuset var faldefærdigt og var vist nærmest en skattemæssig investering. De hjalp på et tidspunkt med at rydde grunden og rydde op. Det var meningen, de skulle have haft noget for det, men det fik de aldrig. Projektet indebar, at de på et tidspunkt skulle have haft brugsret til sommerhuset i nogle uger om året. Indbetalingerne i opgørelsen til "PP" var til PP, der kom ind i projektet, da SP trak sig lidt tilbage fra projektet. Han har hverken mødt eller talt med PP. Han vil tro, at han har indbetalt mere end de beløb, han har opgjort, i den periode, hvor han var med i projektet. Han indbetalte beløbene, fordi han mente, han var forpligtet til det. Når han stillede spørgsmål, fik han at vide, at der skulle være et møde, hvor de ville blive besvaret, men det skete aldrig.

Da der begyndte at komme breve fra Skatteministeriet, og det lod til, at der var noget galt med projektet, henviste SP til advokat SS, der skulle repræsentere ham og en række andre investorer. Det viste sig senere, at SS tilsyneladende var med i bedrageriet. Det har han i hvert fald fået oplyst.

KJ har forklaret bl.a., at han i forbindelse med sit arbejde som selvstændig advokat i september 2008 indgik en samarbejdsaftale med advokat SS. De havde et samarbejde til oktober 2009 og atter fra april 2015 til november 2018. Han skulle hjælpe SS med at føre bl.a. skattesager om disse investeringsprojekter. SP kom på kontoret, og han overhørte på et tidspunkt en drøftelse om ulovlig honorardeling i form af henvisningshonorar mellem SP og SS, hvorefter han forlod kontoret.

Han har ikke selv udbudt eller investeret i selskaberne, men har medvirket som sagkyndig og ført sager vedrørende de skatteretlige spørgsmål. Hans viden om, hvad der foregik i forbindelse med projektet fra 2009 til 2015, hvor han ikke havde en samarbejdsaftale med SS, stammer bl.a. fra de papirer, der indgår i sagen og egne undersøgelser. Han blev derved bekendt med, at der i en årrække fra 1992 til 2018 foregik, hvad der skulle ligne skattespekulation, men i realiteten havde til formål at bedrage investorerne, der foretog indbetalinger til investeringsselskaberne. Investorerne blev besveget til at indbetale de beløb, som de fik i fradrag, og når fradragene ikke blev godkendt, stod investorerne tilbage med tabet. I forhold til bedragerierne var indtjeningen ved skattesvig ved fiktive rentefradrag en nebengeschäft. Det foregik gennem en række selskaber, bl.a. F1-Finans, Investering P, F2-Finans, G3 ApS og G6.

Han blev bekendt med, at SS også var involveret i disse bedragerier. SP var efter hans opfattelse hovedmanden, men SS og KK var som advokater også dybt involveret i dem. Indbetalingerne blev ført rundt mellem selskaberne, og selskaberne blev forsøgt lukket i stilhed ved likvidation, mens der samtidig skete stiftelse af andre selskaber. Man holdt investorerne hen ved at tilbyde at føre sagerne mod omkostningsgodtgørelse.

Disse svigskæder, der navnlig foregik over for letpåvirkelige investorer med svag økonomi, der betalte i god tro, blev der ikke grebet ind over for fra myndighedernes side.

Parternes synspunkter

A og B har i sit påstandsdokument af 3. august 2020 gjort følgende anbringender gældende:

"…

4. ANBRINGENDER

4.1. REALITET (MATERIEL SKATTERET)

4.1.1. LØSNING AF CIRKULÆRE JURIDISKE PROBLEMER UNDER DEN FORELIGGENDE KONKRETE PRAKSIS OG RETSPRAKSIS (LANDSSKATTERETTENS AFGØRELSE AF 20. JANUAR 2016, RET TEN I Y9-BYS DOM AF 14. DECEMBER 2016 OG SKM2018.330.BR) - DET JURIDISKE SAMVIRKE MELLEM OFFICIALMAKSIMEN, FORHANDLINGSMAKSIMEN OG DEN MATERIELLE SANDHEDS PRINCIP STRAFFEDOMMEN OG SKM2018.330.BR KAN STÅ VED MAGT UNDER MEDHOLD I B OG AS PÅSTANDE I DEN FORELIGGENDE SKATTESAG

De retlige problemer med indrømmelse af fradrag til B og A under Retten i Y9-Bys dom af 14. december 2016 (bilag nr. 18) er relativt klare, idet der derved vil opstå et cirkulært juridisk problem. Personer dømmes for grov skattesvig og groft bedrageri i forhold til bl.a. selvangivne renter, mens de bedragne indrømmes skattemæssigt fradrag for selvsamme renter.

Den retlige problemstilling er helt overordnet, at en række godtroende danske fysiske personer/skattesubjekter rent faktisk har betalt, hvad de troede var renter, som de var aftaleretligt forpligtet til, ind i en bl.a. skatteretlig svindel-/proformakonstruktion.

Det gøres i den forbindelse foreløbigt gældende, at straffedommen kan stå ved magt, idet gerningsindholdene, hvorunder flere er dømt, strafferetligt er realiseret, selv om B og A indrømmes rentefradrag. Årsagen hertil er, at den skattemæssige værdi af fradragene fortsat er meget mindre økonomisk værd end de tabte indbetalte midler, således at der er et tab krone for krone for B og A i sagen. Således vil Retten i Y9-Bys dom af 14. december 2016 være kongruent med B og As påstande i denne sag vedrørende skattemæssige fradrag for så vidt angår bedrageriet, ligesom selve den grove skattesvig bl.a. består i, at der formentlig i flere tilfælde er taget rentefradrag for ikke-faktiske betalte renter. Desuden vil et medhold på driftstab for B og A, jf. dette processkrifts afsnit 3.9, helt uden problemer være retligt kongruent med Retten i Y9-Bys dom af 14. december 2016 (bilag nr. 18).

Derved opnås der ikke den cirkulære uret, at man kan besvige folk, der er godtroende og retligt forpligtede, og som refleksvirkning (de bedragne opnår reelt det skattemæssige fradrag) opnå reel godkendelse af sine groft bedrageriske skattemæssige konstruktion.

Og det gøres det gældende, at de omhandlede bedragere i hvert fald kan dømmes for forsøg på groft bedrageri og forsøg på grov skattesvig, hvis straffesagen (bilag nr. 18) skal gå om.

Retten i Y9-By har ikke i den omhandlede straffesag foretaget en intensiv og ikke-tilbageholdende prøvelse af, hvorvidt faktiske betalinger af renter kunne konstituere rentefradrag for betalerne (fx B og A), selv om selve aftalekontruktionen ubestridt udgør grov skattesvig under den korrekte hjemmelsanvendelse.

Rentefradrag og tabsfradrag har alene en varierende skattemæssig værdi, hvorfor der krone for krone fortsat er et tab for B og A, selv om han opnår fuldt medhold i sine påstande. Desuden er der en række andre økonomiske tab for B og A som følge af bedraget.

Også derfor er der intet problem i forhold til et juridisk samvirke mellem de omhandlede domme, herunder straffedommen af 14. december 2016 fra Retten i Y9-By (bilag nr. 18), og fx en hypotetisk modtagelse af erstatning fra de omhandlede dømte bedragere.

I anden række/subsidiært er det gjort gældende, at retten i Y9-By i den omhandlede straffedom, jf. bilag nr. 18, har lagt en skatteretlig retstilstand til grund, som ikke har været tilstrækkeligt materielt prøvet eller alene lagt til grund ud fra Landsskatterettens afgørelse af 20. januar 2016 i sagen (bilag nr. 1), hvilken konkret skatteretlig retstilstand i øvrigt ikke er fuldt ud i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse af 18. februar 2016 i sagen (Landsskatteretten er under officialmaksimen). Den omhandlede materielle retstilstand er heller ikke prøvet i SKM2018.330.BR, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 1. og 2. pkt., hvorfor Landsskatterettens kendelse af 18. februar 2016 reelt er uprøvet i sagen. Landsskatterettens kendelse er tillige afsagt af den fungerende retspræsident (embedsmand) med medvirken af alene læge retsmedlemmer, ligesom den tillige er under reduceret, ulovlig prøvelse, hvorfor hele sagskomplekset ender i en ond juridisk cirkel med manglende prøvelse, sagsbehandlingsfejl, reduceret ulovlig prøvelse og fx mulig proceduremæssig magtfordrejning (détournement de la procécure).

Der er således og imidlertid ingen krænkelse af Grundlovens § 3, 3. pkt., hvis straffedommen korrekt fortolkes på den måde, at den uanset den materielle sandheds princip har lagt en materiel retstilstand relativt uprøvet (både lavintensiv og tilbageholdende prøvelse) til grund, hvilken materielle skatteretlige retstilstand er under prøvelse i denne sag. Denne materielle skatteretlige retstilstand kan tillige ændres eller bestemmes af Østre Landsret og efter omstændighederne ultimativt af fx Højesteret.

Såfremt denne sag måtte fremkomme med et andet skatteretligt resultat, end der er lagt til grund i straffedommen fra Retten i Y9-By (bilag nr. 18), vil der under manglende fortolkningskongruens efter omstændighederne kunne foretages genoptagelse af straffedommen, jf. retsplejelovens kap. 86. Men i øvrigt er der som skrevet intet forfatningsretligt problem i, at sideordnede domstole i hvert fald med samme antal dommere fremkommer med forskellige resultater, jf. Grundlovens § 3, 3. pkt., jf. retsplejelovens § 338 (forhandlingsmaksimen) og prøvelsesintensiteten af en afgørelse fra Landsskatteretten i en konkret straffesag (konkret ikke intensiv og tilbageholdende), jf. vedrørende prøvelse hos fhv. Højesteretspræsident Torben Melchior i U.2011B.43.

Der er heller ingen varierende præjudikatsværdi af domme fra Højesteret med et vist antal dommere eller med dissens (vedrørende domme med dissens har Kammeradvokaten dog mundtligt tilkendegivet den retsopfattelse, at flertallets votum har en endnu stærkere præjudikatsværdi som følge af, at det nu vides, hvad der i hvert fald ikke er gældende ret).

Forhandlingsmaksimen har været afgørende for resultatet i SKM2018.330.BR, jf. retsplejelovens § 338, hvorfor dommen alene har præjudikatsværdi inden for det prøvede område, ligesom der i øvrigt kan være forskellige subsumptioner mellem sideordnede domstole.

4.1.2. B OG A ER UBESTRIDT UNDER DOMSTOLSPRØVELSE BLEVET BEDRAGET I SAGEN (HAR HANDLET I GOD TRO ELLER IKKE UAGTSOMT)

Der skal afgørende sondres mellem 1) den personkreds, der er dømt for bedrageri af særlig grov karakter og for skattesvig af særlig grov karakter i Retten af Y9-Bys dom af 14. december 2016 (bilag nr. 18), og 2) den personkreds som er blevet bedraget. B og A tilhører under Retten i Y9-Bys dom af 14. december 2016 (bilag nr. 18), jf. Grundlovens § 3, 3. pkt., den personkreds som er blevet bedraget.

Dermed er det forudsat, at han ikke har været medvirkende til det omhandlede bedrageri, ligesom han har været i såkaldt god tro eller ikke handlet uagtsomt i forhold til sine omhandlede investeringer.

Gerningsindholdet i straffelovens § 279 kan således ikke realiseres, hvis fx B og A ikke er blevet bedraget under god tro og manglende uagtsomhed, jf. bl.a. Gorm Toftegaard Nielsen m.fl., Den Kommenterede Straffelov, Speciel del, 11. udgave, DJØFs Forlag, 2017, p. 610ff. I modsat fald ville der være blevet straffet for forsøg på bedrageri af Retten i Y9-By, jf. bl.a. Gorm Toftegaard Nielsen m.fl., Den Kommenterede Straffelov, Speciel del, 11. udgave, DJØFs Forlag, 2017, p. 612.

Det fremgår af Retten i Y9-Bys dom af 14. december 2016 (bilag nr. 18), at (mine understregninger):

"…

JC var således også medvirkende til og klar over, at investorerne uberettiget fik eller forsøgte at få rentefradrag hos SKAT, og at de på grund af vildfarelsen om, at de havde lånt penge af F1-Finans indbetalte renter til dette selskab og senere til UJs selskaber.

…

Retten finder herefter, at SP må have anset det for overvejende sandsynligt, at der ikke var tale om reelle låneforhold og han har accepteret dette. Han har alligevel valgt at fremkalde opfattelsen hos investorerne af, at der var tale om reelle låneforhold, og at de beløb de indbetalte til F1-Finans, senere til G3 ApS, var renter af gæld, og at investorerne var berettigede til skattemæssige rentefradrag, i stedet for at afholde sig fra at foranledige investorerne til at indgå aftalerne og indberette renterne til Skat.

…

Når han alligevel har medvirket til, at investorerne løbende indbetalte, hvad de var bragt i vildfarelse om var renter af gæld, og til at investorerne fik eller forsøgte at få SKAT til at godkende rentefradrag for de pågældende beløb, er det bevist, at han er skyldig i tiltalen, dog kun for så vidt angår indbetalinger og indberetninger vedrørende F2-Finans og G3 ApS for tiden efter hans selskaber overtog kunderne i december 2012.

…"

Det fremgår tillige af Retten i Y9-Bys dom af 14. december 2016, at (mine understregninger):

"… Erstatningspåstandene

De tiltalte har ikke haft bemærkninger til opgørelsen af erstatningskravene.

…

De tiltalte JC og SP skal solidarisk inden 14 dage til OR, Y10-Adresse., Y5-By betale 63.314 kr.

De tiltalte JC og SP skal solidarisk inden 14 dage til MF, Y11-Adresse, Y12-By betale 45.317 kr.

De tiltalte JC og SP skal solidarisk inden 14 dage til B, Y13-Adresse, Y14-By betale 104.274 kr.

De tiltalte JC og SP skal solidarisk inden 14 dage til UM, Y15-Adresse, Y16-By betale 77.576 kr.

De tiltalte JC og SP skal solidarisk inden 14 dage til NH, Y17-Adresse, Y18-By betale 51.000 kr.

De tiltalte JC og SP skal solidarisk inden 14 dage til IJ, Y19-Adresse., Y20-By betale 33.000 kr.

De tiltalte JC og SP skal solidarisk inden 14 dage til IK, Y29-Adresse, Y20-By betale 4.000 kr.

De tiltalte JC og SP skal solidarisk inden 14 dage til MP, Y11-Adresse, Y12-By betale 260.117 kr.

De tiltalte JC og SP skal solidarisk inden 14 dage til ND, Y21-Adresse, Y22-By betale 84.584 kr.

De tiltalte JC og SP skal solidarisk inden 14 dage til SH, Y23-Adresse, Y24-By betale 199.248 kr.

De tiltalte JC og SP skal solidarisk inden 14 dage til JE, Y25-Adresse, Y26-By betale 63.508 kr.

De tiltalte JC og SP skal solidarisk inden 14 dage til JA, Y25-Adresse, Y26-By betale 8.351 kr.

De tiltalte JC og SP skal solidarisk inden 14 dage til VK, Y27-Adresse, Y28-By betale 117.178 kr.

…".

B og A er således blevet, jf. også Retten i Y9-Bys dom af 14. december 2016 (bilag nr. 15), bedraget til at indgå de omhandlede aftaler og faktisk betale dele af de omhandlede beløb, jf. bl.a. bilag nr. 2 nr. 10 samt bilag 20 29.

De var således under bl.a. straffedom i god tro.

4.1.2.1. REGLER OM FORBRUGERBESKYTTELSE VED MARKEDSFØRING OG FORBRUGERBESKYTTELSE VED INVESTERING (SKAL ANVENDES TIL SANDSYNLIGGØRELSE OG GODTGØRELSE AF B OG AS GODE TRO I FORHOLD TIL DEN OMHANDLEDE SVIGAGTIGE AFTALEKONSTRUKTION)

Det følger af det materielle og organisatoriske specialitetsprincip, at andre der ikke kan varetages og dermed udledes andre hensyn/kriterier end de i den omhandlede lov forudsatte, jf. Revsbech m.fl., Forvaltningsret - Almindelige Emner, 6. udgave, DJØFs Forlag, p. 243ff. Men der kan tages (begrænset) hensyn til ikke at overtræde anden lovgivning, Revsbech m.fl., Forvaltningsret - Almindelige Emner, 6. udgave, DJØFs Forlag, p. 248. Specialitetsprincipperne er almindelige retsgrundsætninger fastlagt via retspraksis.

Det gøres imidlertid gældende, at hverken de omhandlede selskaber og/eller bedragerne bag har overholdt de beskyttelsespræceptive regler i bl.a. markedsføringsloven og fx foreløbigt investorbeskyttelsesbekendtgørelsen (nugældende bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2018). Tilsidesættelse af disse retsgrundlag kan tillige lovligt anvendes, jf. i hvert fald retsplejelovens § 344 (bevisvurdering), til at understøtte B og As gode tro eller manglende uagtsomhed i hele forløbet.

De omhandlede regler må tillige gælde i overgangen fra forbruger til erhvervsdrivende, eller når en forbruger forsøges inddraget i erhvervsmæssig virksomhed.

4.1.3. B OG AS RETLIGE FORPLIGTELSE TIL BETALING UNDER HANS RETLIGE ELLER AFTALERETLIGE BINDING FREM TIL MISLIGHOLDELSESTIDSPUNKTET

Der er ingen formkrav i dansk aftaleret, hvorfor bl.a. bilag nr. 5 - 6 samt bilag nr. 8 og nr. 9 og bilag F I samt bilag J - R må anses for at dokumentere, at der forelå reelle aftaler med binding for B og A (inter partes med B og A og de omhandlede bedragere og/eller de omhandlede selskaber). Der var således ingen aftaleretlig ugyldighed gjort gældende af B og A i forhold til betalingerne til de dømte bedragere og/eller deres selskaber. Og aftalerne var således bindende for ham i forhold til de konkrete betalinger.

Danske lov 5-1-2 finder ligeledes ikke anvendelse, jf. bl.a. U.2014.2334H, bl.a. fordi B og A var i god tro, og da der forelå faktiske betalinger under forudsætning om realitet fra hans side. Der er således ikke mulighed for aftaleretlig ugyldighed under den omhandlede bestemmelse som følge af alene den ene parts lovbrud og/eller manglende hæderlighed.

Der kan tillige ske aftaleindgåelse via adfærd (fx konkludent adfærd som betaling af renter) eller som følge af passivitet over for stadfæstelsesskrivelser (fx denunciationer). Hvilket, herunder i sammenhæng med det skriftlige materiale, i anden række er den foreliggende aftaleretlige kvalifikation.

B og A var således i hvert fald frem til den væsentlige misligholdelse blev konstateret retligt forpligtet af de omhandlede aftaler.

B og A var således aftaleretligt forpligtet i forhold til de omhandlede selskaber, jf. bl.a. bilag nr. 2 nr. 10 samt bilag 20 - 29.

Det må således anses for bevist både under bilagene ovenfor samt under de afgivne vidneforklaringer, herunder i SKM2020.221.BR, at B og A var aftaleretligt forpligtet i forhold til de omhandlede selskaber og ultimativt de omhandlede bedragere.

4.1.4. B OG A ER UBESTRIDT IKKE INTERESSEFORBUNDEN I BL.A. LIGNINGSLOVENS § 2’S FORSTAND MED HVERKEN DE OMHANDLEDE SELSKABER (JURIDISKE PERSONER) ELLER BEDRAGERNE BAG SELSKABERNE (FYSISKE PERSONER)

B og A er ikke på nogen måde i bl.a. ligningslovens § 2’s forstand interesseforbunden med de selskaber, herunder Investering P, og de bagmænd, jf. Retten i Y9-Bys dom af 14. december 2016 (bilag nr. 18), som har bedraget ham.

4.1.4.1. INGEN SKATTERETLIG LOVHJEMMEL TIL UNDERKENDELSE AF ET PROFORMA-SKATTEARRANGEMENT SOM DET FORELIGGENDE I DE OMHANDLEDE INDKOMSTÅR UDEN FOR INTERESSEFORBUNDNE TILFÆLDE UNDER LIGNINGSLOVENS § 2

Skatteministeriet v/Kammeradvokaten har ikke nogen skatteretlig lovhjemmel til at underkende/tilsidesætte det omhandlede proforma-skattearrangement, og en sådan lovhjemmel fremgår heller ikke af Landsskatterettens afgørelse af 18. februar 2016 i sagen (bilag nr. 1).

Ligningslovens § 3 var ikke gældende i indkomstårene 2010 -2013, og ligningslovens § 2 er alene gældende i interesseforbundne tilfælde (fx B og A er ikke interesseforbunden med bl.a. Investering P i ligningslovens § 2’s forstand.

Skatteministeriet v/Kammeradvokaten opfordres (opfordring nr. 3) til at oplyse, med hvilken skatteretlig lovhjemmel det omhandlede proforma-skattearrangement er blevet tilsidesat.

4.1.5. FRI BEVISBEDØMMELSE UNDER RETSPLEJELOVENS § 344

Domstolene er under fri bevisbedømmelse i civile retssager, jf. retsplejelovens § 344, hvorfor bevisbedømmelsen ikke er under de samme krav som "in dubio pro reo" eller i skatteretlig forstand "in dubio pro fiscus".

Der gælder således helt de samme beviskrav i skattesager som i andre civile sager.

4.1.6. B OG A HAR FAKTISK BETALT DE PÅSTÅEDE RENTEFRADRAG ELLER TABSFRADRAG VEDRØRENDE INDKOMSTÅRENE 2010 - 2013

B og A har betalt i alt 95.980 kr. tillagt 25.306 kr. til de omhandlede bedragere, jf. bilag nr. 29 og nr. 30. Eller i alt 121.286 kr.

De har efter det oplyste betalt meget mere, men der eftersøges fortsat dokumentation herfor.

B og A samt vidnet kan bevidne dette.

Det må således anses for bevist både under bilagene ovenfor samt under de afgivne vidneforklaringer, herunder i SKM2020.221.BR, at B og A faktisk har betalt 95.980 kr. til omhandlede selskaber og ultimativt de omhandlede bedragere.

Der er vedrørende i hvert fald indkomståret 2012 betalt 86.382 kr., jf. bilag nr. 29.

Der er vedrørende i hvert fald indkomstårene 2010 - 2013 betalt 95.980 kr., jf. bilag nr. 29 og nr. 30. Beløbet skal under den fri bevisbedømmelse periodiseres til indkomståret 2012 eller i anden række forholdsmæssigt på de tre omhandlede indkomstår.

Der skal ligeledes foretages en lige fordeling på Bog A af de omhandlede fradragsberettigede faktiske betalinger og i anden række skal beløbene alene henføres til B, jf. bilag nr. 29 og 30.

4.1.6.1. OPLYSNINGER OM KONTOINDEHAVERE I DENUNCIATIONSMEDDELELSE M.V.

De omhandlede kontonumre (reg.nr. og kontonr. ...0001 samt reg.nr. og kontonr. ...0002) fremgår af bilag nr. 5 og bilag nr. 6 (denunciationen).

Det kan ikke d.d. dokumenteres, at det er netop de bankkonti, som der er indbetalt 95.980 kr. til.

Men må anses for bevist både under bilagene ovenfor samt under de afgivne vidneforklaringer, herunder i SKM2020.221.BR, at B og A faktisk har betalt 121.286 kr. til omhandlede selskaber og ultimativt de omhandlede bedragere.

4.1.7. SKATTERETLIGT KRAV PÅ RENTEFRADRAG I MEDFØR AF STATSSKATTELOVENS § 6, STK. 1, LITRA A

B og A har et skatteretligt krav på rentefradrag (materiel skatteret) for sine faktiske betalte renter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, og ligningslovens § 5, stk. 1 og 8.

4.1.7.1. DET ER I MEDFØR AF RETSPLEJELOVENS § 344 TILSTRÆKKELIGT BEVIST, AT DER ER FORETAGET FAKTISKE BETALINGER AF RENTER TIL DE DØMTE BEDRAGERE I SAGEN OG/ELLER DERES SELSKABER

Der må under en samlet bevisbedømmelse allerede på skriftligt grundlag være tilstrækkeligt bevist, at de omhandlede indsætninger er tilgået de dømte bedragere i sagen og/eller deres selskaber.

Derfor skal der - ud fra de allerede fremsatte anbringender - indrømmes enten rentefradrag eller tabsfradrag for de omhandlede faktiske betalinger.

4.1.7.2. KRITERIERNE/HENSYNENE FOR AT OPNÅ RENTEFRADRAG I MEDFØR AF STATSSKATTELOVENS § 6, STK. 1. LITRA E, ER TILSTRÆKKELIGT BEVIST AF B OG A (SANDSYNLIGGJORT ELLER GODTGJORT)

Det er ubestridt, at B og A i henhold til retspraksis (de kvalitative og kvantitative rammer for omfordeling af magt under Grundlovens § 3) har bevisbyrden i forhold til sin rentefradragsret, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, jf. retsplejelovens § 338 (forhandlingsmaksimen). Det bemærkes, at dette er undtagelsen til hovedreglen om, at Skatteministeriet har bevisbyrden i skattesager, jf. TfS 1984, 259, jf. den deri citerede udtalelse fra Justitsministeriets lovafdeling af 11. december 1979 om bl.a. bevisbyrdens udgangspunkt hos Skattestyrelsen/Skatteministeriet, jf. TfS 2003, 401.

Bevisbyrden er ikke skærpet i dette tilfælde, jf. bl.a. SKM2007.390.ØLR, e.c. Desuden er bevisbyrden vedrørende skattemæssige rentefradrag alene et udgangspunkt, jf. bl.a. TfS 2010, 591 BRD, som kan ændres under sagen og/eller i medfør af sagens karakter.

Bevisbyrden omfatter både faktum (faktisk bevis) og jus (retligt bevis/hjemmel), jf. dog officialmaksimen samt bl.a. for advokater retsplejelovens § 129 (det offentliges ret må ikke krænkes).

Af Den Juridiske Vejledning 2019-2, afsnit C.A.11.2.2.4, fremgår, at (mine understregninger):

"…

Der foreligger kun et gældsforhold for den debitor, der hæfter direkte for gælden over for kreditor.

Uanset at debitor lægger rentebetalingen over på andre, kan retten til at foretage fradrag for renter ikke overføres. Se fx LSRM 1975.175.

…"

Det fremgår af SKM2001.176.VLR, at det er en betingelse for at opnå fradrag for renteudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, at der foreligger en retlig forpligtelse både til at betale gælden og til at forrente denne. Forpligtelsen for låntager (den rentefradragsberettigede) skal være direkte, jf. U.1960.355H og ovenfor. Afdraget på gælden lå forudsætningsvist i aftalematerialet via selve investeringen (afdrag via afkast), og renterne betaltes populært skrevet med opsparede og/eller til rådighed værende frie økonomiske midler, jf. bilag nr. 18. Der var således en direkte retlig forpligtelse til både afdrag og rentebetaling hos låntager og investor B og A.

De omhandlede gældsbreve var alle aftaleretligt gyldige, men de blev via bedrageri væsentligt misligholdt af Investering P og F1-Finans. Låntager og långiver var på ingen måde interesseforbundne, herunder i ligningslovens § 2’s forstand, jf. TfS 1998, 199 (manglende lovhjemmel til rentefiksering), og Investering P og F1-Finans er aftaleretligt bundet af gældsbreve og resten af aftalekomplekset. Låntager og långiver var på ingen måde interesseforbundne, og Investering P og F1-Finans er således aftaleretligt bundet af gældsbreve og resten af aftalekomplekset, selv om dette er væsentligt misligholdt. Der er ingen pligt til at påberåbe sig misligholdelsesbeføjelser, ligesom rentefradragsretten uanset misligholdelsen fortsat består, jf. bl.a. U.1947.1496H.

B og A var i god tro ved indgåelse af aftalerne, herunder gældsbrev, og ved betalingen af de omhandlede renter, jf. bl.a. bilag nr. 18.

Der er således på aftaleretligt gyldige aftaler mellem B og A og Investering P og F1-Finans, hvilke aftaler er væsentligt misligholdt af Investering P og F1-Finans, jf. den omhandlede straffedom (bilag nr. 18). Der er ikke lovhjemmel til at nægte et rentefradrag i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, fordi den ene part væsentligt misligholder en fx låneaftale over for en godtroende aftaleerhverver, jf. også Dam m.fl., Grundlæggende Skatteret, 11. udgave, Karnov Group, 2018, p. 189 ("nært forbundne") og Jan Pedersen m.fl., Skatteretten 1, Karnov Group, 7. udgave, p. 417ff.

Det foreliggende tilfælde svarer skatteretligt til, at et skattesubjekt (fysisk eller juridisk person) har et skattemæssigt fradrag i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, for faktisk afholdte, erhvervsmæssige udgifter, såfremt selve aftalegrundlaget ikke kan underkendes som proforma (kræver begge parters medvirken), uanset samhandelspartnerens eventuelle svig, bedrageri eller andet.

Renterne var i henhold til aftalegrundlaget forfaldne og er reelt betalt, jf. ligningslovens § 5, stk. 1, jf. SKM2014.312.BR og Dam m.fl., Grundlæggende Skatteret, 11. udgave, Karnov Group, 2018, p. 239 240 ("nært forbundne"). Der foreligger derfor netop et bevist reelt gældsforhold med reel betaling af renter inter partes (mellem fx B og A og Investering P samt F1-Finans), jf. SKM2007.90.HR og SKM2001.541.ØLR, jf. ligningslovens § 2, e.c., jf. SKM2012.92.HR, e.c. Dette fremgår af bilag A samt bilag nr. 1 - 3.

Parterne havde ligeledes modsatrettede interesser og havde dermed intet interessefællesskab, jf. tillige ligningslovens § 2 e.c., jf. TfS 1998, 199 (manglende lovhjemmel til rentefiksering), jf. TfS 2000, 148 H, e.c., SKM2012.92.HR, e.c., jf. SKM2009.168.HR, e.c. Ligningslovens § 3 var tillige ikke gældende i indkomstårene 2010 - 2013.

Derved er betingelserne om 1) en retlig forpligtelse til betaling af gæld og renter samt 2) om faktisk betaling af renterne opfyldt, jf. bl.a. Jan Pedersen m.fl., Skatteretten I, 2015, Karnov Group, p. 418 - 419, Dam m.fl., Grundlæggende Skatteret, 2018, Karnov Group, p. 187 -189 og Michelsen m.fl., Lærebog om Indkomstskat, 15. udgave, 2013, p. 540 - 549. I den forbindelse må betingelser nr. 2 absorbere betingelse nr. 1 i tilfælde uden interessesammenfald som det foreliggende, idet der absolut ingen skattemæssig fordel er ved at opnå rentefradrag mod at miste sine betalte renter/penge, jf. fra Retten i Y9-By af 14. december 2016 (bilag nr. 18). Rentefradragene har en markant mindre økonomisk værdi end selve de overførte danske kroner i sig selv.

Der er således i henhold til sædvanlig praksis og retspraksis under statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, der er beskrevet i litteraturen (ingen selvstændig retskilde), fradrag for B og As rentebetalinger.

Der foreligger således ej heller et proformalån, jf. aftalelovens § 34, jf. SKM2011.97.HR, e.c., og U.1995.963H, e.c. Aftalelovens § 34 gælder alene i forhold til tredjemand og således ikke inter partes, ligesom hverken SKAT/Skattestyrelsen, Skatteankestyrelsen, Landsskatteretten og/eller Skatteministeriet v/Kammeradvokaten har anført, hvor den omhandlede aftaleretlige ugyldighed skulle være hjemlet, herunder i fx gældsbrevsloven.

Der foreligger således heller ikke muligheden for en såkaldt proformatilsidesættelse med hjemmel i fx aftaleloven, jf. den fri bevisbedømmelse i retsplejelovens § 344, af låne-arrangementet/låne-komplekset, jf. bl.a. SKM2006.2400.HR og SKM2009.1241.HR (inter partes-relationer).

B og A har således løftet sin bevisbyrde for sin rentefradragsret i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, jf. bl.a. TfS 1989, 171 Ø og TfS 1993, 541 H.

4.1.7.3 B OG A KAN STØTTE RET PÅ BL.A. DEN JURIDISKE VEJLEDNING 2019-2, AFSNIT C.A.11.2.2 (BETINGELSER FOR AT RENTEUDGIFTER KAN FRADRAGES I MEDFØR AF STATSSKATTELOVENS § 6, STK. 1, LITRA E)

B og A kan støtte ret på enten de dagældende udgaver af Ligningsvejledningen og/eller Den Juridiske Vejledning 2019-2, bl.a. afsnit C.A.11.2.2, efter sit eget valg (dagældende eller nugældende praksis). Skattestyrelsen har nu endelig anerkendt, at der kan støttes ret på vejledningerne, herunder Den Juridiske Vejledning 2019-2, Om Den Juridiske Vejledning, Bindende virkning, jf. også SpO.2015.487.

Betingelserne for rentefradrag fremgår af Den Juridiske Vejledning 2019-2, afsnit C.A.11.2.2.

B og A har opfyldt samtlige betingelser for rentefradrag i indkomstårene 2010 - 2012, der fremgår af Den Juridiske Vejledning 2019-2, afsnit C.A.11.2.2.1 - C.A.11.2.2.7, herunder retlig forpligtelse og faktisk betaling.

4.1.7.4. DEN FORELIGGENDE RETSPRAKSIS TIL STATSSKATTELOVENS § 6, STK. 1, LITRA E, VEDRØRER LIGNENDE, MEN IKKE ENSARTEDE OG VÆSENSFORSKELLIGE TILFÆLDE, HVORFOR PRÆJUDIKATSVÆRDIEN AF RETSPRAKSIS IKKE KONKRET RÆKKER TIL ANVENDELSE I B OG AS TILFÆLDE

Den retspraksis, som Skatteministeriet v/Kammeradvokaten har henvist til bl.a. i sin duplik, vedrører alene interesseforbundne tilfælde. Der er særligt skærpede regler, jf. bl.a. retsplejelovens § 344 og ligningslovens § 2, for rentefradrag ved specielle aftalekonstruktioner mellem interesseforbundne parter.

Den fremlagte og foreliggende retspraksis vedrører således lignende, men ikke ensartede og væsensforskellige tilfælde, hvorfor præjudikatsværdien af retspraksis ikke konkret rækker. Desuden er retspraksis under forhandlingsmaksimen, jf. retsplejelovens § 338, hvilket også på det skatteretlige område er en afgørende juridisk fejlkilde.

Skatteministeriet v/Kammeradvokaten er opfordret (opfordring nr. 4) til at henvise til domme, hvor betalte rentefradrag under retlig forpligtelse i ikke-interesseforbundne tilfælde ikke indrømmes. Eller fremlægge domme, hvor ikke-interesseforbundne juridiske og/eller fysiske personer ikke indrømmes rentefradrag, der i øvrigt faktisk har betalt renterne.

4.1.8. FRADRAG FOR TAB SOM FØLGE AF BEDRAGERI UNDER DELTAGELSE I ERHVERVSMÆSSIG VIRKSOMHED I INVESTERING P I MEDFØR AF ALENE PRAKSIS ELLER STATSSKATTELOVENS § 6, STK. 1, LITRA A.

Fradrag for tab som følge af bedrageri under deltagelse i erhvervsmæssig virksomhed i Investering P i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, m.v.

Fx B og A drev erhvervsmæssig virksomhed via Investering P, jf. bl.a. TfS 1998, 458 (bekræftende til genmæle), og at hans tab på sine reelt indbetalte midler er et tab, der er fradragsberettiget i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, jf. bl.a. Den Juridiske Vejledning, afsnit C.C.2.2.3.2 (fradrag for udgifter ved tyveri og lignende), SKM2018.444.LSR og princippet i SKM2018.12.LSR. Driftsrisikoen kan efter omstændighederne ikke anses for unaturlig og dermed diskvalificerende for et fradrag, jf. bl.a. TfS 1996, 297 HRD.

B og A må skattemæssigt have ret til at fradrage sine tab på indbetalte renter, hvis der ikke i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, indrømmes fradrag herfor, jf. bl.a. Skd. 1984.70.454, TfS 1996, 297 HRD og SKM2011.264.ØLR, jf. Den Juridiske Vejledning 2019-2, afsnit C.C.2.2.3.1 og C.C.2.2.3.2 samt bl.a. Jan Pedersen m.fl., Skatteretten 1, Karnov Group, 2015, p. 310 og Jan Pedersen m.fl., Skatteretten 2, Karnov Group, 2015, p. 183ff. samt Aage Michelsen m.fl., Lærebog om Indkomstskat, 15. udgave, 2013, DJØFs Forlag, p. 293ff.

B og A må klart opfylde betingelserne for fradrag under bl.a. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, herfor, da tabene må være udslag af en normal driftsrisiko, jf. også Retten i Y9-Bys dom af 14. december 2016. B og A er blevet besveget, og alle de beskyttelsespræceptive forbrugerretlige regler der er, herunder når forbrugere opfordres til at indgå i erhvervsmæssig virksomhed, er heller ikke overholdt. Der er drevet erhvervsmæssig virksomhed af B og A i skattemæssig forstand, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller alene praksis i sig selv (det gøres gældende i første række under en lighedsgrundsætning og/eller et princip om retsbeskyttede, berettigede forventninger), jf. Den Juridiske Vejledning 2019-2, afsnit C.C.2.2.3.1, selv om B og A blev snydt ind i et bedragerisk proformaskattearrangement.

Det bemærkes, at et skattesubjekt som udgangspunkt ikke kan opnå fradrag for egne groft uagtsomme eller forsætlige handlinger, jf. SKM2012.532.HR, SKM2015.69.ØLR og SKM2015.226.BR, jf. jf. Aage

Michelsen, Lærebog om Indkomstskat, 16. udgave, DJØFs Forlag, p. 308.

I modsat fald er der tabsfradrag.

B og A har været i god tro i forhold til de omhandlede rentefradrag og renteindbetalinger m.v., jf. for en vurdering heraf i Retten i Y9-Bys dom af 14. december 2016 (bilag nr. 18), og det er således heller ikke hans egne strafbare dispositioner.

B og A har således løftet sin bevisbyrde for sin fradragsret for tab i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

4.1.8.1. INGEN SKATTERETLIG REFLEKSVIRKNING AF TABSFRADRAG PÅ INDKOMSTOPGØRELSEN

Allerede fordi der ikke er tale om en erstatning, skal der ikke ske en medregning af driftstabet i den skattepligtige indkomst, jf. Aage Michelsen, Lærebog om Indkomstskat, 16. udgave, DJØFs Forlag, p. 310.

4.1.9. TABSFRADRAG I MEDFØR AF KURSGEVINSTLOVENS § 3, JF. § 14

B og A havde en fordring hos de omhandlede långivere på betaling af hans allerede eksisterende lån mod optagelse af lån hos de omhandlede låntagere.

Den omhandlede fordring må allerede i henhold til praksis til kursgevinstlovens § 1 være omfattet af loven, jf. Den Juridiske Vejledning 2019-2, afsnit C.B.1.2.1, jf. Om Den Juridiske Vejledning, bindende virkning. Dette er i forudsat retlig kongruens med bl.a. SKM2013.779.HR og SKM2009.318.HR.

Der er således et tabsfradrag for B og A i medfør af kursgevinstlovens § 3, jf. 14, jf. bl.a. Den Juridiske Vejledning 2019-2, afsnit C.B.1.4.2.2, jf. afsnit C.B.1.4.3.2, og SKM2019.631.SKTST. Dette er i forudsat retlig kongruens med retspraksis og praksis fra Landsskatteretten.

Det gøres i anden række gældende, at B og As tab vedrører gæld og ikke fordringer, idet han betalte ind på gæld, som viste sig ikke at eksistere eller være misligeholdt, jf. Retten i Y9-Bys straffedom af 14. december 2020 (bilag nr. 18), jf. bl.a. Den Juridiske Vejledning 2019-2, afsnit C.B.1.4.2.2 og C.B.1.7.2.

Der er intet krav om erhvervsmæssig virksomhed eller næringsvirksomhed for at opnår fradrag for tab på fordringer eller gæld under kursgevinstlovens § 3, jf. § 14, jf. § 15 - 18.

Allerede derfor kan B og A opnå et tabsfradrag i medfør af de omhandlede bestemmelser i kursgevinstloven, hvis ikke han kvalificeres som erhvervsdrivende.

Tabsfradraget blive reguleret af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 2.

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning 2019-2, afsnit C.B.1.4.2.2, under afsnit 4.4:

"…

Tab ved svindel

Når debitor er ukendt, kan der ikke foretages fradrag.

Hvis debitor kendes, skal der ske en kursfastsættelse på det tidspunkt, hvor der sker misligholdelse. Hvis fordringen på misligholdelsestidspunktet har en kursværdi på mere end 0 kr., og der ikke sker betaling, kan dette tab fradrages, når tabet kan konstateres endeligt.

Får skatteyderen mere fra debitor end værdien på misligholdelsestidspunktet, skal det beløb, som overstiger kursværdien på misligholdelsestidspunktet, beskattes.

…".

B og A opfylder betingelser herfor, jf. også lighedsgrundsætningen, jf. SKM2015.487, og fra 2018 Den Juridiske Vejledning, Om Den Juridiske Vejledning, Bindende virkning. Desuden opfylder B og A de betingelser, der er fastsat i praksis som i bl.a. SKM2018.12.LSR, e.c.

Selve arrangementet er professionelt med årsrapporter, medvirkende revisorer og advokater (efter det oplyste advokat SS), fordringerne er søgt inddrevet, ligesom debitorerne er kendte, jf. bl.a. Retten i Y9-Bys dom af 14. december 2016 (bilag nr. 18), og fordringerne er uerholdelige. Anskaffelsessummen er de faktisk betalte renter. De faktisk betalte renter er tillige værdien på misligholdelsestidspunktet.

De omhandlede beløb er uerholdelige for B og A og er forsøgt inddrevet. Tabet er således endeligt.

4.1.10. TABSFRADRAG I HENHOLD TIL AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVENS 13

Skulle retten anse det af B og A foretagne, jf. retsplejelovens § 344, for køb af ejerandele (aktier eller anparter) fremfor lån, så udgør de faktiske betalinger tab på aktier eller anparter, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, jf. § 13, jf. bl.a. § 26, jf. bl.a. Den Juridiske Vejledning 2019-2, afsnit C.B.2.2.1.3.

B og As faktiske betalinger kan således tillige skatteretligt under lex specialis kvalificeres som et tabsfradrag på aktier eller anparter.

Tabet er reelt og endeligt, jf. bl.a. SKM2018.305.HR, e.c.

4.1.11. SAMVIRKE MELLEM RETSGRUNDLAG TIL TABSFRADRAG FOR B OG A OG INGEN MULIGHED FOR SKATTERETLIGT FRADRAG OG CIVILRETLIG ERSTATNING FOR SAMME BELØB SAMT SAMVIRKE MELLEM TABSFRADRAG PÅ FORDRINGER ELLER GÆLD OG TABSFRADRAG I HENHOLD TIL STATSSKATTELOVENS § 6, STK. 1, LITRA A, JF. KURSGEVINSTLOVENS § 17

Det gøres gældende, at kursgevinstlovens § 3, jf. § 14, er lex specialis i forhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Alene hvis retten vurderer, at kursgevinstloven ikke skal finde anvendelse, vil aleen praksis eller statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, være den baggrundsret, der skal anvendes.

Hvis retten følger B og As materielle medholdspåstand, opstår der ikke nogen mulighed for, at man både kan få erstatning, jf. Retten i Y9-Bys dom af 14. december 2016 (bilag nr. 18) og rentefradrag eller tabsfradrag. Der er civilretligt alene mulighed for dækning af ens økonomiske tab (reduceret med skattefradrag), og der et skatteretligt ikke mulighed for at opnå fradrag for beløb, man er blevet erstattet værdien af.

B og A og ingen af de andre personer har modtaget nogen form for erstatning, allerede fordi de omhandlede personer ikke kan betale.

Der er intet krav om erhvervsmæssig virksomhed eller næringsvirksomhed for at opnår fradrag for tab på fordringer eller gæld under kursgevinstlovens § 3, jf. § 14, jf. § 15 - 18.

Allerede derfor kan B og A opnå et tabsfradrag i medfør af de omhandlede bestemmelser i kursgevinstloven.

Kursgevinstlovens § 17 medfører, at tabsfradrag i erhvervsmæssig virksomhed behandles i medfør af alene praksis eller statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, jf. Den Juridiske Vejledning 2019-2, afsnit C.B.1.4.2.4.

Kursgevinstloven er lex specialis til alene praksis eller statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og det gøres fortsat gældende, at B og A var erhvervsdrivende i skattemæssig forstand.

Retten må således kvalificere anvendelsen af retsgrundlag herudfra.

Der er således ikke noget retligt problem herved ved at give medhold til B og A.

4.2. FORMALITET (FORMEL SKATTERET)

4.2.1. SKATTEFORVALTNINGSLOVENS § 64 OG/ELLER SKATTEKONTROLLOVENS § 10 F, JF. DEN JURIDISKE VEJLEDNING 20192, AFSNIT A.C.2.1.3.2.9

De omhandlede låneaftaler har ikke fra låntagers side været båret af et ønske om at nedbringe eller udskyde skatten, men alene at få omlagt gæld under mere gunstige lånevilkår, hvorfor de heller ikke skulle være anmeldt til SKAT/Skattestyrelsen af låntagerne, jf. skatteforvaltningslovens § 64 og skattekontrollovens § 10 F, herunder B og A.

Låneaftalen og investeringsprogrammet var fra långivernes side båret af et ønske om at nedbringe eller udskyde skatten, hvorfor de skulle være anmeldt til SKAT/Skattestyrelsen af långiverne. Dette fremgår af SKATs afgørelse, men ikke af Landsskatterettens afgørelse af 18. februar 2016, jf. bilag nr. 1. Men ligningslovens § 3 gjaldt ikke i indkomstårene 2010 - 2013, så den lovhjemmel er ikke relevant i sagen.

Den manglende anvendelse af skatteforvaltningslovens § 64 og/eller skattekontrollovens § 10 F fra långivernes side har medført, at bl.a. bedrageriet kunne være blevet stoppet tidligere, ligesom den manglende anvendelse af den omhandlede lovbestemmelse tillige kan have en betydning for den skatteretlige vurdering af rentefradraget under fx Landsskatterettens subsumption sin afgørelse af 18. februar 2016 (begrundelsen i bilag nr. 1).

Skatteministeriet v/Kammeradvokaten har valgt i SKM2018.330.BR i domshovedet at henvise til Den Juridiske Vejledning 2019-2, afsnit A.C.2.1.4.2.9, men et anbringende herom fremgår ikke af SKM2018.330.BR, jf. retsplejelovens § 218 og 218 a (domstolenes begrundelsespligt).

4.2.2. SKATS/SKATTESTYRELSENS TILSIDESÆTTELSE AF RETSSIKKERHEDSLOVENS 10 DER ER EN FORVALTNINGSRETLIG OG STRAFFERETLIG GARANTIFORSKRIFT (FORBUD MOD SELVINKRIMINERING)

Skattestyrelsen/SKAT har tilsidesat retssikkerhedslovens § 10, stk. 1 og 3, bl.a. fordi SKAT/Skattestyrelsen har tilsidesat selvinkrimineringsforbuddet, og retssikkerhedslovens § 10, stk. 1 og 3, er en garantiforskrift,

Den omhandlede tilsidesættelse er konkret og generelt væsentlig, og afgørelsen er som følge deraf ugyldig og skal annulleres eller hjemvises.

SKAT fremsendte den 27. august 2013 enten forslag til afgørelse eller afgørelse til sagsøger, hvorved sagsøgers rentefradrag for indkomstårene 2010 - 2013 blev nægtet.

Det fremgår af det omhandlede brev på side 2, 4. afsnit, at:

"…

Sagen vil senere blive oversendt til Skats juridiske afdeling med henblik på en vurdering af et eventuelt strafansvar i sagen

…"

SKAT/Skattestyrelsen har således foretaget en vurdering af, at der forelå en konkret mistanke mod B og A og andre fx låntagere i lånekomplekset, hvorfor retssikkerhedslovens § 10, stk. 1 og 2 (oplysningerne skal og kan jo netop anvendes til både den civile skatteansættelse og til mulig strafforfølgning) samt stk. 3 finder anvendelse, jf. FOB 2014-10 og FOB 2018-30.

På den foreliggende grundlag må der tillige anses for at foreligge en oplysningspligt i retssikkerhedslovens § 10’s forstand, jf. de specielle bemærkninger om retssikkerhedslovens § 10 i lovforslag nr. 96 af 26. november 2003, jf. modsat SKM2012.168.ØLR og SKM2018.330.BR. En domstolsskabt bevisbyrderegel kan ikke medføre, at anmodninger i agterskrivelser/forslag til afgørelser kvalificeres som en oplysningsret og ikke en oplysningspligt. Så det retlige spørgsmål er i første række, hvorvidt der foreligger en oplysningspligt i retssikkerhedslovens § 10’s forstand, jf. også med lovlige kriterier/hensyn fra EMDs retspraksis vedrørende EMRK art. 6, jf. de specielle bemærkninger om retssikkerhedslovens § 10 i lovforslag nr. 96 af 26. november 2003 til retssikkerhedslovens § 10.

Landsskatterettens afgørelse af 18. februar 2016 (bilag nr. 1) hviler derfor for en retsvildfarelse herom, idet hele hensynet bag retssikkerhedslovens § 10 er, at der i et sådant tilfælde med konkret mistanke ikke kan foretages en adskillelse af civil sag (skattesag) og straffesag i forhold til selvinkriminering via afgivelse af faktiske oplysninger, jf. bl.a. forarbejderne til retssikkerhedslovens § 10 samt FOB 2012-8, FOB 2013-4, FOB 2014-10 og FOB 2018-30.

Det fremgår af de specielle bemærkninger om retssikkerhedslovens § 10 i lovforslag nr. 96 af 26. november 2003 til retssikkerhedslovens § 10, at (mine fremhævninger):

"…

På den anførte baggrund fastsætter bestemmelsen i lovforslagets § 10, stk. 1, at administrative myndigheder må afstå fra at benytte oplysningspligter over for en person, mod hvem der er rettet en konkret mistanke om, at vedkommende har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf. Det gælder dog ikke, hvis det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

…

Til stk. 3

Bestemmelsen indebærer, at en myndighed skal vejlede den mistænkte om, at vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Bestemmelsen finder for det første anvendelse i tilfælde, hvor en person efter anmodning eller begæring har pligt til at give en myndighed oplysninger. Endvidere finder bestemmelsen anvendelse i tilfælde, hvor oplysningspligten har karakter af en pligt til af egen drift at meddele en myndighed oplysninger.

…"

Det følger af retssikkerhedslovens § 10, stk. 3, at SKAT/Skattestyrelsen er forpligtet til at oplyse sagsøgeren om, at sagsøgeren ikke har pligt til at afgive oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af den mulige lovovertrædelse.

SKAT har 1) tilsidesat den vejledningspligt, ligesom det foreløbigt gøres gældende, at 2) B og A rent faktisk har givet SKAT/Skattestyrelsen oplysninger i strid med retssikkerhedslovens § 10, stk. 1 og 2 (oplysningerne skal og kan jo netop anvendes til både den civile skatteansættelse og til mulig strafforfølgning). Der er således to til tre selvstændige overtrædelser af retssikkerhedslovens § 10 af SKAT/Skattestyrelsen.

Den omhandlede bestemmelse i retssikkerhedslovens § 10 er en strafferetlig garantiforskrift, hvorfor dens tilsidesættelse kvalificerer generel væsentlighed, jf. også FOB 2013-4 og FOB 2012-8, jf. FOB 1976-150 (væsentlighedsbedømmelsen er som udgangspunkt generel), FOB 1999-44 og Rønsholdt, Forvaltningsret, 4. udgave, p. 529 og 532ff. Se tillige om generel væsentlighed ved forvaltningsretlige garantiforskrifter hos Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 2. udgave, DJØFs Forlag, p. 858ff.

Tilsidesættelsen af en strafferetlig garantiforskrift har tillige et udgangspunkt om generel væsentlighed.

SKATs/Skattestyrelsens afgørelse er bl.a. derfor ugyldig, og disse væsentlige sagsbehandlingsfejl kan ikke rettes eller helbredes hos Landsskatteretten.

SKATs/Skattestyrelsens afgørelse er således allerede på grundlag af retssikkerhedslovens § 10 ugyldig og skal derfor annulleres eller i anden række hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Der foreligger under retsplejelovens § 338 (forhandlingsmaksimen) en anden vurdering heraf i SKM2018.330.BR, i hvilken forbindelse bemærkes, at de omhandlede modsatte, domstolene underordnede afgørelser fra Ombudsmanden, jf. Grundlovens § 3, 3. pkt., ikke vedrører god forvaltningsskik, men derimod gældende ret.

4.2.2.1. SKATS/SKATTESTYRELSENS TILSIDESÆTTELSE AF EMRK ART. 6, JF. EMRK-LOVEN (FORBUDDET MOD SELVINKRIMINERING)

Anbringendet vedrørende alene EMRK art. 6, jf. EMRK-loven, fastholdes foreløbigt, selv om bestemmelsen i sig selv ikke med den fornødne sikkerhed finder anvendelse i skattesager, jf. EMDs dom af 12. juli 2001, Ferrazzini vs. Italien, jf. også SKM2018.330.BR.

EMRK art. 6, jf. EMRK-loven, har en sammenhæng med retssikkerhedslovens § 10, jf. de specielle bemærkninger om retssikkerhedslovens § 10 i lovforslag nr. 96 af 26. november 2003, hvorfor bestemmelsen fortsat er gjort gældende.

Der foreligger i EMRK art. 6’s forstand et strafprocessuelt indgreb, også hvorfor forbuddet om selvinkriminering er tilsidesat, og afgørelsen er ligeledes af den grund ugyldig og skal annulleres eller hjemvises.

4.2.2.2. SKATS/SKATTESTYRELSENS TILSIDESÆTTELSE AF EUCHARTERETS ART. 47, EMRK ART. 6, JF. EU-CHARTERETS ART. 52, STK. 3 (FORBUDDET MOD SELVINKRIMINERING)

Der er et grænseoverskridende element inden for EU via bl.a. TEUF art. 20, og EU-retten derfor finder anvendelse. EU-charteret har i hvert fald vertikal virkning i Y4-Land, jf. jf. også Højesterets dom af 21. januar 2019 i sag 127/2018, jf. U.2017.824H. EU-charterets art. 47 kan give end bedre beskyttelse end EMRK art. 6, jf. EMDs dom af 12. juli 2001, Ferrazzini vs. Italien, jf. EU-charterets art. 52, stk. 3, og det gøres tillige gældende, at EU-charterets art. 47 gælder i skattesager og i hvert fald i straffesager (strafferproces).

EU-charterets art. 47, jf. art. 52, stk. 3, er således tillige tilsidesat, idet SKAT/Skattestyrelsen under angivelse af konkret mistanke om strafbart forhold 1) uden vejledning har forsøgt og 2) reelt indhentet oplysninger af potentiel og/eller reel selvinkriminerende karakter for B og A i sagskomplekset.

Dermed er EU-charterets art. 47, jf. art. 52, stk. 3, tilsidesat, og det medfører uden yderligere prøvelse afgørelsens ugyldighed og annullation (generel væsentlighed).

4.2.2.3. EU-CHARTERET FINDER ANVENDELSE I SAGER OM DIREKTE BESKATNING SOM DEN FORELIGGENDE

EU-charteret finder anvendelse i sagen bl.a. som følge af EUD i sag C446/05, Marks & Spencer, præmis 29 (den fri bevægelighed og EU-Charteret finder anvendelse ved direkte beskatning), jf. bl.a. EUD i sag C150/04, Kommissionen mod Y4-Land (pensionsbeskatning).

Det grænseoverskridende element i sagen skal vurderes i EU-retlig forstand eller som et EU-retligt juridisk systembegreb.

Det vil sige, at en normal semantisk forståelse af, hvad et internt forhold er, ikke nødvendigvis kan anvendes. Der kan være varierende fortolkninger af det grænseoverskridende element inden for EU-retten, jf. bl.a. EUD i sag C-34/09, Zambrano, præmis 39 (grænseoverskridende element i opholdsdirektivets forstand) og bl.a. præmis 41 (grænseoverskridende element i TEU art. 20’s forstand).

4.2.2.4. EU-CHARTERET OG GRÆNSEOVERSKRIDENDE ELEMENT

Sagen er vertikal (Skatteministeriet vs. B og A) og ikke horisontal (Per Lunde Nielsen vs. B og A), allerede hvorfor EU-charteret finder anvendelse, jf. EU-charterets art. 51, stk. 1.’

EU-charteret finder vertikal anvendelse i Y4-Land, jf. Højesterets dom af 21. januar 2019 i sag 127/2018, jf. U.2017.824H.

B og A er unionsborger i medfør TEUF art. 20, og der er et grænseoverskridende element i sagen bl.a. under TEUF art. 20.

4.3. SKATS/SKATTESTYRELSENS TILSIDESÆTTELSE AF OFFICIALMAKSIMEN M.V. OG AFGØRELSENS ANNULLATION ELLER I ANDEN RÆKKE HJEMVISNING TIL FØLGE

SKAT/Skattestyrelsen har ikke tilstrækkeligt faktisk og retligt oplyst sagen.

Officialmaksimen er principal (går forud for) til bevisbyrderegler, således skal SKAT/Skattestyrelsen selvstændigt oplyse sagen både faktisk og retligt, og det er alene i det tilfælde, hvor denne selvstændige oplysning af sagen er foretaget, at bevisbyrdereglerne kan anvendes, herunder i bebyrdende retning for skattesubjektet.

SKAT/Skattestyrelsen har således været i en retsvildfarelse herom, hvilket i sig selv er en væsentlig mangel/tilsidesættelse af officialmaksimen.

Alle de omhandlede aftaler, herunder gældsbrev, har efter de foreliggende oplysninger været til SKATs/Skattestyrelsens rådighed, og de er aftaleretligt gyldige, hvorfor selve det forhold ikke er tilstrækkeligt retligt oplyst. SKAT/Skattestyrelsen har således truffet afgørelse på grundlag, at tilstrækkeligt faktum ikke var til stedet i stedet for at foretage en retlig oplysning af det tilstrækkelige faktiske materiale, herunder gældsbrev, jf. også de faktiske oplysninger i bilag nr. 17 (Landsskatterettens afgørelse af 18. februar 2016).

Desuden har SKAT/Skattestyrelsen anvendt skattekontrollovens § 10 F i bebyrdende retning for låntagerne, selv om der alene henvises til långivers forpligtelse, hvilket tillige er en fejlagtig retlig sagsoplysning.

Der er heller ingen faktiske oplysninger om fx B og A reelle rentebetaling, jf. bilag nr. 18, i SKATs/Skattestyrelsens afgørelse, hvilket derfor tillige er en tilsidesættelse af pligten til en tilstrækkelig oplysning af sagens faktum. Og som følgevirkning bliver sagen retligt fejlbehandlet.

Officialmaksimen er en garantiforskrift, hvis tilsidesættelse som udgangspunkt medfører afgørelsens ugyldighed uden yderligere prøvelse (generel væsentlighed), jf. FOB 1976-150 (væsentlighedsbedømmelsen er som udgangspunkt generel), FOB 1999-44 og Rønsholdt, Forvaltningsret, 4. udgave, p. 529 og 532ff. Se tillige om generel væsentlighed ved forvaltningsretlige garantiforskrifter hos Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 2. udgave, DJØFs Forlag, p. 858ff. Under konkret væsentlighed medfører en tilsidesættelse af officialmaksimen tillige afgørelsens ugyldighed, medmindre Skatteministeriet v/Kammeradvokaten kan godtgøre (Skatteministeriets bevisbyrde), at det kan udelukkes, at sagens resultat ikke er påvirket heraf, jf. bl.a. U.1996.1462H.

De væsentlige sagsbehandlingsfejl kan efter deres art og karakter ikke udelukkes at have påvirket resultatet af afgørelsen, hvis retten i stedet for generel væsentlighedsvurdering skulle anvende en konkret væsentlighedsvurdering, jf. bl.a. U.1996.1462H ("ikke kan udelukkes").

SKATs/Skattestyrelsens afgørelse er således behæftet med flere væsentlige sagsbehandlingsfejl, der i sig selv eller samlet skal medføre afgørelsens ugyldighed og dermed annullation eller i anden række hjemvisning til fornyet behandling, jf. bl.a. U.2008.2596H, e.c.

Fejlene under officialmaksimen er juridisk spejlet i begrundelsespligten i forvaltningslovens §§ 22 - 24, der gøres subsidiært gældende, jf. ovenfor.

4.4. LANDSSKATTERETTENS TILSIDESÆTTELSE AF OFFICIALMAKSIMEN OG AFGØRELSENS UGYLDIGHED MED ANNULLATION OG I ANDEN RÆKKE HJEMVISNING TIL RETSFØLGE

Landsskatterettens afgørelse af 18. februar 2016 vedrørende sagen realitet (subsumptionen) er følgende:

"…

Sagen drejer sig om renteudgifter vedrørende er lån, som klageren påstår, at hun optog hos F1-Finans i 2010, og ifølge klageren efterfølgende i december 2012 blev overtaget af hhv. G3 ApS og G7 ApS. Ansættelsen i 2011 vedrører derfor samme forhold som i 2010, og ansættelsen i 2011 vedrører samme forhold som i 2012.

Klageren har i øvrigt ved at selvangive renteudgifter vedrørende lån, som hun ikke har optaget, groft uagtsomt bevirker, at skattemyndigheden har foretaget ansættelsen af låntagerens indkomst på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Ansættelsen af klageren indkomst i 2010 og 2011 er derfor ikke ugyldig på grund af forældelse.

Det påhviler klageren at dokumentere, at hun i 2010 - 2012 optog lån hos hhv. F1-Finans, G3 ApS og F2-Finans. Af investerings og låneaftalerne fremgår, at indgåelse af én aftale forudsætter samtidigt indgåelse af de andre nævnte aftaler. Det fremgår bla. af tegningsaftalen, at investor ikke påtager sig nogen hæftelse i forbindelse med sin investering, og at investors risiko beløber sig til købsprisen for andelene med fradrag af den til Investering P knyttede garantiaftale. Garantien udgør et større beløb end købsprisen for andelene.

En sag skal under officialmaksimen oplyses tilstrækkeligt både faktisk og retligt til, at en saglig og lovlig afgørelse kan træffes.

Officialmaksimen er principal (går forud for) til bevisbyrderegler, således Landsskatteretten selvstændigt oplyse sagen både faktisk og retligt, og det er alene i det tilfælde, hvor denne selvstændige oplysning af sagen er foretaget, at bevisbyrdereglerne kan anvendes, herunder i bebyrdende retning for skattesubjektet.

Landsskatteretten har således været i en retsvildfarelse herom, hvilket i sig selv er en væsentlig mangel/tilsidesættelse af officialmaksimen. Dette understøttes af, at den af Landsskatteretten benævnte "dokumentationspligt" jo netop er klart opfyldt med fremlæggelse af alt relevant aftalemateriale, jf. bilag nr. 17, i sammenhæng med Landsskatterettens væsentligt mangelfulde faktiske sagsoplysning på fx forhandlingsmøde m.v. (faktisk betaling af renter, god tro m.v., jf. bilag nr. 18) og tillige væsentligt mangelfulde retlige sagsoplysning. Officialmaksimen er ikke indskrænket som følge af, at et skattesubjekt er repræsenteret ved fx revisor, cand.jur. eller advokat, selv om det efter Ombudsmandspraksis kan have en betydning i forhold til vejledningspligten.

Landsskatteretten har i den forbindelse ladet den fungerende retspræsident og to læge retsmedlemmer afgøre en juridisk principiel sag (fx lovhjemmel til skattemæssig tilsidesættelse af gyldige aftaler med en godtroende aftaleerhverver), og det kan ikke helt udelukkes, at den proces efter omstændighederne kan kvalificeres som proceduremæssig magtfordrejning (détournement de la procédure).

Landsskatteretten har ikke oplyst i sagen, hvorvidt de omhandlede aftaler var gyldige aftaleretligt, idet der ikke forelå interesseforbundne parter, jf. ligningslovens § 2, herunder anført hvilke lovbestemmelser i fx aftaleloven, som medførte deres manglende gyldighed.

Det er heller ikke undersøgt, hvorvidt der var reelle betalinger af renter i henhold til et aftaleretligt gyldigt låneaftalekompleks, hvilket tillige er en væsentlig mangel/tilsidesættelse af officialmaksimen, jf. bilag nr. 18.

Herudover består hele bedrageriet jo netop i, jf. bilag nr. 18 (straffedommen), at B og A i god tro havde den opfattelse, at lånet var reelt og udbetalt/hans anden gæld afviklet via det optagne gældsforhold. Dette centrale spørgsmål er heller ikke medtaget i Landsskatterettens faktiske og retlige oplysning af sagen, selv om det utvivlsomt var muligt at udlede fra det til rådigværende faktum, jf. også de faktiske oplysninger i bilag nr. 17 (Landsskatterettens afgørelse af 18. februar 2016).

Der er heller ikke henvist til relevant faktum, relevante fx korrektionslovhjemler, relevante hovedhensyn/-kriterier og relevant retspraksis i afgørelsen, hvilket understøtter, at afgørelsen hviler på et ikke-tilstrækkeligt oplyst faktisk og retligt grundlag.

Landsskatterettens afgørelse af 18. februar 2016 (bilag 1) hviler herudover på en retsvildfarelse (ikke foretaget en vurdering heraf) vedrørende retssikkerhedslovens § 10, idet hele hensynet bag retssikkerhedslovens § 10 er, at der i et sådant tilfælde med konkret mistanke ikke kan foretages en adskillelse af civil sag (skattesag) og straffesag i forhold til selvinkriminering via afgivelse af faktiske oplysninger, jf. bl.a. forarbejderne (de almindelige og specielle bemærkninger) til retssikkerhedslovens § 10 samt FOB 2012-8, FOB 2013-4, FOB 2014-10 og FOB 2018-30.

Der er ingen allerede fordiafgørelse som i SKM2018.330.BR på grundlag af, at der ikke efter byrettens opfattelse forelå en oplysningspligt, hvorfor retssikkerhedslovens § 10 ikke fandt anvendelse, ligesom der ingen selvstændig oplysning er af EMRK art. 6, jf. EMRK-loven, jf. de specielle bemærkninger om retssikkerhedslovens § 10 i lovforslag nr. 96 af 26. november 2003 til retssikkerhedslovens § 10.

Hertil kommer, at fx skatteforvaltningslovens § 64 og/eller skattekontrollovens § 10 F ikke er inddraget, jf. bilag nr. 17 (henvisninger i domshovedet).

For så vidt angår den mangelfulde sagsoplysning ville materialet kunne indhentes fra andre end B og A, herunder fra fx SKAT/Skattestyrelsen selv eller fra denne myndighed, der førte en straffesag, jf. Retten i Y9-Bys dom af 14. december 2016 (bilag nr. 18). Officialmaksimen stiller relativt høje krav til SKATs/Skattestyrelsens og senere Landsskatterettens egen sagsoplysning, herunder er det en garantiforskrift, som blandt andet bliver relevant, når der er væsentlig usikkerhed om, hvilke interesser fx en repræsentant varetager (konkret advokat SS, jf. replikkens afsnit 2.1). Årsagen til den manglende medvirken til sagsoplysning kan således meget vel være, at advokat SS selv har været involveret, ligesom bl.a. muligheden for anvendelse af regler under selvinkrimineringsforbuddet på et tidligere tidspunkt i sagsforløbet kan have være overvejet.

Officialmaksimen er en garantiforskrift, hvis tilsidesættelse som udgangspunkt medfører afgørelsens ugyldighed uden yderligere prøvelse (generel væsentlighed), jf. bl.a. FOB 1976-150 (væsentlighedsbedømmelsen er som udgangspunkt generel), FOB 1999-44 og Rønsholdt, Forvaltningsret, 4. udgave, p. 529 og 532ff. Se tillige om generel væsentlighed ved forvaltningsretlige garantiforskrifter hos Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 2. udgave, DJØFs Forlag, p. 858ff. Under konkret væsentlighed medfører en tilsidesættelse af officialmaksimen tillige afgørelsens ugyldighed, medmindre Skatteministeriet v/Kammeradvokaten kan godtgøre (Skatteministeriets bevisbyrde), at det kan udelukkes, at sagens resultat ikke er påvirket heraf, jf. bl.a. U.1996.1462H.

Landsskatterettens afgørelse er således behæftet med flere væsentlige sagsbehandlingsfejl, der i sig selv eller samlet skal medføre afgørelsens ugyldighed og dermed annullation eller i anden række hjemvisning til fornyet behandling, jf. bl.a. U.2008.2596H, e.c.

4.5. LANDSSKATTERETTENS TILSIDESÆTTELSE AF DEN UDVIDEDE BEGRUNDELSESPLIGT I LANDSSKATTERETTENS FORRETNINGSORDENS § 12, STK. 2 (LEX SPECIALIS), OG BEGRUNDELSESPLIGTEN I FORVALTNINGSLOVENS § 24

Det fremgår tillige af Landsskatterettens afgørelse, jf. Landsskatterettens udvidede begrundelsespligt i Landsskatterettens Forretningsordens § 12, stk. 2, at bl.a. årsagerne til den manglende godtgørelse af en reel aftale skal fremgå, jf. også forvaltningslovens § 24, stk. 2, hvilket de ikke gør.

Det fremgår heller ikke, om den omhandlede manglende godtgørelse vedrører en eller flere lovbestemmelser, og hvilke hovedhensyn/kriterier der har været bestemmende for vurdering, samt hvilke beviser, herunder manglende, der har været for hovedhensynenes/kriteriernes manglende opfyldelse. Dette er tillige i sig selv en sagsbehandlingsfejl, jf. Landsskatterettens Forretningsordens § 12, stk. 2, og forvaltningslovens § 24.

Officialmaksimen og begrundelsespligten hænger sammen, således at hvis den omhandlede prøvelse (tilstrækkelig faktisk og retlig oplysning af sagen) ikke fremgår af begrundelsen, er det ikke prøvet, og hvis det mod forventning skulle være prøvet, er det "hemmelig ret", som ikke fremgår af begrundelsen.

Desuden har Landsskatteretten ikke taget stilling til samtlige hovedanbringender i sin afgørelse, jf. bl.a. formalitetsindsigelserne om tilsidesættelsen af officialmaksimen hos SKAT/Skattestyrelsen, hvilket er en tilsidesættelse af Landsskatterettens Forretningsordens § 12, stk. 2, og god forvaltningsskik (alene sanktioneres med ombudsmandskritik).

Begrundelsespligten, jf. Landsskatterettens Forretningsordens § 12, stk. 2 (lex specialis), der er en garantiforskrift, er således i flere tilfælde tilsidesat, hvilket udgør væsentlige sagsbehandlingsfejl eller mangel ved afgørelsen.

I dette tilfælde lægges det foreløbigt til grund, at de omhandlede begrundelsesmangler er udtryk for manglende prøvelse (tilstrækkelig faktisk og retlig sagsoplysning), og at begrundelsen således er retvisende i forhold til officialmaksimen. Anbringendet er således subsidiært i forhold til anbringendet om tilsidesættelsen af officialmaksimen.

Skatteministeriet v/Kammeradvokaten er opfordret (opfordring nr. 5) til at bekræfte, at begrundelsen i Landsskatterettens afgørelse af 18. februar 2016 er retvisende for den foretagne prøvelse (faktisk og retlig sagsoplysning) i sagen.

4.6. LANDSSKATTERETTENS OG SKATTESTYRELSENS AFGØRELSERS UGYLDIGHED OG ANNULLATION ELLER HJEMVISNING

4.6.1. SKATTESTYRELSEN

De samme sagsbehandlingsfejl, som er sket hos Landsskatteretten, er sket hos Skattestyrelsen.

4.6.2. TABSFRADRAG I MEDFØR AF STATSSKATTELOVENS § 6, STK. 1, LITRA A, OG KURSGEVINSTLOVENS § 3, JF. § 14 ER URETMÆSSIGT IKKE BEHANDLET UNDER OFFICIALMAKSIMEN OG BEGRUNDELSESPLIGTEN

Tabsfradrag i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og kursgevinstlovens § 3, jf. § 14, er ikke behandlet hos Skattestyrelsen og Landsskatteretten, hvilket er en tilsidesættelse af officialmaksimen og begrundelsespligten, der i første række er generelt væsentlig og i anden række konkret væsentlig, jf. U.1996.1462H, U.2005.1780H og U.2015.3233H.

Afgørelserne skal derfor med forbehold for det processuelle vedr. Landsskatterettens afgørelse annulleres eller hjemvises til fornyet behandling.

4.6.3. TABSFRADRAG PÅ AKTIER ELLER ANPARTER UNDER

AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN ER IKKE UNDERSØGT AF SKATTESTYRELSEN OG LANDSSKATTERETTEN

Skattestyrelsen og Landsskatteretten har tillige tilsidesat begrundelsespligten og officialmaksimen vedrørende tabsfradrag på aktier eller anparter, hvilket er en tilsidesættelse af garantiforskrifter.

Der er enten generel væsentlighed eller konkret væsentlighed, hvorfor afgørelserne vedrørende B og A skal annulleres (særlige regler til vurdering) eller hjemvises som følge heraf.

4.6.4. DANSKE LOV 5-1-2 ELLER ANDRE AFTALERETLIGE UGYLDIGHEDSREGLER ER IKKE UNDERSØGT AF SKATTESTYRELSEN OG LANDSSKATTERETTEN

Skattestyrelsen og Landsskatteretten har tillige tilsidesat begrundelsespligten og officialmaksimen vedrørende Danske Lov 5-1-2 og andre aftaleretlige ugyldighedsregler, hvilket er en tilsidesættelse af garantiforskrifter.

Dette har tillige en sammenhæng med den manglende nødvendige undersøgelse og angivelse/anvendelse af ligningslovens § 2, jf. bl.a. SKM2012.92.HR.

Der er enten generel væsentlighed eller konkret væsentlighed, hvorfor afgørelserne vedrørende B og A skal annulleres (særlige regler til vurdering) eller hjemvises som følge heraf.

4.6.5. EU-CHARTERET OG EMRK ER URETMÆSSIGT IKKE BEHANDLET UNDER OFFICIALMAKSIMEN OG BEGRUNDESESPLIGTEN

Hverken EU-charteret eller EMRK er behandlet hos Skattestyrelsen og Landsskatteretten, hvilket er en tilsidesættelse af officialmaksimen og begrundelsespligten, der i første række er generelt væsentlig og i anden række konkret væsentlig, jf. U.1996.1462H, U.2005.1780H og U.2015.3233H.

Afgørelserne skal derfor med forbehold for det processuelle vedr. Landsskatterettens afgørelse annulleres eller hjemvises til fornyet behandling.

4.7. SKATS/SKATTESTYRELSENS AFGØRELSE STÅR IKKE VED JURIDISK MAGT VED EN ANNULLATION AF LANDSSKATTERETTENS AFGØRELSE

Der skal henvises til Skatteministeriets v/Kammeradvokatens duplik på side 20.

TfS 1999, 486/U.1999.1408H er præjudikat for, at SKATs ikke-mangelbehæftede afgørelse står ved magt ved Landsskatterettens annullation af skatteankenævnets afgørelse. Det var almindelige forvaltningsretlige principper for så vidt angår administrativ rekurs, som lå til grund for dommens resultat, hvilken dom derfor specifikt vedrørte det administrative klage/rekurssystem. Dette fremgår tillige af Bonde Eriksen m.fl., Skatteforvaltningsloven, 2. udgave, DJØFs Forlag, p. 950. Dommen vedrører specifikt alene det forhold, at andeninstansens afgørelse bliver ugyldiggjort og annulleret af tredjeinstansen, og det tidligere administrative rekurssystem er nu afløst af et toinstanssystem (enten et skatteankenævn inden for deres kompetencer eller Landsskatteretten).

Der er således ikke længere mulighed for prøvelse af et skatteankenævns afgørelser ved Landsskatteretten. Og TfS 1999, 486/U.1999.1408H er tillige præjudikat for, at ugyldighed på formalitet i hvert fald har hjemvisning som retsfølge. Derfor rejses spørgsmålet om retsfølgevirkningen i forhold til ugyldighed af SKATs/Skattestyrelsens afgørelse, hvis Landsskatterettens afgørelse er ugyldig (har generelt væsentlige eller konkret væsentlige retlige mangler) ved en prøvelse ved domstolene eller uden for det administrative klagesystem. Derfor gøres det tillige gældende, at SKATs/Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig og skal annulleres alene som følge af Landsskatterettens afgørelses ugyldighed og annullation.

Spørgsmålet/det retlige problem til prøvelse er således grundlæggende, om det administrative rekurssystems almindelige forvaltningsretlige grundsætninger tillige gælder ved domstolsprøvelse, eller om der gælder særlige for den udøvende magt (Skatteministeriet) bebyrdende regler ved underkendelse af en rekursmyndigheds afgørelse ved domstolene. Således at Landsskatterettens eller skatteankenævnets afgørelses ugyldighed som 2. instans under domstolsprøvelse får afsmittende, pønal effekt på SKATs oprindelige afgørelse.

Det gøres gældende, at sagsbehandlingsfejl og mangler hos en endelig administrativ rekursmyndighed (nu alene to-instansbehandling på skatte-, moms- og afgiftsområdet hos enten et skatteankenævn eller hos Landsskatteretten), skal medføre, at samtlige afgørelser i rekurssystemet, herunder 1.-instansens, annulleres. I modsat fald vil det ikke have en retlig effekt/virkning med annullation af et skatteankenævns eller Landsskatterettens afgørelse, hvorfor disse instanser reelt er exterritoriale i forhold til sagsbehandlingsfejl/sagsbehandlingsmangler. Der vil således ikke være nogen direkte rationel årsag for en klient (fysisk eller juridisk person) til at betale en advokat for at få en afgørelse hos et skatteankenævn eller Landsskatteretten annulleret, hvis det har nul retlig betydning/virkning for vedkommende klient. Derved skabes der "skjult" via almindelige retsgrundsætninger en mulig afart endelighedsbestemmelse på jus (afskærelse af en retsfølge/retsvirkning som annullation) for rekursmyndighederne på skatte-, moms- og afgiftsområdet (skatteankenævn eller Landsskatteretten) ud over muligheden for hjemvisning som retsfølge, jf. ovenfor under afsnit 2.5. Dette vil klart ligge uden for domstolenes kompetence at regulere imod Grundloven og retssædvaner hertil, jf. også U.2017.824H.

Det er et helt grundlæggende hensyn bag reglerne om generel væsentlighed er ubetinget hævdelse af respekt for sagsbehandlings- og procesforskrifter, jf. Rønsholdt, Forvaltningsret, 2018, 5. udgave, Karnov Group, p. 517. Dette hensyn kan tillige overføres til det foreliggende tilfælde. Særligt dette hensyn må være tungtvejende, idet der i modsat fald ellers ikke meningsfyldt vil være tale om et retssystem med mulighed for annullation af et skatteankenævns eller Landsskatterettens afgørelsers, hvorved risikoen for yderligere retlig erodering væsentligt forstærkes.

Et andet grundlæggende hensyn bag reglerne om generel væsentlighed er håndhævelseshensynet eller den præventive effekt, jf. Rønsholdt, Forvaltningsret, 2018, 5. udgave, Karnov Group, p. 517. Dette hensyn kan tillige overføres til det foreliggende tilfælde. Særligt dette hensyn må tillige være tungtvejende, idet der i modsat fald ellers ikke meningsfyldt vil være tale om et retssystem med mulighed for annullation af et skatteankenævns eller Landsskatterettens afgørelsers, hvorved risikoen for yderligere retlig erodering væsentligt forstærkes.

Et tredje grundlæggende hensyn bag reglerne om generel væsentlighed vil være muligheden for, at der kan træffes en sikker eller mere sikker retlig afgørelse, jf. Rønsholdt, Forvaltningsret, 2018, 5. udgave, Karnov Group, p. 517. Dette hensyn kan tillige overføres til det foreliggende tilfælde.

Desuden er den forvaltningsretlige litteratur absolut ikke ubetinget, men derimod i retning af de af B og A fremsatte anbringender herom, i forhold til den omhandlede retstilstand, idet det fremgår af Revsbech m.fl., Forvaltningsret - Almindelige emner, 6. udgave, DJØFs Forlag, p. 439, at (mine understregninger):

"…

Det skal i øvrigt nævnes, at hvis en domstol annullerer en administrativ rekursinstans’ afgørelse, vil dette normalt indebære, at førsteinstansens afgørelse står ved magt, men om dette bliver resultatet, vil afhænge af, hvad sagen nærmere drejer sig om, sagens tilrettelæggelse samt i denne forbindelse ikke mindst påstandene og til dels anbringenderne i sagen.

…"

Der således ingen anden mulighed, end at den (særlige) almindelige retsgrundsætning vedrørende det tidligere rekurssystem ikke længere er gældende ret under det nye og helt ændrede rekurssystem. I modsat vil der ikke være et reelt incitament til hverken overholdelse eller prøvelse af meget væsentlige sagsbehandlingsog procesgarantier hos rekursinstanserne. Allerede fordi der maksimalt kan ske hjemvisning til fornyet behandling uden yderligere retlige konsekvenser/retsfølger.

Desuden har SKAT/Skattestyrelsen ret vidtgående muligheder for genoptagelse af en annulleret afgørelse, jf. fx skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27, jf. bl.a. af Revsbech m.fl., Forvaltningsret - Almindelige emner, 6. udgave, DJØFs Forlag, p. 439. Også dette hensyn/kriterium skal inddrages i en vurdering af den samlede balance eller afvejning af hensyn/kriterier under en almindelig retsgrundsætning (domstolenes selvstændigt retsskabende virksomhed) på området.

Såfremt retten måtte finde modsat, gøres alene hjemvisning gældende som retsfølge i forhold til Landsskatterettens afgørelses ugyldighed.

4.8. SKATTEFORVALTNINGSLOVENS § 48, STK. 1, 2. PKT., SKAL FINDE ANVENDELSE FOR B OG A

Der er retligt grundlag for at anvende skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 2. pkt., jf. forarbejderne til bestemmelsen, idet Skatteministeriet har mulighed for at varetage sine interesser i dette tidlige stadie af byretssagen, ligesom det vil medføre et uforholdsmæssigt retstab for ikke kun B og A, men samtlige deltagere i de omhandlede låneaftaler og det omhandlede investeringsprojekt, hvis ikke sagen kan prøves fuldt ud. Dette er i overensstemmelse med retspraksis, jf. bl.a. TfS 2003, 66 og SKM2012.457.ØLR samt forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 2. pkt., og den forrige bestemmelse i skattestyrelsesloven.

B og A er omfattet af forarbejderne til bestemmelsen, bl.a. fordi Skatteministeriet v/Kammeradvokaten har haft mulighed for at varetage sine interesser i sagen.

Det fremgår af forarbejderne (de eneste til skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 2. pkt.) til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 2. pkt. (den nugældende ordlyd til skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 2. pkt., jf. lov nr. 426 af 26. juni 1998), jf. de specielle bemærkninger i lovforslag nr. 95 af 2. juni 1998, at (mine understregninger):

“…

Baggrunden for reglen var et ønske om at tilnærme de processuelle muligheder, der gælder for borgerne, til de processuelle muligheder, der gælder for Skatteministeriet.

…

Reglen betyder endvidere, at selvom en borger har foretaget sædvanlig rekursudnyttelse, og selvom der foreligger en kendelse fra Landsskatteretten i borgerens sag, kan der alligevel ske afvisning ved domstolene, for så vidt borgeren under retssagen inddrager spørgsmål, som ikke var omfattet af klagen til Landsskatteretten, jf. således f.eks. TfS 1994, 408 V og TfS 1994, 461 Ø. Den gældende ordning giver ikke mulighed for dispensation, hvilket efter omstændighederne kan forekomme urimeligt, især under hensyn til at der ikke gælder tilsvarende begrænsninger for myndighederne, jf. skattestyrelseslovens § 32.

Det foreslås at reglen ændres, således at borgernes mulighed for at inddrage andre spørgsmål for domstolen end de, der har foreligget til prøvelse i det administrative klagesystem tilpasses efter de regler, der efter retsplejelovens § 383 gælder for fremlæggelse af nye anbringender under anke af borgerlige retssager til landsret.

Forslagets gennemførelse indebærer, at en borger, mod Skatteministeriets protest, kun kan inddrage nye spørgsmål under domstolsprøvelsen med rettens tilladelse. Retten kan give en sådan tilladelse, hvis det må anses for undskyldeligt, at spørgsmålet ikke har været inddraget under sagsbehandlingen i det administrative system, eller der er grund til at antage, at en nægtelse vil medføre et uforholdsmæssigt tab for parten. Endvidere vil tilladelse kunne gives, hvis Skatteministeriet har tilstrækkelig mulighed for at varetage sine interesser."

Dette blev yderligere præciseret i skatteudvalgets betænkning af 22. juni 1998 (til lovforslag nr. 95 af 2. juni 1998), således at (mine understregninger):

“…

Formålet er at anføre de kriterier, der skal kunne begrunde inddragelse af nye spørgsmål under en retssag, direkte i skattestyrelseslovens § 31, fremfor at anføre kriterierne ved en henvisning til tilsvarende kriterier i retsplejeloven.

Med den foreslåede formulering er det i alle tilfælde retten, der bestemmer, om nye spørgsmål skal kunne inddrages under retssagen. Det foreslås præciseret, at det er en betingelse for at inddrage et nyt spørgsmål under retssagen, at der er en sådan sammenhæng mellem de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for det spørgsmål, som retssagen er baseret på, og de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for det nye spørgsmål, der ønskes inddraget under retssagen, at princippet om en forudgående udnyttelse af den administrative rekurs ikke herved fraviges i en sådan grad, at der foreligger en ny sag.

For så vidt angår spørgsmål om skat er det forudsat, at de nye spørgsmål, der kan inddrages under retssagen, kan være såvel spørgsmål vedrørende det samme indkomstår som det, retssagen er anlagt om, som spørgsmål vedrørende andre indkomstår. Det er ikke nævnt som en betingelse, at retten ved stillingtagen til, om et nyt spørgsmål skal tillades inddraget, skal tage hensyn til, at Skatteministeriet som part skal have tilstrækkelig mulighed for at varetage sine interesser. Det er anset som en selvfølge, at retten vil tage et vist hensyn til en parts mulighed for at varetage sine loyale interesser.

..."

Anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 2. pkt., hænger desuden i et vist omfang sammen med prøvelsen af mangler under officialmaksimen, jf. ovenfor under afsnit 3.2.5 og 3.2.6, ligesom der reelt ikke har været nogen prøvelse af hverken SKATs/Skattestyrelsens afgørelse eller af Landsskatterettens afgørelse (bilag nr. 17) på noget tidspunkt i sagsforløbet. Det medfører en ond juridisk cirkel, hvor B og As ret i givet fald ikke kan prøves fuldt ud allerede ved byretten.

Hvis ikke nye anbringender via nye faktiske og retlige forhold kan frembringes, er der reelt en 1-instans behandling af sagerne, herunder efter omstændighederne alene reelt en administrativ behandling af sagerne (Landsskatterettens prøvelse har tillige være lavintensiv og tilbageholdende, jf. ovenfor under afsnit 3.2.6). Det er præklusion af processtof, der i givet fald må medføre en i hvert fald udvidet adgang til hjemvisning til fornyet behandling ved 1. instans (Skattestyrelsen) eller 2. instans (Landsskatteretten), ligesom en for udvidet adgang til afskærelse af såkaldt nyt processtof under skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 2. pkt., vil kunne være i strid med EU-charterets art. 47, jf. art. 52, stk. 3, og tillige Grundlovens § 63, stk. 1 (såkaldte endelighedsbestemmelser, der dog alene kan indeholde en reduceret prøvelse vedrørende faktum, er forfatningsmedholdelige i dansk ret under Grundlovens § 63, stk. 1).

Det fremgår af Henrik Zahle, 3. udgave, 2001, Chr. Ejlers’ Forlag, p. 177, vedrørende endelighedsbestemmelser, at (mine understregninger):

"…

Imidlertid har Højesteret i en række domme godtaget endeligheden af Flygtningenævnets afgørelser, jf. UfR 1997 1157 H (med dissens), kritisk kommenteret J. Vedsted-Hansen 2000 s 476 f, K. Kjær i Jur 1998 s 45 f, og denne afgørelse er siden fulgt op af flere med samme resultat, jf. UfR 1999 1243 H og 2001 861 H, der præciserer, at endelighedsbestemmelser ikke afskærer enhver prøvelse, men begrænser prøvelsen til retsspørgsmål, herunder mangler ved afgørelsesgrundlaget, sagsbehandlingsfejl og ulovlig skønsudøvelse.

…"

Der foreligger for en ordens skyld i SKM2018.330.BR en anderledes vurdering heraf for enkelte af de samme anbringenders vedkommende, jf. afsnit 3.1.3, jf. tillige retsplejelovens § 338 (forhandlingsmaksimen).

Der er ingen som helst støtte i hverken ordlyden eller forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 2. pkt., herunder i forarbejderne til skattestyrelseslovens § 31, til en indskrænket fortolkning af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 2. pkt. Der skal således under lovgivningsmagtens bestemmelsen (Folketing og regering i forening) foretages en sædvanlig fortolkning af bestemmelsen, jf. også bl.a. TfS 2003, 66, jf. Retsplejelovens 100 År, red. Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen m.fl., DJØFs Forlag, 2019, Sune Fugleholm og Steffen Sværke, Statens Førelse af retssager, p. 515 - 516 og p. 526 - 527 samt p. 537.

Der er en klar retlig sammenhæng mellem fradrag for renter og fradrag for tab af samme beløb, hvis beløbene ikke kan kvalificeres som rentefradrag rent skatteretligt. Begge tilfælde vedrører skattemæssige fradrag og er under statsskattelovens § 6, stk. 1. Faktum er ligeledes sammenfaldende, idet beløbene hidrører fra samme indbetalinger og samme retsforhold, hvorfor det alene er den retlige kvalifikation af det omhandlede faktum, som der kan være spørgsmål. Beløbene er tillige eksakt de samme (tab forn hvad der faktisk er indbetalt som renter), ligesom den skatteretlige periodisering konkret den samme.

Den retspraksis, som Skatteministeriet v/Kammeradvokaten har fremlagt, er således ikke ensartet og væsensforskellig i forhold til denne sag. Desuden er denne retspraksis under forhandlingsmaksimen, jf. retsplejelovens § 338, hvorfor der ikke i den omhandlede retspraksis til skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 2. pkt., er taget stilling til B og As abstrakte anbringender (Grundlov og EU-Charteret), jf. også forudsætningsvist i Bonde Eriksen m.fl., Skatteforvaltningsloven med kommentarer, 2. udgave, 2017, p. 1019 - 1021.

Det gøres ligeledes gældende, at den ret, som Skatteministeriet v/Kammeradvokaten har til at inddrage nyt processtof via en almindelig retsgrundsætning herom, er vid; hvorfor en fortolkning af skattesubjekternes adgang under skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 2. pkt., som er mere indskrænkende, vil være i strid med EU-Charterets art. 47, jf. 52, stk. 3, jf. for EU-rettens anvendelse i Højesterets dom af 21. januar 2019 under sagsnr. 127/2018 (intet harmoniseret område eller umiddelbart grænseoverskridende element i sagen, men muligvis via Unionsborgerskabet, jf. TEU art. 18 - 25, eller et grænseoverskridende element i EUretlig forstand (EU-retlige systembegreber), jf. Ulla Neergaard m.fl., EU-ret, Fri bevægelighed, Karnov Group, 2018, bl.a. p. 60 - 61. Det er tillige en mulighed, at sondringen mellem interne forhold og et grænseoverskridende element inden for EUretten under Højesterets retsopfattelse er endnu mere udvisket i forhold til EU-Charteret.

EMRK art. 6 gælder ikke med den fornødne sikkerhed i skattesager, jf. EMDs dom af 21. juli 2001, Ferrazzini vs. Italien.

4.9. SKATTEFORVALTNINGSLOVENS § 48, STK. 1, 1. OG 2. PKT., ER EN ENDELIGHEDSBESTEMMELSE VEDRØRENDE JUS I STRID MED GRUNDLOVENS § 63, STK. 1, OG GRUNDLOVSÆNDRENDE RETSSÆDVANE HERTIL (ALENE MULIG ENDELIGHEDSBESTEMMELSE VEDRØRENDE FAKTUM OG SUBSUMPTION)

Skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 2. pkt., er i sig selv og i henhold til retspraksis, der måtte afvise anvendelse af jus (anbringender) og/eller faktum, en endelighedsbestemmelse i forfatningsretlig forstand, jf. Grundlovens § 63, stk. 1, og grundlovsændrende retssædvane hertil. Og der skal for en ordens skyld forebyggende gøres Skatteministeriet v/Kammeradvokaten opmærksom på, at en endelighedsbestemmelse er et juridisk systembegreb med forskellige afarter. Såkaldte endelighedsbestemmelser, der dog alene kan indeholde en reduceret prøvelse vedrørende faktum og subsumption, er forfatningsmedholdelige i dansk ret under Grundlovens § 63, stk. 1, og grundlovsændrende retssædvane hertil.

Det fremgår af Henrik Zahle, 3. udgave, 2001, Chr. Ejlers’ Forlag, p. 177, vedrørende endelighedsbestemmelser, at (mine understregninger):

"…

…"

Det samme fremgår af advokat Karsten Hagel-Sørensens i Lovgivningsmagtens mulighed for at regulere domstolenes kontrol under direkte reference til Jens Peter Christensen med forvaltningsakter i Festskrift til Jens Peter Christensen, red. Børge Dahl m.fl., DJØFs Forlag, 2016, p. 423 (se tillige note 9), at (mine understregninger):

"…

Udlændingelovens § 56, stk. 8, der bestemmer, at Flygtningenævnets afgørelser er endelige, er behandlet udførligt af Jens Peter Christensen i den ovennævnte artikel i Højesteret - 350 år, s. 278-282, og det konkluderes her, at bestemmelsen skal forstås således, at domstolsprøvelsen er begrænset til en prøvelse af retsspørgsmål, herunder mangler ved afgørelsesgrundlaget, sagsbehandlingsfejl og ulovlig skønsudøvelse, jf. U.

2001.861H.

…"

Advokat Karsten Hagel-Sørensen har videre under reelt egen vurdering (som statens tendentiøse advokat) i Lovgivningsmagtens mulighed for at regulere domstolenes med forvaltningsakter i Festskrift til Jens Peter Christensen, red. Børge Dahl m.fl., DJØFs Forlag, 2016, p. 432 anført, at: "…. Med en sådan formulering af den grundlovsændrende retssædvane må det antages, at lovgivningsmagtens reguleringskompetence omfatter langt mere end endelighedsbestemmelser, og lovgivningen indeholder da også ganske mange bestemmelser, der reelt fører til en begrænsning af domstolsprøvelsen. …"

Andre forfattere har forholdt sig kritisk til den blotte mulighed via grundlovsændrende retssædvane for de omhandlede indskrænkninger i retspraksis, jf. bl.a. U.2001.861H, fra Højesteret, jf. professor Ole Krarup, En forfatningsretlig nekrolog, Om den grundlovshjemlede ret til domstolsprøvelse, Festskrift til Hans Gammeltoft-Hansen, DJØFs Forlag, 2004, p. 371ff., jf. for samme hos Claus Haagen Jensen i Hyldestskrift til Jørgen Nørgaard, side 135 (refereret på side 374). Der er således tillige af disse grunde (forfatningsretlig litteratur er en selvstændig retskilde i fravær af retspraksis) ingen mulighed for, at skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 1. og 2. pkt., kan anvendes til at afskære fx nyt, relevant jus (afgørelsesgrundlag) som bl.a. tabsfradrag i henhold til bl.a. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det gøres i den forbindelse gældende, at retspraksis under/til skatteforvaltningslovens § 48 skal fortolkes i henhold til retsplejelovens § 338 (forhandlingsmaksimen), og at der uanset fx retsplejelovens § 129 (det offentliges ret må ikke krænkes) har været foretaget en ulovlig, begrænset prøvelse af bestemmelsens forenelighed med Grundlovens § 63, stk. 1, og grundlovsændrende retssædvane hertil.

Populært skrevet har tidligere advokater kørt med såkaldt "soft pedal", jf. advokat Jesper Lett om dette ulovlige fænomen i Advokatsamfundets Festskrift fra 1994 i anledning af Retsplejelovens 75-års jubilæum. Dette fremgår også indirekte af litteraturen til bestemmelsen, idet overvejelser vedrørende en endelighedsbestemmelse ikke fremgår, jf. bl.a. Bonde Eriksen m.fl., Skatteforvaltningsloven med kommentarer, 2. udgave, 2017, p. 1019 og 1020.

Skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 1. og 2. pkt., er således uforenelig med Grundlovens § 63, stk. 1, og grundlovsændrende retssædvane, og den omhandlede lovbestemmelse er derfor ugyldig og skal annulleres.

4.9.1. SKATTEFORVALTNINGSLOVENS § 48, STK. 1, 2. PKT., ER UGYLDIG OG SKAL ANNULLERES

4.9.1.1. SKATTEFORVALTNINGSLOVENS § 48, STK. 1, 2. PKT. - ENDELIGHEDSBESTEMMELSE VEDRØRENDE NY JUS (ANBRINGENDER), EVENTUELT NYT FAKTUM HERTIL OG SUBSUMPTION HERAF

Skatteforvaltningsloven regulerer både skatteret, momsret og afgiftsret (formel skatteretlig regulering). Skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, har følgende ordlyd: "Medmindre andet er bestemt efter anden lovgivning, kan en afgørelse truffet af en skattemyndighed først indbringes for domstolene, når afgørelsen er blevet prøvet eller afvist af klageinstansen på området.

Retten kan dog tillade, at et nyt spørgsmål inddrages under retssagen, hvis det har en klar sammenhæng med det spørgsmål, som har givet grundlag for retssagen, og det må anses for undskyldeligt, at spørgsmålet ikke har været inddraget tidligere, eller der er grund til at antage, at en nægtelse af tilladelse vil medføre et uforholdsmæssigt retstab for parten."

En bestemmelse svarende til skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 2. pkt., blev indsat ved lov nr. 1098 af 29. december 1997 i skattestyrelseslovens § 31, stk. 1, 2. pkt., med senere ændring i lov nr. 426 af 26. juni 1998. Bestemmelsen blev indsat efter længere tids debat om det uretfærdige i, jf. Bonde Eriksen m.fl., Skatteforvaltningsloven med kommentarer, 2. udgave, 2017, DJØFs Forlag, p. 1020 samt bl.a. TfS 1996, 567, TfS 1996, 660 og TfS 1996, 635 (Skatteministeriets kommentar), at Landsskatterettens afgørelsen alene kunne prøves fra skattesubjekternes side i forhold til nyt faktum og subsumptionen af jus, jf. den dagældende affattelse og fortolkning af skattestyrelseslovens § 31, stk. 1, jf. bl.a. U.1981.41H (førend lovændringen med virkning fra den 1. april 1998 og senere med den nugældende ordlyd den 2. juni 2008, jf. den omhandlede lovs § 40, stk. 5, og den senere lovændring i lov nr. 426 af 26. juni 1998). Det vil sige, at der forud for 1. april 1998 var en klar endelighedsbestemmelse for skattesubjekterne i forhold til jus, mens Skatteministeriet v/Kammeradvokaten havde mulighed for at fremsætte nye anbringender eller jus under skattestyrelseslovens § 32.

Det er ikke prøvet, idet det ikke har nogen direkte relevans for B og A, hvorvidt den dagældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 32 indeholdt tilstrækkelig hjemmel til den omhandlede retstilstand (lovgivningsmagtens fortolkningsvirksomhed), og der kan ikke skabes en almindelig retsgrundsætning contra legem, jf. de kvantitative og kvalitative grænser for omfordeling af magt i Grundlovens § 3. Det fremgår af forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 2. pkt. (den nugældende ordlyd til skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 2. pkt., jf. lov nr. 426 af 26. juni 1998), jf. de specielle bemærkninger i lovforslag nr. 95 af 2. juni 1998, at (mine understregninger):

“…

Baggrunden for reglen var et ønske om at tilnærme de processuelle muligheder, der gælder for borgerne, til de processuelle muligheder, der gælder for Skatteministeriet.

…

Dette blev yderligere præciseret i skatteudvalgets betænkning af 22. juni 1998 (til lovforslag nr. 95 af 2. juni 1998), således at (mine understregninger):

“…

..."

Til skattestyrelseslovens § 31, stk. 1, og senere § 31, stk. 1, 2. pkt., var der supplerende en fortsat gældende almindelig retsgrundsætning om, at Skatteministeriet v/Kammeradvokaten har en relativt vid adgang til at fremsætte nye påstande og nye anbringender med eventuelt nyt faktum til støtte herfor, jf. bl.a. SKM2011.242.HR, SKM2009.773.ØLR og Advokatrådets Retssikkerhedsprogram af 27. oktober 2011, afsnit 4.

Det særligt gav, men giver stadig, således en såkaldt "inequality of judicial-fiscal arms" mellem skattesubjekterne og Skatteministeriet v/Kammeradvokaten i adgangen til domstolsprøvelse.

Det gøres gældende, at selve den almindelige retsgrundsætning herom er contra legem og dermed ikke gældende, jf. bl.a. skatteforvaltningslovens § 49, jf. bl.a. sammenhængen med § 48, stk. 1, ligesom selve retstilstanden med forskel i adgangen mellem Skatteministerium og skattesubjekter er i strid med EU-charteret art. 47 (adgang til effektive retsmidler og en upartisk domstol), jf. art. 52, stk. 3. Der var således klar forfatningsretlig endelighed i forhold til, at skattesubjekterne modsat Skatteministeriet v/Kammeradvokaten - slet ikke førend den 1. april 1998 under skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, kunne nedlægge nye påstande, fremsætte nye anbringender, eventuelt med nyt faktum hertil under subsumption heraf ved 1. instansen i skattesager (dengang landsretten).

Skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 2. pkt., er den direkte videreførsel af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 2. pkt., med ensartet ordlyd, og det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslag nr. 110 af 24. februar 2005 (skatteforvaltningsloven), jf. lov nr. 427 af 6. juni 2005, alene at bestemmelsen er en videreførelse af skattestyrelseslovens § 31.

Både ordlyden og forarbejderne til skattestyrelseslovens § 31, stk. 1, 2. pkt., er således direkte videreført i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 2. pkt. Både ordlyden og forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 2. pkt., skal prøves i sammenhæng med den fortolkning, som under forbehold for forhandlingsmaksimen er foretaget af domstolene i retspraksis, jf. Grundlovens § 3, 3. pkt. (den dømmende magt er hos domstolene). Skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 2. pkt., er således affattet under model af retsplejelovens § 383 vedrørende anke ved domstolene, selv om der ikke foreligger anke til landsretten eller Højesteret, men derimod 1. instansbehandling ved domstolene (byret eller landsret), jf. bl.a. advokat Niels Schiersing i TfS 1998, 266 og TfS 1998, 641 (før U.2001.861H) samt Bonde Eriksen m.fl., Skatteforvaltningsloven med kommentarer, 2. udgave, 2017, DJØFs Forlag, p. 1019. Såkaldt bindende forhåndsbesked er ikke inddraget, idet prøvelsen er begrænset til det adspurgte, jf. TfS 1995, 454 HD, jf. Bonde Eriksen m.fl., Skatteforvaltningsloven med kommentarer, 2. udgave, 2017, DJØFs Forlag, p. 1020.

Der er således den helt afgørende forskel mellem retsplejelovens § 383 og skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 2. pkt., at den ene lovbestemmelse vedrører begrænset prøvelse ved domstolene i 2. instans eller 3. instans, og den anden lovbestemmelse vedrører begrænset prøvelse ved domstolene som 1. instans. Endelighedsbestemmelser eller afarter deraf har netop sit juridiske kerneproblem i overgangen fra forvaltningsprøvelse til domstolsprøvelse. Skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 2. pkt., er i sig selv og i henhold til kvalifikationen i retspraksis, der måtte afvise prøvelse af ny jus (anbringender), eventuelt nyt faktum hertil samt subsumptionen heraf, jf. denne artikels afsnit 4, en endelighedsbestemmelse eller i anden række en afart heraf i forfatningsretlig forstand, jf. Grundlovens § 63, stk. 1, og grundlovsændrende retssædvane hertil.

Endelighedsbestemmelser og afarter heraf er således et juridisk systembegreb, der er fastlagt af retspraksis og den statsretlige litteratur.

4.9.1.2. OMRÅDET FOR ENDELIGHEDSBESTEMMELSER ELLER PRØVELSESBEGRÆNSNINGER VEDRØRENDE FAKTUM OG SUBSUMPTION I GRUNDLOVENS § 63, STK. 1, OG TILHØRENDE GRUNDLOVSÆNDRENDE RETSSÆDVANE SAMMENHOLDT MED SKATTEFORVALTNINGSLOVENS § 48, STK. 1, 2. PKT.

Såkaldte endelighedsbestemmelser, der dog alene kan indeholde en reduceret prøvelse vedrørende faktum og subsumptionen, er forfatningsmedholdelige i dansk ret under Grundlovens § 63, stk. 1, og grundlovsændrende retssædvane hertil. Fortolkningen af udlændingelovens § 56, stk. 8, under Grundlovens § 63, stk. 1, og tilhørende grundlovsændrende retssædvane må have generel juridisk rækkevidde, jf. bl.a. den statsretlige litteratur (en selvstændig retskilde).

Det fremgår således af Henrik Zahle, 3. udgave, 2001, Chr. Ejlers’ Forlag, p. 177, jf. højesteretsdommer Jens Peter Christensen m.fl., Dansk Statsret, 2. udgave, 2016, DJØFs Forlag, p. 245, og hos advokat Karsten Hagel-Sørensens i Lovgivningsmagtens mulighed for at regulere domstolenes kontrol med forvaltningsakter under direkte reference til Jens Peter Christensen i Festskrift til Jens Peter Christensen, red. Børge Dahl m.fl., DJØFs Forlag, 2016, p. 423 (se tillige note 9). vedrørende endelighedsbestemmelser, at Højesteret i en række domme har godtaget endeligheden af Flygtningenævnets afgørelser, jf. UfR 1997 1157 H (med dissens), kritisk kommenteret J. Vedsted-Hansen 2000 s 476 f, K. Kjær i Jur 1998 s 45 f, og denne afgørelse er siden fulgt op af flere med samme resultat, jf. UfR 1999 1243 H og 2001 861 H, der præciserer, at endelighedsbestemmelser ikke afskærer enhver prøvelse, men begrænser prøvelsen til retsspørgsmål, herunder mangler ved afgørelsesgrundlaget, sagsbehandlingsfejl og ulovlig skønsudøvelse.

Andre forfattere har forholdt sig kritisk til den blotte mulighed via grundlovsændrende retssædvane for de omhandlede indskrænkninger med endelighedsbestemmelser via retspraksis, jf. bl.a. U.2001.861H, fra Højesteret, jf. professor Ole Krarup, En forfatningsretlig nekrolog, Om den grundlovshjemlede ret til domstolsprøvelse, Festskrift til Hans Gammeltoft-Hansen, DJØFs Forlag, 2004, p. 371ff., jf. for samme hos Claus Haagen Jensen i Hyldestskrift til Jørgen Nørgaard, side 135 (refereret på side 374).

Den grundlovsændrende retssædvane vedrørende Grundlovens § 63, stk. 1, har således alene den karakter, der fremgår af den statsretlige litteratur under retspraksis (fx Henrik Zahle og Jens Peter Christensen m.fl.), jf. bl.a. U.2001.861H, og der er ikke yderligere prøvelsesbegrænsningsmuligheder for lovgivningsmagten (Folketing og regering i forening) i forhold til afskæring af ny jus ved i hvert fald 1. instans ved domstolene. Se tillige i forhold til endelighedsbestemmelser hos Niels Fenger, Forvaltningsret, 1. udgave, 2018, DJØFs forlag, p. 936, og fhv. ombudsmand Hans Gammeltoft Hansen m.fl., Forvaltningsret, 2. udgave, 2002, DJØFs Forlag, p. 841, jf. bl.a. i ældre retspraksis (forud for U.2001.861H). U.1951.360 Ø, U.1953.236 H, U.1954.43 H, U.1963.973 H og U.1994.641H, og p. 842, jf. ældre retspraksis bl.a. U. 1953.927 Ø.

Der er således tillige af disse grunde (forfatningsretlig litteratur er en selvstændig retskilde i fravær af retspraksis) ingen mulighed for, at skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 2. pkt., jf. 1. pkt., kan anvendes til at afskære fx nyt, relevant jus (afgørelsesgrundlag).

Det vil sige, at prøvelsen ikke ud fra retspraksis og den statsretlige litteratur kan afskæres vedrørende retsspørgsmål, herunder afskæring af ny jus. Det betyder, at domstolene i de tilfælde bliver 1. instans for den omhandlede nye jus. Det problem kan retspolitisk under den nugældende retstilstand afløftes med fx Skatteministeriets v/Kammeradvokatens mulighed for en påstand med retsfølge om hjemvisning til fornyet behandling ved 1. instansen eller rekursinstansen (skatteankenævn eller Landsskatteretten).

Hertil kommer, at en sådan påstand om hjemvisning som retsfølge af ugyldighed via en generel eller konkret væsentlig tilsidesættelse af officialmaksimen tillige under fx erstatningspådragende advokatadfærd vil blive nedlagt af skattesubjektets advokat, jf. for et i modsat fald potentielt problem via ordlyden, forarbejderne og sammenhængen mellem skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Derved ligger beskyttelsen af fx domstolene mod en såkaldt "ny sag" via indholdet af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 2. pkt., i de almindelige retsgrundsætninger om ugyldighed som følge af en generel eller konkret væsentlig krænkelse af officialmaksimen med retsfølge via hjemvisning, ligesom retsplejelovens § 345 med udsættelse af sagen på en administrativ afgørelse i øvrigt vil kunne finde anvendelse.

Hensynene bag kernebeskyttelsen af retten til fuldstændig eller tilstrækkelig prøvelse af afgørelser vedrørende i hvert fald jus (legalitetskontrol) ved domstolene i hvert fald som 1. instans i Grundlovens § 63, stk. 1, i sig selv er bl.a., jf. det oprindelige (bl.a. forhandlingerne i Rigsdagen om Grundlovens § 63, stk. 1) og ved sædvane ændrede indhold af Grundlovens § 63, stk. 1, hos Henrik Hjort Elmquist, Statsret, Praktisk forfatningsret i en politisk verden, 2. udgave, DJØFs Forlag, 2018, p. 363 - 367, og Jens Peter Christensen m.fl., Dansk Statsret, 2. udgave, 2016, DJØFs Forlag, p. 239 - 241. at der skal sikres en adskillelse mellem forvaltning (udøvende magt) og dømmende magt, således at den udøvende magts (forvaltningens) fortolkning og anvendelse af love kan prøves af uafhængige domstole. Allerede Grundlovens § 63, stk. 1, vil således i sig selv under den grundlovsgivende magts bestemmelse, jf. Grundlovens § 88, ikke give adgang til at begrænse prøvelsen af love, herunder via ny jus, eventuelt nyt faktum hertil og subsumption heraf.

Dette kerneindhold vedrørende prøvelse/domstolskontrol af legaliteten (lovmedholdeligheden) af den konkrete forvaltningsafgørelse er på ingen måde ændret af den grundlovsændrende retssædvane til Grundlovens § 63, stk. 1.

En sådan vurdering er juridisk ligeartet herom bl.a. EUD i sag C-300/17, Hochtief, 3. spørgsmål, præmis 54. Det bemærkes, at EU-retten aldrig kan anvendes til udfyldning af den danske Grundlov, som skal fortolkes ud fra sin ordlyd, forarbejder, formål og (interne) sammenhæng.

Denne konklusion vedrørende det uændrede kerneindhold af Grundlovens § 63, stk. 1, er tillige i forhold til endelighedsbestemmelser efter undertegnedes vurdering støttet af Niels Fenger, Forvaltningsret, 1. udgave, 2018, DJØFs forlag, p. 936, og Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 2. udgave, 2002, DJØFs Forlag, p. 841, jf. bl.a. i ældre retspraksis U.1951.360 Ø, U.1953.236 H, U.1954.43 H, U.1963.973 H og U.1994.641H, og p. 842, jf. ældre retspraksis bl.a. U. 1953.927 Ø.

Andre hensyn/kriterier, der må retligt kvalificeres under den tilhørende retssædvane til Grundlovens § 63, stk. 1, og som dermed er udledt eller mere retteligt juridisk skabt friere, er, at Landsskatterettens medlemmer er tillige udnævnt af og kan afsættes af Skatteministeren, hvilket er modsat Flygtningenævnet, som er selvsupplerende, ligesom medlemmerne i Flygtningenævnet kan genbeskikkes og alene kan afsættes ved dom, jf. advokat Karsten Hagel-Sørensen i Lovgivningsmagtens mulighed for at regulere domstolenes med forvaltningsakter i Festskrift til Jens Peter Christensen, red. Børge Dahl m.fl., DJØFs Forlag, 2016, p. 432. Karsten Hagel-Sørensen og Sune Fugleholm i Administrative Nævn Mellem Domstole og Forvaltning, Festskrift til Henning Koch, Rettens Magt Magtens Ret, red. Helle Krunke, p. 124.

Derved fratages Landsskatteretten sit domstolslignende præg vedrørende en endelighedsbestemmelse i forhold til Grundlovens § 63, stk. 1, med tilhørende retssædvane, men kan fortsat og uprøvet være en ret i TEUF art. 267’s forstand. I den forbindelse skal det tillige nævnes, at Landsskatteretten ikke har noget særligt eller overvejende sagkyndigt præg, hvorfor det hensyn/kriterium tillige vægter imod en retlig tilnærmelse til Flygtningenævnet og dermed en væsentlig forudsætning i henhold til den statsretlige litteratur, jf. om dette hensyn under retssædvanen til Grundlovens § 63, stk. 1, hos Jens Peter Christensen m.fl., Dansk Statsret, 2. udgave, 2016, DJØFs Forlag, p. 245.

Prøvelsen hos forvaltningen, herunder administrative rekursorganer som Landsskatteretten kan tillige uanset officialmaksimen - være behæftet med væsentlige juridiske mangler, herunder i forhold til jus, ligesom der kan forekomme bl.a. procedurefordrejning og magtfordrejning hos forvaltningen. Dette kan skyldes, at der fx ved Landsskatteretten - uanset reglerne om omkostningsdækning i skatteforvaltningslovens kap. 19 - kan være selvmødende skattesubjekter og/eller repræsentation ved alene skattespecialiserede, momsspecialiserede og/eller afgiftsspecialiserede fx revisorer, skatterådgivere eller advokater.

Og at den samlede specialisering via tillige Skatteankestyrelsens juridiske, sagsbehandlende medarbejdere med varierende uddannelse fra HK til cand.jur. med en overvægt af medarbejdere med arbejdsmæssig baggrund hos SKAT. Denne specialisering kan på mange måder være helt nødvendig og afgørende for kvaliteten, men medfører andre i hvert fald ubevidste blinde juridiske vinkler/problemer i sagerne. Som Landsskatteretten med flere tusinde sager ikke i alle tilfælde selv kan finde.

Desuden findes der umiddelbart ingen andre sammenlignelige retsområder, hvor denne begrænsning findes i forhold til 1. instans, ligesom retsplejelovens § 383 vedrørende begrænsningerne i forhold til ny jus under anke netop vedrører 2. instans eller 3. instans (byret til landsret eller landsret til Højesteret), hvorved endeligheden udvaskes eller fortyndes betydeligt. Og der er i øvrigt en ingen begrænsninger i forhold til nyt faktum som i fx U.2001.861H (beviser, jf. retsplejelovens § 344) i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 2. pkt., jf. bl.a. retsplejelovens § 383, jf. forarbejderne til bestemmelsen, dog muligvis kun så længe dette faktum ikke allerede er accepteret eller juridisk overgået til at være et anbringende, jf. U.1981.41 H og TfS 1984, 855 Ø (under den tidligere retstilstand i skatteforvaltningslovens § 31 før 1. april 1998).

Så skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 2. pkt., uretmæssigt juridisk spejlvender U.2001.861H, idet bestemmelsen afskærer ny jus og ikke nyt faktum, jf. Grundlovens § 3, 3. pkt.

En hjemvisning til fornyet behandling eller en annullation af et skatteankenævns eller Landsskatterettens kendelse vil tillige kunne forsinke opnåelsen af skattesubjektets materielle ret ganske betydeligt, idet rekursorganet under de nye anbringender kan fastholde sin afgørelse, jf. prøvelsesstandarden vedrørende konkret væsentlighed i bl.a. U.1996.1462H ("kan ikke udelukkes"), ligesom Skattestyrelsen under annullation stadig har mulighed inden for fristerne i bl.a. skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 for at genoptage den annullerede afgørelse.

Det har i den forbindelse ikke afgørende betydning, at der kan opnås henstand med skattebetalingen for skattesubjektet under skatteforvaltningslovens § 51.

Hertil kommer, at rækkevidden af U.1999.1408H (Skattestyrelsens afgørelse står ved magt ved annullation af Landsskatterettens kendelse) under de nye regler i de administrative rekurssystem (alene prøvelser i to instanser og ikke mulighed for prøvelse i tre instanser) endnu er uafklaret. Annullation kan således være en retsfølge, jf. den tilhørende retssædvane til Grundlovens § 63, stk. 1, Christensen, Jens Peter, The Supreme Court of Denmark, DJØFs Forlag, 2015, p. 57, som via påstande reelt er udelukket ved generelt eller konkret væsentlige sagsbehandlingsmangler og ved hjemmelsmangler (generel væsentlighed) i rekursorganet som fx Landsskatterettens afgørelse, jf. for juridisk inspiration herom under en forfatningsretlig retssædvane bl.a. EUD i sag C-300/17, Hochtief, 3. spørgsmål, præmis 53.

Skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 2. pkt., har tillige den rådgivningsmæssige refleksvirkning, at fx skatteforvaltningslovens § 26, § 27, § 29, § 30, § 31 og 32, jf. bl.a. skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4 (genoptagelse), eventuelt samtidigt under en ny sag vil skulle anvendes ved 1. instans vedrørende forhold i en retssag verserende ved domstolene, ligesom disse bestemmelser som følge af reklamations- og forældelsesregler i sammenhæng med skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 2. pkt., kan afskære en retsmæssig juridisk behandling af skattesubjektet (fysisk eller juridisk person med beskatningsobjekter), jf. for juridisk inspiration herom under en forfatningsretlig retssædvane bl.a. EUD i sag C300/17, Hochtief, 3. spørgsmål, præmis 54.

Endelig vil en retssag med inddragelse af ny jus, herunder med nødvendige nye påstande, heller ikke være en ny sag, som påbegyndes ved domstolene, idet det alene er fx Skattestyrelsens stadfæstede afgørelse i fx Landsskatteretten med de fx pågældende skatteansættelser med beløbsmæssige angivelser i de pågældende indkomstår, der er til prøvelse/domstolskontrol. Afgørelsen eller afgørelserne til prøvelse har derfor allerede i sig selv sine naturlige, tilstrækkelige grænser for prøvelse ved domstolene.

Afgørelsen eller afgørelserne til prøvelse er således allerede tilstrækkeligt processuelt afgrænsede ved domstolsprøvelsen ud fra både 1. instansens og rekursinstansens afgørelse, herunder i forhold til indkomstår. Der er således ud fra bl.a. alt ovennævnte under fx Grundlovens § 48, stk. 1, 2. pkt., en nærliggende og aktuel risiko for, at domstolene opretholder ulovlige afgørelser, hvilket har en refleksvirkning tilbage til den udøvende magt under Grundlovens § 3, 3. pkt. Således at uprøvet uret bliver til ret (cirkulær, uretmæssig jura).

Det er samme onde juridiske cirkel, som værnsreglerne i retsplejelovens § 126, stk. 1, jf. De Advokatetiske Regler, pkt. 17.1 og 18.1, og retsplejelovens § 129 skal beskytte imod (uret kan foreløbigt blive til ret via forhandlingsmaksimen i retsplejelovens § 338, herunder kan man tilsidesætte Grundlovens værnsregler via aftale/forhandlingsmaksimen).

Skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 2. pkt., er således under både Grundlovens § 63, stk. 1, i sig selv og under den tilhørende retssædvane en grundlovsstridig endelighedsbestemmelse.

4.9.1.3. RETSPRAKSIS TIL SKATTEFORVALTNINGSLOVENS § 48, STK. 1, 2. PKT., OG FORHANDLINGSMAKSIMEN M.V. UNDER JURIDISK VERIFIKATIONSTEORI

Retspraksis til 1) skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 2. pkt., og til 2) den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 31, stk. 1, 2. pkt, jf. Bostrup m.fl., Skattestyrelsesloven med kommentarer, DJØFs Forlag, 1. udgave, 2000, p. 401 - 402, samt til 3) retstilstanden forud for 1. april 1998 har ikke prøvet foreneligheden af de omhandlede lovbestemmelser og den omhandlede praksis i forhold til Grundlovens § 63, stk. 1, og tilhørende grundlovsændrende retssædvane.

Dette kan udledes af de gengivne anbringender og begrundelserne i domme med nægtelse af ny jus som TfS 2001, 858, TfS 2003, 66, TfS 2003, 983, SKM2006.594, SKM2006.672, SKM2007.24, SKM2007.42.ØLR, SKM2017.183.HR, SKM2007.342, SKM2007.519, SKM2008.105, SKM2009.511.BR og SKM2018.330.BR, jf. retsplejelovens § 218 og § 218 a (domstolenes begrundelseskrav).

Desuden fremgår der ingen prøvelse af Grundlovens § 63, stk. 1, og tilhørende retssædvane, i afgørelserne fra Landsskatteretten eller i litteraturen. Forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 2. pkt, herunder forarbejderne til skattestyrelseslovens § 31, stk. 1, 2. pkt., eller efterarbejder til bestemmelsen, herunder Den Juridiske Vejledning A.A.10.3., har heller ikke nævnt eller redegjort for en sådan forprøvelse hos Skatteministeriet og Justitsministeriets lovafdeling.

Det ovennævnte må være tilstrækkeligt juridisk verifikationsbevis eller juridisk verifikationsprøvelse, jf. Christensen, Jens Peter, Forfatningsretten og det levende liv, DJØFs Forlag, 1990, p. 242ff. og 249ff., dekan Henrik Dam, Rette Indkomstmodtager - allokering og fiksering, Thomson, 2005, p. 28 - 31 og hos Peter Juel Henrichsen m.fl., Sprog og Matematik, Handelshøjskolens Forlag, 2003. Det er således uprøvet i retspraksis, hos lovgivningsmagten og i praksis, hvorvidt skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 2. pkt., er forenelig med Grundlovens § 63, stk. 1, og tilhørende grundlovsændrende retssædvane. Den foreliggende retspraksis vedrørende skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 2. pkt., er således under ulovlig reduceret eller begrænset prøvelse, jf. bl.a. retsplejelovens § 129.

4.9.1.4. KRAV TIL PRØVELSESINTENSITET OG PRØVELSESSTANDARD VED ABSTRAKT JURIDISK PRØVELSE VED DOMSTOLENE INDEN FOR DANSK SKATTE-, MOMS- OG AFGIFTSRET

Det følger af den almindelige forvaltningsret, at domstolene skal foretage en intensiv og ikketilbageholdende prøvelse af bl.a. skattestyrelsens, skatteankenævnenes og Landsskatterettens abstrakte prøvelse (fx Grundlovsprøvelse), jf. bl.a. U.1980.782 og U.2005.2682, jf. Garde m.fl. Forvaltningsret - Almindelige emner, 2016, DJØFs Forlag, p. 396ff.

Abstrakt prøvelse er kerneindholdet af Grundlovens § 63, stk. 1 (den grundlovsgivende magts bestemmelse og vilje, jf. Grundlovens § 88) med tilhørende grundlovsændrende retssædvane. Domstolenes adgang til grundlovsprøvelse fremgår bl.a. af U.1999.841H (Tvind-dommen).

4.9.1.5. KONKLUSION

Skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 2. pkt., også ud fra fortolkningen af bestemmelsen i retspraksis der begrænser prøvelsen af ny jus, eventuelt nyt faktum hertil og subsumptionen heraf inden for skatte, momsog afgiftsområdet, er således formentlig til efter alt at dømme uforenelig med Grundlovens § 63, stk. 1, og tilhørende grundlovsændrende retssædvane.

Og den foreliggende retspraksis vedrørende skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 2. pkt., er via bl.a. juridisk verifikationsteori under ulovlig reduceret eller begrænset prøvelse, jf. bl.a. retsplejelovens § 129.

Således uretmæssigt juridisk spejlvender skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 2. pkt., U.2001.861H og krænker dermed formentlig til efter alt at dømme Grundlovens § 63, stk. 1, med tilhørende retssædvane, idet bestemmelsen afskærer ny jus (retsspørgsmål) og ikke nyt faktum, jf. Grundlovens § 3, 3. pkt. (den dømmende magt er hos domstolene, jf. U.2001.861H).

Der er derfor pligt til, jf. bl.a. retsplejelovens § 129 og advokatens frasigelsespligt, til fremadrettet via påstande og anbringender under forhandlingsmaksimen at prøve det omhandlede grundlovsspørgsmål ved domstolene. Og så må domstolene under fuldt udfoldne juridiske påstande og anbringender endeligt pådømme det omhandlede retsspørgsmål. Den abstrakte juridiske prøvelse (grundlovskontrol) hos domstolene skal være både intensiv og ikke-tilbageholdende.

4.9.2. SKATTEFORVALTNINGSLOVENS § 48, STK. 1, 2. PKT, OG RETSPRAKSIS HERTIL ER I STRID MED EMRK TP 1, ART. 1, JF. EMRK-LOVEN

EMD har i sin dom af 24. september 1994, Hentrich vs. France, i præmis 43 - 49 anført, at en prøvelsesudelukkelse og prøvelsesbegrænsning ikke var forenelig med TP 1, art 1, jf. EMRK-loven (tillægsprotokollen er både ratificeret og tiltrådt af Y4-Land).

Den skønsmargin, der er i skattesager under EMRK, er i sig selv indskrænket eller ikke-eksisterende inden for kernen af TP 1, art. 1, jf. EMDs dom af 14. maj 2013, NKM vs. Hungary, præmis 62 og 64.

Desuden er der ingen national skønsmargin contra retspraksis fra EMD. Retspraksis fra EMD skal holdes inden for dens præjudikatsværdi.

En fortolkning af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 2. pkt., imod forarbejderne, hvor B og As fremsættelse af ny jus udelukkes med en samlet prøvelsesbegrænsning til følge, vil således udgøre en krænkelse af EMRK TP 1, art. 1.

4.9.3. EU-CHARTERETS ART. 17, JF. ART. 52, STK. 3, FINDER TILLIGE ANVENDELSE

EU-charterets art. 17, jf. EMRK TP 1, art. 1, jf. EU-charterets art. 52, stk. 3, finder tillige anvendelse.

Den omhandlede skønsmargin i skattesager uden for kernen af rettighederne, herunder som den er fastlagt i retspraksis, er i øvrigt i sig selv mindre under EU-charteret, jf. art. 52, stk. 3, end under EMRK TP 1, art. 1, jf. EMRK-loven, jf. Jonas Christoffersen, EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder, 1. udgave, 2014, DJØFs Forlag, p. 203.

5. SKATTEMINISTERIETS V/KAMMERADVOKATENS FORPLIGTELSER UNDER SIN RETSSAGSFØRELSE

Skatteministeriet er forvaltningsretligt og dermed som refleksvirkning procesretligt forpligtet til en retssagsbehandling inden for gældende ret, jf. Garde m.fl., Forvaltningsret, Almindelige Emner, 5. udgave, p. 380ø (tillige henvisning til Bent Christensen) og Waage, Det Offentlige som Procespart, bl.a. p. 357-358.

Der gælder således ikke noget såkaldt "Pinocchio-princip" eller "der er ingen bånd, der binder mig…" for Skatteministeriet. Selv om dette i hvert fald mundtligt er blevet hævdet af Skatteministeriet og Kammeradvokaten.

Skatteministeriet skal således i sin materielle retssagsførelse optræde som forvaltningsmyndighed eller som Skattestyrelsen, Skatteankestyrelsen Landsskatteretten skal gøre, herunder i forhold til officialmaksimen (oplysning af sagens korrekte faktum og retsfaktum), herunder faktum og retsfaktum imod Skatteministeriets påstand og anbringender, ligesom Kammeradvokaten uanset eventuelle forhold i retssagsvejledningen skal informere Skatteministeriet om sagens principielle juridiske spørgsmål, jf. også retsplejelovens § 126, stk. 1, jf. De Advokatetiske Regler, pkt. 9.2.

Den pligt er i den foreliggende sag tilsidesat, bl.a. fordi Skatteministeriet v/Kammeradvokaten ikke vil anerkende, at skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 2. pkt., skal fortolkes retmæssigt i sig selv og i forhold til Grundlovens § 63, stk. 1, med klart afgrænset grundlovsændrende retssædvane, jf. nye anbringender under retsplejelovens § 338.

6. DE NEDLAGTE PÅSTANDE

Der er åbenlys enighed med Skatteministeriet v/Kammeradvokaten om, at fiktive eller ikke-betalte beløb ingen skattemæssig relevans har.

Derfor skal der alene indrømmes fradrag for de faktisk betalte beløb. Påstandene er imidlertid ikke tilpasset eller nedjusteret til de dokumenterbart faktisk betalte beløb, jf. bl.a. bilag nr. 9 - 11, idet der har været problemer i forhold til Skatteministeriet v/Kammeradvokaten med senere at justere disse påstande op ad igen ud fra nye, yderligere beviser, jf. den verserende sag SKM2020.221.BR ved Østre Landsret.

Retten skal således alene indrømmes fradrag for de faktiske betalte beløb, der kan tilstrækkeligt sandsynliggøres eller godtgøres i sagen.

De omhandlede beløb skal i første række fordeles ligeligt mellem sagsøgerne og i anden række ud fra rettens nærmere skøn.

…"

C har i sit påstandsdokument af 3. august 2020 gjort følgende anbringender gældende:

"…

4. ANBRINGENDER

4.1. REALITET (MATERIEL SKATTERET)

4.1.1. LØSNING AF CIRKULÆRE JURIDISKE PROBLEMER UNDER DEN FORELIGGENDE KONKRETE PRAKSIS OG RETSPRAKSIS (LANDSSKATTERETTENS AFGØRELSE AF 20. JANUAR 2016, RETTEN I Y9-BYS DOM AF 14. DECEMBER 2016 OG SKM2018.330.BR) - DET JURIDISKE SAMVIRKE MELLEM OFFICIALMAKSIMEN, FORHANDLINGSMAKSIMEN OG DEN MATERIELLE SANDHEDS PRINCIP - STRAFFEDOMMEN OG SKM2018.330.BR KAN STÅ VED MAGT UNDER MEDHOLD I CS PÅSTANDE I DEN FORELIGGENDE SKATTESAG

De retlige problemer med indrømmelse af fradrag til C under Retten i Y9-Bys dom af 14. december 2016 (bilag nr. 3) er relativt klare, idet der derved vil opstå et cirkulært juridisk problem. Personer dømmes for grov skattesvig og groft bedrageri i forhold til bl.a. selvangivne renter, mens de bedragne indrømmes skattemæssigt fradrag for selvsamme renter.

Det gøres i den forbindelse foreløbigt gældende, at straffedommen kan stå ved magt, idet gerningsindholdene, hvorunder flere er dømt, strafferetligt er realiseret, selv om C indrømmes rentefradrag. Årsagen hertil er, at den skattemæssige værdi af fradragene fortsat er meget mindre økonomisk værd end de tabte indbetalte midler, således at der er et tab krone for krone for C i sagen. Således vil Retten i Y9-Bys dom af 14. december 2016 være kongruent med Cs påstande i denne sag vedrørende skattemæssige fradrag for så vidt angår bedrageriet, ligesom selve den grove skattesvig bl.a. består i, at der formentlig i flere tilfælde er taget rentefradrag for ikke-faktisk betalte renter. Desuden vil et medhold på driftstab for C, jf. dette processkrifts afsnit 3.9, helt uden problemer være retligt kongruent med Retten i Y9-Bys dom af 14. december 2016 (bilag nr. 3).

Og det gøres det gældende, at de omhandlede bedragere i hvert fald kan dømmes for forsøg på groft bedrageri og forsøg på grov skattesvig, hvis straffesagen (bilag nr. 3) skal gå om.

Retten i Y9-By har ikke i den omhandlede straffesag foretaget en intensiv og ikke-tilbageholdende prøvelse af, hvorvidt faktiske betalinger af renter kunne konstituere rentefradrag for betalerne (fx C), selv om selve aftalekontruktionen ubestridt udgør grov skattesvig under den korrekte hjemmelsanvendelse.

Rentefradrag og tabsfradrag har alene en varierende skattemæssig værdi, hvorfor der krone for krone fortsat er et tab for C, selv om han opnår fuldt medhold i sine påstande. Desuden er der en række andre økonomiske tab for C som følge af bedraget.

Også derfor er der intet problem i forhold til et juridisk samvirke mellem de omhandlede domme, herunder straffedommen af 14. december 2016 fra Retten i Y9-By (bilag nr. 3), og fx en hypotetisk modtagelse af erstatning fra de omhandlede dømte bedragere.

Den omhandlede materielle retstilstand er heller ikke prøvet i SKM2018.330.BR, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 1. og 2. pkt., hvorfor Landsskatterettens kendelse af 17. februar 2016 reelt er uprøvet i sagen.

Landsskatterettens kendelse er tillige afsagt af den fungerende retspræsident (embedsmand) med medvirken af alene læge retsmedlemmer, ligesom den tillige er under reduceret, ulovlig prøvelse, hvorfor hele sagskomplekset ender i en ond juridisk cirkel med manglende prøvelse, sagsbehandlingsfejl, reduceret ulovlig prøvelse og fx mulig proceduremæssig magtfordrejning (détournement de la procécure).

Denne materielle skatteretlige retstilstand kan tillige ændres eller bestemmes af Østre Landsret og efter omstændighederne ultimativt af fx Højesteret.

Såfremt denne sag måtte fremkomme med et andet skatteretligt resultat, end der er lagt til grund i straffedommen fra Retten i Y9-By (bilag nr. 3), vil der under manglende fortolkningskongruens efter omstændighederne kunne foretages genoptagelse af straffedommen, jf. retsplejelovens kap. 86. Men i øvrigt er der som skrevet intet forfatningsretligt problem i, at sideordnede domstole i hvert fald med samme antal dommere fremkommer med forskellige resultater, jf. Grundlovens § 3, 3. pkt., jf. retsplejelovens § 338 (forhandlingsmaksimen) og prøvelsesintensiteten af en afgørelse fra Landsskatteretten i en konkret straffesag (konkret ikke intensiv og tilbageholdende), jf. vedrørende prøvelse hos fhv. Højesteretspræsident Torben Melchior i U.2011B.43.

4.1.2. C ER UBESTRIDT UNDER DOMSTOLSPRØVELSE BLEVET BEDRAGET I SAGEN (HAR HANDLET I GOD TRO ELLER IKKE UAGTSOMT)

Der skal afgørende sondres mellem 1) den personkreds, der er dømt for bedrageri af særlig grov karakter og for skattesvig af særlig grov karakter i Retten af Y9-Bys dom af 14. december 2016 (bilag nr. 3), og 2) den personkreds som er blevet bedraget. C tilhører under Retten i Y9-Bys dom af 14. december 2016 (bilag nr. 3), jf. Grundlovens § 3, 3. pkt., den personkreds som er blevet bedraget.

Gerningsindholdet i straffelovens § 279 kan således ikke realiseres, hvis fx C ikke er blevet bedraget under god tro og manglende uagtsomhed, jf. bl.a. Gorm Toftegaard Nielsen m.fl., Den Kommenterede Straffelov, Speciel del, 11. udgave, DJØFs Forlag, 2017, p. 610ff. I modsat fald ville der være blevet straffet for forsøg på bedrageri af Retten i Y9-By, jf. bl.a. Gorm Toftegaard Nielsen m.fl., Den Kommenterede Straffelov, Speciel del, 11. udgave, DJØFs Forlag, 2017, p. 612.

Det fremgår af Retten i Y9-Bys dom af 14. december 2016 (bilag nr. 3), at (mine understregninger):

"…

…

G3 ApS for tiden efter hans selskaber overtog kunderne i december 2012.

…"

Det fremgår tillige af Retten i Y9-Bys dom af 14. december 2016, at (mine understregninger):

"… Erstatningspåstandene

De tiltalte har ikke haft bemærkninger til opgørelsen af erstatningskravene.

…

De tiltalte JC og SP skal solidarisk inden 14 dage til OR, Y10-Adresse., Y5-By betale 63.314 kr.

De tiltalte JC og SP skal solidarisk inden 14 dage til MF, Y11-Adresse, Y12-By betale 45.317 kr.

De tiltalte JC og SP skal solidarisk inden 14 dage til C, Y13-Adresse, Y14-By betale 104.274 kr.