Offentliggjort i redigeret form.

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at aktierne i det nedenfor omtalte investeringsselskab, som er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, kan indgå i virksomhedsordningen?

Svar

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger anmoder om bindende svar på vegne af et indtil videre ukendt antal private investorer, som alle har det til fælles, at de anvender virksomhedsordningen og ønsker at stille likviditet til rådighed for projekter, som er udbudt eller bliver udbudt af spørger.

Spørgers væsentligste aktiviteter består af salg af konsulentydelser i forbindelse med udvikling, opførelse, finansiering og videresalg af solcelleparker.

Det påtænkes, at stifte et investeringsselskab, hvor aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Investeringsselskabet forventes at have ca. 100 private investorer, som på investeringstidspunktet alle anvender virksomhedsordningen, og det er midlerne fra virksomhedsordningen, som ønskes stillet til rådighed som indskudskapital i investeringsselskabet.

Det er tanken, at hver enkelt private investor som minimum skal investere 1 mio. kr. i aktier i investeringsselskabet. Investeringsselskabet vil dermed ud fra forudsætningen om 100 investorer have en kapital på minimum 100 mio. kr.

Formålet med investeringsselskabet vil være at udlåne penge til et selskab i udlandet. Der vil således blive foretaget forrentede udlån på et beløb stort set svarende til kapitalindskuddet i selskabet - i dette tilfælde ca. 100 mio. kr. Der kan enten være tale om udlån til et nyt projekt eller udlån til et eksisterende projekt, hvor der ønskes en refinansiering af det pågældende projekt. De omhandlede projekter vil typisk ligge i udlandet.

Det forventes, at udlånet til det udenlandske projekt forrentes med 5% p.a. Der er ikke ved rentesatsen taget højde for en eventuel kildeskat. Investeringsselskabet udlodder herefter den modtagne rentesats fra de udenlandske projekter til de private investorers virksomhedsordninger.

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningsloven

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, at et selskab anses som et investeringsselskab, hvis det enten er:

1)      "Et investeringsinstitut i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF, jf. bilag 1.

eller er

 2)      Et selskab mv., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer mv., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset, at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer mv. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og denne lovs § 4, stk. 2 regnes i denne sammenhæng for én deltager".

Ved besvarelsen af spørgsmålet kan det lægges til grund, at betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 19 er opfyldt, herunder at følgende er opfyldt:

1)      Der er tale om et selskab, der udgør et selvstændigt retssubjekt, hvis virksomhed består i investering i værdipapirer.

2)      Der er mindst 8 investorer.

3)      Der er mindst 85% af selskabets investeringer, som består af fordringer omfattet af kursgevinstloven eller værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

4)      Investeringsselskabet har ingen ejerandele, idet der udlånes penge, og dermed er reglen om 10% ejerandele irrelevant i det konkrete tilfælde.

Virksomhedsskatteloven

Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2 at:

"Aktier mv. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, uforrentede obligationer og præmieobligationer kan ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver. Konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, andele i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, obligationer, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, samt aktier og investeringsbeviser mv., når aktier og investeringsbeviser mv. er udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, kan dog indgå i virksomhedsordningen".

Den 1. marts 2019 oplyste rådgiver følgende:

Der kan blive tale om udlån i forventelig 2 forskellige scenarier til udenlandske selskaber, som ejer solcelleanlæg, nemlig

1)      Spørger er ejer og administrator af de udenlandske selskaber som ejer solcelleanlæggene, og

2)      Selskabet som ejer anlæggene er ejet af 3. part, hvor spørger er udbyder og administrator de næste 10 år.

Som det fremgår er spørger udbyder og administrator i begge scenarier, og har dermed stor indsigt i drift mm. i selskaberne.

I forbindelse med tegningen af kapitalen i investeringsselskabet udarbejdes tegningsmateriale. I dette materiale beskrives retningslinjer for investeringsselskabets udlån. Der vil som hovedregel blive tale om udlån som anden prioritetslån i selskaber med solcelleanlæg. Kreditvurderingen af debitor ligger således indledningsvis i tegningsmaterialet, men også i den indsigt som spørger har i låntagerne.

Den 9. april 2019 oplyste rådgiver følgende:

Spørger vil fungere som administrator - og formentlig også stille med direktøren i selskabet. Det vil derimod være bestyrelsen, som har det overordnede ansvar med respekt for generalforsamlingen. Det er altså reelt investorerne, som har den bestemmende indflydelse.

Med henvisning til ovenstående, vil det således ikke være spørger, som træffer afgørelse. Det vil i sidste ende være bestyrelsen (med respekt for generalforsamlingen) som træffer beslutning om investeringerne/udlånene.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er vores opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med et "JA".

Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, at når aktier og investeringsbeviser mv. er udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, kan de indgå i virksomhedsordningen.

Reglen blev indsat ved lov nr. 407 af 1. juni 2005. I forarbejderne, jf. bemærkningerne til § 11 i L 98 (2005-02.24), hedder det:

"Det foreslås i bestemmelsen, at investeringsbeviser mv. i investeringsselskaber gerne må indgå i virksomhedsordningen. Det skyldes, at investeringsbeviserne lagerbeskattes. Det sikrer, at det løbende afkast fra investeringsbeviset kommer til beskatning. Der er derfor ingen grund til, at disse investeringsbeviser ikke ejes i virksomhedsordningen.

Bestemmelsen i virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2 er helt omformuleret. Herved kommer det mere klart til at fremgå, hvilke værdipapirer som kan indgå i virksomhedsordningen."

Som anført lægges det til grund for besvarelse af nærværende anmodning, at der er tale om et investeringsselskab, hvis aktier er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, jf. ovenstående gennemgang af lovgrundlaget.

Ud fra virksomhedsskattelovens ordlyd er det vores opfattelse, at aktier og investeringsbeviser udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, kan indgå i de personlige investorers virksomhedsordninger. Som refereret nævner lovteksten positivt, at aktierne i et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 kan indgå i virksomhedsskatteordningen. Dette underbygges også klart af bemærkningerne til lovforslaget fra 2005.

Det følger også af praksis på området, at sådanne aktier kan indgå i virksomhedsordningen, jf. følgende:

I SKM2011.465.SR har Skatterådet bekræftet, at et selskab, der investerede i aktier for mindst 8 personer, var omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, og endvidere bekræftede Skatterådet, at investeringsbeviserne kunne indgå i virksomhedsskatteordningen, da der var tale om et investeringsselskab.

Ud fra ovenstående afgørelse er det vores opfattelse, at de private investorers aktier i investeringsselskabet kan indgå i virksomhedsordningen, så længe der er tale om et investeringsselskab, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

I SKM2016.15.SR har Skatterådet ligeledes bekræftet, at virksomhedens midler vil kunne anbringes i et investeringsselskab, der forestår udlånsaktiviteten, uden at dette bliver anset for en hævning.

SKM2016.15.SR omhandler en række virksomhedsindehavere, som overvejer at stifte et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Investeringsselskabet forventes at have mindst 8 investorer, og formålet med selskabet vil være at udlåne penge til køb af erhvervsejendomme. Ingen af aktionærerne i investeringsselskabet vil have ejerandele i de ejendomme, som selskabet finansierer. Der var som afgørelsen refereres tale om en alternativ placering af midler i stedet for et direkte udlån fra virksomhedsordningen.

I afgørelsen anfører SKAT som begrundelse for at indstille til en positiv besvarelse af spørgsmålet, at virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, 2. pkt. - for så vidt angår aktier i investeringsselskaber - reelt ville være indholdsløs, hvis man for de pågældende aktier opretholdt et krav om erhvervsmæssig tilknytning. Det har dermed formodningen imod sig, at lovgiver har vedtaget en bestemmelse uden reelt indhold.

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling, og dermed at de pågældende aktier vil kunne indgå i virksomhedsordningen.

I nærværende sag er de faktiske forhold meget identiske med ovenstående afgørelse SKM2016.15.SR, idet der i begge sager er tale om investering i aktier i et investeringsselskab, og formålet med investeringsselskabet er i begge sager udlånsaktiviteter. At der reelt er tale om et alternativ til direkte udlån fra virksomhedsordningen - og som med den nuværende praksis vil blive anset for en hævning i virksomhedsordningen - ændrer ikke på, at investeringen vil kunne anerkendes som omfattet af muligheden for placering i virksomhedsskatteordningen, jf. lovens § 1, stk. 2.

Ud fra ovenstående er det vores samlede opfattelse, at der med virksomhedsordningens midler kan investeres i et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 som beskrevet.

Det er dermed vores opfattelse, at spørgsmålet skal besvares bekræftende.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at aktierne i det beskrevne investeringsselskab kan indgå i virksomhedsordningen.

Begrundelse

Faktiske oplysninger

Sagen omhandler muligheden for at anvende ledig kapital i virksomhedsordningen til investering i aktier i et påtænkt investeringsselskab. Investeringsselskabets formål er udlån af penge til et udenlandsk selskab. Investeringsselskabet vil foretage forrentede udlån med et beløb svarende til kapitalindskuddet i investeringsselskabet, og udlodder herefter renteindtægterne til de private investorers virksomhedsordninger.

Det er hensigten, at private investorer skal investere minimum 1 mio. kr. i aktier i investeringsselskabet. Investeringsselskabet forventes at have cirka 100 private investorer på investeringstidspunktet.

Der kan blive tale om udlån i forventelig 2 forskellige scenarier til udenlandske selskaber, som ejer solcelleanlæg, nemlig

1)      Spørger er ejer og administrator af de udenlandske selskaber som ejer solcelleanlæggene, og

2)      Selskabet som ejer anlæggene er ejet af 3. part, hvor spørger er udbyder og administrator de næste 10 år.

Som det fremgår, er spørger udbyder og administrator i begge scenarier, og har dermed stor indsigt i drift mm. i selskaberne.

I forbindelse med tegningen af kapitalen i investeringsselskabet udarbejdes tegningsmateriale. I dette materiale beskrives retningslinjer for investeringsselskabets udlån. Der vil som hovedregel blive tale om udlån som anden prioritetslån i selskaber med solcelleanlæg. Kreditvurderingen af debitor ligger således indledningsvis i tegningsmaterialet men også i den indsigt som spørger har i låntagerne.

Spørger vil fungere som administrator - og formentlig også stille med direktøren i selskabet. Det vil derimod være bestyrelsen, som har det overordnede ansvar med respekt for generalforsamlingen. Det er altså reelt investorerne, som har den bestemmende indflydelse.

Med henvisning til ovenstående, vil det således ikke være spørger, som træffer afgørelse. Det vil i sidste ende være bestyrelsen (med respekt for generalforsamlingen) som træffer beslutning om investeringerne/udlånene.

Kan ledig kapital i virksomhedsordningen anvendes til investering i et investeringsselskab?

Virksomhedsordningen er oprettet med det formål, at give selvstændigt erhvervsdrivende med svingende indkomster mulighed for at udjævne beskatningen, samt give personligt drevne selskaber en højere skatteværdi af rentefradrag på lån i virksomhedsordningen indenfor rammerne af deres erhvervsvirksomhed, jf. Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.C.5.2.1.

Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1, at virksomhedsordningen kun kan anvendes af skattepligtige personer, som driver selvstændig erhvervsvirksomhed. Det er alene erhvervsmæssige aktiver, som kan indgå i virksomhedsordningen, jf. Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.C.5.2.2.4.

Dette medfører, at såfremt der for virksomhedsmidler foretages investering i et finansielt aktiv, som ikke kan være i ordningen, vil dette blive betragtet som en hævning i ordningen, jf. hæverækkefølgen i virksomhedsskattelovens § 5.

Af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2 og 3, fremgår en række undtagelser til dette udgangspunkt. Det fremgår blandt andet af § 1, stk. 2, at aktier, investeringsbeviser mv., som er udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens §19, kan indgå i virksomhedsordningen.

Såfremt man vil anvende virksomhedsordningen, skal aktivet have en erhvervsmæssig tilknytning til den selvstændige erhvervsdrivendes virksomhed, medmindre der er tale om investering i aktier eller investeringsbeviser efter virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2.

Det følger blandt andet af SKM2011.465.SR og SKM2016.15.SR, at investeringsbeviser typisk udgør en andel af en større investeringspulje, som af hensyn til risikospredning har en bred aktie- eller obligationsportefølje, der ikke har en tilknytning til investorens erhvervsvirksomhed. Såfremt der var en betingelse om erhvervsmæssig tilknytning efter virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1, ville dette medføre, at bestemmelsen reelt var indholdsløs. Dette fremgår direkte af SKM2016.15.SR, hvor Skatterådet anfører følgende:

"Det er imidlertid SKATs opfattelse, at virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, 2. pkt. - for så vidt angår aktier i investeringsselskaber - reelt ville være indholdsløs, hvis man for de pågældende aktier opretholdt et krav om erhvervsmæssig tilknytning. Det har formodningen imod sig, at lovgiver har vedtaget en bestemmelse uden reelt indhold. For så vidt angår de pågældende aktier er det derfor SKATs opfattelse, at de - i overensstemmelse med Skatterådets afgørelse i SKM2011.465.SR - vil kunne indgå i virksomhedsordningen. " [Skattestyrelsens markering]

Betingelsen om erhvervsmæssig tilknytning efter virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1, omfatter således ikke investering i aktier eller investeringsbeviser udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, se dog SKM2019.243.LSR og SKM2016.301.SR om investeringer båret af private interesser.

På baggrund af ovenstående er det således Skattestyrelsens opfattelse, at aktier i et investeringsselskab kan indgå i virksomhedsordningen, da det opfylder betingelserne i virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2.

Er det påtænkte selskab et investeringsselskab?

Det er oplyst, at kreditvurderingen af debitorerne ligger i tegningsmaterialet, men også i den indsigt som spørger har i låntagerne. Det er desuden oplyst, at det er bestyrelsen i selskabet (med respekt for generalforsamlingen) som træffer beslutning om investeringerne/udlånene.

Der er efter det oplyste således tale om, at det påtænkte selskab selv formelt vil foretage udlån direkte til låntagerne, og at det er selskabets bestyrelse, som formelt træffer afgørelse om, om et konkret udlån skal foretages. Samtidigt er det oplyst, at spørger vil fungere som administrator for selskabet, og at det således vil være spørger som skal udøve den aktive virksomhed.

I SKM2016.15.SR fandt Skatterådet, at en virksomheds midler, uden at det blev anset for en hævning, kunne anbringes i andele i et investeringsselskab, der i stedet forestod udlånsaktiviteten. Det bemærkes, at det i SKATs begrundelse (spørgsmål 3) var lagt til grund, at der var tale om et investeringsselskab. Det vil sige, at SKAT ikke i afgørelsen forholdt sig til, om det konkrete selskab kunne anses for et investeringsselskab.

Det er Skattestyrelsen opfattelse, at SKM2016.15.SR ikke kan tages til udtryk for, at et selskab kan anses for et investeringsselskab, når selskabet selv foretager udlån, da det i det daværende SKATs besvarelse af spørgsmål 3 blev lagt til grund, at det konkrete selskab var et investeringsselskab. Det vil sige, at det daværende SKAT og Skatterådet ikke i den afgørelse tog positivt stilling til, at et selskabs egne udlån kan sidestilles med investering i værdipapirer efter aktieavancebeskatningslovens § 19.

I SKM2018.323.SR bestod aktiviteten af investering i andele af forskellige lån via peer-to-peer platforme, hvor låntagerne kunne være såvel fysiske som juridiske personer, der var hjemmehørende i et EU/EØS land. Skatterådet bekræftede, at spørger kunne anses for at være et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19. I den sag foretog selskabet ikke selv udlån til debitor.

Ved værdipapirer m.v. forstås navnlig aktier, investeringsbeviser, obligationer, andre pengefordringer (herunder pengeinstitutindeståender og kontanter) og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse.

Erhvervelse af fordringer, herunder ved udlån, kan derfor anses for investering i "værdipapirer".  Det er dog en forudsætning, at der ikke drives anden virksomhed.

Af forarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 19 fremgik bl.a. følgende:

"Selskabets virksomhed skal bestå i investering i værdipapirer m.v.

Ved investering forstås navnlig anskaffelse af værdipapirer, herunder erhvervelse af forkøbsrettigheder og køberettigheder, lån og udlån af værdipapirer, og optagelse af lån for at finansiere en anskaffelse.

Det anføres i forslaget til lovtekst, at et investeringsselskab omfatter: »Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v.« Heri ligger, at selskabet ikke må have anden virksomhed. (…) Et pengeinstitut, der både har masseindlån og masseudlån, og som samtidig investerer i værdipapirer, har en virksomhed, der går ud over at investere i værdipapirer. Det er heller ikke et investeringsselskab. Det samme gælder realkreditinstitutter m.v. og livsforsikrings- og skadesforsikringsselskaber, uanset hele deres formue er anbragt i værdipapirer. For afgørelsen af, om der foreligger et investeringsselskab, er det på den anden side uden betydning, om investeringerne sker med videresalg for øje eller ej, ligesom det er lige meget, om investeringerne kan karakteriseres som passiv kapitalanbringelse eller ej.

(…) "

Som det fremgår af forarbejderne, anses et selskab mv., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer mv. for et investeringsselskab. Heri ligger, at selskabet ikke må have anden virksomhed. Et pengeinstitut, der både har masseindlån og masseudlån, og som samtidig investerer i værdipapirer, har en virksomhed, der går ud over at investere i værdipapirer. Det er heller ikke et investeringsselskab. Det samme gælder realkreditinstitutter mv. og livsforsikrings- og skadesforsikringsselskaber, uanset at hele deres formue er anbragt i værdipapirer.

Det lægges, på baggrund af det oplyste, til grund ved besvarelsen, at det er spørger, som er forvaltningsselskab for det påtænkte selskab, og at det er spørger, som skal foretage det reelle arbejde i forbindelse med udlånene. Det vil sige, at det er spørger, som vurderer om der skal foretages udlån og på hvilke vilkår, således at det påtænkte investeringsselskab alene formelt beslutter, om udlånene skal foretages på de aftalte vilkår.

Det fremgår af forarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 19, at selskaber, der driver anden virksomhed end investeringsvirksomhed, ikke anses for at være et investeringsselskab.

Skattestyrelsen finder, at det påtænkte investeringsselskab ikke vil have anden virksomhed, og derfor er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, og at det påtænkte selskab derfor kan anse for et investeringsselskab.

Da der er tale om et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, kan aktierne indgå i virksomhedsordningen, idet investeringerne efter det oplyste ikke er båret af private interesser.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Virksomhedsskattelovens § 1

Stk. 1. Skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan anvende virksomhedsordningen efter reglerne i dette afsnit på indkomst fra virksomheden. Dette gælder dog ikke, hvis indkomst fra virksomheden er kapitalindkomst efter § 4, stk. 1, nr. 9 eller 11, i personskatteloven. Endvidere kan virksomhedsordningen ikke anvendes på konkursindkomst, jf. konkursskattelovens § 6.

Stk. 2. Aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, uforrentede obligationer og præmieobligationer kan ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver. Konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, andele i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, obligationer, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, samt aktier og investeringsbeviser m.v., når aktier og investeringsbeviser m.v. er udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, kan dog indgå i virksomhedsordningen.

Stk. 3. Aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, indgår ikke i den selvstændige erhvervsvirksomhed. Dog indgår i virksomheden den erhvervsmæssige del af en ejendom, hvor der foretages en fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den skattepligtige, og på den øvrige ejendom. Ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8, indgår i virksomheden med den del af ejendommen, der ikke tjener til bolig for ejere. Anskaffelsessummen for ombygning, forbedringer m.v. af den erhvervsmæssige del af sådanne ejendomme indgår ligeledes i virksomheden. Biler, telefoner, datakommunikationsforbindelser og computere med tilbehør, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat, kan indgå i virksomheden. Ved fastsættelse af værdien af privat benyttelse af aktiver, der indgår i virksomheden, finder ligningslovens § 16 tilsvarende anvendelse. For biler, der indgår i virksomheden og benyttes både erhvervsmæssigt og privat, finder ligningslovens § 9 C, stk. 7, tilsvarende anvendelse.

Virksomhedsskattelovens § 5

Overførsel af værdier fra virksomheden til den skattepligtige anses for foretaget i nedennævnte rækkefølge:

1. Kapitalafkast efter § 7, der vedrører det forudgående indkomstår, og som overføres til den skattepligtige inden fristen for indgivelse af selvangivelse.
2. Overskud efter fradrag af kapitalafkast (resterende overskud) efter § 10, stk. 1, der vedrører det forudgående indkomstår, og som overføres til den skattepligtige inden fristen for indgivelse af selvangivelse.
3. Overskud i det pågældende år:
   1. Kapitalafkast efter § 7, der overføres til den skattepligtige inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret.
   2. Overskud efter fradrag af kapitalafkast (resterende overskud) efter § 10, stk. 1.
4. Opsparet overskud
5. Indestående på indskudskonto

Stk. 2. Ved overførsel af værdier fra virksomheden til den skattepligtige ud over de i stk. 1 nævnte anvendes § 11.

Stk. 3. Beløb, der overføres fra virksomheden til den skattepligtige til dækning af virksomhedsskat, omfattes ikke af stk. 1.

Aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1 (fra 1. marts 2019)

Ved et investeringsselskab forstås:

1. (…)
2. Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. (…)

Forarbejder

Af forarbejderne tl lov nr. 407 fra 2005 (LF 98 af 24. februar 2005) fremgik bl.a. følgende:

Selskabets virksomhed skal bestå i investering i værdipapirer m.v.

Ved investering forstås navnlig anskaffelse af værdipapirer, herunder erhvervelse af forkøbsrettigheder og køberettigheder, lån og udlån af værdipapirer, og optagelse af lån for at finansiere en anskaffelse.

Det anføres i forslaget til lovtekst, at et investeringsselskab omfatter: »Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v.« Heri ligger, at selskabet ikke må have anden virksomhed. Et selskab, der både har investeringsvirksomhed og produktionsvirksomhed, er ikke et investeringsselskab. Et pengeinstitut, der både har masseindlån og masseudlån, og som samtidig investerer i værdipapirer, har en virksomhed, der går ud over at investere i værdipapirer. Det er heller ikke et investeringsselskab. Det samme gælder realkreditinstitutter m.v. og livsforsikrings- og skadesforsikringsselskaber, uanset hele deres formue er anbragt i værdipapirer. For afgørelsen af, om der foreligger et investeringsselskab, er det på den anden side uden betydning, om investeringerne sker med videresalg for øje eller ej, ligesom det er lige meget, om investeringerne kan karakteriseres som passiv kapitalanbringelse eller ej.

Definitionen skal ses i sammenhæng med, at det også kræves, at der er aftalt indløsningsret til indre værdi, jf. herom nedenfor.

Ved værdipapirer m.v. forstås navnlig: Aktier, investeringsbeviser, obligationer, andre pengefordringer (herunder pengeinstitutindeståender og kontanter) og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse

Finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven omfatter terminskontrakter, der enten ikke opfyldes ved levering, eller hvor afviklingstidspunktet ikke ligger inden for den afviklingsfrist, der er sædvanlig på området, samt aftaler om køberetter og salgsretter. Det gælder dog ikke aftaler over fast ejendom.

Finansielle kontrakter omfatter heller ikke sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed samt valutakontrakter indgået i forbindelse hermed, når kontrakterne ikke er noteret på børs, medmindre der indgås modgående kontrakter.

Finansielle kontrakter omfatter heller ikke aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed og andele af virksomhed, der kun kan opfyldes ved levering,

Praksis

SKM2019.243.LSR

Landsskatteretten fandt, at erhvervelse af de omhandlede konvertible obligationer skulle anses for en privat hævning i virksomhedsskattelovens § 5.

Landsskatteretten stadfæstede således det bindende svar. Følgende fremgår af afgørelsen:

"Som udgangspunkt kan konvertible obligationer indgå i virksomhedsordningen, jf. ordlyden af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2. Man må imidlertid se bestemmelsen i sammenhæng med lovens øvrige bestemmelser og formål, herunder at ikke erhvervsmæssige aktiver ikke kan medtages i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1, og bestemmelsens forarbejder. Såfremt et aktiv erhverves for virksomhedens midler, skal aktivet som udgangspunkt anskaffes som led i virksomhedens erhvervsmæssige drift. Opsparede midler i virksomhedsordningen til en foreløbig lav beskatning kan ikke anvendes til privat motiverede formål, uden at beløbet først hæves, jf. virksomhedsskattelovens § 5, hvorved der sker endelig beskatning af de opsparede midler.

SKAT har på den baggrund været berettiget til at foretage en vurdering af det konvertible gældsbrev i forhold til tilknytning til den erhvervsmæssige drift og omstændighederne angående udstedelsen, herunder om udlånet reelt er båret af private interesser."

SKM2018.323.SR

Spørger var et unoteret selskab, hvis aktivitet bestod af investering i andele af forskellige lån via peer-to-peer platforme, hvor låntagerne kunne være såvel fysiske som juridiske personer, der var hjemmehørende i et EU/EØS land.

Skatterådet bekræftede, at spørger kunne anses for at være et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19.

SKM2016.301.SR

Skatterådet bekræftede, at en fordring opfyldte betingelserne for at være en struktureret fordring. Skatterådet kunne dog ikke bekræfte, at fordringen, der var opstået ved salg af virksomhedsaktiver, kunne forblive i virksomhedsordningen, da sælgerfinansieringen ansås at være usædvanlig mellem ikke interesseforbundne parter, og dermed båret af spørgers private formueinteresser.  Det forhold, at fordringen skatteretligt ansås for en struktureret fordring omfattet af kursgevinstlovens regler herom, ændrede ikke herved, idet virksomhedsskattelovens særlige bestemmelse om investering i strukturerede obligationer, ikke ansås at omfatte fordringer som den i sagen omhandlede.

SKM2016.15.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at lån ydet mod pant i fast ejendom kunne indgå i virksomhedsordningen.

Virksomhedens midler ville dog, uden at det blev anset for en hævning, kunne anbringes i andele i et investeringsselskab, der i stedet forestod udlånsaktiviteten. Det bemærkes, at det i SKATs begrundelse (spørgsmål 3) var lagt til grund, at der var tale om et investeringsselskab. Det vil sige, at SKAT ikke i afgørelsen forholdt sig til, om det konkrete selskab kunne anses for et investeringsselskab. (Skattestyrelsens understregning)

Det blev desuden bekræftet, at et selskab kunne være omfattet af ABL § 19, selv om der var færre end 8 aktionærer i selskabet, hvis der i vedtægterne var en bestemmelse om, at aktionærerne havde ret til at blive indløst.

SKM2011.465.SR

Skatterådet bekræftede, at det spørgende selskab var et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19.

Da der var tale om et investeringsselskab, kunne aktierne i investeringsselskabet indgå i virksomhedsskatteordningen. Der blev herved henvist til virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2.

Den juridiske vejledning 2019-1 C.C.5.2.1 Skattemæssige fordele ved virksomhedsordningen

(…)

Højere skatteværdi af renteudgifter

Erhvervsdrivende kan opnå højere skatteværdi af rentefradrag på lån, der indgår i virksomhedsordningen. Det sker ved, at virksomhedens nettorenteudgifter trækkes fra ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst, dvs. i den personlige indkomst.

(…)

Udjævning af beskatningen af svingende indkomster

Erhvervsdrivende med svingende indkomster kan udjævne beskatningen over årene ved at benytte virksomhedsordningen. Det sker ved at lade hele eller en del af overskuddet blive stående i virksomheden mod betaling af en foreløbig virksomhedsskat, der for indkomståret 2016 og efterfølgende år udgør 22 pct.

På denne måde sker der en form for ligestilling mellem beskatningen af personligt drevne virksomheder og aktieselskaber mv.

Hvis det opsparede overskud i virksomhedsordningen overføres til privatøkonomien, skal beløbet inklusive den foreløbige virksomhedsskat, medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst.

Den foreløbige virksomhedsskat, der er betalt, og som hører til det hævede beløb, fratrækkes i slutskatten i det indkomstår, hvor det opsparede overskud bliver hævet.

(…)

Den juridiske vejledning 2019-1, C.C.5.2.2.4 Erhvervsmæssige aktiver

(…)

Resumé

Som hovedregel er det kun erhvervsmæssige aktiver, der kan indgå i virksomheden. Det er derfor nødvendigt at dele aktiverne op i en erhvervsmæssig og en privat del. Afsnittet indeholder eksempler på afgrænsningen mellem erhvervsmæssige og private aktiver.

Hovedregel

Når den selvstændigt erhvervsdrivende har valgt at bruge virksomhedsordningen for et indkomstår, skal reglerne anvendes for hele virksomheden i hele indkomståret. Se VSL § 2, stk. 2.

De erhvervsmæssige aktiver skal indgå i virksomhedsordningen. Som udgangspunkt er det ikke muligt at holde en del af de erhvervsmæssige aktiver uden for ordningen.

Den selvstændige kan vælge, om visse blandet benyttede aktiver skal indgå i virksomhedsordningen eller holdes uden for. Se VSL § 1, stk. 3.

De nærmere regler om blandet benyttede aktiver er omtalt i afsnit C.C.5.2.2.6 om blandet benyttede aktiver.

Bemærk

Private aktiver kan ikke indgå i virksomhedsordningen.

Se nærmere i afsnittet om aktiver, der ikke kan indgå i virksomhedsordningen, hvor der er eksempler på private aktiver.

(…)

Den juridiske vejledning 2019-1, C.D.1.1.2 Investeringsselskaber - ABL § 19

(…)

Hvilke danske selskaber omfattes af ABL § 19?

Begrebet selskab mv. omfatter alle selskaber, hvor afståelse af ejerandele er omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Definitionen på et investeringsselskab omfatter derfor ikke bare investeringsforeninger, men også fx SIKAV'er og aktieselskaber, hvis de øvrige betingelser er opfyldt.

(…)

Eksempler fra forarbejderne, som belyser bestemmelsen 

Hvad er værdipapirer? 

"Ved værdipapirer mv. forstås navnlig aktier, investeringsbeviser, obligationer, andre pengefordringer (herunder pengeinstitutindestående og kontanter) og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse.

Finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven omfatter terminskontrakter, der enten ikke opfyldes ved levering, eller hvor afviklingstidspunktet ikke ligger inden for den afviklingsfrist, der er sædvanlig på området, samt aftaler om køberetter og salgsretter. Det gælder dog ikke aftaler over fast ejendom.

Finansielle kontrakter omfatter heller ikke sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed samt valutakontrakter indgået i forbindelse hermed, når kontrakterne ikke er noteret på en børs, medmindre der indgås modgående kontrakter.

Finansielle kontrakter omfatter heller ikke aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed og andele af virksomhed, der kun kan opfyldes ved levering."

Denne forståelse af "værdipapirer" fremgår af L 98, fremsat den 24. februar 2005.

(…)