Parter

A

(v/Adv. Eline Ringgaard Kjeldsen)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/Adv. Fm. Elisabeth Lund)

Afsagt af Byretsdommer 

Betina Heldmann

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 6. marts 2015 vedrører prøvelse af afgørelse truffet af Landsskatteretten den 8. december 2014, herunder spørgsmålet om A skattepligt til Danmark i forbindelse med en fraflytningssituation i indkomstårene 2007-2008. Derudover vedrørende sagen spørgsmål genoptagelse, lempelse og periodisering.

A har nedlagt principal påstand om, at skatteansættelserne for indkomstårene 2007 og 2008 nedsættes med henholdsvis kr. 539.875 og kr. 1.674.709 kr., subsidiært at periodiseringen af A lønindkomst for indkomstårene 2007 og 2008 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT, og/ eller at Skatteministeriet skal anerkende, at A for indkomstårene 2007 og 2008 er berettiget til lempelse efter ligningslovens S 33 A, og at den beløbsmæssige opgørelse heraf hjemvises til SKAT.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Landsskatteretten traf den 8. december 2014 afgørelse i sags nr. 12-0253638. Følgende fremgår af afgørelsen:

"...

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Din opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
2007 Lønindkomst for 2007, som er udbetalt i 2007	69.825 kr.	0 kr.	69.825 kr.
Lønindkomst for 2007, som er udbetalt i 2008, men anses for retserhvervet i 2007	470.050 kr.	0 kr.	470.050 kr.
2008 Lønindkomst for 2007, som er udbetalt i 2008	580.050 kr.	0 kr.	580.050 kr.
Lønindkomst i 2008	1.094.659 kr.	0 kr.	1.094.659 kr.

Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem dig og Skatteankestyrelsens sagsbehandler, ligesom du har udtalt dig ved et møde med Landsskatteretten. 

Faktiske oplysninger 

Du har i perioden fra maj 2004 til november 2008 været administrerende direktør i G1 LtD. Selskabet, som du selv stiftede, drev en lavpris hurtigfærge mellem Y6-by i England og Boulogne i Frankrig. Du ejede, via selskaberne G2 A/S og G3 ApS, 35 % af G1 LtD. Du og din ægtefælle ejer G2 A/S 100 %.

Ved din ansættelse blev der ikke udarbejdet en ansættelseskontrakt, ligesom der ikke er blevet udstedt egentlige lønsedler. De første år havde virksomheden kontor og hovedsæde i Danmark. Kontoret lukkede i 2007, og administrationen blev flyttet til England.

Du har til SKAT forklaret, at du herefter tog ophold i Y6-by i England, og at G1 LtD. betalte alle dine udgifter i forbindelse med opholdet. Selskabet stillede bl.a. en hotellejlighed til rådighed for dig.

Transporten mellem Danmark og Y6-by foregik normalt i en bil, som var leaset af dit danske selskab G2 A/S. Du kørte til Frankrig og sejlede til Y6-by. Sommetider foregik transporten med fly. Udgifter til benzin, fly mv. blev betalt af G1 LtD.

I 2007 og 2008 solgte dit og din ægtefælles danske selskab, G2 A/S, konsulentydelser til G1 LtD. Du har forklaret, at din hustru i 2008 var ulønnet arbejdende bestyrelsesmedlem i G2 A/S. I årsrapporten 2007 for G2 A/S fremgår det, at direktionen i selskabet var dig, og at bestyrelsen bestod af din ægtefælle som formand og af dig og din datter som bestyrelsesmedlemmer.

G1 LtD, blev erklæret konkurs i november 2008. Du kan ikke fremskaffe dokumentation for selskabets udgifter vedrørende dit ophold i England, idet bilagsmaterialet befinder sig i kuratorernes arkiver.

Til sandsynliggørelse af, hvilke dage du i 2007 og 2008 har opholdt dig i henholdsvis udlandet og Danmark, har du indsendt nogle foreløbige ugeplaner udarbejdet af dig selv. De indsendte ugeplaner indeholder ingen nøjagtige mødesteder eller klokkeslæt.

Du har forklaret, at ugeplanerne kun indeholder de informationer, som var kendt mandag morgen i hver uge. Der kan således være kommet flere aftaler til, og nogle kan være blevet aflyst.

Det følger af et referat fra et bestyrelsesmøde i G1 LtD den 25. januar 2007, at du skulle have en samlet årsløn på 140.000 GBP efter skat. G1 LtD havde økonomiske problemer i de omhandlede indkomstår, og din løn blev derfor først udbetalt, når der var penge til det. Som følge heraf blev en stor del af din løn for 2007 først udbetalt i 2008.

Du og din ægtefælle købte den 8. april 1995 boligen beliggende Y1-adresse, Y2, og har siden den 15. maj 1995 været registreret i folkeregisteret på adressen.

SKATs afgørelse

Da du har bopæl i Danmark, er du fuld skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1. Du beskattes derfor af globalindkomsten efter statsskattelovens § 4.

Lønindkomst fra G1 LtD er ikke anset som lempelsesberettiget i skatteberegningen efter ligningslovens § 33 A, idet det ikke anses for dokumenteret eller sandsynliggjort, at du ikke har opholdt dig her i landet i mere end 42 dage indenfor enhver afsluttet 6-måneders periode.

De indsendte ugeplaner anses ikke for tilstrækkelig dokumentation for dit ophold i udlandet, idet de er udarbejdet af dig selv og ikke indeholder nøjagtige oplysninger om tidspunkter og mødesteder. Ugeplanerne viser ikke nøjagtigt, hvor du har opholdt dig. Det fremgår f.eks. ikke altid, om "officeday" er foregået i Danmark eller i Y6-by. Der er ifølge ugeplanerne en del rejser til bl.a. England, Holland, Frankrig, Norge, Finland, Belgien og Danmark. Det fremgår ikke, om disse rejser er foretaget fra Y3-by eller fra Y6-by. Rejserne er bl.a. foretaget for at skaffe kapital og investorer til G1 LtD.

De mange rejser skønnes endvidere at afkræfte din forklaring om, at det af hensyn til den daglige drift var nødvendigt, at du opholdt dig i Y6-by.

Du har ikke fremlagt samtalespecifikationer vedrørende telefonudgifter, benzinkvitteringer, kvitteringer for broafgifter eller lignende, der understøtter ugeplanerne. Herudover har det i indkomstårene 2004 til 2007 været muligt at udføre dine arbejdsopgaver fra Danmark.

Da den modtagne løn er nettolønsopgjort, er der ikke engelske skatter, som, efter creditprincippet, kan modregnes i den danske skat.

For så vidt angår opgørelsen af din løn har der ikke været fremlagt lønsedler. SKAT skønner derfor, at der pr. 30. juni 2007 blev erhvervet ret til 50 % af den modtagne løn. Den modtagne løn er opgjort på grundlag af indsætningerne i F1-bank og dine oplysninger. Der er endvidere henset til, at der den 25. januar 2007 er aftalt en samlet årsløn på 140.000 GBP efter skat.

Ekstraordinær genoptagelse

Der kan ske ekstraordinær ansættelse, når den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, eller hvis ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår, jf. § 27, stk. 1, nr. 5, og stk. 2.

Som følge af, at løn er skattepligtig efter statsskattelovens § 4, er det anset for mindst groft uagtsomt, at beløbene ikke er medregnet.

Du mener ikke, du har handlet "forsætlig" eller "groft uagtsomt". Du mener, du har handlet korrekt i forhold til både det danske og det engelske skattevæsen. Det kan hertil bemærkes, at du ikke ses at have handlet korrekt, idet du er fuld skattepligtig til Danmark og ikke har selvangivet din løn fra G1 LtD.

Da du har udenlandsk indkomst, er du ikke omfattet af den korte ligningsfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 5. pkt. Ændringen for 2008 kan derfor gennemføres efter de ordinære ansættelsesfrister i skatteforvaltningslovens 26, stk. 1.

Da forhøjelsen for indkomståret 2007 er helt tilsvarende forhold som forhøjelsen for 2008, kan skatteansættelsen for 2007 også forhøjes efter de ordinære ansættelsesfrister. Der henvises til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., og bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 § 1, stk. 1, nr. 4.

Ændringerne for 2007 og 2008 kan derfor gennemføres på grundlag af såvel de ordinære som de ekstraordinære ansættelsesfrister.

Din opfattelse

Du har principalt fremsat påstand om, at din skattepligtige indkomst for indkomstårene 2007 og 2008 skal nedsættes med henholdsvis 539.875 kr. og 1.674.709 kr.

Subsidiært har du gjort gældende, at du er berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A.

Til støtte for den principale påstand har du bl.a. gjort gældende, at du på vegne af G2 A/S i 2002 udviklede et hurtigfærgeprojekt på Den Engelske Kanal. Projektet er beskrevet i en dokumentarfilm udarbejdet af tv.

Du har siden 2004 og indtil november 2008 været administrerende direktør i G1 LtD og har i denne periode opholdt dig i England langt størstedelen af året, hvilket vil sige, at du har opholdt dig mindre end 48 dage inden for enhver 180 dages periode i Danmark. På trods heraf har du undladt at påklage skatteansættelserne for indkomstårene før 2007.

G1 LtD har gennem alle årene haft hovedkontor i Y6-by og på intet tidspunkt i Danmark. Selskabet har på intet tidspunkt haft medarbejdere ansat i en dansk afdeling af selskabet. G1 LtD har i en periode inden 2007 rekvireret ydelser i Danmark, der i alle tilfælde er faktureret til selskabet.

Da det imidlertid i 2007 blev nødvendigt at afvikle enhver form for erhvervsmæssig aktivitet i Danmark, og da kravene i England til din tilstedeværelse i det britiske færgerederi blev intensiveret bortfaldt din fulde skattepligt til Danmark i hvert fald fra indkomståret 2007.

Det bestrides, at du ikke har haft til hensigt at bosætte dig varigt i udlandet. Du har anvendt al din tid på at forestå driften af færgeruten mellem England og Frankrig. Det var ikke realistisk eller muligt at bo/leve i Danmark samtidig med udførelsen af dette arbejde. Det er i øvrigt heller ikke lovligt efter de gældende regler i Storbritannien. Heraf følger, at et stort aktivt selskab ikke må ledes fra udlandet, og det var naturligvis også et krav for selskabets aktionærer, der for størstedelens vedkommende var engelske.

Hvis finanskrisen ikke var opstået, var bopælen i Danmark utvivlsomt blevet endelig opgivet, og familien var flyttet til England. For fuldstændigheds skyld bemærkes, at dine aktiviteter i England startede i 2004, og at dit engagement i England har været stort set uændret siden da. Der er således ikke tale om en ny situation for indkomståret 2007, men da denne klagesag alene vedrører indkomstårene 2007 og 2008 koncentreres bemærkningerne til denne periode.

Du har for SKAT fremlagt dokumentation for ansættelsesforholdene i England og for afviklingen af alle erhvervsmæssige aktiviteter i Danmark. Til dokumentation for, at du har boet i Y6-by, har du fremlagt erklæring fra Y4 i England. Det fastholdes således, at du har haft fast bolig i England. Du har boet og opholdt dig i en lejlighed (hotellejlighed) i langt størstedelen af året. Forholdene omkring lejligheden og dens indretning er i øvrigt dokumenteret i tv udsendelsen. Også tv's nyheder har besøgt lejligheden og beskrevet virksomhedens drift i Y6-by. Du er den eneste, der har boet i hotellejligheden, siden den blev totalrenoveret, og indtil G1 LtD gik konkurs i november 2008.

Det bestrides, at du ikke har afholdt private omkostninger i England. Du har naturligvis selv afholdt rent private omkostninger. Omfanget heraf var dog begrænset, da din arbejdsuge ofte var på 7 dage.

SKATs bemærkning om “Han har ikke på nogen måde dokumenteret sit ophold i England" er helt urimelig. Du har bogstaveligt talt stået på kajen lige siden foråret 2004 og er ved adskillige lejligheder blevet portrætteret i dokumentarudsendelser og er blevet set på kajen af hundredvis af færgerutens kunder. Hertil kommer, at du har udarbejdet og afleveret ugerapporter til de engelske myndigheder, således som det er krævet i England for den ansvarlige ledelse af et færgeselskab. Hvorledes dette faktum kan anses for udokumenteret er en gåde.

Din ægtefælle har anvendt en dansk leaset bil som firmabil i et andet selskab og har betalt skat for den private anvendelse heraf. Det bestrides, at dette forhold har nogen som helst betydning for dine skattemæssige forhold.

Din stærkeste personlige og økonomiske forbindelser har under dit ophold i England utvivlsomt været England. Det har hele tiden været meningen, at familien skulle flytte til England, når det nødvendige grundlag var etableret, og indtil da har familien (især børnene) jævnligt opholdt sig hos dig i England.

Din indkomst kom udelukkende fra G1 LtD i England. Næsten alle dine private bekendtskaber er relateret til England, og alle begivenheder i form af middage, venne besøg, cafeture, sociale arrangementer m.v. er sket i England. Du har ikke, bortset fra en konfirmation i Danmark, haft gæster i Danmark og har ikke haft private besøg i Danmark. Dette underbygges af, at du har anvendt stort set al din tid i England som leder af en betydelig virksomhed under konstant mediebevågenhed og har selv sammen med ca. 100 andre aktionærer satset hele din formue herpå.

Den fremlagte dokumentation er som anført fuldt tilstrækkelig. SKAT konkluderer på besynderlig vis, at da det er “forholdsvis besværligt at komme til Y6-by", er det ikke nødvendigt for arbejdets udførelse, at du har opholdt dig stationært i Y6-by. Forholdet er imidlertid helt det modsatte, nemlig at du på dette grundlag er blevet i Y6-by, hvorfra der er kort afstand til datterselskabet og destinationen i Boulogne i Frankrig, hvor selskabet har en række medarbejdere placeret. Det er en umulig opgave at styre den virksomhed, som du har ledet, fra Danmark.

SKATs beskrivelse af forholdet mellem G2 A/S og G1 LtD er ikke korrekt. G2 A/S har ikke udført og faktureret konsulentarbejde til G1 LtD. G2 A/S var aktionær i G1 LtD og en række funktioner (især i 2004 og 2005) blev udført for G1 LtD for eksempel i form af et call-center, men denne omkostning blev blot viderefaktureret til G1 LtD., indtil selskabet kunne klare sig uden hjælp med praktisk arbejde fra aktionæren G2 A/S. Disse funktioner blev så snart det var muligt nedlagt i Danmark og flyttet til England. Du har aldrig deltaget i dette arbejde under dit ophold i England fra 2004 og har ikke udført arbejde i Danmark hverken for G2 A/S eller for andre i 2007 og 2008.

I henhold til de i England gældende regler for den ansvarlige ledelse af et færgeselskab har du udarbejdet og afleveret en ugerapport ved ugens start til myndighederne. Den har været fremlagt for SKAT og fremsendt til Skatteankestyrelsen. Den viser, at du har opholdt dig 40 dage i Danmark i 2007 og 25 dage 2008.

Da G1 LtD., er gået konkurs ultimo 2008, er det yderst vanskeligt om end umuligt at tilvejebringe yderligere materiale fra kurator i det engelske selskab.

Ved at sammenholde dine forhold med gældende praksis for skattepligt til Danmark, herunder SKATs afgørelse af 16. september 2010 vedrørende KS-sagen, er det åbenbart, at din tilknytning til Danmark har været mindre end KSs. Efter det foreliggende fører dette frem til, at du ikke har været fuldt skattepligtig til Danmark i 2007 og 2008.

SKAT har udover at anse dig for skattepligtig til Danmark arbitrært fastsat din indkomst mellem indkomstårene 2007 og 2008. Den korrekte lønindkomst i England udgjorde 1.160.000 kr. i 2007 og 1.094.659 kr. i 2008. G1 LtD., likviditetsmæssige situation har gjort, at der er sket en forskydning i tidspunktet for udbetalingen. Dette berettiger imidlertid ikke SKAT til at omfordele den dokumenterede aftalte løn i henholdsvis 2007 og 2008.

Ex tuto gøres det gældende, at SKAT er uberettiget til efter ligningsfristens udløb at foretage en ansættelse af din lønindkomst for 2007. Situationen er ikke omfattet af skatteforvaltningslovens regler om eliminering af fristen ved forsætlig eller groft uagtsomt forhold hos dig.

Landsskatterettens afgørelse Skattepligt

Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler personer, der har bopæl her i landet, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Da der er tale om en fraflytningssituation, er det dig, der skal dokumentere, at bopælen er blevet opgivet i forbindelse med dit ophold i udlandet, jf. TfS 2001.493.H (SKM2001.483.HR). Der gælder et bredt tilknytningskriterium i disse situationer, hvor der således også skal henses til din hensigt om ikke længere at bo i Danmark. Rådigheden over boligen indgår dog i bedømmelsen med betydelig vægt.

Det lægges til grund, at du i april 1995 købte bolig på adressen Y1-adresse, Y5-by, sammen med din ægtefælle, og at du siden maj 1995 har boet på adressen. I forbindelse med dit ophold i England blev din ægtefælle og dine børn boende på adressen, og boligen ses således ikke at være opgivet i de omhandlede indkomstår. Retten finder det endvidere ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at det har været din hensigt at ville fraflytte Danmark permanent. Der er henset til, at både den økonomiske tilknytning i form af dine selskaber, og den personlige tilknytning i form af din familie, har været stærkest til Danmark i alle årene.

Landsskatteretten anser dig således for at have været fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2007 og 2008. Da der ikke foreligger dokumentation for, at du i de omhandlede år har været skattepligtig til England, finder retten ikke, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien finder anvendelse.

Lempelse efter ligningslovens § 33 A

Har en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, under ophold uden for riget i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet end nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie el. lign. af en sammenlagt varighed på højst 42 dage erhvervet lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst, jf. ligningslovens § 33 A, stk. 1, 1. pkt.

Retten finder det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at du har opfyldt betingelserne i bestemmelsen. Landsskatteretten finder det således ikke muligt på det foreliggende grundlag at vurdere, hvorvidt du har opholdt dig her i riget i højest 42 dage inden for enhver afsluttet 6 måneders periode. Din lønindkomst kan derfor ikke anses for lempelsesberettiget i skatteberegningen efter ligningslovens § 33 A.

Ekstraordinær genoptagelse af 2007

Der kan ske ekstraordinær ansættelse, når den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det er rettens opfattelse, at det forhold, at du ikke har selvangivet de modtagne beløb fra G1 LtD., har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse af din indkomst på et urigtigt grundlag for indkomståret 2007. Den manglende selvangivelse anses for at være mindst groft uagtsom. Betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, anses således for opfyldte.

Periodisering af lønnen

Løn indkomstbeskattes på udbetalingstidspunktet. Har udbetaling ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at der er erhvervet ret til indkomsten, er beløbet skattepligtig på dette tidspunkt. Der henvises til Ligningsvejledningen 2008, afsnit A,B.1.1 og bek. nr. 1520 af 14. december 2006 § 19 (dagældende).

Retten lægger til grund, at du i indkomstårene 2007 og 2008 har haft en indkomst fra G1 LtD på 140.000 GBP efter skat pr. år, jf. referatet fra bestyrelsesmødet i G1 LtD., i 2007. Endvidere har du forklaret, at udbetalingen af lønnen er sket i takt med, at der har været midler til rådighed i selskabet. Desuden er der ikke fremlagt dokumentation i form af lønsedler eller lignende, der ville kunne dokumentere det faktiske udbetalingstidspunkt.

På dette grundlag finder retten ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over periodiseringen af beløbene. Du ses således ikke at have dokumenteret, at beløbene har været udbetalt anderledes end opgjort af SKAT.

Landsskatteretten stadfæster således SKATs afgørelse.

..."

Forklaringer

A har forklaret blandt andet, at han var administrativ direktør i G1 LtD. Det var en speciel tid. Der var ... ansatte, og selskabet forestod en meget omfattende transport af mennesker og biler. Han var også direktør i det franske selskab på den anden side af vandet. Han havde ansvaret for alt i virksomheden samt kontakten til revisorer og advokater i begge lande. Han sejlede med færgen hver dag og gav hånd til kunderne som pr. Det var hårdt arbejde, men det var afgørende for virksomheden, at alle kunder kendte direktøren.

I 2004 fik han et værelse på et hotel i Y6-by. Hotellet lå lige over for indsejlingen. Senere blev hotellet bygget om, og han fik et større og bedre værelse. Han var der rigtigt meget fra 2004. Han var næsten hele tiden i Y6-by fra 2004 til slutningen af 2008. Han var alene på besøg i Danmark i perioden.

Selskabet G2 A/S har han haft og drevet i mange år som en konsulentvirksomhed. Der er ikke lavet konsulentarbejde i selskabet, efter han begyndte at drive færgedrift. Selskabet arbejdede fra 2004 alene for det engelske selskab. Han udførte ikke arbejde i G2 A/S fra 2004. Fra 2005 flyttede mere og mere af virksomhedens drift til England. De sidste medarbejdere i Danmark blev opsagt sidst i 2006, og aktiviteten i selskabet stoppede og kontoret lukkede. CVR-nummeret blev ikke lukket. Kontoret skiftede adresse til Y7. Det engelske selskab kunne ikke blive ved med at betale sine regninger til det danske selskab, men G2 A/S blev ved med at betale selskabsskat af de fakturerede beløb. Der er derfor et stort skattemæssigt underskud i G2 A/S, og selskabet eksisterer stadig.

Der er tale om en klassisk iværksætterhistorie, hvor han havde udviklet hele konceptet til G4. G4 ønskede imidlertid ikke at fuldføre projektet, hvorefter han selv overtog projektet og blev rederiejer. Der var tale om hovsaløsningen, hvor alt ikke blev gennemtænkt. Filmen fra tv blev optaget i 2004. På det tidspunkt havde familien ikke talt om at flytte. De vidste ikke, hvordan det ville gå, og derfor talte de slet ikke om at flytte. Han skulle være i England og familien i Danmark. Det var planen. Familien havde sat en grænse på 1½ år, hvor de kunne leve på denne måde, derefter skulle de leve på en anden måde. I 2006 havde det engelske selskab et fantastisk år. Selskabet blev omfinancieret. Han og familien fik ejendomsmæglere til at kigge på huset i Y5-by i 2006. Familien ville flytte til England, når børnene var færdige med skolen i sommeren 2007, hvor børnene var henholdsvis 7 og 10. Huset skulle sættes til salg i foråret 2007. Der var ikke indgået en aftale med en ejendomsmægler. Baggrunden herfor var, at huset ville kunne sælges meget hurtigt og derfor først skulle udbydes i foråret 2007. De ville også gerne først finde et hus i England, ligesom han også kiggede på skoler i England.

Hans hustru, SA, var økonomidirektør i selskabet, men i England kom der nye regler, som betød, at der ikke måtte træffes afgørelser uden for England, og det var endnu en grund til, at hans kone også skulle flytte til England. Der var også nogle meget store investorer, som også blev bestyrelsesmedlemmer, som ikke ville have, at der sad en økonomidirektør i Danmark. Bestyrelsesmedlemmerne krævede i slutningen af 2009, at SA skulle flytte til England.

Han flyttede i maj 2007 selv nogle ting i en lastbil til England. Han havde sin datter med, og de kiggede på skoler. Han spurgte sine rådgivere, om han var skattepligtig til Danmark, når familien skulle flytte, og det sagde de, at han ikke var. Frem til 2007 havde han angivet indkomst til de danske skattemyndigheder.

I 2007 betalte han skat til England. Han fik et beløb udbetalt, og det engelske selskab, som han var direktør for, skulle så afregne skatten. Han flyttede ikke sin adresse, for det ville han vente med at gøre, til familien kom.

En almindelig arbejdsuge i Y6-by foregik sådan, at han stod meget tidligt op og var showman for publikum på de tidligere afgange. Han sejlede med og stod på broen. Resten af dagen sad han på kontoret i Y6-by og lavede administrationsarbejde som direktør. Når han var færdig med det, tog han igen med færgen. Han arbejdede hele tiden og lavede også tv som pr. Det var en oplevelse for livet. Han var tillige det engelske selskabs "designated person". Sikkerhedsniveauet og manualerne var meget omfattede. Der var nogle meget strenge lovkrav, og den administrerende direktør er ultimativt ansvarlig. Der skal være en designated person. Han var "designated person" - altså den øverste ansvarlige for skibet med objektivt ansvar. Han havde altså ikke videregivet sikkerhedsopgaven. De fleste rederier benytter en pensioneret kaptajn som designated person, men det var der ikke råd til i det engelske selskab, så derfor havde han ikke videredelegeret opgaven. Han skulle derfor hele tiden oplyse, hvor han var fysisk. Bilag 9 og 10 er ugesedler, som viser, hvor han på et givet tidspunkt var i 2007 og 2008. Hvis der ikke var udfyldt noget, var han på sit værelse eller på kontoret. Ugesedlerne blev afleveret til driftskontoret, så alle kunne se, hvor han var. Der er meget streng kontrol med, at disse regler overholdes, og der var uanmeldte kontrolbesøg, hvor bilagene blev gået igennem. Han var ansvarlig og kunne ifalde straf, hvis reglerne ikke blev overholdt.

I 2007 vendte verden og finanskrisen begyndte. Oliepriserne steg og passagertallene faldt. Det begyndte at se dårligt ud. På det tidspunkt, hvor de skulle have solgt huset, så det meget dårligt ud. Det var en stor økonomisk katastrofe. Det var kun mirakler, der gjorde, at selskabet kunne sejle videre ind i 2008. Investorerne trak sig, og der var ikke længere et krav om, at hans kone skulle flytte. Han holdt møde med R1 i England vedrørende konkursen, og det hele var galt. Han lukkede selskabet med en betalingsstandsning for ikke at ifalde ansvar.

I 2007 og 2008 var han ikke ret meget i Danmark. Dette fremgår også af bilag 13 og 14, som han har udarbejdet efter bilag 9 og 10. Han var i England næsten hele tiden, da det hele brændte på i disse to år. Familien var meget ofte hos ham i England. Han havde på det tidspunkt fået et meget stort familieværelse på hotellet. Han var 40 dage i Danmark i 2007 og 25 dage i Danmark i 2008. Han havde oplyst et højere antal dage til SKAT under den administrative sag. Det var nogle andre elementer, der var vigtige i den administrative sag, og derfor svarede han ikke nøjagtigt på lige dette spørgsmål. Han fremkom alene med et overslag. Han havde ikke sine ugesedler, da han besvarede spørgsmålene til SKAT. Han har udfyldt ugeplaner siden 2004. Ugeplanerne er helt retvisende.

Hans tilknytning til England består af, at hans allerbedste venner bor i England, og han har familie i England. Hans datter har efterfølgende læst i England, og den anden datter er nu bosiddende i England og arbejder der. Han flytter formentlig selv til England på mandag, og han regner ikke med at flytte hjem igen. Han har meget stærke forbindelser i England.

Fra 2004 til 2008 benyttede han en langtidslejet bil i England. De i Danmark leasede biler brugte han ikke, men G2 A/S kunne ikke komme ud af leasingkontrakterne, så derfor var der to leasede biler, mens han var i England. SKAT ville nok sige, at han havde rådighed over bilerne.

Den administrative skattesag udsprang af operation "Money Transfer", og han forstod ikke, at der var tale om en egentlig skattesag. Foreholdt bilag H og I, hvor SKAT beder om oplysninger for at kunne opgøre hans skat og skriver, at han er skattepligtig til Danmark, forklarede han, at han ikke havde forstået, at der var tale om en egentlig skattesag.

Foreholdt brev af 12. januar 2007, hvoraf det fremgår, at der var tab på driften i det engelske selskab 2006, forklarede han, at et nystartet selskab godt kan tabe penge, og at det faktisk gik godt samt, at tabet i 2006 var mindre end i de foregående år.

Han har ingen dokumentation for noget vedrørende kravet om, at hans kone skulle flytte til England, da han ikke har adgang til selskabets materiale efter konkursen.

Han flyttede ting til England i en lastbil i maj 2007. De ville sætte huset til salg på nogenlunde dette tidspunkt, men de gjorde det ikke. Han ville gerne have sine ting derover, da der også var ting fra det danske kontor, herunder kontorstole og computere, som han skulle bruge i England. Han havde også nogle små møbler og tøj med derover. Hotelværelset var møbleret.

R2 og R3 rådgav ham i 2006 om, at han ikke var skattepligtig til Danmark. Det var hans sædvanlige rådgivere. Han har også diskuteret disse regler og rådgivningen med SKAT. Grov uagtsomhed er en term, man bruger i SKAT. Han har ikke handlet groft uagtsomt. Der er ikke foregået noget strafbart. Han har ikke noget på skrift om rådgivningen fra R2 og R3, de talte bare om det mundtlig, og han vidste også selv en del om det fra sager i pressen.

Han modtog skriftlige vurderinger af huset i Y5-by fra G5 og G6 i Y5-by. Han har ikke kunne nå af fremlægge dokumentation herfor.

Flytteplanerne blev sat i bero i foråret 2007, fordi det engelske selskab på det tidspunkt lignede en dødssejler. Han flyttede alligevel nogle af sine egne ting derover på det tidspunkt.

Han har ikke adgang til det engelske selskabs bankkonti etc., så han har ikke kunne fremlægge dokumentation for køb af sine rejser til og fra Danmark i perioden, men ugesedlerne er helt præcise.

SA har forklaret blandt andet, at hun var økonomiansvarlig i G2 A/S. Hun lavede også konsulentopgaver ind i mellem. I 2004 var der enkelte konsulentopgaver, som hun kørte færdigt. Derefter stod G2 A/S i det engelske selskabs tjeneste. Hun styrede G1 LtDs økonomi som en konsulentopgave via G2 A/S. Flere og flere funktioner blev flyttet fra G2 A/S til selskabet i England, og i slutningen af 2006 var de klar til, at funktionen i Danmark skulle stoppe. Medarbejderne blev opsagt, og de sidste stoppede i 2007. De kunne ikke komme ud af lejekontrakten i Y5-by med det samme, så der var udgifter til leje.

I årsrapporten for 2007 og 2008 er der tale om viderefakturering af omkostninger for husleje etc. til G1 LtD. Der er ikke noget, som er løn eller konsulentydelser i de år.

I begyndelsen var det kun A, der var i England, og det var ikke på tale, at familien skulle flytte. De ville se, hvordan det hele fungerede. Hun kørte meget af det fra Danmark, men var også meget i England. På et tidspunkt var der nogle investorer, som stillede spørgsmålstegn ved, at økonomifunktionen skete fra Danmark. På et bestyrelsesmøde i slutningen af 2006 blev hun bedt om at gå uden for døren, da de store investorer ville drøfte noget med A. Hun forlod mødet, og A fik vredet armen om, således at hun enten skulle droppe jobbet som økonomidirektør eller være i England til daglig. De arbejdede derefter hen imod, at de alle sammen skulle flytte til England. Dette var også baseret på, at de ikke skulle blive ved med at undvære hinanden som familie. De begyndte på det tidspunkt at tale med børnene om at flytte. De talte også med ejendomsmæglere, og de begyndte at undersøge muligheder vedrørende ejendom og skoler i England.

Når skolen var slut i 2007, skulle de flytte til England. De første tegn på finanskrisen begyndte i foråret 2007. Oliepriserne steg. Økonomien blev yderligere presset, og de var igen i den situation, at det vigtigste hele tiden skulle klares, og flytningen trådte i baggrunden.

A var i Danmark et par dage om måneden i 2007 og 2008. Hun var også i England for at arbejde i perioden. A havde også ofte en af pigerne med derovre.

A arbejdede ikke for det danske selskab, når han var i Danmark i 2007 og 2008. Han arbejdede heller ikke for det danske selskab fra 2004 til 2007.

Han udførte heller ikke arbejde for det engelske selskab, når han var i Danmark. Han havde ikke sin pc med hjem og sendte ikke mails eller lignende, når han var hjemme, men måske ringede der en fra selskabet til ham. Formålet var at besøge familien, når han var hjemme.

SE har forklaret blandt andet, at hun husker, at hendes far var meget lidt i Danmark i 2007 og 2008. Det var mere familien, der var i England. For familien boede han i England. Familien var i England på månedlig basis. Hun havde en stor stak boarding pass, som hun samlede på. Det var meningen, at hun og familien skulle flytte til England. De var meget nervøse for skolerne og skoleformen, men de var også spændte. De fandt ikke en skole, og de var heller ikke ude og besøge skoler, men hendes far talte med sine medarbejdere om det. Hendes far talte også med sine medarbejdere om, hvor de kunne bo i England. Hendes moster boede i England, og hun forventede, at de skulle bo i nærheden af hende, men hun var ikke ude og se på boliger.

Når hendes far var i Danmark, var han sammen med familien. De lavede mange ting sammen, blandt andet så de fodbold. Det er svært at sige, om han arbejdede, når han var i Danmark, men en iværksætter arbejder jo altid, og han tænkte i hvert fald på arbejdet.

Parternes synspunkter 

A har under hovedforhandlingen uddybet anbringenderne i påstandsdokument af 26. september 2016, hvoraf fremgår blandt andet:

"...

Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det for det første gældende, at sagsøger ikke var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2007 og 2008. Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det for det andet gældende, at der ikke har været grundlag for genoptagelse af sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2007.

Såfremt retten måtte finde, at sagsøgers fulde skattepligt til Danmark ikke ophørte i indkomståret 2007, gøres det til støtte for den subsidiære påstand gældende, at sagsøger under alle omstændigheder var berettiget til lempelse efter bestemmelsen i ligningslovens § 33 A.

Til støtte for den mere subsidiære påstand gøres det overordnet gældende, at sagsøgers indkomst under alle omstændigheder skal periodiseres anderledes.

Jeg vil nedenfor uddybe disse anbringender.

Om skattepligt

Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det for det første gældende, at sagsøger ikke var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2007 og 2008, idet sagsøgers fulde skattepligt ophørte i forbindelse med hans fraflytning i januar 2007, hvor sagsøger samtidig tog permanent ophold i lejligheden i England.

Af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, fremgår følgende.

"Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler:

1) personer, der har bopæl her i landet,"

Af Den juridiske vejledning 2015-1, C,F.I. 2.3 Hvornår ophører skattepligten ved fraflytning? fremgår følgende:

"Rådighed over helårsbolig

Ved vurderingen af om skattepligten er ophævet i forbindelse med fraflytningen, tillægges det i praksis størst vægt, om skatteyderen har bevaret sin rådighed over en helårsbolig.

I de tilfælde, hvor skatteyderen efter fraflytningen fortsat har rådighed over en helårsbolig, er dette normalt en tilstrækkelig grund til at anse bopælen for opretholdt, medmindre skatteyderen har haft til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet. Se fx TfS 1991, 132 LSR.

Det er en betingelse for at anse bopælen bevaret, at personen under en eller anden form - helt eller delvis - har rådighed over en bolig her i landet.

Ægtefæller

Hvis en ægtefælle flytter til udlandet, uden at dette sker i forbindelse med en egentlig ophævelse af samlivet, anses den pågældende ægtefælle i skattemæssig henseende sædvanligvis for at have bevaret bopælen her, hvis den tilbageværende ægtefælle opretholder det fælles hjem.

Det gælder dog ikke, hvis den tilbageværende ægtefælle kun har udsat sin udrejse fra landet af særlige grunde, fx for at færdiggøre arbejde eller uddannelse. Hvis den anden ægtefælles forbliven her i landet har midlertidig karakter, og er det klart, at den første ægtefælle ved sin udrejse har til hensigt at blive bosiddende i et andet land, ophører skattepligten for denne ved udrejsen. Se TfS 1986, 299 ØLR. "

Fra praksis kan der henvises til Landsskatterettens kendelse offentliggjort i TfS 1998 652 LSR, hvor en skatteyders fulde skattepligt ophørte ved udrejsen til Schweiz, idet han, uanset boligen kun var udlejet for en periode på 2 år, ansås for at have opgivet bopælen fra dette tidspunkt. Der blev bl.a. henset til, at han havde fået en tidsubegrænset stilling, og at hans familie i umiddelbar tilknytning var flyttet til hans nye bolig i Schweiz. Det fremgik af lejekontrakten, at lejer havde forkøbsret til boligen.

Fra praksis kan der henvises til Østre Landsrets dom offentliggjort i TfS 1986, 299 ØLR, hvor en skatteyder i 1980 flyttede til Schweiz, hvor han tiltrådte en tidsubegrænset fuldtidsstilling hos en schweizisk arbejdsgiver og lejede en lejlighed. Han fik tilsagn om opholdstilladelse i Schweiz for ægtefælle og 2 børn, men familien blev af uddannelsesmæssige grunde boende i ægtefællernes villa i Danmark. Da bevarelsen af boligen i Danmark skyldtes særlige forhold af midlertidig art, og da de yderligere foreliggende tilknytningsmomenter til Danmark var af underordnet betydning, fandtes bopælen i Danmark at være opgivet ved udrejsen til Schweiz, og den fulde skattepligt var derfor ophørt i 1980.

Fra praksis kan der desuden henvises til Landsskatterettens kendelse offentliggjort i SKM2011.815.LSR, hvor skatteyderen den 3. januar 2009 udrejste til Tyskland. Skatteyderens ægtefælle og ægteparrets datter blev boende i deres ejendom i Danmark indtil den 1. august 2009. Landsskatteretten fandt imidlertid, at det måtte anses for godtgjort, at skatteyderen i forbindelse med udrejsen til Tyskland den 3. januar 2009 havde til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet.

Der blev lagt vægt på, at skatteyderen den 3. januar 2009 flyttede til Tyskland for at tiltræde en tidsubegrænset stilling hos en tysk arbejdsgiver, og at hans faste arbejde har nødvendiggjort hans løbende tilstedeværelse i Tyskland.

Der blev endvidere lagt vægt på, at bevarelse af en bolig i Danmark og ægtefælles ophold i Danmark efter skatteyderens udrejse skyldtes forhold af midlertidig karakter. Skatteyderens ægtefælle og ægteparrets datter blev boende i ejendommen i Danmark, indtil datteren havde færdiggjort 1. gymnasieklasse. Ejendommen blev herefter sat til salg den 7. juli 2009, og skatteyderen og hans ægtefælle købte med overtagelsesdag den 9. juli 2009 en ejerlejlighed i Tyskland. Skatteyderens ægtefælle og ægteparrets datter meldte den 1. august 2009 fraflytning til Tyskland, hvor moderen og datteren sammen med skatteyderen flyttede ind i ejerlejligheden i Tyskland, og hvor det meste indbo blev flyttet fra ejendommen i Danmark til ejerlejligheden i Tyskland.

Der blev endvidere lagt vægt på, at skatteyderen og hans ægtefælle fortsat var bosiddende i Tyskland, og at skatteyderen havde været fuldt skattepligtig til Tyskland efter reglerne for derboende personer.

Landsskatteretten fandt derfor, at skatteyderens fulde skattepligt til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, ophørte den 3. januar 2009 i forbindelse med fraflytning til Tyskland.

Fra praksis kan der dernæst henvises til Østre Landsrets dom offentliggjort i SKM2013.394.ØLR, hvor skatteyderen flyttede til Spanien på et tidspunkt, hvor hans ægtefælle forblev i Danmark i et hus ejet af hende. Ægtefællens forbliven i Danmark skyldtes bl.a., at parrets datter var afgået ved døden efter kort tids sygdom og havde efterladt sig tre børn i alderen 1-5 år. Ægtefællen blev i Danmark for i en periode at tage sig af disse børnebørn. Landsretten fandt efter en samlet konkret vurdering, at ægtefællens fortsatte ophold i Danmark skyldtes særlige forhold af midlertidig karakter. På dette grundlag, og da skatteyderens øvrige tilknytningspunkter til Danmark fandtes af underordnet betydning, havde skatteyderen ikke bevaret bopæl i Danmark efter udrejsen til Spanien i oktober 2007.

Fra praksis kan der endvidere henvises til Skatterådets bindende svar offentliggjort i SKM2014.555.SR. Begrundelsen for besvarelsen af spørgsmål 2 er særligt interessant.

Spørgsmål 2 har følgende formulering:

"Kan spørgers fulde skattepligt anses for ophørt, når denne fraflytter Danmark, hvis dennes ægtefælles bopæl anses for bevaret og hendes skattepligt derfor først ophører juni 2015. Det forudsættes at betingelsen om opholdets karakter, som oplistet under pkt. 1, er overholdt?"

Begrundelsen for at indstille spørgsmål 2 besvaret med et "ja", der i øvrigt blev tiltrådt af Skatterådet, var følgende:

"Som det fremgår af sagens oplysninger har ægtefællen umiddelbart ikke bopæl i Danmark efter spørgers fraflytning. Hvis det imidlertid viser sig, at ægtefællen efter spørgers fraflytning bevarer sin fulde skattepligt til Danmark indtil juni 2015 ses dette ikke at have indflydelse på spørgers ophør af skattepligt i 2014.

Hvis en ægtefælle flytter til udlandet, uden at dette sker i forbindelse med en egentlig ophævelse af samlivet, anses den pågældende ægtefælle i skattemæssig henseende sædvanligvis for at have bevaret bopælen her, hvis den tilbageværende ægtefælle opretholder det fælles hjem.

Det gælder dog ikke, hvis den tilbageværende ægtefælle kun har udsat sin udrejse fra landet af særlige grunde, fx for at færdiggøre arbejde eller uddannelse. Hvis den anden ægtefælles forbliven her i landet har midlertidig karakter, og er det klart, at den første ægtefælle ved sin udrejse har til hensigt at blive bosiddende i et andet land, ophører skattepligten for denne ved udrejsen. "

Det bestrides ikke, at der er tale om fraflyttersituation. Det bestrides heller ikke, at sagsøger efter sin fraflytning fortsat ejede Ejendommen.

Når skatteyder fortsat har rådighed over en bolig i Danmark, er udgangspunktet efter praksis, at den fulde skattepligt bevares. En væsentlig undtagelse hertil er, hvis skatteyderen har haft til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet.

Det gøres i forlængelse heraf gældende, at sagsøger ved flytningen til England havde til hensigt at bosætte sig i England.

Sagsøger tilkendegav således over for omverdenen, herunder medarbejderne i Selskabet, at han flyttede til England, da han var nødsaget til at være fysisk til stede for at drive selskabet.

Kort efter han tog ophold i England, flyttede han sine personlige ejendele i en stor varevogn.

Sagsøgers hustru og børn blev boende i Danmark, efter at sagsøger flyttede til England. Det var dog planen, at sagsøgers hustru og børn skulle flytte til England. Grundet et enormt arbejdspres og senere Selskabets konkurs, blev flytningen dog aldrig til noget. Sagsøgers ægtefælle og børn havde alene udskudt deres udrejse.

At sagsøger havde til hensigt at bosætte sig i England understøttes bl.a. af, at han var "permanent resident" på Y4, jfr. bilag 8.

At sagsøger rent faktisk også levede op til disse hensigter om at bosætte sig i England understøttes af sagsøgers ugesedler, der er fremlagt som bilag 9 og 10. På ugesedlerne er der påført navne på de personer, som sagsøger har holdt møde med.

Som bilag 13 og 14 er fremlagt oversigter over dage, hvor sagsøger har opholdt sig i Danmark i 2007 og 2008. Som det fremgår, har sagsøger i de omhandlede indkomstår opholdt sig i Danmark i meget begrænset omfang.

Det gøres derfor sammenfattende gældende, at sagsøgers fulde skattepligt til Danmark ophørte i forbindelse med sagsøgers flytning til England i januar 2007.

Om ekstraordinær genoptagelse

Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det for det andet gældende, at der ikke har været grundlag for genoptagelse af sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2007.

Adgangen til at foretage en ordinær skatteansættelse er reguleret i bestemmelsen i skatteforvaltningslovens 5 26, hvoraf følgende fremgår:

"...

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i 5 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.

..."

For så vidt angår indkomståret 2007, udløb fristen for ordinær ansættelse den 1. maj 2011. SKAT fremsendte som bekendt forslag til afgørelse den 19. april 2012.

I nærværende sag har SKAT foretaget forhøjelsen af sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2007 under henvisning til skatteforvaltningslovens S 27, stk. 1, nr. 5, hvoraf følgende fremgår:

"Uanset fristerne i 5 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag

Skatteforvaltningsloven indeholder ikke nogen nærmere definition på, hvad der skal til for, at en skatteyder eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Reglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er en direkte videreførelse af en tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5. Den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens S 35, stk. 1, nr. 5 blev indført ved lov nr. 410 af 2. juni 2003 (L 175 2002/2003), hvor man nærmere tog stilling til, hvorledes vurderingen af, om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt, skal foretages fra myndighedernes side. Der henvises til § 1 i lovforslaget, som vedrører den senere bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5, hvoraf bl.a. fremgår følgende:

"Forslaget til § 35, stk. 1, nr. 5, er en videreførelse af den gældende 5 35, stk. 1, nr. 6, i skattestyrelsesloven. Bestemmelsen indebærer, at myndighedernes ansættelsesfrist efter 5 34, stk. 1, suspenderes, såfremt den skattepligtige eller dennes repræsentant forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at en skatteansættelse er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Bestemmelsen finder alene anvendelse i forbindelse med ansættelser, der foretages på myndighedernes initiativ. Fristen for den skattepligtiges anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen suspenderes derimod ikke efter bestemmelsen.

Vurderingen af, om der foreligger grov uagtsomhed eller forsæt efter den foresßede bestemmelse, er identisk med vurderingen i forhold til de tilsvarende begreber i skattekontrolloven. Bestemmelsen finder således kun anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger et strafbart forhold, jf. skattekontrollovens afsnit III. Bestemmelsens anvendelse er imidlertid ikke betinget af, at der gøres et strafansvar gældende mod den skattepligtige. Uanset at der således ikke er rejst en straffesag, eller der eventuelt er sket frifindelse i denne, kan bestemmelsen således finde anvendelse, idet baggrunden for udfaldet i straffesagen kan bero på straffesagens særlige karakter herunder eksempelvis andre krav til bevisets styrke end i den civile skattesag. "

Vurderingen af, hvornår der er handlet groft uagtsomt eller forsætligt, er således identisk med vurderingen i forhold til de tilsvarende begreber i skattekontrollovens afsnit III.

Af SKATs Den juridiske vejledning 2015-1, afsnit A,A.8.2.3.7 Ændringer som følge af forsætlig/groft uagtsom selvangivelse fremgår bl.a. følgende:

"Forholdet mellem ekstraordinær forhøjelse og straf

Efter forarbejderne til SFL 5 27, stk. 1, nr. 5, er begreberne forsæt og grov uagtsomhed identiske med de tilsvarende begreber i skattekontrollovens afsnit 3. Dvs. at anvendelse af bestemmelsen i SFL 5 27, stk. 1, nr. 5, forudsætter, at der foreligger et strafbart forhold. Uanset dette er anvendelsen af SFL 5 27, stk. 1, nr. 5, ikke betinget af, at der gøres strafansvar gældende, eller at en gennemført straffeansvarssag resulterer i en fastsættelse af straf. Begrundelsen herfor er, at frifindelse i straffesagen kan hænge sammen med en straffesags særlige karakter, fx at der gælder andre krav til bevisets styrke end i skatteansættelsessagen. "

Det gøres gældende, at den af SKAT foretagne forhøjelse er ugyldig, idet betingelsen i skatteforvaltningslovens S 27. stk. 1, nr. 5 ikke er opfyldt.

Det gøres således sammenfattende gældende, at der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2007 efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens S 27, stk. 1, nr. 5.

Om lempelse

Såfremt retten måtte finde, at sagsøgers fulde skattepligt til Danmark ikke ophørte i indkomståret 2007, gøres det til støtte for den subsidiære påstand gældende, at sagsøger under alle omstændigheder var berettiget til lempelse efter bestemmelsen i ligningslovens § 33 A.

Af ligningslovens S 33 A, stk. 1 fremgår følgende:

"...

Har en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, under ophold uden for riget i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet end nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie el.lign. af en sammenlagt varighed på højst 42 dage erhvervet lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder PS den udenlandske indkomst. Nedsættelsen omfatter ikke den del af lønindkomsten, der kan henføres til arbejde her i landet. Ved opgørelsen af den nævnte 6-månedersperiode anses ophold om bord PS et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, jf., lov om beskatning af søfolk, for at være ophold uden for riget. Ophører skattepligten efter kildeskattelovens § 1 inden udløbet af 6-månedersperioden, finder reglerne i denne bestemmelse tilsvarende anvendelse på lønindkomst erhvervet i den periode, hvor skattepligten bestod, såfremt betingelserne i 1. pkt. i øvrigt er opfyldt.

..."

Af Den juridiske vejledning 2015-1, afsnit C,F.4.2.1 Skattelempelse efter LL § 33 A, stk. 1 fremgår bl.a. følgende:

"En person, der er fuldt skattepligtig efter KSL 5 1, kan få nedsat skatten af lønindkomst efter LL 5 33 A, stk. 1, når

en personen opholder sig uden for riget i mindst 6 måneder opholdet ikke afbrydes af ophold her i riget af en sammenlagt varighed på højst 42 dage inden for enhver 6-måneders periode, når opholdene har karakter af

• nødvendigt arbejde - her i riget - med direkte forbindelse til udlandsopholdet ferie eller lignende og lønindkomsten er erhvervet ved personligt arbejde tjenesteforhold.

Den samlede danske indkomstskat skal sættes ned med den skat, der forholdsmæssigt falder på den lønindkomst, der skattelempes efter LL 5 33 A, stk. 1.

Nedsættelsen omfatter ikke den del af lønindkomsten, der kan henføres til nødvendigt arbejde her i landet."

Det gøres i forlængelse heraf gældende, at sagsøger har opholdt sig i England, dvs. uden for Danmark, i mindst 6 måneder.

Det gøres videre gældende, at sagsøger ikke har opholdt sig i Danmark i 42 dage inden for enhver afsluttet 6-månedersperiode i indkomstårene 2007 og 2008.

De ophold, sagsøger har haft i Danmark, i indkomstårene 2007 og 2008 har alene haft karakter af ferie. Der kan henvises til bilag 13 og 14, hvoraf det fremgår i hvilket omfang sagsøger opholdt sig i Danmark i de omhandlede indkomstår.

Når disse opgørelser sammenholdes med ugesedlerne, der er fremlagt som bilag 9 og 10 er det helt evident, at sagsøger opfylder betingelserne for lempelse efter ligningslovens § 33 A.

Det gøres derfor sammenfattende gældende, at sagsøger var berettiget til lempelse efter bestemmelsen i ligningslovens § 33 A."

Skatteministeriet har under hovedforhandlingen uddybet anbringenderne i påstandsdokument af 26. september 2016, hvoraf fremgår blandt andet:

"Sagen handler i første række om, hvorvidt A er fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2007-2008. I anden række vedrører sagen spørgsmålet om, hvorvidt skattemyndighederne kunne genoptage sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2007 i medfør af skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. I tredje række er det omtvistet, hvorvidt A er berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33A i de pågældende indkomstår. Endelig vedrører sagen i fjerde række spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn over periodiseringen af A' lønindkomst for 2007 og 2008.

1. SKATTEPLIGT

Det følger af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at personer med bopæl her i landet er skattepligtige til Danmark.

Det er ubestridt, at A i hvert fald indtil 2007 havde bopæl i Danmark og var fuldt skattepligtig til Danmark, og at han før, under og efter indkomstårene 2007 og 2008 havde rådighed over en helårsbolig i Danmark.

Det er A, der bærer bevisbyrden for, at han i indkomstårene 2007 og 2008 opgav sin hidtidige bopæl i Danmark, og dermed sin fulde skattepligt, jf. f.eks. UfR 2001.1854 H (SKM2001.483.HR). Denne bevisbyrde er ikke løftet. A var som følge heraf fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2007 og 2008, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

I retspraksis om fraflytning tillægges det ved vurderingen af bopælskriteriet i kildeskattelovens § 1, afgørende betydning, hvorvidt skatteyderen har bevaret en rådighed over en helårsbolig, jf. f.eks. UfR 1992.687 H og UfR 2001.1854 H (SKM2001.483.HR). Hvis skatteyderen fortsat har rådighed over en helårsbolig i Danmark, er det normalt tilstrækkelig grund til at fastslå, at bopæl ikke er opgivet.

Det må således navnlig lægges vægt på, at A i 2007 og 2008 ikke opgav rådigheden over ejendommen Y1-adresse, Y5-by, hvor også hans hustru og børn vedblev med at bo, efter han angiveligt fraflyttede Danmark. A kunne således ubestridt frit benytte boligen i Y5-by under sit ophold i Danmark.

Allerede som følge heraf må der være en bevismæssig formodning for, at A fortsat også i 2007 og 2008 var fuldt skattepligtig til Danmark, og at hans skattepligt således ikke ophørte.

Denne formodning bestyrkes af, at A ikke har oplyst de danske myndigheder om, at han ønskede at fraflytte Danmark, jf. herved SKM2007.375.VLR. Han har således ikke meddelt folkeregisteret, at han skulle have fraflyttet landet, hvilket han var forpligtet til, jf. § 24, stk. 1, i CPR-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013. A har med andre ord siden 1995, herunder i perioden 2007-2008, været registreret med adresse på Y1-adresse, Y5-by (bilag N). Han ses heller ikke at have udfyldt SKATs blanket 04.029 vedrørende oplysninger om bopælsforhold og herigennem at have meddelt SKAT, at han i skattemæssig henseende agtede at opgive sin bopæl.

Endvidere bestyrkes formodningen af, at A efter det oplyste heller ikke på noget tidspunkt har oplyst de engelske skattemyndigheder om, at han tog bopæl i England - endsige anså sig som skattepligtig til England, jf. herved SKM2012.459.VLR.

Også A' familiemæssige tilknytning til Danmark forblev uforandret i 2007 og 2008, idet sagsøgerens ægtefælle og børn fortsatte med at bo i Danmark i familiens hus i Y5-by, hvilket tillige bestyrker, at han er fuldt skattepligtig til Danmark.

Der er heller intet, der tyder på, at det var meningen, at familien skulle flytte til England, jf. herved også udtalelserne til tv (bilag M, f.eks. minuttal 16.30 - 16.45). Det kan jo også konstateres, at familien aldrig forlod Danmark. Det er således udokumenteret, at der på noget tidspunkt var planer om, at huset skulle sælges og/eller udlejes uopsigeligt i mere end 2 år, hvilket også bekræftes af, at børnene fortsatte deres skolegang i Danmark. Heller ikke familiens forbrugsmønster, herunder navnlig for så vidt angår indkøb mv., ændrede sig i perioden (bilag E-G).

Det må endvidere lægges til grund, at familiens bohave i hele perioden blev på adressen Y1-adresse, Y5-by. Det bestrides derfor, at A flyttede sine "personlige ejendele", møbler m.v. med til England. Bilag 6 og bilag 7 udgør ikke dokumentation for, at han har foretaget (hel eller delvis) flytning af sit indbo.

Når der ydermere henses til størrelsen af det værelse, som fremgår af tv-udsendelsen (bilag M, minuttal 8.58 f.), hvor A angiveligt skulle have haft bopæl siden opstarten i 2005 af G1 LtD, herunder også i perioden 2007 - 2008, jf. herved bilag 8, bestyrker dette også, at han ikke foretog flytning af "personlige ejendele", møbler mv. Det ville da også være udtryk for en usædvanlig adfærd, hvis han skulle have medbragt (en større mængde) privat indbo i forbindelse med sit ophold på Y4, der er et hotel (bilag O).

Hertil kommer, at der er tvivl vedrørende omfanget af A' ophold i Danmark, der ikke er dokumenteret nærmere. Ugesedlerne (bilag 9-10) og opgørelserne (bilag 13-14) udgør ikke dokumentation for opholdssted i perioden.

Ugesedlerne og opgørelserne er således udarbejdet af A selv, og det fremgår ikke klart, hvor han skulle have opholdt sig, ligesom det ikke fremgår hvilken tidsmæssig periode, han har opholdt sig det pågældende sted, der er angivet i ugesedlerne. Ugesedlerne og opgørelserne er heller ikke underbygget af noget objektivt - herunder eksempelvis udskrift af kalderen, bekræftede aftaler, skriftlige mødereferater eller lignende.

Endvidere har A under den administrative behandling oplyst, at han har opholdt sig i Danmark i et større antal dage end det, som nu fremgår af oversigterne i bilag 13 og bilag 14. Han oplyste således til SKAT, at han opholdt sig i Danmark i henholdsvis "60-70 dage" og "70-75 dage" i henholdsvis 2007 og 2008 (bilag 1, s. 4).

A har endvidere anført, at ugesedlerne blev udarbejdet, fordi han, som "designated person" i et selskab, der transporterede passagerer til havs, altid skulle kunne redegøre for, hvor han opholdt sig. Der er ikke fremlagt nogen dokumentation for, at A var udpeget som "designated person", eller at der i øvrigt gjaldt en sådan forpligtelse, som hævdet af ham, hvorfor disse oplysninger bestrides.

Der foreligger heller ikke dokumentation for, at ugesedlerne mv. faktisk blev indrapporteret til de engelske myndigheder, og A har heller ikke dokumenteret, at han udarbejdede sådanne ugesedler forud for 2007.

Baseret på A' egne oplysninger (bilag M, minuttal 9.36-9.50), må det i hvert fald lægges til grund, at han så ofte, som det var ham muligt, vendte tilbage til familien i Danmark. Selv hvis ugesedlerne mv. kunne lægges til grund, viser dette hans overvejende tilknytning til Danmark. Også dette forhold bekræfter, at han ikke havde opgivet sin bopæl og dermed den fulde skattepligt, jf. herved TfS 1994,232 VLR.

A har endvidere bevaret en væsentlig erhvervsmæssig og økonomisk tilknytning til Danmark igennem hele perioden. Han har således sammen med sin ægtefælle stiftet, ejet og drevet virksomheden G2 A/S, som via anparterne i G3 ApS, ejede 35 pct. af kapitalandelene i G1 LtD. (bilag P, s. 12). Dele af finansieringen af G1 LtD kom således også fra Danmark (bilag M).

Endvidere har både G2 A/S og G3 ApS i perioden været registreret med adresse i Danmark (bilag Q-R), herunder på adressen Y1-adresse, Y5-by. G2 A/S har også i såvel 2007 som 2008 haft indtjening ved salg af konsulentydelser til G1 LtD Limited (bilag S, s. 19, og bilag T, s. 20).

Ydermere har A efter det oplyste ikke haft bankkonti i andre lande end Danmark, ligesom han i både 2007 og 2008 har haft dansk indregistreret bil (bilag U-V).

Disse forhold fører også samlet til, at A fulde skattepligt til Danmark ikke er ophørt, og at hans "centrum for livsinteresser" samlet er i Danmark.

A er således fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, hvorfor der skal betales skat af hans lønindkomst mv. her til landet, jf. herved globalindkomstprincippet i statsskattelovens § 4. Han har ikke betalt skat mv. til England, og A har heller ikke påberåbt sig dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien, hvorfor Danmark under alle omstændigheder har beskatningskompetencen.

A har ikke heroverfor godtgjort at have nogen fast tilknytning til et andet land end Danmark, herunder til England/Storbritannien, eller at han havde til hensigt at bosætte sig i England. Som anført er det endvidere udokumenteret, at det var "planen" at As' ægtefælle og børn skulle flytte til England, og at deres afrejse alene skulle være blevet "udskudt".

Det er i øvrigt heller ikke nogen nærmere begrundelse for, hvorfor A, som efter det oplyste jo tidligere havde været i stand til at styre virksomheden i G1 LtD fra opstarten af virksomheden i 2005 fra Danmark, fra 2007-2008 pludselig skulle være fast tilstede hele tiden i Y6-by, England. Som det også fremgår af tv's udsendelse (bilag M), udførte A jo ingen egentlig funktion i forbindelse med sejladsen.

Den praksis, som A har påberåbt, er, også af denne årsag, ikke sammenlignelig med nærværende sag. Der foreligger således ikke i denne sag nogen særlig begrundelse for, at hans ægtefælle og børn vedblev med at bo i Danmark, jf. herved også SKM2007.375.VLR.

Det fremgår i øvrigt af de regnskaber, som G1 LtD., afgav til de engelske myndigheder i 2007-2008, at A, som var registreret som direktør i selskabet, havde "usual residential adress" i Danmark på adressen Y1-adresse, Y5-by (bilag X, s. 3 og bilag Y, 4).

Den boligmulighed, A angiveligt har haft til rådighed på Y4 (bilag 8), understøtter også, at det ikke var hans hensigt at opholde sig permanent - endsige det meste af tiden - i England. Det fremgår således af bilag M og bilag O, at der ikke - som anført af A - var tale om en "lejlighed", men derimod et ganske almindeligt, mindre hotelværelse. I forlængelse heraf bestrides det, at A skulle have været "permanent resident" på hotellet.

Det må vel også formodes, at hvis A havde haft til hensigt at bosætte sig permanent i England, ville han have valgt en anden og mere permanent løsning end et hotelværelse, jf. herved UfR 1988.868/2H.

2. EKSTRAORDINÆR GENOPTAGELSE (INDKOMSTÅRET 2007)

Ved afgørelsen af 28. august 2012 (bilag 2) forhøjede skattemyndighederne A' skatteansættelse for indkomstårene 2007 og 2008. Der er enighed om, at ansættelsen for indkomståret 2008 er foretaget inden for de ordinære frister i skatteforvaltningslovens § 26, ligesom der er enighed om, at ansættelsen for indkomståret 2007 er foretaget efter udløbet af de ordinære frister.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at en ansættelse kan foretages efter udløbet af de ordinære ansættelsesfrister, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

A havde som fuldt skattepligtig til Danmark pligt til at selvangive alle sine indtægter i indkomstårene 2007-2008, jf. skattekontrollovens § 1. Det følger derudover af statsskattelovens § 4, at som "skattepligtig indkomst betragtes [...] den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke [...]".

Imidlertid har A ikke ved indgivelse af sin selvangivelse - eller på anden måde - gjort de danske skattemyndigheder opmærksomme på de betydelige beløb, som han modtog fra udlandet via G1 LtD. Han har end ikke meddelt de danske skattemyndigheder, eller kommunen, at han mente at være flyttet. Som anført var han fortsat registreret som boende Y1-adresse, Y5-by.

Med sin manglende selvangivelse af indtægterne fra G1 LtD., har A groft uagtsomt bevirket, at disse ikke er blevet medregnet i hans danske skatteansættelse. Skattemyndighederne har som følge heraf været berettigede til at foretage ekstraordinær genoptagelse af hans skatteansættelse, jf. SKM2016.212.BR og SKM2010.552.BR. Den omstændighed, at der ikke er rejst straffesag mod A, er i denne forbindelse uden betydning, jf. herved UfR 2006.1710 H (SKM2006.190.HR).

Det er ubestridt, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt.

3. LEMPELSE EFTER LIGNINGSLOVENS § 33 A

Det følger af ligningslovens § 33 A, stk. 1, at en person, der er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, og som under ophold uden for Danmark i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet end nødvendigt arbejde i Danmark i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie eller lignende af en sammenlagt varighed på højst 42 dage, har erhvervet lønindkomst ved personligt arbejde i et tjenesteforhold, er berettiget til en forholdsmæssig lempelse i sin danske indkomstskat med det beløb, der falder på den udenlandske indkomst.

A har bevisbyrden for, at han er berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1. Denne bevisbyrde har han ikke løftet.

Ved afgrænsningen af "nødvendigt arbejde" må der anlægges en streng vurdering, jf. de specielle bemærkninger til § 1, nr. 4, i lovforslag nr. 73 af 23. november 1994, hvorefter "Sådant nødvendigt arbejde kan fx. bestå i afrapportering, deltagelse i møder eller kurser."

Som tidligere anført i afsnit 1 kan ugesedlerne (bilag 9 og bilag 10) og opgørelserne (bilag 13 og 14) ikke lægges til grund som udtryk for A' reelle opholdsmønster i 2007 og 2008. Alene A' egen optælling på "60-70" og "70-75" dage, der omfatter "rene" feriedage mv. (bilag I) er tæt på den tilladte grænse efter § 33 A, hvor det årlige ophold (teoretisk) ikke må overstige 84 dage. Når det herudover også - som tidligere - har været muligt for A at arbejde i Danmark, og når der ikke er nogen nærmere dokumentation for opholdenes varighed og indhold, må der være en bevismæssig formodning for, at grænsen i § 33 A er overskredet.

Denne formodning bestyrkes yderligere af, at A ikke har fremlagt dokumentation for sit ophold i 2007 og 2008, der tilstrækkeligt (og objektivt) viser, hvor han har opholdt sig i perioden. Formodningen bestyrkes endvidere af, at han havde rådighed over helårsbolig i Danmark i perioden, ligesom hans familie og venner også befandt sig i Danmark. Hertil kommer også, at A selv har oplyst, at han har en omfattende rejseaktivitet (f.eks. bilag C, side 1), der ikke er nærmere dokumentation for.

Der må, henset til at A tidligere har drevet G1 LtD., fra Danmark, i øvrigt være en klar formodning for, at han under alle omstændigheder har udført mere end "nødvendigt arbejde" i Danmark i løbet af perioden. Under alle omstændigheder har A' arbejde i Danmark dermed afbrudt udlandsopholdet, fordi han ikke har godtgjort, at arbejdet var nødvendigt i direkte forbindelse med udlandsopholdet.

Måtte retten finde, at A har godtgjort, at han opfylder 42 dages-reglen, og at udlandsopholdet ikke har været afbrudt af mere end "nødvendigt arbejde", skal spørgsmålet hjemvises til SKAT i overensstemmelse med A' 2. subsidiære påstand. Under en sådan hjemvisning må det i givet fald fastlægges, hvor stor en del af det omstridte vederlag, der kan henføres til arbejde her i landet.

4. PERIODISERING

A har oplyst til skattemyndighederne, at han i 2007 og 2008 var berettiget til en årlig løn fra G1 LtD. på i alt 140.000 GBP (bilag 11), men at størstedelen af denne løn først blev udbetalt i løbet af 2008, hvilket også afspejles i hans opgørelse af lønnen (bilag D).

Hverken under nærværende sag eller i forbindelse med den administrative behandling af skattesagen har A dog fremlagt dokumentation for de lønudbetalinger, som han oplyser at have haft fra G1 LtD. A' opgørelse af lønnen svarer derudover til den løn, som han var berettiget til i henhold til bilag 11.

Skattemyndighederne var derfor berettiget til at foretage et skøn, dels over lønindkomstens størrelse for perioden, dels over periodiseringen af lønnen, jf., herved princippet statsskattelovens § 4 samt skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Det er herefter skatteyderen, som efter fast retspraksis bærer bevisbyrden for, at der er grundlag for at tilsidesætte dette skøn, jf. herved UfR 2005.3167 H (SKM2005.368.HR), der jo i første række er baseret på A' egne oplysninger. Denne bevisbyrde har han ikke løftet.

A har end ikke været i stand til at angive, hvorledes lønnen skal periodiseres anderledes end opgjort af skattemyndighederne. Det er ikke angivet, hvordan en periodisering af lønindkomsten efter hans opfattelse burde være sket - der er således ikke angivet indkomstår, beløb eller fordeling. Det er heller ikke angivet, hvorfor skattemyndighedernes periodisering skulle være forkert. Allerede derfor skal Skatteministeriet frifindes.

Der er i øvrigt heller ikke grundlag for at anfægte skattemyndighedernes skøn.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Skattepligt:

Det følger af kildeskattelovens § 1, nr. 1, at personer, der har bopæl her i landet, har pligt til at svare indkomstskat.

Parterne er enige om, at retten skal tage stilling til, om der er tale om skattepligt i forbindelse med en fraflytningssituation.

A havde før 2007 bopæl i Danmark og var fuld skattepligtig til Danmark.

Retten lægger efter A forklaring til grund, at A i 2007 og 2008 havde fuld rådighed over sin og hustruens helårsbolig i Danmark, hvor hans hustru og børn fortsat boede, og hvor han opholdt sig, når han var i Danmark. Spørgsmålet er herefter, om A har løftet bevisbyrden for, at han til trods herfor havde til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet.

Det lægges efter A og SA forklaringer til grund, at de tidligst i slutningen af 2006 begyndte at tale om at flytte til England, og at dette bundede i en beslutning fra det engelske selskabs bestyrelse. Det kan imidlertid ikke, som sagen er ført, lægges til grund, at familien rent faktisk besluttede at flytte til England og tog initiativ hertil. Det er således ikke godtgjort, at de besluttede at sætte huset til salg, eller at de påbegyndte flytningen. Det må derimod lægges til grund, at familien blev boende i huset, som ikke blev sat til salg, ligesom det efter bevisførelsen ikke kan lægges til grund, at SA og børnene så på skoler og boliger i England, eller at familien på anden måde handlede, som om de ville flytte til England.

Hertil kommer, at A i hele perioden boede på at lejet hotelværelse, når han opholdt sig i England og, at han ikke flyttede folkeregisteradresse eller oplyste de engelske myndigheder, herunder de engelske skattemyndigheder om, at han havde taget ophold i England, ligesom familiens bohave forblev i Danmark i hele perioden. Det forhold, at A kørte en bil med nogle uspecificerede ting til England, ændrer ikke herved.

På ovennævnte baggrund finder retten, at A ikke har godtgjort, at hans fulde skattepligt til Danmark ophørte i indkomstårene 2007 og 2008. De af A fremlagte håndskrevne ugesedler og oplysningerne om, at han var “designated person" for selskabet i England kan ikke føre til et andet resultat.

Ekstraordinær genoptagelse:

Der er enighed om, at fristerne for genoptagelse er overholdt for så vidt angår indkomståret 2008, men at fristerne for genoptagelse vedrørende indkomståret 2007 ikke er overholdt.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at en ansættelse kan foretages efter udløbet af de ordinære ansættelsesfrister, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Retten har som ovenfor nævnt lagt til grund, at A ikke i 2007-2008 havde opgivet sin bopæl i Danmark. A var derfor fuldt skattepligtig til Danmark I indtægtsårene 2007-2008, og han havde efter skattekontrollovens § 1 pligt til at selvangive alle sine indtægter. På den baggrund, og idet A ikke selvangav sine indtægter fra England i Danmark I 2007 - 2008, finder retten, at det må tilregnes ham som groft uagtsomt, at SKAT foretog hans ansættelser i disse år på et ufuldstændigt grundlag. Der er ved denne vurdering lagt vægt på, at A de forudgående år havde selvangivet sin indtægt i Danmark, og at han således var bekendt med reglerne. Der er endvidere lagt vægt på A forklaring om, at familien ikke satte huset i Danmark til salg i foråret 2007, fordi det engelske selskab på det tidspunkt lignede en dødssejler, og at det derfor må lægges til grund, at han havde indset, at han ikke skulle flytte til England på det tidspunkt, hvor han havde pligt til at selvangive sine indtægter for 2007-2008.

Retten finder herefter, at skattemyndighederne var berettigede til at foretage ekstraordinær genoptagelse af A skatteansættelse i 2007-2008, jf. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Den omstændighed, at der ikke er rejst straffesag mod A kan ikke føre til et andet resultat.

Lempelse af ligningslovens § 33 A:

Det følger af ligningslovens § 33 A, stk. 1, at en person, der er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, og som under ophold uden for Danmark i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet end nødvendigt arbejde i Danmark i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie eller lignende af en sammenlagt varighed på højst 42 dage, har erhvervet lønindkomst ved personligt arbejde i et tjenesteforhold, er berettiget til en forholdsmæssig lempelse i sin danske indkomstskat med det beløb, der falder på den udenlandske indkomst.

Som sagen er ført, finder retten, at A ikke har godtgjort, at han alene har opholdt sig i Danmark i 42 dage inden for enhver afsluttet 6-måneders periode i indkomstårene 2007 og 2008. Retten finder derfor, at A ikke opfylder betingelserne for lempelse efter ligningslovens § 33 A.

Periodisering:

Som sagen er ført og uden anbringender om, hvorfor skattemyndighedernes periodisering er forkert, og hvordan den I givet fald burde være, finder retten, at A ikke har godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn.

På ovennævnte baggrund tager retten skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Sagsomkostninger:

På baggrund af sagens udfald, karakter og omfang skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 110.000 kr. Beløbet dækker rimelige udgifter til advokatbistand.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale 110.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.