Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at en obligation, hvis indfrielseskurs afhænger af et antal virksomheders evne til at overholde deres betalingsforpligtelser i relation til deres gæld, skattemæssigt skal anses for at være en struktureret obligation omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3? 
2. Kan Skatterådet bekræfte, at besvarelsen af spørgsmål 1 er den samme uanset, at den strukturerede obligation kun reguleres i forhold til én virksomheds evne til at overholde dets betalingsforpligtelser i relation til virksomhedens gæld? 
3. Kan Skatterådet bekræfte, at besvarelsen af spørgsmål 1 og 2 er den samme uanset, at den strukturerede obligation udbetaler afkastet som et løbende afkast?
4. Kan Skatterådet bekræfte, at tab på en aktieindekseret obligation omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, som reguleres i forhold til én aktie/ét aktieindeks kan fradrages i nettogevinster på aktier optaget til handel på et reguleret marked, efter kursgevinstlovens § 32, stk. 3 uanset om valutarisikoen mellem obligationens udstedelsesvaluta og den underliggende aktie/det underliggende aktieindeks udstedelsesvaluta afdækkes i den strukturerede obligation?
5. Besvares spørgsmål 4 bekræftende bedes Skatterådet bekræfte, at den skattemæssige behandling af den strukturerede obligation er den samme som angivet under spørgsmål 4 uanset, at den aktieindekserede obligation reguleres i forhold til flere aktier/aktieindeks, og at valutarisikoen mellem obligationens udstedelsesvaluta og de underliggende aktiers/de underliggende aktieindeks udstedelsesvaluta helt eller delvist afdækkes i den strukturerede obligation?

Svar

1. Ja 
2. Ja 
3. Ja 
4. Ja 
5. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

A Bank formidler i samarbejde med A Bank-koncernen strukturerede obligationer til danske og udenlandske investorer.

A Bank påtænker at formidle strukturerede obligationer, med de egenskaber som fremgår af spørgsmålene. Disse strukturerede obligationer skal tilbydes danske skattepligtige investorer. A Bank ønsker derfor i den forbindelse at få afklaret den skattemæssige behandling af de strukturerede obligationer, der påtænkes udstedt.

For god orden skyld skal det oplyses, at A Bank løbende formidler obligationer.

A Bank påtænker at formidle en række strukturerede obligationer, som blandt andet skal tilbydes danske investorer. I den forbindelse ønsker A Bank svar på en række spørgsmål om, hvordan en dansk investor, der investerer i de strukturerede obligationer, skal beskattes.

Der er tale om to typer obligationer.

• Obligationer, hvor afkastet afhænger af en eller flere virksomheders evne til at overholde deres betalingsforpligtelser (spørgsmål 1-3)
• Obligationer, hvor afkastet afhænger af en eller flere selskabers aktiekursudvikling (spørgsmål 4-5)

Den eller de virksomheder, som afkastet afhænger af, refereres i det følgende som " referencevirksomhed/referencevirksomheder".

Begge typer af obligationer er kendetegnet ved følgende:

• Udsteder er typisk A Bank Plc, men kan eksempelvis også være en virksomhed uden for A Bank koncernen. Udsteder er således debitor i den strukturerede obligation
• Obligationernes afkast afhænger af enten referencevirksomhedernes evne til at overholde deres betalingsforpligtelser eller aktiekursudvikling
• Udsteder anvender en del af provenuet fra salget af de strukturerede obligationer til at købe finansielle kontrakter til afdækning af betalingsforpligtelsen og den resterende del går typiske til at erhverve en 0% obligation og til omkostninger ved udstedelsen
• Obligationerne kan have en garanteret minimums indfrielseskurs, men investorerne kan også risikere, at tabe hele den investerede kapital
• Obligationerne noteres typisk på Nasdaq OMX Copenhagen A/S
• Obligationerne har en begrænset løbetid på typisk mellem 3 og 7 år

Specifikt for de strukturerede obligationer, der afhænger af virksomhedernes evne til at overholde deres betalingsforpligtelser, er de kendetegnet ved:

• At afkastet afhænger af referencevirksomhedens eller -virksomhedernes evne til at overholde deres betalingsforpligtelser, hvilket vil sige, at hvis en eller flere af referencevirksomheder har en kreditbegivenhed, bliver afkastet reduceret
• Følgende begivenheder kan eksempelvis udgøre en kreditbegivenhed:
• Failure to Pay: manglende overholdelse af forpligtelse på en eller flere betalinger således, at det samlede skyldige beløb udgør mindst USD 1 mio. eller ækvivalent i en anden valuta.
• Restructuring: vor forfaldsfrist, renter, rangorden eller hovedstol er ændret, så det bliver mindre gunstigt for referencevirksomhedernes kreditorer, og hvor den samlede gæld ved omstruktureringen er mindst USD 10 mio. eller tilsvarende i en anden valuta.
• Bankruptcy: konkurs og lignende procedurer, opløsning af en virksomhed eller generel insolvens m.v.
• At udsteder blandt andet afdækker risikoen i forhold til de strukturerede obligationer. Dette kan ske ved at købe Credit Default Swaps, som skattemæssigt skal behandles som finansielle kontrakter, men der kan også være andre metoder til at afdække kreditrisikoen.

Specifikt for de strukturerede obligationer, der afhænger af referencevirksomhedens/-virksomhedernes aktiekursudvikling, er de kendetegnet ved:

• At afkastet afhænger af aktiekursudviklingen på referencevirksomhedens/-virksomhederne. Dette kan eksempelvis udtrykkes således, at obligationen har en deltagelsesgrad, som er udtryk for, hvor stor en andel af aktiekursudviklingen, som tilfalder obligationsindehaverne. Aktiekursudviklingen kan enten måles i forhold til nogle specifikke aktier eller eksempelvis de 4 bedst performende referenceaktier ud af eksempelvis 6 udvalgte aktier mv.
• At afkastet både kan være en relativ kursudvikling mellem flere referencevirksomheder eller en absolut kursudvikling for en eller flere virksomheder.
• At udsteder blandt andet afdækker betalingsforpligtelsen typisk ved at købe en option på referencevirksomheden/virksomhederne.

Afkastet til investorerne betales enten ved indfrielsen af obligationen eller som et løbende afkast.

Betales afkastet ved indfrielsen, afhænger obligationens indfrielseskurs således af, om der en sket en kreditbegivenhed eller af kursudviklingen for referencevirksomheden/-virksomhederne.

Betales afkastet som et løbende afkast, kan det eksempelvis betales som en rente, der fastsættes med henvisning til en rentestandard (eksempelvis "3 mdr. EURIBOR") med et fast eller variabelt tillæg. Indtræder der en kreditbegivenhed eller er der en bestemt aktiekursudvikling ophører renten og hovedstolen nedskrives eventuelt.

Der kan også udstedes obligationer, hvor både renten og hovedstolen afhænger af en kreditbegivenhed eller af kursudviklingen for referencevirksomheden/-virksomhederne.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Vedrørende spørgsmål 1

Det er vores vurdering, at en obligation, hvis indfrielseskurs afhænger af et antal virksomheders evne til at overholde deres betalingsforpligtelser, skattemæssigt skal anses for at være en struktureret obligation omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

En fordring er omfattet af reglerne om strukturerede obligationer i kursgevinstlovens § 29, stk. 3, hvis:

• fordringen reguleres i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver mv.
• når det kan lægges til grund i en finansiel kontrakt

Dette gælder dog ikke, hvis der alene sker regulering i forhold til forbrugerindeks eller nettoprisindeks.

I en række afgørelser har Skatterådet fastslået, at det skal fortolkes bredt om fordringen reguleres i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver mv., jf. eksempelvis SKM2008.573.SR.

SKAT har således vurderet, at en obligation var en struktureret obligation omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, hvor hovedstolens indfrielseskurs var afhængig af D Banks tab på en låneportefølje, se SKM2012.73.SR. Det vil sige, at i denne sag var kursen afhængig af tab på en række underliggende fordringer. Dette svarer i store træk til den foreliggende obligation, hvor kursen afhænger af hvorvidt, der opstår kreditbegivenheder, som i virkelighedens verden er udtryk for virksomhedernes betalingsevne.

Det kan endvidere fremhæves, at en del af provenuet fra salget af obligationerne anvendes til at købe finansielle kontrakter (Credit Default Swaps), og at afkastet på disse finansielle kontrakter bestemmer hovedstolens indfrielseskurs. Reguleringen har derfor utvivlsomt en sådan karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt.

Dette understreges endvidere af, at følgende fremgår af i bemærkningerne til nr. 3 i ændringsforslaget til 2. behandling til L 98, bilag 11 fra den 28. april 2005:

"En regulering, der på papiret fremtræder som en regulering på grundlag af en gæld, er således omfattet af forslaget. Det samme gælder tilfælde, hvor reguleringsmekanismen f.eks. er et bestemt firmas kreditværdighed, konkurs m.v."

Undtagelserne i § 29, stk. 3 er ikke relevante i den konkrete sag.

Det er ligeledes vores vurdering, at de pågældende obligationer ikke kan sammenlignes med SKM2006.705 SR, hvor nogle obligationer havde sikkerhed i bankobligationer ("klassisk" securitisation). SKAT vurderede, at obligationerne i princippet var omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, men konkluderede dog, at de konkrete obligationer ikke var omfattet, idet der reelt ikke var usikkerhed om indfrielseskursen.

I de konkrete obligationer er der reel usikkerhed om indfrielsesskursen.

På den baggrund indstiller vi, at spørgsmål 1 besvares bekræftende.

Vedrørende spørgsmål 2

Det er vores vurdering, at besvarelsen af spørgsmål 2 skal være den samme som besvarelsen af spørgsmål 1.

I spørgsmål 2 spørger vi til, om en struktureret obligation, der kun reguleres i forhold til én virksomheds evne til at overholde dets betalingsforpligtelser i stedet for et antal virksomheder.

Det er vores vurdering, at det ikke gør nogen forskel for den skattemæssige vurdering, om afkastet på den strukturerede obligation afhænger af én virksomhed fremfor et antal virksomheder.

Loven tillægger det således ikke betydning, om der refereres til en eller flere virksomheder/aktiver, og dette forhold må derfor være uden betydning.

På den baggrund indstiller vi, at spørgsmål 2 besvares bekræftende.

Vedrørende spørgsmål 3

Som angivet kan afkastet til investorerne enten betales som et løbende afkast eller ved en opskrivning af hovedstolen/indfrielseskursen.

Kerneområdet for anvendelsesområdet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3 er obligationer, hvor indfrielseskursen afhænger af udviklingen i en underliggende finansiel kontrakt mv.

Spørgsmålet er, om en obligation også kan være en struktureret obligation efter kursgevinstlovens § 29, stk. 3, hvor der ikke sker en opskrivning af hovedstolen, men hvor eksempelvis en kreditbegivenhed i referencevirksomheden eller - virksomhederne medfører, at rentetilskrivningen ophører, og at obligationen bliver indfriet til en lavere kurs end stiftelseskursen. Sidstnævnte er dog ikke altid tilfældet.

Uanset, at de strukturerede obligationer bliver indfriet til en fast aftalt kurs, afhænger investorernes afkast af om en kreditbegivenhed indtræder/af kursudviklingen hos referencevirksomhederne. Dette skyldes, at det løbende afkast er resultatafhængig.  Det er således vores vurdering, at det må være underordnet for vurderingen af om en struktureret obligation er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3 om investor har en gevinstmulighed eller tabsrisiko på selve hovedstolen eller om denne gevinstmulighed/tabsrisiko kommer til udtryk via den løbende forrentning eller mangel på samme.

På den baggrund indstiller vi, at spørgsmål 3 besvares bekræftende.

Vedrørende spørgsmål 4

I henhold til kursgevinstlovens § 32, stk. 3, kan tab på en aktieindekseret obligation omfattet af kursgevinstlovens § 29 fradrages i nettogevinster på aktier optaget til handel på et reguleret marked.

Betingelsen for dette er, at obligationen udelukkende indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier eller er baseret på et aktieindeks.

Er referenceaktien en udenlandsk aktie udstedt i en udenlandsk valuta, vil afkastet på den strukturerede obligation også afhænge af valutakursudviklingen mellem aktiens udstedelsesvaluta og den strukturerede obligations udstedelsesvaluta.

Det kan være hensigtsmæssigt at fjerne valutapåvirkningen ved at indgå finansielle kontrakter.

Er den strukturerede obligation eksempelvis udstedt i danske kroner og er referenceaktien udstedt i US dollars, vil investors afkast uden valutakursafdækning afhænge af både kursudviklingen på referenceaktien og valutakursudviklingen mellem danske kroner og US dollars.

Afdækkes valutausikkerhed ved at indgå finansielle kontrakter, vil obligationsindehaverens afkast alene afhænge af kursudviklingen på aktien.

Det er vores vurdering, at § 32, stk. 3' s bestemmelse om, at fradrag for tab på en struktureret obligation i nettogevinster på aktier optaget til handel på et reguleret marked kan ske, både hvis obligationen udelukkende reguleres i forhold til den underliggende aktie/indeks inklusive udviklingen i aktiens/indeksets valuta og hvis valutakursudviklingen mellem obligationens udstedelseskurs og referenceaktien valuta er afdækket.

Dette begrundes med, at loven ikke tager specifikt stilling til dette og at formålet med bestemmelsen er iagttaget i begge situationer.

På den baggrund indstiller vi, at spørgsmål 4 besvares bekræftende.

Vedrørende spørgsmål 5

I spørgsmål 5 anmodes SKAT om at tage stilling til om besvarelsen af spørgsmål 4 er den samme uanset, at den aktieindeksere de obligation reguleres i forhold til flere aktier/aktieindeks, og at valutarisikoen mellem obligationens udstedelseskurs og de underliggende aktier/de underliggende aktieindeks afdækkes helt eller delvist i den strukturerede obligation.

Forskellen mellem spørgsmål 4 og 5 er således alene antallet af referenceaktier og den derved forbundet antal af valutaer, der helt eller delvist afdækkes.

Som også anført under spørgsmål 2, er det vores vurdering, at det ikke gør nogen forskel for den skattemæssige vurdering, om afkastet på den strukturerede obligation afhænger af én eller flere virksomheder/indeks, ligesom det må være uden betydning om der sker afdækning af en eller flere valutaer mellem obligationens udstedelseskurs og de underliggende aktier/de underliggende aktieindeks.

På den baggrund indstiller vi, at spørgsmål 5 besvares bekræftende.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at en obligation, hvis indfrielseskurs afhænger af et antal virksomheders evne til at overholde deres betalingsforpligtelser i relation til deres gæld, skattemæssigt skal anses for at være en struktureret obligation omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

Lovgrundlag

Kursgevinstlovens § 29

(...)

Stk. 3. Dette kapitel og kapitel 7 gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af §§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, jf. dog § 10. Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Dette kapitel og kapitel 7 gælder heller ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i tilsvarende officielle forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks inden for Den Europæiske Union eller dens medlemsstater. Dette kapitel og kapitel 7 gælder altid for fordringer, der ganske vist opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt. for ikke at være omfattet, men som herudover reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i et andet grundlag, jf. 1. pkt. og for fordringer, som reguleres på grundlag af valuta og prisindeks som nævnt i 2. og 3. pkt., der ikke vedrører samme område. Prisindeks i et land, der deltager i euroen, og euroen antages at vedrøre samme område.

Forarbejder

Den nuværende udformning af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, er indsat ved § 5, nr. 4 i L98 (folketingsåret 2004/05), lov nr. 407 af 1.6. 2005.

Af bemærkningerne til nr. 3. i ændringsforslaget til 2. behandling til L98, bilag 11 fra den 28.4. 2005 fremgår følgende:

"En regulering, der på papiret fremtræder som en regulering af en gæld, er således omfattet af forslaget. Det samme gælder tilfælde, hvor reguleringsmekanismen f.eks. er bestemt af et bestemt firmas kreditværdighed, konkurs mv."

Praksis

Den Juridiske Vejledning 2014-2, afsnit C.B.1.8.2. om strukturerede fordringer:

"Hvornår er der tale om en struktureret fordring?

For at fordringen er omfattet af KGL § 29, stk. 3, skal der være tale om en fordring omfattet af KGL § 1. Se C.B.1.2 om hvilke fordringer, der er omfattet af kursgevinstloven.

Fordringen skal reguleres på et grundlag, der kan lægges til grund for en finansiel kontrakt. Det kan fx være prisudviklingen på valuta, aktier, sølv, guld eller korn. Se SKM2012.73.SR, hvor obligationen anses for en struktureret fordring, når obligationens værdi følger værdien på låneporteføljen, som obligationens hovedstol har dækket. 

Det kan også være kursudviklingen i hedgeforeninger og andre investeringsselskaber. Det er uden betydning, om reguleringen sker på grundlag af udviklingen i bestemt opregnede værdipapirer i hedgeforeningen eller efter kursudviklingen i hedgeforeningen, uden at de underliggende værdipapirer er opregnet.

Ved vurderingen af, om udviklingen kan lægges til grund for en finansiel kontrakt, skal der lægges vægt på, om der vil være en reel risiko for, at der bliver indfriet til en anden kurs end kurs pari. Se SKM2006.705.SR.

Det er ikke en betingelse, at hele gælden reguleres i overensstemmelse med det aftalte grundlag. Er der kun tale om en delvis regulering af fordringen, vil fordringen også være omfattet af regelsættet."

SKM2012.73.SR

"Obligationens oprindelige hovedstol skulle tilbagebetales med fradrag for tab i D Banks låneportefølje, som obligationens hovedstol har dækket. Obligationens værdi følger således værdien på låneporteføljen, og sådanne reguleringer indebærer, at obligationen anses for en struktureret fordring, jf. kursgevinstlovens § 29, stk. 3."

Begrundelse

SKAT har efter det oplyste lagt til grund, at obligationen er omfattet af kursgevinstlovens § 1.

For at være omfattet af KGL § 29, stk. 3, 1. pkt., skal obligationen "reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt".

Det er fastslået i SKM2012.73.SR at den nævnte formulering skal forstås bredt og der ikke er tale om en udtømmende opremsning. Denne afgørelse fastslår videre, at en obligation anses for en struktureret fordring omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, når obligationens værdi følger værdien på låneporteføljen, som obligationens hovedstol har dækket. 

Det fremgår af det oplyste, at afkastet af obligationen afhænger af referencevirksomhedens eller -virksomhedernes evne til at overholder deres betalingsforpligtelser, hvilket vil sige at hvis en eller flere af referencevirksomhederne har en kreditbegivenhed - eksempelvis defineret som referencevirksomhedens manglende overholdelse af betalingsforpligtelse, ændring af lånevilkårene i ugunstig retning for referencevirksomhedens kreditorer eller referencevirksomhedens konkurs - så bliver afkastet reduceret.  Denne regulering af afkastet indebærer, at der er en reel risiko for, at obligationen bliver indfriet til en anden kurs end pari.

På baggrund af SKM2012.73.SR og de ovenfor gengivne forarbejder til bestemmelsen er det herefter SKAT's vurdering, at den nævnte regulering er omfattet kursgevinstlovens § 29, stk. 3, 1. pkt. Denne vurdering beror på følgende forhold:

• At obligationens værdi afhænger af, om der opstår kreditbegivenheder hos referencevirksomheden/referencevirksomhederne.

• At værdien af obligationen således reguleres efter referencevirksomhedens/referencevirksomhedernes evne til at betale deres kreditorer og dermed af værdien af fordringerne på referencevirksomhedens/referencevirksomhederne.

• At denne regulering vil kunne lægges til grund i en finansiel kontrakt.

 

Det skal bemærkes, at obligationen ikke er omfattet af de nævnte undtagelser i kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

På baggrund af ovenstående er det SKAT's vurdering, at obligationen er omfattet af kursgevinstlovens KGL § 29, stk. 3.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at besvarelsen af spørgsmål 1 er den samme uanset, at den strukturerede obligation kun reguleres i forhold til én virksomheds evne til at overholde dets betalingsforpligtelser i relation til virksomhedens gæld.

Lovgrundlag og praksis

Der henvises til det af SKAT under besvarelsen af spørgsmål 1 anførte.

Begrundelse

På baggrund af det under SKAT's besvarelse af spørgsmål 1 anførte må det lægges til grund, at obligationen er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, uanset om værdien af obligationen reguleres efter en referencevirksomheds eller flere referencevirksomheders evne til at betale deres kreditorer.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at besvarelsen af spørgsmål 1 og 2 er den samme uanset, at den strukturerede obligation udbetaler afkastet som et løbende afkast.

Lovgrundlag

Der henvises til det af SKAT under besvarelsen af spørgsmål 1 anførte.

Praksis

SKM2011.289.SR

"Et lån, hvor et løbende afkast var afhængig af debitors resultat (resultat af valutaterminsforretninger), var en struktureret fordring omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3. Afkastet skulle hos kreditor beskattes som kursgevinst/kurstab, mens debitor havde fradrag i takt med, at afkastet tilskrives lånet (kvartalsvis)."

Begrundelse

Det fremgår af det oplyste, at afkastet til investorerne af obligationen betales enten ved indfrielsen eller som et løbende afkast. Betaling af løbende afkast kan eksempelvis betales som en rente, der fastsættes efter en rentekonvention (eksempelvis CIBOR) med et fast eller variabelt tillæg. Indtræder en kreditbegivenhed hos en referencevirksomhed ophører renten og hovedstolen nedskrives eventuelt.

Et løbende udbetalt afkast på obligationen vil således afhænge af en referencevirksomheds eller flere referencevirksomheders evne til at betale deres kreditorer. Det forhold, at afkastet af obligationen udbetales løbende ændrer således ikke ved, at obligationen er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at tab på en aktieindekseret obligation omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, som reguleres i forhold til én aktie/ét aktieindeks kan fradrages i nettogevinster på aktier optaget til handel på et reguleret marked, efter kursgevinstlovens § 32, stk. 3, uanset om valutarisikoen mellem obligationens udstedelsesvaluta og den underliggende aktie/det underliggende aktieindeks udstedelsesvaluta afdækkes i den strukturerede obligation.

Lovgrundlag

Kursgevinstlovens § 32

Skattepligtige omfattet af § 12 (fysiske personer og døsboer), kan fradrage tab på kontrakter, i det omfang det angives i stk. 2-5

(...)

stk. 3. Tab på kontrakter, der ikke kan fradrages efter stk. 2, kan fradrages i nettogevinster på aktier optaget til handel på et reguleret marked, hvis kontrakten udelukkende indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier eller er baseret på et aktieindeks. Det er endvidere en betingelse for fradrag efter 1. pkt., at enten kontrakten, de underliggende aktier eller de aktier, der indgår i det indeks, kontrakten er baseret på, er optaget til handel på et reguleret marked. Tab, der ikke kan fradrages efter 1. og 2. pkt., kan overføres til fradrag i en eventuel ægtefælles nettogevinster i indkomståret på aktier optaget til handel på et reguleret marked. Det er dog en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tab i det pågældende indkomstår efter aktieavancebeskatningslovens § 13 A medregnes før tab efter 1.-4. pkt.

(...)

Praksis

Den Juridiske Vejledning 2014-2, afsnit C.B.1.8.4.2. om personer og dødsboers fradrag for tab på finansielle kontrakter:

"Hvornår kan tab fradrages?

Hvis kontrakten er omfattet af fradragsbegrænsningen, kan tab kun fradrages, hvis det kan modregnes i gevinst på finansielle kontrakter.

Dog kan tab på aktiebaserede kontrakter modregnes i nettogevinster på aktier optaget til handel på et reguleret marked, hvis

• kontrakten udelukkende indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier, eller er baseret på et aktieindeks.

• kontrakten, de underliggende aktier eller de aktier, der indgår i det indeks, kontrakten er baseret på, er optaget til handel på et reguleret marked.

Hvis personen ikke selv kan udnytte sine tab, kan tabet overføres til fradrag i en eventuel ægtefælles gevinster. Det gælder både gevinster på kontrakter og gevinster på aktier optaget til handel på et reguleret marked. Det er en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang. Se KGL § 32, stk. 3 og 4 og KSL § 4.

Den skattepligtige kan vælge, at kun en valgfri del af tabet på de nævnte finansielle kontrakter på aktiebaserede finansielle kontrakter skal modregnes i en del af eller hele nettogevinsten på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked (samt eventuelt tillige i en samlevende ægtefælles nettogevinst på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked). Den skattepligtige kan derfor selv bestemme, hvor stor en del af tabet på de nævnte finansielle aktiebaserede kontrakter, der i de enkelte indkomstår skal modregnes i nettogevinster på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Jf. SKM2013.905.SKAT.

Begrundelse

SKAT har efter de foreliggende oplysninger lagt til grund, at obligationen er baseret på kursen på en aktie, der er optaget til handel på et reguleret marked, eller et aktieindeks, og/eller at obligationen er optaget til handel på et reguleret marked.

Der er hverken i kursgevinstlovens § 32, stk. 3 eller i praksis herom taget stilling til effekten af, at der for en af bestemmelsen omfattet kontrakt er foretaget en afdækning af en valutakursrisiko.

Det forhold, at valutarisikoen mellem obligationens udstedelsesvaluta og den underliggende aktie/det underliggende aktieindeks udstedelsesvaluta afdækkes i den strukturerede obligation indebærer alene, at valutakursrisikoen er elimineret, således at obligationsindehaverens afkast alene reguleres af udviklingen i kursudviklingen på aktien/aktieindekset.

En sådan afdækning af valutakursrisikoen ændrer således ikke ved, at obligationen uændret opfylder de betingelser, som i kursgevinstlovens § 32, stk. 3, stilles for at fradrage tab på obligationen i nettogevinster på aktier optaget til handel på et reguleret marked. Tab på obligationen kan således fradrages i nettogevinster på aktier optaget til handel på et reguleret marked efter kursgevinstlovens § 32, stk. 3, uanset om valutarisikoen mellem obligationens udstedelsesvaluta og den underliggende akties/det underliggende aktieindeks' udstedelsesvaluta er afdækket eller ej.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja".

Spørgsmål 5

Det ønskes - forudsat spørgsmål 4 besvares bekræftende - bekræftet, at den skattemæssige behandling af den strukturerede obligation er den samme som angivet under spørgsmål 4 uanset, at den aktieindekserede obligation reguleres i forhold til flere aktier/aktieindeks, og at valutarisikoen mellem obligationens udstedelsesvaluta og de underliggende aktiers/de underliggende aktieindeks udstedelsesvaluta helt eller delvist afdækkes i den strukturerede obligation.

Lovgrundlag og praksis

Der henvises til det af SKAT under besvarelsen af spørgsmål 4 anførte.

Begrundelse

På baggrund af det under spørgsmål 4 anførte må det lægges til grund, at der er fradragsret for tab på obligationen efter kursgevinstlovens § 32, stk. 3, uanset om den indeholder en afdækning af valutakursrisikoen på én underliggende aktie/ ét underliggende aktieindeks eller på flere underliggende aktier/aktieindeks.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.