Spørgsmål
- Vil A kunne optage et lån på kr. 1.500.000 i A ApS til en rente på den til enhver tid gældende diskonto + 4 % til brug i den erhvervsmæssige del af ejendomsdriften uden at blive beskattet af låneprovenuet?
Svar
- Nej.
Beskrivelse af de faktiske forhold
A ejer den samlede kapital i A Holding A/S.
A Holding A/S ejer den samlede kapital i A ApS.
A ApS driver dels investeringsvirksomhed med investering i offentligt noterede papirer og dels udlånsvirksomhed med udlån på markedsvilkår.
Pr. den 31. december 2012 var der foretaget udlån på nominelt kr. 8.123.994,34 kursfastsat til kr. 5.058.454,13 i henhold til den aflagte årsrapport. Udlånene udgjorde pr. den 31. december 2012 40,86 % af den samlede balance. Disse udlån er fordelt på 25 låntagere og kursfastsættelsen foretaget ud fra en individuel vurdering af de enkelte låntagere. Der er således ikke tale om en egentlig bankvirksomhed, men en udlånsvirksomhed med et professionelt tilsnit.
A har netop erhvervet en mindre landejendom med såvel beboelse som erhverv.
Spørgers opfattelse og begrundelse
Spørger har ikke begrundet sit forslag til svar.
SKATs indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at A vil kunne optage et lån på kr. 1.500.000 i A ApS til en rente på den til enhver tid gældende diskonto + 4 % til brug i den erhvervsmæssige del af ejendomsdriften uden at blive beskattet af låneprovenuet.
Lovgrundlag
Ligningslovens § 16 E, stk.1:
Hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabsloven § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.
Ligningslovens § 2 (uddrag):
Skattepligtige,
1) hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse,
2) der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer,
3) der er koncernforbundet med en juridisk person,
4) der har et fast driftssted beliggende i udlandet,
5) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller
6) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1 eller 4,
skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Med juridiske personer i nr. 1 og stk. 3 sidestilles selskaber og foreninger m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt.
Stk. 2. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. stk. 3, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en person omfattet af kildeskattelovens § 1 eller et dødsbo omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold.
Praksis
I SKM2014.14.SR, SKM2014.15.SR og SKM2014.16.SR ønskede nogle selskaber at yde lån, der skattemæssigt måtte henføres til personer med bestemmende indflydelse på selskaberne som nævnt i ligningslovens § 2.
Skatterådet udtalte, at egentlige lån kun er undtaget fra beskatning efter § 16 E, hvis de er sædvanlige lån ydet fra pengeinstitutter eller lån til selvfinansiering som nævnt i selskabsloven § 206, stk. 2.
Da selskaberne ikke var pengeinstitutter og heller ikke ønskede at yde lånene til selvfinansiering, var lånene omfattet af ligningslovens § 16 E. Lånene var derfor skattepligtige som løn eller udbytte, medmindre lånene ikke skulle anses for egentlige lån, men i stedet anses for lån ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.
Skatterådet udtalte, at lån ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition f.eks. vil være lån, der opstår som led i aktionærens almindelige samhandel med selskabet på sædvanlige kreditvilkår, jf. bemærkningerne til ligningslovens § 16 E.
Det var Skatterådets opfattelse, at lånene ikke blev ydet som led i en disposition. Der forelå således ikke en disposition, som lånene knyttede sig til.
Lånene var derfor skattepligtige.
Begrundelse
Den skattemæssige behandling af lån ydet af A ApS til A afhænger af, om A efter reglerne i ligningslovens § 2 har bestemmende indflydelse i anpartsselskabet, jf. ligningslovens § 16 E.
A ejer 100 % af anparterne i A ApS og har derfor bestemmende indflydelse i A ApS efter ligningslovens § 2.
Egentlige lån m.m. er kun undtaget fra beskatning efter § 16 E, hvis de er sædvanlige lån ydet fra pengeinstitutter eller lån til selvfinansiering som nævnt i selskabsloven § 206, stk. 2.
Det skyldes, at egentlige lån ikke er omfattet af undtagelsen i § 16 E, 2. pkt., 1. led, om lån, der ydes "som led" i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, da lånet er den eneste disposition. I modsat fald ville undtagelsen i § 16 E, 2. pkt., 2. led, om sædvanlige lån fra pengeinstitutter være overflødig, fordi disse lån allerede ville være omfattet af 1. led.
Det følger også af bemærkningerne til ligningslovens § 16 E, hvoraf det fremgår, at "Bestemmelsen finder ikke anvendelse på lån m.v., der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Det vil f.eks. være lån, der opstår som led i aktionærens almindelige samhandel med selskabet på sædvanlige kreditvilkår.", jf. SKM2014.14.SR, SKM2014.15.SR, SKM2014.16.SR, SKM2014.17.SR og SKM2014.107.SR.
Da A ApS ikke er et pengeinstitut og heller ikke ønsker at yde lån til selvfinansiering, er lån til A omfattet af ligningslovens § 16 E og dermed skattepligtige for A som løn eller udbytte, medmindre lånet ikke anses for et egentligt lån, men i stedet anses for lån ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.
En sædvanlig forretningsmæssig disposition er kendetegnet ved, at selskabet løbende foretager dispositioner af denne karakter med uafhængige parter.
Lån ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition vil f.eks. være lån, der opstår som led i aktionærens almindelige samhandel med selskabet på sædvanlige kreditvilkår, jf. bemærkningerne til ligningslovens § 16 E.
Det er SKATs opfattelse, at A ApS´ påtænkte lån til A ikke ydes som led i en disposition. Der foreligger således ikke en disposition, som lånet knytter sig til.
A vil dermed være skattepligtig af lånet.
Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.