Spørgsmål

1. Er en direktør / et bestyrelsesmedlem skattepligtig af den andel af præmien, der vedrører forsikring a)?
2. Hvis spørgsmål 1 besvares med et "ja", kan præmien omfattes af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt?
3. Er udbetalingen / erstatningen fra forsikring a) skattepligtig for en direktør / et bestyrelsesmedlem?
4. Er en medarbejder skattepligtig af arbejdsgiverbetalt præmie til forsikringsprodukterne b), c), d) og e)?
5. Hvis spørgsmål 4 b) - e) besvares med et "ja", kan præmierne omfattes af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt.?
6. Er udbetalingen / erstatningen fra produkterne nævnt under spørgsmål 4 b) - e) skattepligtige for medarbejderne?

Svar

1. Ja.
2. Ja. Se dog begrundelsen.
3. Se begrundelsen.
4. Ja. Se dog begrundelsen.
5. Ja. Se dog begrundelsen.
6. Nej.

 

Beskrivelse af de faktiske forhold

Baggrund

Spørger driver forsikringsvirksomhed med fokus på erhvervsvirksomheder. Spørgers forsikringer sælges ofte som "pakkeløsninger" med flere typer af kombinerede forsikringer

Dispositionerne

Spørger påtænker at lancere en række nye forsikringsprodukter i Danmark i form af forsikring a) og øvrige forsikringer b), c), d) og e).

Fælles for alle forsikringerne er, at de enten vil blive inkluderet i relevante erhvervsforsikringer til virksomheden, jf. eksempelvis nedenfor vedrørende forsikring a), eller som et særskilt personalegode, som arbejdsgiver køber alene for at pleje sine ansatte.

Om hvert af produkterne kan oplyses følgende:

Forsikring a)

Spørger udbyder pt. Direktions- og Bestyrelsesansvarsforsikringer. Dette er en firmabetalt forsikring, som dækker de pågældende personer under deres virke i virksomheden. De dækkede personer er i dag ikke skattepligtige af præmien, betalt af virksomheden.

Spørger påtænker yderligere at inkludere en dækning for a) i førnævnte direktions- og bestyrelsesansvarsforsikring.

Af spørger produktblad, der beskriver produktet "forsikring a)" fremgår bl.a. følgende:

Hvad er a) forsikring?

• Forsikring a) dækker hvis den forsikrede får stjålet [...] og ved uberettiget anvendelse [...]

Hvad er dækket?

• Advokatomkostninger.
• Tabt arbejdsfortjeneste [...]
• Udgifter til nye [...].

Andre betingelser

Der aftales en maksimal årlig sum pr. skade, typisk [...] dkk., som tilsammen dækker de 3 områder nævnt ovenfor. [...]. Forsikringen dækker alene tab, som forsikrede lider i privat regi. [...]

Om forsikring a) er det i øvrigt oplyst følgende:

Det forhold, at forsikringen alene dækker tab, som forsikrede lider i privat regi, skyldes, at der er tale om tab, som medarbejderen lider som privatperson i sit eget navn. Selve forsikringsbegivenheden kan både være sket under arbejdets udførelse, f.eks. i forbindelse med en tjenesterejse, og kan også være sket i fritiden. Tidspunktet for forsikringsbegivenheden kan ofte ikke stadfæstes, så det kan ikke afgøres, om det er sket i forbindelse med arbejde eller i fritiden. Derfor finder spørger, at forsikringen må betegnes som en forsikring, der dækker den forsikrede privat.

Forsikringstager vil være arbejdsgiver, og forsikrede vil være en given medarbejder, der derfor vil være berettiget til erstatning. Erstatning jf. nedenfor kan både ske løbende, idet forsikringsbegivenheden kan udløse erstatning ad flere omgange.

Opkrævning af præmie vil sandsynligvis ske sammen med præmien for direktions- og bestyrelsesansvarsforsikringen, men det vil altid være muligt at se, hvilken andel af præmien, der medgår til forsikring a). Præmien for forsikring a) forventes at udgøre [...] kr. om måneden, hvis denne tilkøbes i sammenhæng med direktions- og bestyrelsesansvarsforsikringen.

Forsikring b)

Af forsikringens produktblad fremgår følgende:

Hvad er b) forsikring?

Forsikringen hører til i kategorien "trygheds" forsikringer. Forsikringen dækker en forsikringsbegivenhed vedrørende køretøjer.

Hvad er dækket?

I tilfælde af skade, dækkes følgende:

1. Transport af skadede køretøj til nærmeste værksted (maks. DKK [...])
2. Transport af fører+ evt. passagerer med taxa til destination (maks. DKK [...])
3. Leje af erstatningskøretøj, i maks. 3 dage (maks. DKK [...])
4. Værkstedsudgifter (maks. DKK [...])

Samlet maksimal forsikringssum pr. skade: DKK [...].

Dækningen kan enten alene være til ens egen bil (inkl. firmabil og leaset køretøj), eller den kan udvides til at dække alle hjemmets køretøjer (motorcykel og maks. 2 biler). Køretøjerne skal være indregistreret i eget navn (undtagen firmabil) og på danske nummerplader. Køretøjerne dækkes i hele verden.

Pris

Prisen er afhængig af kundegruppen og antallet af kunder, samt naturligvis hvilken version af forsikring b), der ønskes, men præmien vil typisk ligge i intervallet fra [...]  dkk. til [...]- dkk. pr. år.

Forsikring c)

Af forsikringens produktblad fremgår følgende:

Hvad er c) forsikring?

Forsikringen hører til kategorien "trygheds" forsikringer. Forsikringen dækker såfremt man mister eller får stjålet [...]. Forsikringen dækker udgifterne til håndværker og udlevering af nye [...].

Hvad er dækket?

Ud over at dække [...]til hjemmet, kan dækningen udvides til eller alternativt omfatte [...] forhold vedrørende private køretøjer.

F.s.v.a. køretøjerne dækkes disse i hele verden, såfremt de er indreg. i eget navn og på danske/færøske nummerplader. Fast ejendom dækkes i Danmark og Færøerne.

Pris

Prisen er afhængig af kundegruppen og antallet af kunder, samt naturligvis hvilken dækning der ønskes. [...].

Det er supplerende oplyst, at dækningen også omfatter de køretøjer, som virksomheden har stillet til rådighed for medarbejderne, og for de medarbejderes vedkommende der ikke har firmabil, vil forsikringen dække deres private køretøj.

Forsikring d)

Af forsikringens produktblad fremgår bl.a. følgende:

Hvad er d) forsikring?

Forsikring d) er i kategorien "trygheds" forsikringer. Forsikringen dækker såfremt forsikringsbegivenheden vedrørende et køretøj indtræder. Forsikringen dækker også i tilfælde af hærværk, eller at deraf andre årsager skal ske udskiftning. Forsikringen dækker udgifterne til udskiftning.

Hvad er dækket?

Dækningen kan enten alene være til ens egen bil, eller den kan udvides til at dække alle hjemmets køretøjer. Køretøjerne dækkes i hele verden, såfremt de er indreg. i eget navn og på danske/færøske nummerplader.

Pris.

Prisen er afhængig af kundegruppen og antallet af kunder, samt naturligvis hvilken version af forsikringen der ønskes. Et program hvor det alene er egen bil der dækkes, kan koste fra 40,- dkk. til 60,- dkk. pr. år. [...].

Det er supplerende oplyst, at forsikringen a) både dækker firmabil stillet til rådighed for medarbejdere og medarbejdernes private køretøjer

Forsikring e)

Af forsikringens produktblad fremgår bl.a. følgende:

Hvad er en "e) forsikring"

Det er en forsikring i kategorien "trygheds" forsikringer, der yder dækning såfremt forsikringsbegivenheden indtræder og man bliver berøvet.

Hvad er dækket?

Forsikringen erstatter de kontanter man har hævet indenfor de seneste 12 timer fra en ATM eller bankfilial. Desuden dækkes udgifter til at genanskaffe evt. mistet pung eller taske, eller ødelagt tøj, såfremt man ikke har anden dækkende forsikring. Endelig dækker forsikringen op til 10 behandlinger hos en autoriseret fysioterapeut, kiropraktor eller psykolog, i forbindelse med de skader, forsikrede måtte have fået i forbindelse med forsikringsbegivenheden. Dækker i hele verden.

Pris

Prisen er afhængig af kundegruppen og antallet af kunder. En prisindikation for en standard dækning vil være at den typisk vil koste mellem [...] kr. og [...]kr. pr. år. [...].

Det er supplerende oplyst, at forsikring e) kun omfatter fritiden.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørger er ikke fremkommet med sin opfattelse og begrundelse.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Indledende bemærkninger

Skatteministeriet bemærker indledningsvist, at indstillingerne til svar på spørgsmålene nedenfor er givet under forudsætning af, at ingen af de omhandlende forsikringer har relation til en eventuel erhvervsmæssig virksomhed, som en medarbejder måtte drive ved siden af sit ansættelsesforhold i en given virksomhed.

Yderligere bemærkes, at ingen af de omhandlede forsikringer anses for omfattet af pensionsbeskatningsloven, herunder hverken afsnit I, II eller II A.

Spørgsmål 1

Det ønskes oplyst, om en direktør / et bestyrelsesmedlem er skattepligtig af den andel af præmien, der vedrører forsikring a) vedrørende direktøren / bestyrelsesmedlemmet.

Lovgrundlag

Statsskattelovens (lov nr. 149 af 10/4 1922) §§ 4 c og 5 b er sålydende (uddrag):

§ 4 c. "Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f.eks.

c. af et embede eller en bestilling såsom fast lønning, sportler, embedsbolig, naturalydelser, emolumenter, kontorholdsgodtgørelse (med hensyn til kontorudgifter jf. § 6 b.), [...]"

§ 5 b."Til indkomst henregnes ikke:

b. gaver, der falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver, samt formueforøgelse, som hidrører fra arv og forskud på falden arv eller fra indgåelse af ægteskab, udbetaling af livsforsikringer, brandforsikringer og deslige;"

Ligningslovens (lbkg. nr. 1365 af 29/11 2010) § 16, stk. 1 og 3

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår de såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Bestemmelsen har følgende ordlyd (i uddrag):

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes [...], samt efter reglerne i stk. 3-13 vederlag i form af [...] sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold [...]

Stk. 3. Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-15, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel. [...]. Goder, herunder julegaver i form af naturalier, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr. (2010-niveau). Julegaver i form af naturalier fra en arbejdsgiver m.v. beskattes dog ikke, hvis værdien af julegaven ikke overstiger et grundbeløb på 700 kr. (2010-niveau). Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau).  Grundbeløbene i 3.-5. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20. For både 3. og 5. pkt. gælder, at hvis godernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, beskattes hele den samlede værdi. [...]"

Stk. 4. Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. [...]"

Praksis

SKM2011.359.SR

Skatterådets bindende svar angik spørgsmålet om et dansk aktieselskab vil have fradragsret for en betaling foretaget som følge af en friholdelseserklæring afgivet over for et bestyrelsesmedlem i selskabet. Af Skatterådets begrundelse fremgik bl.a. følgende vedrørende fradragsret og bestyrelsesansvarsforsikringer.

"[...] Resultatet, som beskrevet ovenfor, står i modsætning til selskabets tegning af en bestyrelsesansvarsforsikring, hvor selskabet vil have fradragsret for præmieudgiften, jf. TfS 1987, 600 DEP, ovenfor. [...]"

SKM af 30/11 1987 (TfS 1987, 600, DEP

Denne Skattedepartementsmeddelelse omfatter skattemæssige forhold vedrørende bestyrelses-/ og direktionsansvarsforsikringer. Af meddelelsen fremgår bl.a. følgende:

"Et selskabs præmieudgift til en bestyrelses-/direktionsansvarsforsikring er en fradragsberettiget driftsomkostning for selskabet. Præmien kan ikke betragtes som et løngode, men er bestyrelses- eller direktionsmedlemmets indkomstopgørelse uvedkommende. Afholder bestyrelses- eller direktionsmedlemmet selv udgiften til ansvarsforsikring, er der fradragsret for udgiften. For lønmodtagere er fradraget dog omfattet af 3.000 kr.'s begrænsningen efter ligningslovens § 9 [...]"

Juridiske Vejledninger

Afsnit C.A.5.14.1.9 omhandler beskatning af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, særligt hvad angår hvilke udgifter, der er omfattet af fri bil-beskatning. Af afsnittet fremgår bl.a. følgende:

"[...] Arbejdsgiveren må afholde udgifter, der har en driftsmæssig sammenhæng med brugen af firmabilen, uden at dette får skattemæssige konsekvenser for den ansatte. Sådanne udgifter falder inden for rammerne af den skematiske værdiansættelse efter LL § 16, stk. 4. De udgiftstyper, der kan afholdes af arbejdsgiveren, uden at det har skattemæssige konsekvenser for den ansatte, er udgifter, der kan betegnes som ordinære, driftsmæssige udgifter. Der kan eksempelvis være tale om udgifter til

• forsikringer
• vægtafgift
• benzin
• nødvendige reparationer og vedligeholdelse, herunder udgifter til "kør videre-produkter" såsom olie, vask, sprinklervæske mv. [...]"

Begrundelse

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, jf. stk. 3 og statsskattelovens § 4, at der sker beskatning af vederlag i form af sparet privatforbrug efter disse bestemmelser, når vederlaget modtages som led i arbejdsaftaler, herunder bestyrelsesarbejde.

Den omhandlede forsikring påtænkes tilknyttet bestyrelses- og direktionsansvarsforsikringer og udbudt til erhvervsvirksomheder i Danmark. Ifølge praksis anses et selskabs betaling af præmieudgift til en bestyrelses-/direktionsansvarsforsikring for at udgøre en driftsomkostning i selskabet og anses ikke for at udgøre et skattepligtigt løngode for bestyrelses- eller direktionsmedlemmet.

Det fremgår af produktbladet vedrørende forsikring a), at denne alene dækker tab som forsikrede lider i privat regi, idet dette skal forstås således, at der er tale om tab der lides i medarbejderens eget navn.. Derudover fremgår det, at udbetaling fra forsikringen medgår til at dække udgifter, såsom advokatomkostninger samt udgifter til udstedelse af nye [...]. Disse udgifter anser Skatteministeriet for at være af privat karakter.

Uanset at forsikring a) tilknyttes en erhvervsmæssig forsikring, og at selve tyveriet kan ske i forbindelse med arbejdets udførelse, er det på baggrund af beskrivelsen af forsikringen Skatteministeriets opfattelse, at sidstnævnte forsikring bør udskilles fra førstnævnte forsikring, og at arbejdsgivers betaling af præmien på forsikring a) udgør et personalegode, der har karakter af sparet privatforbrug for den pågældende medarbejder. Arbejdsgivers betaling af præmien er herefter skattepligtig efter statsskattelovens § 4 c og ligningslovens § 16, stk. 1, jf. stk. 3.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Spørger ønsker oplyst, om præmien kan omfattes af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt.

Lovgrundlag

Se ovenfor under spørgsmål 1.

Juridiske vejledninger

Reglen og praksis vedrørende bagatelgrænsen for mindre personalegode er beskrevet i afsnit C.A.5.1.4 i Den Juridiske Vejledning 2011-2. Heraf fremgår bl.a. følgende:

"[...] Som udgangspunkt er alle personalegoder med en værdi under 1.000 kr. omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder. Som det fremgår af de følgende afsnit, er der dog visse undtagelser. [...] Bagatelgrænsen for mindre personalegoder omfatter ikke goder, der i forvejen er skattefritaget efter andre regler. [...] Bagatelgrænsen for mindre personalegoder omfatter ikke goder, der værdiansættes efter særlige regler. [...] For julegaver - det vil sige årlige gaver i form af naturalier i anledning af jul eller nytår - gælder der det særlige, at værdien af julegaver altid tæller med i vurderingen af, om beløbsgrænsen på 1.000 kr. er overskredet, men julegaver på maksimum 700 kr. bliver ikke beskattet, uanset om den ansatte i løbet af året har modtaget goder og julegaver til en samlet værdi over 1.000 kr. Er beløbsgrænsen overskredet, bliver de andre smågoder beskattet med det fulde beløb, mens julegaven til en værdi af maksimum 700 kr. ikke er beskattet. Dette svarer til den hidtidige gældende skattefrie beløbsgrænse for julegaver. [...]"

Begrundelse

Skatteministeriet finder, at personalegodet i form af arbejdsgiverbetalt præmie vedrørende forsikring a) kan omfattes af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt. Godet er derfor skattefri, hvis værdien af samtlige medarbejderens goder omfattet af denne bagatelgrænse fra alle medarbejderens arbejdsgivere kan rummes inden for beløbsgrænsen på 1.000 kr. Det bemærkes, at værdien af eventuelle julegaver fra arbejdsgivere skal medregnes ved den vurdering.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 besvares med et "Ja. Se dog begrundelsen".

Skatteministeriet udtaler vejledende, at arbejdsgiver ikke har pligt til at indberette den skattepligtige værdi af arbejdsgivers betaling af præmien på forsikringen, idet den skattepligtige værdi af dette gode ikke overstiger 1.000 kr. Dette følger af indberetningsbekendtgørelsens (bekg. nr. 1315, 2011) § 13, stk. 4, nr. 1. Medarbejderne skal således selv føre kontrol med om 1.000 kr.'s grænsen overskrides i forhold til at opfylde sin selvangivelsespligt.

Spørgsmål 3

Spørger ønsker oplyst, om udbetalingen / erstatningen fra forsikring a) er skattepligtig for en direktør / et bestyrelsesmedlem.

Lovgrundlag

Se ovenfor under spørgsmål 1.

Praksis

TfS 2002, 1083 ØL

Østre Landsrets dom angik primært forventningsprincippet. Derudover angik dommen spørgsmålet om en erstatning for tabt arbejdsfortjeneste var skattepligtig efter statsskattelovens § 4. Landsretten henviste i sine bemærkninger til Landsskatterettens udtalelse i kendelsen af 12/5 2000. Af Landsskatterettens udtalelse fremgik bl.a. følgende:

"Landsskatteretten finder, at erstatningsbeløbet på 100.000 kr., der er erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, er skattepligtig indkomst for klageren, idet erstatningen træder i stedet for en indkomst, som ville have været skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Retten bemærker, at klagerens advokat er enig i, at erstatningen er skattepligtig efter de gældende skatteregler. [...]"

TfS 1997, 657, LSR

En erstatning ydet i henhold til erstatningsansvarslovens § 1 som erstatning for "andet tab" til kompensation for tab ved forlængelse af en uddannelse som følge af et færdselsuheld, måtte anses for skattepligtig, da den måtte anses at dække skatteyderens konkrete tab af indtægt som følge af ulykken.

SKM2006.383.LSR

Landsskatteretten fandt, at advokatudgifter afholdt i forbindelse med en sag vedrørende erstatning for mèn og erhvervsevnetab ikke var fradragsberettigede, uanset at ca. 50 % af det samlede udbetalte beløb var renter, idet selve erstatningssummen var skattefri.

Juridiske Vejledninger

Ligningsvejledningen 2011-2, Almindelig del afsnit A.A.1.3.11

Afsnittet omhandler den skattemæssige behandling af erstatninger. Af afsnittet fremgår bl.a.  følgende:

"Erstatninger, der udbetales som engangsbeløb beskattes som udgangspunkt på samme måde som det tab, der erstattes, [...]. Erstatning for tab af indkomstkilden vil efter praksis være skattefri, såfremt erstatningen udbetales som et engangsbeløb. [...]

Begrundelse

Erstatninger fra forsikringer skal skattemæssigt behandles som den indtægt, den træder i stedet for.

Efter det oplyste medgår erstatning fra forsikring a) til dækning af advokatomkostninger, tabt arbejdsfortjeneste samt udgifter til nye [...] i forbindelse med reetablering, samt udgifter til ansøgninger (gebyrer), rejseudgifter og porto.

Arbejdsgivers betaling af forsikringspræmien udgør et skattepligtigt personalegode for medarbejderne men kan jf. indstillingen til svar på spørgsmål 2 under visse omstændigheder være skattefri.

Skatteministeriet finder, at den del af erstatningen, der medgår til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, skal medregnes til medarbejderens skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 4 c, idet erstatningen træder i stedet for en skattepligtig lønindkomst.

De øvrige dele af erstatningen medgår til dækning af medarbejderens private udgifter, der som udgangspunkt er den skattemæssige indkomstopgørelse uvedkommende. På den baggrund skal disse erstatninger ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 5 b.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Se begrundelsen".

Spørgsmål 4

Spørger ønsker oplyst, om en medarbejder er skattepligtig af arbejdsgiverbetalt præmie til forsikringerne b), c), d) og e).

Lovgrundlag og praksis

Se ovenfor under spørgsmål 1.

Begrundelse

Forsikringsdækningerne vedrørende de omhandlede forsikringer vedrører alle udgifter af privat karakter herunder udgifter vedrørende medarbejdernes private køretøj(er) og øvrige private genstande.

Skatteministeriet finder, at arbejdsgivers betaling af forsikringspræmier vedrørende de omhandlede forsikringer udgør et skattepligtigt personalegode i form af sparet privatforbrug, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, jf. stk. 3 og statsskattelovens § 4 c.

Det skal dog bemærkes, at arbejdsgivers betaling af præmierne vedrørende forsikringerne b), d) og c), der udelukkende vedrører firmabil til rådighed til privat benyttelse for en medarbejder anses for omfattet af fri bil-beskatning, jf. ligningslovens § 16, stk. 4. Der henvises til Den Juridiske Vejledning 2011-2, afsnit C.A.5.14.1.9. Det betyder, at en medarbejder med fri bil ikke særskilt skal beskattes af forsikringspræmierne, der vedrører den fri bil.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja. Se dog begrundelsen".

Spørgsmål 5

Spørger ønsker oplyst, om arbejdsgivers betaling af præmierne på forsikringerne omfattet af spørgsmål 4 b) - e) kan omfattes af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt.

Lovgrundlag og praksis mv.

Se ovenfor under spørgsmål 1.

Begrundelse

Skatteministeriet finder, at personalegoderne i form af arbejdsgiverbetalt forsikringspræmie vedrørende forsikringerne b), c), d) og e) kan omfattes af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt. Goderne er derfor skattefri, hvis værdien af samtlige medarbejderens goder omfattet af denne bagatelgrænse fra alle medarbejderens arbejdsgivere kan rummes inden for beløbsgrænsen på 1.000 kr. Det bemærkes, at værdien af eventuelle julegaver fra arbejdsgivere skal medregnes ved den vurdering.

Der henvises til det ovenfor anførte vedrørende forsikringspræmierne på b) og d) i relation til fri bil-beskatning.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 5 besvares med et "Ja. Se dog begrundelsen".

Skatteministeriet udtaler vejledende, at arbejdsgiver ikke har pligt til at indberette den skattepligtige værdi af arbejdsgivers betaling af præmierne på de omhandlede forsikringer, idet den skattepligtige værdi for hvert af de enkelte goder ikke overstiger 1.000 kr. Dette følger af indberetningsbekendtgørelsens (bekg. nr. 1315, 2011) § 13, stk. 4, nr. 1. Medarbejderne skal således selv føre kontrol med om 1.000 kr.'s grænsen overskrides i forhold til at opfylde sin selvangivelsespligt.

Spørgsmål 6

Spørger ønsker oplyst, om udbetalingerne / erstatningerne fra forsikringerne omfattet af spørgsmål 4 b) - e) er skattepligtige for medarbejderne.

Lovgrundlag og praksis

Se ovenfor under spørgsmål 3.

Begrundelse

Erstatning fra forsikringer skal skattemæssigt behandles som den indtægt, den træder i stedet for.

Efter det oplyste medgår erstatningerne til dækning af udgifter, der alle er af privat karakter herunder udgifter vedrørende medarbejdernes private køretøj(er) mv.

Arbejdsgivers betaling af forsikringspræmien til de omhandlede forsikringer udgør et skattepligtigt personalegode for medarbejderne men kan jf. indstillingen til svar på spørgsmål 5 under visse omstændigheder være skattefri.

Skatteministeriet finder, at erstatningerne medgår til dækning af medarbejderens private udgifter, der som udgangspunkt er den skattemæssige indkomstopgørelse uvedkommende. Idet de omhandlede forsikringer i øvrigt også er indkomstopgørelsen uvedkommende, skal disse erstatninger som udgangspunkt ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 5 b.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 6 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.