Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 12.093.840 kr. for perioden 1. januar 2017 til 31. marts 2018, idet Skattestyrelsen ikke har godkendt selskabets fradrag for indgående moms af udgifter til opførelse af rækkehuse, der er udlejet til beboelse.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger
H1 P/S (herefter selskabet) er stiftet den 8. december 2016 af H2 A/S, CVR.nr. […] (herefter moderselskabet), og H3 A/S, CVR.nr. […]. Selskabet er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister med branchekode 411000 Gennemførelse af byggeprojekter og bibranchekode 682030 Anden udlejning af boliger og er momsregistreret pr. 1. januar 2017. Selskabets aktivitet består i at investere i og udleje fast ejendom samt hermed beslægtet virksomhed.

Selskabet er et projektselskab i moderselskabets koncern, som køber, udvikler og sælger fast ejendom. Moderselskabet ejer 100% af kapitalandelene i selskabet, mens den reelle ejer er A. Desuden er A bestyrelsesformand i selskabet.

I forbindelse med en udbetalingskontrol for momsperioden 1. oktober 2017 til 31. december 2017, hvor selskabet havde anmodet om udbetaling af 1.608.886 kr., anmodede Skattestyrelsen den 8. februar 2018 om selskabets momsregnskab.

Den 5. april 2018 modtog Skattestyrelsen materialet. Selskabets revisor oplyste i den forbindelse, at moderselskabet i 2016 besluttede at ombygge en erhvervsejendom beliggende Adresse Y1, By Y1 (herefter ejendommen), til 31 rækkehuse, og at det negative momstilsvar skyldes ombygningsomkostninger, da rækkehusene skulle sælges med moms. Revisoren oplyste desuden, at ombygningen primært fandt sted i 2017. I starten af 2018 stod 10 rækkehuse klar, mens de øvrige rækkehuse forventedes færdiggjort i første halvår 2018.

Den 9. og 10. april 2018 besøgte Skattestyrelsen ejendommen og tog billeder af skiltningen på byggepladsen. Det fremgik heraf, at rækkehusene var udbudt til leje på moderselskabets hjemmeside […].

Da Skattestyrelsen kunne konstatere, at selskabet opførte og udlejede rækkehusene til boligformål samtidig med, at det angav fradrag for indgående moms, udvidede Skattestyrelsen kontrolperioden til den 1. januar 2017.

I perioden 1. januar 2017 til 31. marts 2018 har selskabet angivet fradrag for købsmoms med samlet 12.093.840 kr. for udgifter relateret til ombygning af ejendommen.

Skattestyrelsen anmodede den 23. april 2018 om at få udleveret:

"(…)

1.       Tilladelse fra kommunen til byggeriet
2.       Aftale med bank eller lign. om finansiering, lån eller byggekredit mv.
3.       Udbudsbrev samt øvrig korrespondance, som ligger til grund for modtaget aftale med bygherre om byggeriet
4.       Kontrakt på byggeri
5.       Budget for byggeriet
6.       Kalkulation af henholdsvis salgspris og husleje.
7.       Oplysning om I hvilket omfang, der er indgået aftaler om salg eller udlejning af boliger, ud over de i indledningen nævnte.
8.       Underskrevet kopi af aftale med R1 samt eventuelt øvrige mæglere, der har lejlighederne til udleje herunder forudgående korrespondance
9.       Oplysning om projekteringsmateriale, udbudsmateriale samt tilbudsmateriale udarbejdet før og under opførelse til dokumentation for eventuelle salgs- og udlejebestræbelser, herunder prospekt om salg/udleje samt annoncer o. Lign om salg/udleje.
10.    Kopi af aftaler om udlejning for de ejendomme, som er udlejet.
(…)"

Selskabets repræsentant har oplyst til Skattestyrelsen, at selskabet har angivet fradrag for indgående moms af udgifter til ombygningen, da det allerede i 2016 blev besluttet, at rækkehusene skulle sælges. Det var ikke besluttet, hvorvidt selskabet skulle sælge rækkehusene selvstændigt eller ved et samlet salg. Beslutningen om at sælge blev taget i 2016 på baggrund af to budgetter, som moderselskabet fik udarbejdet den 15. april 2016 på henholdsvis salg og udlejning af de færdigopførte rækkehuse. Det fremgår af budgetterne, at der ved salg af rækkehusene var beregnet en gevinst på mellem 14,3 mio. kr. og 16,8 mio. kr., mens der ved udlejning var beregnet en forventet årlig fortjeneste på mellem 1,2 mio. kr. til 1,6 mio. kr.

Selskabet har herudover fremlagt en låneaftale indgået med F1-Bank den 17. januar 2017. Det fremgår af aftalen, at banken modtager transport i momstilgodehavender, der anmeldes successivt. Den samlede låneramme er 42 mio. kr., mens selskabets egenbetaling udgør 10 mio. kr.

Der er også fremlagt en vurderingsrapport fra R2 af den 1. september 2017, som er gennemført med henblik på at fastslå den samlede ejendoms (31 rækkehuse) markedsværdi. Ejendommen blev vurderet den 8. juni 2017, som beset af vurderingsvirksomheden. Det fremgår af rapporten, at den eksisterende bebyggelse på ejendommen var opført i 19XX og fungerede oprindeligt som […]kontor […]. Ejendommens værdi blev fastsat til 74 mio. kr. under forudsætning af, at ejendommen blev udlejet i henhold til den fremlagte lejeoversigt. Af den fremlagte lejeoversigt fremgår en faktisk årlig leje på 5.828.220 kr. og en årlig markedsleje på 5.409.450 kr. for de 31 rækkehuse.

Videre er der fremlagt et udskrift af 6. april 2018 fra moderselskabets hjemmeside, hvoraf fremgår, at de færdigopførte rækkehuse var udbudt til leje. 15 rækkehuse var allerede udlejet eller reserveret. Indflytningsdatoen var angivet til den 31. oktober 2017. Det fremgår ikke af hjemmesiden, hvornår rækkehusene blev udbudt til leje, ligesom selve opslaget på hjemmesiden er udateret.

Selskabet har oplyst, at rækkehusene blev udbudt til leje via R1 og har fremlagt et udskrift af en udateret lejeannonce fra R1’s hjemmeside. Det fremgår heraf, at forventet indflytningsdato var den 1. oktober 2017.  Der er ikke fremlagt en underskrevet aftale mellem selskabet og R1, og det er ikke oplyst, hvornår aftalen om udlejning blev indgået mellem selskabet og R1.

Selskabet har desuden fremlagt en status fra R1 dateret den 25. juni 2018, hvoraf fremgår, at 21 rækkehuse var udlejet, to var reserveret, mens to står angivet med " lejekontrakt. De øvrige 6 rækkehuse var ledige med angivet indflytningsdato den 1. juli 2018.

Selskabet har i tilknytning hertil fremlagt underskrevne lejekontrakter for 19 rækkehuse. Det fremgår heraf, at udlejning til beboelse blev påbegyndt den 1. november 2017.

Endelig har selskabet fremlagt "Salgsoplæg og kommissionsaftale" af 25. april 2018 indgået med erhvervsmægler R3 A/S. Det fremgår af punkt 1.02, at ejendommen er opdelt i fire ejerlejligheder og består af 31 nyopførte rækkehuse med et samlet boligareal på […] m². Ejendommen blev udbudt til samlet salg som en investeringsejendom med en top-up lejegaranti for de rækkehuse, som pr. overtagelsesdatoen måtte være ledige/under udlejning for en samlet kontantpris på 128.000.000 kr., jf. punkt 2.03. Det fremgår ikke af aftalen, om der er indregnet moms i købesummen.

Selskabets repræsentant har den 23. november 2023 fremlagt vurderingsberetning med åbningsbalance for 2016 og oplyst følgende:

"(…) Vedhæftet vurderingsberetning med åbningsbalance fra indskud af ejendommen fra H2 A/S til selskabet H1 P/S. I åbningsbalancen er ejendommen placeret som projekt- og varebeholdninger under omsætningsaktiver. Dette gør man med ejendomme der udvikles med henblik på salg. Havde det været med henblik på at beholde og udleje ejendommen havde den været placeret som investeringsejendom under anlægsaktiver. Underskrevet i december 2016 med revisionserklæring på åbningsbalancen.

Selskabet ses ydermere at være momsregistreret fra starten

(…)"

Følgende fremgår af vurderingsberetningen:

"(…) 

Stifternes beretning
Selskabets aktivitet vil bestå i at eje ejendommen Adresse Y1, By Y1. Indskuddet i forbindelse med stiftelsen består af ejendommen med matr.nr. […], […] og del af […], beliggende Adresse Y1, By Y1, som er ejet af H2 A/S.

(…) 

Varebeholdninger
Varebeholdninger omfatter projektbeholdning, som måles til kostpris. Projektbeholdning består af projektejendomme til udvikling og videresalg.

Projekter til videresalg er indregnet til direkte medgåede omkostninger, herunder finansierings­ omkostninger i perioden. Der nedskrives til lavere genindvindingsværdi, hvor det skønnes nødvendigt.
(…)."

Selskabets repræsentant har oplyst følgende ved e-mail af 22. januar 2024:

"… Jeg vil således for en god ordens skyld blot oplyse jer om, at ejendommen var ejet af H2 A/S direkte, indtil 2016, hvor H1 P/S blev stiftet, ved indskud af ejendommen. P/S’et har været ejet 100% af H2 A/S siden stiftelsen og er det stadig.
…"

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 12.093.840 kr. for perioden 1. januar 2017 til 31. marts 2018.

Som begrundelse har Skattestyrelsen blandt andet anført:

"P/S’et har i perioden 01.01.2017 til 31.12.2018 fratrukket moms med i alt 12.093.840 kr i forbindelse med ombygning af en ejendom beliggende på 2 matrikler i By Y2 til 31 rækkehuse.

Ejendommen er ikke solgt endnu. Ifølge en fremsendt opgørelse er der 6 ledige, 2 reserverede, 2 rækkehuse med lejekontrakter og 21 udlejede rækkehuse.

P/S’et har indgået en "Salgsoplæg & Kommissionsaftale" med erhvervsmægler R3. Aftalen er underskrevet 25.04.2018, hvorefter ejendommen (alle 31 rækkehuse) udbydes til salg som en investeringsejendom med "top-up" lejegaranti for de boliger, som pr overtagelsestidspunktet måtte være ledige/under udlejning til en kontantpris på 128 mio kroner. P/S’et ved ikke, om der vil blive tale om et selskabssalg eller en virksomhedsoverdragelse, idet det vil bero på forhandling med køber.

Det er ubestridt, at et salg af ejendommen, betragtes som salg af en ny bygning, der som hovedregel er omfattet af momspligten jf. ML § 13, stk. 1, nr. 9, litra a), og udgangspunktet er derfor, at der er fradragsret for moms i forbindelse med ombygningen af ejendommen, jf. momslovens § 37.

Der er dog ikke tale om et momspligtigt ejendomssalg og dermed heller ikke fradragsret i følgende tilfælde: 

1. hvis salget sker som et selskabssalg.
2. hvis salget sker som en virksomhedsoverdragelse.

Selskabssalg

Salg af selskabsandele kan enten anses for ikke at være omfattet af momslovens anvendelsesområde, fordi salget ikke i sig selv udgør økonomisk virksomhed (se SKM2012.331.SR) eller det kan anses for at være omfattet af momslovens anvendelsesområde, men fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e). (se SKM2011.133.SR).

Kun i tilfælde hvor erhververen af selskabsandelene opnår en eksklusiv brugsret til ejendommen, eller dele heraf, vil der indtræde momspligt som følge af momsbekendtgørelsens § 54, stk. 5. Denne momspligt omfatter overdragelse af andele i andelslejligheder og aktielejligheder, hvor der sker en faktisk fordeling af lejlighederne som er direkte knyttet til de erhvervede andele. 

I tilfælde hvor samtlige anparter i et ejendomsselskab overdrages til nye investorer, sker der ikke en overdragelse af en eksklusiv brugsret, idet det uanset det formelle ejerskab, fortsat er ejendomsselskabet, der anvender ejendommen til eget formål, som i denne sag er udlejning til boligformål.

Virksomhedsoverdragelse

Når aktiverne og driftsaktiviteten (udlejningsaktiviteten) overdrages samlet til køber, udgør et sådant salg en momsfri virksomhedsoverdragelse, jf. momslovens § 8 stk. 1. Se SKM2017.18.SR og SKM2017.544.SR.

Retten til at fratrække købsmoms efter momslovens § 37, forudsætter at købsmomsen udelukkende vedrører indkøb, der anvendes til momspligtige formål. Ved ombygningen af ejendommen til rækkehuse, som kan anvendes enten til et momspligtigt salg, eller til momsfri udlejning, skal det derfor overfor SKAT kunne godtgøres/dokumenteres i hvilket omfang ejendommen er ombygget med henblik på salg eller udlejning til boligformål. Når ejendommen er ombygget med henblik på udlejning til boligformål, kan der ikke opnås fradrag for købsmomsen.

I har oplyst, at ejendommen er ombygget til rækkehuse med henblik på salg enten i form af salg af enkeltboliger eller samlet salg som investeringsejendom. Det fremgår imidlertid under afsnittet "De faktiske forhold", at det kan påvises, at P/S’et allerede i april 2017 havde til hensigt at leje rækkehusene ud til boligformål med henblik på senere samlet salg til en investor.

Hvis P/S’et på noget tidspunkt har haft til hensigt at sælge samtlige rækkehuse enkeltvis, har det ikke bestyrket denne hensigt med objektive momenter. Da det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte, tager SKAT udgangspunkt i, at P/S’et ikke på noget tidspunkt - udelukkende - har haft til hensigt at sælge samtlige rækkehuse enkeltvis.

Det kan også udelukkes, at P/S’et har haft til hensigt at sælge nogle rækkehus enkeltvis og udleje andre. Det ville jf. ML § 39, stk. 3 kræve en meget detaljeret opdeling fra leverandørerne side og der fremgår intet angående en sådan opdeling i hovedentreprisekontrakten.

P/S’et har således ikke på noget tidspunkt haft fradragsret i forbindelse med ombygningen af ejendommen.

Det er SKATs opfattelse, at P/S’ets hensigt med anvendelsen af ejendommen, fra starten har været planlagt til momsfri boligudlejning, og der indtræder ikke momspligt ved salg af ejendommen, uanset om salget sker som et selskabssalg eller som en virksomhedsoverdragelse. Det er derfor uberettiget, at selskabet har taget momsfradrag af omkostninger i forbindelse med ombygningen af ejendommen, jævnfør momslovens § 37, stk. 1.

Skattestyrelsens bemærkninger til P/S’ets høringssvar
Ad I
Det er skattestyrelsens opfattelse, at man bør se C-153/11 og C-257/11 dommene i deres fulde afgiftsmæssige sammenhæng, hvor man bla. må forholde sig til formålet med momsloven, der er en indirekte forbrugsafgift, hvis formål er at beskatte et generelt forbrug afholdt af privatpersoner. Momslovens regler regulerer det således, at det kun er merværdien, der bliver beskattet frem til det sidste led i handelskæden, der sælger til den private forbruger, der belastes af den fulde moms. At en skat er indirekte vil sige, at den ikke pålægges den person, som endeligt skal betale skatten, men opkræves hos den (det sidste led i handelskæden), der leverer varer og ydelser til den endelige forbruger i form af, at momsen overvæltes til den endelige forbruger ved at indregne afgiften i prisen på de varer eller ydelser, der leveres.

I forholdet mellem virksomhed og forbruger, er virksomheden således alene det tekniske skattesubjekt, og forbrugeren, den som afgiften overvæltes på, det faktiske skattesubjekt. Det at en vare eller ydelse er fritaget for moms efter ML § 13 ændrer ikke ved dette forhold mellem virksomhed og forbruger.

Når en vare eller ydelse er fritaget for moms efter ML § 13, er det derfor meget vigtigt, at fritagelsen effektueres i det sidste handelsled (hos det tekniske skattesubjekt), idet der ellers forekommer en uønsket akkumulation af afgiften.

Det kan også udledes af bla. C-108/99 Cantor Fitzgerald præmis 17 (uddrag) "Det er således leveringer af goder og tjenesteydelser, der er momspligtige, og ikke de betalinger, der foretages som vederlag herfor". Denne sammenhæng mellem vederlaget, der udgør det tekniske beskatningsobjekt og leverancen, der er det teoretisk beskatningsobjekt, fordre naturligvis en kvalificeret sammenhæng mellem leverance og vederlag.

Når det af ML § 37, stk. 1 fremgår, at der kun er fradragsret for omkostninger, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, der ikke er fritaget for moms, henvises der således til det sidste handelsled i kæden (det tekniske skattesubjekt). I EU-domme formuleres det ofte således, at der er fradragsret for moms af omkostninger, der direkte og umiddelbart kan henføres til en udgående afgiftspligtig transaktion med moms.

Den kvalificerede sammenhæng - Direkte og umiddelbart - henviser derfor efter skattestyrelsens klare opfattelse, til den eller de udgående transaktioner på retserhvervelsestidspunktet mellem P/S’et, (det tekniske skattesubjekt), og lejeren/forbrugeren, (det faktiske skattesubjekt) som jo i sagen her, uden nogen tvivl er udlejning til boligformål.
Fradragsretten på retserhvervelsestidspunktet, henviser således til den direkte og umiddelbare transaktion, og kan således aldrig henvise til en senere indtrådt begivenhed i form af et eventuelt samlet salg af hele ejendommen, idet denne i sagens natur aldrig kan være den direkte og umiddelbare transaktion.

Fradragsmulighederne kan illustreres med nedenstående eksempler:
(I eksemplerne bruges begrebet "opføre", men det dække også over ombygning, hvor det anses for en ny ejendom).

1.       Et selskab, der opfører en boligejendom med henblik på udlejning til boligformål fx et boligselskab, er således sidste led i kæden, og har derfor ikke fradragsret for moms, da udlejning til boligformål er fritaget for moms jf. § 13, skt. 1, nr. 8.

2.       Et selskab, der opfører en boligejendom med henblik på at sælge de enkelte enheder til privatpersoner er momspligtig af salget, fordi de er sidste led i handelskæden, selskabet har derfor fradragsret for momsen, uanset at købende privatperson efterfølgende har til hensigt at anvende det til boligformål. Leveringen er et momspligtig ejendomssalg efter § 13, stk. 1, nr. 9a.

3.       Et selskab, der opfører en boligejendom med henblik på at sælge hele ejendommen til et andet selskab, er således som udgangspunkt momspligtig af salget efter § 13, stk. 1, nr. 9a, og har som udgangspunkt fradragsret for moms, uanset, at det købende selskab efterfølgende har til hensigt at udleje det til boligformål, det er fordi det købende selskab nu bliver det sidste led i handelskæden. Når der bruges formuleringen "som udgangspunkt" skyldes det, at forskellige faktorer kan ændre på det, fx hvis:

a.       der er tale om en virksomhedsoverdragelse, (det er fx situationen, hvis det opførende selskab driver virksomhed i ejendomme på overdragelsestidspunktet)
b.       et selskabssalg eller
c.        hvis selskabet gør sig til sidste led i handelskæden ved fx udleje boligerne. (det medfører desuden, at det driver virksomhed i ejendomme på overdragelsestidspunktet jf. a)

Herved mistes fradragsretten for opførselsomkostningerne, idet omkostningen nu direkte og umiddelbart kan henføres til en udgående transaktion (udlejning til boligformål), der ikke er momspligtig.

Skattestyrelsen er således afgørende uenig i P/S’ets påstand om, at det er irrelevant at koncentrere sig om, hvordan P/S’et sælger ejendommen. 

Skattestyrelsen er enig med P/S’et i, at fradragsretten vurderes på tidspunktet for retserhvervelsen, men fører netop til nægtelse af fradragsret, idet der på retserhvervelsestidspunktet ikke var fradragsret som følge af, den modstående udgående transaktion var momsfri boligudlejning jf. ML § 13, stk. 1, nr. 8.

Selskabet i pkt.2 kan komme i en situation, hvor hensigten ændres fra salg til udleje. Så snart hensigten ikke udelukkende er salg, ophører fradragsretten straks, idet fradragsretten, som P/S’et i sine bemærkninger fremfører, vurderes på det tidspunkt, hvor retten opstår.

I SKM2018.294.SR ændres hensigten således i 2016, hvorved det foretagne fradrag i 2014 og 2015 reguleres med 1/10, og den normale løbende fradragsret fra 2016 helt bortfalder fra at hensigten ændres.

Som det fremgår af de 3 ovenstående situationer, har et boligselskab, der opfører en ejendom til boligformål på intet tidspunkt fradragsret for moms. Hvorimod et selskab, der undervejs ændrer hensigt, opnår en væsentlig likviditetsfordel ved at skulle betale den moms, der er fratrukket frem til hensigtsændringen, tilbage over 10 år.

Det er derfor skattestyrelsens klare opfattelse, at når momsloven anvender udtrykket "udelukkende" og EU-domstolen bruger ord som "direkte og umiddelbart", skal det, blandt andet af hensyn til konkurrencesituationen mellem boligselskabet og "selskabet, der ændrer hensigt", opfattes meget bogstaveligt.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at det er væsentligt at fastslå, hvornår en given hensigt er ændret.

Ad II
Det er endvidere skattestyrelsens opfattelse, at P/S’et jf. C-268/83 Rompelman, præmis 24, som den der ønsker fradragsret, bærer hovedansvaret for at godtgøre hensigten, herunder godtgøre hvornår den er ændret.

P/S’et har fremlagt et såkaldt indikativt finansieringstilbud fra F2-Bank dateret 14. december 2015 og gældende til 22. januar 2016, hvor banken i sit tilbud forudsætter, at der skal være solgt et antal enheder.

P/S’et valgte finansiering andet sted uden denne forudsætning, som det også fremgår af sagsfremstillingen.

Det er derfor skattestyrelsen vurdering, at dette indikative finansieringstilbud, der er indhentet cirka et år før momsregistreringen, ikke kan tillægges nogen særlig vægt, navnlig da P/S’et i sine bemærkninger selv påpeger, at netop det faktum, at der er lejere i ejendomme, presser salgsprisen opad, idet potentielle købere kan se at boligerne er attraktive.

Skattestyrelsen er således afgørende uenig i P/S’ets påstand om, at bevisbyrden om hensigten påhviler styrelsen. 

Som det fremgår af begrundelsen i sagsfremstillingen, har P/S’et ikke med objektive momenter godtgjort, at hensigten, i den periode afgørelsen handler om, har været andet end udleje til boligformål.

Ad III
Det er skattestyrelsens opfattelse, at anvendelse af proportionalprincippet forudsætter, at der er mere end en juridisk holdbare løsninger på en problematik, hvilket, som det fremgår af styrelsens argumentation ikke er tilfældet.

Skattestyrelsens konklusionen
Skattestyrelsen fastholder konklusion fra det fornyede forslaget til afgørelse af 13. august 2018 med ovenstående bemærkninger til P/S’ets høringssvar.

Skattestyrelsen nedsætter P/S’ets købsmoms for perioden 01.01.2017 til 31.03.2018 med i alt 12.093.840 kr.

(…)"

Skattestyrelsen har fremsendt følgende bemærkninger den 2. januar 2019:

"(…)

Selskabet skriver i sin foreløbige klage, at der ikke har været tvivl om, at selskabet har til hensigt at sælge ejendommen…

Skattestyrelsen finder denne formulering misvisende!

Det er skattestyrelsens klare opfattelse, at selskabet hele tiden har haft til hensigt at ombygge ejendommen til lejligheder, udleje dem til boligformål og derefter sælge hele ejendommen til en investor.
Denne og tilsvarende sager har vist, at det er meget lettere at finde en investor, hvis lejlighederne er udlejet. Når investor skal beregne forrentningen af den investerede kapital i forhold til salgsprisen, er huslejeindtægtens størrelse stort set den eneste usikkerhed. Hvis lejlighederne er udlejet, kan investor meget præcis beregne sin forrentning mange år frem i tiden. Det er desuden Skattestyrelsens indtryk, at også sælger ved salg til investor optimerer sin profit i forhold til salg af de enkelte lejligheder, hvorved salg til investor med lejere lader til at være en win/win for begge parter.

Det forekommer skattestyrelsen helt indlysende, at når man udlejer til boligformål, som er momsfritaget jf. § 13, stk. 1, nr. 8, har man ikke fradragsret for moms.

Selskabet og skattestyrelsens opfattelse divergere således i forhold til, hvilken transaktion, der styrer fradragsretten på retserhvervelsestidspunktet.
1.       Udlejningen til boligformål af de enkelte lejligheder, eller
2.       et fremtidigt salg af hele ejendommen til en investor.

Det er skattestyrelsens opfattelse, at udlejningen er en realitet i nutiden, hvorimod salg til investor er en mulighed i fremtiden, der ikke kan tages i betragtning i forhold til fradragsretten på retserhvervelsestidspunktet.

Det er skattestyrelsen opfattelse, at:
Retserhvervelsestidspunktet: Er det tidspunkt, hvor den afgiftspligtige køber skal vurdere, om der er fradragsret for momsen af en given erhvervelse med moms. Retserhvervelsestidspunktet vil som udgangspunkt være sammenfalden med leveringstidspunktet, som defineret i ML § 23.

Med begrebet "hensigten" forstås: Arten af den direkte og umiddelbare udgående transaktion, som virksomheden har i tankerne på retserhvervelsestidspunktet. Det vil med andre ord sige, at hvis virksomheden, når den modtager en omkostningsfaktura med moms, så meget som har overvejet at udleje til boligformål, ophører retten til fradrag for moms straks. Det skyldes, at ML § 37, stk. 1 kun hjemler fradrag for moms for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13.

Ved den direkte og umiddelbare transaktion forstås: Momsen er en generel indirekte forbrugsafgift udformet som en vertikal flerledsafgift på merværdien/værditilvæksten ved ethvert videresalg af varer og tjenesteydelser, der i sidste ende har til formål at beskatte et generelt forbrug afholdt af privatpersoner. Momslovens regler regulerer det således, at det kun er merværdien, der bliver beskattet frem til det sidste led i handelskæden, der sælger til den private forbruger, som belastes af den fulde moms.

At en skat er indirekte vil sige, at den ikke pålægges den person, som endeligt skal betale skatten, men opkræves hos den (det sidste led i handelskæden), der leverer varer og ydelser til den endelige forbruger i form af, at momsen overvæltes til den endelige forbruger ved at indregne afgiften i prisen på de varer eller ydelser, der leveres. I forholdet mellem virksomhed og forbruger, er virksomheden således alene det tekniske skattesubjekt, og forbrugeren, den som afgiften overvæltes på, det faktiske skattesubjekt. 

Det, at en vare eller ydelse er fritaget for moms efter ML § 13 ændrer ikke ved dette forhold mellem virksomhed og forbruger. Når en vare eller ydelse er fritaget for moms efter ML § 13, er det derfor meget vigtigt, at fritagelsen effektueres i det sidste handelsled (hos det tekniske skattesubjekt), idet der ellers kan forekomme en uønsket akkumulation af afgiften.

Denne sammenhæng mellem vederlaget, der udgør det tekniske beskatningsobjekt og leverancen, der er det teoretisk beskatningsobjekt, fordrer en kvalificeret sammenhæng mellem leverance og vederlag, som udtrykkes ved, at der skal være en direkte og umiddelbare sammenhæng mellem omkostningen og transaktionen.

Denne direkte og umiddelbare sammenhæng mellem omkostning og udgående transaktion på retserhvervelsestidspunktet eksisterer kun i forhold til udlejningen til boligformål - og kan aldrig udstrækkes til påtænkte eller formodede fremtidige positioner.
(…)"

Selskabets opfattelse
Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af selskabets momstilsvar skal bortfalde.

Til støtte herfor har repræsentanten blandt andet anført:

"(…)

Vi er uenige i SKATs afgørelse om at vi skal tilbagebetale den købsmoms, som vi har fået godtgjort i forbindelse med ombygningen af ejendommen, da vi mener at SKATs afgørelse bygger på en forkert forudsætning, samt anvendelsen af en forkert momsmæssig systematik.

Vi mener, at SKATs forslag til afgørelse er i strid med den praksis som Skatterådet har lagt i bl.a. SKM2018.294.SR. I det bindende svar bekræfter Skatterådet, at en virksomhed havde ret til momsfradrag for sine omkostninger til to ejendomme som skulle bruges til momspligtig aktivitet, da de skulle byggemodnes og udstykkes og sælges som byggegrunde og/eller huse. Virksomheden havde ret til momsfradraget selvom de efterfølgende ændrer anvendelse af ejendommene.
Virksomheden skal dog regulere sit fradrag med 1/10-del per år, hvor ejendommen anvendes til andet end momspligtig aktivitet, jf. reglerne om investeringsgoder. Vi mener videre, at forslaget også er i strid med den gældende EU-ret, da EU-domstolen i præmis 29 i C-257/11 GVM fastslår, at man ikke kan regulere momsfradraget som følge af, at den påtænkte økonomiske aktivitet ikke afleder nogen momspligtig transaktion.

Siden udarbejdelsen af budgettet for ejendommen, som vi tidligere har fremsendt, har der ikke været tvivl om, at H1 P/S har til hensigt at sælge ejendommen, og de har derfor selvfølgelig har ret til fradrag for momsen på vores ombygningsomkostninger, da ombygningen af ejendommen medfører, at den momsmæssigt skal betragtes som en ny bygning, og salget herefter bliver momspligtigt jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9.

(…)"

Partnerselskabets repræsentant har fremsendt følgende bemærkninger den 29. april 2019:

"Yderligere argumentation vedrørende vores oprindelige klage
Kernen i sagen udgør, hvornår retten til fradragsret for indgående moms opstår, når omkostningen er forbundet til fast ejendom.

Vi er uenige med Skattestyrelsen i, at momsfradragsretten først er endelig, når byggeriet er færdigt. Det vil sige, at momsfradraget, som opnås i forbindelse med byggeriet, alene skal anses for at være et "acontofradrag", og man skal tilbagebetale det opnåede fradrag, såfremt man anvender bygningen til en momsfritaget aktivitet.

I den nærværende sag ønsker vores kunde at sælge ejendommen samlet til en investor. Da omkostningerne til ombygningen af de gamle lokaler overstiger 25 % af ejendommens værdi, bliver salget af ejendommen momspligtigt, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, og som en konsekvens heraf, har kunden taget fuldt momsfradrag for den indgående moms af omkostningerne, som er afholdt i forbindelse med byggeriet.

Vi forstår af andre sager omkring momsfradrag for byggerier, at baggrund for SKATs opfattelse af den momsmæssige behandling, i høj grad baseres på SKM2015.545.SR og lovbemærkningerne til L203.

I forhold til SKM2015.545.SR har vi videre følgende kommentar:
Det er forkert, når Skattestyrelsens sagsbehandler i denne sag anser SKM2015.545.SR som værende udtryk for Skattestyrelsens fortolkning af reglerne.

SKAT og Skatterådet anerkender ikke, at man kan "ignorere" den faktiske anvendelse af ejendommen, og svarer derfor, at såfremt ejendommen udlejes uden moms, har spørger ikke ret til fradrag for købsmomsen.

Vi mener derfor, at SKM2015.545.SR understøtter vores påstand om, at fradragsretten fastslås på tidspunktet, hvor retten til fradrag indtræder. Dette svarer også til en række andre afgørelser, herunder bl.a. dommen C153/11, hvoraf det fremgår, at en person er berettiget til momsfradrag, når den afgiftspligtige person erhverver et investeringsgode i sin egenskab af at være afgiftspligtig,

Da H1 P/S utvivlsomt har afholdt omkostningerne med den hensigt at sælge ejendommen, har de selvfølgelig ret til fuldt momsfradrag for de omkostninger, som H1 P/S har afholdt i forbindelse med ombygning af fast ejendom med henblik på salg, da dette er en momspligtig aktivitet.

Momsfradragsret
I henhold til momslovens § 3, stk. 1 er en afgiftspligtig person en person, som udøver selvstændig økonomisk virksomhed momspligtig, såfremt denne leverer varer og eller ydelser mod vederlag, jf. momslovens § 4.

Selvstændig økonomisk virksomhed defineres i denne henseende som udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på at opnå indtægter af en vis varig karakter.

Det fremgår videre af momslovens § 37, at en afgiftspligtig person, som indkøber varer og ydelser til brug for en momspligtig aktivitet er berettiget til momsfradrag for sin købsmoms.

I henhold til reglerne i momslovens § 56, stk. 1, skal momsregistrerede virksomheder opgøre den indgående og den udgående moms for perioden. Den indgående moms er momsen på virksomhedens fradragsberettigede køb m.v. jf. momslovens § 56, stk. 3.

Hvis den momspligtige person afholder omkostninger, som utvivlsomt knytter sig til en momspligtig aktivitet, er der fuld fradrag for købsmomsen. Dette fremgår endvidere også af domspraksis fra EU, hvor domstolen bl.a. i dommen C-153/11 Klub OOD i præmis 39 fastslår, at "Det er således en afgiftspligtig persons erhvervelse af godet i sin egenskab af afgiftspligtig, der er afgørende for anvendelsen af momssystemet og dermed af fradragsmekanismen", det vil sige, at når en afgiftspligtig person erhverver et investeringsgode i sin egenskab af at være afgiftspligtig, er de berettiget til momsfradrag.

EU-domstolen fastslår endvidere i præmis 29 i C-257/11 GVM, at når der ikke foreligger svig eller misbrug, så består fradragsretten, når den først er indtrådt, selvom den påtænkte økonomiske virksomhed ikke har givet anledning til afgiftspligtige transaktioner, dvs. at SKAT kan ikke efterfølgende begrænse eller nægte momsfradrag såfremt en momspligtig virksomhed retmæssigt har taget fradraget selvom virksomheden ikke efterfølgende har nogen momspligtig aktivitet. Dog forudsat, at der ikke er tale om svig eller misbrug af reglerne.

I henhold til ovenstående er det forkert, når SKAT anfører, at man skal se på, hvad ejendommen anvendes til, når den er færdig.

Det afgørende spørgsmål er, hvorvidt H1 P/S på tidspunktet, hvor de afholdte omkostningerne havde til hensigt at anvende de indkøbte varer og ydelser til brug for sine momspligtige aktiviteter eller ej.

Retten til momsfradrag skal vurderes på det tidspunkt, hvor retten opstår. Det betyder, at når en afgiftspligtig person indkøber en vare eller ydelse til brug for sin momspligtige aktivitet, så er der fuld momsfradrag, og såfremt momsfradraget er behandlet korrekt, kan hverken Skattestyrelsen eller H1 P/S regulere fradraget efterfølgende som følge af en ændret anvendelse af aktivet. Der er selvfølgelig en undtagelse i forhold til krav om regulering af momsen i forhold til investeringsgoder samt for varer, som ikke er taget i brug, hvor anvendelsen ændres fra delvis fradragsret til fuld fradragsret, jf. momslovens § 37, stk. 4. Det bemærkes, at der i disse tilfælde foreligger en klar lovhjemmel hertil.

I den pågældende sag er der ingen tvivl om, at H1 P/S havde til hensigt at sælge ejendommen på tidspunktet, hvor de tog momsfradraget, og konklusionen er derfor, at da H1 P/S utvivlsomt havde hensigt at sælge ejendommen efter ombygningen, er de berettiget til at tage momsfradrag for købsmomsen på de omkostninger, som vedrører ejendommen. Da salget som nævnt er momspligtigt, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9.

Det forhold, at ejendommen i perioden op til salget bliver udlejet som boliger, ændrer ikke ved H1 P/S’ momsfradragsret for det allerede opnåede momsfradrag, da dette ville kræve en særskilt lovhjemmel.

Dog skal der reguleres for momsen, jf. reglerne om reguleringsforpligtigelser, se nærmere nedenfor.

Investeringsgoder
Som bekendt er formålet med reglerne om investeringsgoder at sikre, at momsfradraget afspejler den faktiske anvendelse af varige investeringer.

Ombygning af fast ejendom er omfattet af reglerne for investeringsgoder, jf. momslovens § 43, stk. 2, nr. 2. Det følger videre af momslovens § 44, at reguleringsperioden for ombygning udgør 10 år.

Som følge af reglerne om investeringsgoder skal H1 P/S regulere deres momsfradrag, og der skal tilbagebetales 1/10 af det opnåede momsfradrag per år, som ejendommen udlejes som bolig.

Det bemærkes, at da de pågældende momsfradrag er omfattet af reglerne om investeringsgoder, vil Skattestyrelsen ikke opleve et momstab som følge af H1 P/S’ anvendelse af ejendommen som boliger, da H1 P/S er forpligtet til at regulere sit momsfradrag i de perioder, hvor ejendommen anvendes til ikke momspligtige formål.

Bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse til vores klage
Indledningsvis er det afgørende for os at slå fast, at kunden både nu og tidligere har til hensigt at sælge ejendommen. Det bemærkes i den forbindelse, at H1 P/S har indgået en aftale med en ejendomsmægler om at sælge ejendommen, når ombygningen var færdig.

Vi mener ikke, at det tilkommer Skattestyrelsen at spekulere om, hvad der er bevæggrunden for, at H1 P/S foretager en given disposition.
Da der er indgået en aftale med en erhvervsejendomsmægler om salg af ejendommen, er det dokumenteret, at aftalen er indgået, før ombygningen er færdiggjort. Det skal endvidere bemærkes, at virksomheden har stor erfaring med både nyopførelser og ombygninger af fast ejendom, og har af den årsag et meget stort netværk inden for bl.a. ejendomsmæglere, og derfor har de ikke haft behov for at indgå aftaler lang tid før færdiggørelsen af ejendomsprojektet. Endvidere er H1 P/S kendetegnet ved, at det er en ejerleddet virksomhed med én beslutningstager, og der har derfor ikke været behov for udarbejdelse af diverse notater.

Vi mener derfor, at det er tydeligt, at hensigten med ombygningen af ejendommen både var og er, at den skal sælges. Det er selvfølgelig klart, at kunden søger at gøre ejendommen så interessant som mulig overfor potentielle købere, ligesom det også er økonomisk hensigtsmæssigt at udleje ejendommen så snart ombygningen er færdig, såfremt ejendommen ikke er solgt på projektstadiet. Dette ændrer på ingen måde, at hensigten er og hele tiden har været at sælge ejendommen. Da fast ejendom er omfattet af reglerne om investeringsgoder i momslovens § 43, skal H1 P/S regulere sit momsfradrag i de perioder, hvor ejendommen måtte anvendes til andre formål end momspligtige formål.

Dermed sikres det også, at momsfradraget afspejler den faktiske anvendelse af ejendommen. Og da H1 P/S’ hensigt med ejendommen ikke har ændret sig, skal H1 P/S alene regulere momsfradraget år for år - i den periode, hvor ejendommen måtte blive anvendt til momsfritagne aktiviteter.

Usundt samfundsøkonomisk, da man vil tvinge entreprenører til at holde ejendomme tomme - alene for at undgå, at man skal tilbagebetale momsen.

Det bemærkes, at hele spørgsmålet omkring momsen er et spørgsmål om periodisering af fradragsretten, da vi selvfølgelig anerkender, at vi ikke har fradrag for momsen i de perioder, hvor ejendommen anvendes til momsfritagne formål.

Skattestyrelsen bør endvidere nøjes med at forholde sig til de faktuelle forhold, og ikke indlade sig på spekulationer om, hvorvidt kundens intentioner har været andet, end hvad der fremgår af de faktuelle forhold. Da Skattestyrelsen alligevel har valgt at komme med disse gisninger, vil vi gerne gøre opmærksom på, at årsagen til, at kunden vælger at sælge ejendommen samlet, er for at gøre det lettere rent administrativt mm. Det bemærkes, at såfremt kunden valgte at sælge ejendommen i bidder, ville kunden antageligt opnå en større fortjeneste på ejendommen. Dette er ikke anderledes, end i så mange andre forretningsmæssige relationer, hvor man opnår en "mængderabat".

Det virker ligeledes påfaldende, at Skattestyrelsen i forbindelse med sine gisninger om vores intentioner vælger at betegne det som negativt, at ved at sælge ejendommen med lejemål vil kunne opnå en højere pris for ejendommen. Da H1 P/S jo skal betale salgsmoms af salgssummen, havde vi forventet, at Skattestyrelsen ville synes, at det var en positiv situation, da vi jo dermed ender med at betale et højere beløb i salgsmoms.

Vi er enige med Skattestyrelsen i, at det er på retserhvervelsestidspunktet, at man skal fastlægge sin fradragsret for sin købsmoms, og fradragsretten afhænger af, hvorvidt omkostningen knytter sig til en momspligtig- eller momsfritaget aktivitet. Vi er endvidere enige med Skattestyrelsen i, at retserhvervelsestidspunktet for en omkostning er tidspunktet, hvor en ydelse eller vare er leveret. For eksempel er retserhvervelsestidspunktet for de trægulve, som er blevet anvendt i byggeriet tidspunktet, hvor ejendomsretten til gulvene til H1 P/S og teglstenene, som er blevet lagt på taget, er leveret på tidspunktet, hvor ejendomsretten til teglstenene er overgået til H1 P/S.

Det virker dermed pudsigt, at Skattestyrelsen alligevel angiver i sine bemærkninger, at " Det forekommer skattestyrelsen helt indlysende, at når man udlejer til boligformål, som er momsfritaget jf. § 13, stk. 1, nr. 8, har man ikke fradragsret for moms." Udlejningen sker jo netop i en periode, som ligger efter retserhvervelsestidspunktet, og det er derfor som udgangspunkt irrelevant for den oprindelige momsfradragsret. Det er selvfølgelig klart, at der skal foretages en regulering af købsmomsen, jf. reglerne om investeringsgoder i momslovens § 43.

Der hersker som tidligere nævnt ingen tvivl om, at H1 P/S på tidspunktet, hvor omkostningerne til ombygningen er afholdt, havde til hensigt at sælge ejendommen, hvilket utvivlsomt er en momspligtig aktivitet. Og har dermed ret til at fratrække momsen fuldt ud på deres omkostninger.

Endelig skal det bemærkes, at EU-Domstolen p.t. behandler sag nr. C-71/18, hvor de vurderer Skattestyrelsens praksis på området omkring salg af en "gammel" ejendom på en grund, hvor der på salgstidspunktet er indgået en aftale om nedrivning af ejendommen, som salg af en byggegrund, og dermed et momspligtigt salg. SKAT ser altså på hensigten med ejendommen/grunden.

Generaladvokaten er netop kommet med sin udtalelse i sagen, og han konkluderer, at SKATs praksis er i strid med momsdirektivet, og at man momsmæssigt skal håndtere salget for sig, og dermed ikke inddrage den efterfølgende nedrivning af ejendommen i den momsmæssige vurdering af salget af ejendommen. Generaladvokatens udtalelse skal ligeledes ses som udtryk for, at man momsmæssigt skal se, hver transaktion for sig, og man kan ikke tage en "helhedsvurdering" efterfølgende. Det understøtter vores påstand om, at H1 P/S’ fradragsret skal fastlægges få det tidspunkt, hvor de opnår en fradragsret.

(…)"

Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 12.093.840 kr. for perioden 1. januar 2017 til 31. marts 2018, idet Skattestyrelsen ikke har imødekommet selskabets anmodning om fradrag af den indgående moms af udgifter til opførelse af rækkehuse, der er udlejet til beboelse.

Retsgrundlaget
Det følger af momslovens § 3, stk. 1, at momspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Det følger af momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., at der skal betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Af momslovens § 13, stk. 1, nr. 8 (uddrag), fremgår, at følgende varer og ydelser er fritaget for moms:

"Udlejning og bortforpagtning af fast ejendom, herunder levering af gas, vand, elektricitet og varme som led i udlejningen eller bortforpagtningen…"

Af momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra a), følger, at levering af en ny bygning eller en ny bygning med tilhørende jord er afgiftspligtig.

Af momslovens § 37, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, fremgår:

"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er
1)       afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,"

Momslovens § 37 har til formål at implementere momssystemdirektivets artikel 167 og artikel 168, hvoraf fremgår:

"Artikel 167
Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168
I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:
a)       den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er   eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person
(…)".

Det følger af EU-Domstolens praksis, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, jf. f.eks. EF-Domstolens dom i sag C-268/83 (Rompelman), præmis 24.

Det er en forudsætning for fradrag i henhold til momslovens § 37, at den indgående moms er knyttet til fuldt ud momspligtige aktiviteter.

Landsskatterettens begrundelse og resultat
Selskabet blev stiftet den 8. december 2016 med henblik på at eje ejendommen. Ifølge det oplyste består selskabets aktivitet i at investere i og udleje fast ejendom.

I perioden 2017 til medio 2018 ombyggede selskabet ejendommen og opførte i den forbindelse 31 rækkehuse. Rækkehusene er opdelt i fire ejerlejligheder.

Selskabet har oplyst over for Skattestyrelsen, at ledelsen, forud for ombygningen i 2017, traf beslutning om, at de færdige rækkehuse skulle sælges. Beslutningen blev truffet på baggrund af udarbejdede budgetter af 15. april 2016 for henholdsvis udlejning og salg af ejendommen. Det blev ifølge det oplyste ikke besluttet, om rækkehusene skulle sælges enkeltvis eller samlet som en investeringsejendom.

I juni 2017 fik selskabets ledelse udført en vurdering af ejendommens markedsværdi af R2. Ejendommens værdi blev anslået til 74 mio. kr. Forudsætningen for vurderingstemaet var, at ejendommen ville blive udlejet i overensstemmelse med den udleverede lejeoversigt.

Selskabet har videre oplyst, at rækkehusene blev udlejet til beboelse gennem R1. Det er ikke oplyst, hvornår rækkehusene blev udbudt til leje, ligesom der ikke er fremlagt en aftale mellem selskabet og R1. Af udskrift fra moderselskabets og R1’s hjemmeside er indflytningsdatoen oplyst til den 1. oktober 2017.

I perioden 1. januar 2017 til 31. marts 2018 har selskabet løbende angivet fradrag for indgående moms af udgifterne til ombygningen samtidig med, at selskabet udlejede rækkehusene til beboelse i takt med, at de stod færdige. Det første rækkehus blev udlejet til beboelse fra den 1. november 2017, og ifølge oversigt fra R1 var 21 rækkehuse udlejet pr. 25. juni 2018.

Den samlede ejendom bestående af 31 rækkehuse blev den 25. april 2018 udbudt til salg som en investeringsejendom gennem R3 for en samlet kontantpris på 128 mio. kr. Overdragelsen af ejendommen skulle i henhold til den fremlagte salgsaftale ske efter nærmere aftale. Det fremgår ikke af aftalen, om der i købesummen var indeholdt moms, ligesom det ikke fremgår, hvorvidt salget skulle gennemføres ved en overdragelse af ejendommen eller selskabet.

Landsskatteretten finder, at selskabet ikke har godtgjort, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37, stk. 1, var til stede på fradragstidspunktet.

Der er herved henset til, at selskabet ved det fremlagte materiale ikke har godtgjort, at selskabet på fradragstidspunktet havde til hensigt at anvende ejendommen til momspligtige aktiviteter i form af enkeltvis salg af nye bygninger med tilhørende jord, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra a.

Tværtimod understøtter det fremlagte materiale, at selskabet ombyggede ejendommen med henblik på at overdrage ejendommen eller selskabet til en investor med den bestående udlejningsaktivitet.

Selskabet var derfor ikke berettiget til at angive fradrag af den indgående moms af udgifterne til ombygningen af ejendommen, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Det er således med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar for perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. marts 2018 med samlet 12.093.840 kr.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.