Resumé | Sagen angik, om de kontrolgebyrer, som appellanten, et parkeringsselskab, opkræver af bilister, der parkerer deres bil i strid med forskrifterne i privatejede parkeringsanlæg, som appellanten er operatør på, udgør vederlag for en momspligtig udlejning af parkeringsplads, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., jf. § 13, stk. 1, nr. 8, 2. pkt. Sagen angik 13 nærmere opregnede tilfælde, hvor appellanten opkræver sådanne kontrolgebyrer. Højesteret forelagde spørgsmål for EU-Domstolen om fortolkningen af momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra c. Domstolen fastslog i dom af 20. januar 2022 (sag C-90/20), at denne bestemmelse skal fortolkes således, at der skal betales moms af kontrolgebyrer. Højesteret bemærkede, at momslovens § 4, stk. 1, der bl.a. gennemfører momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra c, må forstås i overensstemmelse med direktivbestemmelsen. De omhandlede kontrolgebyrer måtte herefter anses for vederlag for en ydelse som nævnt i momslovens § 4, stk. 1, således at der skal betales moms af gebyrerne. (Stadfæstelse af SKM2019.242.VLR). |
Reference(r) | Momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., jf. § 13, stk. 1, nr. 8, 2. pkt. |