Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger via en vedtægtsændring uden skatteretlige konsekvenser kan etablere aktieklasser i sit 100 % ejet selskab, således at fx A-klassen tillægges en forlods udbytteret samt flertallet af stemmerne? 
2. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger, hvis han, efter opdelingen af kapitalen i en A og i en B klasse, afstår B kapitalandelene til sine børn først på det tidspunkt skatteretligt har afstået de overdragede kapitalandele?

Svar 

1. Ja 
2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har i en årrække været ejer af Selskab X ApS, herefter "Selskabet". Selskabet er primært ejer af kapitalandele i andre selskaber. Spørger er gift og har børn. Kapitalen i holdingselskabet er i dag ikke opdelt i kapitalklasser. Alle aktier har med andre ord samme rettigheder.

Spørger ønsker at involvere sine børn i sin koncern, uden dog at afgive den bestemmende indflydelse i Selskabet. Selskabets nuværende værdi gør det umuligt for børnene at få et relevant ejerskab i Selskabet. For at gøre det muligt for Spørgers børn at deltage i Selskabet ønsker Spørger at etablere kapitalklasser, hvor de anparter som overdrages til Spørgers børn må tåle at Spørgers anparter har forlods udbytteret og er stemmetunge.

Spørger har ingen aktuelle planer ud over det omtalte generationsskifte at afstå Selskabet eller koncernselskaber.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad Spørgsmål 1:

I henhold til ABL § 30, stk. 1 forstås ved afståelse i denne lov salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse. I henhold til forarbejderne til ABL § 30, stk. 1 vedrørende vedtægtsændringer i et kapitalselskab er følgende anført:

"Foretages der vedtægtsændringer i et selskab, som indebærer en ændring af aktiernes rettigheder, sidestilles dette efter praksis i visse tilfælde med en afståelse. Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, hvorvidt vedtægtsændringen må sidestiles med afståelse. Ved denne vurdering vil der navnlig skulle henses til indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost gennem en vedtægtsændring, får et så væsentligt andet indhold, at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen. Endvidere vil der skulle henses til kapitalejerkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få kapitalejere, der evt. har et interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bredere kreds af investorer - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der i øvrigt opnås herved såvel skattemæssigt som økonomisk."

Lovforarbejderne bekræfter, at der vedrørende vedtægtsændringer i relation til afståelsesbegrebet og de økonomiske rettigheder, kan statueres en aktieafståelse. Det følger dog af forarbejderne, at kapitalejerkredsens sammensætning tillægges væsentlig betydning.

Eksempelvis vil en enekapitalejer fortsat være 100 % kapitalejer ved etablering af aktieklasser. Her vil der ikke ske nogen formueforskydning mellem kapitalejerne, da eneejeren hverken er blevet "rigere eller fattigere".

I medfør af praksis er det ved vurderingen, forholdende på tidspunktet for vedtægtsændringen, der er afgørende, jf. SKM2008.600.SR, hvor Skatterådet var bekendt med, at aktierne senere skulle overdrages og ligeledes SKM2003.66.LR, SKM2003.134.LR samt SKM2005.549.LR.

Vægtningen af formueforskydning i vurderingen er ligeledes udtrykt i Ligningsvejledningen 2010-2 S.G.2.3.1.2, hvori det er fastlagt at "foretages der vedtægtsændringer i et selskab, sidestilles dette efter praksis med overdragelse af aktier, når aktierne efter vedtægtsændringen vurderes at have en anden identitet. Dette er dog kun tilfældet, når vedtægtsændringen medfører en formueforskydning mellem selskabets aktionærer." Samme præmis blev anvendt ved vurderingen i SKM2010.631.SR, hvor etablering af B-anparter med økonomisk begrænsning ikke fandtes at kunne sidestilles med afståelse.

Dette er ligeledes fastlagt i Den Juridiske Vejledning 2011-2, hvor der henvises til SKM2008.600.SR, hvor en vedtægtsændring foretaget af en eneaktionær, allerede fordi han var eneaktionær, ikke blev anset som en skattepligtig afståelse. Samme præmis findes i SKM2012.257.SR "Skatteministeriet finder, at den første vedtægtsændring ikke medfører afståelsesbeskatning, da aktierne i Selskab A er 100 % ejet af én aktionær", SKM2011.571.SR "Da der på tidspunktet for vedtægtsændringen kun findes en aktionær, medfører vedtægtsændringen ingen formueforskydning mellem anpartshaverne. Vedtægtsændringen vil derfor ikke udløse afståelsesbeskatning for aktionæren" og SKM2004.416.LR "Den påtænkte vedtægtsændring i S ApS medfører ikke en skattepligtig formueforskydning mellem aktionærer, idet der kun er én anpartshaver på tidspunktet for vedtægtsændringen".

A/B modellen har hjemmel i afgørelsen fra 2003, jf. SKM2003.66.LR. Siden 2003 har Skat og Skatterådet i en hel række sager truffet ensartede afgørelser på området, som henvist til under spm. 1, senest ved SKM2012.257.SR "Det er Skatteministeriets vurdering, at efter praksis vil det ikke medføre afståelsesbeskatning i den situation, hvor der sker vedtægtsændringer i et selskab og dette selskab er 100 % ejet af én aktionær".  Der er derfor gennem det seneste årti skabt et mønster for efterfølgende afgørelser, som i medfør af lighedsprincippet danner præcedens for Skat.

Det er ligeledes i flere afgørelser anerkendt, at vedtægtsændringerne kan ske som led i et generationsskifte og der er til stadighed i praksis lagt vægt på forholdene i situationen hvor vedtægtsændringen sker, jf. bl.a. SKM2011.571.SR, hvor Skatterådet fandt, at de ikke kunne sidestille etableringen af nye anpartsklasser med afståelse, selvom disse skulle ejes af nye anpartshavere på sigt.

I den konkrete sag, er Spørger eneejer af selskabet på tidspunktet for vedtægtsændringen og der vil derfor ved etablering af en ny aktieklasse ikke ske formueforskydning. Vedtægtsændringen, som beskrevet, vil derfor ikke kunne sidestilles med afståelse.

Ad Spørgsmål 2:

Som det er udtrykt i praksis, bør den beskrevne vedtægtsændring ikke sidestilles som afståelse i medfør af ABL § 30, stk. 1.  Som konsekvens af denne praksis, vil Spørger først afstå kapitalandelene, i forbindelse med at han overdrager B-anparterne til sine børn.

Eventuelle afgifter og avancer udløses med andre ord først ved eventuel afståelse til børnene.

Høringssvar af 3. marts 2015

Under henvisning til, at SKAT har manglet retningslinjer fra Skatterådet til at kunne afgive sit bindende svar, har det taget SKAT tæt på et år at svare på min anmodning. Jeg henstiller særligt til at Skatterådet udtaler sig om betydningen af Voma dommen i relation til vedtægtsændringer, jf. nærmere nedenfor.

Det er meget positivt, at SKAT svarer "Ja" på begge de stillede spørgsmål. Uanset det, er det mit håb, at SKATTERÅDET vil tage sig ulejligheden med at formulere med nogle præcise og klare præmisser, som gør det muligt igen at benytte A / B modeller.

Skal svaret på spørgsmål 2 forstås således, at det alene er de overdragne aktier, som spørger afstår, uanset at SKAT i svaret på spørgsmål 1 skriver, at en efterfølgende overdragelse, som ikke sker til handelsværdi, vil indebære en skattemæssig afståelse af samtlige anparter?

Eksempel: En far opdeler selskabskapitalen i sit 100 % ejede holdingselskab i en A- og en B-klasse. A-aktierne har alle stemmerne og skal modtage et beløb forlods ved (i) udlodninger fra selskabet, (ii) ved et samlet salg af alle anparterne i selskabet eller (iii) ved en likvidation el.lign. af selskabet. Den forlods udbytteret er efter bedste evne fastsat til handelsværdien. Far overdrager herefter en del af B-anparterne til et af sine børn. Værdien af B-anparterne er som følge af A-anparternes forlods udbytteret fastsat til kurs pari. Efterfølgende bestrider SKAT værdiansættelsen af B-anparterne. Vil det medføre, at faren har afstået samtlige sine anparter og at børnene skal gaveafgiftsbeskattes af den værdi, som børnene erhverver, som er større end den faktiske værdi, der betales for?

Det er min vurdering, at såfremt SKAT tilsidesætter værdien af de overdragne B-anparter, vil en eventuel difference medføre yderligere avancebeskatning på de overdragne B-anparter og børnene vil blive gaveafgiftsbeskattet af den værdi som børnene erhverver, som er større end den faktiske værdi. Farens resterende beholdning af A- og evt. B-anparter bliver i den forbindelse hverken mere eller mindre værd. Farens beholdning af A-anparter og evt. B-anparter er derfor heller ikke afstået.

I forarbejder til aktieavancebeskatningslovens § 30 - sagsfremstillingens side 4, sidste afsnit, hedder det: "ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, f.eks. ved ophævelse af en ret til forlods udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, idet ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, som ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen."

Som det fremgår af forarbejderne vil en ændring i en aktieklasse alene medføre beskatning i de andre aktieklasser, såfremt ændringen medfører en formueforskydning af de økonomiske rettigheder af de aktier, som ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen. Det er ikke tilfældet i eksemplet.

Bemærkningen i forarbejderne er relevante i den situation, hvor der ikke er nogen "realisering af aktier". Aktionærkredsen er den samme både før og efter vedtægtsændringen, men værdierne er flyttet rundt.

I den i påtænkte transaktion - min anmodning - sælges/overdrages aktierne netop efterfølgende og eventuelle værdiflytninger fanges derfor i forbindelse med den almindelige avanceopgørelse og afgiftsberigtigelse. Det er en væsentlig anden situation end den som fremgår af lovens motiver, og kan derfor ikke anvendes som støtte for SKATs præmis. Uanset om aktierne senere overdrages vil der ikke via vedtægtsændringen kunne flyttes værdier over til børnene - en eventuel overførsel sker ved den efterfølgende overdragelse. I den forbindelse er det væsentligt, at det alene er de overdragne anparter, der er genstand for beskatning / afgift.

SKAT henviser på side 6 i sagsfremstillingen til SKM2011.501.HR. Den såkaldte "Voma-dom".

SKAT skriver i sagsfremstillingen side 9, afsnit 2 - 7 om SKM2011.501.HR.

I 3. afsnit udtaler SKAT, at de af SKM2011.501.HR udleder, at SKAT med henvisning til dommen kan bedømme en transaktionsrække som en samlet plan og at den derved ikke skal anses for enkeltvise dispositioner, som skal vurderes isoleret set i forhold til skattelovgivningen.

Udgangspunktet om, at hver transaktion skal bedømmes særskilt, gælder fortsat, jf. SKM2006.749.H, hvor Højesteret netop statuer at hver transaktion skal bedømmes særskilt. Dommen SKM2011.501.HR er alene et fortolkningsbidrag i relation til kontantvederlagsforbuddet ved skattefri tilførsel af aktiver.

Hvis SKATTERÅDET er enig i min vurdering vedrørende opdeling i aktieklasser, når der kun er en aktionær, bør enhver henvisning til Voma-dommen - og dermed tankegangen om at en samlet transaktionsrække skal behandles samlet - helt udgå. Sælges B-anparterne til en pris under markedspris vil de enkelte transaktioner og den skatte- og afgiftsmæssige behandling heraf fange eventuelle værdiforskydninger.

3. sidste afsnit på side 9: "det er SKAT's vurdering, ... eller nytegning af anparter til børn". Ved nytegning af aktier til favørkurs (herunder i en ny aktieklasse) afstår de hidtidige aktionærer ikke deres aktier.

3. sidste afsnit, 2. punktum på side 9 "Der er ingen forretningsmæssig begrundelse for at lave den nævnte opdeling i anpartsklasser uden at lave en efterfølgende overdragelse eller nytegning af anparter. Enig. Men A / B modeller er nødvendige til at finansiere b.la. generationsskifter. Som redskab er A / B modellen rigtig god som alternativ - ofte eneste mulighed - for finansiering af et generationsskifte af e virksomhed. Derfor har den nævnte opdeling i anpartsklasser og efterfølgende overdragelse i betydelig grad forretningsmæssig begrundelse.

Endeligt bedes Skatterådet - hvis forudsætningen i SKATs svar fastholdes - forholde sig til om beskatningen sker ex tunc, altså om en overdragelse af B-anparterne (fx en restbeholdning som er reserveret til et senenere barn eller lignende) på et senere tidspunkt vil medføre, at vedtægtsændringen gennemført fx mange år tidligere, bliver skattepligtig (med den konsekvens at alle aktier anses for afstået) i forbindelse med overdragelsen eller tilbage i tid.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger via en vedtægtsændring uden skatteretlige konsekvenser kan etablere aktieklasser i sit 100 % ejet selskab, således at fx A-klassen tillægges en forlods udbytteret samt flertallet af stemmerne.

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 1

Gevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Lovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, omsættelige investeringsbeviser og lignende værdipapirer. Lovens regler finder endvidere tilsvarende anvendelse på ejerandele i selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 2 C.

Aktieavancebeskatningslovens § 30

Ved afståelse forstås i denne lov salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse.

Stk.2. Begrebet afståelse dækker i denne lov den situation, hvor gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet.

Forarbejder

Følgende fremgår af forarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 30, stk. 1 (lovforslag nr. 78 af 16. november 2005) og er tillige indskrevet i Den juridiske vejledning. Se afsnit C.B.2.1.4.8.

"Foretages der vedtægtsændringer i et selskab, som indebærer en ændring af aktiernes rettigheder, sidestilles dette efter praksis i visse tilfælde med en afståelse.

Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, hvorvidt vedtægtsændringen må sidestilles med afståelse. Ved denne vurdering vil der navnlig skulle henses til indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, gennem en vedtægtsændring får et så væsentligt andet indhold, at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen.

Endvidere vil der skulle henses til aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har et interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der i øvrigt opnås herved såvel skattemæssigt som økonomisk.

Vedtægtsændringer, der medfører en forskydning af aktionærernes økonomiske rettigheder, f.eks. ved ændring af retten til udbytte, udbyttefordelingen eller en fastfrysning af kursværdien for en del af aktierne, vil normalt være at anse for en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil være at sidestille med afståelse.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, f.eks. ved ophævelse af en ret til forlods udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, idet ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, som ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.

Vedtægtsændringer, der alene angår aktiernes stemmeret, fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses for at foreligge afståelse. Vedtægtsændringer, der alene angår stemmeretten kan f.eks. være ændringer, der betyder, at der knyttes stemmeret til en aktieklasse, ændringer hvor der foretages en opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller ændringer, som indebærer forskydning af stemmeret indenfor en eksisterende aktieklasseopdeling." [SKATs understregning]

Praksis

Den juridiske vejledning 2015-1 C.B.2.1.4.8 Vedtægtsændringer

"Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår en vedtægtsændring er en afståelse i aktieavancebeskatningslovens forstand.

Afsnittet indeholder:

• Regel

• Eksempler

• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Der er efter praksis tale om afståelse af aktier, hvis

• aktionærerne ændrer selskabets vedtægter, og

• denne vedtægtsændring giver aktierne en anden identitet.

Vurdering af om vedtægtsændringen er en afståelse

Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse.

Ved denne vurdering skal der navnlig lægges vægt på indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, får et væsentligt andet indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen.

I bedømmelsen indgår desuden aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, fx ved ophævelse af en ret til forlods at modtage udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, fordi ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, der ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.

I forbindelse med vedtægtsændringer kan der statueres afståelse, uanset om aktierne fysisk set ombyttes eller ej.

Eksempler

Ændring af stemmeret

Vedtægtsændringer, der kun angår aktiernes stemmeret - eksempelvis hvor der til en aktieklasse efter vedtægtsændring knyttes stemmeret eller hvor der foretages opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller forskydning i en eksisterende aktieklasseopdeling - fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse.

Det gælder også, hvis vedtægtsændringen medfører ophævelse af eksisterende aktieklasser med forskellige stemmerettigheder, med mindre der foreligger særlige forhold.

Ændring af udbytteret

Vedtægtsændringer, der medfører en ændret udbytteudlodning til forskellige aktionærklasser, indebærer normalt en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil blive sidestillet med afståelse, med mindre vedtægtsændringen efter en konkret bedømmelse må tillægges mindre betydning

En vedtægtsændring af en post A-aktier til B-aktier er blevet sidestillet med en ombytning af aktier, der medfører afståelse. Se SKM2010.595.SR.

Bemærk

Ombytning af anparter til aktier i forbindelse med selskabets omdannelse fra anpartsselskab til aktieselskab eller omvendt sidestilles ikke med afståelse. Det forudsætter dog, at der ikke i øvrigt sker vedtægtsændringer, der bevirker, at anparterne eller aktierne må anses for afstået."

SKM2011.501.HR

Sagen drejede sig om, hvorvidt skattemyndighederne med rette havde tilbagekaldt den meddelte tilladelse til skattefri tilførsel af aktiver med den begrundelse, at udlodningen skulle anses for et kontant vederlag for den foretagne aktivtilførsel i strid med fusionsskattelovens § 15 c. stk. 2, 1. pkt.

Det indskydende selskab havde overført sin driftsmæssige aktivitet til et nystiftet datterselskab. Det indskydende selskab blev vederlagt med aktier i det modtagende selskab. Umiddelbart efter blev der foretaget en kapitalforhøjelse, hvor et uafhængigt selskab, G1 Inc., indskød kapital. Knap et ½ år efter blev der udloddet 19 mio. kr. til det indskydende selskab. Skattemyndighederne havde tilbagekaldt tilladelsen til tilførslen af aktiver, da udlodningen blev anset for at være i strid med kontantvederlagsforbuddet.

På baggrund af samtlige omstændigheder i den foreliggende sag lagde Højesteret til grund, at der mellem det indskydende selskab og G1 Inc. bindende var aftalt en samlet plan for dels forløbet af den planlagte skattefri tilførsel af aktiver til det modtagende selskab, dels den efterfølgende kapitaltilførsel til dette selskab. Det indgik i det aftalte forløb, at en del af vederlaget til det indskydende selskab for tilførslen af aktiver til datterselskabet, skulle betales ved udlodning fra datterselskabet af en del af den indskudte kapital.

Højesteret fastslog, at skattemyndigheder på den baggrund med rette havde tilbagekaldt tilladelsen, da udlodningen var i strid med kontantvederlagsforbuddet.

SKM2003.134.LR

En aktionær ønskede at indskyde ny kapital i et eksisterende selskab ved kontant indskud til en kurs tæt på pari, idet de aktier, der udstedtes herved skulle tåle, at de hidtidige aktier var tillagt en forlods udbytteret. Aktionærerne ville aftale i en aktionæroverenskomst, at den forlods udbytteret kun kunne eksekveres op til et aftalt maksimum på 4.825.000 kr. og senest på generalforsamlingen i 2005. Ligningsrådet blev anmodet om at bekræfte, at den nye aktionær ville få en skattemæssig anskaffelsessum på sine aktier opgjort som den kontante anskaffelsessum for disse uden nogen form for tillæg f.eks. for goodwillværdi. Ligningsrådet blev endvidere anmodet om at bekræfte, at den hidtidige aktionær ville opretholde sit hidtidige anskaffelsestidspunkt og sin hidtidige anskaffelsessum. Forespørger forventede ikke nogen stillingtagen til værdiansættelsen mellem parterne. Under nærmere anførte forudsætninger vedrørende værdiansættelsen tiltrådte Ligningsrådet aktionærernes opfattelse af de skattemæssige konsekvenser.

SKM2004.416.LR

Eneanpartshaverens holdingselskab påtænkte at lade eneanpartshaverens to børns holdingselskaber nytegne anparter i eneanpartshaverens holdingselskabs helejede datterselskab. Tegningskursen på anpartsposterne oversteg imidlertid børnenes holdingselskabers betalingsevne. I forbindelse med nytegningen skulle vedtægterne derfor ændres, således at børnenes holdingselskaber kunne tegne anparter, der tålte de andre anparters forlods ret til udbytte. Den forlods udbytteret ville reducere værdien af børnenes holdingselskabers anpartsposter, således at værdien af anpartsposterne svarede til holdingselskabernes betalingsevne.

Ligningsrådet fandt, at den forlods udbytteret skulle fastsættes i forhold til det beløb, som de indtrædende anpartshavere fik del i ved nytegningen. De indtrædende anpartshavere skulle således give afkald på den del af deres udbytte, der svarede til deres uberettigede andel af selskabets værdi, dvs deres ejerandel af (selskabets værdi plus tegningsbeløbet) fratrukket tegningsbeløbet. Denne formel betegnes Ligningsrådets beregningsmodel. Resultatet blev fordelt på ejerandelen for at finde det beløb, som den hidtidige anpartshavers holdingselskab skulle have i forlods udbytte. Det forlods udbytte skulle tillægges en passende forrentning.

SKM2005.549.LR

Et forældrepar ønskede et generationsskifte gennemført med deres søn, således at sønnen blev medejer af driftsselskabet (A). Det var hensigten at sønnen skulle blive medejer af A, ved at denne overtog en ny aktieklasse i selskabet. Betaling for de nyudstedte aktier skulle ske ved, at aktierne blev opdelt i A- og B-aktier med forskellige rettigheder, og A-aktierne, der tilhørte forældrene skulle have forlods ret til udbytte inden for visse aftalte grænser. Det var Ligningsrådets opfattelse, at Ligningsrådets beregningsmodel skulle finde anvendelse.

SKM2010.2.SR

Skatterådet bekræftede, at den beskrevne vedtægtsændring og efterfølgende kapitalforhøjelse ikke udløste beskatning af selskabets daværende aktionærer eller indtrædende aktionærer. Skatterådet udtalte, at udbytte i forbindelse med en forlods udbytteret skulle fastsættes forretningsmæssigt forsvarligt henset til selskabets kapitalforhold. Skatterådet bekræftede i den forbindelse, at saldoen for forlods udbytteret ikke blev påvirket, bortset fra rentetilskrivningen, såfremt selskabet realiserede underskud et regnskabsår. Skatterådet bekræftede, at bestemmelserne i vedtægterne om forlods udbytteret kunne ophæves, når den forlods udbytteret var udløbet eller udloddet fuldt ud uden skattemæssige konsekvenser

SKM2011.79.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at en forlods udbytteret før renter og risikotillæg kunne fastsættes til kr. 2.006.000, samt at der i den forbindelse kunne bortses fra risikotillæg ligesom det kunne bekræftes, at forrentning af den forlods udbytteret kunne foretages med 4,0 % svarende til alternativ rente på en lang obligation.

Begrundelse

Det fremgår af det oplyste, at der spørges om en opdeling af en eksisterende anpartsklasse i flere anpartsklasser. Spørger ønsker at beholde den anpartsklasse, der får en forlods udbytteret og er stemmetunge. Der spørges ikke om en værdiansættelse. Spørgsmålet omhandler vedtægtsændringen, der sker før der sker en overdragelse af anparter til Spørgers børn.

Det er SKATs vurdering, at når der henses til bemærkningerne til aktieavancebeskatningslovens § 30, er udgangspunktet, at en opdeling i anpartsklasser med forlods udbytteret til en bestemt anpartsklasse, må anses for en væsentlig ændring af anparternes rettigheder, hvorfor der skattemæssigt vil være tale om en afståelse.

Udgangspunktet er, at en vedtægtsændring, som giver anparterne en anden identitet, anses som en afståelse. Som det nævnes i bemærkningerne, vil [...]ændring af retten til udbytte, udbyttefordeling [...] normalt være at anse for en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil være at sidestille med afståelse."

Imidlertid har der udviklet sig en praksis (både i Ligningsrådet og Skatterådet) om, at hvis der kun er én kapitalejer både før og efter vedtægtsændringen medfører det ingen formueforskydning (værdierne flyttes så og sige fra ejerens ene lomme til den anden lomme), jf. fx. SKM2004.416.LR. Vedtægtsændringen er dermed ikke anset at medfører afståelse efter praksis.

Det fremgår klart af bemærkningerne vedrørende vedtægtsændringer, at ændringen skal vurderes konkret, hvor der ved vurderingen skal henses til ændringerne, herunder om vedtægtsændringen giver aktierne et væsentligt andet indhold, så der ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen. Aktionærkredsens sammensætning skal inddrages. I den sammenhæng skal det tillægges betydning, at der alene er én aktionær, som bestemmer suverænt. Selskabet er jo netop ikke ejet af en bred kreds af investorer, hvis forskellige interesser vil virke selvregulerende i forhold til indholdet af en evt. vedtægtsændring. En hovedaktionær har i særdeleshed et "interessefællesskab", hvis de nye aktionærer er vedkommendes børn. Ligeledes skal der sammenholdes med bevæggrundene for vedtægtsændringen, og hvad der i øvrigt opnås såvel skattemæssigt som økonomisk.

Der er også et sammenfald mellem bemærkningerne om, at bevæggrundene for vedtægtsændringen, og hvad der i øvrigt opnås såvel skattemæssigt som økonomisk, og betragtninger i SKM2011.501.HR, hvor en transaktionsrække skulle anses for en samlet plan.

Ifølge Højesterets dommen i SKM2011.501.HR kan en transaktionsrække anses som en samlet plan, hvor forløbet er aftalt på forhånd, og dermed ikke skal anses for enkeltvise dispositioner, som skal vurderes isoleret set i forhold til skattelovgivningen.

I modeller med opdeling i kapitalklasser, hvor der tildeles en forlods udbytteret, planlægges dispositionerne netop som en samlet plan for at opnå den ønskede struktur og fordeling af formue på den skattemæssigt mest fordelagtige måde. Det mener SKAT kan være sammenligneligt med situationen i SKM2011.501.HR.

Sammenfaldet mellem lovbemærkningerne og SKM2011.501.HR består ved, at formålet med en eller flere sammenhængene transaktioner skal vurderes ud fra hvad der skattemæssigt og økonomisk opnås ved transaktionerne.

Hvis vedtægtsændringen anskues som en del af en samlet transaktionsrække, skal såvel strukturen før A/B-modellen sammenholdes med strukturen efter, herunder hvorledes ledelses- og beslutningsretten samt formue/aktiver fordeles. Dvs. bevæggrundene for vedtægtsændringen sammenholdes, herunder hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås ved vedtægtsændringen.

Den skattemæssige konsekvens af at betragte det som en samlet transaktionsrække er, at vedtægtsændringen medfører formueforskydning, hvis der ikke sker en overdragelse af anparter til handelsværdien, hvilket efter bemærkningerne til aktieavancebeskatningsloven skal medføre afståelsesbeskatning.

I den konkrete sag spørges der kun om den første disposition (vedtægtsændringen), mens der ikke ønskes stillingtagen til en værdiansættelse ved overdragelsen af anparter.

Det er SKATs vurdering, at det ikke er muligt at skille vedtægtsændringen fra en efterfølgende overdragelse eller nytegning af anparter til børn. Der er ingen forretningsmæssig begrundelse for at lave den nævnte opdeling i anpartsklasser uden at lave en efterfølgende overdragelse eller nytegning af anparter.

Hvis vedtægtsændringen og den efterfølgende overdragelse af anparter ikke sker til handelsværdien vil det indebære skattemæssig afståelse af anparterne for spørger med avancebeskatning til følge. Værdien af anparterne børnene erhverver, der er større end den faktiske værdi, der betales for, vil skulle gavebeskattes.

SKAT forudsætter derfor for sin besvarelse af spørgsmål 1, at den efterfølgende overdragelse anparter sker til handelsværdien.

SKAT finder med den forudsætning, at en efterfølgende overdragelse af anparter sker til handelsværdien, medfører, at der kan svares "Ja" til spørgsmålet, da der ikke sker formueforskydning ved vedtægtsændringen.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Spørger, hvis han, efter opdelingen af kapitalen i en A og i en B klasse, afstår B kapitalandelene til sine børn først på det tidspunkt skatteretligt har afstået de overdragede kapitalandele.

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1.

Forarbejder

Se spørgsmål 1.

Praksis

Se spørgsmål 1.

Begrundelse

Det fremgår af SKATs besvarelse af spørgsmål 1, at vedtægtsændringen ikke medfører afståelsesbeskatning, da det er forudsat, at en overdragelse af anparter sker til handelsværdien. Dette medfører, at anparterne skatteretligt først er afstået på tidspunktet, hvor anparterne overdrages til børnene.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling vedrørende spørgsmål 1, men med nedenstående begrundelse. 

Ved anvendelse af en A/B-model skal den forlods udbytteret fastsættes til handelsværdien. Skatterådet er imidlertid ikke enig med SKAT i, at vedtægtsændringen betyder, at aktierne i selskabet anses for afstået, selvom der via en umiddelbart efterfølgende overdragelse eller nytegning af B-aktier til mindre end handelsværdien sker en formueskydning til fordel for en ny aktionær.

 

Såfremt en overdragelse eller nytegning af B-aktier med en forlods udbytteret viser sig ikke at være sket til handelsværdien, sker der gavebeskatning (hos erhververen af B-aktierne) og afståelsesbeskatning (hos A-aktionæren) af den værdi, der overføres.

 

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse vedrørende spørgsmål 2.