Parter

A
(advokat Lars Borring)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokat Casper Sølbeck)

Afsagt af byretsdommer

Anders Munch-Jensen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen drejer sig om hvorvidt sagsøger eller et selskab er rette indkomstmodtager af indtægter fra foredrags- og konsulentvirksomhed for skatteårene 2005 og 2006, jf. statsskattelovens § 4.

Sagsøgeren, A har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgers indkomst for 2005 ikke forhøjes med 449.560 kr. og at sagsøgers indkomst for året 2006 ikke forhøjes med 54.080 kr., subsidiært at der alene sker forhøjelse med mindre beløb.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Stævningen er modtaget i retten den 13. juni 2012.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Landsskatterettens stadfæstede ved kendelse af 18. marts 2012, Skatteankenævnets afgørelse af 4. oktober 2010, hvorefter A´s indkomst for 2005 forhøjes med 449.560 kr. og hans indkomst for 2006 forhøjes med 54.080 kr.

Af Landsskatterettens afgørelse fremgår blandt andet:

"...

Sagens oplysninger

Klageren oprettede i 1986 en familiefond med det formål at yde støtte til hans familie, sekundært almennyttige formål. Ifølge fundatsen skulle fondens kapital anbringes i værdipapirer, indskud i pengeinstitutter, fast ejendom eller som udlån. Af fundatsen fremgår, at den første bestyrelse bestod af klageren, hans daværende ægtefælle, BA, og advokat NP. Endvidere fremgår, at bestyrelsen skal bestå af 3-6 medlemmer, hvoraf 2 skal være personer med tilknytning til stifterens familie og 1 være en advokat udpeget af Advokatrådet efter indstilling af fondens bestyrelse. Eventuelle flere bestyrelsesmedlemmer skal tillige være personer med tilknytning til stifterens familie. Desuden fremgår, at hvis fondens årlige afkast ikke er af en sådan størrelse, at dens formål i rimeligt omfang kan opfyldes, skal bestyrelsen over en rimelig periode anvende også fondens formue til udlodning, således at fonden derefter udtømmes og ophører.

Fonden har gennem flere selskaber drevet virksomhed ved formueforvaltning samt udleje af boliger. Fra 1996 er virksomheden drevet gennem selskabet H1.1 ApS, og dette selskabs 3 datterselskaber - herunder H1.2 ApS (tidligere H1.2x ApS). I perioden fra 1. juli 1998 til 22. april 2007 var klageren direktør i H1.2 ApS.

Det fremgår af Skatteankenævnets sagsfremstilling, at klageren tillige har været direktør i de andre selskaber under fonden, og at han ikke modtog løn herfor, men havde fri bil og fri bolig til rådighed. Videre fremgår, at H1.2 ApS i 2003 blev momsregistreret, og at der blev indgået en aftale mellem klageren og fonden om, at selskabet skulle påbegynde aktiviteter inden for turisme, event og konsulentvirksomhed under klagerens ledelse. Der blev ikke indgået skriftlige aftaler herom.

Klageren og hans repræsentant har forklaret at klageren i 2004 startede et tilbagevendende arrangement kaldet "...1". Arrangementerne blev finansieret med støtte fra Kommunen, undervisningsministeriet og diverse sponsorater. Det var en betingelse for udbetalingen af tilskud fra kommune og stat, at projektet blev placeret i en selvejende institution. Projektet blev for nemheds skyld placeret under fonden. Således blev projektets kommercielle aktiviteter placeret i H1.2 ApS mens de kulturelle aktiviteter blev placeret i et andet selskab under fonden, H1.3 ApS. Det blev mellem fonden og klageren aftalt, at klageren alene skulle modtage vederlag, hvis projektet gav overskud - og i så fald kun efter godkendelse af fondens bestyrelse.

Ifølge et af klageren udarbejdet notat måtte tilskud til H1.3 ApS alene anvendes til kulturelle aktiviteter. De skulle anvendes fuld ud hertil, og der måtte ikke betales løn eller fremkomme overskud. Det var aftalt med sponsorer og kommune, at H1.2 ApS skulle gennemføre aktiviteter, der kunne generere et egentlig overskud uden sammenblanding med de kulturelle aktiviteter - herunder, boder, salg, forlagsvirksomhed, salg af diverse accessories (krus, skjorter, bøger m.v.). Dette selskab modtog markedsføringsbidrag m.v. og afholdt kommercielle udgifter. Et eventuelt overskud skulle anvendes til aflønning af klageren og udbytte til moderselskabet. Dette selskab afholdt endvidere omkostninger til drift af et sekretariat for begge selskaber, bestående af 16 ledige akademikere, der modtog aktiveringsløn fra Kommunen. Udgifterne bestod af kontordrift, administration, bogføring, transport, indkøb af EDB med programmel, telefoner, kontorhusleje m.v.

H1.2 ApS har indtægtsført honorarer for i alt 449.560 kr. i indkomståret 2005 og i alt 54.080 kr. i indkomståret 2006.

Af referat fra bestyrelsesmøde i fonden den 23. november 2005 fremgår, at deltagerne i mødet var klageren, hans tidligere ægtefælle, BA, advokat NH samt klagerens datter, CA. Endvidere fremgår:

"...

Efter tabet i 2004 arrangementet tiltrådte A, at han lod erhvervsindtægter indgå i selskaberne som et tillæg til den indgåede direktøraftale.

..."

Af referat fra bestyrelsesmøde i fonden den 9. november 2006 fremgår, at samme personer deltog, samt at:

"...

Bestyrelsen drøftede udviklingen i selskaberne. Det beklagedes, at der efter katastrofen i 2004 havde været et mindre underskud i 2005 og at resultatet i 2006 ikke var et tilsvarende overskud. Bestyrelsen udtrykte sin afstandtagen fra de fortsatte tab og fastholdt den trufne beslutning om, at A som direktør havde disponeret samtidig med, at han havde opretholdt sine aktiviteter udenfor selskaberne.

[...]

A meddelte, at alle regninger var betalt, at han i 2 år lod sine konsulentindtægter gå ind i selskaberne for at bedre på økonomien samt at der var fortsat en meget betydelig likviditet hidrørende fra salget af ... aktierne samt kursgevinster på en aktiebeholdning.

..."

I forbindelse med sagen for SKAT har advokat NH afgivet erklæring den 7. april 2008. Klagerens tidligere ægtefælle, BA, har ved påtegning på erklæringen erklæret sig enig i fremstillingen. Af erklæringen fremgår:

"...

På given foranledning skal jeg herved bekræfte, at jeg til foråret 2006 var medlem af bestyrelsen for "H1". Fondens forhold, herunder et antal af fonden ejede datterselskaber, administreredes af cand. polit. A. En af aktiviteterne i datterselskaberne var gennemførelsen af ...1-arrangementer i bl.a. ... og .... Da de aktiviteter, som A forestod, i en periode førte til betydelig tab for fondens datterselskaber, pålagde fondsbestyrelsen ham, at søge disse tab inddækket ved tilførelse af gevinstgivende aktiviteter, om nødvendigt sådanne, han tidligere havde gennemført i eget regi ved siden af arbejdet som direktør i selskaberne. Efter min erindring skulle der over en kortere periode 2005-2006 tilføres indtægter for minimum 1/2 mio. kr. Det blev i den forbindelse betonet, at bestyrelsen ikke kunne acceptere evt. øgede likviditetskrav fremover i denne anledning. Sådanne midler måtte A i givet fald fremskaffe til selskaberne eller selv stille til rådighed.

..."

Der er fremlagt diverse fakturaer udstedt af H1.2 ApS vedrørende de pågældende honorarer i 2005.

Klageren har udarbejdet et notat med forklaring til de enkelte fakturaer. Vedrørende faktura til G1 på 12.500 kr. inkl. moms fremgår af notatet, at G1 lavede en udstilling under arrangementet mod fakturering, og at klageren holdt et foredrag for G1 mod fakturering. Vedrørende faktura til G2 på 114.437,50 kr. inkl. moms (alene betalt 106.150 kr., idet der blev fratrukket 8.237,50 kr. for fremstilling af museumsfolder og ... folder) fremgår af notatet, at G2 havde fået til opgave at lave et indstik til G3 samt lave en bog, plakater, markedsføringsmateriale mv. vedrørende arrangementet. G2 havde antaget selskabet (de ansatte i sekretariatet) til at udføre det grundlæggende arbejde. G2 blev betalt via sponsorater fra Undervisningsministeriet og Tips- og Lottomidler. Vedrørende diverse fakturaer til G3 - angående blandt andet lørdagsklummer på i alt 35.700,39 kr. inkl. moms fremgår af notatet, at G3 havde udgivet det nævnte indstik - 32 sider - om arrangementet mod sædvanlig betaling. Derfor var samarbejdet omkring klagerens lørdagsklummer mv. i samme periode overført til selskabet, der også stillede kontorfaciliteter mv. til rådighed for klageren. Vedrørende 2 fakturaer til G4 på i alt 7.750 kr. inkl. moms fremgår af notatet, at skolens elever udførte diverse arbejder for arrangementet mod sædvanlig fakturering, og mod at selskabet fakturerede for konsulentydelser, eksempelvis ledede klageren i et seminar om ledige iværksættere. Vedrørende diverse fakturaer til G5 A/S angående konsulentarbejde på i alt 60.000 kr. inkl. moms samt diverse fakturaer til G6 ApS angående konsulentarbejde vedrørende bestyrelsen på i alt 28.125 kr. fremgår af notatet, at der er tale om bestyrelsesarbejde udført af klageren, men hvor selskabet i denne periode har afholdt alle de sædvanlige omkostninger, som klageren selv plejede at afholde - dvs. bildrift, kontorhold, hjælp fra ansatte mv. Vedrørende faktura til G7 A/S angående seminar på 18.750 kr. inkl. moms fremgår af notatet, at der i forbindelse med arrangementet var et afsnit om miljø- og klimaforandringer, og at klageren derfor var inviteret til at holde foredrag om dette. Vedrørende diverse fakturaer til G8 A/S angående konsulentarbejde på i alt 40.000 kr. inkl. moms fremgår af notatet, at der er tale om 4 foredrag om beskæftigelsesprojekter for ledige, virksomheders sociale ansvar og vandforsyning, miljø og fremtidens udfordringer. Foredragene blev arrangeret gennem selskabet og var foranlediget af selskabets arrangementer.

Der er endvidere fremlagt en del fakturaer udstedt af H1.2 ApS vedrørende de pågældende honorarer i 2006.

Klageren har udarbejdet et notat med forklaring til fakturaerne. Vedrørende faktura til G9 på 12.500 kr. inkl. moms angående "konsulentarbejde efter aftale vedr. strategi for akademiuddannelserne-oplæg til undervisningsministeriet, indledende møder, skrivning af dokumentkorrespondance" fremgår af notatet, at det udførte arbejde byggede på arbejdet i projektet med de ansatte ledige akademikere, og at det var en direkte følge af selskabets aktiviteter. Vedrørende diverse fakturaer til G3 på i alt 13.125 kr. inkl. moms fremgår af notatet, at det udførte arbejde angik undersøgelse og skrivning af lederpanel og artikler om oplevelsesøkonomi med udgangspunkt i projektet og de der opfangede erfaringer, og at dette var direkte afledt af projektet, samt udarbejdet og evalueret af de ansatte. Vedrørende diverse fakturaer til G4 på i alt 32.500 kr. angående konsulentarbejde vedrørende strategi for akademiuddannelserne fremgår af notatet, at arbejdet omfattede oplæg til udvikling af uddannelserne og strategiudviklingsprojekt for lærerstaben, samt at arbejdet var direkte afledt af selskabets aktiviteter og udarbejdet af selskabets ansatte. Vedrørende faktura til G5 A/S på 4.375 kr. inkl. moms fremgår af notatet, at der var tale om salg af et produkt - spreadsheet til styring af finansielle kontrakter og risikovurdering - udarbejdet af de ansatte i selskabet. Vedrørende 2 fakturaer til G8 A/S på i alt 25.000 kr. inkl. moms fremgår af notatet, at de vedrører 2 foredrag om henholdsvis oplevelsesøkonomi og fremtidens trafik, at foredragene var en direkte konsekvens af selskabets arrangementer, og at oplæggene blev lavet af de ansatte i selskabet. Vedrørende faktura til G6 ApS angående konsulentarbejde vedrørende bestyrelsen på 9.375 kr. inkl. moms fremgår af notatet, at der var tale om et oplæg om ny organisation med henblik på salg af virksomheden, og at oplægget i hovedsagen var teknisk lavet af selskabets ansatte som en del af deres uddannelse/erhvervserfaring.

Der er fremlagt kopi af kontoudskrifter, hvoraf fremgår, at de fakturerede beløb er indbetalt på selskabets konto.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse, hvorved klagerens personlige indkomst er forhøjet med 449.560 kr. i indkomståret 2005 og 54.080 kr. i indkomståret 2006, idet klageren er anset for rette indkomstmodtager af diverse konsulenthonorarer.

Indkomst henføres til den, der reelt har erhvervet ret til den optjente indtægt. Der henvises til statsskattelovens § 4, SKM2008.660.BR og SKM2006.64.LSR.

Indkomst, der fremtræder som selskabsindkomst og som er indtægtsført i selskabet, må som udgangspunkt også i skattemæssig henseende anerkendes som selskabets indkomst, med mindre indkomsterhvervelsen er så nært knyttet til en bestemt fysisk person, at man må anse indkomsten for erhvervet af personen og ikke af selskabet.

På baggrund af en samlet vurdering af sagens faktiske forhold anses klageren for rette indkomstmodtager af de omtalte konsulenthonorarer. H1.2 ApS kan ikke på grundlag af de fremlagte aftaler mellem selskabet og klageren personligt - i form af referater fra bestyrelsesmøder - anses for berettiget til at oppebære honorarerne.

Det har således formodningen imod sig at en ulønnet direktør lader sine egne erhvervsindtægter tilflyde selskabet uden nogen form for modydelse.

Dette er udtryk for, at aftalen ikke er indgået på sædvanlige vilkår. For et hvilket som helst andet selskab, ville klageren alt andet lige næppe have udført arbejdet, og ladet selskabet indtægtsføre honorarerne derfor.

Parterne anses ikke for uafhængige, som anført af klageren. Klageren var i perioden medlem af fondens bestyrelse og fungerede samtidig som direktør i selskaberne.

Det kan lægges til grund, at det er klageren personligt, der har udført de pågældende konsulent- og foredragsopgaver. Der er ikke indsendt fakturaer eller kopier heraf, der uddyber, hvori det udførte arbejde bestod. Det formodes ligeledes, at det har været klageren som person, og ikke selskabet, de pågældende kunder har efterspurgt. Det er således klageren personligt, der har erfaring med at udøve konsulent- og foredragsvirksomhed, og ikke selskabet. For kunderne har det formentlig været underordnet, til hvem de har skullet betale - det afgørende har derimod alene været, at den efterspurgte ydelse blev leveret af klageren.

Klageren har i mange år været en efterspurgt foredragsholder og konsulent, og har oppebåret indtægterne herfra i personligt regi. Også i årene efter 2005 og 2006 er de omtalte honorarer faktureret fra klageren personligt og ikke fra selskabet.

Det anses ikke for godtgjort, at klagerens personligt drevne konsulentvirksomhed er overført til selskabet for en kortere periode.

Betragtningen om, at selskabets indkomst kunne have været større, såfremt klageren ikke havde arbejdet ved siden af som konsulent og foredragsholder, er ikke et argument, der holder som begrundelse for flytning af indtægterne, idet der ikke i dansk ret er hjemmel til at beskatte ikke-realiserede lønindtægter m.v.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren var på grund af en personlig konkurs i 1999 ikke medlem af fondens bestyrelse fra 1999 og til og med 2005.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Indkomst, der efter statsskattelovens § 4 skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, skal henføres til beskatning hos den, der har oppebåret indkomsten.

De pågældende konsulentvederlag fremtræder som H1.2 ApS´ indkomst, og er indtægtsført i H1.2 ApS, og må derfor som udgangspunkt også i skattemæssig henseende anerkendes som selskabets indkomst.

Fonden og selskaberne herunder anses ikke for effektivt udskilt fra stifterens (klagerens) formue. Der er herved lagt vægt på, at fondens primære formål er at yde støtte til stifterens familie, at flertallet i bestyrelsen skal bestå af personer med tilknytning til stifterens familie og at fondens formue ved ophør skal uddeles. Der er endvidere lagt vægt på, at klageren var direktør i selskaberne.

Klageren og selskabet anses herefter for interesseforbundne parter.

Det lægges til grund, at klageren både før og efter de pågældende indkomstår har drevet konsulentvirksomhed i personligt regi, og at denne konsulentvirksomhed blandt andet har omfattet bestyrelsesarbejde samt virksomhed ved foredrag, oplæg, skriftlige indlæg mv.

På baggrund af det anførte i referaterne fra bestyrelsesmøder i fonden samt erklæringen fra det tidligere fondsbestyrelsesmedlem lægges det videre til grund, at klagerens konsulentvirksomhed i en periode blev overladt til selskabet, uden at vilkårene herfor nærmere blev fastlagt, og uden der skete overførsel af andre aktiver.

Transaktionen skete mellem interesseforbundne parter og indebar overførsel af et betydeligt overskud uden vederlag, hvilket anses at afvige fra normale forretningsmæssigt begrundede dispositioner og alene at være begrundet i parternes interessesammenfald.

Herefter tiltrædes det, at klageren er rette indkomstmodtager af de pågældende konsulentvederlag, og at disse er overført til selskabet som et tilskud.

..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af A.

A har bl.a. forklaret, at han i perioden 2000-2003 havde 3 store konsulentopgaver, herunder for G10 og for G11. Han havde endvidere nogle bestyrelsesposter og afholdt foredrag og skrev artikler. Arbejdet blev foretaget i hans personligt ejede firma, H2. I 2003 indgik H1.3 ApS aftale med borgmester OA, om "...1 - ... 2005". Det var afgørende for kommunen, at han ikke var ansat, og at det selskab, kommunen indgik aftale med var fondsejet. Udover støtte fra kommunen, søgte han fondsmidler fra bl.a. tipsmidlerne. H1.3 ApS forestod den kulturelle del af arrangementerne ved ..., mens selskabet H1.2 ApS forestod den kommercielle del. Han beskæftigede på et tidspunkt op imod 16 akademiske medarbejdere i jobtræning. De havde kontor på .... Der blev indgået en ny aftale med Kommunen om "...1" for 2006. Han refererede til en arrangementskomite. Det var H1.2 ApS, der hæftede for arrangementerne og indtægterne fra arrangementerne blev bogført i H1.2 ApS. Hvis der var kommet et overskud i H1.2 ApS, var det et krav fra kommunen, at pengene skulle gå til almennyttige formål.

G11 afholdt det førte pressemøde om robotter på ... og betalte for arrangementet. Han holdt foredrag om "...1" i ..., og honoraret blev indtægtsført i H1.2 ApS, idet han udførte arbejdet for H1.2 ApS. Han holdt også foredrag i bl.a. ..., hvor honoraret blev kontoført i H1.2 ApS. De bøger, artikelindstik, han har skrevet, er også blevet indtægtsført i H1.2 ApS, da han udførte arbejdet for selskabet. Det var medarbejderne i H1.2 ApS, der udarbejdede powerpoint og alt materiale til hans foredrag, ligesom udgifterne til hans biltransport og telefon blev betalt af H1.2 ApS. Aftalerne om foredragsvirksomhed blev indgået med H1.2 ApS. Aftalerne blev typisk indgået telefonisk.

Det var samme bogholder og revisor, der foretog bogføringen og udarbejdede regnskab for selskaberne og ham personligt.

Vedrørende de omhandlede fakturaer forklarede han, som anført i Landsskatterettens kendelse, at hans deltagelse i G1´s årsmøde var i 2005 handlede om "...1-arrangement". G1 havde haft en stand på ....

Vedrørende regning til G10 forklarede han, at han var med i G10. G10 havde afholdt en udstilling om telefonens historie i .... Fakturaen dækker også udgifter for hans rejse rundt for at hente udstyr fra tyske leverandører til udstillingen. Regningen til G2 dækker en regning, hvor medarbejderne i H1.2 ApS har udført arbejdet. Vedrørende fakturaerne til G3 forklarede han, at han har skrevet artikler til G3 for H1.2 ApS. Disse handlede mest om "...1-arrangementerne". Han har også siddet med i et panel på avisen og skrevet klummer. H1.2 ApS betalte for hans kørsel m.v., hvorfor det var selskabet, der udstedte fakturaerne. Om fakturaen til G4 forklarede han, at han havde ansatte fra tekniske uddannelser og fakturaen dækker over hans oplæg på skolen, og konsulentarbejde i 2003.

Fakturaerne til G5 A/S drejer sig om konsulentbistand. Han har også været til møder. Omkostninger til forberedelse m.v. er afholdt af H1.2 ApS. Fakturaerne til G6 ApS vedrører arbejde, han fik før "...1-arrangementerne", men udførte mens han arbejdede for H1.2 ApS. H1.2 ApS skal derfor have betaling.

Fakturaen til G7 A/S vedrører et oplæg om ressourceanvendelse nu og i fremtiden. Kontakten til G7 A/S blev skabt via "...1-arrangementerne", og skal derfor indtægtsføres her.

G8 er et bureau, der formidler foredragsholdere. Han har afholdt foredrag ud fra hans erfaringer fra "...1-arrangementet". Regningerne er derfor udstedt fra H1.2 ApS. Hans arbejde for GK, er direkte afledt af "...1-arrangementerne" og har koncentreret sig om ...miljøet.

Han forklarede endvidere, at der er blevet afholdt 3 møder om året i familiefonden. Nogen gange var det telefonmøder. Revisor var altid med til et af møderne. Da de af fonden ejede selskaber, H1.2 ApS og H1.3 ApS gav underskud, meddelte bestyrelsen ham, at selskaberne ikke måtte udføre arbejder, der kunne være tabsgivende for fonden.

Det er ham, der udfærdigede referaterne fra bestyrelsesmødet i fonden fra den 23. november 2005 og 9. november 2006. Der var i fondsbestyrelsen enighed om, at såfremt de af fonden ejede selskaber ikke kunne opholde deres egenkapital, skulle han sørge for yderligere indtægter til selskaberne.

Han drev foredragsvirksomhed i privat regi i perioden 2004-2006.

Han er gået på efterløn, men underviser fortsat på ... i matematik.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har som anført i påstandsdokument af 6. marts 2013 gjort gældende, at

"...

Indledningsvis bemærkes at diverse udtalelser der måtte være afgivet ved møder, hvor der ikke er tænkt i skattemæssige baner, dels udtalelser der er taget ud af deres sammenhæng ikke har nogen betydning for sagen overhovedet.

Det er sagens faktiske forhold der skal danne grundlag for sagens afgørelse.

Det er korrekt, at der blev indgået aftale om at selskabet skulle påbegynde aktiviteter indenfor turisme m.v. Det er ligeledes korrekt, at dette ikke var skriftligt. Sagsøgte angiver herefter, at den påståede aftale ikke har givet sig synlige udslag og sagsøgte bestrider aftalen som udokumenteret.

Dette er ganske uforståeligt, idet sagen netop drejer sig om at selskabet i 2005 og 2006 drev omfattende virksomhed indenfor dette område, jfr. bemærkninger i den supplerende sagsfremstilling. Det kan således lægges til grund som værende veldokumenteret og hidtil af skattemyndighederne ubestridt, at selskabet har drevet sådan virksomhed.

Der henvises i den forbindelse både til sagens bilag 3 og bilag 9 hvor fremhæves, at der var flere selskabet involveret i denne ganske omfattende virksomhed.

Sagsøgers hovedanbringende er fortsat det i stævningen anførte, nemlig at de opgaver der har genereret de omtvistede indtægter for selskaberne hovedsagelig er opgaver der alene er opstået som følge af selskabets aktivitet og opgaver der alene har kunnet udføres ved hjælp af selskabets ansatte og selskabets virke og at der er tale om opgaver der aldrig ville kunne være opnået af sagsøger personligt, da opgaverne havde en helt klar tilknytning til de projekter der blev gennemført af selskaberne.

Det skal ligeledes fremhæves som fakta at fakturering er sket gennem selskaberne og selskaberne har modtaget den fulde betaling.

Det skal dernæst understreges, at opgaverne har haft tilknytning til projekterne og er udført af selskabernes ansatte, herunder sagsøger som selskabets direktør. Det har formodningen for sig, at arbejde der er udført i et selskabs regi på baggrund af selskabets aktiviteter og med hjælp fra selskabets ansatte af selskabets direktør er arbejder for hvilket selskabet har retten til at oppebære indtægterne. Det er faktisk nøjagtig det der fremgår af den af sagsøgte refererede dom SKM2007.445.HR.

Dokumentationen for at arbejdet er udført i selskabernes regi og på baggrund af selskabets aktiviteter fremgår dels af de fremlagte fakturaer, dels af sagsøgers forklaring der knytter sig til disse fakturaer. Det understreges at det jo på det tidspunkt hvor fakturaerne blev udskrevet ikke var hverken forventet eller for den sags skyld muligt at give en mere uddybende tekst.

Sagsøgte anførte herefter, at sagsøger "dominerer" familiefonden. Dette er naturligvis grebet ud af den blå luft og er i strid med såvel fondens vedtægter som fondsloven, hvor henvises til de principper der klart fremgår af fondslovens § 16. Da en stifter heller aldrig kan få en krone ud af en fond, jfr. fondsloven, er der pr. definition intet interessefællesskab.

Der skal endvidere henvises til de specielle aftaler der var indgået med Kommunen omkring gennemførelse af projekterne og mulighed for aflønning via projektarbejdet.

Sagsøgte angiver endvidere, at der ikke er dokumenteret nogen aftale hvor sagsøgers virksomhed blev overdraget til selskabet og blev tilbageoverdraget. Dette er fuldstændig korrekt, da der aldrig har foreligget en sådan aftale. Det fremgår tværtimod, at sagsøger sideløbende med arbejdet for selskabet i forbindelse med projekter de pågældende år i beskedent omfang har fortsat sin hidtidige virksomhed med sine hidtidige kunder. Der er således ikke sket nogen som helst sammenblanding mellem sagsøgers personlige virksomhed, hvor indtægterne er genereret ud fra hans personlige netværk og tidligere arbejde, og selskabets indtægter som er genereret ud fra de projekter selskaberne gennemførte. Det skal understreges, at der er en helt naturligvis sammenhæng med projekterne og de indtægtsgivende arbejder.

For så vidt angår interessefællesskab skal understreges at dommen SKM2007.445.HR drejer sig om interessefællesskab mellem en person og et af ham 100% ejet selskab. Dette er en ganske anden situation end når det drejer sig om en selvejende fond.

For så vidt angår referatet fra bilag J understreger dette jo, at udtalelser er trukket ud af deres sammenhæng og næppe korrekt refereret. Udtalelsen, der kommer fra undertegnede, går jo netop på spørgsmålet om skattetænkning. Hvis der skulle have været tale om skattetænkning, så ville det selvfølgelig have været til skade for sagsøger hvis han udførte personligt arbejde, men lod pengene gå ind i selskabet og netop det ville være en foræring til selskabet hvor han ikke kunne få pengene igen. Dette understreger netop at der ikke er tale om skattetænkning, men om gennemførelse af reelle forhold.

Det skal selvfølgelig også indgå i overvejelserne, hvad der ville være sket hvis der reelt havde været tale om sagsøgers indtægter. Han kunne blot have oppebåret indtægterne og fået pengene indbetalt på sin konto og betalt til SKAT. Herefter kunne han have lånt de resterende penge ud til selskaberne eller beholdt dem for sig selv. Selskabernes økonomi var jo netop underskudsgivende og de manglende indtægter i selskaberne ville blot have medført, at dividende til kreditorerne var blevet mindre. Da SKAT var en af kreditorerne i selskabet er indtægterne faktisk også kommet SKAT tilgode i forbindelse med udlodning af en ikke uvæsentlig dividende.

Endelige bemærkes at de 2 refererede domme U.2000.393.H og SKM2003.479.HR næppe kan sammenlignes med nærværende sag. I begge sager kommer Højesteret til det resultat, at en overladelse af indtjening i de helt konkrete sager afviger fra normale forretningsmæssige begrundede dispositioner, så de derfor skattemæssigt må tilsidesættes. Der er her også tale om koncernforbundne selskaber hvor der klart var skattemæssige fordele i at flytte indtægter fra et selskab til et andet, men hvor overskuddet i sidste ende tilfaldt moderselskabet. I nærværende sag er der tale om helt normale forretningsmæssige principper i og med, at selskabets direktør udfører arbejde i selskabets regi for hvilket selskabet naturligvis kan oppebære indtægten. Endvidere ender pengene i 2 vidt forskellige kasser som på ingen måde kan forbindes. Såfremt sagsøger havde oppebåret indtægterne kunne han selvfølgelig forære dem til fonden, men uden nogen skattemæssige konsekvenser, men såfremt indtægterne gik til selskaberne ville sagsøger måske kunne have oppebåret en løn hvis der havde været overskud, men et eventuelt yderligere overskud ville fuldt ud tilfalde fonden som aldrig ville kunne udlodde til sagsøger.

..."

Sagsøgte har som anført i påstandsdokument af 6. marts 2013 gjort gældende, at

"...

at A er rette indkomstmodtager af de i H.1.2 ApS indtægtsførte foredrags- og konsulenthonorarer i indkomstårene 2005 og 2006.

A havde og har i årene forud for og efter 2005 og 2006 drevet foredrags- og konsulentvirksomhed i personligt regi, jf. Landsskatterettens kendelse (bilag 2), side 8, 2. afsnit, bilag G, side 1, øverst og bilag H, side 2 øverst.

Det påhviler herefter ham at godtgøre, at de omstridte indtægter fra foredrags- og konsulentvirksomhed i 2005 og 2006 rettelig blev oppebåret af H1.2 ApS.

Familiefonden, som blev stiftet og domineret af A, ejede H1.1 ApS, der ejede H1.2 ApS, hvori A var direktør. Som følge af dette interessefællesskab mellem ham og selskabet, er hans bevisbyrde skærpet, jf. SKM2007.445.HR.

Skatteministeriet bestrider, at A har løftet sin bevisbyrde.

Han har ikke fremlagt en aftale, hvorved foredrags- og konsulentvirksomheden med virkning fra 2005 blev overdraget til H1.2 ApS. Han har heller ikke fremlagt en aftale, hvorved virksomheden blev (tilbage)overdraget til A med virkning fra 2007.

A har heller ikke fremlagt dokumentation for, at de omstridte indtægter vedrører en foredrags- og konsulentvirksomhed, der var adskilt fra hans personlige virksomhed og henført til selskabet. Herunder har han ikke fremlagt aftaler, der viser, at opdragsgiverne indgik aftale med H1.2 ApS. Det må derfor lægges til grund, at de omstridte indtægter stammer fra en løbende og integreret del af A´s personlige virksomhed, jf. SKM2007.273.HR. Herved må også henses til, at selskabets formål ikke var at drive foredrags- og konsulentvirksomhed, jf. bilag A.

Den omstændighed, at det er H1.2 ApS, der har udstedt fakturaerne i 2005 og 2006, kan ikke føre til et andet resultat, jf. SKM2008.660.BR.

I bestyrelsesmødereferat af 9. november 2006 (bilag E) er det på side 2, 3. afsnit anført, at A "i to år lod sine konsulentindtægter gå ind i selskaberne for at bedre på økonomien".

Advokat NH anfører i bilag F, at fondsbestyrelsen pålagde A, "at søge disse tab inddækket med tilførelse af gevinstgivende aktiviteter, om nødvendigt sådanne, han tidligere havde gennemført i eget regi ved siden af arbejdet som direktør i selskabet.".

De omstridte indtægter på kr. 449.560,- og kr. 54.080,- i alt kr. 503.640,-, svarer til det beløb på minimum kr. 500.000,-, som A blev pålagt at tilføre selskaberne.

Endelig fremgår det, at referat af møde i Skatteankenævnet af 30. september 2010 (bilag J, side 2, 6. afsnit), at

"...

Skattetænkning var således iflg. Rådgiver helt umuligt, da det skete faktisk er til skade for klager. Pengene er foræret til selskabet, og kan ikke komme ud igen.

..."

Det anførte viser, at indtægtsførelsen af de omstridte indtægter er udtryk for vilkårlige indkomstoverførsler, der ikke skal anerkendes i skattemæssig henseende, jf. eksempelvis UfR 2000.393 H, SKM2003.479.HR og SKM2008.660.BR.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Indkomst, som opgjort efter statsskattelovens § 4, skal henføres til beskatning hos den, hos hvem indkomsten er oppebåret.

Efter A´s forklaring lægger retten til grund, at han både før og efter indkomstårene 2005-2006 personligt oppebar indtægter ved foredrags-og konsulentvirksomhed.

A har stiftet Familiefonden, og var medlem af fondens bestyrelse i årene 2005 og 2006, ligesom han har udfærdigede referaterne fra bestyrelsesmødet i Familiefonden for den 23. november 2005 og 9. november 2006.

Det lægges endvidere til grund, at A den 9. november 2006 meddelte fonden, at han i 2 år lod sine konsulentindtægter gå ind i selskaberne for at bedre på økonomien i selskaberne. Dette er tillige bekræftet ved NH´s erklæring af 7. april 2008, om at der skulle tilføres minimum ½ million kr. i perioden 2004-2006, og at sådanne midler måtte A i givet fald fremskaffe til selskaberne eller stille til rådighed.

De fakturaer, som er omhandlet i nærværende sag, drejer sig foredrags- og konsulentvirksomhed, der som forklaret af A, blev udført af ham, og som har en værdi på i alt 503.640 kr.

A har bevisbyrden for, at indtægterne fra foredrags- og konsulentvirksomheden er oppebåret af selskaberne og ikke ham personligt. Under hensyn til oplysningerne fra bestyrelsesmødet i Familiefonden og NH´s erklæring finder retten ikke, at A har løftet denne bevisbyrde. Retten anser derfor indkomsterhvervelsen oppebåret af A.

Retten tager herefter Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Som følge af sagens resultat, skal A betale 45.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet. Omkostningerne dækker udgifter til advokatbistand. Retten har ved omkostningsafgørelsen lagt vægt på dels, at sagen har en værdi på ca. 500.000 kr., dels at der kun er afgivet et processkrift fra A og 2 processkrifter fra Skatteministeriet.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

Inden 14 dage skal A til Skatteministeriet betale 45.000 kr. i sagsomkostninger.