Parter

H1 A/S
(Advokat Jakob S. Johnsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Lisbeth Jørgensen)

Afsagt af byretsdommer

Ib Jensen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagsøgeren, H1 A/S har nedlagt følgende påstand: Den del af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2004, der indgår i sambeskatningsindkomsten med moderselskabet H2 ApS, nedsættes med kr. 291.494,00.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i påstandsdokumentet anført følgende til støtte for sin påstand:

"Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende

at	sagsøgeren i henhold til Statsskattelovens § 6, stk 1, litra a har fradrag for udgiften til indkøb af G1 køkkenet, henholdsvis tabet i forbindelse hermed,
at	indkøb af køkkenet er sket som et led i sagsøgerens almindelige drift,
at	sagsøgeren i forbindelse med leverancen skulle beregne sig sin sædvanlige avance,
at	sagsøgerens køb af køkkenet til LC ikke er sket som led i en vennetjeneste,
at	det er uden betydning for sagen, at sagsøgeren ikke har indtægtsført det i sagen omhandlede beløb,
at	sagsøgeren havde en fordring mod LC,
at	sagsøgeren med rette efter råd fra sagsøgerens daværende advokat har opgivet kravet
at	sagsøgeren hermed har konstateret et tab
at	tabet er udslag af en naturlig driftsrisiko.

Det bestrides:

at	baggrunden for sagsøgerens indkøb af det omhandlede køkken til LC var, at LK herved kunne opnå samme lave pris som sagsøgeren

..."

Sagsøgte har i påstandsdokumentet anført følgende til støtte for sin påstand:

"Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler skatteyderen, jf. f.eks. SKM2004.162.HR.

Driftsomkostning

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler sagsøgeren, og at sagsøgeren ikke har dokumenteret, at det omstridte beløb på 291.294, kr. udgør en fradragsberettiget driftsomkostning i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det er ubestridt, at beløbet kr. 291.494,52 ikke er indtægtsført i selskabet, og allerede af den grund kan udgiften ikke fradrages som en driftsomkostning i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Driftsomkostningsfradrag forudsætter, at udgiften er medgået til erhvervelse af skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Endvidere gøres det gældende, at udgiften til køkkenleverancen ikke er begrundet i bestræbelser på erhvervelse af skattepligtig indkomst i sagsøgerselskabet, hvorfor udgiften heller ikke af den grund kan anses som en driftsomkostning i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

At udgiften ikke er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i sagsøgerselskabet, skyldes bl.a., at købet af køkkenet alene var, at A, som via H2 ApS er hovedaktionær i sagsøgerselskabet, ydede LK en ikkeprofitabel vennetjeneste.

Hertil kommer, at det er udokumenteret, at "sagsøgeren i forbindelse med leverancen skulle beregne sig sin sædvanlige avance", således som det er anført i stævningen, side 2, 2. sidste afsnit. Tværtimod fremgår det af sagsfremstillingen (bilag F, side 11) under selskabets bemærkninger til faktiske forhold, at:

"A skulle efter det oplyste ikke montere hverken køkken eller andre skabe hos LK, men altså blot være mellemmand i forbindelse med indkøb af materialerne. Vor klient oplyser, at selskabet derfor ej heller på noget tidspunkt har modtaget tegninger eller andre specifikationer over det indvendige arbejde hos LK".

Sagsøgerens bogholder, HM, oplyste endvidere over for skattemyndighederne, at aftalen om indkøbet af G1 leverancen skete som "goodwill", fordi A og LK havde forretningsadresser over for hinanden (sagsfremstillingen, bilag F, side 3).

Den påberåbte avance på kr. 38.029, vedrørte tagentreprisen og ikke G1 leverancen. Der lå således ingen forretnings og/eller økonomiske motiver bag dispositionen, hvor indkøbet og dermed udgiften hertil ikke skete som led i at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i tømrer og snedkervirksomheden.

Udgiften til køkkenet er derfor As private udgift, der er sagsøgerens indkomstopgørelse uvedkommende.

Da sagsøgerens køb af køkkenet således alene var at sikre LK køkkenet til en lav pris og dermed ikke begrundet i bestræbelser på erhvervelse af skattepligtig indkomst, er udgiften ikke en driftsomkostning i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Tab på fordringer

Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke i indkomståret 2004 har lidt et tab på en fordring mod LK, der i medfør af reglerne i kursgevinstlovens § 2 og § 3, jf. § 25, er fradragsberettiget ved indkomstopgørelsen for indkomståret 2004.

Da sagsøgeren ikke har indtægtsført beløbet på kr. 291.494,-, er fradrag for debitortab allerede af den grund udelukket. Sagsøgeren har ikke dokumenteret at have erhvervet en fordring mod LK.

En eventuel fordring er i alle tilfælde alene opnået over for A, der i kraft af sin bestemmende indflydelse over selskabet lod sagsøgeren betale udgiften til køkkenet. Herved opnåede sagsøgeren en fordring mod A ikke mod LK. Da sagsøgeren ikke har godtgjort, at der er opstået et tab på den fordring, der eventuelt måtte bestå over for A, har sagsøgeren heller ikke af den grund fradragsret.

For det tilfælde at retten måtte finde, at sagsøgeren med indkøbet af køkkenet fik en fordring mod LK, gøres det gældende, at sagsøgeren ikke har dokumenteret at have lidt et fradragsberettiget tab på en sådan fordring i indkomståret 2004.

Sagsøgeren er ikke fremkommet med noget som helst, der godtgør endsige sandsynliggør at LK ikke var i stand til at betale beløbet.

Ifølge korrespondancen i bilag J - M har sagsøgeren blot opgivet at forfølge kravet. Sagsøgeren har ikke herved dokumenteret at have konstateret et tab, jf. også Ligningsvejledningen, afsnit E.B.2.6.5, hvor det bl.a. fremgår:

"Tab på forretningsdebitorer skal fratrækkes i det indkomstår, hvor tabet er konstateret og kan gøres endeligt op. Kun under særlige omstændigheder kan det f. eks. ved hjælp af en erklæring fra en bobestyrer anses for sandsynliggjort, at en fordring eller en væsentlig del heraf er tabt. Særlige omstændigheder kan være debitors indtrådte konkurs, betalingsstandsning, akkord, likvidation på grund af insolvens, debitors forsvinden eller lignende ".

Hertil kommer, at et eventuelt tab under alle omstændigheder ikke er konstateret i 2004, hvorfor der heller ikke af den grund er fradragsret for beløbet i indkomståret 2004.

Driftstab

Måtte retten finde, at sagsøgeren har dokumenteret et tab på en fordring mod LK i indkomståret 2004, gør sagsøgte gældende, at et sådant tab ikke er udslag af en naturlig driftsrisiko ved den virksomhed, der udøves. Tabet er derfor ikke fradragsberettiget som driftstab, jf. f.eks. SKM2006.527.ØLR, UfR 1985, 769 H og SKM2009.563.HR.

At tabet ikke er udslag af en naturlig driftsrisiko ved den virksomhed, sagsøgeren udøvede, følger af, at indkøb og videresalg af køkkener uden fortjeneste ikke har nogen forbindelse med sagsøgerens tømrer og snedkervirksomhed, hvorfor en hævdet fejlpostering og manglende inddrivelse ikke kan anses som et driftstab i den virksomhed. Hertil kommer, at sagsøgerens indkøb af køkkenet som anført ovenfor er udtryk for, at A som en vennetjeneste over for LK har ladet selskabet afholde udgiften, og det var også A, der fejlagtigt påførte fakturaerne forkerte sagsnavne og dermed forøgede tabsrisikoen.

Sagsøgeren har heller ikke iværksat effektive inddrivelsesskridt af et tilgodehavende, men har som nævnt blot opgivet at forfølge kravet, jf. korrespondancen i bilag J - M. En sådan opgivelse af kravet må medføre, at "tabet" heller ikke af den grund kan anses som et fradragsberettiget driftstab, idet tabet under disse omstændigheder ikke er opstået som følge af en uventet og uforudset begivenhed, som ellers kendetegner driftstab."

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten lægger til grund, at sagsøgeren og LK i 2003 indgik aftale om, at sagsøgeren skulle udføre arbejdet med renovering af taget på LKs ejendom Y. Arbejdet blev udført som regningsarbejde.

Senere indgik sagsøgeren og LK aftale om, at sagsøgeren for LK hos G1 skulle indkøbe skabselementer og hårde hvidevarer.

Sagsøgeren skulle i relation til indkøbet hos G1 ikke udføre montage, men alene fungere som mellemmand. Det købte skulle af G1 leveres hos LK og faktureres til sagsøgeren.

Det lægges til grund, at baggrunden for denne aftale var, at sagsøgeren kunne opnå en større rabat hos G1, end LK ville kunne.

Sagsøgeren har ikke godtgjort eller sandsynliggjort, at der i forbindelse med viderefaktureringen skulle tillægges en avance. Sagsøgeren har ikke fremlagt opgørelsen sendt med slutafregningen, og sagens bilag I tyder da heller ikke på, at der er blevet tillagt en avance.

I forbindelse med købet hos G1 blev der udstedt to fakturaer til sagsøgeren. Der er ikke givet nogen overbevisende forklaring på, hvorfor der er udstedt to fakturarer.

Det lægges til grund, at sagsøgeren på grund af en fejl eller forglemmelse undlod af viderefakturere fakturaren på 291.494,52 kr. plus moms 72.873,63 kr., eller ialt 364,368,15 kr., og at man efterfølgende i 2006 efter råd fra sagsøgerens advokat har undladt af inddrive kravet hos LK.

Retten finder, at indkøbet hos G1 skete for at skaffe LK en rabat, og ikke for at sagsøgeren kunne erhverve en indkomst. Udgiften kan derfor ikke fradrages i sagsøgerens indkomst i medfør af statskasselovens § 6 a, som en driftsomkostning eller et driftstab.

Det lægges til grund, at indkøbet skulle have været viderefaktureret til LK. Retten finder ikke, at fordringen mod LK er tabt med den virkning, at tabet kan fradrages i medfør af kursgevinstlovens §§ 2 og 3. Kravet er ikke effektivt søgt inddrevet, og retten finder det uden betydning, at sagsøgerens advokat havde vurderet, at det var usandsynlig, at sagsøgeren ville få medhold i, at LK skulle betale.

Sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Sagsomkostningerne vedrører advokatomkostninger.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes for det af sagsøgeren, H1 A/S under denne sag rejste krav. I sagsomkostninger skal sagsøgeren inden 14 dage til sagsøgte betale 30.000,00 kr.