Spørgsmål:

1. Er spørger skattepligtig af det beløb, virksomheder i stedet for honorar til spørger, indbetaler til en velgørende institution
2. Kan virksomheder ifølge gældende regler opnå skattefradrag af det af dem indbetalte beløb til en velgørende institution
3. Kan spørger modtage refusion af eventuelle omkostninger til transport og overnatning i forbindelse med afholdelse af foredrag uden at være skattepligtig heraf?
4. Hvis virksomheden refunderer forfatterens eventuelle omkostninger til transport og overnatning, er dette beløb så fradragsberettiget for virksomhederne på linje med donationen til en velgørende institution

Spørgers opfattelse:

1. Nej
2. Ja
3. Ja
4. Ja

Skatteministeriets indstilling:

1. Ja
2. Afvises, se dog vejledende udtalelse
3. Ja, se dog sagsfremstilling og begrundelse
4. Afvises, se dog vejledende udtalelse

Anmodningens dato mv.

Anmodningen er modtaget d. 12. november 2010

Gebyret er registreret indbetalt d. 12. november 2010

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er forfatter og ønsker at tilbyde foredrag til private virksomheder mod en minimums donation på 4.000 kr., der går ubeskåret til en velgørende institution. Firmaet indbetaler selv det mellem forfatter og virksomhed aftalte beløb direkte til den velgørende institution.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Der er ikke tale om en gennemført disposition. Spørgeren ønsker at iværksætte et privat støtteinitiativ til fordel for den pågældende velgørende institution, og vil gerne sikre sig mod at komme på kant med SKAT eller videregive urigtige oplysninger til eventuel interesserede virksomheder.

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlag:

Efter statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægt, herunder arbejdsindkomst, uanset om indtægten hidrører her fra landet eller fra udlandet og som udgangspunkt uanset fremtrædelsesformen, hvis der ikke i lovgivningen i øvrigt er gjort positive undtagelser herfra.

En skattepligtig indtægt skal som hovedregel medregnes ved indkomstopgørelsen på tidspunktet for den endelige retserhvervelse. For løn - og honorarindtægter, der er modtaget i tjenesteforhold mv., og anden A-indkomst gælder dog, at indkomsten beskattes på udbetalingstidspunktet, dog senest 6 måneder efter retserhvervelsestidspunktet, jf. jf. bekendtgørelse nr. 1247 af 11. december 2009 (kildeskattebekendtgørelsen) § 20. I nærværende sag er der imidlertid ikke tale om tjenesteforhold, hvorfor indtægten skal medregnes på tidspunktet for den endelige retserhvervelse.

I ligningsvejledningens Alm. del er det om afkald på indtægt anført at:

..."en skattepligtig indtægt skal som hovedregel medregnes ved indkomstopgørelsen på tidspunktet for den endelige retserhvervelse. Er der først erhvervet ret til en indtægt, kan et efterfølgende afkald på at modtage indtægten normalt ikke tillægges skattemæssig betydning.

Hvis der gives afkald på en indtægt forud for tidspunktet for den endelige retserhvervelse, skal der normalt ikke ske beskatning. Beskatning indtræder dog, hvis modtageren i forbindelse med afkaldet træffer beslutning om, hvordan indtægten skal anvendes (dispositivt afkald). Det er således en forudsætning for skattefriheden, at der gives et blankt afkald overfor den, der skulle have udredet vederlaget...

Såfremt der gives afkald på en indtægt mod at indtægten i stedet videregives til andre formål, vil der skatteretligt være tale om dispositivt afkald, hvilket ikke umiddelbart giver skattefrihed for indtægten, idet det således er modtager, der bestemmer, hvad indtægten skal bruges til.

I modsætning hertil står således det såkaldte blankt afkald, hvor modtageren af en indtægt fx en skuespiller optræder gratis for en velgørende forening. Der er det på forhånd bestemt, og af andre, hvem indtægten skal tilfalde, hvorimod beskatning skal ske, såfremt skuespiller optræder "gratis" mod, at der betales et beløb til et af skuespilleren nærmere angivet formål.

Praksis:

I SKM2010.693.SR bekræfter Skatterådet, at butikkers donation på X % af omsætningen til en hjælpeorganisation i forbindelse med en event kan fratrækkes som en reklameudgift, uanset organisationen ikke er dansk og uanset beløbets størrelse, forudsat der er et rimeligt forhold mellem donationerne og den reklameværdi, butikkerne har opnået.

Skatterådet bekræfter endvidere, at spørger, som indsamler af donationerne, ikke vil være skattepligtig af disse, da hjælpeorganisationen er rette indkomstmodtager. Det er en forudsætning, at spørger faktisk har adskilt det indsamlede beløb fra sin egen økonomi og at beløbet rent faktisk videregives til organisationen

I SKM2010.578.SR godkendte Skatterådet, at honoraret i forbindelse med Operation Dagsværk 2010, i lighed med de tidligere år skal behandles sådan, at arbejdsgivere kan undlade at foretage indeholdelse af A-skat mv. i vederlag til skoleelever, der udfører arbejde for Operation Dagsværk i dagene fra den 3. til og med den 10. november 2010. Eleverne skal ikke medregne vederlaget på selvangivelsen. Arbejdsgiverne kan fratrække beløbet som omkostning i driftsregnskabet.

I SKM2010.489.LSR fandt Landsskatteretten at medarbejderes afkald på løn med henblik på at yde bidrag til velgørende formål kunne ikke anses for et blankt afkald med den konsekvens, at beløbet var skattefrit for medarbejderen

I SKM2008.501.SR tiltræder Skatterådet ikke en banks opfattelse af, at et bidrag til en fond, der er beregnet som et procentuelt beløb af indeståendet på en bestemt kontotype efter aftale med kunderne til den pågældende kontotype, er fradragsberettiget for banken som en reklameudgift i henhold til ligningslovens § 8 stk. 1.

I stedet finder Skatterådet, at der er tale om en ordning om dispositivt afkald på renteindtægt fra kundernes side, og at kunderne derfor er de reelle bidragydere til fonden.

I SKM2007.172.LSR anså Landsskatteretten en spilleragent for rette indkomstmodtager af honorarer, som han modtog fra fodboldspillere, som han var agent for, uanset at han påtænkte at give afkald på beløbene til fordel for et af ham ejet selskab. Afkaldet måtte anses for dispositivt, idet han i forbindelse med afkaldet havde bestemt, hvordan beløbene skulle anvendes.

I SKM2006.322.SR fandt Skatterådet, at en forfatter ikke kunne give afkald på 50 % af rettighederne til en bog, til fordel for en navngiven fond, uden at afkaldet udløste beskatning, idet der var tale om et dispositivt afkald.

Begrundelse:

Ad. Spørgsmål 1:

I nærværende sag drejer spørgsmålet sig om, hvorvidt spørger kan aftale med modtagne virksomheder, at de i stedet for honorar til spørger, indbetaler en donation en velgørende institution uden skattemæssige konsekvenser for spørger.

Det følger af de almindelige gældende principper for rette indkomstmodtager, at skattepligten for en indkomst påhviler den juridiske eller fysiske personer, der har erhvervet retlig adkomst til at oppebære indkomsten.

I SKM2010.489.LSR har Landskatteretten stadfæstet Skatterådets afgørelse, hvor medarbejderes afkald på løn med henblik på at yde bidrag til velgørende formål ikke kunne anses for et blankt afkald med den konsekvens, at beløbet var skattefrit for medarbejderen.

Sagen vedrørte et selskab, der påtænkte at etablere et Tv-show, hvor formålet var at samle ind til landsdækkende almenvelgørende og almennyttige foreninger godkendt efter ligningslovens § 8 A. Virksomheder og deres medarbejdere får mulighed for at deltage i indsamlingen ved, at virksomheden indgår en aftale om deltagelse i indsamlingen med selskabet. Selskabet opretter et site til den pågældende virksomhed. Under Tv-showet kan medarbejderen nu klikke sig ind på dette site og indgå en bindende aftale om afkald på løn/alternativt afkald på en lønstigning. Medarbejderne kan tilkendegive, hvilken organisation man ønsker at støtte, men det er virksomheden, der beslutter, hvilken organisation man vil donere det indsamlede beløb til..."

I nævnte afgørelse fra Landsskatteretten var der tale om en virksomhed og deres medarbejdere, og hvor medarbejderne sammen med virksomhederne kunne donere en del af deres løn mv. til velgørende formål. Det var dog virksomheden, der endeligt besluttede, hvilken organisation man ville støtte, men medarbejderne selv, der bestemte hvor stor en del af deres løn mv. de ville støtte med.

Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at de omhandlede afkald på fremtidig lønindtægt, der gives i sammenhæng med og som led i afholdelse af et foredrag, må sidestilles med dispositive afkald, hvor afkaldsgiver forbeholder sig, at afkaldsbeløbene anvendes til velgørenhed. Der skal derfor ske beskatning hos afkaldsgiver.

Spørger har begrundelsen for skattefrihed bl.a. henvist til, om afgørelsen fra Skatterådet, gengivet som SKM2010.693.SR, kunne anvendes i nærværende sag.

Skatteministeriet er imidlertid af den opfattelse, at den i ovennævnte afgørelse omhandlede situation ikke er sammenlignelig med spørgers forhold. I ovennævnte sag er der ikke tale om, at administrator af indsamlingen udfører personligt arbejde for én eller flere af de donerende virksomheder, men at denne alene varetager den overordnede administration af indsamlingen.

Spørger i nærværende sag udfører derimod personligt arbejde for hver enkelt virksomhed, og som virksomhederne normalt honorerer med personlig indkomst til spørger. Det er denne personlige indkomst, som spørger disponerer over ved at beslutte, at honoreringen i stedet skal videregives til en velgørende institution, hvorved der foreligger et skattepligtigt dispositivt afkald på indtægt.

Det skal bemærkes, at I SKM2010.578.SR godkendte Skatterådet, at honorar i forbindelse med Operation Dagsværk ikke skal beskattes hos de skoleelever, der udfører tjenesterne. Denne afgørelse er dog en helt særlig undtagelse for de normale regler om beskatning, og begrundes med, at der er tale om ydelser, der alene udføres én gang årligt, og at Operation Dagsværk skal godkendes hvert år. Der er ikke taget stilling til en fast skattefritagelse af sådanne ydelser.

Indstilling:

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 1 besvares med et ja.

Ad. Spørgsmål 2:

Spørger ønsker oplyst, om de virksomheder, der donerer beløb til en velgørende institution kan få fradrag for de indbetalte beløb efter gældende regler.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2, kan der alene gives bindende svar for andre end spørgeren af en disposition som spørger påtænker at foretage, når forholdende for de pågældende i øvrigt foreligger oplyst, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2. Da forholdende for de eventuelle virksomheder som måtte ønske at donere beløb til en velgørende institution ikke er Skatteministeriet bekendt, kan Skatteministeriet alene give en vejledende udtalelse.

Skatteministeriet skal herefter vejledende udtale, at virksomheder der indbetaler gaver til almennyttige foreninger mv., der er omfattet af ligningslovens § 8 A, kan fradrages i overensstemmelse med de respektive bestemmelser.

I Skatteministeriets ligningsvejledning, Alm. del, afsnit 5.1, er der om gaver til almennyttige foreninger mv. anført følgende:

..."De gaver, som kan tages i betragtning ved opgørelsen af det samlede gavebeløb, skal til den enkelte forening udgøre mindst 500 kr. i løbet af et indkomstår. En gave behøver således ikke at udgøre 500 kr. for at komme i betragtning, idet det er tilstrækkeligt, at der i det pågældende indkomstår i alt er ydet 500 kr. til den enkelte forening..."

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan den skattepligtige fradrage det samlede ydede gavebeløb, som overstiger 500 kr. og det kan ikke udgøre mere end et grundbeløb på 7.900 kr., som reguleres efter personskattelovens § 20. I 2011 kan en giver således højst fradrage 14.500 kr. fordelt på én eller flere foreninger. Det maksimale fradrag på 14.500 kr. opnås først, når de gaver, som kan tages i betragtning, udgør 15.000,- kr. (14.500 kr. +500 kr.). Samlevende ægtefæller kan hver fradrage deres gaver. Beløbsgrænsen i § 8 A gælder for hver ægtefælles gaver..."

Indstilling:

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 2 afvises, jf. dog vejledende udtalelse.

Ad. Spørgsmål 3:

Der spørges om, hvorvidt spørger kan modtage refusion af omkostninger til transport og overnatning i forbindelse med afholdelse af foredrag uden at være skattepligtig heraf.

Overnatningsudgifter:

I ligningslovens § 9A, stk. 1 er der mulighed for godtgørelse/fradrag for de såkaldte rejseudgifter, dvs. de udgifter til kost og logi som en lønmodtager påføres i følgende to situationer:

• Når lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, de såkaldte selvvalgte rejser, eller
• Når lønmodtageren, af arbejdsgiveren, er midlertidigt udsendt til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdsplads, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, de såkaldte tjenesterejser.

Det er derudover en betingelse, at rejsen har en varighed på mindst 24 timer, hvilket fremgår af ligningslovens § 9 A, stk. 5, 1. punktum. Der vil således aldrig kunne udbetales skattefri godtgørelser for rejser af under 24 timers varighed, jf. nævnte bestemmelse.

Er afstanden lang, men dog ikke så lang, at det er fysisk umuligt at komme hjem og overnatte hver dag, vil det bero på en konkret vurdering om arbejdet og afstanden mellem bopælen og det midlertidige arbejdssted har gjort, at det ikke er muligt at overnatte på den sædvanlige bopæl.

Såfremt lønmodtageren opfylder betingelserne, men ikke har modtaget sådanne godtgørelser, er der efter ligningslovens § 9A, stk. 7, mulighed for tilsvarende fradrag.

Personer, som får honorarer, der er B-indkomst, kan imidlertid ikke få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse. Disse personer kan i stedet tage fradrag for deres dokumenterede, faktiske udgifter på erhvervsmæssige rejser. Efter praksis kan fradraget foretages i den personlige indkomst.

Honorarmodtageren kan imidlertid i stedet vælge, at de faktiske omkostninger til overnatning mv. dækkes som udlæg efter regning af de virksomheder, der ønsker foredrag fra spørger, dvs. at virksomhederne kan dække spørgers omkostninger ved overnatning med den faktiske udgift. Spørger kan i denne situation naturligvis ikke fradrage udgifter til overnatning, der er dækket som udlæg efter regning.

Ligeledes gælder det, at selvstændigt erhvervsdrivende ikke kan få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse. De kan i stedet tage fradrag for deres rejseudgifter i det omfang, de har været på en erhvervsmæssig rejse. Betingelserne for at være på rejse er de samme for selvstændigt erhvervsdrivende som for lønmodtagere. Selvstændigt erhvervsdrivende kan enten tage fradrag for de dokumenterede, faktiske udgifter til kost, småfornødenheder og/eller logi på rejsen, eller også kan de vælge at fratrække deres udokumenterede rejseudgifter med de standardsatser, der gælder for lønmodtagere i de samme erhverv og på de samme betingelser. Selvstændigt erhvervsdrivendes fradrag foretages i den personlige indkomst.

Skatteministeriet kan ikke ud fra de nuværende oplysninger fastlægge, hvorvidt spørger er selvstændig eller honorarmodtager i relation til de påtænkte foredrag. Det må afgøres ved den ligningsmæssige behandling, hvorfor Skatteministeriet ikke har taget stilling til, hvorledes overnatningsudgiften reelt kan dækkes.

Befordringsudgifter:

I Skatteministeriets ligningsvejledning, afsnit A.F.3.3.3.er der om erhvervsmæssige befordringsudgifter bl.a. anført følgende:

Der kan ikke udbetales skattefri befordringsgodtgørelse til selvstændigt erhvervsdrivende og andre med indtægtsgivende arbejde, der ikke er lønmodtagere. Derimod kan selvstændige erhvervsdrivende og andre med indtægtsgivende arbejde, der ikke er lønmodtagere, fradrage erhvervsmæssige befordringsudgifter, jf. LL § 9 B, stk. 1. Forudsætningen for at foretage fradraget er, at der er afholdt udgifter.

Personer, der modtager andre vederlag end lønindkomst, behandles på samme måde som selvstændige. Sådanne arbejdsvederlag kan være honorarindtægter af forskellig art, fx ved kunstnerisk optræden eller foredragsvirksomhed. Kunstnere, foredragsholdere og andre, der modtager sådanne honorarer, kan derfor fradrage befordringsudgifter efter LL § 9 B.

Fradraget kan alene foretages i det omfang, hvervet er indtægtsgivende, jf. TfS 1998, 239 HRD. Er der ingen indtægt ved det pågældende hverv, kan der derfor ikke foretages fradrag for udgifter til befordringen i forbindelse med hvervet.

Forudsætningen for at fradrage udgifter til erhvervsmæssig befordring er, at de almindelige betingelser i LL § 9 B er opfyldt.

Fradraget kan efter den skattepligtiges valg foretages med faktiske udgifter eller med Ligningsrådets sats. Der kan kun skiftes opgørelsesprincip én gang vedrørende samme bil, og principskifte skal ske ved begyndelse af et indkomstår. Ved køb af ny bil kan opgørelsesmåden eventuelt ændres på ny. Overførsel af bil til virksomhedsordningen anses ikke for principskifte.

Endelig kan de virksomheder, hvor spørger påtænker at afholde foredrag dække spørgers udgifter til befordring med spørgers faktisk afholdte udgifter til fx togbilletter o. lign, idet befordringsgodtgørelse ligeledes ikke kan udbetales, når der benyttes offentlige transportmidler. Spørger vil herefter følgelig ikke kunne foretage fradrag for samme udgift.

Indstilling:

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 3 besvares med et ja, se dog sagsfremstilling og begrundelse.

Ad. Spørgsmål 4:

Spørger ønsker oplyst, om de virksomheder, der refunderer spørgers eventuelle omkostninger til transport og overnatning kan få fradrag for disse beløb efter gældende regler.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2, kan der alene gives bindende svar for andre end spørgeren af en disposition som spørger påtænker at foretage, når forholdende for de pågældende i øvrigt foreligger oplyst, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2. Da forholdende for de eventuelle virksomheder som eventuelt måtte refundere spørgers omkostninger til transport og overnatning ikke er Skatteministeriet bekendt, kan Skatteministeriet alene give en vejledende udtalelse.

Skatteministeriet skal herefter vejledende udtale, at virksomheder, der refunderer spørgers udgifter til transport og overnatning som udgangspunkt kan fradrage disse udgifter i overensstemmelse med de respektive bestemmelser, jf. i øvrigt statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Indstilling:

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 4 afvises, jf. dog vejledende udtalelse.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.