Afgørelse

samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteret fandt, at tab på tegningsretter og udgifter til et fee, der havde forbindelse med optagelse af et lån, kunne ikke var fradragsberettigede låneomkostninger efter kursgevinstloven.

Kursgevinstloven regulerer ikke den skattemæssige behandling af tegningsretter til aktier, der er omfattet af ABL. Lånet og tildelingen af tegningsretter måtte anses for to separate ordninger, hvis skattemæssig behandlig var reguleret af forskellige regelsæt, og datterselskabets tab vedrørende tegningsretterne kunne derfor ikke anses for kurstagb i henhold til KGL.

Et såkaldt "back and fee" skulle bedømmes som en integreret del af tegningsretterne og derfor behandles som tegningsretterne.

Landsretsdomme

Sagsøgerne i sagen var to selskaber ejet af en kapitalfond. Det ene selskab var et holdingselskab for det andet selskab, som havde erhvervet et driftsselskab, der havde en større  virksomhed. I forbindelse med opkøbet og låneoptagelsen havde de to selskaber påtaget sig en forpligtelse til at betale alle långivers udgifter, der med rimelighed var afholdt af disse til rådgivning m.v. fra advokater og revisorer. Landsretten fandt, at dette var en sædvanlig betingelse for at yde lån af denne karakter og størrelsesorden, og at alternativet til dette lånevilkår ville være et højere lånegebyr til långiverne. Landsretten konkluderede, at de to selskabers betaling af långivernes rådgivningsomkostninger havde en så direkte og nær tilknytning til gældsstiftelsen, at de to selskaber kunne tillægge disse omkostninger til den faktiske anskaffelsessum (dagældende KGL § 26, stk. 4).

Derimod fandt landsretten, at de andre rådgivningsudgifter ikke kunne tillægges lånes faktiske anskaffelsessum. De beløb, som de to selskaber efter købet havde betalt til egne rådgivere, herunder kapitalfondsforvalterselskabet, for rådgivning m.v., forud for og i forbindelse med købet af driftsselskabet og finansieringen heraf,  havde ikke den fornødne tilknytning til låneoptagelsen. De havde karakter af et honorar for den overordnede strukturering og tilrettelæggelse af investeringsprojektet. Landsretten henviste bl.a. til, at de to selskaber kun skulle betale disse beløb, såfremt købet var blevet gennemført, ligesom de ikke var kontraktspart i forhold til rådgiverne, hvilket var et selskab i tilknytning til kapitalfondsforvalteren.

SKM2010.199.ØLR

Udgifter til konsulenthonorar ved selskabets låneoptagelse kunne ikke fratrækkes efter SL § 6, stk. 1, litra a eller LL § 8, stk. 3.

Da sagen verserede ved Landsskatteretten, fandt Landsskatteretten, at de pågældende udgifter ikke kunne fratrækkes som låneomkostninger i opgørelsen af gevinst og tab på gæld efter KGL § 26, stk. 2 (nugældende). Landsskatteretten lagde til grund, at det var en betingelse for, at de pågældende udgifter til konsulentydelser kunne indgå i opgørelsen efter KGL § 26, stk. 4, at de kunne henføres direkte til den pågældende låneoptagelse.

Østre Landsret fandt, at udgifterne til konsulentydelserne hverken var fradragsberettigede efter SL § 6, stk. 1, litra a eller LL § 8, stk. 3, litra c. Selskabets synspunkt om, at udgifterne til konsulentydelser havde karakter af kurtage, kunne ikke føre til et andet resultat. Selskabet havde i Østre Landsret frafaldet det tidligere fremførte synspunkt om, at de nævnte udgifter var fradragsberettigede efter KGL § 26, stk. 4.

De pågældende udgifter til konsulentydelser kunne hverken indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter SL § 6, stk. 1, litra a og LL § 8, stk. 3, litra c eller i opgørelsen af gevinst og tab på gæld efter KGL § 26, stk. 4.

TfS 2003, 449 (VLR)

Ifølge Landsskatterettens kendelse kunne låneomkostninger vedrørende et sparekasselån optaget af selskabet ikke anses for omfattet af KGL § 26, stk. 4 (dagældende), idet der som følge af gældens stiftelse til kurs pari og dennes indfrielse til kurs pari, ikke var tale om et kurstab. Landsskatteretten havde hermed fundet, at der ikke var hjemmel til at foretage en avanceopgørelse. Pari-pari-lån blev af Landsskatteretten endvidere ikke anset for omfattet af meddelelsen om praksisændring fra Skatteministeriet (TfS 1998, 581). Selskabet havde for landsretten nedlagt påstand om fradragsret for låneomkostningerne. Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle.

Landsskatteretskendelser

SKM2005.243.LSR

Sagen handler om periodisering af låneomkostning ved et lån i EURO. Lagerprincippet skulle anvendes for gevinst og tab på ikke-børsnoteret gæld udløst af valutakursændringer. Retten lagde til grund, realisationsprincippet skalle anvendes på gevinster og tab udløst af andre forhold.

Låneomkostninger skal fradrages i takt med lånets afvikling (realisationsprincippet), det vil sige fordeles forholdsmæssigt på de betalte afdrag.

SKM2004.389.LSR

Landsskatteretten fandt under henvisning til TfS 2003, 449, der vedrørte låneomkostninger ved pari-parilån, at et selskab ikke var berettiget til fradrag for låneomkostninger i forbindelse med oprettelsen af en kassekredit. Fradrag kunne først indrømmes på det tidspunkt, hvor kassekreditten blev endeligt indfriet.

SKAT

SKM2009.53.SR

I besvarelsen af spørgsmål 6 fremgår følgende: "...Højesteret i dommene SKM2007.773.HR, SKM2007.775.HR og SKM2008.967.HR. Højesteret har fastslået, at accessoriske omkostninger kun i begrænset omfang skal indgå i avanceopgørelsen for så vidt angår aktier og tilsvarende ved opgørelse af afskrivningsgrundlaget for afskrivningsberettigede aktiver. Højesteret udtaler, at kun sådanne udgifter, der kan henføres til berigtigelse og gennemførelse af selve købet indgår i anskaffelsessummen. Det er SKATs opfattelse, at disse principper må antages også at skulle anvendes ved opgørelse af avance/tab på fordringer og gæld."

Det vil sige, at udgifter til fx advokat eller revisor skal kunne henføres direkte til gennemførelsen eller berigtigelsen af et lån eller erhvervelse af en fordring for at kunne medregnes i opgørelsen af gevinst og tab på lånet (gælden) henholdsvis fordringen efter kursgevinstloven.

SKM2006.20.LR

En variabel tillægsrente på en ejendomsobligation, der blev reguleret med den økonomiske performance af ejendomme, var omfattet af kursgevinstloven. Udsteder skulle opgøre gevinst og tab på gæld efter KGL § 26, stk. 2. Selskabet havde fradrag for den variable tillægsrente var omfattet af KGL § 26, stk. 4, mens investorernes gevinst/tab på obligationen var omfattet af KGL § 29, stk. 3.

SKM2004.81.TSS

Hvis lånoptagelsen og indfrielsen er sket til samme kurs, kan låneomkostninger ved stiftelse og indfrielse af lånet fradrages. Det er en betingelse, at der ikke er fradrag for disse omkostninger efter andre bestemmelser.

(Fortolkning af genoptagelsescirkulære om pari-pari lån/låneomkostninger)

TfS 1998, 581 (DEP)

Låneomkostninger, der kan indgå i opgørelsen af gevinst og tab er fx stempelafgifter, stiftelsesprovisioner mm. vedrørende lån med en løbetid på 2 år eller mere, tinglysningsafgift, advokat- og revisorudgifter, vekselomkostninger ved indfrielse af et lån i fremmed valuta samt kurtage ved salg af obligationer i forbindelse med stiftelse af et obligationslån og kurtage ved opkøb af obligationer i forbindelse med indfrielse af et obligationslån.

Omkostninger, fx kurtage ved salg og opkøb af obligationer, kan kun medregnes ved opgørelsen af gevinst og tab på gæld, hvis den skattepligtige ikke - i sin egenskab af kreditor - har medregnet omkostningen ved opgørelsen af gevinst og tab på obligationerne.

Låneomkostninger og lignende kan medregnes i anskaffelses- og afståelsessummerne, hvis omkostningerne ikke har kunnet fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter andre skatteregler.