Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at G1 ved opgørelsen af foreningsformuen til brug for beregning af konsolideringsfradrag efter fondsbeskatningslovens § 9, jf. § 5, stk. 2, kan medregne foreningens aktier i tre selskaber som den forholdsmæssige andel af selskabernes regnskabsmæssige egenkapital (indre værdi) primo indkomståret?
2. Hvis Skatterådet ikke kan besvare spørgsmål 1 bekræftende, kan Skatterådet så bekræfte, at G1 ved opgørelsen af foreningsformuen til brug for beregning af konsolideringsfradrag efter fondsbeskatningslovens § 9, jf. § 5, stk. 2, kan medregne foreningens aktier i tre selskaber til kostpris tillagt en årlig procentvis justering som nærmere beskrevet nedenfor?
3. Såfremt Skatterådet hverken kan besvare spørgsmål 1 eller spørgsmål 2 bekræftende, kan Skatterådet så bekræfte, at G1 ved opgørelsen af foreningsformuen til brug for beregning af konsolideringsfradrag efter fondsbeskatningslovens § 9, jf. § 5, stk. 2, kan medregne foreningens aktier i tre selskaber til kostpris?

Svar

1. Ja, se dog begrundelse
2. Bortfalder
3. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

G1 er skattepligtig som en arbejdsmarkedssammenslutning, jf. fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 3. Efter fondsbeskatningslovens § 9, stk. 1, jf. § 5, stk. 2 har G1 adgang til et konsolideringsfradrag, der beregnes på baggrund af foreningsformuen. Fradraget udgør en andel af foreningsformuen svarende til den procent, hvormed reguleringstallet for indkomståret efter personskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for det foregående indkomstår. Procenten beregnes med én decimal, og formuen opgøres på grundlag af primo formuen.

G1’s samlede formue består af en lang række aktiver. G1 ejer bl.a. minoritetsposter i de tre selskaber, H1 A/S, H2 A/S og H3 A/S.

[Udeladt af hensyn til Skattestyrelsens tavshedspligt]

Skattestyrelsen har modtaget en kopi af årsrapporterne i H3 A/S, H2 A/S og H1 A/S for indkomståret 2020.

I uddrag af årsrapporternes noter til balancen vedr. værdiansættelsen af Kapitalandele i tilknyttede virksomheder og Kapitalandele i associerede virksomheder fremgår følgende:

H3 A/S

Kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder indregnes på erhvervelsestidspunktet til kostpris og måles efterfølgende til den senest kendte regnskabsmæssige indre værdi i henhold til koncernens regnskabspraksis. Den forholdsmæssigt ejede andel af virksomhedernes egenkapital medtages i posterne Kapitalandele af tilknyttede virksomheder og Kapitalandele af associerede virksomheder, og den forholdsmæssige andel af de enkelte virksomheders resultat efter skat føres i posterne Indtægter fra tilknyttede virksomheder og Indtægter fra associerede virksomheder.

H2 A/S

Tilknyttede virksomheder og associerede virksomheder indregnes og måles efter den indre værdis metode (equity- metoden), hvorefter indregningen sker til den forholdsmæssige andel af virksomhedernes resultat og egenkapital opgjort efter samme regnskabspraksis som i H2 A/S i særskilte poster i investeringsafkast og -aktiver

H1 A/S

Kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder måles ved første indregning til kostpris og efterfølgende efter indre værdis metode. Efter denne metode indregnes kapitalandelene med den forholdsmæssige andel af virksomhedernes resultat og egenkapital opgjort efter H1 A/S’s regnskabspraksis. Det indebærer, at materielle anlægsaktiver (fx vindmøller) og investeringsaktiver (fx in-vesteringsejendomme) i tilknyttede og associerede virksomheder værdiansættes til kostpris i opførelsesfasen og derefter til en omvurderet dagsværdi for materielle anlægs-aktiver og til dagsværdi for investeringsaktiver.

Genstanden for nærværende anmodning om bindende svar fra Skatterådet er spørgsmålet om, til hvilken værdi disse aktier skal medtages i formueopgørelsen for G1 til brug for beregning af G1’s konsolideringsfradrag.

Nærmere om G1’s aktier i H3 A/S, H1 A/S og H2 A/S.

Vedtægterne for de tre selskaber indeholder alle særlige bestemmelser, der er atypiske for aktieselskaber.

Ad H1 A/S

Følgende fremgår af § 5 i vedtægterne for H1 A/S:

"Aktierne skal lyde og noteres på navn. Aktierne er ikke-omsætningspapirer. Ingen aktie i selskabet kan overdrages uden generalforsamlingens enstemmige godkendelse… Der betales ikke udbytte på aktier. Afståelse af aktier i selskabet til andre end den i Lov om finansiel virksomhed § 307, stk. 1, nr. 1 nævnte kreds kan alene ske efter Finanstilsynets forudgående skriftlige godkendelse, jf. Lov om finansiel virksomhed § 307, stk. 3."

Følgende fremgår af lov om finansiel virksomhed § 307, stk. 1, nr. 1: "Ved et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab forstås et livsforsikringsaktieselskab, der 1) direkte eller indirekte fuldt ud ejes af forsikringstagernes faglige organisationer, eventuelt i fællesskab med de relevante branchers arbejdsgiverorganisationer"

Følgende fremgår af vedtægternes § 10:

"Til vedtagelse af beslutning om vedtægtsændringer, selskabets opløsning, likvidation, salg eller fusion, såvel nationalt som internationalt, kræves, at mindst 90 % af selskabets aktiekapital er til stede og stemmer for beslutningen."

Selskabets vedtægter indeholder ikke bestemmelser om, hvortil likvidationsprovenu skal udloddes i tilfælde af selskabets opløsning.

Ad H2 A/S

Følgende fremgår af § 4 i vedtægterne for H2 A/S

"Selskabets aktier er navneaktier… Selskabets aktier er ikke-omsætningspapirer. Der betales ikke udbytte på aktier."

Selskabets vedtægter indeholder ikke særlige bestemmelser om afholdelse af generalforsamling, herunder krav om særligt kvalificeret flertal til beslutning af visse emner. Selskabets vedtægter indeholder ikke bestemmelser om, hvortil likvidationsprovenu skal udloddes i tilfælde af selskabets opløsning.

Ad H3 A/S

Følgende fremgår af pkt. 3 i vedtægterne for H3 A/S:

"Selskabets kapital er 1.000.000 kr. fordelt på aktier a’ 200 kr. Alle aktier skal lyde på navn og kan ikke transporteres til ihændehaveren."

Følgende fremgår af vedtægternes pkt. 10:

"Til at træffe bestemmelse om forandring i vedtægterne, derunder om selskabets likvidation og overdragelse, fordres der dog, at mindst 2/3 af aktiekapitalen er repræsentereret, og at forslaget vedtages med mindst ¾ af de afgivne stemmer… Bestemmelsen i § 3 om aktiekapitalens størrelse kan ikke ændres ved udstedelse af fondsaktier, og bestemmelsen i § 17, stk. 3, om begrænsning af aktionærernes udbytte kan overhovedet ikke forandres af nogen generalforsamling… Af hvert overskud udbetales - efter de lovmæssige henlæggelser har fundet sted - til aktionærerne indtil 5 procent i udbytte af deres aktiers pålydende værdi (altså maksimalt 50.000 kr. …). "

Spørgsmålet er, til hvilken værdi G1’s aktier i de tre selskaber skal medtages i formueopgørelsen til brug for beregning af G1’s konsolideringsfradrag.

Skattestyrelsen har pr. mail af 9. august 2022 forespurgt, hvordan det kan være forbundet med store vanskeligheder at opgøre værdien af G1’s aktier i de tre selskaber efter reglerne i selskabsskattelovens § 14, stk. 2-6.

Repræsentanten for Spørger har hertil oplyst følgende:

Ved værdiansættelse af aktier er udgangspunktet i dansk skatteret, at disse skal værdiansættes til handelsværdien. I tilfælde hvor der skal ske værdiansættelse af børsnoterede aktier (optaget på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet), anvendes børskursen typisk som et udtryk for handelsværdien af aktierne. Ved unoterede aktier, hvor der ikke findes en officiel handelskurs, kan der efter praksis ses på en række andre holdepunkter i forsøget på at fastsætte en handelsværdi. Der kan således ses på, om aktierne for nylig har været omsat mellem uafhængige parter, om der for nylig er sket nytegninger i det pågældende selskab eller om der for nylig er blevet fremsat tilbud om at købe aktierne fra andre uafhængige aktionærer eller fra eksterne parter. Hvis ingen af sådanne holdepunkter er til stede, kan der ofte foretages en opgørelse efter Skattestyrelsens vejledende værdiberegning i de såkaldte goodwill-cirkulærer fra 2000. Disse vejledende retningslinjer er dog primært møntet på egentlige driftsvirksomheder, og de er efter vores opfattelse således ikke som sådan velegnede til at værdiansætte aktierne i de tre selskaber.

Reglerne for opgørelse af kooperationsbeskattede andelsselskabers formue efter selskabsskatteloven § 14, der ligeledes anvendes ved arbejdsmarkedssammenslutningers formueopgørelse til brug for beregning af konsolideringsfradrag efter fondsbeskatningsloven, er et regelsæt, der sigter mod at værdiansætte andelsselskabets/foreningens aktiver og passiver til en tilnærmet handelsværdi.

For at kunne værdiansætte unoterede aktier efter selskabsskattelovens § 14, stk. 2-6, er det nødvendigt at have adgang til det underliggende materiale til regnskabet i det selskab, hvori der ejes aktier. I tilfælde hvor der er tale om helejede datterselskaber har moderselskabet/moderforeningen selvsagt adgang til alle de relevante oplysninger. Men i tilfælde, hvor der alene ejes en mindre andel af aktierne, er det ikke nødvendigvis muligt at få adgang til de relevante oplysninger, der skal bruges ved værdiopgørelsen efter selskabsskatteloven § 14, stk. 2-6. Oprindeligt var opgørelsesmetoden i bestemmelsen alene møntet på helejede datterselskaber, men efter ophævelse af reglerne om formueskattekurs i 2015 blev regelsættet udvidet til også at finde anvendelse på aktieposter i ikke-helejede selskaber.

G1’s aktier i H1 A/S, H3 A/S og H2 A/S, er unoterede aktier. Der foreligger således ikke en offentlig handelskurs, der kan indikere værdien heraf. Der er ej heller sket nylig omsætning af aktierne. Endvidere gælder, at en beregning efter de vejledende goodwillcirkulærer ud fra selskabernes aktivitet og karakteristika ikke synes velegnet til at fastsætte aktiernes værdi.

Tilbage står en opgørelse af værdien efter selskabsskattelovens § 14, stk. 2-6 eller alternativt at optage aktierne til den forholdsmæssige andel af det pågældende selskabs regnskabsmæssige indre værdi med fradrag af goodwill og andre immaterielle aktiver. G1 ejer kun en minoritetspost i de tre selskaber, hvorfor G1 som udgangspunkt ikke har adgang til oplysninger om selskabernes skattemæssige positioner for enkeltaktiver.

I Skatterådets bindende svar i SKM2010.422, hvortil der ligeledes er henvist i vores anmodning om bindende svar, blev det efter en konkret vurdering bekræftet, at aktionærerne (fortrinsvis fagforbund og organisationer mv. med tilknytning til fagbevægelsen) kunne anvende den regnskabsmæssige indre værdi som udtryk for aktiernes værdi ved opgørelse af indgangsværdi og konsolideringsfradrag. Den konkrete vurdering baserede sig dels på, at der var omsættelighedsbegrænsninger i selskabets vedtægter og dels på den anvendte regnskabsmetode ved fastlæggelse af regnskabsmæssig værdi af selskabets aktiver. Skatterådet udtalte således, at der kan forekomme situationer, hvor den bogførte værdi på det pågældende tidspunkt ikke afviger fra handelsværdien.

I forhold til H1 A/S opgøres balanceposterne i regnskabet efter veldefinerede regnskabsregler, og værdiansættelsen er baseret på markedsværdier. Af selskabets årsrapport fremgår det således under note 1 "anvendt regnskabspraksis", at der sigtes mod, at selskabets væsentligste aktiver (finansielle aktier og ejendomme) medtages til en værdi svarende til aktivernes markedsværdi. De finansielle aktiver medtages, hvor muligt, til dagsværdi ud fra børskurser eller ud fra oplysninger, der modtages fra kapitalforvaltere mv. I forhold til selskabets ejendomme opgøres værdien af domicilejendomme efter en afkastmodel ud fra normale driftsafkast samt et afkastkrav til den type ejendom. For investeringsejendomme mv. opgøres markedsværdien ud fra det forventede fremtidige cash-flow. Som supplement til disse opgørelser indhentes der jævnligt vurderinger fra en uafhængig ejendomsmægler - både vedrørende de anvendte forudsætninger til opgørelserne, men også en egentlig dagsværdivurdering. Selskabets kapitalandele i underliggende selskaber medtages til indre værdi. Vi finder, at der er væsentlige ligheder mellem den foreliggende situation og den sag, der blev vurderet af Skatterådet i SKM2010.422.

Det må på baggrund af ovenstående lægges til grund, at det vil være forbundet med store vanskeligheder for G1, hvis foreningen skal opgøre en værdi af foreningens aktier i de tre selskaber efter selskabsskattelovens § 14, stk. 2-6. Det må endvidere lægges til grund, at der konkret næppe vil være væsentlig forskel på en værdiopgørelse efter selskabsskattelovens § 14, stk. 2-6 og den forholdsmæssige andel af den regnskabsmæssige indre værdi. Vi finder på den baggrund, at den regnskabsmæssige indre værdi bør kunne anvendes ved opgørelse af foreningsformuen til brug for beregning af konsolideringsfradrag for G1, jf. forarbejderne til selskabsskattelovens § 14, stk. 7.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad spørgsmål 1

Efter fondsbeskatningslovens § 5, stk. 3 gælder, at værdien af G1’s formue ved beregning af konsolideringsfradraget skal opgøres i henhold til selskabsskattelovens § 14, stk. 2, 1.-2. pkt., og stk. 3-7.

Selskabsskattelovens § 14 er den bestemmelse, hvorefter kooperationsbeskattede andelsforeninger skal opgøre deres formue til brug for formuebeskatningen (kooperationsbeskatning). Bestemmelsen tager udgangspunkt i, at formuen udgøres af aktiver med fradrag af passiver, og at aktiver og passiver skal medregnes til handelsværdien på opgørelsesdagen. Ved opgørelsen skal dog bortses fra goodwill og andre immaterielle aktiver, ligesom en række andre aktiver skal medtages til skattemæssige værdier i stedet for handelsværdi. Særligt vedrørende unoterede aktier fastsættes i § 14, stk. 7, at værdiansættelse skal ske i henhold til de almindelige regler i § 14, dvs. til handelsværdi, idet der skal bortses fra goodwill mv. og reguleres til skattemæssige værdier i relevante tilfælde.

Kooperationsbeskattede andelsselskaber skulle indtil 2015 opgøre værdien af unoterede aktier til den såkaldte formueskattekurs, der i princippet var et udtryk for indre værdi fraregnet goodwill og korrigeret til skattemæssige værdier. Reglerne om formueskattekursen blev imidlertid ophævet i 2015, og selskabsskattelovens § 14, stk. 7, blev følgelig indført i 2016 (se lov nr. 1557 af 13. december 2016). Lovændringen havde til formål at give kooperationsbeskattede andelsforeninger ret til (fortsat) at opgøre værdien af deres unoterede aktier på basis af den skattemæssige indre værdi fraregnet goodwill og reguleret til skattemæssige værdier i stedet for en egentlig handelsværdi, inkl. goodwill og andre immaterielle aktiver. Af forarbejderne til § 14, stk. 7 fremgår således følgende:

"Det foreslås at ændre reglerne for værdiansættelse af unoterede aktier ejet af kooperationsbeskattede andelsforeninger, således at værdien af aktier opgøres på samme måde som opgørelse af aktiver og passiver, der er ejet direkte af andelsforeningen.

Herved sikres det, at ophævelsen af formueskattekursreglen ikke medfører en højere beskatning af kooperationsbeskattede andelsforeninger. Hvis de kooperationsbeskattede andelsforeninger ejer aktiver og passiver direkte, værdiansættes de efter lempelige regler ved den årlige opgørelse af den skattepligtige formue, idet f.eks. goodwill ikke medregnes. Det er ikke hensigtsmæssigt, at de kooperationsbeskattede andelsforeninger skal beskattes hårdere, ved at have aktiver placeret i datterselskaber frem for at aktiverne er direkte ejet.

Det foreslås, at aktierne værdiansættes efter reglerne i selskabsskattelovens § 14, stk. 2-6. Herved sikres det, at virkningen af ophævelsen af reglerne for brug af formueskattekursen til værdiansættelse af aktier neutraliseres for de kooperationsbeskattede andelsforeninger. Ændringen betyder således, at opgørelsesmetoden svarer til, at aktierne værdiansættes til den skattemæssige indre værdi efter de dagældende principper for formuebeskatning. Denne opgørelsesmetode har hidtil efter praksis været anvendt for aktier i helejede datterselskaber. Med den foreslåede formulering af selskabsskattelovens § 14, stk. 7, vil denne værdiansættelsesmetode også skulle anvendes for aktier i selskaber, der ikke er helejede."

Se i overensstemmelse hermed følgende passus fra forarbejderne til lovændringen i 2016:

"Lovændringen fastsætter på denne baggrund i selskabsskattelovens § 14, stk. 7, at unoterede aktier ved opgørelsen af andelsforeningens formue skal værdiansættes til en værdi, som svarer til den værdi, der ville blive opgjort ved anvendelse af reglerne i § 14, stk. 2-6… Denne opgørelsesmetode svarer i vidt omfang til de allerede gældende principper for opgørelse af helejede datterselskabsaktier, hvor værdien opgøres til den skattemæssige indre værdi."

Samt

"Den skete ændring har således alene betydning for unoterede aktier, der er delejede, da disse ellers ville skulle opgøres til handelsværdien som følge af, at reglerne for værdiansættelse efter formueskattekursreglerne er ophævede. I de særlige tilfælde, hvor det kan være forbundet med store vanskeligheder at opgøre værdien af unoterede aktier efter reglerne i selskabsskattelovens § 14, stk. 2-6, videreføres hidtidig praksis for, at der kan ske værdiansættelse af aktierne til den regnskabsmæssige indre værdi, fraregnet værdien af goodwill og andre immaterielle aktiver. Ved aktiernes regnskabsmæssige indre værdi forstås den regnskabsmæssige egenkapital."

Udgangspunktet i selskabsskattelovens § 14 er således, at kooperationsbeskattede andelsforeninger - og dermed også arbejdsmarkedssammenslutninger - ved formueopgørelsen skal værdiansætte unoterede aktier til (en justeret) handelsværdi, idet det af forarbejderne hertil fremgår, at der herved sigtes til den regnskabsmæssige indre værdi.

Følgende fremgår af Skattestyrelsens juridiske vejledning 2022, C.D.9.10.4 vedrørende opgørelse af formuen til brug for konsolideringsfradrag, hvor det spørgsmål, der er genstand for nærværende anmodning om bindende svar, dog ikke ses besvaret:

"Ved beregningen af konsolideringsfradraget efter FBL § 5, stk. 2, skal værdien af foreningsformuen opgøres efter SEL § 14, stk. 2, 1. og 2. pkt., og SEL § 14, stk. 3-7. Se FBL § 5, stk. 3.

Foreningsformuen efter SEL § 14, stk. 2, 1. og 2. pkt. og SEL § 14, stk. 3-7, udgør foreningens aktiver og passiver med nogle nærmere angivne undtagelser.

Ved formueopgørelsen medregnes foreningens aktiver og passiver til handelsværdierne på opgørelsesdagen, medmindre andet fremgår af SEL § 14, stk. 4-7.

Ved opgørelse af formuen efter SEL § 14, stk. 3, er det foreningsformuen ved årets begyndelse, der lægges til grund for beregningen af konsolideringsfradraget. Se SKM2001.509.LR."

Der synes ikke at foreligge skattepraksis efter lovændringen i 2016, der specifikt omhandler denne problemstilling. Vi henviser dog til Skatterådets bindende svar i SKM2010.422. Afgørelsen omhandlede spørgsmålet om skattemæssig værdiansættelse af aktierne i et selskab, hvis ejerkreds primært bestod af faglige organisationer, som var skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, og som til brug for fastsættelse af skattemæssig indgangsværdi pr. 01.01.2010 samt beregning af konsolideringsfradrag spurgte til den skattemæssige værdi af aktierne. Selskabets vedtægter indeholdt begrænsninger fsva. omsættelighed, idet der var indsat bestemmelser om, at selskabet kun kunne have en bestemt slags aktionærer, at overdragelse af aktier var betinget af bestyrelsens samtykke samt at dette i givet fald højst kunne ske til kurs pari. Der var imidlertid ingen grænse for størrelsen af udbytteudlodning, ligesom der ikke var særregler vedrørende fordeling af likvidationsprovenu. Skatterådet fandt efter en konkret vurdering, at aktiernes værdi pr. 01.01.2010 kunne ansættes til aktiernes andel i selskabets regnskabsmæssige egenkapital pr. denne dato, dvs. værdiansættelse baseret på indre værdi, bl.a. henset til vedtægternes omsættelighedsbegrænsning.

På baggrund af forarbejderne til selskabsskattelovens § 14, stk. 7 samt afgørelsen fra 2010 er det vores opfattelse, at G1 ved formueopgørelsen skal medregne foreningens aktier i de tre selskaber til den forholdsmæssige andel af aktiernes regnskabsmæssige indre værdi, og at spørgsmål 1 derfor skal besvares med et "Ja".

Ad spørgsmål 2

G1 har ved opgørelsen af konsolideringsfradrag hidtil optaget aktierne i H1 A/S til kostpris med tillæg af den årlige kontorente, […]. G1 optager derimod de noget mindre aktieposter i H2 A/S og H3 A/S til kostpris.

Såfremt Skattestyrelsen ikke kan besvare spørgsmål 1 bekræftende, er det G1’s opfattelse, at foreningens kostpris med tillæg af den årlige kontorente, […] efter omstændighederne må anses som udtryk for en tillempet afkastbaseret handelspris på aktierne.

På denne baggrund er det G1’s opfattelse, at spørgsmål 2 skal besvares med et "Ja", hvis Skattestyrelsen ikke kan besvare spørgsmål 1 bekræftende.

Ad spørgsmål 3

Såfremt Skattestyrelsen ikke kan besvare spørgsmål 1 og spørgsmål 2 bekræftende, er det G1’s opfattelse, at spørgsmål 3 skal besvares med et "Ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at G1 ved opgørelsen af foreningsformuen til brug for beregning af konsolideringsfradrag efter fondsbeskatningslovens § 9, jf. § 5, stk. 2, kan medregne foreningens aktier i tre selskaber som den forholdsmæssige andel af selskabernes regnskabsmæssige egenkapital (indre værdi) primo indkomståret.

Begrundelse

G1 er skattepligtig i henhold til fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 3.

Ifølge fondsbeskatningslovens § 9, kan foreninger, som er skattepligtige i henhold til fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 3, foretage fradrag for hensættelser til konsolidering af foreningsformuen, jf. fondsbeskatningslovens § 5, stk. 2.

Ifølge fondsbeskatningslovens § 9, jf. § 5, stk. 3, skal værdien af foreningens formue, som kan danne grundlag for beregning af den maksimale konsolideringshensættelse for det enkelte indkomstår, opgøres efter reglerne i selskabsskattelovens § 14, stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 3-7.

Det er oplyst, at G1 ejer minoritetsposter i H1 A/S, H2 A/S og H3 A/S.

Alle tre omhandlede selskaber er unoterede.

G1 skal som udgangspunkt ved opgørelsen af foreningsformuen medregne dets aktiver og passiver til handelsværdien på opgørelsesdagen, jf. selskabsskattelovens § 14, stk. 3.

Foreligger der oplysninger som f.eks. overdragelse af de omhandlede aktier, købstilbud fra uafhængige parter e. lign., skal disse oplysninger danne grundlag for et skøn over aktiernes handelsværdi. Se SKM2002.599.LSR.

Der har ifølge det oplyste ikke været handlet med aktierne i de pågældende selskaber ligesom der ikke foreligger købstilbud fra uafhængige parter e. lign.

Ifølge selskabsskattelovens § 14, stk. 7, skal aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, værdiansættes til værdien opgjort efter selskabsskattelovens stk. 2-6. Er den skattemæssige værdi af aktierne negativ, ansættes værdien til nul.

Aktierne i de tre omhandlede selskaber skal derfor værdiansættes til den skattemæssige indre værdi i overensstemmelse med selskabsskattelovens § 14, stk. 2-6.

Værdien udgør herefter det enkelte selskabs aktiver med fradrag af selskabets passiver, fraregnet værdien af goodwill og andre immaterielle aktiver mv., jf. selskabsskattelovens § 14, stk. 2, 1. og 2. pkt.

Værdien af unoterede aktier i selskaber, som det enkelte [holding]selskab ejer, vil tilsvarende skulle opgøres med udgangspunkt i det pågældende unoterede selskabs aktiver med fradrag af dets passiver, fraregnet værdien af goodwill og andre immaterielle aktiver mv., jf. selskabsskattelovens § 14, stk. 3, jf. selskabsskattelovens § 14, stk. 7. Det samme gælder for disse [datter]selskabers eventuelle unoterede aktier osv.

Den nuværende ordlyd i selskabsskattelovens § 14, stk. 7, blev indsat ved lov nr. 1557 af 13. december 2016.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at:

"Ændringen betyder således, at opgørelsesmetoden svarer til, at aktierne værdian-sættes til den skattemæssige indre værdi efter de dagældende principper for formuebeskatning. Denne opgørelsesmetode har hidtil efter praksis været anvendt for aktier i helejede datterselskaber. Med den foreslåede formulering af selskabsskattelovens § 14, stk. 7, vil denne værdiansættelsesmetode også skulle anvendes for aktier i selskaber, der ikke er helejede."

Yderligere fremgår:

"I de særlige tilfælde, hvor det kan være forbundet med store vanskeligheder at opgøre værdien af unoterede aktier efter reglerne i selskabsskattelovens § 14, stk. 2-6, videreføres hidtidig praksis for, at der kan ske værdiansættelse af aktierne til den regnskabsmæssige indre værdi, fraregnet værdien af goodwill og andre immaterielle aktiver. Ved aktiernes regnskabsmæssige indre værdi forstås den regnskabsmæssige egenkapital. Det kan f.eks. være relevant at tage udgangspunkt i den regnskabsmæssige indre værdi, hvis selskabet, der skal værdiansættes, er udenlandsk, og det således er forbundet med stort besvær at estimere det udenlandske selskabs værdi opgjort efter selskabsskattelovens § 14, stk. 2-6." (Skattestyrelsens understregning.)

Aktierne i de tre omhandlede selskaber kan derfor værdiansættes til den regnskabsmæssige indre værdi, fraregnet værdien af goodwill og andre immaterielle aktiver, såfremt det kan være forbundet med store vanskeligheder at opgøre værdien efter selskabsskattelovens § 14, stk. 2-6.

I forarbejderne nævnes som et eksempel, at det kan være relevant at tage udgangspunkt i den regnskabsmæssige værdi i de tilfælde, hvor selskabet, der skal værdiansættes, er udenlandsk.

Der ses ikke offentliggjorte afgørelser vedrørende selskabsskattelovens § 14, stk. 7, efter reglen blev ændret i 2016.

Det er oplyst, at G1 kun ejer minoritetsposter i de tre omhandlede selskaber, og at G1 derfor som udgangspunkt ikke har adgang til oplysninger om selskabernes skattemæssige positioner for enkeltaktiver.

Skattestyrelsen lægger heraf til grund, at G1’s ejerandele i de omhandlede selskaber har en sådan størrelse, at det ikke er muligt at indhente de nødvendige oplysninger.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at det i det konkrete tilfælde vil være forbundet med store vanskeligheder for G1 at opgøre værdien af aktierne i H1 A/S, H2 A/S og H3 A/S efter reglerne i selskabsskattelovens § 14, stk. 2-6.

Generelt må værdiansættelsen efter Skattestyrelsens opfattelse fortsat basere sig på oplysninger, der er tilgængelige - eller burde have været tilgængelige - på værdiansættelsestidspunktet. Se tilsvarende SKM2010.422.SR.

De tre omhandlede selskaber er holdingselskaber, der alle ejer kapitalandele i en række underliggende tilknyttede- og associerede virksomheder.

G1 kan herefter tage udgangspunkt i de omhandlede [holding]selskabers regnskabsmæssige værdi til brug for opgørelsen af konsolideringsfradraget efter fondsbeskatningslovens § 9, jf. § 5, stk. 2. I de tilfælde hvor det fremgår i de underliggende selskabers regnskaber, der er - eller burde være - tilgængelige for G1, at de underliggende selskaber har bogført goodwill eller immaterielle aktiver, skal disse værdier dog trækkes ud af opgørelsen.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja, se dog begrundelse".

Spørgsmål 2

Hvis Skatterådet ikke kan besvare spørgsmål 1 bekræftende, ønskedes det bekræftet, at G1 ved opgørelsen af foreningsformuen til brug for beregning af konsolideringsfradrag efter fondsbeskatningslovens § 9, jf. § 5, stk. 2, kan medregne foreningens aktier i tre selskaber til kostpris tillagt en årlig procentvis justering som nærmere beskrevet.

Begrundelse

Bortfalder, idet spørgsmål 1 besvares bekræftende.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 3

Såfremt Skatterådet hverken kan besvare spørgsmål 1 eller spørgsmål 2 bekræftende, ønskes det bekræftet, at G1 ved opgørelsen af foreningsformuen til brug for beregning af konsolideringsfradrag efter fondsbeskatningslovens § 9, jf. § 5, stk. 2, kan medregne foreningens aktier i tre selskaber til kostpris.

Begrundelse

Bortfalder, idet spørgsmål 1 besvares bekræftende.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Bortfalder".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1, 2 og 3

Lovgrundlag

Fondsbeskatningslovens § 1

Skattepligt i henhold til denne lov omfatter:

(…)

2) Foreninger, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger, for så vidt foreningen ikke er skattepligtig efter nr. 3.

3) Foreninger, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger for så vidt angår:

a) arbejdsgiverforeninger og fagforeninger,

b) andre faglige sammenslutninger, hvis kapital er bestemt til anvendelse til understøttelse af medlemmer under faglig konflikt, samt

c) foreninger, hvis midler hovedsagelig hidrører fra de under litra a og b nævnte foreninger, såfremt foreningen har som et formål at understøtte virksomheder eller personer under faglig konflikt eller faktisk yder en sådan understøttelse.

(…)

Fondsbeskatningslovens § 5

(…)

Stk. 2. Foreninger som nævnt i § 1, nr. 2, kan i den efter § 3 opgjorte indkomst foretage fradrag for hensættelser til konsolidering af foreningsformuen. Fradraget kan dog højst udgøre en andel af foreningsformuen svarende til den procent, hvormed reguleringstallet for indkomståret efter personskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for det foregående indkomstår. Procenten beregnes med én decimal.

Stk. 3.Ved beregningen af fradraget efter stk. 2 opgøres værdien af foreningsformuen efter reglerne i selskabsskattelovens § 14, stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 3-7.

Stk. 4. I den efter § 3 opgjorte indkomst kan fonde m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1 og 4, der den 20. november 2015 er omfattet af en aftale indgået i henhold til artikel 10, stk. 7, i overenskomst af 23. september 1996 mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter på indkomst og formue, jf. lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande, foretage fradrag for hensættelser til konsolidering af fondskapitalen. Fradraget kan ikke overstige 25 pct. af de i indkomståret foretagne uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, jf. § 4, stk. 1.

Fondsbeskatningslovens § 8

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for de i § 1, nr. 3, nævnte foreninger medregnes indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed, renteindtægter samt udbytteindtægter efter reglerne i ligningslovens § 16 A. Ligningslovens § 16 B finder tilsvarende anvendelse på de her omtalte foreninger. Til den skattepligtige indkomst medregnes desuden indkomst opgjort efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven og aktieavancebeskatningsloven samt indkomst som nævnt i kursgevinstloven. Det gælder også fortjeneste og tab på ombygnings- og forbedringsudgifter, indretninger m.v. indvundet ved afståelse af lejede lokaler, jf. afskrivningslovens § 39, fortjeneste og tab ved afståelse af goodwill og andre immaterielle aktiver, jf. afskrivningslovens § 40, beløb omfattet af ligningslovens § 16 G og indkomst som nævnt i afskrivningslovens §§ 9 og 21. I øvrigt opgøres den skattepligtige indkomst efter skattelovgivningens almindelige for indregistrerede aktieselskaber gældende regler med de undtagelser, der følger af stk. 2 og 3 samt § 9.

Stk. 2.Ved opgørelsen af indkomst efter stk. 1 kan alene fradrages udgifter, der vedrører de indtægter, som er skattepligtige. Dog kan fradrag for renteudgifter og fradrag efter ligningslovens § 6 foretages, uanset om udgifterne eller tabene ikke vedrører erhvervelsen af de skattepligtige indtægter.

Stk. 3. De i § 1, nr. 3, nævnte foreninger beskattes fuldt ud af indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed. Den øvrige samlede indkomst opgjort efter stk. 1 og 2 beskattes derimod alene i det omfang, den overstiger 200.000 kr. inden fradrag som nævnt i § 9.

Fondsbeskatningslovens § 9

Ved opgørelsen af indkomst efter § 8 kan de i § 1, nr. 3, nævnte foreninger foretage fradrag for dispositioner som nævnt i § 4, stk. 1 og 3, samt § 5, stk. 2, jf. stk. 3. § 4, stk. 2, 4, 5, 6 og 8, finder tilsvarende anvendelse på de her nævnte foreninger.

Stk. 2. Reglen i § 6 gælder tilsvarende for foreninger som nævnt i § 1, nr. 3, for så vidt angår indtægter, der ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst i henhold til § 8, stk. 3, eller § 10.

Selskabsskattelovens § 14

For de i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte andelsforeninger udgør den skattepligtige indkomst en procentdel af foreningens formue ved indkomstårets udgang. Opgørelsen af indkomsten foretages efter reglerne i §§ 15, 16 og 16 A. Er formuen negativ, ansættes indkomsten til 0.

Stk. 2. Formuen udgør foreningens aktiver med fradrag af foreningens passiver. Ved opgørelsen af formuen bortses der fra goodwill og lignende immaterielle rettigheder og suspensivt betingede rettigheder samt brugsrettigheder eller krav på periodiske ydelser af offentlig eller privat karakter, der er tillagt foreningen, og som ikke kan overdrages. Ved opgørelsen af formuen bortses der ligeledes fra den del af indkomstårets overskud, der som dividende eller efterbetaling udloddes for det pågældende indkomstår. Endvidere bortses der fra andele i andre andelsforeninger omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3.

Stk. 3.Ved opgørelsen af formuen medregnes foreningens aktiver og passiver til handelsværdien på opgørelsesdagen, jf. dog stk. 4-7.

Stk. 4.Varer, der omfattes af lov om skattemæssig opgørelse af varelagre mv., samt husdyrbesætninger, der omfattes af lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, medregnes til værdien opgjort efter reglerne i disse love.

Stk. 5. Fast ejendom medregnes til den pr. 1. januar i indkomståret fastsatte ejendomsværdi med fradrag af byrder, som der ikke er taget hensyn til ved vurderingen, eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. januar i indkomståret, jf. dog 2. pkt. Ejendomme, som omfatter mindst 25 ha skov, medregnes til den i 1. pkt. opgjorte værdi eller handelsværdien med et nedslag på 40 pct. af den del af ejendomsværdien eller handelsværdien, der kan henføres til skov.

Stk. 6. Driftsmidler og skibe omfattet af afskrivningslovens kapitel 2 medregnes ved opgørelsen af formuen til den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang, jf. afskrivningslovens § 5, stk. 2, efter fradrag af årets afskrivninger. Negativ saldo kan ikke fradrages ved opgørelsen af formuen.

Stk. 7. Aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, værdiansættes til værdien opgjort efter stk. 2-6. Er den skattemæssige værdi af aktierne efter 1. pkt. negativ, ansættes værdien til nul.

Stk. 8. I tilfælde, hvor en indkomstperiode er kortere eller længere end 12 måneder, foretages en tilsvarende nedsættelse eller forhøjelse af de i § 15, stk. 2, og § 16, stk. 2, fastsatte procenter.

Lov nr. 1557 af 13. december 2016 § 3, stk. 4

§ 2, nr. 2, har virkning for opgørelse af formuen for indkomstår, der påbegyndes fra og med den 1. januar 2017. Skattepligtige omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, kan vælge at få genoptaget skatteansættelsen for indkomstårene 2015 og 2016, således at aktier værdiansættes efter selskabsskattelovens § 14, stk. 7, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2. Skattepligtige omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, hvis indkomstår 2017 er påbegyndt før den 1. januar 2017, kan vælge at værdiansætte aktier for indkomståret 2017 efter selskabsskattelovens § 14, stk. 7, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2.

Lov om finansiel virksomhed § 307

Ved et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab forstås et livsforsikringsaktieselskab, der

1) direkte eller indirekte fuldt ud ejes af forsikringstagernes faglige organisationer, eventuelt i fællesskab med de relevante branchers arbejdsgiverorganisationer, 

(…) 

Stk. 2. Af selskabets vedtægter skal ud over det i stk. 1, nr. 3, nævnte fremgå, at selskabet er et »arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab«.

Stk. 3. Afståelse af aktier i selskabet til andre end den i stk. 1, nr. 1, nævnte kreds eller ændring af selskabets vedtægter vedrørende de i stk. 1, nr. 3, og stk. 2 nævnte forhold kan ikke ske uden Finanstilsynets godkendelse. Finanstilsynets godkendelse kan alene meddeles, såfremt afståelsen eller vedtægtsændringen skønnes at være i de forsikredes interesse.

Stk. 4. Af selskabets vedtægter skal tillige fremgå, hvorledes der skal forholdes med selskabets formue, når der ikke længere er forsikringsmæssige krav mod selskabet. Af vedtægtsbestemmelsen skal fremgå, at den skattefrit opsparede del af egenkapitalen skal anvendes til almennyttige eller velgørende formål.

Stk. 5. Overdrager selskabet sin forsikringsbestand, skal selskabet anvende den skattefrit opsparede del af egenkapitalen til fordel for de forsikrede. I tilfælde af overdragelse af en bestemt del af forsikringsbestanden er det alene den forholdsmæssige andel af den skattefrit opsparede del af egenkapitalen, der skal anvendes til fordel for de forsikrede

Forarbejder

Bemærkninger til lov nr. 1557 af 13. december 2016 (LF 25 af 5. oktober 2016)

Almindelige bemærkninger

2.4 Værdiansættelse af kooperationsbeskattede andelsforeningers unoterede aktier

2.4.1. Gældende ret

Beskatning af andelsforeninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1 nr. 3, er en formuebeskatning, der benævnes kooperationsbeskatning.

De kooperationsbeskattede andelsforeningers opgjorte formue danner grundlag for opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Den skattepligtige indkomst opgøres således som en procentdel af formuen. Den opgjorte skattepligtige indkomst beskattes herefter med 14,3 pct., jf. selskabsskattelovens § 19, stk. 1.

Formuen opgøres efter selskabsskattelovens § 14, stk. 2-8. Reglerne i § 14, stk. 2-7, er indsat ved lov nr. 1219 af 27. december 1996 som konsekvens af formueskattens bortfald fra og med indkomståret 1997 og dermed ophævelsen af reglerne om opgørelse af den skattepligtige formue. Med ændringen var der ikke tilsigtet ændringer i forhold til tidligere lovgivning og administrativ praksis, og reglerne for opgørelse af den skattepligtige formue for andelsforeninger blev således videreført fra de tidligere regler om opgørelse af formueskatten.

Formuen opgøres som den kooperationsbeskattede andelsforenings aktiver med fradrag af passiver. Aktiver og passiver opgøres som udgangspunkt til handelsværdien, dog bortses der fra goodwill og lignende immaterielle aktiver m.v.

Selv om udgangspunktet for formueopgørelsen er handelsværdien, indgår eksempelvis varelagre, husdyrbesætninger, ejendomme og afskrivningsberettigede driftsmidler typisk til lavere skattemæssige værdier.

For værdiansættelse af unoterede aktier gælder efter selskabsskattelovens § 14, stk. 7, at aktier, der ikke er frit omsættelige, samt aktier i selskaber, i hvilke mindst 2/3 af samtlige aktier ejes af en enkelt forening, medregnes ved opgørelsen af formuen med mindst 80 pct. af handelsværdien.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at aktier og anparter, der ikke er børsnoterede, medregnes efter gældende regler ved opgørelsen af den skattepligtige formue efter en kurs (skattekurs), der beregnes af Told- og Skattestyrelsen, jf. Folketingstidende 1997-98, tillæg A, spalte 2141. Det fremgår desuden af forarbejderne, at skattekurserne optrykkes hvert år i en kursliste. Skattekurserne beregnes efter regler, der er fastsat af ligningsrådet, og er alene et stærkt formaliseret skøn over aktiernes og anparternes handelsværdi til brug for formueopgørelsen.

Formueskattekursreglen har efter praksis været anvendt til værdiansættelse af kooperationsbeskattede andelsforeningers unoterede aktier i delejede datterselskaber, mens aktier i helejede datterselskaber værdiansættes efter indre værdi. Dette fremgår af Landsskatterettens kendelse offentliggjort som SKM2002.599.LSR, hvor værdien af aktier i helejede datterselskaber i overensstemmelse med tidligere praksis efter den dagældende § 19 i ligningsloven ansættes til den skattemæssige værdi af selskabernes egenkapital, dog mindst til nul, mens aktier i øvrige selskaber ansættes til skattekursen.

Reglerne for brug af formueskattekursen til opgørelse af værdien af unoterede aktier er ophævet med virkning for indkomståret 2015 for kooperationsbeskattede andelsforeninger, jf. cirkulære nr. 9054 af 4. februar 2015 om ændring af cirkulære om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning.

Kooperationsbeskattede andelsforeninger kan derfor fra og med indkomståret 2015 ikke benytte formueskattekursreglen som grundlag for beregning af værdien af unoterede aktier i ikke helejede selskaber til brug for formueopgørelsen. For helejede selskaber gælder det uændret, at aktierne kan værdiansættes til den skattemæssige indre værdi fraregnet goodwill og andre immaterielle aktiver.

Kooperationsbeskattede andelsforeninger kan herefter som udgangspunkt anvende de gældende beregningsregler i aktie- og goodwillcirkulærerne, jf. TSS - cirkulære 2000-9 og 2000-10, som udtrykker Skatterådets vejledende retningslinjer for opgørelsen af selskabers værdi. Ved værdiansættelse efter disse cirkulærer vil blandt andet goodwill indgå i den årlige værdiansættelse af unoterede aktier. Det vil som hovedregel medføre højere værdiansættelser af formuen og dermed en højere beskatning af de kooperationsbeskattede andelsforeninger i forhold til værdiansættelse efter den tidligere formueskattekursregel.

2.4.2. Lovforslaget

Det foreslås at ændre reglerne for værdiansættelse af unoterede aktier ejet af kooperationsbeskattede andelsforeninger, således at værdien af aktier opgøres på samme måde som opgørelse af aktiver og passiver, der er ejet direkte af andelsforeningen.

Herved sikres det, at ophævelsen af formueskattekursreglen ikke medfører en højere beskatning af kooperationsbeskattede andelsforeninger. Hvis de kooperationsbeskattede andelsforeninger ejer aktiver og passiver direkte, værdiansættes de efter lempelige regler ved den årlige opgørelse af den skattepligtige formue, idet f.eks. goodwill ikke medregnes. Det er ikke hensigtsmæssigt, at de kooperationsbeskattede andelsforeninger skal beskattes hårdere, ved at have aktiver placeret i datterselskaber frem for at aktiverne er direkte ejet.

Det foreslås, at aktierne værdiansættes efter reglerne i selskabsskattelovens § 14, stk. 2-6. Herved sikres det, at virkningen af ophævelsen af reglerne for brug af formueskattekursen til værdiansættelse af aktier neutraliseres for de kooperationsbeskattede andelsforeninger. Ændringen betyder således, at opgørelsesmetoden svarer til, at aktierne værdiansættes til den skattemæssige indre værdi efter de dagældende principper for formuebeskatning. Denne opgørelsesmetode har hidtil efter praksis været anvendt for aktier i helejede datterselskaber. Med den foreslåede formulering af selskabsskattelovens § 14, stk. 7, vil denne værdiansættelsesmetode også skulle anvendes for aktier i selskaber, der ikke er helejede.

Det foreslås herudover at videreføre det hidtidige princip om, at hvis den skattemæssige indre værdi af aktier opgøres til en negativ værdi, værdiansættes aktierne til nul. Aktierne vil således efter forslaget ikke kunne værdiansættes til en negativ værdi.

(Skattestyrelsens understregning.)

Særlige bemærkninger

Til nr. 2

For værdiansættelse af unoterede aktier gælder efter selskabsskattelovens § 14, stk. 7, at aktier, der ikke er frit omsættelige, samt aktier i selskaber, i hvilke mindst 2/3 af samtlige aktier ejes af en enkelt forening, medregnes ved opgørelsen af formuen med mindst 80 pct. af handelsværdien.

Da handelsværdien oftest ikke eksisterer ved unoterede aktier, blev aktierne værdiansat efter formueskattekursen, indtil formueskattekursen blev ophævet med virkning for indkomståret 2015 for andelsforeninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, jf. cirkulære 9054 af 4. februar 2015 om ændring af cirkulære om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning.

Forud for ophævelsen fulgte det af de dagældende regler og praksis, at unoterede aktier blev værdiansat efter formueskattekursreglerne. Hvis der var tale om helejede selskaber, blev aktierne dog værdiansat til den skattemæssige indre værdi. Formueskattekursen var den skattekurs, der indtil ophævelsen i februar 2015 årligt blev beregnet af SKAT til brug for opgørelsen af bl.a. aktier, der ikke er børsnoterede.

Kooperationsbeskattede andelsforeninger kan derfor fra og med indkomståret 2015 ikke benytte formueskattekursen som grundlag for beregning af værdien af unoterede aktier i ikke helejede selskaber til brug for formueopgørelsen. Kooperationsbeskattede andelsforeninger skal som udgangspunkt anvende de gældende beregningsregler, hvorefter blandt andet goodwill vil indgå i den årlige værdiansættelse af unoterede aktier.

Det foreslås på den baggrund at fastsætte i selskabsskattelovens § 14, stk. 7, at unoterede aktier ved opgørelsen af andelsforeningens formue skal værdiansættes til en værdi, som svarer til den værdi, der ville blive opgjort ved anvendelse af reglerne i § 14, stk. 2-6.

Med den foreslåede affattelse af selskabsskattelovens § 14, stk. 7, værdiansættes aktierne, således at formuen opgøres på samme måde, uanset om andelsforeningens formue er ejet gennem et selskab eller direkte af andelsforeningen.

Herudover foreslås det at videreføre princippet om, at hvis den skattemæssige indre værdi af aktier opgøres til et negativt beløb, værdiansættes aktierne til nul. Aktierne vil således efter forslaget ikke kunne værdiansættes til en negativ værdi.

Den foreslåede opgørelsesmetode svarer i vidt omfang til de allerede gældende principper for opgørelse af helejede datterselskabsaktier, hvor værdien opgøres til den skattemæssige indre værdi. Ved aktiernes skattemæssige indre værdi forstås selskabets samlede formue (egenkapital) i procent af aktiekapitalen. Den foreslåede ændring har således alene betydning for unoterede aktier, der er delejede, da disse i dag skal opgøres til handelsværdien som følge af, at reglerne for værdiansættelse efter formueskattekursreglerne er ophævede.

I de særlige tilfælde, hvor det kan være forbundet med store vanskeligheder at opgøre værdien af unoterede aktier efter reglerne i selskabsskattelovens § 14, stk. 2-6, videreføres hidtidig praksis for, at der kan ske værdiansættelse af aktierne til den regnskabsmæssige indre værdi, fraregnet værdien af goodwill og andre immaterielle aktiver. Ved aktiernes regnskabsmæssige indre værdi forstås den regnskabsmæssige egenkapital. Det kan f.eks. være relevant at tage udgangspunkt i den regnskabsmæssige indre værdi, hvis selskabet, der skal værdiansættes, er udenlandsk, og det således er forbundet med stort besvær at estimere det udenlandske selskabs værdi opgjort efter selskabsskattelovens § 14, stk. 2-6. (Skattestyrelsens understregning.)

Praksis

SKM2002.599.LSR

Sagen vedrørte opgørelsen af værdien af en andelsforenings aktier i helejede datterselskaber og delejede datterselskaber efter den daværende bestemmelse i selskabsskattelovens § 14, stk. 7. Landsskatteretten udtalte, at ved en opgørelse af formuen i en andelsforening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, efter reglerne i selskabsskattelovens § 14, medregnes foreningens aktiver og passiver til handelsværdien på opgørelsesdagen, jf. § 14, stk. 3. Landsskatteretten bemærkede indledningsvis, at der ikke foreligger oplysninger, som f.eks. overdragelse af de omhandlede aktier, købstilbud fra uafhængige parter e. lign., som kan danne grundlag for et skøn over aktiernes handelsværdi. Retten fandt herefter, at handelsværdien af aktierne i de to datterselskaber, som foreningen ejede hele aktiekapitalen i, i overensstemmelse med tidligere gældende praksis vedrørende ligningslovens § 19 bør sættes til den skattemæssige værdi af disse selskabers egenkapital, dog som minimum 0 kr. For så vidt angår aktierne i de delejede selskaber fandt retten, at de efter omstændighederne passende kan ansættes til den beregnede skattekurs, idet der bl.a. blev henset til, at skattekursen ifølge cirkulære nr. 185 af 17.1.1982 kunne anses som en skematisk beregnet handelsværdi for aktier, hvor omsætning ikke kunne dokumentere en handelsværdi.

TfS 1999.498.LSR

Et andelsselskab skulle medregne aktiebeholdningen i et helejet datterselskab til den skattemæssige værdi af egenkapitalen ved opgørelsen af den skattepligtige formue.

SKM2010.422.SR

Skatterådets bekræftede, at handelsværdien på aktierne i A pr. 1. januar 2010 kunne ansættes til aktiernes andel i A's regnskabsmæssige egenkapital efter en konkret vurdering af A's relative markedssituation for så vidt angik den finansielle krise samt omsættelighedsbegrænsningerne. Skatterådet afviste, at aktierne af praktiske grunde kunne ansættes til andel af regnskabsmæssig egenkapital ifølge halvårsregnskab, da der skulle være overensstemmelse mellem tidspunktet for den opgjorte værdiansættelse og tidspunktet for værdiansættelsen. Generelt må værdiansættelsen baserer sig på oplysninger, der er tilgængelige - eller burde have været tilgængelige - på værdiansættelsestidspunktet. Skatterådet afviste endvidere, at bogført værdi generelt var udtryk for aktiernes handelsværdi, men at markedsværdien skulle anvendes ved opgørelse af gevinst og tab efter aktieavancebeskatningslovens § 9.

Sagen vedrørte en særlig overgangsregel for aktier i investeringsselskaber og ikke værdiansættelse efter selskabsskattelovens § 14.

SKM2001.509.LR

To arbejdsgiversammenslutninger, begge omfattet af fondsbeskatningsloven, påtænkte at fusionere ved en skattefri fusion efter fusionsskattelovens regler.

Det blev bl.a. spurgt, om konsolideringsfradraget efter fondsbeskatningslovens § 9, stk. 1, jf. § 5, stk. 3 og 4 skulle beregnes på grundlag af den samlede foreningsformue efter gennemførelsen af fusionen (fusionsformuen), eller alene på baggrund af den modtagende forenings formue.

Ligningsrådet udtalte, at konsolideringsformuen skulle beregnes på grundlag af fusionsformuen efter gennemførelsen af fusionen, og som nærmere opgjort efter selskabsskattelovens § 14, stk. 2, 1. og 2. pkt. samt stk. 3-7, jf. fondsbeskatningslovens § 5, stk. 4. Ligningsrådet bemærkede, at konsolideringsfradraget skal beregnes på grundlag af primoformuen, jf. bemærkningerne til lovforslag nr. L 108 fremsat den 5. december 1985, FT 1985-1986, bd. A, sp. 2668.

Den juridiske vejledning 2022-1 C.D.9.10.4 Fradrag for uddelinger, hensættelser og konsolidering

(…)

Konsolideringsfradrag

Arbejdsmarkedssammenslutninger kan fradrage hensættelser til konsolidering af foreningsformuen. Se FBL § 5, stk. 3, og § 9, stk. 1.

Fradraget kan højst udgøre en andel af foreningsformuen svarende til den procent, hvormed reguleringstallet for indkomståret efter PSL § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for det foregående indkomstår.

Konsolideringsfradraget udgjorde i 2009: 3,4 pct.

Reguleringstallet udgør 100,0 for indkomstårene 2009-2013.

Det betyder, at der ikke kan foretages fradrag for konsolidering i årene 2010-2013.

Konsolideringsfradraget udgør i 2014: 1,8 pct.

I 2015 udgør konsolideringsfradraget 1,5 pct., i 2016 udgør det 1,4 pct. og i årene 2017, 2018, 2019 og 2020 udgør det 2,2 pct.

Når der kan indrømmes fradrag for konsolidering, kan der kun tages fradrag i det omfang, det kan rummes i positiv indkomst. Indkomsten kan således ikke blive negativ som følge af fradrag for konsolidering.

Se også

Se SKAT.dk  Jura, tal og statistik  Satser og beløbsgrænser  F  Fondsbeskatningsloven: Konsolideringsfradrag

Opgørelse af formuen

Ved beregningen af konsolideringsfradraget efter FBL § 5, stk. 2, skal værdien af foreningsformuen opgøres efter SEL § 14, stk. 2, 1. og 2. pkt., og SEL § 14, stk. 3-7. Se FBL § 5, stk. 3.

Foreningsformuen efter SEL § 14, stk. 2, 1. og 2. pkt. og SEL § 14, stk. 3-7, udgør foreningens aktiver og passiver med nogle nærmere angivne undtagelser.

Ved formueopgørelsen medregnes foreningens aktiver og passiver til handelsværdierne på opgørelsesdagen, medmindre andet fremgår af SEL § 14, stk. 4-7.

Ved opgørelse af formuen efter SEL § 14, stk. 3, er det foreningsformuen ved årets begyndelse, der lægges til grund for beregningen af konsolideringsfradraget. Se SKM2001.509.LR.

I oplysningsskemaet skal foreninger omfattet af bekendtgørelse om krav til det skattemæssige årsregnskab m.v. for større virksomheder oplyse det anvendte reguleringstal.

Et tilsvarende krav stilles ikke til foreninger omfattet af bekendtgørelse om krav til det skattemæssige årsregnskab m.v. for mindre virksomheder.

Af Skatteministeriet hjemmeside fremgår, at konsolideringsfradraget efter FBL § 5, stk. 2 for 2021 udgør 2,3 pct. og for 2022 udgør 1,2 pct.

Den juridiske vejledning 2022-1 C.D.8.7.2 Formueopgørelse

(…)

Introduktion

Formuen udgør foreningens aktiver med fradrag af foreningens passiver. Se SEL § 14, stk. 2, 1. pkt.

Ved opgørelsen af formuen medregnes foreningens aktiver og passiver til handelsværdien på opgørelsesdagen efter SEL § 14, stk. 3, der dog modificeres i SEL § 14, stk. 4-7.

Ved opgørelsen af formuen ses bort fra

• goodwill og lignende immaterielle rettigheder
• suspensivt betingede rettigheder
• brugsrettigheder eller krav på periodiske ydelser af offentlig eller privat karakter, der er tillagt foreningen, og som ikke kan overdrages.

(…)

Praksis om andre formue-elementer

Praksis har i nogle afgørelser taget stilling til, hvordan andre formue-elementer skal indgå i formueopgørelsen.

I TfS 1998, 545 LSR skulle et andelsselskab ved opgørelsen af formuen værdiansætte andele i et andet andelsselskab med udgangspunkt i det beløb, som andelshaveren havde kunnet få udbetalt ved selskabets likvidation. Der skulle ikke foretages kursnedskrivning på kapitalandelene. Derimod skulle der tages hensyn til vedtægtsmæssige begrænsninger vedrørende fordelingen af overskudsandel ved en eventuel opløsning af selskabet. Afgørelsen omfatter ganske vist indkomstår før indsættelsen af SEL § 14, stk. 2, 4. pkt., men er stadig gældende ved opgørelsen af formuen med hensyn til værdiansættelse af andele i andre andelsforeninger.

I en afgørelse fra Landsskatteretten er det afgjort, at en kooperativ forening, der havde modtaget tilskud fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, ikke kunne fradrage nogen del heraf ved formueopgørelsen, da den dagældende LL § 27 B, stk. 1 (nu: AL § 44) ikke gælder for kooperative foreninger, og der heller ikke i skattelovgivningens almindelige regler om formueopgørelse er hjemmel for fradraget. Se LSRM 1981, 93 LSR.

Et andelsselskab skulle medregne aktiebeholdningen i et helejet datterselskab til den skattemæssige værdi af egenkapitalen ved opgørelsen af den skattepligtige formue. Landsskatteretten fandt, at andelsselskabet som udgangspunkt skulle medregne aktierne med handelsværdien. Under hensyn til at selskabet ejede hele aktiekapitalen i datterselskabet, fandt retten, at denne værdi passende kunne sættes til den skattemæssige værdi af datterselskabets egenkapital. Se TfS 1999, 498 LSR.

Ved opgørelse af formuen i en andelsforening, i sagen SKM2002.599.LSR, skulle værdien af aktier i helejede datterselskaber i overensstemmelse med tidligere praksis efter LL§ 19 ansættes til den skattemæssige værdi af selskabernes egenkapital, dog mindst til 0, mens aktier i øvrige selskaber skulle ansættes til skattekursen.

Ved SKM2015.96.SKAT blev praksis vedrørende formueskattekursen ophævet.

(…)