Spørgsmål

1. Kan Skattestyrelsens bekræfte, at H4 skal anses for at være den retmæssig ejer af modtaget udbytte fra et helejet dansk ejendomsselskab (ApS / A/S) og derfor ikke skal anses for at være skattepligtig i Danmark i henseende til den danske selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra c, på den nedenfor anførte baggrund?
2. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at H6 skal anses for at være den retmæssig ejer af modtagne renter fra et dansk ejendomsselskab (ApS / A/S) og derfor ikke skal anses for at være skattepligtig i Danmark i henseende til den danske selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra d, på den nedenfor anførte baggrund?

Svar

1. Ja, se dog begrundelse
2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Anmodningen er indgivet på engelsk. Det følgende er Skattestyrelsens gengivelse på dansk af indholdet af anmodningen.

H5 (herefter "fonden") er en tysk investeringsfond, der investerer i europæisk fast ejendom. Fonden er ejer af det luxembourgske selskab H4.

Fonden blev oprettet af det tyske selskab H6.

I 20xx erhvervede H4 en ejendom gennem det danske selskab H1 og de underliggende selskaber, H2 og H3.

H6 indgår i H7, dog ejer H7 ingen kapitalandele i fonden.

H9 er etableret i Sverige og noteret på Nasdaq Stockholm-børsen. H9 er den ultimative ejer af H7.

Beskrivelse af struktur

H6

H6 er et tysk ejendomsselskab og et tysk Aktiengesellschaft (aktieselskab), der er stiftet i henhold til den tyske aktieselskabslov. Selskabet er skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland og har til formål at forvalte og udvikle "open-ended" AIF’er inden for fast ejendom som anført ovenfor. Selskabet blev grundlagt i mm 20xx og har hjemsted i Tyskland. H6 er et godkendt administrationsselskab i henhold til den tyske investeringslov og er administrationsselskab for H5.

H6’s umiddelbare moderselskab er H8, og den ultimative ejer er H9, der som nævnt ovenfor er et selskab, der er etableret i Sverige og noteret på den svenske fondsbørs.

H5

H5 (herefter Fonden) er en "open-ended" ejendomsinvesteringsfond, der reguleres af den tyske investeringslov, KAGB (Kapitalanlagegesetzbuch). Den blev oprettet den dd. mm 20xx for en ubegrænset periode. KAGB er en tysk lov, der regulerer investeringer og investeringsenheder, herunder administrationen af disse. Fonden er registreret hos det tyske finanstilsyn (BaFin).

Fondens formål er at opbygge en ejendomsportefølje med et europæisk investeringsfokus. Fonden investerer i udvalgte europæiske kernemarkeder som Tyskland, Frankrig, Holland, Polen, Spanien og Skandinavien. Fonden tager også investeringer i andre europæiske lande som Storbritannien/Irland og Italien (Norditalien) i betragtning.

Fonden er en "open-ended" ejendomsinvesteringsfond (Sondervermögen). I tysk civilret anses fondstypen for at være en ikke-juridiske person. Antallet af kapitalandele er generelt ikke begrænset. De udstedte kapitalandele har alle de samme rettigheder. Kapitalandelene giver ikke stemmeret.

Administrationsselskabet (H6) holder fondens aktiver adskilt fra sine egne aktiver samt aktiver i andre fonde, der administreres af H6 og fondens investorer. H6 skal som administrationsselskab handle og investere den investerede kapital på fondens vegne og er den formelle ejer af de investerede aktiver, da fonden ikke har retsevne.

Administrationsselskabet er ansvarligt for at udpege en depotbank. Depotbanken skal overvåge fondens aktiver.

Fondens depotbank er G1’s tyske filial. Depotbanken er et société anonyme (aktieselskab), der er stiftet i henhold til fransk ret, og som er et kreditinstitut, der er underlagt tilsyn af Den Europæiske Centralbank og det franske finanstilsyn, Autorité de contrôle prudentiel et de résolution (ACPR). Depotbanken driver depotbankvirksomhed i Tyskland gennem sin tyske filial.

Depotbanken har til opgave at kontrollere ejerskabet af H6 (administrationsselskabet) og løbende at overvåge ejendomsporteføljen, beholdninger i ejendomsselskaber og andre aktiver uden for depot. Den er endvidere ansvarlig for opbevaring af de bankindskud, der tilhører fonden, medmindre der investeres i andre banker, pengemarkedsinstrumenter, værdipapirer og investeringsbeviser, der besiddes som led i likviditetsstyringen. Dette er i overensstemmelse med bestemmelserne i KAGB om adskillelse af administration og depotbankfunktioner for fonden.

I Tyskland behandles fonden i skattemæssig henseende som en "selvstændig person". En "open-ended" ejendomsinvesteringsfond er generelt fritage for selskabsskat i henhold til tysk ret. Denne type fond er dog i et vist omfang omfattet af selskabsskat af indtægter af indenlandske ejendomme, dvs. indenlandske lejeindtægter og overskud fra salg af indenlandske ejendomme, indenlandske finansindtægter og andre indenlandske indtægter på grundlag af den begrænsede indkomstskattepligt med fritagelse for beskatning af overskud fra salg af kapitalandele i selskaber.

Selskabsskattesatsen er 15 % i Tyskland.

Investorerne i fonden er hovedsageligt institutionelle investorer som banker, pensionskasser og forsikringsselskaber. Investorerne deltager ikke i administrationen af fonden og har således ingen indflydelse på fondens investeringer, ligesom investorerne i fonden ikke hæfter personligt for fondens forpligtelser.

Fondens pengestrømme

Fonden vil på baggrund af sine investeringer:

• Modtage indtægter fra udlejning af direkte ejet fast ejendom
• Modtage renter af lån, der er ydet til ejendomsselskaberne
• Modtage udbytte af investeringer i ejendomsselskaber
• Realisere kapitalgevinster ved salg af fast ejendom/ejendomsselskaber.

Disse indtægter vil blive anvendt til at:

• Betale udgifter, herunder administrationshonorar til administrationsselskabet
• Betale et månedligt honorar til depotbanken
• Føre bankkontoen
• Købe fast ejendom og yde egenkapitalfinansiering til ejendomsselskaber i henhold til fondens investeringspolitik
• Foretage udlodning til investorerne
• Indløse investorer, der anmoder om indløsning.

Det nøjagtige tidspunkt mellem transaktionerne i ovennævnte pengestrøm kan være forskellige i de enkelte tilfælde, men det er ikke forventeligt, at modtaget udbytte forventes at blive udloddet direkte til investorer. Modtagne midler vil også bliv anvendt til at betale driftsudgifter, ligesom de kan geninvesteres osv., men nogle af midlerne kan også anvendes til udbetaling til investorerne.

Ovenstående liste er generel, og der er således ikke foretaget udlodning af udbytte, ligesom der ikke fremover forventes at blive foretaget udlodning fra H4 til Fonden. Det er heller ikke hensigten, at udlodning af udbytte fra Fonden til investorerne har fundet sted eller skal finde sted. Information om Fondens struktur osv. kan findes i de fremsendte dokumenter.

H4

Som nævnt er H4 et luxembourgsk selskab. Selskabet blev stiftet i 20xx og er et Société à responsabilité limitée, som er en selskabstype, der har karakteristika som ses i både kapitalselskaber og partnerselskaber, f.eks. begrænsning af selskabsdeltagernes hæftelse i et omfang svarende til deres indskud samt ikke overdragelige kapitalandel. Sammenlignet med danske virksomhedstyper ligner et S.à.r.l. mest et ApS. Blandt andet er et S.à.r.l. omfattet af selskabsskat i Luxembourg. Indkomstskattesatsen i Luxembourg er 15-17 % plus en solidaritetsskat på 7 %. Derudover betaler selskaber en kommunal erhvervsskat på indkomst, som eksempelvis er 6,75 % for Luxembourg kommune.

Ifølge årsrapporten for H4 opnåede selskabet et positivt resultat i indkomståret 20xx i Luxembourg.

H4 ejer 100 % af kapitalandelene i tre danske K/S’er og tre danske ApS’er.

H4 lejer en kontorbygning i Luxembourg. Der er x administrerende direktører, der tager sig af den daglige ledelse. x administrerende direktører er ansat i K1, som også er administrationsselskabet. K1 fakturerer H4 for omkostningerne.

H4 er et uafhængigt selskab, der træffer egne beslutninger. Visse beslutninger kræver selskabsdeltagernes godkendelse. H4 investerer i danske ejendomme og har den finansielle risiko ved investeringerne. Den største finansielle risiko er, at ejendommenes markedsværdi falder, og at ejendommenes nettodriftsindtægter er negative som følge af tomme lokaler, høje driftsomkostninger eller nødvendige anlægsinvesteringer.

H4 er ejet af fonden, der som nævnt ovenfor er en tysk investeringsfond. Fonden ejer 100 % af kapitalandelene i H4. H4 ejer 100 % af kapitalandelene i datterselskaberne. H4 har finansieret sine investeringer ved egenkapitalen.

H4 er omfattet af alle skatter, der gælder for luxembourgske virksomheder, og danske skatter med hensyn til selskabets ejendomme i Danmark.

H3.

H3 er et selskab, der er registreret i Danmark og er 100 % ejet af H4.

Hovedformålet med H3 er at drive holdingvirksomhed ved at besidde kapitalandele i virksomheder, der erhverver, sælger, udlejer og leaser ejendomme og driver ejendomsvirksomhed og anden beslægtet virksomhed.

Selskabet er skattepligtigt i Danmark. Selskabet er omfattet af dansk sambeskatning med bl.a. H2 og H1. I 20xx havde sambeskatningsgruppen et skattemæssigt underskud.

H2.

H2 er registreret i Danmark og er 100 % ejet af H3.

H2’s primære aktiviteter er at drive virksomhed gennem erhvervelse og senere udlejning samt eventuelt salg af ejendomme og anden virksomhed i tilknytning hertil, samt at fungere som holdingselskab for ejendomsselskaber. Formålet med ejendomsselskaberne er begrænset til erhvervelse og efterfølgende udlejning og eventuelt salg af fast ejendom samt al anden virksomhed i forbindelse hermed.

Selskabet er skattepligtigt i Danmark og er sambeskattet med bl.a. H3.

Det er hensigten, at dette selskab skal afvikles i den nærmeste fremtid.

H1

H1 er registreret i Danmark og er 100 % ejet af H2. Selskabet er ejer af F1, som er et studieboligprojekt i x-by.

Selskabet er skattepligtigt i Danmark og er sambeskattet med bl.a. H3.

Supplerende oplysninger

Skattestyrelsen har anmodet om yderligere oplysninger, i forbindelse med behandling af nærværende bindende svar. I det følgende følger de adspurgte spørgsmål samt svar fra spørger.

1.     Sker der videreudlodning fra H4 til Fonden?

Der har ikke på nuværende tidspunkt været foretaget udlodning af udbytte fra H4 til Fonden. Som beskrevet i pkt. 2.2.1 "Cashflow of the Fund" er det heller ikke forventet, at der skal udloddes udbytte fra H4 til Fonden. 

Der har endvidere heller ikke på nuværende tidspunkt været udloddet udbytte fra H3 til H4, dette vil dog kunne finde sted. 

Det som er beskrevet under pkt. 3, er at hvis H3 skulle udlodde udbytte til H4, vil H4 reinvestere en del af det modtaget udbytte og en del vil bruges til at betale driftsomkostninger, renter på banklån. Dog som beskrevet, er det ikke hensigten, at der skal udloddes udbytte fra H4 til Fonden.

2.     Såfremt der sker en videreudlodning, hvor meget udloddes der så?

Som beskrevet ovenfor har der endnu ikke været udloddet udbytte fra H4 til Fonden, ligesom dette ej heller er tiltænkt for fremtiden. Det er derfor ikke fastsat, hvor stor en andel der ville kunne videreudloddes.

3.     Kan det bekræftes, at investorerne i Fonden er passive i forhold til beslutninger, og at det dermed er H6 (administrationsselskabet) som skal anses for at træffe beslutninger i fonden?

Det bekræftes, at investorerne i Fonden er passive i forhold til at træffe beslutninger og at det dermed er H6 som administrationsselskab, der træffer alle beslutninger i Fonden. H6 skal dog træffe beslutningerne i overensstemmelse med det foreliggende "Verkauftprospekt" (prospekt udarbejdet i forbindelse med stiftelsen af Fonden og muligheden for investeringer heri), samt den foreliggende Management Agreement.

4.     Hvis spørgsmål 3 kan besvares bekræftende, bedes i uddybe hvilke beslutninger, som H6 kan træffe i Fonden herunder om det f.eks. er strategi for investeringer, udpegning af bestyrelsesmedlemmer samt beslutninger i forhold til de underliggende datterselskaber mm.

H6 som administrationsselskab for Fonden træffer beslutninger om Fondens foretagne investeringer, både køb og salg. H6 kan også træffe beslutninger om eventuelle udlodninger fra Fonden til investorerne.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1.

Begrundelse

Ifølge dansk ret, er udenlandske selskaber begrænset skattepligtige af udbytter fra Danmark. Dette gælder dog ikke, hvis udbyttet hidrører fra datterselskabsaktier og beskatningen af udbyttet fra det danske datterselskab skal frafaldes eller nedsættes i henhold til EU’s moder-/datterselskabsdirektiv eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det land, hvor moderselskabet er skattemæssigt hjemmehørende, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Den aktuelle situation vedrører et dansk selskab, H3, som udlodder udbytte til et luxembourgsk selskab, H4.

EU’s moder-/datterselskabsdirektiv.

EU’s moder-/datterselskabsdirektiv ("direktivet") fritager udbytte og andre udlodninger af overskud, som datterselskaber betaler til deres moderselskaber, for kildeskat og afskaffer dobbeltbeskatning af sådanne indkomster på moderselskabets niveau.

Direktivet har følgende definitioner:

-        Et "selskab i en medlemsstat": Ethvert selskab

1.     der er organiseret i en af de former, der er anført i bilaget til direktivet (S.à.r.l er anført i bilaget)

2.     som ifølge skattelovgivningen i en medlemsstat anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i denne medlemsstat, og som i henhold til overenskomsten om dobbeltbeskatning med et tredjeland ikke anses for at være hjemmehørende uden for Unionen (H4 anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Luxembourg)

3.     som desuden uden valgmulighed og uden fritagelse er omfattet af en af de former for skat, som er anført i bilag I, del B, eller enhver anden form for skat, der træder i stedet for en af disse former for skat (H4 er omfattet af selskabsskat i Luxembourg, der er anført i bilaget).

-        Et "Moderselskab" er et selskab i en medlemsstat, der opfylder betingelserne i direktivets artikel 2, og som har en andel i kapitalen i et selskab i en anden medlemsstat, der opfylder de samme betinger, på mindst 10 %.

-        Et "datterselskab" er et selskab, i hvis kapital et andet selskab har den andel, der er omhandlet i ovenstående definition af et moderselskab.

Beneficial owner

Ifølge nyeste danske administrativ praksis og retspraksis vedrørende dansk kildeskat af udbytte, der udloddes til udenlandske moderselskaber, kan udbyttet kun fritages for dansk kildeskat, hvis moderselskabet anses for at være beneficial owner (retmæssig ejer) af udbyttet.

Herudover, blev der i maj 2015 indført en generel omgåelsesregel i ligningslovens § 3, der var tiltænkt at afskære skatteydere fra at drage fordel af en række EU-direktiver, herunder moder-/datterselskabsdirektivet, rente-/royaltydirektivet samt fusionsskattedirektivet, såfremt der er tale om misbrug. Formuleringen af ligningslovens § 3, blev i 2018 udvidet til en bredere omgåelsesklausul til bekæmpelse af misbrug af skattelovgivningens regler.

Skattepligtige må således ikke drage fordel af et af de ovennævnte direktiver, hvis det under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder med rimelighed kan konkluderes, at opnåelse af fordelen udgør et af hovedformålene i et arrangement eller en transaktion, der direkte eller indirekte medfører en fordel, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelsen i direktivet.

Ifølge lovmaterialet fra 2015 for omgåelsesreglen skal reglen "anvendes til at forhindre rent kunstige arrangementer". Det fremgår endvidere af lovmaterialet, at skattemyndighederne er pligtige til at foretage en objektiv analyse af alle relevante faktiske forhold og omstændigheder i forbindelse med deres vurdering af, om arrangementet udgør misbrug (af direktivet).

Den 26. februar 2019 afsagde EU-Domstolen også dom i de danske beneficial owner sager, og her henleder EU-Domstolen i den præjudicielle afgørelse opmærksomheden på de generelle anti-misbrugsregler i EU-retten. Der kan således ikke opnås skattefrihed efter moder-/datterselskabsdirektivet, hvis der udøves misbrug af reglerne i dette direktiv.

EU-Domstolen har vurderet misbrugsbegrebet ud fra et sammenfald af objektive og subjektive omstændigheder (præmis 97 og 98), hvortil det subjektive omfatter hensigten om at opnå en fordel på kunstige betingelser. En del af den subjektive vurdering vedrører, om der foretages videreudlodning af det udbetalte udbytte (præmis 101), samt om videreudlodningen medfører, at det selskab der i første omgang har modtaget udbyttet, kun oppebærer en ubetydelig skattepligtig indkomst og således kun fungerer som gennemstrømningsselskab (præmis 103).

H4

Det skal i den forbindelse vurderes, hvorvidt H4 udgør den retmæssige ejer, hvilket er en vurdering, der foretages på baggrund af, om H4 alene udgør et gennemstrømningsselskab, samt om selskabet kan råde over det modtagne udbytte fra det danske ejendomsselskab uden kontrol fra et overliggende moderselskab.

H4 varetager sin drift selvstændigt, og selskabets primære formål er at foretage investeringer i forskellige lande inden for Det Europæiske Økonomiske samarbejdsområde. H4’s primære aktiviteter er at udøve disse investeringer og i den forbindelse opnå et overskud. Dette udgør en økonomisk aktivitet, der genererer indtægter på grundlag af investeringer.

Som beskrevet ovenfor, under beskrivelse af de faktiske forhold, har den daglige ledelse i H4 bemyndigelse til at træffe de fleste forretningsmæssige beslutninger.

Hvis H3 udlodder udbyttet til H4, vil H4 dels geninvestere det modtagne udbytte i danske eller andre datterselskaber og dels anvende det til at finansiere driftsomkostninger, betale renter af banklån, udlodninger til fonden/ultimative investorer osv. Det er dog ikke hensigten, at det udloddede udbytte skal strømme op igennem strukturen gennem H4 til fonden, men anvendes til betaling af udgifter og geninvesteringer.

H4 har ingen særskilt bankkonti relateret til de danske investeringer, og det er derfor ikke muligt at spore udbytteudlodninger fra de danske investeringer.

Hvis H4 beslutter at sælge nogle af sine investeringer, vil salgsprovenuet fra investeringerne blive hjemtaget til fonden, ikke som udbytte, men som aktietilbagekøb eller afvikling af aktieklasser.

Udbytte modtaget fra det danske selskab H3, forventes således ikke automatisk at blive udloddet til fonden.

Fonden

Fonden består af en pulje af aktiver, der administreres af administrationsselskabet, som repræsenterer fonden og handler på fondens vegne, og som udøver rettigheder vedrørende fondens aktiver på fondens vegne.

Både fonden og administrationsselskabet er skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland. Administrationen af fonden, herunder udøvelsen af ledelsesbeslutninger og den daglige drift, finder sted i Tyskland.

Hvorvidt en udenlandsk enhed ifølge dansk skatteret anses for at være et selvstændigt skattesubjekt, afgøres efter en konkret vurdering på baggrund af nedenstående karakteristika:

• Ubegrænset hæftelse: Ingen af investorerne hæfter personligt. Dette taler for et selvstændigt skattesubjekt.
• Fordeling af overskud: Fordelingen af overskud til en investor er baseret på det antal kapitalandele, den pågældende investor ejer. Dette forhold taler for et selvstændigt skattesubjekt.
• Udlodning af overskud: Det årlige overskud udloddes på grundlag af overskuddet efter skat. Dette taler for et selvstændigt skattesubjekt. Administrationsselskabet modtager et honorar, der ikke er baseret på kapitalandelene eller kapitalindskuddet. Honoraret beregnes på grundlag af selskabets indre værdi.
• Centrale ledelse og repræsentation: Administrationsselskab uden ansvar, selvstændig kontrakt/investoraftale mellem administrationsselskabet og investorerne, særskilt regnskab og årsregnskab.
• Fri overdragelighed af kapitalandele. Investeringsbeviser i fondsselskabet kan i princippet frit overdrages, såfremt erhververen opfylder bestemte krav. Dette taler for et selvstændigt skattesubjekt.
• Begrænset varighed. Selskabets varighed er dybest set ubegrænset. Dette taler også for et selvstændigt skattesubjekt.

I SKM.2019.538.SR fandt Skattestyrelsen, at en tysk Sondervermögen skulle anses for at være et selvstændigt skattesubjekt i dansk sammenhæng. Skattestyrelsen lagde i sin vurdering vægt på, at ingen af deltagerne hæfter personligt, at det fremgår, at investorerne ikke erhverver nogen ret til de underliggende aktiver, at der udarbejdes et særskilt regnskab for fonden, at der er vedtægter, at der er mulighed for at udvide antallet af selskabsdeltagere, at investeringsfonden har et administrationsselskab, der handler på vegne af alle investorer, at overskuddet udloddes i forhold til deltagernes andel af selskabets investerede kapital, at der er bestemmelser om, hvad der skal ske med aktiverne ved en investors udtræden (indløsning), og at en eventuel likvidationsudlodning fordeles mellem investorerne i forhold til deres kapitalindskud.

Endvidere havde fonden i SKM.2020.482.SR en række ligheder med danske værdipapirfonde, som efter dansk skattepraksis blev anset for at være selvstændige skattesubjekter. Lighederne var, at fonden blev administreret af et administrationsselskab, at fonden havde selvstændige "vedtægter", at ingen af deltagerne hæftede for mere end deres indskudte kapital, at udlodning af både overskud og likvidationsprovenu fandt sted i forhold til den kapital, investorerne havde indskudt, og at fonden havde mulighed for at udvide investorkredsen. Efter en samlet konkret vurdering fandt Skatterådet derfor, at fonden skulle anses for at være et selvstændigt skattesubjekt.

I et andet bindende svar, SKM.2021.72.SR, bekræftede Skatterådet, at A-Masterfond skattemæssigt skulle anses for at være et selvstændigt skattesubjekt efter danske skatteregler. Fonden havde en lang række af de sædvanlige karakteristika for et selvstændigt skattesubjekt, der er omfattet af den danske selskabsskattelovs § 1, stk. 1, nr. 2. Den investerede kapital og likvidationsprovenuet skulle udbetales i forhold til deltagernes indskudte kapital i tilfælde af likvidation. Herudover havde fonden en porteføljeforvalter, der handlede selvstændigt og uafhængigt af investorerne, ligesom investorerne ikke havde ejerskab af - eller på anden måde rådighed over - fondens aktiver osv.

Det er rådgivers opfattelse, at fondene i ovennævnt bindende svar er meget lig den her omhandlede fond. Det er derfor rådgivers opfattelse, at Fonden skal anses for at være et selvstændigt skattesubjekt i dansk skattemæssig henseende i overensstemmelse med ovenstående bindende svar.

Uanset om H4 ikke skal anses for retmæssig ejer, men at fonden i stedet skal anses for at være retmæssig ejer, skal der ifølge ovenstående ikke medregnes kildeskat af udbyttet fra det danske ejendomsselskab.

Konklusion om beneficial owner.

Der henvises ligeledes til SKM2012.121.ØLR, hvor Østre Landsret fandt, at begrebet retmæssig ejer skulle fortolkes i overensstemmelse med den internationale forståelse fra kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst. I den pågældende sag var det udbetalt udbytte fra et dansk selskab til et luxembourgsk selskab ikke blevet videreført til de bagvedliggende ejere, men derimod tilbageført som et lån til det danske selskab. Dette medførte, at Landsretten kvalificerede det luxembourgske selskab som retmæssig ejer, hvorefter selskabet ikke var skattepligtigt af udbyttet, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og art. 10, stk. 2 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Luxembourg.

H4, som er et luxembourgsk selskab, der modtager udbytte fra det danske ejendomsselskab, har til hensigt at anvende udbyttet som beskrevet ovenfor. Det skal bemærkes, at etableringen af strukturen er sket af hensyn til kommercielle formål bestående i at opnå afkast til i sidste ende fonden og dens investorer. Da H4 ikke automatisk udlodder udbytte fra sine underliggende investeringer til fonden, er der ikke tale om et arrangement, der har til formål at opnå skattefordele, men snarere en konkret forretningsorienteret disposition. Ligningslovens § 3 skal derfor ikke finde anvendelse på fremtidige udlodninger af udbytte fra H3 til H4.

Konklusion

På baggrund af ovenstående er det rådgivers opfattelse, at H4 skal anses for at være beneficial owner af udbytte modtaget fra H3, og at H4 ikke er omfattet af begrænset skattepligt af udbytte modtaget fra KS HoldCo, hvorfor der ikke skal tilbageholdes kildeskat af udbytte.

Det er derfor rådgivers opfattelse, at spørgsmål 1skal besvares med "ja".

Spørgsmål 2

Efter dansk ret er udenlandske selskaber omfattet af begrænset skattepligt af renter på kontrolleret gæld. Dette gælder dog ikke, hvis beskatningen af renterne skal frafaldes eller nedsættes i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det land, hvor det modtagende selskab er hjemmehørende, jf. selskabsskatteloves § 2, stk. 1, litra d. Gæld defineres som kontrolleret gæld, hvis långiverselskabet har bestemmende indflydelse i låntagerselskabet. Det er et krav, at långiverselskabet ejer mindst én kapitalandel i låntagerselskab.

I den foreliggende sag er det et dansk selskab, H1, der betaler påløbne renter til H6. Renterne påløber som følge af et lån optaget hos H6 til finansiering af erhvervelsen af et dansk holdingselskab og en ejendom i Danmark. H1 ejes indirekte af fonden, og H6 er fondens administrationsselskab. H6 ejer dog ingen kapitalandele i fonden, hvorfor der ikke er noget ejerskab af H1.

Lånet tilskrives med renten på x % p.a. og påløber løbende i overensstemmelse med låneaftalen mellem de to selskaber.

Bestemmende indflydelse.

Som nævnt ovenfor besidder H6 ingen kapitalandele i fonden, dvs. H6 skal ikke anses for at være tilknyttet H1 i skattemæssig henseende, jf. skattekontrollovens § 37, stk. 2.

Ved bestemmende indflydelse forstås i den danske skattekontrollov ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 % af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 % af stemmerne.

Konklusion

På baggrund af ovenstående er det rådgivers opfattelse, at H6 ikke skal være omfattet af begrænset beskatning i Danmark af renter modtaget fra H1, hvorfor der ikke skal indeholdes kildeskat af de danske renter, da der ikke er nogen koncernforbindelse og/eller bestemmende indflydelse mellem H1 og H6.

Selv om der alligevel foreligger en koncernforbindelse og/eller bestemmende indflydelse mellem H1 og H6, er H6 hjemmehørende i et land, som Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. I dette tilfælde er der ikke hjemmel i den danske selskabsskattelovs § 2, litra d, for at beskatte renter fra et dansk selskab til et koncernforbundet svensk selskab. Det fremgår endvidere af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Sverige, at hvis et selskab i én af de kontraherende stater betaler renter til et selskab i den anden kontraherende stat, kan renterne kun beskattes i denne anden stat, i dette tilfælde Sverige.

Det er derfor rådgivers opfattelse, at spørgsmål 2 skal besvares med "Ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at H4 skal anses for at være den retmæssige ejer af modtaget udbytte fra et helejet dansk ejendomsselskab (ApS / A/S) og derfor ikke skal anses for at være begrænset skattepligtig til Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, på den anførte baggrund?

Begrundelse

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c

Ifølge selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, påhviler skattepligten til Danmark selskaber og foreninger m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Skattestyrelsen forudsætter ved sin besvarelse, at H4, skal anses for at være et selvstændigt skattesubjekt.

Som udbytte henregnes alt, hvad der af et selskab udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1. Udbytteudlodningen fra H3, til H4 vil derfor som udgangspunkt være skattepligtig, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Det fremgår af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 4-5. pkt., at skattepligten dog ikke omfatter udbytte hvis følgende betingelser er opfyldt:

1. Der skal være tale om datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A eller 4 B.
2. Beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelsen i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Dette følger af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 4-5. pkt.
3. Udbytte fra det danske selskab må ikke være en videreudlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget direkte eller indirekte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A eller 4 B i et selskab hjemmehørende i udlandet, hvor det danske selskab ikke var retmæssig ejer af det modtagne udbytte, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 7. pkt.

Udbytteudlodningen fra H3 til H4 vil efter det oplyste alene stamme fra danske datterselskaber. Udbyttet vil derfor ikke være omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 7. pkt. da der ikke er tale om en videreudlodning af udbytte som stammer fra udenlandske selskaber. Det er herefter alene betingelse nr. 1 og 2, som vurderes i det følgende.

Ad 1 - Datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier.

Ved datterselskabsaktier forstås som udgangspunkt, aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 procent af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A.

Ved koncernselskabsaktier forstås efter aktieavancebeskatningslovens § 4 B normalt, aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede efter selskabsskattelovens § 31, eller kan sambeskattes efter selskabsskattelovens § 31 A. Ved koncernselskabsaktier forstås desuden aktier, hvor en fond m.v. og det selskab, hvori der ejes aktier, er koncernforbundne jf. selskabsskattelovens § 31 C, og hvor selskabet kan indgå i sambeskatning.

Det fremgår af sagens oplysninger, at H4 ejer 100 % af H3. Skattestyrelsen anser på denne baggrund betingelsen for opfyldt, da der er tale om datterselskabsaktier jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1.

Ad 2 - Beskatningen skal frafaldes eller nedsættes i henhold til moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Det fremgår af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 5. pkt., at udbytte er skattefri, hvis betingelserne i moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og den stat, hvori moderselskabet er hjemmehørende for at nedsætte eller frafalde beskatningen, er opfyldt.

Efter bestemmelsens ordlyd følger det, at fritagelsen for skattepligt alene kommer på tale, hvis der efter moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst består en ubetinget pligt til at frafalde eller nedsætte beskatningen. Følger en sådan pligt ikke af direktivet eller af en dobbeltbeskatningsoverenskomst er moderselskabet med andre ord skattepligtig her til landet af udbytter.

Moder-/datterselskabsdirektivet

For at være omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet skal der være tale om et moderselskab i direktivets forstand. Det fremgår af artikel 3, stk. 1, litra a), at status som moderselskab tildeles, hvis:

"mindst et selskab i en medlemsstat, der opfylder betingelserne i artikel 2, og som har en andel i kapitalen i et selskab i en anden medlemsstat, der opfylder de samme betingelser, på mindst 10 %."

H4 ejer som nævnt 100 pct. af H3. Det er endvidere oplyst at H4 er etableret i Luxembourg som et Société à Responsabilité Limiteé (S.à.r.l). H4 er herefter omfattet af direktiv 2011/96/EU art. 2, litra a) og bilagets litra I, Del A, litra p).

Det fremgår endvidere af sagens oplysninger at et S.à.r.l er omfattet af selskabsskat i Luxembourg. Skattestyrelsen lægger herefter til grund for nærværende besvarelse, at H4 opfylder betingelsen i direktivet om at være skattepligtig uden fritagelse, jf. direktivets art. 2, stk. 1, litra a, iii).

H4 er på baggrund af ovenstående, omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet, hvilket medfører at det overskud som et datterselskab udlodder til sit moderselskab som udgangspunkt skal fritages for kildeskat, jf. direktivets art. 5.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Storhertugdømmet Luxembourg af 17. november 1980, jf. bekendtgørelse nr. 95 af 23/09/1982.

Følgende fremgår af artikel 10, stk. 1-2 i overenskomsten mellem Danmark og Luxembourg:

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvori det selskab, der betaler udbyttet, er hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men den skat, der pålægges, må, såfremt modtageren er udbyttets retsmæssige ejer, ikke overstige:
   1. 5 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retsmæssige ejer er et selskab (bortset fra et interessentskab og et kommanditselskab), der direkte ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det selskab, som udbetaler udbyttet.  
   2. 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde (Skattestyrelsens understregning).

Det fremgår af ordlyden af dobbeltbeskatningsoverenskomsten, at kildelandet også er tillagt en beskatningsret, men den skat der pålægges skal nedsættes til 5 pct. eller 25 pct. Kildelandet er dog kun forpligtet til at nedsætte sin beskatningsret, såfremt det modtagende selskab skal anses for at være den retmæssig ejer af indtægten.

Såfremt H4 kan anses for at være den retmæssige ejer af det omhandlede udbytte fra H3, skal beskatningen af udbytte efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten nedsættes til 5 pct. da H4 ejer 100 pct., af H3. Nedsættelsen medfører, efter dansk intern ret, at Danmark frafalder sin beskatningsret, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Skattestyrelsen bemærker at slutprotokollens art. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg ikke finder anvendelse i nærværende sag, da det fremgår at H4 er omfattet af almindelig luxembourgsk selskabsskat. Skattestyrelsen finder herefter at H4 er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg.

Beneficial owner.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at hverken moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg afskærer Danmark fra at beskatte udbytteudlodninger såfremt den umiddelbare modtager ikke kan anses for at være den retmæssige ejer (beneficial owner) af udbyttet.

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, indeholder derfor i sig selv en klar hjemmel til at udnytte adgangen til at fastholde en begrænsede skattepligt med henblik på at imødegå omgåelse af skattelovgivningen.

Vurderingen af, om den umiddelbare modtager er den retmæssige ejer af udbytte, er en transaktionsmæssig vurdering, der skal foretages for hver enkelt udbytteudlodning. Dette sker med henblik på at fastlægge, hvem der har dispositionsretten over den pågældende udbytteudlodning.

Overenskomsten mellem Danmark og Luxembourg fra 1982 er baseret på OECD’s modeloverenskomst. Ved fortolkning af begrebet "retmæssig ejer" i dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 10, stk. 2, er det derfor relevant at inddrage fortolkningsbidrag vedrørende den tilsvarende bestemmelse i OECD’s modeloverenskomst, der har anvendt begrebet siden 1977. Se hertil SKM2021.304.ØLR.

I OECD modeloverenskomst fra 1977 er "retmæssig ejer" ikke nærmere defineret. Kommentarerne til modeloverenskomsten er dog med jævne mellemrum blevet opdateret for at give visse retningslinjer for at klarlægge betydningen af begrebet. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at efterfølgende kommentarer til modeloverenskomsten har karakter af præciseringer, set i forhold til de oprindelige kommentarer til modeloverenskomsten fra 1977. Kommentarerne for den seneste opdatering af modeloverenskomsten fra 2017 kan derfor inddrages ved fortolkningen af "retmæssig ejer".

I kommentarerne til OECD´s modeloverenskomst af 2017 er spørgsmålet om hvad der skal forstås ved "retmæssig ejer" nu navnlig behandlet i punkt 12, 12.1, og 12.2, 12.3, 12.4, 12.5, 12.6 og 12.7 til artikel 10.

Det fremgår af kommentarerne at kravet blev indført i art. 10, stk. 2, for at præcisere betydningen af ordene "udbetales… til en person, som er hjemmehørende". Kommentarerne gør det dermed klart, at kildestaten, ikke er forpligtet til at give afkald på sin beskatningsret til udbytteindkomst, blot fordi indkomsten udbetales til en person, der er hjemmehørende i en stat, med hvilken kildestaten har indgået en overenskomst med. Den umiddelbare modtager skal hertil opfylde kravet om at være den retmæssige ejer førend, kildelandets beskatningsret skal frafaldes eller nedsættes. Se kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst fra 2017, pkt. 12.1.

Det fremgår videre af kommentarernes pkt. 12.1 til OECD’s modeloverenskomst fra 2017, at kravet om "retmæssig ejer" skal forstås i lyset af hensigten og formålet med overenskomsten, navnlig hensynet til at undgå dobbeltbeskatning, samt at forhindre skatteunddragelse og omgåelse. Det vil således ikke være i overensstemmelse med hensigten og formålet med overenskomsten at kildestaten, skal frafalde sin beskatningsret alene på grundlag af den direkte modtagers status som en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat.

Det er på baggrund heraf Skattestyrelsens opfattelse, at formålet med kravet om "retmæssig ejer" er at forhindre misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, hvor formålet med at kanalisere et udbytte gennem en repræsentant, stedfortræder, eller et "gennemstrømningsselskab" er at opnå utilsigtede skattefordele. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis et selskab i et dobbeltbeskatningsoverenskomstland indskydes mellem et dansk selskab og dets moderselskab i et ikke dobbeltbeskatningsoverenskomstland med det formål at kunne udlodde udbytte skattefrit.

I ovenstående situation vil et "gennemstrømningsselskab" ikke blive anset for at være den retmæssig ejer, hvis denne reelt har meget snævre beføjelser, som i relation til den pågældende indkomst gør selskabet til en bemyndiget eller administrator, der handler på vegne af andre. Se OECD’s modeloverenskomst fra 2017, pkt. 12.3.

I Skatterådets afgørelser i SKM2022.95.SR, SKM2020.205.SR samt SKM2019.450.SR, har Skattestyrelsen bl.a. anført, at det kan udledes ud fra praksis, at et udbyttemodtagende EU-selskab vil blive anset for at være den retmæssige ejer hvis udbyttet ikke er ført videre -  og heller ikke med sikkerhed er bestemt til at blive ført videre - fra det udbyttemodtagende selskab i EU til et tredjeland, som ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, som medfører at beskatningen af udbytte skal frafaldes eller nedsættes.

Skattestyrelsen bemærker, at selv hvis udbyttet føres videre fra den umiddelbare ud-byttemodtager til en endelig udbyttemodtager i et EU-land eller et land, der har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, så kan der stadigvæk foreligge misbrug, hvis den endelige udbyttemodtager beskattes lempeligere end hvis udbyttet var modtaget direkte fra det danske selskab, og formålet med strukturen netop var at opnå en sådan lempeligere beskatning fx ved udnyttelse af overenskomstmæssige  fordele.  Se Skatterådets afgørelse i SKM2016.197.SR, hvor det blev lagt til grund, at et indskudt holdingselskab blev anvendt til at opnå overenskomstmæssige fordele for investorerne, selvom disse også var bosiddende i lande inden for EU og lande, som Danmark har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst med.

Såfremt det kan konstateres, at den umiddelbare udbyttemodtager ikke er retmæssig ejer, fordi udbytte er bestemt til videreudlodning, skal i stedet det selskab, udbyttet videreudloddes til, anses for retmæssig ejer af udbyttet. Opfylder dette selskab ikke betingelserne for modtagelse af skattefrie datterselskabsudbytter, vil selskabet være skattepligtig heraf, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Se blandt andet SKM2013.446.SR og SKM2017.74.SR, hvoraf fremgår at når det øverste moderselskab og evt. mellemliggende selskaber kan modtage udbytte fri for kildeskat fra det danske selskab, er der ikke begrænset skattepligt til Danmark af en udbytteudlodning.

I nærværende sag er den umiddelbare udbyttemodtager H4.

Det fremgår af sagens oplysninger at H4 er et luxembourgsk selskab. Selskabet lejer en kontorbygning i Luxembourg og styres til daglig af x administrerende direktører. H4 investerer i danske ejendomme og det er oplyst at selskabet har den finansielle risiko ved investeringerne, så som faldende priser på ejendomsmarkedet.

H4 er 100 pct. ejet af H5 (herefter Fonden). Rådgiver har oplyst, at der på nuværende tidspunkt ikke har været foretaget udlodninger af udbytte fra H4 til Fonden. Det er heller ikke hensigten, at der skal udloddes udbytte fra H4 til Fonden.

Såfremt H3 udlodder udbytte til H4 vil H4 geninvestere en del af det modtagne udbytte samt anvende en del af udbyttet til at betale driftsomkostninger, og renter på banklån.

Skattestyrelsen forstår faktum således, H4 ikke vil videreudlodde udbyttet, som selskabet modtager fra det danske datterselskab, H3. H4 vil i stedet anvende det modtagne udbytte til de beskrevne formål. Det er hertil oplyst, at hvis H4 beslutter at sælge nogle af sine investeringer, vil salgsprovenuet fra investeringerne blive hjemtaget til fonden, ikke som udbytte, men som aktietilbagekøb eller afvikling af aktieklasser. Skattestyrelsen skal i den forbindelse bemærke at der i det følgende ikke tages stilling til denne situation, da det ikke fremgår, hvordan H4 afstår sine investeringer eller hvordan fonden konkret vil hjemtage salgsprovenuet. Der tages heller ikke stilling til, om et evt. aktietilbagekøb kan være omfattet af ligningslovens § 16 B, hvor salg af bl.a. aktier til udstedende selskab vil blive beskattet som udbytteudlodning.

Selvom vurderingen af retmæssig ejer afhænger af de konkrete forhold på udbetalingstidspunktet, er det på baggrund af det oplyste Skattestyrelsens opfattelse, at H4 skal anses for at være den retmæssig ejer af udbytte fra H3. Skattestyrelsen har i sin vurdering lagt vægt på, at H4 ikke tidligere har udloddet udbytter til Fonden, ligesom det er oplyst at det fremover ikke forventes at H4 vil videreudlodde modtaget udbyttet til Fonden. Da der på baggrund af det oplyste, ikke foreligger objektive holdepunkter for at udbytte er bestemt til at blive videreført, finder Skattestyrelsen at H4 skal anses for at være den retmæssige ejer.

Skattestyrelsen henviser i den forbindelse til SKM2022.95.SR hvor et dansk selskab udloddet udbytte til sit moderselskab, som var skattemæssigt hjemmehørende i Storbritannien. Spørgsmålet var herefter om det engelske moderselskab, kunne anses for at være retmæssig ejer af udbyttet fra det danske selskab. Det var bl.a. oplyst at det engelske selskab ville anvende udbyttet til at forestå koncernens ekspansion gennem opkøb af nye driftsselskaber og investeringer. På den baggrund tiltrådte Skatterådet, Skattestyrelsens indstilling, hvorefter det engelske moderselskab ikke kunne anses for at være et gennemstrømningsselskab da udbytteudlodningen fra det danske selskab skulle anvendes af det engelske moderselskab, til de beskrevne formål. Det engelske moderselskab skulle derfor anses for at være den retmæssige ejer, da selskabet havde dispositionsretten over udbytteudlodningen fra det danske selskab. Der var således ikke tale om at udbyttet var bestemt til at blive videreudloddet til de bagvedliggende ejere, med det formål om at omgå dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Skattestyrelsen bemærker, at da spørgsmålet angår udbytte som udloddes fra H3 til H4, har Skattestyrelsen ikke taget stilling om Fonden ved en direkte udlodning vil være fritaget for beskatning efter den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst samt selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

På baggrund af ovenstående finder Skattestyrelsen, at H4 ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af udbytte modtaget fra H3, da H4 skal anses for at være udbyttets retmæssige ejer. Skattestyrelsen finder således at der, på baggrund af det oplyste, ikke vil ske gennemstrømning da udbyttet vil blive anvendt af H4 til at betale driftsomkostninger, banklån samt geninvesteres.

Skattestyrelsen finder endvidere at der ikke er grundlag for at bringe ligningslovens § 3 i anvendelse. Baggrunden herfor er, at det er Skattestyrelsens opfattelse, at udbytteudlodningen ikke er udtryk for misbrug eller omgåelse af skattelovgivningen. Der opnås med andre ord ikke en formålsstridig skattefordel, som er i strid med hensigten og formålet med dobbeltbeskatningsoverenskomsten eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Skattestyrelsen bemærker, at det er en forudsætning for at anse H4 for retmæssig ejer, at det modtagne udbytte ikke videreudloddes eller på anden måde overføres til den bagvedliggende fond, men anvendes til de beskrevne formål. Såfremt disse forudsætninger skulle briste, fordi udbyttet faktisk viser sig at blive videreudloddet fra H4 til Fonden, vil nærværende bindende svar alligevel ikke være bindende, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 2.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja, se dog begrundelse".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at H6 skal anses for at være den retmæssige ejer af modtagne renter fra et dansk ejendomsselskab (ApS / A/S) og derfor ikke skal anses for at være begrænset skattepligtig til Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, på den anførte baggrund?

Begrundelse

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d.

Det fremgår af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, at skattepligten i henhold til denne lov påhviler selskaber og foreninger mv. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de oppebærer renter fra kilder her landet vedrørende gæld, som et selskab eller en forening mv. omfattet af lovens § 1 eller litra a har til juridiske personer som nævnt i skattekontrollovens kapitel 4 (kontrolleret gæld).

Det fremgår af sagens oplysninger, og af den med denne anmodning vedlagte Loan Agreement at det danske selskab H1 har optaget et lån hos det tyske administrationsselskab H6 på DKK (beløb udeladt) til finansiering af erhvervelsen af et dansk holdingselskab og en ejendom på z-adresse i y-by. Lånet tilskrives med en rente på x pct. p.a. H1 betaler herefter påløbne renter til H6.

For at selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, finder anvendelse er det en betingelse, at långiver har en bestemmende indflydelse over låntager og der således foreligger kontrolleret gæld. Modsætningsvist følger det, at såfremt der ikke er tale om kontrolleret gæld, og renteindtægterne dermed er optjent mellem uafhængig långiver og låntager, pålægges der ikke begrænset skattepligt.

Det skal herefter vurderes om der er tale om kontrolleret gæld mellem H1 og H6 efter skattekontrollovens § 37, stk. 1.

Kontrolleret gæld

Det fremgår af skattekontrollovens § 37, stk. 1, at for at der er tale om kontrolleret gæld må der bestå en nærmere angivet bestemmende indflydelse. Ved bestemmende indflydelse forstås direkte eller indirekte ejerskab over mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådighed over mere end 50 pct. af stemmerettighederne. Der foreligger dermed ikke bestemmende indflydelse, hvis ejerandelene eller stemmerettighederne udgør præcis 50 pct. eller mindre.

Bestemmende indflydelse kan efter ordlyden af skattekontrollovens § 37 konstateres på baggrund af:

1. Direkte eller indirekte ejerskab over mere end 50 % af aktiekapitalen, eller
2. Direkte eller indirekte rådighed over mere end 50 % af stemmerettighederne.

Ved indirekte ejerskab eller rådighedfølger det, at aktieandele og stemmerettigheder ejet gennem danske eller udenlandske selskaber også indgå ved vurderingen af, om kravet om bestemmende indflydelse er opfyldt. Ved opgørelsen af et moderselskabs indirekte ejerskab over aktiekapitalen medregnes alene den forholdsmæssige ejerandel i datterselskabet, såfremt moderselskabet ikke ejer hele aktiekapitalen. Såfremt moderselskabets bestemmende indflydelse opgøres i forhold til stemmerettighederne, er det derimod afgørende om moderselskabet har bestemmende indflydelse over det mellemliggende datterselskab. Er denne betingelse ikke opfyldt, fordi moderselskabet ikke råder over mere end 50 pct., medregnes den indirekte indflydelse ikke.

I nærværende sag fremgår det at Fonden, gennem H4, H3 og H2 indirekte vil ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen samt råde over mere end 50 pct. af stemmerettighederne i H1. Skattestyrelsen er enig i, at Fonden skal anses for at være et selvstændigt skattesubjekt efter dansk ret. Der lægges særligt vægt på, at ingen af investorerne hæfter personligt samt overskuddet fordeles på baggrund af kapitalandele. Henset til at Fonden skal anses for at være et selvstændigt skattesubjekt, skal det herefter vurderes hvorvidt H6 kan anses for at have indirekte bestemmende indflydelse over H1 gennem Fonden.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den skattepligtige kun er omfattet af skattekontrollovens § 37, hvis vedkommende kan anses for direkte eller indirekte at være "selskabsdeltager" i selskabet. I SKM2010.240.SR fremgår det, at "… der skatteretligt sædvanligvis kræves en aktuel ejerandel for at blive anset for at være selskabsdeltager." På den baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at et selskab ikke udøver bestemmende indflydelse over et andet selskab efter Skattekontrollovens § 37, når det ikke selv direkte eller indirekte ejer kapitalandele i dette selskab.

Det fremgår af sagens oplysninger, at H6 ikke ejer kapitalandele i Fonden. På den baggrund er Skattestyrelsen enig med rådgiver i, at H6 ikke kan anses for at udøve bestemmende indflydelse over Fonden, hverken på baggrund af ejerskab over kapitalandele eller rådighed over stemmerettighederne, da H6 ikke er selskabsdeltager i Fonden. Skattestyrelsen finder herefter, at H6 ikke vil have indirekte bestemmende indflydelse over H1. Der foreligger dermed ikke kontrolleret gæld efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d.

Da der, ikke foreligger kontrolleret gæld mellem H6 og H1, vil låneforholdet ikke være omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d. H6 er derfor ikke skattepligtig af rentebetalingerne fra H1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c

Skattepligten i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1m stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

(…)

c) oppebærer udbytte fra kilder her i landet omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. 1. pkt. omfatter ikke udbytte fra investeringsselskaber, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 c. 1. pkt. omfatter derudover ikke udbytte, som modtages fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 c, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i aktiver som nævnt i nærværende punktum. Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i moderselskaber, der er optaget på listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, litra a, nr. i, i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er hjemmehørende her i landet. 4. og 5. pkt. finder ikke anvendelse, hvis udbyttet fra det danske selskab er en videreudlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget direkte eller indirekte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, i et selskab hjemmehørende i udlandet, og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af det modtagne udbytte. Dette gælder dog ikke, hvis beskatningen af udbytteudlodningen fra det danske selskab skal frafaldes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 6, der har hjemsted i udlandet, og hvis midler ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Aktieavancebeskatningslovens § 4 A

Stk. 1. Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes at et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. dog stk. 2, 3 og 7.

Stk. 2. Det er en betingelse efter stk. 1, at datterselskabet er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 h eller 3 a-5 b, eller at datterselskabet er et tilsvarende udenlandsk selskab, der er selskabsskattepligtigt uden fritagelse i den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende, herunder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og den kompetente myndighed i denne stat skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.

(…)

Ligningslovens § 3

Skattepligtige selskaber og foreninger m.v. skal ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serie af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.

Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 betragtes arrangementet eller serie af arrangementer som værende ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundet kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Stk. 3. Indkomstopgørelsen og skatteberegningen skal foretages på baggrund af det reelle arrangement eller serie af arrangementer, hvis der ses bort fra arrangementer eller serier af arrangementer efter stk. 1.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for andre deltagere i arrangementerne eller serierne af arrangementer, når deltagerne er skattepligtige omfattet af kildeskattelovens §§ 1 eller 2 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2.

Stk. 5. Skattepligtige har ikke fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten.

Stk. 6. Stk. 1-4 har forrang i forhold til stk. 5 ved vurderingen af, om en skattepligtig er udelukket fra fordelen i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med et land, der er medlem af EU.

Stk. 7. Told- og skatteforvaltningen skal forelægge sager om anvendelse af stk. 1-5 for Skatterådet til afgørelse. Fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt., og § 27, stk. 2, 2. pkt., for foretagelse eller ændring af ansættelser, der er en direkte følge af anvendelsen af stk. 1-5, forlænges med 1 måned og anses for afbrudt ved told- og skatteforvaltningens fremsendelse til Skatterådet og den skattepligtige af indstilling til afgørelse.

Kildeskatteloven § 65, stk. 1.

I forbindelse med enhver vedtagelse eller beslutning  om udbetaling eller godskrivning af udbytte af aktier eller andele i selskaber eller foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h, 4 og 5 a, skal vedkommende selskab eller forening m.v. indeholde 27 pct. af det samlede udbytte, medmindre andet følger af stk. 2 eller 4-6, 13 eller 14 eller af regler, der er fastsat i medfør af stk. 3. Opkøb af egne aktier eller andele sidestilles med en beslutning om udbetaling eller godskrivning. Til udbytte henregnes beløb omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 2, og udlodning af likvidationsprovenu foretaget i kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, når en af betingelserne i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a-d, er opfyldt. Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Det indeholdte beløb benævnes »udbytteskat«.

Skatteforvaltningslovens § 25

Stk. 1. Et bindende svar er bindende for skattemyndighederne i forhold til spørgeren eller andre som nævnt i § 21, stk. 2, ved behandlingen af det beskrevne forhold i 5 år regnet fra spørgerens modtagelse af svaret, jf. dog 3. og 4. pkt. Angår svaret afgifter, regnes de 5 år fra starten af den afgiftsperiode, hvori spørgeren modtager svaret. Et bindende svar om et aktivs værdi er bindende for skattemyndighederne i forhold til spørgeren eller andre som nævnt i § 21, stk. 2, ved behandlingen af det pågældende forhold i 6 måneder regnet fra spørgerens modtagelse af svaret. Ved bindende svar om værdien af aktier eller en virksomhed, hvor betingelserne for at vælge afdragsvis betaling efter boafgiftslovens § 36, stk. 1, er opfyldt, er svaret bindende i 12 måneder regnet fra spørgerens modtagelse af svaret. Det kan dog i svar som nævnt i 1., 3. og 4. pkt. pkt. bestemmes, at svaret kun skal være bindende i en kortere periode. Begrænsningen af bindingsperioden gælder ikke, når der i et bindende svar om en disposition er taget stilling til den skattemæssige virkning af efterfølgende omstændigheder, der er endeligt fastlagt i dispositionen.

Stk. 2. Et svar er ikke bindende, i det omfang der er sket ændringer i forudsætninger, som har været afgørende for indholdet af svaret, herunder ændringer i love eller bekendtgørelser, der har ligget til grund for svaret. Det samme gælder, i det omfang svaret viser sig at være i strid med EU-retten.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg art. 10

UDBYTTE

Stk. 1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Stk. 2. Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvori det selskab, der betaler udbyttet, er hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men den skat, der pålægges, må, såfremt modtageren er udbyttets retmæssige ejer, ikke overstige: 

a)     5 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er et selskab (bortset fra et interessentskab og et kommanditselskab), der direkte ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det selskab, som udbetaler udbyttet;

b)     15 pct. af bruttobeløbet i alle andre tilfælde.

De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.

Dette tykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

Stk. 3. Udtrykket "udbytte" betyder i denne artikel indkomst af aktier, "jouissance" aktier eller "jouissance" rettigheder, stifteranparter eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste, såvel som indkomst af andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, i hvilken det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.

Stk. 4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, såfremt udbyttes retsmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

(…)

Forarbejder

Den juridiske vejledning 2022-2 afsnit C.D.8.10.5 Udbytteindtægter

Selskaber og foreninger omfattet af reglen

Udenlandske selskaber og foreninger mv., som har udbytteindtægter fra selskaber, der er hjemmehørende her i landet, er begrænset skattepligtige til Danmark. Se SEL § 2, stk.1, litra c.

Skattepligten omfatter udbytte til selskaber og foreninger mv., som i øvrigt er undtaget fra skattepligt efter SEL § 3, stk. 1. Se SEL § 3, stk. 5.

Udenlandske statslige organer, der ikke er organiseret som et selskab eller en forening mv., er ikke begrænset skattepligtige til Danmark. Se TfS1994.236.

Hovedregel
Den begrænsede skattepligt omfatter først og fremmest udbyttebeløb, i hvilke der efter KSL § 65 skal indeholdes udbytteskat. Se SEL § 2, litra c, 1. punktum.

Det er både udbytte omfattet af LL § 16 A, stk. 1 og 2, og LL § 16 B, der skal indeholdes udbytteskat i ved udbetaling til udenlandske selskaber og foreninger mv.  Se SEL § 2, stk. 1, litra c, 1. pkt. Der kan f.eks. være tale om følgende:

• Det årlige udloddede udbytte
• Likvidationsudlodninger, der ikke er foretaget i likvidationsåret
• Nedsættelse af aktiekapitalen

Som udbytte behandles også tilskud til koncernforbundne selskaber, jf. § SEL § 31 D, hvis tilskudsmodtageren, såfremt denne var moderselskab til tilskudsyderen, ville være skattepligtig af udbytte efter denne bestemmelse.

(…)

Praksis

SKM2013.446.SR

Det er oplyst, at A koncernen under det ultimative moderselskab, A i X-land, påtænker at udskille x-forretningsområde i en selvstændig koncern, således at koncernen opdeles i to koncerner. Den overordnede plan er, at koncernen skal opsplittes i to, og hvor det overordnede formål med den påtænkte omstrukturering blandt andet er, at flytte E ApS' nuværende datterselskaber og datterdatterselskaber til den del af koncernen, hvor disse datterselskaber retmæssigt hører til efter opsplitningen. Skatterådet kan bekræfte med et “Ja, se dog indstilling og begrundelse", at E ikke er forpligtet til at indeholde kildeskat af en række påtænkte udlodninger, som foretages i forbindelse med ovenstående omstrukturering, til sit moderselskab D, jf. kildeskattelovens § 65, idet D ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af de modtagne udlodninger, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Skatterådet bemærker herved, at der ved anmodningen således ikke er taget stilling til de skattemæssige konsekvenser, som hver enkelt disposition, beskrevet under de fremlagte beskrivelse, indebærer for de deltagende parter, herunder hvorledes dispositionerne isoleret set skal vurderes skattemæssigt og set i relation til moder/datterselskabsdirektivet, direktiv 2011/96/EU, og relevante dobbeltbeskatningsoverenskomster m.v. Ligeledes henvises til foreliggende praksis om vurderingen af, hvem der skal anses for at være retmæssig ejer (“beneficial owner") af udlodninger.

SKM2016.197.SR

Skatterådet kan ikke bekræfte, at Selskab A, de aktionærer i Selskab A, der skattemæssigt er hjemmehørende i EU/EØS/DBO-land eller Selskab B ikke er begrænset skattepligtige, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, af (deres del af) udbytte udloddet fra Selskab C.

Skatterådet lægger vægt på, at pengene konkret er videreudloddet af Selskab A til de bagvedliggende ejere, og at der foreligger misbrug, da det x-landske holdingselskab anvendes til at opnå overenskomstmæssige fordele, således at de med-investorer/porteføljeaktionærer, som Selskab D investerer på vegne af, opnår uhensigtsmæssige skattemæssige fordele og derved undgår kildeskat i Danmark.

Skatterådet bekræfter, at Selskab D ikke er begrænset skattepligtig, selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, af deres del af udbytte udloddet fra Selskab C.

Hertil lægger Skatterådet vægt på, at Selskab D er et børsnoteret selskab, og at Selskab D er noteret på Y Stock Exchange.

SKM2017.74.SR

Skatterådet bekræftede, at G4 Holdings Ltd. efter en konkret vurdering ikke ville være begrænset skattepligtig af et planlagt udbytte udloddet fra H1 ApS i År 2 eller År 3 efter selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c. Skatterådet lagde vægt på, at retmæssig ejer af udbyttet, G2 LLC, blev anset for at være et selskab i USA og var underlagt føderal indkomstskattepligt i USA. Endvidere lagde Skatterådet vægt på, at SF-koncernen havde været på markedet i over 25 år, at G2 LLC havde operationelle aktiviteter, en bestyrelse, en direktion og 450 ansatte, der alle modtog vederlag efter normale vilkår for selskabet. Endelig fandt SKAT det afgørende, at det øverste selskab i koncernen, G2 LLC, kunne modtage udbyttet skattefrit, hvis selskabet havde modtaget udbyttet direkte af H1 ApS.

SKM2019.450.SR

Skatterådet bekræftede, at et selskab beliggende i EU ikke var begrænset skattepligtigt til Danmark af udloddet udbytte for 2018 og 2019 fra A ApS, idet selskabet blev anset for retmæssig ejer af de modtagne udbytter og der ikke var omstændigheder ved udlodning af udbytterne der gjorde, at disse kunne omfattes af omgåelsesklausulen i ligningslovens § 3.

SKM2020.205.SR

H1 (spørger) indgik i en koncern (Koncernen), som ejede flere driftsejendomme i udlandet, primært X-land. Koncernens ultimative moderselskab var registreret på Jersey og børsnoteret på to europæiske børser.

I koncernen indgik også et operativt administrations- og holdingselskab i Nederlandene (H11), som udgjorde koncernens administrative hovedkontor med 24 fuldtidsansatte medarbejdere inden for Finans, M&A, Legal og IT, herunder bl.a. koncernens CEO, CFO og "Head of Legal & Compliance".

Spørger ønskede Skatterådets bekræftelse på, at en udbytteudlodning til selskabets moderselskab i Cypern kunne ske uden at moderselskabet blev begrænset skattepligtig af udbyttet efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, samt at arrangementet ikke var omfattet af den generelle anti-omgåelsesregel i ligningslovens § 3.

Det blev fundet godtgjort, at udbyttet fra H1 til det cypriotiske moderselskab ville blive videreudloddet til dette selskabs moderselskab i Nederlandene, dvs. det administrative hovedkontor H1, men at udbyttet herfra ikke var bestemt til at blive videreudloddet til selskaber, som enten er beliggende i et land uden for EU og som ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, eller som i øvrigt udnytter overenskomstmæssige fordele til at opnå en lempeligere beskatning end hvis investeringen i Danmark var sket direkte i H1.

Det blev endvidere fundet godtgjort, at arrangement var reelt og forretningsmæssigt begrundet og ikke havde til formål at omgå dansk beskatning af udbytter.

Der kunne derfor svares ja til de stillede spørgsmål.

SKM2022.95.SR

Spørger (H3) var et dansk selskab, som ønskede bekræftet at en påtænkt udbytteudlodning til dennes moderselskab (H2) beliggende i Storbritannien ikke var begrænset skattepligtig til Danmark. Det var oplyst at den påtænkte udbytteudlodning skulle anvendes af H2, som var udset til at forestå koncernens ekspansion, til opkøb og investeringer af nye driftsdatterselskaber. Skatterådet fandt at H2 ikke var begrænset skattepligtig til Danmark af den påtænkte udbytteudlodning. Skatterådet lagde i sin vurdering vægt på, at den påtænkte udbytteudlodning ikke ville blive videreudloddet til de bagvedliggende ejere, som var hjemmehørende på De britiske Jomfruøer. Skatterådet fandt endvidere, at H2 ikke kunne anses for at være et gennemstrømningsselskab da den påtænkte udbytteudlodning skulle anvendes af H2 til de beskrevne formål. På denne baggrund fandt Skatterådet, at H2 skulle anses for at have dispositionsretten over den påtænke udbytteudlodning og derfor skulle anses for at være den retmæssige ejer. H2 var derfor ikke begrænset skattepligtig til Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2 stk. 1, litra c.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d.

§ 2 Skattepligt i henhold til denne lov påhviler selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

(…)

d. oppebærer renter fra kilder her i landet vedrørende gæld, som et selskab eller en forening m.v. omfattet af § 1 eller litra a har til juridiske personer som nævnt i skattekontrollovens kapitel 4 (kontrolleret gæld). Dette gælder dog ikke for renter af fordringer, som er knyttet til et fast driftssted omfattet af litra a. Skattepligten omfatter ikke renter, hvis beskatningen af renterne skal frafaldes eller nedsættes efter direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater, eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor det modtagende selskab m.v. er hjemmehørende. Dette gælder dog kun, hvis det betalende selskab og det modtagende selskab er associeret som nævnt i dette direktiv i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge. Skattepligten bortfalder, hvis et dansk moderselskab m.v. selv direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse i det modtagende selskab m.v., jf. § 31 C, i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge. Skattepligten bortfalder desuden, hvis det modtagende selskab m.v. er under bestemmende indflydelse af et moderselskab m.v., der er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvis dette selskab m.v. efter reglerne på Færøerne, i Grønland eller denne stat kan undergives CFC-beskatning af renterne, hvis betingelserne herfor efter disse regler er opfyldt. Skattepligten bortfalder endvidere, hvis det modtagende selskab m.v. godtgør, at den udenlandske selskabsbeskatning af renterne udgør mindst ¾ af den danske selskabsbeskatning, samt at det ikke betaler renterne videre til et andet udenlandsk selskab m.v., som er undergivet en selskabsbeskatning af renterne, der er mindre end ¾ af den danske selskabsbeskatning.

Skattekontrollovens § 37

§ 37 Ved følgende begreber i denne paragraf og i §§ 38-46 forstås:

1)     Bestemmende indflydelse: Herved forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. nr. 2, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. nr. 5, eller af fonde eller truster stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller trust er stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en person eller et dødsbo i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse.

2)     Koncernforbundne juridiske personer: Herved forstås juridiske personer, hvor samme kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse, eller hvor der er fælles ledelse.

3)     Juridiske personer: Herved forstås selvstændige skattesubjekter, uanset om de er skattepligtige i nr. 2 og nr. 6, litra a, skal selskaber og foreninger m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en forenings vedtægt, sidestilles med juridiske personer.

(…)

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland.

Art. 11

Renter

Stk. 1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan, hvis denne person er den retmæssige ejer, kun beskattes i denne anden stat.

Forarbejder

Lovforslag nr. L 116. Fremsat den 14. december 2005

Bemærkninger til § 6

Til nr. 1 og 2

I lovforslagets § 6, nr. 1 og 2, og § 9 foreslås, at skattemæssigt transparente selskaber, der har bestemmende indflydelse over skattepligtige, omfattes af ligningslovens § 2 og skattekontrollovens § 3 B. Den foreslåede tilføjelse til definitionen af koncerner i ligningslovens § 2, stk. 1, (lovforslagets § 6, nr. 1 og 2) og skattekontrollovens § 3 B, stk. 1, (lovforslagets § 9) får selvfølgelig direkte indflydelse i de to bestemmelser. Den får imidlertid tillige indirekte indflydelse i andre skattebestemmelser (værnsregler), idet disse regler henviser til koncerndefinitionen i ligningslovens § 2, stk.-l, eller skattekontrollovens § 3 B, stk. 1. Det drejer sig om følgende regler:

• Koncernintern udlejning af afskrivningsberettigede aktiver (ligningslovens § 5 G, stk. 2)
• Kildeskat på koncerninterne renter og kapitalgevinster (selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d og h),
• Transparente selskaber (selskabsskattelovens § 2 A)
• Tynd kapitalisering (selskabsskattelovens § 11) samt
• Koncerninterne forsikringsselskaber (captive insurance) (selskabsskattelovens § 11 A).

Indflydelsen i bestemmelserne om udlejning af afskrivningsberettigede aktiver, transparente selskaber og koncerninterne forsikringsselskaber vurderes dog ikke til at være stor i praksis. Ændringen har derimod betydelig indflydelse på anvendelsen af reglerne om tynd kapitalisering og kildeskat på koncerninterne renter og kursgevinster, hvilket er beskrevet i de almindelige bemærkninger under punkt A.

I forslaget foreslås, at selskaber og foreninger mv., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt, sidestilles med juridiske personer i bestemmelsernes stk. 1, nr. 1 (skattepligtige, hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse).

Formålet med bestemmelsen er, at sammenslutninger, der overfor omverden fremtræder som en samlet enhed, skal være omfattet af bestemmelserne. Bestemmelserne skal derimod ikke omfatte situationer, hvor uafhængige parter i fællesskab (sameje) ejer en juridisk person, hår parterne optræder hver for sig i forhold til omverden og den enkelte partner direkte er medejer af andelene i den juridiske person. Dette skal ses i modsætning til interessentskabet, hvor fællesskabet står som ejer og optræder som en enhed.

Praksis

SKM2010.240.SR

Skatterådet bekræfter, at der ved et udlån fra lånefonden A til selskabet B A/S ikke skal tilbageholdes kildeskat på rentebetalinger efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d. Da lånefonden A ikke kan anses som selskabsdeltager i B A/S, udør lånet ikke en kontrolleret transaktion, jf. skattekontrollovens § 3 B.

SKM2019.191.SR

Skatterådet bekræftede, at tre tyske alternative investeringsfonde (AIF'er) skulle anses for selvstændige skattesubjekter efter en dansk skatteretlig vurdering. Derudover bekræftede Skatterådet, at de pågældende AIF'er efter en konkret vurdering ville kunne anses for retmæssig ejer af renter og udbytter fra Danmark.

SKM2022.12.SR

C A/S ønsker at udlodde udbytte til sit moderselskab, B, der derefter påtænker at videreudlodde udbyttet til A, der er børsnoteret. Herefter skal udbyttet anvendes i en samlet udbyttebetaling til aktionærerne i A. C A/S ønsker derfor at vide, om B bliver begrænset skattepligtig af udbytte fra C A/S. Skatterådet bekræfter, at B ikke bliver begrænset skattepligtig efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c

Den juridiske vejledning 2022-2 afsnit C.D.8.10.6 Renter

Hovedregel

Renter, der betales af danske selskaber eller foreninger mv. til visse juridiske personer, der har hjemsted i udlandet, skal beskattes. Se SEL § 2, stk. 1, litra d. Beskatningen omfatter også rentebetalinger fra et udenlandsk selskabs faste driftssted, som ligger i Danmark, hvis betalingen er knyttet til udøvelsen af virksomheden i driftsstedet.

Betingelse for beskatningen

Det er en betingelse for beskatningen, at der er tale om gæld til juridiske personer som nævnt i SKL kapitel 4 (kontrolleret gæld). Det er endvidere en betingelse for beskatningen, at beskatningen af renterne udgør mindre end ¾ af den danske selskabsbeskatning.

Baggrunden for hovedreglen

Bestemmelsens formål er at imødegå, at et dansk selskab mv. nedsætter den danske beskatning ved at reducere den skattepligtige indkomst gennem rentebetalinger til visse finansielle selskaber i lavskattelande.

(…)