Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at ombytningen af alle aktier og warrants i H1 A/S for aktier og warrants i H2 (Step 2c i omstruktureringen som beskrevet nedenfor) opfylder betingelsen om at blive gennemført til handelsværdi i henhold til aktieavancebeskatningsloven § 36, stk. 6, 2. punktum?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at ombytning af alle eksisterende warrants i H1 A/S, baseret på bilag til H1 A/S’ vedtægter (“Eksisterende Warrants Type 1"), mod nye warrants i H2 (“Erstatnings Warrants") i forbindelse med Step 2c i omstruktureringen, som beskrevet nedenfor, ikke udgør en skattemæssig afståelse af Eksisterende Warrants Type 1 for nøglemedarbejdere i H1 A/S, der er fuldt eller begrænset skattepligtige til Danmark af deres lønindkomst?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at ombytning af alle eksisterende warrants i H1 A/S, baseret på bilag til H1 A/S’ vedtægter (“Eksisterende Warrants Type 2"), mod nye warrants i H2 (“Erstatningswarrants") i forbindelse med Step 2c i omstruktureringen, som beskrevet nedenfor, ikke udgør en skattemæssig afståelse af Eksisterende Warrants Type 2 for ledelsesmedlemmer i H1 A/S, der er fuldt eller begrænset skattepligtige til Danmark af deres lønindkomst?
4. Kan Skatterådet bekræfte, at ombytning af alle eksisterende warrants i H1 A/S, baseret på bilag til H1 A/S’ vedtægter (“Eksisterende Warrants Type 3"), mod nye warrants i H2 (“Erstatningswarrants") i forbindelse med Step 2c i omstruktureringen, som beskrevet nedenfor, ikke udgør en skattemæssig afståelse af Eksisterende Warrants Type 3 for nøglemedarbejdere i H1 A/S, der er fuldt eller begrænset skattepligtige til Danmark af deres lønindkomst?
5. Kan Skatterådet bekræfte, at ombytning af alle eksisterende warrants i H1 A/S, baseret på bilag til H1 A/S’ vedtægter (“Eksisterende Warrants Type 4"), mod nye warrants i H2 (“Erstatningswarrants") i forbindelse med Step 2c i omstruktureringen, som beskrevet nedenfor, ikke udgør en skattemæssig afståelse af Eksisterende Warrants Type 4 for ledelsesmedlemmer i H1 A/S, der er fuldt eller begrænset skattepligtige til Danmark af deres lønindkomst?

Svar

1.  Ja
2.  Ja
3.  Ja
4.  Ja
5.  Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

1.      Introduktion

1.1. Overordnede bemærkninger

H1 A/S ("Selskabet") ønsker på egne samt Selskabets aktionærer og danske medarbejderes vegne Skatterådets bekræftelse på spørgsmål 1 - 5 i forbindelse med omstruktureringen, der er beskrevet nedenfor ("Præ-IPO Omstruktureringen"), og noteringen på Land Y1’s børs af et nystiftet udenlandsk moderselskab (“H2") for Selskabet. Børsnoteringen i Land Y1 skete den xxxxx 20xx.

Som en del af Præ-IPO Omstruktureringen er alle aktier i Selskabet ombyttet med aktier i H2, hvorved H2 er 100% moderselskab for Selskabet. Ombytningen af aktier blev gennemført kort før børsnoteringen ("IPO"). Dermed er Selskabet noteret indirekte ved en notering af det nystiftede udenlandske moderselskab for Selskabet.

I forbindelse med ombytningen af alle aktierne i Selskabet med aktier i H2 bliver alle udestående warrants i Selskabet (de "Eksisterende Warrants") erstattet af warrants i H2 ("Erstatningswarrants"). Denne ombytning af warrants sker ved (i) en udstedelse af Erstatningswarrants i H2 og (ii) en annullering af de Eksisterende Warrants i Selskabet. Udstedelsen af Erstatningswarrants og annulleringen af de Eksisterende Warrants benævnes Warrantombytningen.

Warrantombytningen gennemføres af kommercielle årsager og i overensstemmelse med de Eksisterende Warrants, da det ikke er sædvanligt ved en børsnotering at have udestående warrants på et lavere niveau i strukturen.

Warrantombytningen gennemføres på grundlag af vilkårene for de Eksisterende Warrants, som tillader ombytning af warrants med nye warrants eller tilsvarende instrumenter i forbindelse med en omstrukturering, jf. nedenfor.

Erstatningswarrants vil, som vi har uddybet nedenfor, have samme værdi for hver warrantindehaver individuelt som deres Eksisterende Warrants, da de primære økonomiske vilkår i de Eksisterende Warrants (så som tidsplan for vesting, udnyttelsesbetingelser og udnyttelseskurs) opretholdes med visse mindre tilpasninger som beskrevet i vores bemærkninger og i det fremsendte sammenligningsskema.

Justeringerne til warrantbetingelserne ved udstedelsen af Erstatningswarrants foretages for at afspejle (i) at de udstedte Erstatningswarrants vil være i et børsnoteret selskab, og (ii) at de udstedte Erstatningswarrants vil være juridiske instrumenter reguleret af lovgivningen i Land Y1.

"Aktieombytningen" henviser samlet til ombytningen af alle warrants og aktier i Selskabet med warrants og aktier i H2.

For at muliggøre en skattefri ombytning af warrants, der besiddes af udenlandske nøglemedarbejdere i Selskabet og udenlandske nøglemedarbejdere i Selskabets datterselskaber, gennemføres Aktieombytningen som en del af den samlede Præ-IPO Omstrukturering beskrevet nedenfor, hvor Step 2a-2C i forhold til udenlandsk skatteret anses som en samlet omstrukturering kaldet en "reverse subsidiary merger". Der er ingen danske skattemæssige fordele ved at gennemføre de yderligere step i omstruktureringen, jf. Step 2a og 2b. Som beskrevet nedenfor under kommentarerne til spørgsmål 1, skal hver enkelt step betragtes som separate step fra et dansk skatteperspektiv.

Aftalerne vedrørende de forskellige typer af Eksisterende Warrants og Erstatningswarrants samt en sammenligningstabel mellem de forskellige typer af aftaler er fremsendt og beskrevet nedenfor.

1.2. Tilladelse til skattefri ombytning af aktier og warrants

Skattestyrelsen bemærker, at styrelsen har givet tilladelse til skattefri ombytning af fuldt skattepligtige danske personers aktier og warrants i Selskabet med kapitalandele og warrants i det nystiftede udenlandske selskab "H2" med henblik på udenlandsk børsnotering.

I ansøgningen om tilladelsen er det oplyst, at Selskabet har anmodet om bindende svar, idet Skattestyrelsen anmodes om at bekræfte, (i) at de forskellige steps i omstruktureringen vil blive anset for separate steps i skattemæssig henseende; (ii) at Aktieombytningen sker til markedsværdi og på markedsvilkår i øvrigt; (iii) at bestemte påtænkte ændringer i warrantbetingelserne ikke anses for afståelse i skattemæssig henseende. Tilpasningerne af warrantbetingelserne er nødvendige tilpasninger for at afspejle, at disse bliver warrants med ret til tegning af aktier i et noteret selskab efter Børsnoteringen af H2 og/eller er ikke-væsentlige ændringer.

Følgende fremgår af styrelsens afgørelse:

"…

Afgørelse

Skattestyrelsen tillader skattefri aktieombytning.

Tilladelsen er givet med indskrænket anmeldelsesvilkår, det er stillet nedenfor.

Afgørelsen er truffet efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 36. 

De personlige aktionærer og indehavere af warrants, der er fuldt skattepligtige til Danmark, kan herefter vælge, hvorvidt de vil udnytte denne generelle tilladelse til at ombytte deres aktier og warrants i H1 A/S til aktier og warrants i "H2" med skattemæssig succession.      

Anmeldelsesvilkår

Hvis parterne inden for 3 år efter at ombytningen er gennemført, ønsker at disponere over aktierne i H1 A/S, eller hvis der sker væsentlige ændringer i forhold, der dokumenterer, at der ikke forligger skatteundgåelse eller skatteunddragelse herunder skatteudskydelse, skal parterne senest 3 måneder før ændringen ønskes gennemført underrette Skattestyrelsen om dispositionen eller ændringerne.

Anmeldelsen skal være skriftlig og være Skattestyrelsen i hænde senest 3 måneder før ændringen ønskes gennemført.

Skyldes en ændring omstændigheder udenfor parternes eller det erhvervende selskabs indflydelse, og det derfor ikke er muligt at underrette Skattestyrelsen indenfor 3 måneders fristen, skal parterne senest 1 måned efter at have fået kendskab til ændringen underrette Skattestyrelsen.

Hvis en anmeldelsespligtig ændring gennemføres, uden at der er sket anmeldelse, og dette ikke skyldes uforudsete omstændigheder, vil den manglende anmeldelse som udgangspunkt skabe en formodning for, at den oprindelige tilladelse til skattefri aktieombytning skal tilbagekaldes.

Værdiansættelse

Vi har ikke taget stilling til værdiansættelsen af de overførte aktiver og passiver.

Hvis I beder om det, kan vi tage stilling til værdiansættelsen i et bindende svar. I kan finde vejledning om, hvordan I får bindende svar, på skat.dk/juridiskvejledning à A.A.3 Bindende svar samt bindende tariferingsoplysninger og bindende oprindelsesoplysninger.

Tilladelsens gyldighed

Ombytningen skal foretages senest 6 måneder fra denne afgørelse, idet ombytningen forudsættes foretaget på det nu foreliggende grundlag.

Denne frist er fastsat administrativt af Skattestyrelsen efter praksis. Såfremt ombytningen ikke er gennemført inden denne frist, forudsættes ansøgningen fremsat på ny.

Det er ligeledes en betingelse, at ombytningen gennemføres inden for en periode på højst 6 måneder regnet fra den første ombytningsdag, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 4.

Skattestyrelsen kan efter anmodning træffe afgørelse om dispensation fra ovennævnte frister.

Det bemærkes, at der ved tilladelsen ikke er taget stilling til aktiernes overdragelseskurs, idet spørgsmålet herom vil blive taget op i forbindelse med den almindelige ligning. 

Begrundelse

Skattemyndighederne skal give tilladelse til en anmodning om tilladelse til skattefri aktieombytning for at sikre, at hovedformålet eller et af hovedformålene med aktieombytningen ikke er skatteunddragelse, skatteundgåelse eller skatteudskydelse.

Vi finder det ud fra en samlet vurdering af de oplysninger, som vi har fået, sandsynliggjort, at hovedformålet eller et af hovedformålene ikke er skatteundgåelse, skatteunddragelse eller skatteudskydelse.

Vi har lagt afgørende vægt på den oplyste forretningsmæssige begrundelse for den ansøgte aktieombytning, idet den sker i forbindelse med en ønsket børsnotering i Land Y1, hvilket ifølge rådgiver udelukkende er drevet af de kommercielle fordele, som det kan have for H1 A/S og koncernen som helhed, at have et børsnoteret selskab på toppen af strukturen fremfor et privatejet selskab. Børsnoteringen påtænkes gennemført for at nuværende aktionærer kan realisere deres investering samt for at opnå finansiering til forretningsmæssig udvikling og udvidelse, således at koncernens potentiale kan udnyttes.

Børsnoteringen forventes at omfatte såvel udstedelse af nye aktier (primary raise) som udbud af eksisterende aktier (secondary offering).

I relation til valget af et udenlandsk selskab, "H2", som det noterede selskab, er valget truffet ud fra kommercielle overvejelser, herunder de mere lempelige regulatoriske krav i Land Y1 ved noteringen af et udenlandsk selskab…

…

Intentionen er ikke at flytte de danske aktiviteter i H1 A/S til Land Y1. "H2" bliver således et rent holdingselskab. 

…"

2. Baggrund

2.1. Nuværende struktur

Selskabet har 100% ejede datterselskaber i Land Y1, Land Y2, Land Y3, Land Y4 og Land Y5.

Den nuværende struktur er som illustreret nedenfor:

Selskabets aktiekapital er opdelt i forskellige aktieklasser (ordinære aktier og præferenceaktieklasser).

Rettigheder og forpligtelser relateret til de forskellige aktieklasser er beskrevet i vedtægternes punkt 3.5 (konvertering til ordinære aktier i forbindelse med f.eks. en kvalificerende børsintroduktion), punkt 3.7 (beskyttelse mod udvanding), punkt 3.8 (udbytte), punkt 3.9 (udlodning ved likvidation), punkt 3.23 (registreringsrettigheder), punkt 3.24 (forkøbsret), punkt 3.25 (medsalgsret) og punkt 3.26 (medsalgspligt).

Som det fremgår af fremsendt bilag (nuværende oversigt over aktionærer og warrantindehavere for Selskabet) ejes Selskabet af et stort antal aktionærer i forskellige lande, herunder følgende institutionelle investorer, der er hovedaktionærerne (ca. aktiebesiddelser angivet på ikke-udvandet basis).

2.2. Eksisterende Warrants

Med henblik på at fastholde og motivere medarbejderne har et stort antal nuværende og tidligere nøglemedarbejdere og ledelsesmedlemmer i Selskabet og i Selskabets datterselskaber modtaget warrants og aktier i Selskabet som en del af deres ansættelse/ledelsesposition.

Størstedelen af de Eksisterende Warrants udstedt til medarbejdere med fuld eller begrænset skattepligt til Danmark er udstedt i henhold til Ligningsloven § 7P.

Derudover er der i øjeblikket Eksisterende Warrants i Selskabet udstedt til nøglemedarbejdere og ledelsesmedlemmer, som er skattepligtige til Danmark, hvor § 28 i Ligningsloven finder anvendelse.

Medarbejdere og ledelsesmedlemmer med fuld eller begrænset skattepligt til Danmark af deres lønindkomst med Eksisterende Warrants i Selskabet betegnes samlet som “DK Warrant Indehavere".

DK Warrant Indehavere har fået tildelt warrants baseret på følgende fire warranttyper, hvor der er visse variationer i vilkårene som beskrevet i sammenligningstabellen mellem de Eksisterende Warrants Type 1-4 og Erstatningswarrants, og som opsummeret nedenfor:

• Eksisterende Warrants Type 1: Udstedt til nøglemedarbejdere med skattepligtigt til Danmark (ikke ledelsesmedlemmer), baseret på betingelserne i fremsendt bilag til Selskabets vedtægter. Disse warrants blev tildelt fra april 2016 - april 2018.
• Eksisterende Warrants Type 2: Udstedt til ledelsesmedlemmer med skattepligtigt til Danmark, baseret på betingelserne i fremsendt bilag til Selskabets vedtægter. Disse warrants blev tildelt fra oktober 2016 - oktober 2018.
• Eksisterende Warrants Type 3: Udstedt til nøglemedarbejdere med skattepligtigt til Danmark (ikke ledelsesmedlemmer), baseret på betingelserne i fremsendt bilag til Selskabets vedtægter. Disse warrants blev tildelt fra oktober 2018.
• Eksisterende Warrants Type 4: Udstedt til ledelsesmedlemmer med skattepligtigt til Danmark, baseret på betingelserne i fremsendt bilag til Selskabets vedtægter. Disse warrants blev tildelt fra februar 2019.

De fire variationer af warrantvilkår for Eksisterende Warrants, der er tildelt DK Warrant Indehavere, er fremsendt. Endvidere fremsendt standard for tildelingsbreve for hver af Eksisterende Warrants Type 1-4, der er indgået med medarbejdere med skattepligt til Danmark.

I den nuværende oversigt over aktionærer og warrantindehavere i Selskabet før og efter kapitalnedsættelsen i Selskabet i forbindelse med annullation af egne aktier specificeres, om warrantindehaverne er skattepligtige til Danmark af deres lønindkomst fra Selskabet (DK Warrant Indehavere), eller om de er skattepligtige til andre lande. Bilagene specificerer ligeledes hvilke DK Warrant Indehavere og danske aktionærer i Selskabet, der ejer deres aktier/warrants personligt, og hvilke der ejer warrants/aktier gennem personlige holdingselskaber.

Generelt er udstedelsen af de forskellige typer af Eksisterende Warrants begrundet i, at de Eksisterende Warrants blev udstedt på forskellige tidspunkter og dels, at de Eksisterende Warrants blev udstedt til forskellige grupper (henholdsvis nøglemedarbejdere og ledelsesmedlemmer i Selskabet og Selskabets datterselskaber).

De specifikke vilkår og betingelser i de enkelte warrantaftaler adskiller sig på visse punkter baseret på, at warrantindehaverne er bosiddende i forskellige lande såvel som antallet af warrants udstedt til hver person og de forskellige vilkår ift. udnyttelseskurs, vesting, og udløbsdato for hver tildeling af warrants. Denne sag vedrører kun de Eksisterende Warrants, der er tildelt DK Warrant Indehavere.

Alle Eksisterende Warrants er tildelt medarbejdere i Selskabet, dvs. ingen Eksisterende Warrants er tildelt bestyrelsesmedlemmer eller andre.

Endvidere er det fælles for de Eksisterende Warrants, at de vester over tid, og at der er aftalt procenter og tidsplan for vesting ved tildeling.

2.3. Vigtigste variationer i vilkårene for de Eksisterende Warrants

Hovedvariationen mellem de fire ordninger for de Eksisterende Warrants er udnyttelsesvilkårene.

Eksisterende Warrant Type 1 og Eksisterende Warrant Type 3 (begge tildelt til nøglemedarbejdere (ikke ledelsesmedlemmer) i Selskabet og dets datterselskaber) indeholder lignende udnyttelsesvilkår, og Eksisterende Warrant Type 2 og Eksisterende Warrant Type 4 (begge tildelt til ledelsen i Selskabet og dets datterselskaber) indeholder lignende udnyttelsesbetingelser.

2.3.1. Eksisterende Warrant Type 1 og eksisterende Warrant Type 3 - udnyttelsesbetingelser og andre hovedbetingelser

Eksisterende Warrant Type 1 og Eksisterende Warrant Type 3, som begge blev tildelt til nøglemedarbejdere (ikke ledelsesmedlemmer), inkluderer følgende bestemmelser vedrørende udnyttelse: 

"4.  Exercise of Warrants

4.1. The Warrantee may only exercise the Warrants in connection with an Exit. Only Warrants which are fully vested pursuant to Clause 3 may be exercised.

4.2       An "Exit" shall mean:

(i)         a liquidation, dissolution or winding up of the Company;

(ii)        a sale of all or a majority of the outstanding share capital of the Company;

(iii)       a transaction, not falling within the scope of Clause 7, which results in the shareholders of the Company not owning a majority of the outstanding shares of the surviving entity (including by way of merger, de-merger or share for share exchange but excluding intergroup restructurings);

(iv)       a licensing or sale of any substantial part of the assets or material intellectual property of the Company; or

(v)        a listing of any of the Company's shares on a recognized stock ex-change, a regulated market, a recognized multilateral trading facility or another recognized equivalent market ("IPO").

(…)

4.6       In the event of an Exit, a Warrantee shall be provided with a Replacement Award (as defined below), unless the Company decides that any non-vested Warrants granted to the Warrantee shall become fully vested and exercisable. A Replacement Award means: (a) new warrants or similar instruments; (b) with a value equal to the value of the non-vested Warrants as of the date of the Exit, as determined by the Company in its sole discretion; (c) that contains terms relating to vesting that are substantially identical to those of the replaced non-vested Warrants; and (d) its other terms and conditions that are not less favorable to the Warrantee than the terms and conditions of the non-vested Warrants (including the provisions that would apply in the event of a subsequent Exit) as of the date of the Exit. Without limiting the generality of the foregoing, a Replacement Award may take the form of a continuation of the applicable non-vested Warrants if the requirements of the preceding sentence are satisfied. If a Replacement Award is granted, the replaced non-vested Warrants shall not vest upon an Exit but shall automatically and without further notice or compensation lapse and become null and void. The determination of whether non-vested Warrants shall vest in connection with an Exit shall be made by the Board of Directors of the Company, in its sole discretion.

4.7       Unless otherwise decided by the Company, if an Exercise Notice and any Supplementary Undertakings together with payment of the relevant subscription amount is not submitted no later than two (2) weeks from the date of the Exit Notice, all vested Warrants shall automatically and without further notice or compensation lapse and become null and void.

4.8       In the event that an Exit is not finally completed following an Exit Notice, the Warrantee’s right to the Warrants as set out in the Agreement shall be retained. In the event that shares have been subscribed for in the Company by exercise of Warrants and such new shares have been registered with the Danish Business Authority, the shares subscribed for shall be retained notwithstanding a notified Exit is not finally completed and the exercised Warrants shall not be reversed, however, the Company may in its own discretion request that the Warrantee shall resell to the Company the shares subscribed for at the Exercise Price."

Følgende afspejles i det enkelte tildelingsbreve om standarder for tildelingsbreve for hver af de fire typer af warrantaftaler, Eksisterende Warrant Type 1-4. Af standarden for Eksisterende Warrant Type 1 udstedt til DK Warrant Indehavere fremgår følgende:

"2         Vesting and exercise

           (…)

2.2       Notwithstanding clause 4.9 of the Terms, in the event an Exit has not occurred on or before 1 July 2024, the Warrants shall automatically and without further notice or compensation lapse and become null and void."

Endvidere fremgår følgende af standarden for Eksisterende Warrant Type 3 til DK Warrant Indehavere:

"2      Vesting and exercise

           (…)

2.3     Notwithstanding clause 4.9 of the Terms, in the event an Exit has not occurred on or before 1 July 2027, the Warrants shall automatically and without further notice or compensation lapse and become null and void."

Eksisterende Warrant Type 1 og Eksisterende Warrant Type 3 kan dermed generelt kun udnyttes til at tegne aktier i Selskabet i forbindelse med en exit.

Eksisterende Warrants Type 1 og Type 3, der er vestede i forbindelse med en exit begivenhed, bortfalder som udgangspunkt, hvis de ikke udnyttes til at tegne aktier inden for fristen efter en exitbegivenhed. Selskabet kan dog beslutte, at de pågældende warrants ikke bortfalder.

Tilsvarende bortfalder Eksisterende Warrants Type 1 og Type 3, hvis en exit begivenhed ikke har fundet sted inden den 1. juli 2024 for Eksisterende Warrant Type 1 eller 1. juli 2027 for Eksisterende Warrant Type 3, jf. punkt 4.9 i warrantbetingelserne i standardwarrantaftalen for Eksisterende Warrant Type 1 og 3 (med eventuelle tilpasninger ift. datoen for de individuelle warrant aftaler).

Ikke-vestede warrants af disse typer, Eksisterende Warrant Type 1 og Eksisterende Warrant Type 3, erstattes normalt ved exit med en såkaldt "Erstatningstildeling" (warrants eller lignende instrumenter), jfr. punkt 4.6, som skal have en værdi svarende til værdien af de ikke-vestede warrants, når exitbegivenhedens indtræder. Yderligere skal vesting-betingelserne være stort set identiske, og de øvrige vilkår og betingelser skal ikke være mindre gunstige for den relevante medarbejder. Bestyrelsen kan dog også beslutte, at ikke-vestede warrants enten bevares og fortsat vester i henhold til betingelserne, eller at vestingen accelereres i forbindelse med exitbegivenheden.

Yderligere indeholder alle Eksisterende Warrants Type 3 og ca. 50% af Eksisterende Warrants Type 1 en bestemmelse i pkt. 10.2, hvorefter bestyrelsen i Selskabet kan ændre vilkårene for de relevante warrants, forudsat ændringen er til fordel for de ansatte:

"10.2. Pursuant to the authorization to issue warrants granted to the Board of Directors by the general meeting, the Board of Directors may amend these Terms after the date of grant with regard to the provisions relating to exercise and the exercise period, termination of employment and changes in the capital structure of the Company provided that the amendment is favorable to the Employee."

2.3.2.      Eksisterende Warrant Type 2 og Eksisterende Warrant Type 4 - Udnyttelsesbetingelser og andre hovedbetingelser

Eksisterende Warrant Type 2 og Eksisterende Warrant Type 4 inkluderer følgende bestemmelse vedrørende udnyttelse af retten til at tegne aktier:

"4    Exercise of Warrants

4.1   General

4.1.1                     Only Warrants which are fully vested under these Terms may be exercised ("Fully Vested Warrants").

4.1.2                     The Warrantee may exercise Fully Vested Warrants at any time until 30 November 2026. (bemærk dog, at for så vidt angår Eksisterende Type 4 er datoen 31. december 2028).

(…)

4.1.4                     In the event that the Warrants have not been exercised on or before 30 November 2026, the Warrants shall automatically and without further notice or compensation lapse and become null and void, unless the Warrants have lapsed and become null and void at a prior date pursuant to Clause 5.

(…)

5      Exit

5.1   In the event of an Exit as defined in Clause 5.2 the Company's Board of Directors may in its sole discretion decide that any non-vested Warrants granted to the Warrantee shall become Fully Vested Warrants which may be exercised pursuant to Clause 4.

5.2   An "Exit" shall mean:

(i)    a liquidation, dissolution or winding up of the Company;

(ii)   a sale of all or a majority of the outstanding share capital of the Company;

(iii)  a transaction, not falling within the scope of Clause 8, which results in the shareholders of the Company not owning a majority of the out-standing shares of the surviving entity (including by way of merger, de-merger or share for share exchange but excluding intergroup restructurings);

(iv)  a licensing or sale of any substantial part of the assets or material intellectual property of the Company; or

(v)   a listing of any of the Company's shares on a recognized stock ex-change, a regulated market, a recognized multilateral trading facility or another recognized equivalent market ("IPO").

(…)

5.5   Unless otherwise decided by the Board of Directors of the Company and subject to Clause 5.6, if an Exercise Notice and any Supplementary Undertakings together with payment of the relevant subscription amount is not submitted no later than two (2) weeks from the date of the Exit Notice, all Fully Vested Warrants shall automatically and without further notice or compensation lapse and become null and void, provided that the Warrantee has received an offer to participate in full in the Exit.

5.6   Following an IPO, Fully Vested Warrants shall not lapse and become null and void pursuant to Clause 5.5, unless the Board of Directors of the Company, in its sole discretion, decides to provide the Warrantee with a Replacement Award (as defined below), for any Warrants (including unvested Warrants) granted to the Warrantee. In that case all Warrants shall become null and void in connection with the said IPO, the exact timing hereof to be determined by the Company's Board of Directors. A Replacement Award means: (a) new warrants or similar instruments; (b) with a value equal to the value of the Warrants as of the date of the Exit, as determined by the Company in its sole discretion; (c) that contains terms relating to vesting that are substantially identical to those of the replaced Warrants; and (d) its other terms and conditions that are not less favorable to the Warrantee than the terms and conditions of the Warrants (including the provisions that would apply in the event of a subsequent Exit) as of the date of the Exit. The Board of Directors of the Company, may in its sole discretion decide to provide the Warrantee with a Replacement Award in connection with an Exit, as this term is defined in Clause 5.2(i) - 5.2(iv), (an "Non-IPO Exit") in replacement of Warrants.

5.7   Any Warrants which are unvested following an Exit, excluding for the avoidance of doubt Warrants which the Company's Board of Directors have decided shall be-come Fully Vested Warrants prior to completion of an Exit or Warrants which have been replaced by a Replacement Award pursuant to Clause 5.6, shall continue to vest in accordance with these Terms.

5.8   In the event that an Exit is not finally completed following an Exit Notice, the Warrantee's right to the Warrants as set out in this Agreement shall be retained. In the event that shares have been subscribed for in the Company by exercise of Warrants and such new shares have been registered with the Danish Business Authority, the shares subscribed for shall be retained notwithstanding a notified Exit is not finally completed and the exercised Warrants shall not be reversed, however, the Company may in its own discretion request that the Warrantee shall resell to the Company the shares subscribed for at the Exercise Price."

Datoen anført i afsnit 4.1.2. ovenfor, hvor de relevante warrants bortfalder, medmindre de udnyttes til at tegne aktier, varierer i de enkelte tildelingsbreve for warrants, der er tildelt som Eksisterende Warrant Type 2 og Eksisterende Warrant Type 4.

Som det fremgår af ovenstående, kan Eksisterende Warrant Type 2 og Eksisterende Warrant Type 4 instrumenter udnyttes når som helst efter vesting, forudsat de udnyttes inden den endelige udløbsdato, der er angivet i de enkelte tildelingsbreve.

I forbindelse med en exitbegivenhed kan Selskabets bestyrelse beslutte, at ikke-vestede warrants skal veste og kunne udnyttes. Endvidere kan Selskabets bestyrelse beslutte at foretage en "Erstatningstildeling", jf. pkt. 5.6 for både vestede og ikke-vestede warrants.

3. Planlagt omstrukturering og børsnotering i Land Y1

Omstruktureringen, der er gennemført kort før børsnoteringen i Land Y1, indeholder nedenfor beskrevne overordnede steps (Step 1-2C kaldes Præ-IPO Omstruktureringen):

Step 1: H2 stiftes af en nuværende aktionær i Selskabet (den "Stiftende Aktionær"). H2 stiftes med tilstrækkelig aktiekapital til at opfylde minimumskravene for et udenlandsk aktieselskab. Den Stiftende Aktionær tegner én ordinær aktie, der forventes at have en nominel værdi, der ikke overstiger 1 udenlandsk valuta (den "Oprindelige Ordinære Aktie") og 50.000 præferenceaktier med indløsningsret på 1 udenlandsk valuta hver (“Præferenceaktier med Indløsningsret") og betaler et samlet stiftelsesbeløb på ca. 50.001 udenlandsk valuta.

Step 2a:H2 stifter et datterselskab til brug for fusionen i Step 2b i form af et dansk aktieselskab, H3 A/S. H3 A/S stiftes med en minimumskapital på DKK 400.000. Det beløb, som anvendes til stiftelsen af H3 A/S, forventes at være midlerne fra stiftelsen af H2.

Step 2b: Der gennemføres en vandret skattepligtig fusion mellem H3 A/S og Selskabet med Selskabet som fortsættende selskab. H2 modtager udelukkende kontantvederlag i fusionen svarende til selskabskapitalen i H3 A/S på DKK 400.000.

Step 2c: Alle medarbejdere med aktier og warrants i Selskabet samt alle øvrige aktionærer og indehavere af warrants i Selskabet modtager aktier og warrants i H2 til gengæld for deres aktier og warrants i Selskabet. Der ydes ikke kompensation i form af kontantvederlag til aktionærerne/indehaverne af warrants, der gennemfører skattefri ombytning af aktier og/eller warrants. Ombytningen af aktierne vil tage hensyn til den Oprindelige Ordinære Aktie, som den Stiftende Aktionær allerede har modtaget. De aktier, som aktionærerne ved ombytningen modtager i H2, vil være ordinære aktier, dvs. ikke præferenceaktier. For så vidt angår warrants, er ombytningen gennemført ved (i) udstedelse af nye warrants i H2 (Erstatningswarrants), og (ii) en samtidig annullering af de Eksisterende Warrants i Selskabet. Ombytningen er foretaget i henhold til de nuværende warrantaftaler.

Step 3: H2 er noteret på Land Y1 børs den xxxxx 20xx.

Step 4: H2 indløser (og annullerer) Præferenceaktierne med Indløsningsret, som den Stiftende Aktionær modtager i Step 1 og tilbagebetaler tegningskursen på 50.000 udenlandsk valuta. Dermed vil den Stiftende Aktionær have ordinære aktier i H2 svarende til det, som vedkommende havde i Selskabet før ombytningen af aktierne i step 2c.

Illustration af omstruktureringen:

Baggrunden for at gennemføre omstruktureringen i de ovenfor beskrevne steps fremfor alene at gennemføre Aktieombytningen er som nævnt indledningsvis, at en almindelig aktieombytning vil udløse skat i Land Y2 for de nøglemedarbejdere, der er skattemæssigt hjemmehørende i Land Y2, og som har modtaget warrants og aktier som vederlag i deres ansættelsesforhold.

Ved at gennemføre omstruktureringen i henhold til de ovenfor anførte steps - en såkaldt "reverse subsidiary merger" - kan nøglemedarbejderne i Land Y2 ombytte aktier og warrants i Selskabet for aktier og warrants i H2, uden at dette vil medføre beskatning i Land Y2. Beskatning vil først indtræde, når nøglemedarbejderne i Land Y2 udnytter eller afstår deres warrants eller sælger deres aktier.

Mens Step 2a, 2b og 2c fra et udenlandsk skatteretligt perspektiv anses som en samlet omstrukturering, vil de enkelte steps ovenfor efter vores opfattelse skulle anses for selvstændige steps ud fra et dansk skatte- og selskabsretligt perspektiv samt ud fra praksis, jf. bl.a. SKM2007.529.SKAT, SKM2003.469.TSS, SKM2003.471.TSS og kommentarerne nedenfor til spørgsmål 1.

Som nævnt ovenfor, så er der ikke nogen dansk skattemæssig fordel ved at gennemføre omstruktureringen ved en "reverse subsidiary merger", jf. Step 2a, 2b og 2c ovenfor, fremfor blot at gennemføre Aktieombytningen.

Vi henviser i forhold til Præ-IPO Omstruktureringen også til Skattestyrelsens tilladelse til at foretage skattefri ombytning af aktier og warrants for danske aktionærer og warrantindehavere i overensstemmelse med § 36 i aktieavancebeskatningsloven.

Formålet med at anmode om bindende svar fra Skatterådet vedrørende Spørgsmål 1-5 er overordnet at opnå bekræftelse på, (i) at Step 2a-2c i Præ-IPO Omstrukturering skal anses som separate steps i forhold til dansk skatteret, (ii) at Aktieombytningen i Step 2c gennemføres til handelsværdi, og (iii) at udstedelsen af Erstatningswarrants i forbindelse med Step 2c og annullering af de Eksisterende Warrants ikke udløser afståelsesbeskatning i Danmark for DK Warrant Indehavere.

Vi har desuden fremsendt bilag for at give yderligere oplysninger om Selskabet, omstruktureringen og børsnoteringen.

Der er fremsendt bilag vedrørende proforma oversigt over aktier og warrants i H2 umiddelbart efter Aktieombytningen baseret på tre forskellige estimerede værdiansættelser af Selskabet og baseret på antagelsen om, at Selskabets egne aktier er annulleret inden Aktieombytningen.

Der kan forekomme justeringer til de fremsendte bilag efter indsendelsen af anmodningen om bindende svar i tilfælde af (i) udstedelse af nye warrants i perioden op til Aktieombytningen (eventuelle nye warrants vil i dette tilfælde blive omfattet af Aktieombytningen på samme vilkår som alle andre Eksisterende Warrants i Selskabet); (ii) eventuelle udnyttelser af warrants til at tegne aktier i perioden mellem indsendelsen af anmodningen om bindende svar og gennemførelsen af Aktieombytningen samt eventuelle udløb af Eksisterende Warrants i denne mellemperiode.

Yderligere skal det nævnes, at de alternative egenkapitalværdier, der er anført i de fremsendte bilag, kun er indikerede værdiansættelser, der er inkluderet for at illustrere Aktieombytningen ved tre forskellige alternative værdiansættelser af Selskabet. Den endelige noteringskurs og dermed værdiansættelsen af Selskabet vil således først være kendt umiddelbart op til børsnoteringen.

Da aktieombytningen gennemføres således, at alle aktionærer og warrantindehavere i Selskabet ombytter til henholdsvis ordinære aktier i H2 og warrants med ret til tegning af ordinære aktier i H2, er det vores opfattelse, at disse potentielle justeringer vil være uden betydning for det bindende svar, som Skatterådet anmodes om at udstede.

I forhold til ombytningsforholdet er det vores opfattelse, at Aktieombytningen ikke indebærer en formueforskydning mellem aktionærerne og indehaverne af warrants på trods af ophævelsen af aktieklasserne på H2 niveau. Det skyldes, at ombytningen af præferenceaktierne til ordinære aktier svarer til en konvertering af præferenceaktier til ordinære aktier, som vil kunne ske i overensstemmelse med Selskabets vedtægter i tilfælde af en børsnotering af selve Selskabet, der opfylder betingelserne i vedtægterne.

I relation til ombytningsforholdet skal det yderligere nævnes, at den Stiftende Aktionær er én af de nuværende aktionærer i Selskabet, H4 Holding ApS (stifterens holdingselskab), og at den Oprindelige Ordinære Aktie med har nominel værdi på ikke over 1 udenlandsk valuta i H2 fra stiftelsen vil blive "modregnet" i de yderligere ordinære aktier, som H4 Holding ApS modtager ved Aktieombytningen. De specifikke steps er beskrevet nærmere ovenfor. Det er vores opfattelse, at Aktieombytningen gennemføres til handelsværdi og på markedsvilkår i øvrigt på trods af denne "modregningsmekanisme" vedrørende den Oprindelige Ordinære Aktie.

4. Udstedelse af Erstatningswarrants

Alle Eksisterende Warrants ombyttes med Erstatningswarrants i forbindelse med Step 2c i omstruktureringen. Formålet med udstedelsen af Erstatningswarrants er at afspejle, at tegningsretterne vil være i et børsnoteret selskab, og at de nye warrants vil blive reguleret af lovgivning i Land Y1 efter Aktieombytningen. Justeringerne foretages således hovedsageligt for at afspejle disse to væsentligste ændringer for de forskellige warrants efter Aktieombytningen.

Desuden er det ikke sædvanligt i en børsnotering at have udestående warrants på forskellige niveauer i koncernen. På den baggrund ombyttes alle Eksisterende Warrants med nye warrants på H2 niveau (Erstatningswarrants), med visse justeringer af warrantbetingelserne for at afspejle, at de nye Erstatningswarrants bliver omfattet af lovgivningen i Land Y1 fremover, og at det vil være warrants med ret til at tegne aktier i et selskab stiftet i henhold til lovgivningen i Land Y1, som er børsnoteret på Land Y1 børs.

Både de Eksisterende Warrants og Erstatningswarrants er/vil være warrants med ret til tegning af ordinære aktier (i Selskabet henholdsvis i H2). H2 vil kun have én aktieklasse efter H2’s tilbagekøb og annullering af Præferenceaktierne med Indløsningsret udstedt i forbindelse med stiftelsen af H2, jf. Step 4 som beskrevet ovenfor. Følgelig vil de nuværende aktieklasser i Selskabet ikke blive afspejlet i H2.

Denne sammenlægning af de nuværende aktieklasser gennemføres på baggrund af en analog fortolkning af Selskabets vedtægter, da børsnoteringen sker på niveau af Selskabets moderselskab, H2, fremfor direkte på niveau af Selskabet. Det skal nævnes, at sammenlægningen af aktieklasser i Selskabet sker på et tidspunkt, hvor H2 er 100% aktionær i Selskabet.

Udstedelsen af Erstatningswarrants sker med hjemmel i pkt. 5.2 i de Eksisterende Warrants Type 1 og Type 3 og den tilsvarende bestemmelse i pkt. 6.2 i Eksisterende Warrants Type 2 og Type 4:

“5.2. The Company may request, and the Warrantee shall then accept, that all or a part of the Warrants shall be exchanged for shares, warrants, convertibles or any other equity based instrument, issued by any purchaser of or successor to the Company, or by a parent or subsidiary of either of them, or shares, warrants, convertibles or any other equity based instrument issued by the Company as restructured. In such exchange the Warrantee's new holding of equity based instrument(s), when aggregated with any cash consideration paid to such Warrantee and any Warrants not exchanged, shall have substantially the same value as the Warrants held by the Warrantee prior to the exchange. If such exchange is performed, the Warrantee shall be entitled to partial consideration in cash to be able to pay any personal income or capital gains tax immediately falling due as a result of such exchange of securities, however, it being understood that any tax consequences are the liability of the Warrantee only.

Hverken Aktieombytningen eller børsnoteringen af Selskabets moderselskab, H2, anses ved en ordret læsning for at udgøre en exithændelse som defineret i de Eksisterende Warrants Type 1-4, hvorfor pkt. 4.6/5.6 i Eksisterende Warrants Type 1-4 ikke direkte - ved en ordret læsning - finder anvendelse som juridisk grundlag for tildelingen af Erstatningswarrants og annullering af Eksisterende Warrants Type 1-4. Under alle omstændigheder udgør pkt. 5.2./6.2. i Eksisterende Warrants Type 1-4 dog (tillige) et juridisk grundlag for Warrantombytningen. Som uddybet nedenfor anses betingelsen opfyldt i pkt. 5.2/6.2, hvorefter Erstatningswarrants skal have “substantially the same value" som de Eksisterende Warrants.

4.1. Det kontraktmæssige grundlag for Erstatningswarrants

Som det er sædvanligt for warrants reguleret af lovgivning i Land Y1, vil Erstatningswarrants i H2 blive reguleret af (i) warrantinstrumentet udstedt af H2 som et ensidigt instrument, et såkaldt "deed poll", og (ii) gensidige individuelle warrantcertifikater udstedt af H2 til hver enkelt medarbejder/ledelsesmedlem. De individuelle warrantcertifikater er alle baseret på warrantinstrumentet, der gælder for alle nøglemedarbejdere og ledelsesmedlemmer i H2 og H2s direkte og indirekte datterselskaber (samlet "Koncernen"). Udkast til warrantinstrument og udkast til standard warrantcertifikat er fremsendt.

Erstatningswarrants vil blive tildelt på betingelser, der vil blive specificeret i et tillæg til de enkelte warrantcertifikater. Sådanne betingelser vil afspejle sædvanlige (generelt administrative) vilkår for warrants omfattet af udenlandsk ret såvel som eventuelle individuelle vilkår og betingelser for de Eksisterende Warrants.

Endvidere er landespecifikke repræsentationer, garantier og indeståelser beskrevet i fremsendt bilag. Dette landespecifikke bilag indeholder bl.a. henvisningen til Ligningsloven § 7P for Erstatningswarrants udstedt til erstatning for Eksisterende Warrants omfattet af Ligningslovens § 7P. Erstatningswarrants tildelt til erstatning for Eksisterende Warrants omfattet af Ligningslovens § 28 vil henvise til § 28.

Ved udnyttelse af Erstatningswarrants vil warrantindehaveren skulle afgive en meddelelse til H2 om, at retten til at tegne aktier udnyttes, jf. side 25 i warrantinstrument for Erstatningswarrants. H2 kan også beslutte, at meddelelse om udnyttelse kan afgives på en anden måde.

I forhold til, at Ligningslovens § 7P fortsat vil gælde for Erstatningswarrants i H2 (hvilket vil omfatte størstedelen af DK Warrant Indehaverne), kan det lægges til grund, at Selskabet overfor de relevante DK Warrant Indehavere vil bekræfte, at § 7P også omfatter de relevante Erstatnings Warrants i H2. Denne bekræftelse fra Selskabet vil blive afgivet til hver enkelt DK Warrant Indehaver med Eksisterende Warrants omfattet af § 7P i forbindelse med den arbejdsgivererklæring, som Selskabet skal afgive efter Aktieoptionsloven.

Det vil på grund af fortroligheden vedrørende børsnoteringen kommercielt ikke være muligt, ej heller nødvendigt, at indgå (nye) individuelle aftaler med hver DK Warrant Indehaver vedrørende fortsat anvendelse af § 7P forud for Warrantombytningen.

4.2. Overordnede kommentarer vedrørende justering af warrants-betingelser

Et bilag om sammenligning af vilkårene for Eksisterende Warrant Type 1-4 med Erstatningswarrants er fremsendt for at vise ligheder og justeringer mellem instrumenterne. I dette afsnit er de vigtigste ligheder og justeringer opsummeret.

Skatterådet anmodes om at antage, at de warrantcertifikater, der udstedes individuelt til alle warrantindehavere, inklusive DK Warrant Indehaverne, vil afspejle de nuværende variationerne mellem de forskellige typer af Eksisterende Warrants (Eksisterende Warrants Type 1-4) med hensyn til alle hovedbetingelser af betydning for værdien af hver enkelt warranttype. Disse hovedbetingelser af betydning for værdien af hver warrant forbliver de samme for hver enkelt DK Warrant Indehaver i forbindelse med Warrantombytningen, medmindre andet fremgår af vores bemærkninger og af sammenligningsskemaet.

Navnlig forbliver følgende hovedvilkår af økonomisk betydning uændrede for hver DK Warrant Indehaver: (i) De individuelle datoer for vesting, (ii) den individuelle slutdato/udløbsdato, dvs. datoerne for endeligt bortfald af de enkelte warrants, (iii) bestemmelser vedrørende fratrædelse og (iv) kursen ved udnyttelse af warrants til at tegne aktier.

Med hensyn til (iv) forventes udnyttelseskurserne at forblive angivet i DKK, mens det relevante beløb ved udnyttelse af warrants efter Warrantombytningen vil skulle betales i en udenlandsk valuta baseret på valutakursen DKK/den udenlandske valuta ved udnyttelsen, idet aktierne i H2 bliver nomineret i den udenlandske valuta.

For nogle af de warrants, der aktuelt er udstedt som Eksisterende Warrant Type 1 eller Eksisterende Warrant Type 3, vil udnyttelsesvilkårene blive justeret for at afspejle, at en exitbegivenhed anses for at have fundet sted (baseret på en analog fortolkning af bestemmelserne vedrørende udnyttelse til at tegne aktier i de Eksisterende Warrant aftaler), og at Erstatningswarrants er tildelt i et selskab, der efter Warrantombytningen er børsnoteret. Følgelig justeres disse warrants, så de kan udnyttes når som helst efter vesting, og indtil den relevante warrant bortfalder ved udløbsdatoen, jf. pkt. 5 i Erstatningswarrants. Udnyttelse af vestede warrants vil dog være underlagt de specifikke regler for handel med børsnoterede aktier i Land Y1, herunder at der er lukkede perioder, hvor udnyttelse til at tegne aktier ikke kan gennemføres.

Den endelige udløbsdato i Erstatningswarrants udstedt til DK Warrant Indehavere med Eksisterende Warrant Type 1 og Type 3 vil svare til den endelige udløbsdato, der er specificeret i de individuelle tildelingsbreve til de udstedte warrants.

Desuden kan ledelsen i H2 i henhold til vilkårene i Erstatningswarrants beslutte at tilbyde en proces for kontantfri udnyttelse af warrants for vestede Erstatningswarrants, jf. pkt. 6.4 af Erstatningswarrants. For Erstatningswarrants tildelt DK Warrant Indehavere med Eksisterende Warrants omfattet af Ligningslovens § 7P, vil det dog blive specificeret i de enkelte warrantcertifikater, at denne klausul ikke gælder.

Erstatningswarrants vil efter Warrantombytningen være underlagt lovgivningen i Land Y1, og domstolene i Land Y1 vil være værneting for enhver tvivl vedrørende Erstatningswarrants. Dette afspejles i Erstatningswarrants, pkt. 15 - Governing Law and Jurisdiction.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

1. Kan Skatterådet bekræfte, at ombytningen af alle aktier og warrants i H1 A/S for aktier og warrants i H2 (Step 2c i omstruktureringen som beskrevet ovenfor) opfylder betingelsen om at blive gennemført til handelsværdi i henhold til aktieavancebeskatningsloven § 36, stk. 6, 2. punktum?

Vores opfattelse og kommentarer

Som nævnt ovenfor betragtes omstruktureringen (Step 2a-2c) ud fra et udenlandsk skatteretligt perspektiv som én samlet omstrukturering, en såkaldt "reverse subsidiary merger", hvilket betyder, at hvert step i omstruktureringen ikke betragtes som et separat og uafhængigt step i forhold til udenlandsk skatteret. I forhold til dansk skatteret skal Step 2a-2c dog efter vores opfattelse som separate steps.

I denne forbindelse henviser vi til afgørelser offentliggjort som SKM2003.469.TSS (vedrørende en "forward triangular merger", SKM2003.471.TSS (vedrørende en "heloise merger") og SKM2007.529.SKAT (vedrørende en "forward triangular merger"), der vedrører de danske skattemæssige konsekvenser for danske aktionærer i udenlandske selskaber i forbindelse med omstruktureringer foretaget mellem disse udenlandske selskaber.

Det følger af SKM2007.529.SKAT, at de danske skattemyndigheder lagde vægt på, at de danske aktionærer ombyttede aktier i forbindelse med en transaktion, der omfattede flere uafhængige og separate steps, og at den endelige selskabsstruktur involverede, at et moderselskab (det erhvervende selskab) og et datterselskab (det erhvervede selskab) blev etableret. De danske skattemyndigheder baserede blandt andet deres konklusioner i det bindende svar på, at "transaktionen består af flere uafhængige og fra hinanden adskilte transaktioner". På dette grundlag blev omstruktureringen behandlet som en aktieombytning i forhold til de danske aktionærer, og der blev givet en generel tilladelse til de danske aktionærer til at foretage skattefri aktieombytning.

Baseret på SKM2007.529.SKAT blev de tidligere offentliggjorte bindende svar vedrørende lignende omstruktureringer, SKM2003.469.TSS og SKM2003.471.TSS, genoptaget og ændret på skattemyndighedens initiativ, så aktionærerne blev anset for at have gennemført aktieombytninger skattemæssigt i stedet for at have deltaget i fusioner.

Uanset at de ovennævnte bindende svar vedrører omstruktureringer af udenlandske selskaber, og at omstruktureringerne i disse sager efter det oplyste betragtes som samlede omstruktureringer i henhold til den relevante udenlandske lovgivning, er det vores opfattelse, at afgørelserne understøtter vores opfattelse af, at  Præ-IPO Omstruktureringen, der involverer Selskabet (Step 2a -2c), skal betragtes som separate og uafhængige steps fra et dansk skatteperspektiv, selvom omstruktureringen betragtes som én samlet omstrukturering set fra et udenlandsk skatteperspektiv.

Det skal i den forbindelse understreges, at der ikke er nogen danske skattemæssige fordele ved at gennemføre de yderligere steps, Step 2a og 2b, fremfor blot at foretage aktieombytningen (Step 2c).

Når det således er fastslået, at Præ-IPO Omstruktureringen (Step 2a-2c) skal behandles som separate og uafhængige steps ift. dansk skatteret, er det efter aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 2. pkt., en betingelse, at den skattefri aktieombytning gennemføres til handelsværdi.

Følgelig skal værdien af aktierne og Erstatningswarrants i H2 modtaget ved Aktieombytningen svare til værdien af aktierne og de Eksisterende Warrants i Selskabet umiddelbart før Aktieombytningen.

Vi har fremsendt en oversigt over den aktuelle fordeling af aktier og warrants i Selskabet (før kapitalnedsættelse og annullering af egne aktier), og en oversigt over fordelingen af aktier og warrants i Selskabet efter kapitalnedsættelse og annullering af egne aktier.

Derudover har vi fremsendt tre alternative proforma oversigter over warrants og aktier i H2 umiddelbart efter Aktieombytningen baseret på tre forskellige værdiansættelser af Selskabet. Som illustreret i disse oversigter vil hver aktionær og warrantindehaver have nøjagtigt den samme procentdel af de samlede ordinære aktier henholdsvis det samlede antal warrants i H2 efter Aktieombytningen, som de havde i Selskabet umiddelbart forud for Aktieombytningen. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at Aktieombytningen gennemføres til handelsværdi.

Ophør af aktieklasser

Aktieombytningen gennemføres således, at alle aktionærer i Selskabet ombytter deres aktier i Selskabet for ordinære aktier i H2, og således at alle warrantindehavere i Selskabet ombytter deres Eksisterende Warrants til Erstatningswarrants med ret til at tegne ordinære aktier i H2. De nuværende aktieklasser i Selskabet afspejles således ikke i H2 efter Aktieombytningen. Denne mekanisme, hvor alle aktieklasser og warrants i Selskabet ombyttes mod ordinære aktier og warrants med ret til tegning af ordinære aktier i H2, er baseret på en analog fortolkning af Selskabets vedtægter, jf. yderligere kommentarer nedenfor. Præferenceaktierne i Selskabet, som H2 modtager i forbindelse med ombytningen, konverteres til ordinære aktier efter børsintroduktionen af H2, hvorefter H2 kun vil have ordinære aktier i Selskabet, således at der kun er ordinære aktier i henholdsvis H2 og Selskabet efter børsintroduktionen.

Aktieombytningen vil efter vores opfattelse ikke medføre indkomstforskydninger/ værdiforskydninger mellem aktionærerne og warrantindehaverne på trods af, at de nuværende aktieklasser i Selskabet ikke afspejles på H2 niveau. Dette baserer vi bl.a. på, at ombytningen af præferenceaktier i Selskabet for ordinære aktier i H2 i forbindelse med Aktieombytningen er sammenlignelig med den konvertering af præferenceaktier til ordinære aktier, der ville have fundet sted i henhold til Selskabets vedtægter i tilfælde af en børsnotering af Selskabet. Med henvisning til en analog fortolkning af Selskabets vedtægter er det således vores opfattelse, at ombytningen af præferenceaktier for ordinære aktier skal anses for aftalt på forhånd.

Der henvises til Selskabets vedtægter , pkt. 3.5, hvoraf det fremgår, at der automatisk sker konvertering af præferenceaktier en-til-en til ordinære aktier i situationer omfattet af afsnit 3.5, herunder i forbindelse med “(i) the completion of an underwritten public offering of the shares of the company on a major exchange (being, inter alia, the xxxx of the Land Y1 Børs, xxxx or xxxx, but not on any other less liquid exchange)….".

For at en børsnotering kan kvalificere til en automatisk konvertering af præferenceaktier til ordinære aktier i henhold til Selskabets vedtægterne, skal visse betingelser være opfyldt, jf. pkt. 3.5. i vedtægterne. Selskabet bekræfter, at det forudser, at alle disse betingelser for en automatisk konvertering af præferenceaktier til ordinære aktier ville have været opfyldt i forbindelse med en børsintroduktion, hvis børsintroduktionen var foretaget direkte på niveau af Selskabet. I omstruktureringen er børsnoteringen dog sket som beskrevet ved en børsnotering af H2. Dermed sker der ikke en faktisk konvertering af præferenceaktierne i Selskabet til ordinære aktier i Selskabet. I stedet ombyttes præferenceaktierne i Selskabet med ordinære aktier i H2 (Step 2c), hvorefter H2 er børsnoteret. Efter Aktieombytningen og børsintroduktion ophæves aktieklasserne i Selskabet, da H2 på dette tidspunkt vil eje alle aktier i Selskabet.

Derudover vil udvekslingen af aktier ske mellem gensidigt uafhængige investorer, hvoraf mange er institutionelle investorer/professionelle investorer, hvilket også understøtter, at Aktieombytningen kan anses for at blive gennemført til handelsværdi og uden indkomstforskydning/værdiforskydning mellem aktionærerne og warrantindehaverne i Selskabet.

"Modregningen" i relation til den Oprindelige Ordinære Aktie på op til 1 udenlandsk valuta i forbindelse med Aktieombytningen

Bemærk, at den Oprindelige Ordinære Aktie i H2, der vil være ejet af den Stiftende Aktionær, vil blive taget i betragtning ved Aktieombytningen, så alle nuværende aktionærer i Selskabet ender med at have den samme procentdel af de ordinære aktier i H2 umiddelbart efter Aktieombytningen og af den samlede aktiekapital efter indløsningen af de indløselige Præferenceaktier, som de havde i Selskabet umiddelbart forud for Aktieombytningen. Dette bevirker efter vores opfattelse ikke, at Aktieombytningen ikke skal anses for at være sket til handelsværdi.

Det skal i den forbindelse nævnes, at den beskrevne mekanisme med udstedelse af den Oprindelige Ordinære Aktie på op til 1 udenlandsk valuta nominelt til den Stiftende Aktionæren ikke gennemføres for at opnå skattemæssige fordele (i Danmark eller i andre lande). Formålet er alene at sikre, at aktiekapitalen i H2 umiddelbart efter Aktieombytningen svarer til kapitalfordelingen i Selskabet umiddelbart før Aktieombytningen (med undtagelse af de Indløselige Præferenceaktier ejet af den Stiftende Aktionær, som er indløst efter børsnoteringen af H2). På den baggrund medfører den begrænsede "modregningsmekanik", som involverer én aktie på nominelt op til 1 udenlandsk valuta, ikke efter vores opfattelse, at handelsværdikravet ikke skal anses opfyldt ved Aktieombytningen.  Desuden skal det bemærkes, at aktieombytningssaftalen indgås mellem uafhængige investorer.

Warrantombytningen

Med hensyn til Warrantombytningen (udstedelse af Erstatningswarrants og annullering af de Eksisterende Warrants) er det ligeledes vores opfattelse, at handelsværdibetingelsen for gennemførelsen af en skattefri ombytning vil være opfyldt.

Justeringer af warrantbetingelser i forbindelse med udstedelse af Erstatningswarrants foretages således, at de tilpasses til at være omfattet af lovgivningen i Land Y1 og til at være warrants til tegning af aktier i et børsnoteret selskab, medfører efter vores opfattelse ikke, at kravet om, at ombytningen gennemføres til handelsværdi, ikke er opfyldt.

Den delvise ensretning af de forskellige variationer af Eksisterende Warrants udstedt til DK Warrant Indehavere i forbindelse med udstedelsen af Erstatningswarrants påvirker efter vores opfattelse desuden ikke opfyldelsen af handelsværdibetingelsen for skattefri ombytning af de forskellige typer af Eksisterende Warrants i Selskabet.

Vores opfattelse af, at der kan foretages tilpasning/ensretning af de forskellige variationer af udestående Eksisterende Warrants i forbindelse med Warrantombytningen i forbindelse med Præ-IPO Omstruktureringen underbygges blandt andet af det bindende svar offentliggjort som SKM.2019.416.SR, hvor Skatterådet nåede frem til, at justering af warrantbetingelser, herunder ensretning af forskellige vilkår for forskellige grupper af warrantindehavere, kunne gennemføres som led i en skattefri ombytning af aktier og warrants.

Baseret på ovenstående finder vi, at Spørgsmål 1 skal besvares bekræftende.

Spørgsmål 2

2. Kan Skatterådet bekræfte, at ombytningen af alle eksisterende warrants i H1 A/S, baseret på bilag  til H1 A/S' vedtægter (Eksisterende Warrants Type 1), mod nye warrants i H2 (Erstatnings Warrants) i forbindelse med Step 2c i omstruktureringen, som beskrevet ovenfor, ikke udgør en skattemæssig afståelse af Eksisterende Warrants Type 1 for nøglemedarbejdere i H1 A/S, der er fuldt eller begrænset skattepligtige til Danmark af deres lønindkomst?                  

Vores opfattelse og kommentarer

1. Overordnet opfattelse og kommentarer

Efter vores opfattelse udgør Warrantombytningen ikke en skattemæssig afståelse for nogen af de fire typer af Eksisterende Warrants, Eksisterende Warrants Type 1 - Type 4. Vi har dog valgt at opdele de forskellige warranttyper i fire separate spørgsmål på grund af variationerne mellem de fire warranttyper, ovenfor og den fremsendte sammenligningstabel.

Det er vores opfattelse, at justeringerne af de aktuelle vilkår for Eksisterende Warrant Type 1-instrumenter kan gennemføres i forbindelse med Warrantombytningen uden, at der derved udløses afståelsesbeskatning i Danmark for DK Warrant Indehavere med Eksisterende Warrants Type 1. Det er ligeledes vores opfattelse, at der ikke udløses andre danske skattemæssige konsekvenser for Selskabet og/eller DK Warrant Indehaverne ved justeringerne og Warrantombytningen.

Det er endvidere vores opfattelse, at de Erstatningswarrants, der udstedes til DK Warrant Indehavere med Eksisterende Warrants, omfattet af ligningsloven § 7 P, også vil være omfattet af § 7 P efter Aktieombytningen, da udstedelse af Erstatningswarrants og annulleringen af Eksisterende Warrants sker i overensstemmelse med ligningsloven § 7 P, stk. 7.

For Erstatningswarrants, der udstedes til DK Warrant Indehavere med Eksisterende Warrants, der er omfattet af ligningsloven § 28, er det vores opfattelse, at § 28 fortsat vil gælde, da udstedelsen af Erstatningswarrants og annullering af de Eksisterende Warrants sker i overensstemmelse med ligningsloven § 28, stk. 1, 7. pkt.

Samlet set underbygges vores opfattelse af den omstændighed, at handelsværdien af hver warrant anses for at være den samme for hver enkelt DK Warrant Indehaver henholdsvis før og efter Warrantombytningen, jf. yderligere kommentarer nedenfor og kommentarerne ovenfor under Spørgsmål 1.

Desuden underbygges vores opfattelse (om at der ikke udløses afståelsesbeskatning) af, at alle betingelser i ligningsloven § 7 P og § 28 fortsat vil være opfyldt efter Warrantombytningen, jf. kommentarerne nedenfor.

Vores opfattelse underbygges også af det faktum, at Eksisterende Warrant Type 1 indeholder hjemmel til, at der kan ske en ombytning af warrants med warrants af væsentligt samme værdi (“substantially the same value") som de ombyttede warrants i forbindelse med en omstrukturering mv., jf. Eksisterende Warrant Type 1, pkt. 5.2. og nedenfor. Det juridiske grundlag for Warrantombytningen anses for at være Eksisterende Warrant Type 1 , pkt. 5.2 fremfor pkt. 4.6, idet hverken Aktieombytningen eller den indirekte børsnotering af Selskabet (baseret på en ren ordlydsfortolkning) er direkte omfattet af definitionen af en exit begivenhed som dette er defineret i de Eksisterende Warrants Type 1. På den baggrund anses hjemlen i pkt. 4.6 i Eksisterende Warrants Type 1 aftalerne ikke for at finde direkte anvendelse, jf. nedenfor. Pkt. 4.6. i warrantaftalerne kan dog, ifl. vores opfattelse tages i betragtning baseret på en analog fortolkning af bestemmelsen, idet denne bestemmelse ville finde anvendelse i det tilfælde, hvor børsnoteringen skete direkte på niveau af Selskabet.

Pkt. 4.6 indeholder følgende bestemmelse (vores understegning): “In the event of an Exit, a Warrantee shall be provided with a Replacement Award (as defined below), unless the Company decides that any non-vested Warrants granted to the Warrantee shall become fully vested and exercisable. A Replacement Award means: (a) new warrants or similar instruments; (b) with a value equal to the value of the non-vested Warrants as of the date of the Exit, as determined by the Company in its sole discretion; (c) that contains terms relating to vesting that are substantially identical to those of the replaced non-vested Warrants; and (d) its other terms and conditions that are not less favorable to the Warrantee than the terms and conditions of the non-vested Warrants (including the provisions that would apply in the event of a subsequent Exit) as of the date of the Exit. Without limiting the generality of the foregoing, a Replacement Award may take the form of a continuation of the applicable non-vested Warrants if the requirements of the preceding sentence are satisfied. If a Replacement Award is granted, the replaced nonvested Warrants shall not vest upon an Exit but shall automatically and without further notice or compensation lapse and become null and void. The determination of whether non-vested Warrants shall vest in connection with an Exit shall be made by the Board of Directors of the Company, in its sole discretion. 4.7" 

Ca. 50% af de Eksisterende Warrants Type 1 indeholder også en generel bestemmelse, hvorved bestyrelsen kan ændre warrantbetingelserne forudsat, at sådanne ændringer er til fordel for medarbejderne, jf. pkt. 10.2 i de Eksisterende Warrants Type 1 og kommentarerne nedenfor.

Der henvises yderligere til det bindende svar fra Skatterådet, der er offentliggjort som SKM 2019.416 SR, hvori Skatterådet når frem til, at et antal restricted stock units, RSU'er, kunne udstedes som erstatning for henholdsvis aktieoptioner og begrænsede aktier i forbindelse med en omstrukturering uden, at de ombyttede aktieoptioner og begrænsede aktier blev anset for afstået skattemæssigt i henhold til ligningsloven § 7 P. Det fremhæves i det bindende svar, at de udstedte erstatnings-RSU’er repræsenterer den samme værdi som de ombyttede aktieoptioner og begrænsede aktier, at ombytningen foretages i forbindelse med en omstrukturering, og at betingelserne i ligningsloven § 7 P er opfyldt.

Som beskrevet nedenfor, er de i SKM 2019.416 SR fremhævede omstændigheder også gældende for Warrantombytningen i forbindelse med Præ-IPO Omstruktureringen, hvorved Spørgsmål 2 efter vores opfattelse bør besvares bekræftende.

2. Alle vilkår af betydning for handelsværdien af hver warrant, som DK Warrant Indehavere besidder, forbliver de samme 

Skatterådet anmodes om at lægge til grund, at warrantcertifikaterne, der udstedes som en del af Erstatningswarrants til alle warrantindehavere individuelt, herunder til DK Warrant Indehavere, vil afspejle variationerne mellem de forskellige typer Eksisterende Warrants Type 1-4, og at der alene indarbejdes de ændringer, som fremgår af det fremsendte sammenligningsskema og vores bemærkninger.

Efter vores opfattelse har de ændringer, der foretages, ikke nogen betydning for handelsværdien af de warrants, som hver DK Warrant Indehaver modtager i forbindelse med Warrantombytningen. Dette baserer vi på, at navnlig følgende hovedvilkår af betydning for handelsværdien af hver warrant forbliver uændrede for hver DK Warrant Indehaver i forbindelse med Warrantombytningen: (i) De enkelte vestingdatoer, (ii) den individuelle udløbsdato, dvs. datoerne for endeligt bortfald af retten i henhold til hver warrant, (iii) vilkår ved fratrædelse og (iv) kursen for udnyttelse af hver warrant til at tegne aktier.

Med hensyn til (iv) forventes udnyttelseskurserne at forblive angivet i DKK, mens udnyttelseskursen vil skulle betales i en udenlandsk valuta baseret på valutakursen DKK/den udenlandske valuta ved udnyttelsen, da aktierne i H2 vil være nomineret i den udenlandske valuta. Denne justering er alene en konsekvens af, at der fremadrettet efter Warrantombytningen vil være tale om warrants til tegning af aktier i et udenlandsk selskab, H2. Denne justering udløser dermed efter vores opfattelse ikke afståelsesbeskatning af Eksisterende Warrants Type 1.

Samlet set anses værdien for hver Warrant Indehaver for at være den samme, da de for den økonomiske værdi afgørende warrantbetingelser (særligt men ikke begrænset til udnyttelseskursen og aktiekursen) forholdsmæssigt forbliver de samme før og efter Warrantombytningen.

Udnyttelseskursen for hver enkelt DK Warrant Indehaver (og alle andre warrantindehavere) svarer til deres nuværende proportionelle udnyttelseskurs for de Eksisterende Warrants. Justeringer i udnyttelseskursen for den enkelte warrantindehaver og ift. antallet af aktier modtaget ved udnyttelse vil kun blive foretaget i forbindelse med Warrantombytningen for at reflektere forskellen ift. den nominelle værdi af aktierne og antallet af aktier, når Selskabet sammenlignes med H2. Hver enkelt warrantindehaver vil således fortsat have samme totale udnyttelseskurs som før Warrantombytningen og vil fortsat modtage samme proportionelle andel af aktiekapitalen ved udnyttelse af deres warrant, hvorfor der ikke vil ske formueforskydning warrantindehaverne imellem.

Endvidere vil aktieværdien ikke ændre sig alene som en konsekvens af Aktieombytningen og udstedelsen af Erstatningswarrants i H2, da hele værdien af Selskabet og dets datterselskaber vil blive indskudt i det nye holdingselskab, H2, ved Aktieombytningen, og da der ikke er yderligere værdier af nogen betydning i H2 på tidspunktet for Aktieombytningen, kun den minimumskapital, der kræves til stiftelsen af H3 A/S (Step 2a), dvs. DKK 400,000. Dette beløb vil blive betalt tilbage til den Stiftende Aktionær i forbindelse med indløsningen af de Indløselige Præferenceaktier efter børsnoteringen.

På baggrund af ovenstående er det vores opfattelse, at den økonomiske værdi af de Eksisterende Warrants og Erstatningswarrant vil være den samme for hver DK Warrant Indehaver.

2.1. Kommentarer til punkt 5.2. i Erstatningswarrants (justering af betingelserne for udnyttelse til tegning af aktier)

For warrants, der er udstedt som Eksisterende Warrant Type 1, vil udnyttelsesvilkårene blive justeret for at afspejle, at en børsnotering er sket umiddelbart efter udstedelsen af Erstatningswarrants (en børsnotering af et moderselskab for Selskabet anses ikke direkte at udgøre en exitbegivenhed som defineret i Eksisterende Warrant Type 1).

Eksisterende Warrants udstedt i henhold til vilkårene i Eksisterende Warrant Type 1 kan alene udnyttes til at tegne aktier i Selskabet ved en exitbegivenhed som defineret i vilkårene, jfr. pkt. 4.1 og 4.2 i Eksisterende Warrant Type 1, herunder i forbindelse med en børsnotering på niveau af Selskabet og i forbindelse med en overtagelse af Selskabet (take over), likvidation mv.

Erstatningswarrants skal kunne udnyttes når som helst efter vesting indtil ophørsdatoen, dvs. den dato, hvor den relevante warrant udløber, jf. pkt. 5.1 i Erstatningswarrants. Visse sædvanlige exitbestemmelser er inkluderet i pkt. 10 i Erstatningswarrants for at regulere situationen, hvor der sker overtagelse af H2 som defineret i aftalen (take over). Endvidere vil udnyttelsen af vestede warrants være underlagt de specifikke regler for handel med børsnoterede aktier i Land Y1, hvilket medfører visse begrænsninger i mulighederne for at udnytte vestede warrants fx i lukkede perioder.

Denne justering, hvorefter warrants generelt kan udnyttes når som helst efter vesting, foretages for at afspejle de ændrede omstændigheder efter Warrantombytningen, hvor Eksisterende Warrant Type 1 blev udstedt i et unoteret selskab i udviklings-/udvidelsesfasen, og hvor Erstatningswarrants vil være i et selskab stiftet i henhold til lovgivningen i Land Y1, som vil blive børsnoteret kort efter udstedelsen af Erstatningswarrants. Efter børsnoteringen af de ordinære aktier i H2, vil en exitbegivenhed (som defineret i Eksisterende Warrant Type 1) være mindre sandsynlig for H2, end en sådan exitbegivenhed på niveau af Selskabet.

Den endelige udløbsdato for Erstatningswarrants udstedt til DK Warrant Indehavere med Eksisterende Warrant Type 1 vil svare til den endelige udløbsdato, der er specificeret i pkt. 4.9 i Eksisterende Warrant Type 1 aftaler.

Som anført ovenfor er det vores opfattelse, at det juridiske grundlag for Warrantombytningen er i pkt. 5.2. af vilkårene for Eksisterende Warrant Type 1, hvorefter warrants kan ombyttes med warrants af væsentligt samme værdi (“substantially the same value") som de ombyttede warrants i forbindelse med omstruktureringer.

Det er vores opfattelse, at ovennævnte justering af betingelserne for udnyttelse af de pågældende warrants til at tegne aktier ikke ændrer på handelsværdien af hver warrant udstedt som Eksisterende Warrants Type 1, dvs. at betingelsen om "substantially the same value" skal anses for opfyldt, da justeringen er nødvendig og på linje med hensigten bag vilkårene for Eksisterende Warrants Type 1 med henblik på at bevare warrantindehaverens ret til at tegne aktier.

Yderligere er det vores opfattelse, at der er retligt grundlag for en sådan justering i Eksisterende Warrant Type 1, pkt. 4.6 baseret på en analog fortolkning af denne bestemmelse (bestemmelsen finder ikke direkte anvendelse), idet bestemmelsen ville have fundet anvendelse ved en børsnotering direkte på niveau af Selskabet: “In the event of an Exit, a Warrantee shall be provided with a Replacement Award (as defined below), unless the Company decides that any non-vested Warrants granted to the Warrantee shall become fully vested and exercisable. A Replacement Award means: (a) new warrants or similar instruments; (b) with a value equal to the value of the non-vested Warrants as of the date of the Exit, as determined by the Company in its sole discretion; (c) that contains terms relating to vesting that are substantially identical to those of the replaced non-vested Warrants; and (d) its other terms and conditions that are not less favorable to the Warrantee than the terms and conditions of the non-vested Warrants (including the provisions that would apply in the event of a subsequent Exit) as of the date of the Exit. Without limiting the generality of the foregoing, a Replacement Award may take the form of a continuation of the applicable non-vested Warrants if the requirements of the preceding sentence are satisfied."

2.2. Kommentarer til mindstekrav for udnyttelse af warrants til at tegne aktier (exercise threshold)

Det fremgår af Erstatningswarrants, pkt. 6.2, at det er en betingelse for udnyttelse at retten til at tegne aktier, at mindstekravet for udnyttelsen er opfyldt (exercise threshold), dvs. at hver udnyttelse af warrants er til tegning af minimum det krævede antal aktier i H2. Der henvises til mindstekravet for udnyttelse af warrants, som angivet i hvert enkelt warrant certifikat.

Skatterådet anmodes om at antage, at hvert enkelt warrantcertifikat vil indeholde et mindstekrav for udnyttelse svarende til mindstekravet for udnyttelse, der er inkluderet i hver DK Warrant Indehavers Eksisterende Warrants. For Eksisterende Warrant Type 1 er der et mindstekrav for udnyttelse på 75% i pkt. 4.5 :“An exercise of the Warrants shall always comprise a minimum of 75% of such Warrantee's Warrants that are vested."

Følgelig vil minimumskravet for udnyttelse i de specifikke Erstatningswarrants ikke påvirke handelsværdien deraf sammenlignet med handelsværdien af hver DK Warrant Indehavers Eksisterende Warrants.

2.3. Visse andre justeringer

Det skal yderligere nævnes, at warrantbetingelserne vil blive justeret i forbindelse med Warrantombytningen for at afspejle, at aktierne i H2 vil være omsættelige aktier efter udnyttelse af Erstatningswarrants. Dette er en nødvendig justering af warrantbetingelserne, da det er et krav for notering af aktierne i H2, at aktierne er frit omsættelige. Følgelig er punkt 4.10.1 i Eksisterende Warrant Type 1 justeret for at afspejle dette, jf. det fremsendte sammenligningsskema.

Yderligere vil valutaen for betaling af udnyttelseskursen blive justeret som nævnt ovenfor for at afspejle, at Erstatningswarrants vil være til tegning af aktier i et udenlandsk selskab, H2, hvis aktier vil være nomineret i den udenlandske valuta. Udnyttelseskursen forbliver dog angivet i DKK.

Ingen af ovenstående justeringer har efter vores opfattelse indflydelse på handelsværdien af de pågældende warrants før og efter Warrantombytningen.

Erstatningswarrants vil inkludere en generel bestemmelse i pkt. 14.3, hvorefter vilkårene i warrantinstrumentet kan justeres i visse situationer (dvs. det overordnede warrantinstrument, der regulerer alle warrants udstedt i H2, herunder Erstatningswarrants). Ca. 50% af Eksisterende Warrants Type 1 aftalerne indeholder en lignende bestemmelse i pkt. 10.2. Skatterådet anmodes om at lægge til grund, at det reguleres i hvert individuelt warrantcertifikat, at pkt. 14.3 i Erstatningswarrants ikke vil finde anvendelse for Erstatningswarrants tildelt til erstatning for Eksisterende Warrants Type 1 aftaler uden en tilsvarende justeringsklausul (pkt. 10.2 i Eksisterende Warrant Type 1).

3. Fortsat anvendelse af § 7 P i ligningsloven for Eksisterende Warrants omfattet af § 7 P

Med hensyn til den fortsatte anvendelse af ligningslovens § 7 P, som vil omfatte størstedelen af DK Warrant Indehaverne, anmodes Skatterådet om at antage, at de relevante Eksisterende Warrants opfylder alle betingelserne i § 7 P, dvs.: (i) At Selskabet har aftalt med hver enkelt medarbejder, at § 7 P gælder for utvetydigt specificerede warrants; (ii) at værdien af warrants tildelt hver enkelt DK Warrant Indehaver ikke oversteg 10% af medarbejdernes årsløn på tildelingsdatoen (datoen for indgåelse af aftalen); (iii) At warrants vedrører aktier i arbejdsgiverselskabet eller et koncernforbundet selskab (i dette tilfælde er warrants udstedt direkte i arbejdsgiverselskabet, Selskabet): (iv) at de eksisterende warrants ikke er warrants til tegning af aktier i en bestemt klasse af aktier, der kun er tilgængelige for medarbejdere og (v) at de eksisterende warrants ikke er solgt eller på anden måde overdraget (forud for Warrantombytningen, der gennemføres i medfør af § 7 P, stk. 7 i ligningsloven (dvs. uden de relevante warrants anses for afstået).

Alle betingelser i ligningsloven § 7 P vil ligeledes være opfyldt for de Erstatningswarrants, der tildeles DK Warrant Indehavere med Eksisterende Warrants omfattet af ligningslovens § 7 P.

Med hensyn til den første betingelse vedrørende indgåelse af aftale om anvendelse af ligningslovens § 7 P (i), anmodes Skatterådet om at antage, at Selskabet, på grund af sin status som arbejdsgiver for DK Warrant Indehavere, vil bekræfte den fortsatte anvendelse af ligningsloven § 7 P for alle Erstatningswarrants, der udstedes til DK Warrant Indehavere med Eksisterende Warrants omfattet af ligningslovens § 7 P.

Denne bekræftelse fra Selskabet vil blive givet til hver enkelt DK Warrant Indehaver i forbindelse med arbejdsgivererklæringen, der skal udarbejdes i henhold til aktieoptionsloven. Bekræftelsen udarbejdes således, at det entydigt er specificeret, hvilke Erstatningswarrants, der vil være omfattet af ligningslovens § 7 P for hver DK Warrant Indehaver individuelt.

Da de nye Erstatningswarrants skal betragtes som en fortsættelse af de Eksisterende Warrants ift. dansk skatteret, fortsætter ligningslovens § 7 P efter vores opfattelse med at finde anvendelse uden krav om underskrivelse af nye individuelle aftaler fra hver DK Warrant Indehavers side forud for udstedelsen af Erstatningswarrants.

Den bekræftende erklæring til DK Warrant Indehavere med warrants omfattet af ligningslovens § 7 P vedrørende den fortsatte anvendelse af ligningslovens § 7 P afgives for at undgå enhver tvivl om den fortsatte anvendelse af ligningslovens § 7 P.

Yderligere vil det på grund af fortroligheden vedrørende børsnoteringen kommercielt ikke være muligt at indgå individuelle aftaler med hver DK Warrant Indehaver vedrørende den fortsatte anvendelse af ligningslovens § 7 P forud for Warrantombytningen.

Det skal i den forbindelse understreges, at individuelle aftaler om anvendelse af ligningslovens § 7 P blev indgået mellem Selskabet som arbejdsgiver og hver medarbejder i forbindelse med udstedelsen af de Eksisterende Warrants. Derudover skal det understreges, at DK Warrant Indehavere er ansatte og tidligere ansatte i Selskabet.

Yderligere vil alle de øvrige betingelser i ligningslovens § 7 P være opfyldt for Erstatningswarrants, da det vil være warrants med ret til tegning af aktier i et selskab (H2), som er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet (Selskabet), da det vil være warrants med ret til tegning af ordinære aktier i H2 (ikke en særskilt aktieklasse), og de Eksisterende Warrants ikke skal anses for afhændet i forbindelse med Præ-IPO Omstruktureringen.

Med hensyn til betingelsen i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2 vedrørende den årlige grænse for værdien af udstedte § 7 P warrants (10% af medarbejderens årsløn), skal tærsklen vurderes på baggrund af værdien af de Eksisterende Warrants ved tildelingen i stedet for på omstruktureringstidspunktet, jf. ligningslovens § 7 P, stk. 7. Skatterådet anmodes om at antage, at denne betingelse var opfyldt for alle DK Warrant Indehavere med § 7 P warrants ved tildeling.

Baseret på ovenstående kommentarer og formålet med ligningslovens § 7 P, stk. 7, vedrørende muligheder for at gennemføre omstruktureringer, herunder en aktieombytning uden at udløse danske skattemæssige konsekvenser for warrantindehavere, er det vores opfattelse, at Aktieombytningen kan gennemføres uden krav om ny individuel aftale om anvendelse af ligningslovens § 7 P med hver enkelt DK Warrant Indehaver med Eksisterende Warrants omfattet af ligningslovens § 7 P.

4. Retsgrundlag i vilkårene for Eksisterende Warrants Type 1 til udstedelse af Erstatningswarrants

Som anført ovenfor er det vores opfattelse, at der ikke vil blive udløst danske skattemæssige konsekvenser ved udstedelse af Erstatningswarrants og annullering af Eksisterende Warrants Type 1-instrumenter. Dette underbygges yderligere af den omstændighed, at Eksisterende Warrant Type 1-instrumenter indeholder hjemmel til at gennemføre en ombytningen af warrants, jf. pkt. 5.2. med erstatningswarrants af væsentligt samme værdi: “The Company may request, and the Warrantee shall then accept, that all or a part of the Warrants shall be exchanged for shares, warrants, convertibles or any other equity based instrument, issued by any purchaser of or successor to the Company, or by a parent or subsidiary of either of them, or shares, warrants, convertibles or any other equity based instrument issued by the Company as restructured. In such exchange the Warrantee's new holding of equity based instrument(s), when aggregated with any cash consideration paid to such Warrantee and any Warrants not exchanged, shall have substantially the same value as the Warrants held by the Warrantee prior to the exchange. If such exchange is performed, the Warrantee shall be entitled to partial consideration in cash to be able to pay any personal income or capital gains tax immediately falling due as a result of such exchange of securities, however, it being understood that any tax consequences are the liability of the Warrantee only."

Yderligere indeholder pkt. 4.6. juridisk grundlag for at udstede erstatningswarrants i tilfælde af en exitbegivenhed som defineret i warrantbetingelserne for Eksisterende Warrants Type 1, forudsat at de udstedte erstatningswarrants opfylder følgende: “a value equal to the value of the non-vested Warrants as of the date of the Exit, as determined by the Company in its sole discretion; (c) that contains terms relating to vesting that are substantially identical to those of the replaced non-vested Warrants; and (d) its other terms and conditions that are not less favorable to the Warrantee than the terms and conditions of the non-vested Warrants (including the provisions that would apply in the event of a subsequent Exit) as of the date of the Exit."

Pkt. 4.6 anses ikke for direkte anvendelig ved Warrantombytningen, da Præ-IPO Omstruktureringen og/eller børsnoteringen på niveau af moderselskabet for Selskabet ikke anses at udgøre en exitbegivenhed som defineret i Eksisterende Warrant Type 1 vilkårene. Det er dog vores opfattelse, at denne bestemmelse kan anses relevant baseret på en analog fortolkning heraf, da bestemmelsen ville finde anvendelse, hvis børsnoteringen skete direkte på niveau af Selskabet.

Idet (i) værdien af Erstatningswarrants vil svare til værdien af Eksisterende Warrants Type 1, (ii) da vesting betingelserne vil være identiske (som reguleret for hver enkelt DK Warrant Indehaver i de individuelle warrantcertifikater ved udstedelse af Erstatningswarrants), og (iii) da de øvrige warrantbetingelser ikke vil være mindre gunstige for medarbejderen, anses både pkt. 5.2 og 4.6 at underbygge, at udstedelsen af Erstatningswarrants til DK Warrant Indehavere med Eksisterende Warrants Type 1 skal anses for at udgøre en fortsættelse af hver Eksisterende Warrant Type 1 aftale.

*****

Baseret på ovenstående finder vi, at Spørgsmål 2 skal besvares bekræftende.

Spørgsmål 3

3. Kan Skatterådet bekræfte, at ombytning af alle eksisterende warrants i H1 A/S, baseret på bilag  til H1 A/S' vedtægter (Eksisterende Warrants Type 2), mod nye warrants i H2 (Erstatnings Warrants) i forbindelse med Step 2c i omstruktureringen, som beskrevet ovenfor, ikke udgør en skattemæssig afståelse af Eksisterende Warrants Type 2 for ledelsesmedlemmer i H1 A/S, der er fuldt eller begrænset skattepligtige til Danmark af deres lønindkomst? 

Det er vores opfattelse, at justeringerne af de aktuelle vilkår for Eksisterende Warrant Type 2-instrumenter kan gennemføres i forbindelse med Aktieombytningen (inkl. Warrantombytningen) uden, at der derved udløses afståelsesbeskatning i Danmark for DK Warrant Indehavere med Eksisterende Warrants Type 2. Det er ligeledes vores opfattelse, at der ikke udløses andre danske skattemæssige konsekvenser for Selskabet og/eller DK Warrant Indehaverne ved justeringerne og Warrantombytningen.

Det er endvidere vores opfattelse, at de Erstatningswarrants, der udstedes til DK Warrant Indehavere med Eksisterende Warrants, omfattet af ligningsloven § 7 P, også vil være omfattet af ligningslovens § 7 P efter Aktieombytningen, da udstedelse af Erstatningswarrants og annulleringen af Eksisterende Warrants sker i overensstemmelse med ligningsloven § 7 P, stk. 7.

For Erstatningswarrants, der udstedes til DK Warrant Indehavere med Eksisterende Warrants, der er omfattet af ligningsloven § 28, er det vores opfattelse, at § 28 fortsat vil gælde, da udstedelsen af Erstatningswarrants og annullering af de Eksisterende Warrants sker i overensstemmelse med ligningsloven § 28, stk. 1, 7. pkt.

Vores opfattelse med hensyn til Eksisterende Warrants Type 2 underbygges af den samme argumentation som angivet ovenfor under Spørgsmål 2 (vedrørende Eksisterende Warrants Type 1) med følgende modifikationer som følge af variationer i warrantbetingelser:

(i)     Kommentarerne ovenfor under Spørgsmål 2 vedrørende pkt. 10.2 i Eksisterende Warrants Type 1 (den generelle bestemmelse om mulighederne for at justere warrantbetingelser til fordel for DK Warrant Indehaveren gælder ikke for Eksisterende Warrant Type 2, da der ikke er nogen lignende bestemmelse i aftaler baseret på fremsendt bilag til selskabets vedtægter (Eksisterende Warrants Type 2).

(ii)  Kommentarerne ovenfor under Spørgsmål 2 vedrørende justering af udnyttelsesvilkårene for Eksisterende Warrant Type 1-instrumenter gælder ikke for Eksisterende Warrants Type 2, da udnyttelsesvilkårene for Eksisterende Warrants Type 2 er i tråd med udnyttelsesvilkårene i Erstatningswarrants, jf. pkt. 5.1. Visse sædvanlige exitbestemmelser er inkluderet i pkt. 10 i Erstatningswarrants for at regulere situationen, hvor der sker overtagelse af H2 som defineret i aftalen (take over). Endvidere vil udnyttelsen af vestede warrants være underlagt de specifikke regler for handel med børsnoterede aktier i Land Y1, hvilket medfører visse begrænsninger i mulighederne for at udnytte vestede warrants fx i lukkede perioder.   

Ift. (i) anmodes Skatterådet om at lægge til grund, at det vil blive reguleret i de enkelte individuelle warrantcertifikater, at pkt. 14.3 i Erstatningswarrants ikke vil finde anvendelse for Erstatningswarrants udstedt til DK Warrant Indehavere med Eksisterende Warrants Type 2 forud for Warrantombytningen (da Eksisterende Warrant Type 2 ikke indeholder en generel justeringsbestemmelse svarende til pkt. 14.3 i Erstatningswarrants).

Ift. pkt. 6.2 i Erstatningswarrants, hvor det angives at en udnyttelse af warrants til at tegne aktier er betinget af, at mindstekravet for udnyttelsen er opfyldt (exercise threshold), anmodes Skatterådet om at antage, at hvert enkelt warrant certifikat vil indeholde et mindstekrav for udnyttelse svarende til mindstekravet for udnyttelse, der er inkluderet i hver DK Warrant Indehavers Eksisterende Warrants. For Eksisterende Warrant Type 2-instrumenter er der et mindstekrav for udnyttelse på 25% (se fremsendt sammenligningsskema).

****

Baseret på ovenstående finder vi, at Spørgsmål 3 skal besvares bekræftende.

Spørgsmål 4

4. Kan Skatterådet bekræfte, at ombytning af alle eksisterende warrants i H1 A/S, baseret på bilag  til H1 A/S' vedtægter (Eksisterende Warrants Type 3), mod nye warrants i H2 (Erstatnings Warrants) i forbindelse med Step 2c i omstruktureringen, som beskrevet ovenfor, ikke udgør en skattemæssig afståelse af Eksisterende Warrants Type 3 for nøglemedarbejdere i H1 A/S, der er fuldt eller begrænset skattepligtige til Danmark af deres lønindkomst?

Det er vores opfattelse, at justeringerne af de aktuelle vilkår for Eksisterende Warrant Type 3-instrumenter kan gennemføres i forbindelse med Aktieombytningen (inkl. Warrantombytningen) uden, at der derved udløses afståelsesbeskatning i Danmark for DK Warrant Indehavere med Eksisterende Warrants Type 3. Det er ligeledes vores opfattelse, at der ikke udløses andre danske skattemæssige konsekvenser for Selskabet og/eller DK Warrant Indehaverne ved justeringerne og Warrantombytningen.

Det er endvidere vores opfattelse, at de Erstatningswarrants, der udstedes til DK Warrant Indehavere med Eksisterende Warrants, omfattet af ligningsloven § 7 P, også vil være omfattet af § 7 P efter Aktieombytningen, da udstedelse af Erstatningswarrants og annulleringen af Eksisterende Warrants sker i overensstemmelse med ligningsloven § 7 P, stk. 7.

For Erstatningswarrants, der udstedes til DK Warrant Indehavere med Eksisterende Warrants, der er omfattet af ligningsloven § 28, er det vores opfattelse, at ligningslovens § 28 fortsat vil gælde, da udstedelsen af Erstatningswarrants og annullering af de Eksisterende Warrants sker i overensstemmelse med ligningsloven § 28, stk. 1, 7. pkt.

Vores opfattelse med hensyn til Eksisterende Warrants Type 3 underbygges af den samme argumentation som angivet ovenfor under Spørgsmål 2 (vedrørende Eksisterende Warrants Type 1), da Eksisterende Warrants Type 1 og Eksisterende Warrants Type 3 er udstedt på sammenlignelige overordnede økonomiske vilkår.

Det skal bemærkes, at alle Eksisterende Warrants Type 3 inkluderer den generelle bestemmelse om mulighederne for at justere warrantbetingelser til fordel for DK Warrants Indehaveren.

Ift. pkt. 6.2 i Erstatningswarrants, hvor det angives at en udnyttelse af warrants til at tegne aktier er betinget af, at mindstekravet for udnyttelsen er opfyldt (exercise threshold), anmodes Skatterådet om at antage, at hvert enkelt warrantcertifikat vil indeholde et mindstekrav for udnyttelse svarende til mindstekravet for udnyttelse, der er inkluderet i hver DK Warrant Indehavers Eksisterende Warrants. For Eksisterende Warrant Type 3-instrumenter er der et mindstekrav for udnyttelse på 25% (se det fremsendte sammenligningsskema).

Baseret på ovenstående finder vi, at Spørgsmål 4 skal besvares bekræftende.

Spørgsmål 5

5. Kan Skatterådet bekræfte, at ombytning af alle eksisterende warrants i H1 A/S baseret på bilag til H1 A/S' vedtægter (Eksisterende Warrants Type 4), mod nye warrants i H2 (Erstatnings Warrants) i forbindelse med Step 2c i omstruktureringen som beskrevet nedenfor ikke udgør en skattemæssig afståelse af Eksisterende Warrants Type 4 for ledelsesmedlemmer i H1 A/S, der er fuldt eller begrænset skattepligtige til Danmark af deres lønindkomst?

Det er vores opfattelse, at justeringerne af de aktuelle vilkår for Eksisterende Warrant Type 4-instrumenter kan gennemføres i forbindelse med Aktieombytningen (inkl. Warrantombytningen) uden, at der derved udløses afståelsesbeskatning i Danmark for DK Warrant Indehavere med Eksisterende Warrants Type 4. Det er ligeledes vores opfattelse, at der ikke udløses andre danske skattemæssige konsekvenser for Selskabet og/eller DK Warrant Indehaverne ved justeringerne og Warrantombytningen.

Det er endvidere vores opfattelse, at de Erstatningswarrants, der udstedes til DK Warrant Indehavere med Eksisterende Warrants, omfattet af ligningsloven § 7 P, også vil være omfattet af ligningslovens § 7 P efter Aktieombytningen, da udstedelse af Erstatningswarrants og annulleringen af Eksisterende Warrants sker i overensstemmelse med ligningsloven § 7 P, stk. 7.

For Erstatningswarrants, der udstedes til DK Warrant Indehavere med Eksisterende Warrants, der er omfattet af ligningsloven § 28, er det vores opfattelse, at ligningslovens § 28 fortsat vil gælde, da udstedelsen af Erstatningswarrants og annullering af de Eksisterende Warrants sker i overensstemmelse med ligningsloven § 28, stk. 1, 7. pkt.

Vores opfattelse med hensyn til Eksisterende Warrants Type 4 underbygges af den samme argumentation som angivet ovenfor under Spørgsmål 2 (vedrørende Eksisterende Warrants Type 1) med følgende undtagelser på grund af variationer i warrantbetingelser:

(i)                 Kommentarerne ovenfor under Spørgsmål 2 vedrørende justering af udnyttelsesvilkårene for Eksisterende Warrant Type 1-instrumenter gælder ikke for Eksisterende Warrants Type 4, da udnyttelsesvilkårene for Eksisterende Warrants Type 4 er i tråd med udnyttelsesvilkårene i Erstatningswarrants, jf. pkt. 5.1. Visse sædvanlige exitbestemmelser er inkluderet i pkt. 10 i Erstatningswarrants for at regulere situationen, hvor der sker overtagelse af H2 som defineret i aftalen (take over). Endvidere vil udnyttelsen af vestede warrants være underlagt de specifikke regler for handel med børsnoterede aktier i Land Y1, hvilket medfører visse begrænsninger i mulighederne for at udnytte vestede warrants fx i lukkede perioder.

Det skal bemærkes, at alle Eksisterende Warrants Type 4 inkluderer den generelle bestemmelse om mulighederne for at justere warrantbetingelser til fordel for DK Warrants Indehaveren.

Ift. pkt. 6.2 i Erstatningswarrants, hvor det angives at en udnyttelse af warrants til at tegne aktier er betinget af, at mindstekravet for udnyttelsen er opfyldt (exercise threshold), anmodes Skatterådet om at antage, at hvert enkelt warrantcertifikat vil indeholde et mindstekrav for udnyttelse svarende til mindstekravet for udnyttelse, der er inkluderet i hver DK Warrant Indehavers Eksisterende Warrants. For Eksisterende Warrant Type 4-instrumenter er der et mindstekrav for udnyttelse på 25% (se det fremsendte sammenligningsskema).

****

Baseret på ovenstående finder vi, at Spørgsmål 5 skal besvares bekræftende.

H1 A/S’ repræsentant har ikke haft bemærkninger til udkastet til afgørelse om bindende svar, som Skattestyrelsen har sendt i høring.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at ombytningen af alle aktier og warrants i H1 A/S for aktier og warrants i H2 (Step 2c i omstruktureringen som beskrevet nedenfor) opfylder betingelsen om at blive gennemført til handelsværdi i henhold til aktieavancebeskatningsloven § 36, stk. 6, 2. pkt.

Begrundelse

Skattestyrelsen skal indledningsvist bemærke, at den danske skatteretlige vurdering af den såkaldte "reverse subsidiary merger" skal afgøres efter danske skatteregler.

Repræsentanten har i den forbindelse oplyst, at en "reverse subsidiary merger" består af en række efter hinanden adskilte transaktioner, som kan sidestilles med separate og uafhængige dispositioner i henhold til selskabslovens bestemmelser.

Det er på den baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at de enkelte elementer, der indgår i den omhandlende "reverse subsidiary merger", i forhold til dansk skatteret, skal behandles som flere uafhængige og fra hinanden adskilte transaktioner.

Skattestyrelsen skal samtidig bemærke, at selvom elementerne i omstruktureringen skattemæssigt behandles som flere uafhængige og fra hinanden adskilte transaktioner, kan en transaktion eller en serie af transaktioner i sammenhæng fortsat tilsidesættes efter den generelle omgåelsesklausul i ligningslovens § 3. Der er dog ikke taget stilling til, om den generelle omgåelsesklausul finder anvendelse i den konkrete sag.

Hvad angår det stillede spørgsmål, som følgelig er tilknyttet en af dispositionerne i den samlede omstrukturering, bestemmer aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 2. pkt., at den skattefrie aktieombytning skal gennemføres til handelsværdi.

Med lov nr. 343 af 18. april 2007 (L 110 A, folketingsåret 2006-07) blev der indført et objektiveret system, der giver mulighed for at gennemføre skattefrie omstruktureringer. Det fremgår således af bemærkningerne til lovændringerne, at selskaber og koncerner skal have mulighed for at foretage en skattefri aktieombytning, en skattefri spaltning og en skattefri tilførsel af aktiver uden at skulle have en tilladelse fra skattemyndighederne.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, at en aktieombytning omfattet af stk. 1-5 kan gennemføres, uden at der er opnået en forudgående tilladelse fra told- og skatteforvaltningen, forudsat at en række betingelser er opfyldt.

Det er herefter bl.a. en betingelse, at værdien af vederlagsaktierne med tillæg af en eventuelt kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de ombyttede aktier. Der må således ikke i forbindelse med aktieombytningen ske formueforskydninger mellem aktionærerne. Denne betingelse betegnes ofte som ‘vederlagskravet’.

Vederlagskravet har til formål at forhindre, at aktionæren ved hjælp af et skævt ombytningsforhold forærer det erhvervende selskab - og dermed eventuelle andre aktionærer i dette selskab - værdier uden at få et tilsvarende vederlag. Vederlagskravet skal tilsvarende forhindre, at det erhvervende selskab ved hjælp af et skævt ombytningsforhold forærer aktionæren værdier, der står i et misforhold til de ombyttede aktiers værdi. Se svarene på spørgsmål 23 og 31 til L 110A, folketingsåret 2006-07, samt tillige af de almindelige bemærkningerne til L 110A, folketingsåret 2006-07.

I SKM2013.763.SR ejede en eneanpartshaver alle anparterne i både det erhvervede og det erhvervende selskab. Skatterådet fandt ud fra en konkret vurdering ikke, at der ville kunne ske formueforskydning mellem aktionærerne. Betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 2. pkt., om vederlæggelse til handelsværdi ansås for opfyldt. Af resumeet til offentliggørelsesteksten fremgår, at der er tale om en praksisændring.

I SKM2014.128.SR har Skatterådet taget stilling til en situation, hvor to aktionærer hver ejede 50 procent af et selskab. Dette selskab ejede 70 procent af datterselskabet. De resterende 30 procent af datterselskabet var ejet af de to aktionærer med 15 procent hver. Der skulle foretages en aktieombytning, så selskabet erhvervede de resterende 30 procent i datterselskabet. Ombytningen skulle gennemføres som en kapitalforhøjelse. Skatterådet fandt, at den planlagte aktieombytning til et eksisterende selskab, hvor aktionærerne vederlægges, uden at der sker skævdeling mellem selskabsdeltagerne, på baggrund af de konkrete forhold, udgjorde vederlæggelse til handelsværdi. Det blev bemærket i indstillingen, der blev tiltrådt af Skatterådet, at det daværende SKAT ikke havde taget stilling til, om de beregnede værdier var udtryk for selskabernes reelle værdier, men alene havde forholdt sig til, om de kunne danne grundlag for vurderingen af, om værnsreglen kunne anses for opfyldt.

Betingelsen om, at der skal ske ombytning af aktier til handelsværdi, er efter Skatterådets praksis opfyldt, hvor der ikke er mulighed for, at der kan ske formueforskydning mellem aktionærerne, og hvor ombytningen ikke medfører utilsigtede skattemæssige fordele. Se også Den juridiske vejledning 20xx, afsnit C.D.7.4.1 om betingelser for skattefri aktieombytning uden tilladelse herom.

Det er oplyst, at der ikke ydes kompensation i form af kontantvederlag til aktionærerne i forbindelse med aktieombytningen. Det er ligeledes oplyst, at hver aktionær vil have nøjagtig den samme procentdel af de samlede ordinære aktier i H2 efter aktieombytningen, som de havde i H1 A/S umiddelbart forud for aktieombytningen.

Det er oplyst, at aktieombytningen planlægges således, at alle aktionærerne i H1 A/S ombytter deres aktier for ordinære aktier i H2. De nuværende aktieklasser i H1 A/S afspejles således ikke i aktieombytningen.

Det fremgår af H1 A/S’ vedtægter pkt. 3.5, at Præference Aktierne automatisk konverteres til ordinære aktier i forholdet én til én i tilfælde af et garanteret offentligt udbud af selskabets aktier på en anerkendt fondsbørs eller reguleret marked, forudsat en række nærmere i vedtægterne beskrevne betingelser er opfyldt.

Det forudsættes ved nærværende besvarelse, i overensstemmelse med repræsentantens tilkendegivelse, at alle de i vedtægternes pkt. 3.5 beskrevne betingelser for en automatisk konvertering af præferenceaktier til ordinære aktier ville have været opfyldt i forbindelse med en børsintroduktion, hvis børsintroduktionen var foretaget direkte på niveau af H1 A/S.

Under disse konkrete omstændigheder påvirker det ikke vurderingen efter aktieavance-beskatningslovens § 36, stk. 6, 2. pkt., at alle aktionærerne i H1 A/S ombytter deres aktier for ordinære aktier i H2.

Aktieavancebeskatningslovens § 36 om aktieombytning omfatter også tegningsretter, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 4, om lovens anvendelsesområde og Den juridiske vejledning 20xx-1, afsnit C.D.6.3.3.2 om værdipapirer der kan ombyttes.

Hver warrantindehaver vil modtage samme antal warrants i H2, som vedkommende havde i H1 A/S. I forbindelse med ombytningen sker der dog en justering af warrantbetingelserne, således at de tilpasses til at være omfattet af lovgivningen i Land Y1 og til at være warrants til tegning af aktier i et børsnoteret selskab.

Det afgørende i forhold til warrants er tilsvarende, at der ikke sker en formueforskydning ved ombytningen.

Det er oplyst, at warrantombytningen gennemføres på grundlag af vilkårene for de eksisterende warrants, der tillader ombytning af warrants med nye warrants i forbindelse med en omstrukturering under forudsætning af, at de nye erstatningswarrants har væsentlig samme værdi som de eksisterende warrants.

Både de eksisterende warrants og de nye erstatningswarrants er/vil være warrants med ret til tegning af ordinære aktier ("common shares").

Det lægges i overensstemmelse med repræsentantens oplysninger til grund for nærværende besvarelse, at følgende forbliver uændret; (i) de individuelle datoer for vesting, (ii) den individuelle slutdato/udløbsdato, dvs. datoerne for endeligt bortfald af de enkelte warrants, (iii) bestemmelser vedrørende fratrædelse og (iv) kursen ved udnyttelse af warrants til at tegne aktier. Hver warrantindehaver vil således fortsat have samme totale udnyttelseskurs som før warrantombytningen og vil fortsat modtage samme proportionelle andel af aktiekapitalen ved udnyttelse af deres warrant. Det er i forhold til punkt (iv) oplyst, at udnyttelseskurserne forventes at forblive angivet i DKK, mens det relevante beløb ved udnyttelse af warrants efter warrantombytningen vil skulle betales i en udenlandsk valuta baseret på valutakursen DKK/ den udenlandske valuta ved udnyttelsen, idet aktierne i H2 bliver nomineret i den udenlandske valuta.

Som følge af børsnoteringen vil warrantbetingelserne blive justeret for at afspejle, at aktierne i H2 vil være omsættelige aktier efter udnyttelse af de pågældende warrants. Justeringen skyldes efter det oplyste, at det er et krav for notering af aktierne i H2, at aktierne er frit omsættelige. Desuden vil udnyttelsen af vestede warrants være underlagt de specifikke regler for handel med børsnoterede aktier i Land Y1, hvilket medfører begrænsninger i mulighederne for at udnytte vestede warrants i lukkede perioder.

De nye warrants i H2 vil kunne udnyttes når som helst efter vesting indtil ophørsdatoen, dvs. den dato, hvor den relevante warrant udløber. Dette er en ændring i forhold til warrants type 1 og type 3, der alene tidligere har kunnet udnyttes ved en exitbegivenhed, som defineret i vilkårenes punkt 4.2.  Repræsentanten har oplyst, at denne justering foretages for at afspejle de ændrede omstændigheder ved warrantombytningen, idet de eksisterende warrants blev udstedt i et unoteret selskab i udviklings-/udvidelsesfasen, og idet de nye warrants vil være i et selskab stiftet i henhold til lovgivningen i Land Y1, som vil blive børsnoteret. En børsnotering på niveau af H1 A/S ville være at betragte som en exitbegivenhed efter vilkårenes punkt 4.2.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at ændringerne henset til vilkårenes punkt 4.2 for type 1 og 3 og vilkårenes punkt 5.2 omkring omstrukturering ikke medfører en værdiforskydning.

Under de konkrete forhold påvirker de foretagne justeringer af warrantbetingelserne ikke vurderingen efter aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 2. pkt.

På baggrund af gældende praksis og de konkrete forhold i nærværende sag anses ombytningen af aktier og warrants for at være sket til handelsværdi, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 2. pkt. Skattestyrelsen bemærker, at Skattestyrelsen ikke har taget stilling til de reelle handelsværdier, men alene har forholdt sig til, om det fremlagte materiale kan danne grundlag for vurderingen af, om det såkaldte ‘vederlagskravet’ kan anses for opfyldt.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at ombytning af alle eksisterende warrants i H1 A/S, baseret på bilag til H1 A/S' vedtægter (“Eksisterende Warrants Type 1"), mod nye warrants i H2 (“Erstatnings Warrants") i forbindelse med Step 2c i omstruktureringen, som beskrevet nedenfor, ikke udgør en skattemæssig afståelse af Eksisterende Warrants Type 1 for nøglemedarbejdere i H1 A/S, der er fuldt eller begrænset skattepligtige til Danmark af deres lønindkomst.

Begrundelse

Skattestyrelsen bemærker, at styrelsen har givet tilladelse til skattefri ombytning af fuldt skattepligtige danske personers aktier og warrants i Selskabet med kapitalandele og warrants i det nystiftede udenlandsk selskab "H2" med henblik på udenlandsk børsnotering. Styrelsen har i tilladelsen vurderet, at betingelserne for skattefri aktie- og warrantombytning i aktieavancebeskatningslovens § 36 er opfyldt, hvorved transaktionen i henhold til aktieavancebeskatningsloven ikke medfører afståelsesbeskatning af aktionærerne og warrantindehaverne, se aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 1. Dette medfører, at warrantindehaverne ikke anses for at have afstået de ombyttede warrants og derfor ikke beskattes af en eventuel gevinst i forbindelse med ombytningen. De nye erstatningswarrant skal skattemæssigt behandles på samme måde som de eksisterende og ombyttede warrants, altså med succession, se aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 1.

I forlængelse heraf er det Skattestyrelsens opfattelse, at der heller ikke foreligger væsentlige ændringer i warrantvilkårene, som kan indebære, at de omhandlede warrants anses for afstået og generhvervet. Der henvises til vurderingen og bemærkningerne nedenfor.

Skattestyrelsen lægger til grund, at medarbejdernes eksisterende warrants i H1 A/S og de nye erstatningswarrants i H2 beskattes efter ligningslovens § 7 P, § 28 eller § 16 afhængig af, om betingelserne er opfyldt.

Spørger anmoder om vurdering af, hvorvidt vilkårene for warrants type 1 ændres så væsentligt ved omstruktureringen og ombytningen, at warrantindehaverne anses for at have afstået sine warrants og indgået nye aftaler om erstatningswarrants type 1.

Det følger af praksis og lovgivningen, at ændringer i tegningsretter/ warrants i forbindelse med en selskabsretlig omstrukturering som udgangspunkt ikke medfører afståelsesbeskatning, når ændringerne er begrundet i omstruktureringen, og når der ikke er tale om væsentlige ændringer i warrantvilkårene, der ligger uden for rammerne af de eksisterende warrantvilkår. Desuden kan der henses til, om ændringerne er i overensstemmelse med formålet bag reglerne om medarbejderaktier og tegningsretter, dvs. generelt at forbedre virksomhedens muligheder for at rekruttere og fastholde medarbejdere.

Nedenfor gennemgås omstruktureringsreglerne i ligningslovens § 28, stk. 1, 7. punktum og ligningslovens § 7 P, stk. 8.

Det fremgår af ligningslovens § 28, stk. 1, 7. punktum, at hvis det selskab, der har udstedt købe- eller tegningsretten, eller det selskab, hvori personen i henhold til købe- eller tegningsretten kan erhverve aktier, inden personens udnyttelse eller afståelse af retten indgår i en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning, anses personen ikke for at have afstået aftalen ved fusionen, spaltningen, tilførslen af aktiver eller aktieombytningen. Med reglen i ligningslovens § 28, stk. 1, 7. punktum, skabes der en generel ordning, der fjerner den usikkerhed, der tidligere har været om, hvorvidt den ansatte skal afståelsesbeskattes som følge af selskabsretlige omstruktureringer.

Det følger af ligningslovens § 7 P, stk. 8, at den ansatte ikke skal beskattes af værdien af tegningsretter, hvis det selskab, der har ydet vederlaget, eller det selskab, hvori den ansatte kan erhverve aktier mv., indgår i en selskabsretlig omstrukturering eller foretager en selskabsretlig disposition, og der som følge heraf foretages ændringer af den oprindelig indgåede aftale. Reglen i ligningslovens § 7 P anvendes, når den selskabsretlige omstrukturering medfører en ændring af aftalens parter eller aftalens genstand, mængde, pris eller leveringstidspunkt.

Baggrunden for omstruktureringsreglerne i ligningslovens § 28, stk. 1, 7. punktum, og ligningslovens § 7 P, stk. 8, er, at medarbejderen som udgangspunkt ingen indflydelse har på en selskabsretlig omstrukturering m.v.

Der fremgår af praksis, at ændringer af warrants, der ligger inden for rammerne af de eksisterende warrants, normalt ikke medfører afståelsesbeskatning.

Der kan henvises til SKM2013.626.SR, hvor Skatterådet bekræftede, at den justering, som gennemførtes i forhold til allerede, tildelte optioner som følge af en ekstraordinær kontant engangsudbetaling i 2012 til eksisterende aktionærer i moderselskabet med henblik på at bevare værdien af optionerne uændret, ikke skulle anses som en skattemæssig afståelse af de tidligere tildelte optioner for medarbejderne i det danske datterselskab. Dette blev begrundet som følger:

"…

Da ændringerne i udnyttelseskursen efter det oplyste er sket inden endelig retserhvervelse, har justeringerne, efter SKATs opfattelse, ikke skattemæssige konsekvenser for medarbejderne. Der henvises til SKM2010.542.SR, hvor Skatterådet fastslog, at der ikke er hjemmel til at beskatte aftaler om tildeling af endnu ikke retserhvervede købe-/ tegningsretter (eventualretter).

Hertil kommer, at den konkrete ændring i udnyttelseskursen er indeholdt i aktieincitamentsprogrammet, hvorfor der, også af denne grund, ikke er tale om væsentlige ændringer af aftalen, som kan medføre afståelsesbeskatning, jf. hertil SKM2010.428.SR, hvor Skatterådet bekræftede, at ændringer, der er taget højde for i optionsaftaler tildelt i et ansættelsesforhold, ikke anses for væsentlige og dermed ikke indebærer afståelsesbeskatning.

Ovenstående gælder tilsvarende, såfremt justeringerne udmønter sig i hel eller delvis tildeling af yderligere optioner. Denne ændringsmulighed er også indeholdt i programmet.

…"

I SKM2014.488.SR bekræftede Skatterådet, at ændringer af udnyttelsesvilkår for tegningsretter ikke medførte, at tegningsretterne ansås for afstået. Det var Skatterådets opfattelse, at de påtænkte ændringer af tegningsretsprogrammet lå indenfor rammerne af programmets bestemmelse, hvorefter indholdet af programmet, herunder vilkårene for udnyttelsen af tegningsretterne kunne ændres og justeres af selskabets bestyrelse under forudsætning af, af en sådan ændring/justering ikke samlet set forringede værdien af tegningsretterne. Det var uden betydning, om ændringerne var foretaget i forhold til de nuværende tegningsretter, eller om ændringerne var foretaget i forhold til nye tegningsretter, erhvervet ved skattefri aktieombytning, hvor de eksisterende tegningsretter blev ombyttet med tegningsretter i nyt holdingselskab.

SKM2019.140.SR omhandlede en spørger, der ad flere omgange havde udstedt warrants til medarbejdere, ledelse, bestyrelse og konsulenter. I den forbindelse ønskede spørger at give bestyrelsen mulighed for at dispensere fra visse vilkår i konkrete tilfælde. Foruden dispensationsændringerne ønskede spørger at ensrette vestingvilkårene for samtlige warrants således, at alle warrants til ledelsesmedlemmer alene vestede over tid og ikke var betinget af opnåelse af milestones. Skatterådet kunne bekræfte, at der konkret ikke skulle statueres afståelse som følge af dispensationsændringerne i warrantvilkårene. Herudover kunne Skatterådet bekræfte, at ændringen, der medførte at warrants til ledelsesmedlemmer alene vestede over tid, lå indenfor rammerne af de nuværende vilkår og på den baggrund statueredes der ikke afståelse.

I SKM2019.416.SR bekræftede Skatterådet at udskydelse af tildelingsdagen for endnu ikke tildelte instrumenter kunne ske uden skattemæssige konsekvenser for deltagerne i programmerne, da medarbejderne endnu ikke havde et retskrav på tildelingerne. Skatterådet kunne på samme måde bekræfte, at en udskydelse af vestingdagen for endnu ikke retserhvervede RSUer kunne ske uden skattemæssige konsekvenser for deltagerne i programmet. Skatterådet kunne også bekræfte, at udskydelse af vestingtidspunktet for retserhvervede instrumenter ikke ville medføre afståelsesbeskatning af indehaverne af instrumenterne, da udskydelse af vestingtidspunktet lå indenfor rammerne af de nuværende vilkår. Skatterådet kunne også bekræfte at omstruktureringsreglen i ligningslovens § 7 P, stk. 7, kunne finde anvendelse, hvorefter den ansatte ikke skulle beskattes af værdien af aktierne eller købe- eller tegningsretterne, hvis det selskab, der havde ydet vederlaget, eller det selskab, hvori den ansatte kunne erhverve aktier mv., indgik i en selskabsretlig omstrukturering eller foretog en selskabsretlig disposition, og der som følge heraf blev foretaget ændringer af den oprindelig indgåede aftale. Endeligt kunne Skatterådet bekræfte at omstruktureringsreglen i ligningslovens § 28, stk. 1, 7 pkt., også kunne finde anvendelse.

Det er styrelsens opfattelse, at grundlaget for de omhandlede warrantombytninger er punkt 5.2 i de eksisterende warrants type 1, der tillader ombytning af warrants med nye warrants i forbindelse med en omstrukturering under forudsætning af, at de nye erstatningswarrants har væsentlig samme værdi som de eksisterende warrants. Følgende fremgår af punkt 5.2 i de eksisterende warrants type 1:

“5.2. The Company may request, and the Warrantee shall then accept, that all or a part of the Warrants shall be exchanged for shares, warrants, convertibles or any other equity based instrument, issued by any purchaser of or successor to the Company, or by a parent or subsidiary of either of them, or shares, warrants, convertibles or any other equity based instrument issued by the Company as restructured. In such exchange the Warrantee's new holding of equity based instrument(s), when aggregated with any cash consideration paid to such Warrantee and any Warrants not exchanged, shall have substantially the same value as the Warrants held by the Warrantee prior to the exchange. If such exchange is performed, the Warrantee shall be entitled to partial consideration in cash to be able to pay any personal income or capital gains tax immediately falling due as a result of such exchange of securities, however, it being understood that any tax consequences are the liability of the Warrantee only."

Det bemærkes, at ca. 50% af de eksisterende warrants type 1 indeholder en generel bestemmelse, hvorved bestyrelsen kan ændre warrantbetingelserne forudsat, at sådanne ændringer er til fordel for medarbejderne.

Skattestyrelsen foretager nedenfor en gennemgang af ændringerne i warrantvilkårene for warrants type 1 med henblik på en vurdering af, om ændringerne kan anses for at ligge inden for rammerne af de eksisterende warrants, se punkt 5.2.

Flere warrantvilkår er ikke ændret, herunder vilkårene om individuelle datoer for vesting, individuelle slutdato/udløbsdato, fratrædelse og kursen ved udnyttelse af warrants. Hver warrantindehaver vil således fortsat have samme totale udnyttelseskurs som før warrantombytningen og vil fortsat modtage samme proportionelle andel af aktiekapitalen ved udnyttelse af deres warrant.

Udnyttelseskurserne forbliver angivet i DKK. Det relevante beløb ved udnyttelse af warrants efter warrantombytningen vil skulle betales i en udenlandsk valuta baseret på valutakursen DKK/den udenlandske valuta ved udnyttelsen, idet aktierne i H2 bliver nomineret i den udenlandske valuta.

Både de eksisterende warrants og de nye erstatningswarrants angår "common shares" / "ordinary shares", dvs. ordinære aktier.

Der foretages visse ændringer af warrantvilkårene for at afspejle, at de nye erstatningswarrants er i et børsnoteret selskab, og at erstatningswarrants er omfattet lovgivningen i Land Y1.

Som følge af børsnoteringen er warrantbetingelserne justeret for at afspejle, at aktierne i H2 vil være omsættelige aktier efter udnyttelse af erstatningswarrants. Dette er en nødvendig justering af warrantbetingelserne, da det er et krav for notering af aktierne i H2, at aktierne er frit omsættelige.

Desuden er udnyttelsen af vestede warrants underlagt de specifikke regler for handel med børsnoterede aktier i Land Y1, hvilket medfører begrænsninger i mulighederne for at udnytte vestede warrants i lukkede perioder.

De eksisterende warrants type 1 kan alene udnyttes til at tegne aktier i Selskabet ved en exitbegivenhed som defineret i vilkårenes punkt 4.2, herunder i forbindelse med en børsnotering på niveau af Selskabet. De nye erstatningswarrants kan udnyttes når som helst efter vesting indtil ophørsdatoen, dvs. den dato, hvor den relevante warrant udløber. Rådgiveren har anført, at denne justering foretages for at afspejle de ændrede omstændigheder ved warrantombytningen, idet de eksisterende warrants type 1 blev udstedt i et unoteret selskab i udviklings-/udvidelsesfasen, og idet de nye erstatningswarrants er i et selskab stiftet i henhold til lovgivningen i Land Y1, som er børsnoteret.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at praksis tillader de beskrevne ændringer om udnyttelsesvilkår og omsættelighed mv. ved omstrukturering, når ændringerne kan anses for at ligge inden for rammerne af de eksisterende warrants. Der kan henvises til praksisgennemgangen ovenfor, herunder særligt til SKM2014.488.SR, hvor Skatterådet bekræftede, at ændringer af udnyttelsesvilkår for tegningsretter ikke medførte, at tegningsretterne ansås for afstået, da ændringerne af tegningsretsprogrammet lå inden for rammerne af programmets bestemmelse. Der kan tillige henvises til SKM2019.140.SR, hvor Skatterådet bekræftede, at en ændring, der medførte, at warrants til ledelsesmedlemmer alene vestede over tid, lå indenfor rammerne af de nuværende vilkår, og på den baggrund statueredes der ikke afståelse.

Det er videre styrelsens opfattelse, at de omhandlede warrantændringer ligger inden for rammerne af de eksisterende warrants type 1, idet de eksisterende warrants tillader ændringer som følge af omstrukturering og børsnotering. Der henvises til punkt 5.2 i de eksisterende warrants, hvoraf følger, at der ved omstrukturering kan foretages ændringer i warrantvilkårene under forudsætning af, at de nye warrants har væsentlig samme værdi som de eksisterende warrants.  Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det kan lægges til grund, at de ovenfor beskrevne ændringer ikke medfører, at de nye warrants ikke har væsentlig samme værdi som de eksisterende warrants. Der henvises i denne forbindelse til besvarelsen af spørgsmål 1 i sin helhed, herunder at det er Skattestyrelsens opfattelse, at de pågældende ændringer ikke medfører en værdiforskydning mellem warrantindehaverne eller en værdiforskydning mellem warrantindehaverne og aktionærerne, hvilket under de konkrete forhold medfører, at de nye warrants har væsentlig samme værdi som de eksisterende warrants.

Skattestyrelsen henviser videre til omstruktureringsreglerne i ligningslovens § 28, stk. 1, 7. punktum, og ligningslovens § 7 P, stk. 8. Styrelsen finder, at ændringerne i warrantvilkårene er begrundet i omstruktureringen, og at ændringerne er foretaget for at afspejle de nye omstændigheder. Det bemærkes i den forbindelse, at de eksisterende warrants er udstedt i et unoteret selskab i udviklings-/udvidelsesfasen, og at de nye erstatningswarrants er i et selskab stiftet i henhold til lovgivningen i Land Y1, som er børsnoteret. Styrelsen bemærker, at warrantændringerne er til medarbejderens fordel. Desuden henvises der til baggrunden for omstruktureringsreglerne i ligningslovens § 28, stk. 1, 7. punktum, og ligningslovens § 7 P, stk. 8, om, at medarbejderen som udgangspunkt ingen indflydelse har på en selskabsretlig omstrukturering. Der henvises tillige til formålet med medarbejderaktier og -tegningsretter om at forbedre virksomhedens muligheder for at rekruttere og fastholde medarbejdere.

Det er herefter styrelsens vurdering, at ændringerne i vilkårene warrants type 1 i forbindelse med ombytningen ikke medfører afståelsesbeskatning.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at ombytning af alle eksisterende warrants i H1 A/S, baseret på bilag  til H1 A/S' vedtægter (“Eksisterende Warrants Type 2"), mod nye warrants i H2 (“Erstatningswarrants") i forbindelse med Step 2c i omstruktureringen, som beskrevet nedenfor, ikke udgør en skattemæssig afståelse af Eksisterende Warrants Type 2 for ledelsesmedlemmer i H1 A/S, der er fuldt eller begrænset skattepligtige til Danmark af deres lønindkomst.

Begrundelse

Da de beskrevne ændringer i vilkårene for warrants type 2, svarer til ændringerne i spørgsmål 2 for warrants type 1, henviser Skattestyrelsen til begrundelsen ovenfor i spørgsmål 2.

Dog er der for de eksisterende warrants type 2 ikke samme udnyttelsesvilkår som for warrants type 1, idet de eksisterende warrants type 2 ikke kun kan udnyttes til at tegne aktier i Selskabet ved en exitbegivenhed. Følgelig sker der ikke ændringer i udnyttelsesvilkårene for warrants type 2 i den forbindelse.  

Det forhold, at de eksisterende warrants type 2 ikke inkluderer den generelle bestemmelse om mulighederne for at justere warrantbetingelser til fordel for danske warrants indehavere ændrer ikke på styrelsens vurdering.

Det er herefter styrelsens vurdering, at ændringerne i vilkårene for warrants type 2 i forbindelse med ombytningen, ikke medfører afståelsesbeskatning.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "ja".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at ombytning af alle eksisterende warrants i H1 A/S, baseret på bilag  til H1 A/S' vedtægter (“Eksisterende Warrants Type 3"), mod nye warrants i H2 (“Erstatningswarrants") i forbindelse med Step 2c i omstruktureringen, som beskrevet nedenfor, ikke udgør en skattemæssig afståelse af Eksisterende Warrants Type 3 for nøglemedarbejdere i H1 A/S, der er fuldt eller begrænset skattepligtige til Danmark af deres lønindkomst.

Begrundelse

Da de beskrevne ændringer i vilkårene for warrants type 3, svarer til ændringerne i spørgsmål 2 for warrants type 1, henviser Skattestyrelsen i det hele til begrundelsen ovenfor i spørgsmål 2.

Det forhold, at alle eksisterende warrants type 3 inkluderer den generelle bestemmelse om mulighederne for at justere warrantbetingelser til fordel for danske warrants indehavere ændrer ikke på styrelsens begrundelse.

Det er herefter styrelsens vurdering, at ændringerne i vilkårene warrants type 3 i forbindelse med ombytningen, ikke medfører afståelsesbeskatning.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "ja".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at ombytning af alle eksisterende warrants i H1 A/S, baseret på bilag  til H1 A/S' vedtægter (“Eksisterende Warrants Type 4"), mod nye warrants i H2 (“Erstatningswarrants") i forbindelse med Step 2c i omstruktureringen, som beskrevet nedenfor, ikke udgør en skattemæssig afståelse af Eksisterende Warrants Type 4 for ledelsesmedlemmer i H1 A/S, der er fuldt eller begrænset skattepligtige til Danmark af deres lønindkomst.

Begrundelse

Da de beskrevne ændringer i vilkårene for warrants type 4, svarer til ændringerne i spørgsmål 2 for warrants type 1, henviser Skattestyrelsen til begrundelsen ovenfor i spørgsmål 2.

Dog er der for de eksisterende warrants type 4 ikke samme udnyttelsesvilkår som for warrants type 1, idet de eksisterende warrants type 4 ikke kun kan udnyttes til at tegne aktier i Selskabet ved en exitbegivenhed. Følgelig sker der ikke ændringer i udnyttelsesvilkårene for warrants type 4 i den forbindelse.  

Det forhold, at alle de eksisterende warrants type 4 inkluderer den generelle bestemmelse om mulighederne for at justere warrantbetingelser til fordel for danske warrants indehavere, ændrer ikke på styrelsens vurdering.

Det er herefter styrelsens vurdering, at ændringerne i vilkårene warrants type 4 i forbindelse med ombytningen ikke medfører afståelsesbeskatning.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstillinger og begrundelser.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 1

"Gevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Lovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, omsættelige investeringsbeviser og lignende værdipapirer. Lovens regler finder endvidere tilsvarende anvendelse på ejerandele i selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 2 C samt andele i medarbejderinvesteringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 b.

Stk. 3. Endvidere finder lovens regler om aktier tilsvarende anvendelse på konvertible obligationer.

Stk. 4. Gevinst og tab ved afståelse af tegningsret til aktier, tegningsret til konvertible obligationer eller ret til fondsaktier (aktieretter) medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov. Bortset fra § 36 finder reglerne i denne lov dog ikke anvendelse på tegningsretter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28." (Skattestyrelsens fremhævelse)

Aktieavancebeskatningslovens § 36

"Ved ombytning af aktier har aktionærerne i det erhvervede selskab adgang til beskatning efter reglerne i fusionsskattelovens §§ 9 og 11, når såvel det erhvervende som det erhvervede selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF, eller er selskaber, som svarer til danske aktie- eller anpartsselskaber, men som er hjemmehørende i lande uden for EU. Som fusionsdato anses i denne sammenhæng datoen for aktieombytningen. Anvendelse af reglerne i 1. pkt. er betinget af, at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen. 1.-4. pkt. finder ikke anvendelse, når det erhvervede eller det erhvervende selskab ved beskatningen her i landet anses for at være en transparent enhed.

(…)

Stk. 6. Ombytning af aktier efter stk. 1-5 kan gennemføres, uden at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen. Det er en betingelse, at værdien af vederlagsaktierne med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de ombyttede aktier. Det er dernæst en betingelse, at det erhvervende selskab ikke afstår aktier i det erhvervede selskab i en periode på 3 år efter ombytningstidspunktet. Uanset 3. pkt. kan aktierne i det erhvervede selskab i den nævnte periode afstås i forbindelse med en skattefri omstrukturering af det erhvervende eller det erhvervede selskab, hvis der ved omstruktureringen ikke sker vederlæggelse med andet end aktier. I sådanne tilfælde finder betingelsen i 3. pkt. i sin restløbetid anvendelse på selskabsdeltageren henholdsvis det eller de deltagende selskaber i den efterfølgende skattefrie omstrukturering. Det er en betingelse for ombytning af aktier uden tilladelse, at aktionærer, der har bestemmende indflydelse i det erhvervede selskab, jf. ligningslovens § 2, ombytter aktierne i dette selskab med aktier i et selskab, der er hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland, en stat, der er medlem af EU/EØS, eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Stk. 7. Senest samtidig med afgivelsen af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for det indkomstår, hvor aktieombytningen er gennemført, skal det erhvervende selskab give told- og skatteforvaltningen oplysning om, at selskabet har deltaget i en aktieombytning efter reglerne i stk. 6. Hvis det erhvervende selskab afstår aktier som nævnt i stk. 6, 3. pkt., skal told- og skatteforvaltningen gives oplysning herom senest 1 måned efter afståelsen." (Skattestyrelsens fremhævelse)

Forarbejder

Almindelige bemærkninger til lov nr. 343 af 18. april 2007 (L 110A, folketingsåret 2006-07) afsnit 2

"(...)

Det foreslås, at det skal være en betingelse for at kunne omstrukturere skattefrit uden tilladelse, at værdien af vederlagsaktierne med tillæg af et eventuelt kontantvederlag skal svare til handelsværdien af de ombyttede aktier henholdsvis de tilførte aktiver og passiver. Der er ikke hermed tilsigtet ændringer i de gældende regler og praksis om ombytningsforhold ved skattefrie omstruktureringer, der gennemføres med tilladelse.

(...)"

Bilag 1 indeholdt i det fremsatte lovforslag til lov nr. 343 af 18. april 2007 (L 110A, folketingsåret 2006-07)

"(...)

Det er et grundprincip i de foreslåede regler, at værdien af vederlaget skal svare til værdien af de overførte aktiver og passiver. Skatteministeriet vurderer ikke, at det er hensigtsmæssigt at gøre undtagelser fra dette princip i enkeltstående situationer.

(…)"

Bilag 23 til lov nr. 343 af 18. april 2007 (L 110A, folketingsåret 2006-07)

"(...)

Der er ikke tilsigtet ændringer i de gældende regler og praksis om ombytningsforholdet - heller ikke for så vidt angår skattefri fusion. Udgangspunktet er således, at ombytningsforholdet skal fastsættes til handelsværdi for at den pågældende fusion kan anses for at være omfattet af fusionsskatteloven. Det vil være muligt at få bindende svar om de skattemæssige konsekvenser af et givent ombytningsforhold.

(...)"

Spm. 31 til lov nr. 343 af 18. april 2007 (L 110A, folketingsåret 2006-07)

"Spørgsmål 31: Den foreslåede bestemmelse i § 36 a, stk. 3, bedes nærmere forklaret. Hvordan kan værdien af vederlagsaktierne med tillæg af kontant udligningssum have anden værdi end værdien af det, der byttes med?

Svar: Forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 36 A, stk. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, vedrører det såkaldte ombytningsforhold. Efter forslaget til bestemmelsen er det en betingelse for at kunne ombytte aktier skattefrit uden tilladelse, at værdien af vederlagsaktierne med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de ombyttede aktier.

Bestemmelsen medfører, at i forbindelse med ombytningen skal det erhvervende selskab vederlægge aktionæren i det erhvervede selskab med værdier, der svarer til handelsværdien af de aktier, aktionæren ombytter. Aktionæren må altså ikke ved hjælp af et skævt ombytningsforhold forære det erhvervende selskab (og dermed eventuelle andre aktionærer i dette selskab) værdier uden at få et tilsvarende vederlag. Omvendt må det erhvervende selskab ikke ved hjælp af et skævt ombytningsforhold forære aktionæren værdier, der står i et misforhold til de ombyttede aktiers værdi."

Praksis

Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.D.6.3.3.2 Værdipapirer der kan ombyttes

"Tegningsretter

Tegningsretter (warrants) kan indgå i en skattefri aktieombytning. Tegningsretter, der er omfattet af LL § 28, omfattes også af ABL § 36 på trods af, at aktieavancebeskatningsloven i øvrigt ikke anvendes på disse tegningsretter. Se ABL § 1, stk. 4."

Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.D.7.4.1 Betingelser for skattefri aktieombytning uden tilladelse

"Ombytningen skal ske til handelsværdi

Det er en betingelse for at kunne foretage en skattefri aktieombytning uden tilladelse, at ombytningen sker til handelsværdi. Det vil sige, at værdien af vederlagsaktierne med tillæg af en eventuel kontant udligningssum skal svare til handelsværdien af de ombyttede aktier. Se ABL § 36, stk. 6, 2. pkt.

Skatterådet har taget stilling til en situation, hvor én person ejer samtlige anparter i 2 selskaber, og der ikke påhviler aktionærnedslag på nogen af anparterne i de to selskaber. I denne situation kunne der ikke opnås utilsigtede skattemæssige fordele ved en aktieombytning, hvor anparterne i det ene selskab ombyttes med anparter i det andet selskab, når blot der blev udstedt vederlagsanparter. Skatterådet bekræftede, at betingelsen om, at ombytningen skal ske til handelsværdien, var opfyldt. Se SKM2013.763.SR.

I SKM2014.128.SR har Skatterådet taget stilling til en situation, hvor to aktionærer hver ejer 50 procent af et selskab. Dette selskab ejer 70 procent af datterselskabet. De resterende 30 procent af datterselskabet ejes af de to aktionærer med 15 procent hver. Der skulle foretages en aktieombytning, så selskabet erhvervede de resterende 30 procent i datterselskabet. Ombytningen skulle gennemføres som en kapitalforhøjelse. Skatterådet fandt, at den planlagte aktieombytning til et eksisterende selskab, hvor aktionærerne vederlægges uden at der sker skævdeling mellem selskabsdeltagerne, og på baggrund af de konkrete forhold, udgjorde vederlæggelse til handelsværdi. Der skulle udstedes til vederlagsaktier, som kan bære successionen.

I SKM2013.763.SR og SKM2014.128.SR og ligeledes i SKM2014.640.SR, SKM2015.674.SR og SKM2016.528.SR har Skatterådet ud fra konkrete vurderinger accepteret, at betingelsen om ombytning til handelsværdi var opfyldt, så en eller flere aktionærer kunne ombytte sine aktier skattefrit i et selskab uden tilladelse.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at betingelsen om, at der skal ske ombytning til handelsværdi, også er opfyldt i tilsvarende konkrete sager, hvor der ikke er mulighed for, at der kan ske formueforskydning mellem aktionærerne, og hvor ombytningen ikke medfører utilsigtede skattemæssige fordele." (Skattestyrelsens fremhævelse)

(…)"

SKM.2019.416.SR

Skatterådet bekræftede, at udskydelse af tildelingsdagen for endnu ikke tildelte instrumenter kunne ske uden skattemæssige konsekvenser for deltagerne i programmerne, da medarbejderne endnu ikke havde et retskrav på tildelingerne. Skatterådet kunne på samme måde bekræfte, at en udskydelse af vestingdagen for endnu ikke retserhvervede RSUer kunne ske uden skattemæssige konsekvenser for deltagerne i programmet. Skatterådet kunne også bekræfte, at udskydelse af vestingtidspunktet for retserhvervede instrumenter ikke ville medføre afståelsesbeskatning af indehaverne af instrumenterne, da udskydelse af vestingtidspunktet lå indenfor rammerne af de nuværende vilkår. Skatterådet kunne også bekræfte at omstruktureringsreglen i ligningslovens § 7 P, stk. 7, kunne finde anvendelse, hvorefter den ansatte ikke skulle beskattes af værdien af aktierne eller købe- eller tegningsretterne, hvis det selskab, der havde ydet vederlaget, eller det selskab, hvori den ansatte kunne erhverve aktier mv., indgik i en selskabsretlig omstrukturering eller foretog en selskabsretlig disposition, og der som følge heraf blev foretaget ændringer af den oprindelig indgåede aftale. Endeligt kunne Skatterådet bekræfte at omstruktureringsreglen i ligningslovens § 28, stk. 1, 7 pkt., også kunne finde anvendelse.

SKM2014.128.SR

Skatterådet bekræftede, at vederlæggelsen skete til handelsværdi ved en aktieombytning til et eksisterende selskab. Aktionærerne ejede samtlige aktier i begge selskaber, og der påhvilede ikke aktionærnedslag. Aktieombytningen med aktierne i det ene selskab med aktier i det andet indebar ikke formueforskydning mellem aktionærerne.

SKM2013.763.SR

En ene-anpartshaver, A, påtænkte at foretage en skattefri anpartsombytning af sine anparter i C med yderligere anparter i B. Begge selskaber var før anpartsombytningen ejet af ham selv. Den nominelle anpartskapital i det erhvervende selskab udgjorde før den kapitalforhøjelse, der ville følge af anpartsombytningen, nominelt 125.000 kr. A ønskede, at den nominelle anpartskapital fortsat skulle udgøre et “rundt" beløb, hvorfor der ønskedes en kapitalforhøjelse på nom. 25.000 kr. Ud fra en samlet konkret vurdering fandtes der ikke at kunne ske formueforskydning mellem aktionærer, da A ejede samtlige anparter i både det erhvervede og det erhvervende selskab. Skatterådet bekræftede, at betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 2. pkt., om, at værdien af vederlagsanparterne i en skattefri anpartsombytning med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de ombyttede anparter, var opfyldt. Der er tale om en praksisændring.

SKM2007.529.SKAT
Aktionærerne i Guidant Corporation havde modtaget overtagelsestilbud fra Boston Scientific Corporation. Overtagelsen skulle ske i flere etaper i henhold til udenlandske regler.

I første etape skulle fusioneres med et af Boston Scientific Corporation helejet datterselskab med Guidant Corporation som modtagende selskab.

I anden etape ombyttes aktierne i Guidant Corporation med aktier i Boston Scientific Corporation. Der var ansøgt om succession på aktionærsiden jf. fusionsskattelovens § 15, stk. 6.

Det tidligere SKAT fandt, at omstruktureringen måtte anses som en skattefri aktieombytning efter aktieavancebeskatningslovens § 36. Tilladelse til aktieombytning blev givet.

SKM2003.471.TSS
Tilladelse til succession på aktionærsiden i henhold til fusionsskattelovens §§ 9 og 11, jf. fusionsskattelovens § 15, stk. 6., i forbindelse med en fusion efter udenlandske regler mellem Compaq Computer Corporation og Hewlett-Packard Company.

Fusionen mellem selskaberne er gennemført ved at Compaq er fusioneret med et til lejligheden stiftet helejet datterselskab af HP, kaldet "Heloise Merger". Compaq var det i fusionen fortsættende (modtagende) selskab.

Told- og Skattestyrelsen fandt, at de foretagne transaktioner kunne sidestilles med en fusion i fusionsskattelovens forstand og imødekom anmodningen. Afgørelsen omfatter alle aktionærer i Compaq Computer Corporation og Hewlett-Packard Company, der er fuldt skattepligtige til Danmark, jf. TfS 1996, 763.

SKM2003.469.TSS
Publicis S.A. havde afgivet tilbud om at overtage hele aktiekapitalen i Bcom3 Group Inc. Dette skulle ske i to etaper. I den første etape skulle Bcom3 Group Inc. og dets helejede datterselskab, Boston Tree Corporation fusioneres. I den anden etape ombyttedes aktierne i Bcom3 Group Inc. med aktier i Publicis S.A., og Bcom3 Group Inc. skulle fusioneres med et helejet Publicis S.A. datterselskab. Overtagelsen blev vedtaget af selskaberne i 2002. Der var på den baggrund ansøgt om tilladelse til skattefri aktieombytning efter ABL § 13, stk. 1, men Told- og Skattestyrelsen fandt, at omstruktureringen mere havde karakter af en fusion og behandlede således sagen som en ansøgning om succession på aktionærsiden efter FUL §§ 9 og 11, jf. § 15, stk. 6. Told- og Skattestyrelsen fandt i første omgang, at, at fusionen havde væsentlige lighedspunkter med en dansk fusion. Derefter fandt Told- og Skattestyrelsen efter en konkret vurdering af de enkelte dele af vederlaget for fusionen, at der kun kunne tillades succession på den del af vederlaget, der kunne karakteriseres som aktier på fusionstidspunktet.

Afgørelsen omfatter alle aktionærer i Bcom3 Group Inc., der er fuldt skattepligtige til Danmark, jf. TfS 1996,763.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Ligningslovens § 7 P:

"§ 7 P

Værdien af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, som personer modtager som vederlag i et ansættelsesforhold, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt.

Stk. 2. Skattefriheden efter stk. 1 er betinget af følgende:

1)      Den ansatte og det selskab, hvori den pågældende er ansat, har aftalt, at reglerne i denne bestemmelse skal finde anvendelse. I aftalen skal vederlaget være entydigt identificeret. Det skal fremgå, om vederlaget består af en aktie eller en købe- eller tegningsret, og i hvilket selskab der er erhvervet eller kan erhverves aktier, og den nominelle størrelse eller stykværdien af aktien eller den nominelle størrelse eller stykværdien af den aktie, som en købe- eller tegningsret giver ret til, skal fremgå. Er der stillet vilkår for vederlagets erhvervelse eller givet den ansatte en valgmulighed inden for et nærmere fastsat tidsrum til udnyttelse af vederlaget, skal disse vilkår fremgå af aftalen.

2)      Værdien af vederlaget efter stk. 1 overstiger i samme år ikke 10 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, jf. dog 2. og 4. pkt. Er adgangen til at erhverve aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier åben på lige vilkår for mindst 80 pct. af en kreds af selskabets ansatte, som fastlægges efter almene kriterier, kan værdien af vederlaget i samme år udgøre til og med 20 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås. Antallet af ansatte i selskabet efter 2. pkt. opgøres på det tidspunkt, hvor adgangen til at erhverve aktierne, køberetterne til aktier eller tegningsretterne til aktier er åben for de ansatte. Værdien af vederlaget efter stk. 1 kan i samme år udgøre til og med 50 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, hvis betingelserne i stk. 7 tillige er opfyldt.

3)      Vederlaget efter stk. 1 ydes af det selskab, hvor personen er ansat, eller af et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

4)      Vederlaget efter stk. 1 er aktier i det selskab, hvor personen er ansat, eller i et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, eller giver ret til at erhverve eller tegne aktier i de nævnte selskaber. Værdien af vederlaget efter stk. 1 kan i samme år udgøre til og med 50 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, hvis betingelserne i stk. 7 tillige er opfyldt.

5)      Aktier, der modtages af ansatte, og aktier, den ansatte kan erhverve eller tegne i henhold til modtagne købe- eller tegningsretter, udgør ikke en særlig aktieklasse.

6)      Modtagne købe- og tegningsretter overdrages ikke. Det anses ikke for en overdragelse, hvis retten udløber uudnyttet eller overdrages ved arv.

7)      Modtagne køberetter indeholder en ret for enten den ansatte eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve eller levere aktier.

Stk. 3. Kræver opfyldelse af betingelserne i stk. 2 ændring i en aftale, der er indgået om vederlag i form af aktier eller købe- eller tegningsretter, af udnyttelses- eller købskursen, af antallet af aktier eller købe og tegningsretter eller af den aktieklasse, hvori den ansatte erhverver aktier, med henblik på anvendelse af reglerne i denne paragraf, anses en sådan ændring ikke for at indebære en afståelse eller erhvervelse af nye aktier eller købe- eller tegningsretter. Det er en betingelse, at ændringen af aftalen udelukkende har til formål at tilpasse aftalen med henblik på at opfylde betingelserne i stk. 2.

Stk. 4. Vurderingen af, om betingelsen i stk. 2, nr. 2, er opfyldt, foretages ud fra vederlagets værdi på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretterne henholdsvis den faktiske købskurs for aktierne foreligger, dog senest på det tidspunkt, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til den modtagne aktie eller købe- eller tegningsret, og årslønnen på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Erhverver den ansatte ubetinget ret til en købe- eller tegningsret før det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs foreligger, kan den ansatte vælge, at vurderingen skal foretages ud fra vederlagets værdi på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs foreligger, og årslønnen på det tidspunkt, hvor aftalen er indgået. Er udnyttelseskursen for en købe- eller tegningsret fastsat som en fast procentdel af markedskursen for aktien ved begyndelsen henholdsvis afslutningen af en nærmere bestemt periode, skal vurderingen foretages ud fra vederlagets værdi ved begyndelsen af perioden, når udnyttelseskursen er en procentdel af kursen denne dag, henholdsvis ved afslutningen af perioden, når udnyttelseskursen er en procentdel af kursen denne dag. Foretages vurderingen ud fra vederlagets værdi på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretter henholdsvis den faktiske købskurs for aktier foreligger, og overstiger værdien procentgrænsen af årslønnen som nævnt i stk. 2, nr. 2, på det tidspunkt, hvor aftalen er indgået, mens retserhvervelsen sker i 2 eller flere år, kan den ansatte fordele den samlede værdi af vederlaget på de år, hvori retserhvervelsen af vederlaget sker.

Stk. 6. Det er uden betydning for, hvornår den faktiske udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretter henholdsvis den faktiske købskurs for aktier efter stk. 4 og 5 foreligger, at udnyttelseskursen eller antallet af købe- eller tegningsretter henholdsvis købskursen eller antallet af aktier skal reguleres ved en kapitalforhøjelse til andet end markedskursen eller ved fondsaktieudstedelse, kapitalnedsættelse, udbytteudlodning, aktieombytning, aktiesplit, rekapitalisering, fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver, når reguleringen er indeholdt i aftalen, og når reguleringen alene har til formål at fastholde værdien af købe- eller tegningsretten henholdsvis aktien uændret.

Stk. 7. Skattefriheden efter stk. 1, jf. stk. 2, nr. 2, 4. pkt., er betinget af følgende:

1)      Selskabet, hvor personen er ansat, har på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, i et af de to seneste godkendte årsregnskaber haft højst 50 ansatte. Antallet af ansatte opgøres efter reglerne i årsregnskabsloven. Hvis selskabet i et regnskabsår er indgået i en koncern, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 1, opgøres antallet af ansatte for koncernen som helhed.

2)      Selskabet, hvor personen er ansat, har på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, i et af de to seneste godkendte årsregnskaber haft en nettoomsætning, der ikke oversteg 15 mio. kr., eller en balancesum, der ikke oversteg 15 mio. kr. Den årlige nettoomsætning og balancesum opgøres efter reglerne i årsregnskabslovens § 7, stk. 3. Hvis selskabet i et regnskabsår er indgået i en koncern, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 1, opgøres nettoomsætning og balancesum for koncernen som helhed.

3)      Selskabet, hvor personen er ansat, har været aktivt på et marked i mindre end 5 år før kalenderåret, hvor aftalen indgås. Selskabet anses for aktivt på et marked, når det har haft sit første kommercielle salg. Selskabet anses efter 1. pkt. for at have været aktivt på et marked i mindst 5 år før kalenderåret, hvor aftalen indgås, hvis det har været modtagende selskab i en skattefri omstrukturering efter fusionsskatteloven og det indskydende selskab foretog sit første kommercielle salg mindst 5 år før året, hvor aftalen er indgået. Er aktiver, som selskabet har modtaget ved en skattefri omstrukturering efter fusionsskatteloven, indgået i flere successive skattefrie omstruktureringer efter fusionsskatteloven, skal bedømmelsen af, hvornår det første kommercielle salg er foretaget, ske i forhold til det første selskab, der med hensyn til de pågældende aktiver var indskydende selskab i en skattefri omstrukturering efter fusionsskatteloven.

4)      Selskabet, hvor personen er ansat, må ikke på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, drive virksomhed, som i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 5, 2. pkt., og stk. 6.

5)      Selskabet, hvor personen er ansat, må ikke på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, være kriseramt som defineret i Europa-Kommissionens meddelelse om Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder.

6)      Selskabet, hvor personen er ansat, må ikke på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, have undladt at efterkomme et krav om tilbagebetaling af støtte, som Europa-Kommissionen ved en tidligere afgørelse har erklæret ulovlig og uforenelig med det indre marked.

7)      Den ansatte, som modtager vederlag efter stk. 1, må ikke på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, direkte eller indirekte eje mere end 25 pct. af aktiekapitalen eller råde over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet, der yder vederlaget. Ved opgørelsen efter 1. pkt. medregnes aktier ejet af den ansattes ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold.

8)      Selskabet, hvor personen er ansat, eller koncernforbundne selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 1, må ikke på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, have aktier eller anparter optaget til handel på et reguleret marked.

9)      Selskabet, hvor personen er ansat, skal, når selskabet modtager støtte, i form af at den ansatte tildeles vederlag efter stk. 1, som omfattes af stk. 2, nr. 2, 4. pkt., indberette støtten til told- og skatteforvaltningen, hvis den samlede støtte efter ordningen beløbsmæssigt overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det kalenderår, som indberetningen vedrører, og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Opgørelsen af støtten efter 1. og 2. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Uanset skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, kan told- og skatteforvaltningen offentliggøre oplysninger indberettet efter 1.-3. pkt. og oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer og størrelse og dato for tildeling. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter 1.-3. pkt. og oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer og størrelse og dato for tildeling.

Stk. 8. Foretager det selskab, der yder vederlag efter stk. 2, nr. 3, eller det selskab, hvori den ansatte kan erhverve aktier efter stk. 2, nr. 4, inden den ansattes udnyttelse af retten eller erhvervelse af aktien en kapitalforhøjelse m.v. som nævnt i stk. 6, og foretages der som følge af denne kapitalforhøjelse m.v. en ændring af den aftale om vederlaget, som selskabet og den ansatte har indgået, anses en sådan ændring ikke for at indebære en afståelse eller erhvervelse af nye aktier eller købe- eller tegningsretter. Det er en betingelse herfor, at det selskab, hvori den pågældende er ansat efter kapitalforhøjelsen m.v. som nævnt i stk. 6, og den ansatte efter stk. 2, nr. 1, aftaler, at reglerne i denne bestemmelse skal finde anvendelse på det vederlag, som den ansatte modtager efter kapitalforhøjelsen m.v. Ved kapitalforhøjelsen m.v. som nævnt i stk. 6 foretages en vurdering af, om betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Betingelsen i stk. 2, nr. 2, anses dog for opfyldt, hvis værdien af vederlaget i form af tilsagn om aktier eller modtagne købe- og tegningsretter efter kapitalforhøjelsen m.v. som nævnt i stk. 6 svarer til værdien før kapitalforhøjelsen m.v.

Stk. 9. Udløber en tegningsret omfattet af stk. 1 uudnyttet, bortfalder en eventuel beskatning efter aktieavancebeskatningsloven.

Stk. 10. Der kan ikke foretages fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, af værdien af de aktier eller købe- eller tegningsretter, der er skattefri efter stk. 1. Ved afståelse af aktier eller købe- og tegningsretter til aktier, der er skattefri for den ansatte efter stk. 1, og afståelse af aktier til opfyldelse af tildelte køberetter, der er skattefri for den ansatte efter stk. 1, skal aktierne og købe- og tegningsretterne ved opgørelse af gevinst og tab efter aktieavancebeskatningsloven henholdsvis kursgevinstloven anses for afstået til handelsværdien på afståelsestidspunktet.

Stk. 11. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1-10, finder §§ 16 eller 28, jf. statsskattelovens § 4, ikke anvendelse, jf. dog stk. 12 og 13.

Stk. 12. Udnyttes en købe- eller tegningsret, der er omfattet af stk. 1-10, ved kontant udbetaling til den ansatte af købe- eller tegningsrettens værdi, finder § 28 anvendelse. Er betingelsen i § 28 ikke opfyldt, finder § 16, jf. statsskattelovens § 4, anvendelse.

Stk. 13. Ophører den ansattes skattepligt her til landet, finder §§ 16 og 28, jf. statsskattelovens § 4, anvendelse."

Ligningslovens § 28:

"§ 28

For personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier af det selskab, hvor de er ansat, indtræder beskatningen af den modtagne køberet eller tegningsret først på det tidspunkt, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes eller afstås. Tilsvarende gælder beskatning af køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der modtages som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt, samt for køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, som personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, modtager som vederlag. Personen anses for at have modtaget et vederlag, såfremt vedkommende betaler et beløb, der er lavere end købe- eller tegningsrettens handelsværdi opgjort på det tidspunkt, hvor der erhverves ubetinget ret til den modtagne købe- eller tegningsret. For køberetter forudsætter anvendelsen af reglerne i 1. og 2. pkt., at den modtagne køberet indeholder en ret for enten den ansatte m.m. eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve eller levere aktier. Endvidere er anvendelse af reglerne i 1. og 2. pkt. betinget af, at det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., enten selv har udstedt køberetten eller tegningsretten eller har erhvervet køberetten eller tegningsretten fra et selskab, der er koncernforbundet med selskabet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og som har udstedt køberetten henholdsvis tegningsretten. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. Hvis det selskab, der har udstedt købe- eller tegningsretten, eller det selskab, hvori personen i henhold til købe- eller tegningsretten kan erhverve aktier, inden personens udnyttelse eller afståelse af retten indgår i en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning, anses personen ikke for at have afstået aftalen ved fusionen, spaltningen, tilførslen af aktiver eller aktieombytningen. Såfremt den modtagne køberet eller tegningsret udløber uudnyttet, bortfalder beskatningen efter § 16, jf. statsskattelovens § 4.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der modtages fra et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor personen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Det er en betingelse, at køberetten henholdsvis tegningsretten er udstedt af det selskab, der yder køberetten henholdsvis tegningsretten.

Stk. 3. Er der ydet køberetter eller tegningsretter omfattet af stk. 1 eller 2, og er der i øvrigt efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, fradragsret for de hermed forbundne udgifter, kan den del af den fradragsberettigede udgift, der svarer til køberettens henholdsvis tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet, først fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes. Er køberetten eller tegningsretten ydet af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, indtræder en eventuel beskatning af det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., først i det indkomstår, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes.

Stk. 4. Ophører den skattepligtiges skattepligt efter kildeskattelovens § 1, uden at der samtidig indtræder skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 eller 2, skal vederlag som nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori skattepligten ophører. Bliver den skattepligtige efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, sidestilles dette ved anvendelse af reglerne i 1. pkt. med ophør af skattepligt. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på tidspunktet for skattepligtens ophør.

Stk. 5. Ophører den skattepligtiges skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 eller 2, uden at den skattepligtige samtidig bliver skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, skal vederlag som nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori skattepligten ophører. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på tidspunktet for skattepligtens ophør.

Stk. 6. Den skattepligtige kan efter reglerne i kildeskattelovens § 73 E få henstand med betaling af skatter og arbejdsmarkedsbidrag beregnet efter stk. 4.

Stk. 7. Ved udnyttelse eller afståelse af købe- eller tegningsretter, efter at der er indtrådt skattepligt efter stk. 4 eller 5, kan den skattepligtige vælge for disse købe- eller tegningsretter at opgøre det skattepligtige vederlag på grundlag af købe- eller tegningsrettens værdi på dette tidspunkt. Adgang til omberegning efter 1. pkt. er betinget af, at der ved fraflytningen m.v. er afgivet oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 til told- og skatteforvaltningen, og at der ved den senere udnyttelse eller afståelse afgives oplysninger herom til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 8. Såfremt købe- eller tegningsretter udløber uudnyttet, efter at der er indtrådt skattepligt efter stk. 4 eller 5, bortfalder pligten til betale skat og arbejdsmarkedsbidrag af disse købe- og tegningsretter. Bortfald af skatten og arbejdsmarkedsbidrag efter 1. pkt. er betinget af, at der ved fraflytningen m.v. er afgivet oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13 og at der ved det senere udløb indgives meddelelse herom til told- og skatteforvaltningen inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13.

Stk. 9. For køberetter og tegningsretter, hvor der er indtrådt skattepligt efter stk. 4 eller 5, men som på ny omfattes af skattepligt her i landet, bortfalder pligten til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag af køberetter og tegningsretter, der ikke er udnyttet eller afstået ved skattepligtens genindtræden. De pågældende købe- eller tegningsretter behandles efter reglerne i stk. 1-3, idet beskatningen ved en senere udnyttelse eller afståelse sker på grundlag af købe- eller tegningsrettens værdi på dette tidspunkt.

Stk. 10. Nedsættes skatten og arbejdsmarkedsbidrag efter stk. 7, eller bortfalder pligten til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag efter stk. 8 og 9, tilbagebetales eventuel for meget betalt skat og arbejdsmarkedsbidrag efter anmodning med en rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra betalingstidspunktet. Rentegodtgørelsen medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 11. Stk. 1-10 finder ikke anvendelse, hvis tildelingen af købe- eller tegningsretter er omfattet af § 7 P, jf. dog § 7 P, stk. 12 og 13."

Den juridiske vejledning

"C.A.5.17.2.3 Købe- og tegningsretter omfattet af LL § 28

Indhold

Dette afsnit handler om reglerne for udskydelse af beskatningstidspunktet ved købe- og tegningsretter, der er omfattet af LL § 28.

Afsnittet indeholder:

• Lovgrundlag - LL § 28 (C.A.5.17.2.3.1)
• Betingelser og anvendelsesområde (C.A.5.17.2.3.2)
• Beskatning af medarbejderen (C.A.5.17.2.3.3)
• Ændringer i aftalen (C.A.5.17.2.3.4)
• Særligt om til- og fraflyttersituationer (C.A.5.17.2.3.5).

(…)

C.A.5.17.2.3.4 Ændringer i aftalen

Indhold

Dette afsnit handler om de problemer, der kan forekomme ved ændringer i de oprindelige aftaler. Ændringerne forekommer oftest i forbindelse med selskabsretlige omstruktureringer.

Afsnittet indeholder:

• Problemstilling - er vilkårene ændret væsentligt, så anses retten for afstået
• Spaltning
• Tilførsel af aktiver
• Aktieombytning
• Kapitaludvidelse
• Indholdsmæssige ændringer i aftalen
• Supplerende aftale/annullering
• Flytning af arbejdsopgaver inden for koncernen
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Problemstilling - er vilkårene ændret væsentligt, så anses retten for afstået

Hvis vilkårene for en købe- eller tegningsret bliver ændret væsentligt, kan retten anses for afstået og en ny indgået.

Problemet opstår oftest i forbindelse med omstruktureringer og består i, at der kan være så væsentlige ændringer i aftalerne, at der som udgangspunkt burde statueres afståelse og dermed beskatning. I visse af sagerne har man ud fra en formålsfortolkning af LL § 28 alligevel ikke statueret afståelsesbeskatning.

Med virkning for fusion, spaltning tilførsel af aktiver eller aktieombytning, der sker efter den 1. januar 2006 eller senere anses personen ikke for at have afstået aftalen ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning, hvis det selskab, der har udstedt købe- eller tegningsretten, eller det selskab, hvori personen efter købe- eller tegningsretten kan erhverve aktier, inden personens udnyttelse eller afståelse af retten, indgår i en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning. Se LL § 28, stk. 1, 7. pkt.

Det betyder, at den nye købe- eller tegningsret skal anses for at være en fortsættelse af den oprindelige købe- eller tegningsret, blot med andre vilkår for udnyttelsen end den oprindelige købe- eller tegningsret. Den nye købe- eller tegningsret er dermed omfattet af LL § 28. Beskatningen af den nye købe- eller tegningsret vil ske som løn efter LL § 28, når retten udnyttes eller afstås, ganske som det ville være sket, hvis den oprindelige købe- eller tegningsret var blevet udnyttet eller afstået. Der skal også betales AM-bidrag af værdien efter AMBL § 2, stk. 2, nr. 7.

Med reglen skabes der en generel ordning, der fjerner den usikkerhed, der hidtil har været om, hvorvidt den ansatte skal afståelsesbeskattes som følge af selskabsretlige omstruktureringer.

Der har været forelagt en række sager for Lignings- og Skatterådet, hvor man ville foretage ændringer i optionsaftaler omfattet af LL § 28.

På baggrund af Lignings- og Skatterådets afgørelser kan praksis helt overordnet beskrives sådan, at ændring af aftaler omfattet af LL § 28 ikke udløser afståelsesbeskatning, hvis ændringen sker i forbindelse med omstruktureringer, og ændringen er begrundet i omstruktureringen, eller ændringen er i overensstemmelse med formålet i LL § 28.

Spaltning

I en sag bekræftede Ligningsrådet, at en ændring af køberetsaftalerne, ud fra en formålsfortolkning af LL § 28 ikke ville medføre afståelsesbeskatning. Sagen drejede sig om, at arbejdsgiverselskabet deltog i en skattefri ophørsspaltning. Det fulgte af spaltningsplanen, at forpligtelserne efter de eksisterende køberetsaftaler skulle overgå til det selskab, der fremover skulle være arbejdsgiverselskab for de relevante medarbejdere, samt at medarbejderne ville få aktier i deres fremtidige arbejdsgiverselskab. Se SKM2001.530.LR.

Tilførsel af aktiver

Ved en skattefri tilførsel af aktiver blev Ligningsrådet forelagt en sag, der indebar en ændring, der medførte, at medarbejderne fremover ved udnyttelse af køberetterne kunne rette deres krav mod deres arbejdsgiverselskab og erhverve aktier heri. Ligningsrådet fandt, at formålet bag LL § 28 medførte, at der ikke skulle ske afståelsesbeskatning af medarbejderne. Se SKM2001.528.LR.

Aktieombytning

Ligningsrådet har bekræftet, at det ikke medførte afståelsesbeskatning for medlemmer i bestyrelsen i et selskab, at deres køberetter blev ændret til at give mulighed for at erhverve aktier i det nye moderselskab efter en skattefri aktieombytning, da de fremover skulle udøve deres hverv i moderselskabets bestyrelse. For selskabets medarbejdere, der fremover fortsat ville være ansat i datterselskabet, ville det dog medføre afståelsesbeskatning, hvis deres køberetter blev ændret, således at medarbejderne kunne erhverve aktier i moderselskabet. Se SKM2001.527.LR.

I en anden sag havde et selskab med ledende medarbejdere indgået køberetsaftaler, der indeholdt en betingelse om, at de skulle være ansat i selskabet ved udnyttelse af køberetterne. Selskabet indgik et stykke tid derefter i en skattefri aktieombytning med en stor udenlandsk koncern, der ønskede at placere flere af medarbejderne i lederstillinger i andre selskaber i koncernen. En ændring af ansættelseskravet til, at medarbejderne skulle være ansat i et af koncernens selskaber, ville ikke medføre afståelsesbeskatning for medarbejderne. Se SKM2001.557.LR.

I en sag ønskede en virksomhed i forbindelse med en omstrukturering at overføre køberetterne til et andet koncernselskab. Skatterådet bekræftede, at ændringer, der er taget højde for i optionsaftaler tildelt i et ansættelsesforhold, ikke anses for væsentlige, og dermed ikke indebærer afståelsesbeskatning. Se SKM2010.428.SR.

Kapitaludvidelse

I en sag, hvor der som følge af en kapitaludvidelse i selskabet blev ændret i tegningskursen på tegningsretter, statuerede Ligningsrådet ikke afståelse. Se SKM2001.227.LR. Afgørelsen formodes også at have betydning for køberetter.

I en anden sag bekræftede Skatterådet, at en ændring af kapitalforholdene i form af et aktiesplit og/eller en fondsaktieudvidelse ikke vil have nogen skattemæssige konsekvenser for koncernens medarbejdere med eksisterende optionsaftaler, hvis der udarbejdedes et tillæg til de eksisterende optionsaftaler, hvor der udelukkende korrigeredes for de foretagne kapitalændringer, så medarbejderne opnåede ret til et forholdsvist højere antal aktier men til en tilsvarende lavere kurs. Se SKM2007.449.SR.

Indholdsmæssige ændringer i aftalen

I en sag havde man i aftalerne positivt taget stilling til, at der ikke skulle ske ændring i tilfælde af bl.a. ekstraordinær udbytteudlodning. Man ønskede at ændre aftalerne, så der fremover skulle ske ændring af antal aktier og udnyttelseskurs også ved ekstraordinær udbytteudlodning. Ligningsrådet afgjorde, at en sådan ændring ville betyde, at de oprindelige aftaler var afstået og nye indgået. Se SKM2005.13.LR.

Når der i kontrakten er taget stilling til, at udnyttelseskursen kan ændres, er der ikke tale om skattemæssig afståelse, når udnyttelseskursen justeres med henblik på at bevare værdien af optionerne uændret som følge af ekstraordinær kontant engangsudbetaling til eksisterende aktionærer. Se SKM2013.626.SR.

Når det fremgår af kontrakten, at vilkårene for udnyttelsen af tegningsretterne kan ændres under forudsætning af, at en sådan ændring ikke samlet set forringer værdien af tegningsretterne, anses det ikke for afståelse, når det præciseres, at tegningsretter, som kan udnyttes i tilfælde af notering, ikke bortfalder, såfremt de ikke udnyttes i forbindelse med noteringen, men i stedet kan udnyttes i henhold til de almindelige udnyttelsesbetingelser. Se SKM2014.488.SR.

En ændring, der medførte at warrants alene vestede over tid, lå indenfor rammerne af de eksisterende vilkår, hvorfor der ikke blev statueret afståelse. Se SKM2019.140.SR.

Supplerende aftale/annullering

Landsskatteretten har i en sag udtalt, at tegningsretter, der tildeles som erstatning for annullerede købe- eller tegningsretter, og som er betingede af, at allerede tildelte køberetter ikke udnyttes, ikke kan anses for erhvervet som vederlag for udført arbejde, men i stedet som vederlag for at undlade at udnytte køberetten. Tegningsretten blev derfor ikke anset for at være omfattet af LL § 28. Ved afgørelsen er der bl.a. henset til, at der er sket en væsentlig ændring af godet i skattemæssig henseende i forhold til den oprindelige aftale. Se SKM2005.291.LSR.

I en anden sag skulle medarbejderen overgå fra en eksisterende aktieoptionsaftale til en planlagt ny optionsordning for ledende medarbejdere. I forhold til den eksisterende aftale havde man i den nye aftale ændret exercisekursen, mængden samt udnyttelsesperioden. Ligningsrådet fandt, at den eksisterende aktieoptionsaftale blev ændret på så væsentlige punkter, at der skulle ske beskatning, såfremt medarbejderen valgte at indgå den nye aftale. Baggrunden for, at den eksisterende aftale ønskedes ændret var, at kursen på aktien havde udviklet sig i en retning, der formentlig ikke var forudsat på tidspunktet for udstedelse af optionerne. Dette forhold fandtes ikke at berettige til at udnyttelseskursen kunne ændres, uden at dette ville få skattemæssige konsekvenser for optionsindehaveren. Se SKM2003.69.LR.

I en tredje sag fandt Ligningsrådet, at annullering af køberetter medførte afståelse. Tildeling af tegningsretter som vederlag for annullerede køberetter kunne ikke omfattes af LL § 28. Se SKM2005.291.LSR.

I en sag hvor en virksomhed ønskede at tildele sine medarbejdere nye optioner, hvis udnyttelse var betinget af, at nogle ældre optioner ikke blev udnyttet, nåede Skatterådet frem til, at sådan en aftale ikke ville udløse afståelsesbeskatning. Det fremgår af afgørelsen, at hvis en virksomhed i flere omgange, tildeler ansatte optioner med forskudte udnyttelsesvinduer, hvor udnyttelsen af den ene option er betinget af, at den anden option ikke er udnyttet, har det som udgangspunkt ingen skattemæssige konsekvenser, i det omfang optionerne omfattes af LL § 28 eller LL § 7 H. Se SKM2010.632.SR.

I en anden sag var selskabet og indehaverne af tegningsretter enige om, at ikke vestede tegningsretter skulle kunne udnyttes i tilfælde af exit, og at dette ved en fejl ikke var kommet til udtryk i tegningsretsaftalen. Man ønskede afklaret, hvorvidt en sådan præcisering til aftalen ville betyde afståelse af tegningsretterne. Skatterådet nåede frem til, at da der var tale om en ændring af en tegningsretsaftale, hvor ændringen alene vil have virkning for ikke modnede tegningsretter, ville der således være tale om en ændring af endnu ikke retserhvervede tegningsretter. På den baggrund og efter en konkret vurdering af det bagvedliggende aftalegrundlag, kan en tilføjelse af en udnyttelsesperiode i endnu ikke retserhvervede tegningsretter ikke medføre, at tegningsretterne må anses for afståede og en ny aftale indgået. Se SKM2011.337.SR.

Afkald på ikke retserhvervede tegningsoptioner til fordel for to øvrige bestyrelsesmedlemmer er en skattepligtig disposition for de oprindelige tegningsoptionsindehavere, idet afkaldet ikke er blankt. Derimod har det ingen skattemæssige konsekvenser for de oprindelige tegningsoptionsmodtagere, hvis disse undlader at udnytte deres tegningsoptioner, og de øvrige bestyrelsesmedlemmer i så fald indrømmes mulighed for at udnytte et tilsvarende antal tegningsoptioner. Se SKM2015.449.SR.

Når udnyttelse af nye tegningsretter sker på betingelse af, at udnyttelse af oprindelige tegningsretter reduceres, anses den oprindelige aftale ikke for afstået, når medarbejderen kan have en reel mulighed for og interesse i at udnytte de oprindeligt tildelte tegningsretter. Se SKM2016.338.SR.

Flytning af arbejdsopgaver inden for koncernen

I en sag ønskede man at erstatte køberetter til aktier i et datterselskab med tegningsretter til aktier i moderselskabet, fordi man flyttede arbejdsopgaver og medarbejdere fra datterselskabet til moderselskabet. Landsskatteretten mente ikke, at en sådan intern omrokering kunne berettige til, at man ud fra en formålsfortolkning af LL § 28 så bort fra, at der skulle ske afståelsesbeskatning. Se SKM2005.291.LSR. Ændringen i sagen er ikke direkte sammenlignelig med de tidligere offentliggjorte ligningsrådsafgørelser. Se SKM2001.528.LR, SKM2001.530.LR og SKM2001.557.LR.

Uanset den lempelige praksis, medfører omstruktureringer i en række tilfælde, at der sker så væsentlige ændringer af den indgåede aftale, at den må anses for at være afstået. Det er dog ikke hensigtsmæssigt, at den ansatte skal beskattes af værdien af aftalen, da den ansatte som udgangspunkt ikke har indflydelse på den selskabsretlige omstrukturering.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretten
SKM2005.291.LSR	Annullering af køberetter medførte afståelse. Tildeling af tegningsretter som vederlag for annullerede køberetter kunne ikke omfattes af LL § 28. En intern omrokering af arbejdsopgaver kan ikke sidestilles med en selskabsretlig omstrukturering i forhold til LL § 28. En forlængelse af udnyttelsesperioden for tegningsretter vil medføre afståelsesbeskatning. Annullering. Flytning af arbejdsopgaver.
Skatterådet og Ligningsrådet
SKM2019.416.SR	Skatterådet kunne bekræfte, at udskydelse af tildelingsdagen for endnu ikke tildelte instrumenter kunne ske uden skattemæssige konsekvenser for deltagerne i programmerne, da medarbejderne endnu ikke havde et retskrav på tildelingerne. Skatterådet kunne på samme måde bekræfte, at en udskydelse af vestingdagen for endnu ikke retserhvervede RSUer kunne ske uden skattemæssige konsekvenser for deltagerne i programmet. Skatterådet kunne også bekræfte, at udskydelse af vestingtidspunktet for retserhvervede instrumenter ikke ville medføre afståelsesbeskatning af indehaverne af instrumenterne, da udskydelse af vestingtidspunktet lå indenfor rammerne af de nuværende vilkår. Skatterådet kunne også bekræfte, i overensstemmelse med sin tidligere praksis, at en ansættelsesretlig betingelse om minimum tre års ansættelse efter konkrete vurderinger, udskød retserhvervelsestidspunktet til vestingtidspunktet.
SKM2019.319.SR	Spørger har ad flere omgange udstedt warrants til medarbejdere, ledelse, bestyrelse og konsulenter. I den forbindelse ønskede spørger at give bestyrelsen mulighed for at dispensere fra visse vilkår i konkrete tilfælde. Skatterådet kunne bekræfte, at der konkret ikke skulle statueres afståelse som følge af dispensationsændringerne i warrant-vilkårene. Herudover kunne Skatterådet bekræfte, at en dispensationsmeddelelse til en enkelt warrantejer, ikke ses at have skattemæssige konsekvenser for de øvrige warrantejere.
SKM2019.140.SR	Spørger har ad flere omgange udstedt warrants til medarbejdere, ledelse, bestyrelse og konsulenter. I den forbindelse ønskede spørger at give bestyrelsen mulighed for at dispensere fra visse vilkår i konkrete tilfælde. Foruden dispensationsændringerne ønskede spørger at ensrette vesting-vilkårene for samtlige warrants, således at alle warrants til ledelsesmedlemmer alene vester over tid og ikke er betinget af opnåelse af milestones. Skatterådet kunne bekræfte, at der konkret ikke skulles statueres afståelse som følge af dispensationsændringerne i warrant-vilkårene. Herudover kunne Skatterådet bekræfte, at ændringen, der medførte at warrants til ledelsesmedlemmer alene vester over tid, lå indenfor rammerne af de nuværende vilkår og på den baggrund statueres der ikke afståelse.
SKM2018.256.SR	Et selskab ønsker at indgå en supplerende aftale til et bestående incitamentsprogram med selskabets direktør. De supplerende optioner skal bestå sideløbende med den oprindelige optionsaftale, direktøren er ikke afskåret fra at udnytte den oprindelige aftale, og der sker ingen ændringer i den oprindelige aftale. Muligheden for at udnytte den supplerende aftale er dog betinget af, at ikke-vestede optioner i den oprindelige aftale forbliver uudnyttede. Hertil kommer en anden retsstilling i forbindelse med en eventuel change of control begivenheder i den nye aftale. Skatterådet kan bekræfte, at den supplerende aftale ikke betyder at den oprindelige aftale anses for afstået. Skatterådet kan også bekræfte at den supplerende aftale kan benytte regelsættet i ligningslovens § 7 P.
SKM2016.338.SR	Skatterådet bekræfter, at medarbejderens aftale om tildeling af tegningsretter fra A A/S ikke skal anses for at være afstået, hvis medarbejderen indgår aftale om tildeling af nye tegningsretter. Endvidere kan sidstnævnte aftale omfattes af ligningslovens § 28. Tildeling af nye tegningsretter sker på betingelse af, at udnyttelse af de nye tegningsretter reducerer retten til at udnytte de gamle tegningsretter i forholdet 1:1, og omvendt. Skatterådet henviser til den foreliggende praksis og bemærker, at parterne efter omstændighederne kan betinge nye aftaler om tildeling af købe- og tegningsretter uden skattemæssige konsekvenser for den oprindelige aftale, når medarbejderen efter en konkret vurdering har en reel mulighed for at udnytte de oprindeligt tildelte købe- eller tegningsretter. Skatterådet finder efter en konkret vurdering, at medarbejderen har en reel mulighed og interesse i at udnytte modnede oprindeligt tildelte tegningsretter, herunder som følge af den i sagen omhandlede udlodningspræference tilknyttet A aktier. Ny tildeling. Ikke afståelse.
SKM2015.449.SR	Afkald på ikke retserhvervede tegningsoptioner til fordel for to øvrige bestyrelsesmedlemmer er en skattepligtig disposition for de oprindelige tegningsoptionsindehavere, idet afkaldet ikke er blankt. Derimod har det ingen skattemæssige konsekvenser for de oprindelige tegningsoptionsmodtagere, hvis disse undlader at udnytte deres tegningsoptioner, og de øvrige bestyrelsesmedlemmer i så fald indrømmes mulighed for at udnytte et tilsvarende antal tegningsoptioner. Det er en forudsætning, at de eksisterende tegningsoptionsmodtagere har en reel ret til at udnytte samtlige af de tildelte tegningsoptioner. Dispositivt afkald
SKM2014.488.SR	Skatterådet bekræfter, at ændringer af udnyttelsesvilkår for tegningsretter ikke medrører, at tegningsretterne anses for afstået. De påtænkte ændringer vurderes at ligge indenfor tegningsretsprogrammernes bestemmelse herom - "vilkårene for udnyttelsen af tegningsretterne, kan ... ændres under forudsætning af, at en sådan ændring ikke samlet set forringer værdien af tegningsretterne for tegneren." Ændringen indebar, at tegningsretter, som kunne udnyttes i tilfælde af notering ikke bortfaldt, såfremt de ikke blev udnyttet i forbindelse med noteringen, men i stedet kunne udnyttes i henhold til de almindelige udnyttelsesbetingelser. Det var uden betydning, om ændringerne skete i forhold til de nuværende tegningsretter, eller i forhold til nye tegningsretter, erhvervet ved skattefri aktieombytning, hvor de eksisterende tegningsretter skulle ombyttes med tegningsretter i nyt holdingselskab. Ændring af udnyttelsesadgang.
SKM2013.626.SR	Justering, som gennemføres i forhold til allerede tildelte optioner, som følge af en ekstraordinær kontant engangsudbetaling til eksisterende aktionærer i moderselskabet, med henblik på at bevare værdien af optionerne uændret, anses ikke for en skattemæssig afståelse af de tidligere tildelte optioner for medarbejderne i det danske datterselskab. Ændringerne i udnyttelseskursen er sket inden endelig retserhvervelse, hvorfor justeringerne ikke har skattemæssige konsekvenser for medarbejderne. Hertil kommer, at den konkrete ændring i udnyttelseskursen er indeholdt i aktieincitamentsprogrammet, hvorfor der, også af denne grund, ikke er tale om væsentlige ændringer af aftalen, som kan medføre afståelsesbeskatning. Ændring af udnyttelseskurs.	.
SKM2011.337.SR	Et selskab og indehaverne af tegningsretter var enige om, at ikke vestede tegningsretter skulle kunne udnyttes i tilfælde af exit, og at dette ved en fejl ikke er kommet til udtryk i tegningsretsaftalen. Ønskede man afklaret hvorvidt en sådan præcisering til aftalen ville betyde afståelse af tegningsretterne. Skatterådet nåede frem til, at da der var tale om en ændring af en tegningsretsaftale, hvor ændringen alene vil have virkning for ikke modnede tegningsretter, ville der således være tale om en ændring af endnu ikke retserhvervede tegningsretter. På den baggrund og efter en konkret vurdering af det bagvedliggende aftalegrundlag, kan en tilføjelse af en udnyttelsesperiode i endnu ikke retserhvervede tegningsretter ikke medfører at tegningsretterne må anses for afståede og en ny aftale indgået. Tilføjelse til aftalen.
SKM2010.632.SR	Skatterådet bekræftede, at det ikke udløste afståelsesbeskatning hvis en medarbejder tildeles en option, der er betinget af en tidligere tildelt option ikke udnyttes. Det er en betingelse, at der er en reel mulighed for at udnytte den oprindeligt tildelte optionsaftale. Supplerende aftale.
SKM2010.428.SR	Skatterådet bekræftede, at ændringer der er taget højde for i optionsaftaler tildelt i et ansættelsesforhold ikke anses for væsentlige, og dermed ikke indebar afståelsesbeskatning. Retserhvervede betingede aktier kunne ikke uden beskatning indgå i en aktieombytning, der ikke opfyldte betingelserne i ABL § 36. Skatterådet bekræftede, at når medarbejderne er blevet beskattet af værdien af betingede aktier på retserhvervelsestidspunktet, så indebærer den efterfølgende opfyldelse af den betingede aktie ingen beskatning. Retserhvervede betingede aktier havde en værdi svarende til værdien af de underliggende aktier. Ændring af aftalen.
SKM2007.449.SR	Skatterådet bekræftede, at en påtænkt ændring af kapitalforholdene i form af aktiesplit og/eller en fondsaktieudvidelse ikke havde nogen skattemæssige konsekvenser for koncernens medarbejdere med eksisterende optionsaftaler omfattet af LL § 28, hvis der udarbejdedes et tillæg til de eksisterende optionsaftaler, hvor der udelukkende korrigeres for de foretagne kapitalændringer, så at medarbejderne opnår ret til et forholdsvist højere antal aktier men til en tilsvarende lavere kurs. Kapitaludvidelse.
SKM2005.13.LR	Ligningsrådet nåede frem til at, udarbejdelse af tillæg til tidligere indgåede aftaler om tildeling af tegningsretter til medarbejderne i visse situationer blev anset som indgåelse af nye aftaler og ikke som en præcisering af de allerede indgåede aftaler. Det ville i de omfattede situationer, medføre afståelsesbeskatning. Indholdsmæssig ændring i aftalen.
SKM2003.69.LR	Et selskab påtænkte at indgå en ny aktieoptionsordning for en række ledende medarbejdere. Forespørger skulle i forbindelse med etableringen af den nye aktieoptionsaftale overgå fra en eksisterende aktieoptionsaftale til den planlagte nye optionsordning for 2002. I forhold til den eksisterende aftale havde man i den nye aktieoptionsaftale ændret exercisekursen, mængden samt udnyttelsesperioden. Forespørger ønskede at få bekræftet, at skattemyndighederne ikke ville statuere afståelse af den eksisterende optionsaftale ved indgåelse af den nye aftale. Ligningsrådet fandt imidlertid, at den eksisterende optionsaftale blev ændret på så væsentlige punkter, at der skulle ske beskatning, hvis A valgte at indgå den nye aftale. Væsentlige ændringer. Supplerende aftale.
SKM2001.557.LR	Den bindende forhåndsbesked vedrørte tillæg til optionsaftaler (køberetsaftaler), som var indgået med medarbejderne. Der spurgtes om tillæggene ville medføre, at de oprindelige optioner måtte anses for afstået i skattemæssig henseende. Ligningsrådet fandt ud fra en formålsfortolkning af LL § 28, at det pågældende tillæg ikke ville medføre, at der skulle statueres afståelse. Aktieombytning
SKM2001.530.LR	Ligningsrådets nåede frem til, at der i den konkrete sag ud fra en formålsbetragtning ikke skal statueres afståelse ved ændring af køberetsaftalernes indhold. Sagen handlede om et selskab, der ville indgå i en ophørsspaltning, der delte selskabet i to uafhængige selskaber. Medarbejdere, der havde køberetter i selskabet ville ikke blive afståelsesbeskattet ved gennemførsel af den forestående spaltning eller ved ændring af køberetsaftalerne, der medførte at de fremover ville kunne erhverve aktier i det øverste moderselskab i den koncern, de fremover ville være ansat i. Spaltning.
SKM2001.528.LR	Ligningsrådet anså ændringer i køberetsaftaler for så væsentlige, at de som udgangspunkt måtte anses for afstået med beskatning til følge. Rådet vurderede dog, at formålet bag LL § 28 medførte, at der ikke skulle ske afståelsesbeskatning. Der blev lagt vægt på at medarbejderne skulle følge arbejdsgiverselskabet. Tilførsel af aktiver. Aktieombytning.
SKM2001.527.LR	Ligningsrådet bekræftede, at det ikke medførte afståelsesbeskatning for medlemmer af bestyrelsen, at deres køberetsaftaler blev ændret som følge af en skattefri aktieombytning, da ændringen medførte, at de fremover ville skulle udøve deres hverv i moderselskabets bestyrelse. For selskabets medarbejdere, der fremover fortsat ville være ansat i datterselskabet, ville det dog medføre afståelsesbeskatning, hvis deres køberetter blev ændret, så de fremover kunne erhverve aktier i moderselskabet. Aktieombytning.
SKM2001.227.LR	Ligningsrådet nåede frem til, at en forholdsmæssig ændring af tegningskursen på warrants i tilfælde af en fondsemission i selskabet samt tilføjelse af en tegningsperiode ikke medførte, at allerede tildelte tegningsretter måtte anses for at være afstået. Kapitaludvidelse.

(…)

C.A.5.17.3 Aktier, købe- og tegningsretter omfattet af LL § 7 P (Individuelle ordninger)

Indhold

Dette afsnit handler om individuelle medarbejderaktieordninger omfattet af LL § 7 P.

Afsnittet indeholder:

• Lovgrundlag - LL § 7 P (C.A.5.17.3.1)
• Vederlag i form af aktier, købe- eller tegningsretter til aktier (C.A.5.17.3.2)
• Betingelser og anvendelsesområde (C.A.5.17.3.3)
• Ændring af aktielønsaftalen uden at det betragtes som afståelse - LL § 7 P, stk. 3 (C.A.5.17.3.4)
• Ændring af aftale i forbindelse med omstrukturering (C.A.5.17.3.5)
• Beskatning af medarbejderen (C.A.5.17.3.6)
• Fraflytning (C.A.5.17.3.7)
• Beskatning af selskabet (C.A.5.17.3.8)
• Selskabets indberetningspligt (C.A.5.17.3.9).
• (…)

C.A.5.17.3.4 Ændring af aktielønsaftalen uden at det betragtes som afståelse - LL § 7 P, stk. 3

I en aftale om tildeling af aktier, købe- og tegningsretter gælder det, at der efterfølgende kan ske ændring, uden at ændringen skal betragtes som en afståelse af den oprindelige aftale og indgåelse af en ny aftale. Se LL § 7 P, stk. 3. Dette gælder, uanset om aftalen er omfattet af LL § 7 P eller ej.

Det er ændringer af den oprindelige aftale, der kan foretages med henblik på, at ordningen efterfølgende opfylder betingelserne i LL § 7 P. Ændringerne kan fx være en justering af udnyttelses- eller købskursen, en ændring i antallet af aktier, købe- og tegningsretter eller af den aktieklasse, hvori den ansatte kan erhverve aktier.

Det er en betingelse, at ændringen af den indgåede aftale alene har til formål at tilpasse de aftalte vilkår i aftalen således, at betingelserne i LL § 7 P, stk. 2, kan opfyldes. Det er kun de specifikt nævnte ændringer, der kan foretages, uden at der skal tages stilling til, om ændringerne er så væsentlige, at aftalen må anses for afstået.

Ved tildelinger af aktier mv. fra udenlandske selskaber efter internationale programmer er der ikke altid taget højde for de danske skatteregler, herunder LL § 7 P, hvorfor der kan være et behov for at ændre i en indgået aftale med henblik på, at aftalen kan opfylde betingelserne i LL § 7 P.

Der kan være tale om ændringer af indgåede aftaler, der ikke er omfattet af LL § 7 P, men hvor parterne ønsker, at aftalen skal bringes ind under reglerne i LL § 7 P. Det kan endvidere være tilfælde, hvor parterne har indgået en aftale i tillid til, at den er omfattet af LL § 7 P, men hvor det efterfølgende viser sig ikke at være tilfældet. Det kan eksempelvis skyldes, at betingelserne i LL § 7 P skal vurderes anderledes, end parterne lagde til grund på aftaletidspunktet, på grund af efterfølgende ændret retspraksis eller administrativ praksis.

For så vidt angår andre ændringer end dem, der har til formål at bringe den oprindelige aftale ind under LL § 7 P, gælder de almindelige principper for, hvornår en aftale skal anses for at være afstået og en ny for at være indgået. Det indebærer, at det beror på en konkret vurdering, om ændringerne har en sådan karakter, at den oprindelige aftale skal anses for at være afstået og en ny for at være indgået.

Det er ikke en betingelse for, at der kan foretages ændringer af en aftale med henblik på at opfylde betingelserne i LL § 7 P, at betingelserne for at kunne opnå tilladelse til omgørelse efter reglerne i SFL § 29 er opfyldt. Kræver ændringen af aftalen genoptagelse af skatteansættelsen, er det en forudsætning, at skatteansættelsen kan genoptages inden for fristerne for genoptagelse efter reglerne i SFL § 26, stk. 2, eller § 27, stk. 1, nr. 1.

Se også

Se også afsnit C.A.5.17.7.6 om den tilsvarende bestemmelse vedrørende LL § 7 H-ordninger.

C.A.5.17.3.5 Ændring af aftale i forbindelse med omstrukturering

Indhold

Dette afsnit beskriver muligheden for efterfølgende at ændre i en aftale i forbindelse med omstrukturering, uden det betragtes som afståelse.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Reglens anvendelsesområde
• Betingelse om indgåelse af ny aftale.
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel 

Den ansatte skal ikke beskattes af værdien af aktierne eller købe- eller tegningsretterne, hvis det selskab, der har ydet vederlaget, eller det selskab, hvori den ansatte kan erhverve aktier mv., indgår i en selskabsretlig omstrukturering eller foretager en selskabsretlig disposition, og der som følge heraf foretages ændringer af den oprindelig indgåede aftale. Se LL § 7 P, stk. 7.

Reglens anvendelsesområde

Mulighederne for at ændre i aftalerne gælder ved kapitalforhøjelse, fondsaktieudstedelse, kapitalnedsættelse, udbytteudlodning, aktieombytning, aktiesplit, rekapitalisering, fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver.

Både for så vidt angår aftaler om retserhvervede og ikke-retserhvervede aktier mv. opretholdes beskatningen efter LL § 7 P.

Reglen anvendes, når den selskabsretlige omstrukturering medfører en ændring af aftalens parter eller aftalens genstand, mængde, pris eller leveringstidspunkt.

Der vil for det første kunne ske ændring af det selskab, der i forbindelse med omstruktureringen bliver den forpligtede part til at opfylde købe- eller tegningsretten. For det andet kan der ske ændring af den genstand i aftalen, som den ansatte efter omstruktureringen modtager. Eksempelvis kan den ansattes ret til at erhverve aktier i selskab A i kraft af en fusion afløses af en ret til at modtage aktier i selskab B. For det tredje kan der ske ændring af det antal aktier, som den ansatte kan modtage, eksempelvis fordi det selskab, hvori der kan erhverves aktier på grundlag af en købe- eller tegningsret, er større eller mindre end det selskab, hvori der efter den oprindelige aftale kunne erhverves aktier. For det fjerde kan omstruktureringen indebære, at der sker ændring af udnyttelsestidspunktet for den købe- eller tegningsret, som den ansatte er tildelt, eller ændring af udnyttelseskursen, eksempelvis som følge af en ændring af markedskursen siden udstedelsen af købe- eller tegningsretten.

Reglen gælder alene i forbindelse med omstruktureringer, hvor der som følge af omstruktureringen foretages en ændring af den aftale om vederlaget, som den ansatte og selskabet har indgået. Afgørende er, at omstruktureringen fører til en ændring af aftalen. Det er altså uden betydning, om aftalen ændres, fordi dette er nødvendigt, eller fordi parterne finder dette hensigtsmæssigt.

Betingelse om indgåelse af ny aftale

Det er en betingelse, at det selskab, som den ansatte efter den selskabsretlige omstrukturering er ansat i, og den ansatte, indgår en ny aftale om, at LL § 7 P skal finde anvendelse for det vederlag, som den ansatte modtager efter omstruktureringen. Det indebærer, at vederlaget kun er omfattet af LL § 7 P, hvis betingelserne i LL § 7 P, stk. 2, er opfyldt. Der indtræder ikke et nyt tidspunkt for vurdering af, om beløbsgrænsen i LL § 7 P, stk. 2, nr. 2, er opfyldt. Beløbsgrænsen er opfyldt i det omfang, værdien af aktielønnen før og efter omstruktureringen er ens. Se LL § 7 P, stk. 7, 4. pkt.

Hvis der i forbindelse med en selskabsretlig omstrukturering ikke foretages ændring af aftalen om vederlaget, er det ikke nødvendigt, at selskabet og den ansatte indgår en ny aftale. Visse omstruktureringer som eksempelvis en fusion, hvor det selskab, der har udstedt købe- eller tegningsretten, før og efter omstruktureringen er det udstedende selskab, kræver som udgangspunkt ikke ændring af aftalen.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Skatterådet og Ligningsrådet
SKM2019.416.SR	Skatterådet kunne bekræfte at omstruktureringsreglen i ligningslovens § 7 P, stk. 7, kunne finde anvendelse, hvorefter den ansatte ikke skulle beskattes af værdien af aktierne eller købe- eller tegningsretterne, hvis det selskab, der havde ydet vederlaget, eller det selskab, hvori den ansatte kunne erhverve aktier mv., indgik i en selskabsretlig omstrukturering eller foretog en selskabsretlig disposition, og der som følge heraf foretages ændringer af den oprindelig indgåede aftale. Skatterådet tog dog det forbehold, at der i forbindelse med omstruktureringen, skulle foretages en vurdering af, om procentgrænserne i ligningslovens § 7 P, stk. 2, er opfyldt.
SKM2019.416.SR	Skatterådet kunne bekræfte, at udskydelse af tildelingsdagen for endnu ikke tildelte instrumenter kunne ske uden skattemæssige konsekvenser for deltagerne i programmerne, da medarbejderne endnu ikke havde et retskrav på tildelingerne. Skatterådet kunne på samme måde bekræfte, at en udskydelse af vestingdagen for endnu ikke retserhvervede RSUer kunne ske uden skattemæssige konsekvenser for deltagerne i programmet. Skatterådet kunne også bekræfte, at udskydelse af vestingtidspunktet for retserhvervede instrumenter ikke ville medføre afståelsesbeskatning af indehaverne af instrumenterne, da udskydelse af vestingtidspunktet lå indenfor rammerne af de nuværende vilkår. Skatterådet kunne også bekræfte, i overensstemmelse med sin tidligere praksis, at en ansættelsesretlig betingelse om minimum tre års ansættelse efter konkrete vurderinger, udskød retserhvervelsestidspunktet til vestingtidspunktet. Skatterådet kunne også bekræfte at omstruktureringsreglen i ligningslovens § 7 P, stk. 7, kunne finde anvendelse, hvorefter den ansatte ikke skulle beskattes af værdien af aktierne eller købe- eller tegningsretterne, hvis det selskab, der havde ydet vederlaget, eller det selskab, hvori den ansatte kunne erhverve aktier mv., indgik i en selskabsretlig omstrukturering eller foretog en selskabsretlig disposition, og der som følge heraf foretages ændringer af den oprindelig indgåede aftale. Skatterådet tog dog det forbehold, at der i forbindelse med omstruktureringen, skulle foretages en vurdering af, om procentgrænserne i ligningslovens § 7 P, stk. 2, er opfyldt. Endeligt kunne Skatterådet bekræfte at omstruktureringsreglen i ligningslovens § 28, stk. 1, 7 pkt., også kunne finde anvendelse.
SKM2017.449.SR	Efter de almindelige regler om skattefri aktieombytning, kan LL § 7 P finde anvendelse på tegningsretter til aktier i arbejdsgiverselskabet, når aktierne straks efter tegning ombyttes til aktier i moderselskabet ved en skattefri aktieombytning. Ombyttede aktier anses ikke for afstået i aktieavancebeskatningslovens forstand. Efter ABL § 36 sker der i tilfælde af en skattefri aktieombytning ikke afståelse af de underliggende aktier. Medarbejderens vederlagsaktier succederer skattemæssigt med de ombyttede aktier. Vederlagsaktierne vil således være omfattet af ligningslovens § 7 P.

(…)

C.A.5.17.7.6 Ændring af aftalen uden, at det betragtes som afståelse

Indhold

Dette afsnit beskriver muligheden for efterfølgende at ændre i en aftale, uden at det betragtes som afståelse.

Afsnittet indeholder:

• Ændringer af aktielønaftalerne
• Omstrukturering
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Ændringer af aktielønaftalerne

I en aftale om tildeling af aktier, købe- og tegningsretter gælder det, at der efterfølgende kan ske ændring uden, at ændringen skal betragtes som en afståelse af den oprindelige aftale og indgåelse af en ny aftale. Se LL § 7 H, stk. 3. Dette gælder, uanset om aftalen er omfattet er LL § 7 H eller ej.

Det er ændringer af den oprindelige aftale, der kan foretages med henblik på, at ordningen efterfølgende opfylder betingelserne i LL § 7 H. Ændringerne kan fx være en justering af udnyttelses- eller købskursen, en ændring i antallet af aktier, købe- og tegningsretter eller af den aktieklasse, hvori den ansatte kan erhverve aktier.

Det er en betingelse, at ændringen af den indgåede aftale alene har til formål at tilpasse de aftalte vilkår i aftalen således, at betingelserne i LL § 7 H, stk. 2, kan opfyldes. Det er kun de specifikt nævnte ændringer, der kan foretages uden, at der skal tages stilling til, om ændringerne er så væsentlige, at aftalen må anses for afstået.

For så vidt angår andre ændringer end dem, der har til formål at bringe den oprindelige aftale ind under LL § 7 H, gælder de almindelige principper for, hvornår en aftale skal anses for at være afstået og en ny for at være indgået. Det indebærer, at det beror på en konkret vurdering, om ændringerne har en sådan karakter, at den oprindelige aftale skal anses for at være afstået og en ny for at være indgået.

I SKM2010.632.SR fastslog Skatterådet, at det ikke udløser afståelsesbeskatning, hvis medarbejdere tildeles en option, der er betinget af, at en tidligere tildelt option ikke udnyttes. Det er en betingelse, at der er en reel mulighed for at udnytte den oprindeligt tildelte optionsaftale.

I en anden sag udtalte Ligningsrådet, at den praksis, der forelå om ændringer i køberetsaftaler omfattet af LL § 28, skulle anvendes for køberetter omfattet af LL § 7 H. Ændring af aktieoptioner, hvorved den ansatte fik mulighed for at erhverve aktier i en anden aktieklasse (fra A-aktier til B-aktier eller omvendt), blev betragtet som afståelse. Se SKM2005.143.LR. Se også SKM2005.416.LR.

I en tredje sag bekræftede Skatterådet, at der i et selskabs tegningsretsaftaler kan ske fjernelse af en begrænsning af nedsættelse af tegningskursen, fjernelse af en tilsvarende begrænsning i relation til store udlodninger samt tilføjelse af en regulering af antal af aktier og af tegningskursen i tilfælde af ændring af selskabets aktiestørrelse, uden at dette betragtes som afståelse af tegningsretsaftalerne. Derimod vil indsættelse af en ekstraordinær udnyttelsesperiode, relateret til væsentlige ændringer i selskabets kapitalforhold inden tegningsretternes udløb, samt indsættelse af almindelige kapitalreguleringsbestemmelser medføre, at aftalerne skal anses for afstået. Se SKM2007.126.SR.

Konvertering af henholdsvis ikke-retserhvervede aktietildelingsretter og ikke-retserhvervede aktieoptioner til betingede bonustildelingsretter, medførte ikke afståelsesbeskatning. De betingede bonustildelingsretter ville være underlagt samme betingelser for retserhvervelse, som de konverterede aktietildelingsretter og aktieoptioner, bortset fra, at indfrielse ikke længere kunne ske mod levering af aktier, men alene kontant. Aktieoptionerne ville ikke kunne beskattes efter reglerne i LL § 7 H, når opfyldelse skete ved kontantafregning. Se SKM2014.484.SR.

Omstrukturering

Hvis det selskab, der yder aktier, købe- eller tegningsretter, eller det selskab, hvori den ansatte kan erhverve aktier inden udnyttelsen af købe- eller tegningsretter eller inden erhvervelsen af aktier indgår i en fusion, spaltning, tilføjelse af aktiver eller aktieombytning, og omstruktureringen betyder ændringer i vederlaget, så betyder det ikke, at den ansatte har afstået sine aktier, købe- eller tegningsretter. Se LL § 7 H, stk. 4.

Det vil være uhensigtsmæssigt, hvis den ansatte skal beskattes af værdien af aktierne eller købe- eller tegningsretten i aftaler, som den ansatte og selskabet har indgået efter LL § 7 H. Den ansatte har som udgangspunkt ingen indflydelse på den selskabsretlige omstrukturering, og den ansatte vil dermed som udgangspunkt ikke kunne undgå afståelsesbeskatning.

Det er en forudsætning, at selskabet og den ansatte har indgået aftale om, at LL § 7 H skal finde anvendelse for vederlaget. Med aftalen om vederlaget sigtes der til den aftale, som den ansatte og selskabet har indgået om, at den ansatte skal tildeles aktier, købe- eller tegningsretter.

Visse omstruktureringer, som eksempelvis en fusion, hvor det selskab, der har udstedt købe- eller tegningsretten før og efter omstruktureringen, er det udstedende selskab, kræver som udgangspunkt ikke ændring af aftalegrundlaget mellem den ansatte og selskabet. Det er i denne situation ikke skattereglerne om købe- eller tegningsretter, der er afgørende for, om en given omstrukturering kræver en ændring af det aftalegrundlag, som den ansatte og selskabet har indgået om vederlaget.

Reglen skal kun anvendes i forbindelse med omstruktureringer, hvor der som følge af omstruktureringen foretages en ændring af den aftale om vederlaget, som den ansatte og selskabet har indgået. Afgørende er, at omstruktureringen fører til en ændring af aftalen. Det er altså uden betydning, om aftalen ændres, fordi dette er nødvendigt, eller fordi parterne finder dette hensigtsmæssigt. Hvis der i forbindelse med en omstrukturering ikke foretages en ændring af aftalegrundlaget mellem selskabet og den ansatte, så skal reglen i LL § 7 H, stk. 4 ikke anvendes.

Når der i forbindelse med en omstrukturering ikke foretages en ændring af aftalen om vederlaget, er det ikke nødvendigt, at selskabet og den ansatte indgår en ny aftale efter LL § 7 H som betingelse for, at den oprindelige aftale om vederlaget ikke skal anses for afstået.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Skatterådet og Ligningsrådet
SKM2014.484.SR	Konvertering af henholdsvis betingede aktietildelingsretter og betingede aktieoptioner til betingede bonustildelingsretter, medførte ikke afståelsesbeskatning. De betingede bonustildelingsretter vil være underlagt samme betingelser for retserhvervelse, som de konverterede aktietildelingsretter og aktieoptioner, bortset fra, at indfrielse ikke længere kunne ske mod levering af aktier, men alene kontant. Betingede aktier skal skattemæssigt behandles på samme måde som betingede optioner, hvorfor der ej heller er hjemmel til at statuere afståelsesbeskatning, når ikke-retserhvervede aktier erstattes med betingede bonustildelingsretter, RCA'er. Se også SKM2010.542.SR. Medarbejdernes kontantbonus beskattes som almindelig løn og medtages i indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted, dog senest på det tidspunkt, hvor der er forløbet seks måneder efter retserhvervelsen, jf. § 20 i kildeskattebekendtgørelsen. Idet aktieoptionerne ikke opfyldes ved tildeling af aktier, kan LL § 7H ikke finde anvendelse i det konkrete tilfælde. SKAT har ikke kompetence til at gøre undtagelse fra vilkåret for anvendelse af LL § 7H, om opfyldelse af optioner ved levering af aktier. Konvertering af eventualretter
SKM2010.632.SR	Det udløste ikke afståelsesbeskatning, hvis en medarbejder blev tildelt en option, der var betinget af, at en tidligere tildelt option ikke blev udnyttet. Det var en betingelse, at der var en reel mulighed for at udnytte den oprindeligt tildelte optionsaftale.
SKM2007.126.SR	I selskabets tegningsretsaftaler kunne der ske fjernelse af begrænsningen af nedsættelse af tegningskursen, fjernelse af en tilsvarende begrænsning i relation til store udlodninger samt tilføjelse af en regulering af antal af aktier og af tegningskursen i tilfælde af ændring af selskabets aktiestørrelse, uden at dette skulle betragtes som afståelse af tegningsretsaftalerne. Derimod ville indsættelse af en ekstraordinær udnyttelsesperiode, relateret til væsentlige ændringer i selskabets kapitalforhold inden tegningsretternes udløb, samt indsættelse af almindelige kapitalreguleringsbestemmelser medføre, at aftalerne skulle anses for afstået.
SKM2005.416.LR	Et selskab havde iværksat et incitamentsprogram, hvorefter de ansatte blev tildelt tegningsretter. Programmet indeholdt vilkår om beregning af udnyttelseskursen i tilfælde af, at aktiernes stykstørrelse ændres samt i tilfælde af fondsaktieudstedelse. Ligningsrådet vurderede, at kursen lå fast uanset at udnyttelseskursen skulle ændres som følge af ændringer i aktiernes stykstørrelse. Det skyldtes, at kursværdien pr. nominelt 1. kr. fastholdes. Ligningsrådet vurderede imidlertid, at kursen ikke lå fast, hvis den kunne ændres som følge af fondsaktieudstedelse. Når kursen ikke lå fast, kunne Ligningsrådet som udgangspunkt ikke vurdere, om 15-pct's betingelsen i LL § 7 H var opfyldt. Selskabet påtænkte at foretage en ændring af beregningsbestemmelsen ved ændring som følge af fondsaktieudstedelse. Ændringen indebar, at udnyttelseskursen aldrig kunne blive lavere end 15 pct. af markedskursen på retserhvervelsestidspunktet (vurderingstidspunktet). Ligningsrådet vurderede, at programmet efter de påtænkte ændringer ville være omfattet af LL § 7 H. Ligningsrådet fandt efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, at den påtænkte ændring af tegningsretterne ikke var så væsentlig, at den skattemæssigt skulle behandles som en afståelse.
SKM2005.143.LR	Ligningsrådet tiltrådte en medarbejderaktieordning omfattet af LL § 7H. Ordningen indebar, at medarbejderne vederlagsfrit blev tildelt aktieoptioner på fastlagte vilkår. I den konkrete sag skulle det på retserhvervelsestidspunktet bedømmes, hvorvidt betingelserne i LL § 7H var opfyldt. Ligningsrådet konkluderede desuden, at aftalen var omfattet af LL § 7H, selvom medarbejderen helt frem til udnyttelsestidspunktet kunne vælge i stedet at udnytte en tillægsaftale. Tillægsaftalen var indgået samtidig med LL § 7 H-aftalen, og størrelsen af de to alternative vederlag lå fast på aftaletidspunktet og kunne ikke ændres efterfølgende.

(…)

C.A.5.17.8.5 Selskabsretlige omstruktureringer

Hvis det selskab, der har givet den ansatte ret til at købe eller tegne aktier eller andelsbeviser, indgår i en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning, inden den ansatte udnytter købe- eller tegningsretten, anses den ansatte ikke for at have afstået aftalen om vederlaget. Se LL § 7 A, stk. 1, nr. 1, 6 pkt. og nr. 2, 6. pkt.

Det skatteretlige udgangspunkt er, at hvis der sker en væsentlig ændring af en aftale, anses aftalen for at være afstået og en ny for at være indgået. Den ansatte har som udgangspunkt ingen indflydelse på den selskabsretlige omstrukturering, og den ansatte kan dermed som udgangspunkt ikke undgå afståelsesbeskatning.

Reglen medfører, at den ansatte ikke skal anses for at have afstået aftalen om vederlaget.

Det antages, at reglen kun har betydning i et begrænset antal tilfælde, fordi perioden fra selskabets meddelelse om tildeling af favørkursaktier og gratisaktier til tildelingen ofte vil være begrænset. Det kan dog også ske i båndlæggelsesperioden.

Se også

Se også afsnit C.A.5.17.7.6 om ændring af aftalen uden, at det betragtes som afståelse.

(…)"

Praksis fra Skatterådet

SKM2013.626.SR

Skatterådet bekræftede, at den justering, som gennemførtes i forhold til allerede, tildelte optioner, som følge af en ekstraordinær kontant engangsudbetaling i 2012 til eksisterende aktionærer i moderselskabet, med henblik på at bevare værdien af optionerne uændret, ikke skulle anses som en skattemæssig afståelse af de tidligere tildelte optioner for medarbejderne i det danske datterselskab. Dette blev begrundet som følger:

"…

Da ændringerne i udnyttelseskursen efter det oplyste er sket inden endelig retserhvervelse, har justeringerne, efter SKATs opfattelse, ikke skattemæssige konsekvenser for medarbejderne. Der henvises til SKM2010.542.SR, hvor Skatterådet fastslog, at der ikke er hjemmel til at beskatte aftaler om tildeling af endnu ikke retserhvervede købe-/ tegningsretter (eventualretter).

Hertil kommer, at den konkrete ændring i udnyttelseskursen er indeholdt i aktieincitamentsprogrammet, hvorfor der, også af denne grund, ikke er tale om væsentlige ændringer af aftalen, som kan medføre afståelsesbeskatning, jf. hertil SKM2010.428.SR, hvor Skatterådet bekræftede, at ændringer, der er taget højde for i optionsaftaler tildelt i et ansættelsesforhold, ikke anses for væsentlige og dermed ikke indebærer afståelsesbeskatning.

Ovenstående gælder tilsvarende, såfremt justeringerne udmønter sig i hel eller delvis tildeling af yderligere optioner. Denne ændringsmulighed er også indeholdt i programmet.

…"

SKM2014.488.SR

Skatterådet bekræftede, at ændringer af udnyttelsesvilkår for tegningsretter ikke medførte, at tegningsretterne ansås for afstået. Det var Skatterådets opfattelse, at de påtænkte ændringer af tegningsretsprogrammet lå indenfor rammerne af programmets bestemmelse, hvorefter indholdet af programmet, herunder vilkårene for udnyttelsen af tegningsretterne kunne ændres og justeres af selskabets bestyrelsen under forudsætning af, af en sådan ændring/justering ikke samlet set forringede værdien af tegningsretterne. Det var uden betydning, om ændringerne var foretaget i forhold til de nuværende tegningsretter, eller om ændringerne var foretaget i forhold til nye tegningsretter, erhvervet ved skattefri aktieombytning, hvor de eksisterende tegningsretter blev ombyttet med tegningsretter i nyt holdingselskab.

SKM2019.140.SR

Sagen omhandlede en spørger, der ad flere omgange havde udstedt warrants til medarbejdere, ledelse, bestyrelse og konsulenter. I den forbindelse ønskede spørger at give bestyrelsen mulighed for at dispensere fra visse vilkår i konkrete tilfælde. Foruden dispensationsændringerne ønskede spørger at ensrette vestingvilkårene for samtlige warrants således, at alle warrants til ledelsesmedlemmer alene vestede over tid og ikke var betinget af opnåelse af milestones. Skatterådet kunne bekræfte, at der konkret ikke skulle statueres afståelse som følge af dispensationsændringerne i warrantvilkårene. Herudover kunne Skatterådet bekræfte, at ændringen, der medførte at warrants til ledelsesmedlemmer alene vestede over tid, lå indenfor rammerne af de nuværende vilkår og på den baggrund statueredes der ikke afståelse.

SKM2019.416.SR

Skatterådet bekræftede, at udskydelse af tildelingsdagen for endnu ikke tildelte instrumenter kunne ske uden skattemæssige konsekvenser for deltagerne i programmerne, da medarbejderne endnu ikke havde et retskrav på tildelingerne. Skatterådet kunne på samme måde bekræfte, at en udskydelse af vestingdagen for endnu ikke retserhvervede RSUer kunne ske uden skattemæssige konsekvenser for deltagerne i programmet. Skatterådet kunne også bekræfte, at udskydelse af vestingtidspunktet for retserhvervede instrumenter ikke ville medføre afståelsesbeskatning af indehaverne af instrumenterne, da udskydelse af vestingtidspunktet lå indenfor rammerne af de nuværende vilkår. Skatterådet kunne også bekræfte at omstruktureringsreglen i ligningslovens § 7 P, stk. 7, kunne finde anvendelse, hvorefter den ansatte ikke skulle beskattes af værdien af aktierne eller købe- eller tegningsretterne, hvis det selskab, der havde ydet vederlaget, eller det selskab, hvori den ansatte kunne erhverve aktier mv., indgik i en selskabsretlig omstrukturering eller foretog en selskabsretlig disposition, og der som følge heraf blev foretaget ændringer af den oprindelig indgåede aftale. Endeligt kunne Skatterådet bekræfte at omstruktureringsreglen i ligningslovens § 28, stk. 1, 7 pkt., også kunne finde anvendelse.

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Se spørgsmål 2.

Praksis

Se spørgsmål 2.

Spørgsmål 4

Lovgrundlag

Se spørgsmål 2.

Praksis

Se spørgsmål 2.

Spørgsmål 5

Lovgrundlag

Se spørgsmål 2.

Praksis

Se spørgsmål 2.