Spørgsmål
- Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgers formue ikke er definitivt og effektivt udskilt fra stifterens formuesfære, og at Spørger således ikke skal anses for et selvstændigt skattesubjekt i henhold til dansk skattelovgivning?
- Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger ikke har ledelsens sæde i Danmark, og at Spørger således ikke er omfattet af dansk skattepligt?
Svar
- Ja
- Ja
Beskrivelse af de faktiske forhold
I blev trusten ("Spørger") stiftet.
Stifteren er dansk statsborger og tidligere bosiddende i Danmark. Han fraflyttede Danmark for mange år siden.
Stifteren ejer anparter i A ApS.
Spørgers beneficiaries (begunstigede) er stifteren selv, og hans børn. Herudover kan efterkommere af de nuværende beneficiaries samt velgørende organisationer ligeledes tilgodeses af Spørgers midler.
Formålet med Spørger er dels at sikre et senere generationsskifte mellem stifteren og hans børn, og dels at uddele til velgørende formål.
Som gældende for andre trusts, administreres Spørger af en “trustee". Trust Co. (udlandet) PTE. Limited er således udpeget som Trustee for Spørger. Trust Co. (udland) PTE. Limited er hjemmehørende i udlandet, og varetager den daglige administration af Spørger herfra.
Stifteren har ingen personlige relationer til Trustee.
Trustee har indgået en aftale om diskretionær porteføljeforvaltning med selskabet A Fondsmæglerselskab A/S (der er en del af A-koncernen) og som er beliggende i Danmark. A Fondsmæglerselskab A/S fungerer således som asset manager for Spørger.
Spørger anvender et "tostrenget" ledelsessystem, idet der - foruden nævnte Trustee - også er udpeget en såkaldt "Protector Committee". Denne består af tre personer - nemlig stifteren selv samt to personer, der begge er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark og ansat i A ApS. Det bemærkes for god ordens skyld, at sidstnævnte to personer ikke kan tilgodeses af trusten.
Protector Committee’s eneste tilknytning til Danmark er, at stifteren oprindeligt er fra Danmark, og at to i Danmark bosiddende personer er medlemmer af komitéen. Det bemærkes herved, at Protector Committee ikke afholder nogen form for fysiske møder her i landet, ligesom alle beslutninger vedrørende Spørger træffes uden for Danmark.
Anvendelse af Protector Committees er et relativt nyt fænomen i forhold til trusts. Systemet er udviklet for at sikre, at administrationen af en trust sker i overensstemmelse med stifterens ønsker, og at Trustee i øvrigt varetager forvaltningen af de betroede midler på en ordentlig og redelig måde.
En Protector Committee tillægges sædvanligvis en række forskellige beføjelser, herunder muligheden for at afskedige de udpegede Trustees. Dette er ligeledes tilfældet i forhold til Spørger, hvor det fremgår direkte af Trustens Deed, at:
"12. Appointment and removal of Trustees
12.5. The Protector may, by deed delivered to the Trustees, remove any Trustee with or without cause, PROVIDED THAT if the Trustee so removed is the sole Trustee and a new Trustee shall not have been appointed before such removal, the removal shall not be effective until the Protector has appointed a new Trustee in place of the Trustee so removed."
Det fremgår dog samtidig af Schedule 3 til Trustens Deed, at:
"1. The Protector Committee
1.5. The Settlor shall have the power to appoint new members to the Protector Committee and to remove any member of the Protector Committee by deed delivered to the Trustees and to the members of the Protector Committee."
Stifteren kan - i sin egenskab af "Settlor" (stifter) - således frit afskedige medlemmerne af den eksisterende Protector Committee, og udpege nye medlemmer.
Såvel stifteren som A ApS har et meget stort og kompromisløst fokus på corporate social responsibility og samfundsmæssig ansvarlighed generelt. Spørgers ønske om at få afklaret sin skattemæssige status i Danmark skal ses i lyset heraf.
Af trustens vedtægt fremgår bl.a. følgende:
“Stifteren (Settlor) and Trust CO. (udlandet) PTE. Limited (original trustees) deed of settlement constituting The trust.
Stifteren (the"Settlor") and Trust CO. (udlandet) PTE. Limited, udlandet.
RECITALS
(A) The Settlor wishes to make this Trust and has transferred or delivered to the Original Trustees or otherwise placed under their control the property specified in Schedule 1. Further money, investments or other property may be paid or transferred to the Trustees by way of addition.
(B) It is intended that this Trust shall be irrevocable.
PART 1 - OPERATIVE PROVISIONS
1.3 The "Beneficiaries" means:
(a) the settlor;
(b) the children and remoter issue of the Settlor
(c) Philanthropic Organisations; and
(d) such persons or classes of persons as may be added under clause 4.
2. Name and Proper Law
2.2 This Trust is established under the Proper Law of the Trust, which shall be laws of the Island of Jersey. The courts of the Island of Jersey shall have exclusive jurisdiction.
4. Power to add Beneficiaries
4.1 The Trustees may, with the prior or simultaneous written consent of the Protector, at any time during the Trust Duration, declare that any person or class of persons (whether or not in existence or ascertained) or Philanthropic Organisation shall be added to the class of Beneficiaries PROVIDED THAT no such person or class of persons or Philanthropic Organisation may be or include any Excluded Person.
21.5 Power of management
The Trustees shall have all the power of an absolute beneficiel owner in relation to the management and administration of the Trust Fund.“
Den 27. april 2020 har rådgiver oplyst, at det kan bekræftes at trusten er en "udlandet tax residents".
Spørgers opfattelse og begrundelse
Spørgsmål 1
Definitiv og effektiv udskillelse af kapitalen fra stifterens formuesfære
Den skattemæssige vurdering af udenlandske trusts og de spørgsmål, som opstår i forbindelse med den skattemæssige behandling af personer og selskaber, der er involveret i udenlandske trusts, fremgår ikke af lovgivningen, men beror på en langvarig praksis, jf. eksempelvis Den juridiske vejledning 2019-2, afsnit C.B.2.15.2.
I forbindelse med det oprindelige lovforslag vedrørende bestemmelsen i ligningslovens § 16 K fremkom skatteministeren dog med nogle generelle betragtninger om beskatning af udenlandske trusts. Af skatteministerens svar til FSR i forbindelse med indførelsen af § 16 K (L 167 2014-15, bilag 1) fremgår det blandt andet, at:
"…
Hvis trustformuen ikke er adskilt fra stifterens formue, hvorved trusten ikke anerkendes skattemæssigt, vil der være tale om en gave direkte fra stifteren. Hvis trustformuen er adskilt fra stifterens formue, vil der være tale om en uddeling fra trusten - som vil være skattepligtig efter statsskattelovens § 4."
For så vidt angår udenlandske trusts er der gennem en langvarig administrativ praksis udviklet en række kriterier for, hvornår trustformuen kan anses for udskilt fra stifterens formue. I det bindende svar, der er offentliggjort som SKM2017.615.SR, fremhæves følgende om denne praksis:
"Ved den skattemæssige kvalifikation af den pågældende udenlandske enhed skal det indledningsvist undersøges, om kapitalen er definitivt og effektivt udskilt fra stifterens formuesfære.
Begrebet definitivt indebærer, at stifteren ikke må have mulighed for at "tilbagekalde" en, således at den udskilte kapital igen indgår i stifterens formuesfære, mens begrebet effektivt indebærer, at stifteren ikke må have fortsat rådighed over den udskilte kapital.
Såfremt en af disse betingelser ikke er opfyldt, kan trusten ikke anses for at have selvstændig skatteretsevne efter dansk skatteret.
Kapitalens definitive og effektive udskillelse fra stifterens formuesfære
Ved bedømmelsen af kapitalens definitive og effektive udskillelse forstås nærmere, at de til trusten overførte midler aldrig må kunne tilbageføres til stifteren, dennes ægtefælle eller hjemmeboende børn under 18 år. Dette gælder både trustens kapital og afkastet af denne.
Ifølge fast praksis skal følgende betingelser i hvert fald være opfyldte:
- De overførte midler må aldrig kunne føres tilbage til stifteren. Dette gælder såvel for så vidt angår fondens kapital, som afkastet af denne.
- Stifteren, dennes ægtefælle eller hjemmeboende børn under 18 år må ikke være begunstigede.
- Midlerne skal være overført til en på en sådan måde, at stifteren såvel intervivos (i levende live) og mortis causa (ved testamente) er afskåret fra at råde over disse.
- Der skal være en selvstændig bestyrelse som en vigtig garanti for, at en ny uafhængig ejerrådighed er tilvejebragt."
I det bindende svar, der er offentliggjort som SKM2016.257.SR, blev formuen ikke anset for definitivt og effektivt udskilt fra stifterens formuesfære, da protektorerne ikke kunne anses for uafhængige af stifteren. Betingelsen om, at der skal være tilvejebragt en ny uafhængig ejerrådighed af trustens formue var således ikke opfyldt. Det fremgår blandt andet af sagen, at stifter havde haft en professionel kontakt med den udpegede Protektor i 12 år, men at de også sås i privat sammenhæng ca. to gange om året. Der henvises i øvrigt også til det bindende svar offentliggjort som SKM2018.392.SR, hvor en trustkapital på Jersey ikke ansås udskilt til en særskilt juridisk enhed, men fortsat ansås for ejet af stifteren.
Den konkrete sag
I den konkrete sag kan Protector Committee afskedige Spørgers Trustee. Herudover kan stifteren - i sin egenskab af stifter - frit afskedige medlemmerne af den eksisterende Protector Committee, og udpege nogle nye.
Allerede af denne grund kan kravet om, at der skal være tilvejebragt en ny uafhængig ejerrådighed, ikke anses for opfyldt.
Spørgsmål 1 kan derfor besvares med et "Ja".
Spørgsmål 2
Fondsbeskatningslovens § 1
Fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, har følgende ordlyd:
"Skattepligt i henhold til denne lov omfatter:
4) Fonde, truster og andre selvejende institutioner, der er oprettet i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, hvis ledelsen har sæde her i landet. Dette gælder, uanset hvor fonden, trusten eller den selvejende institution eventuelt er indregistreret. En trust, der efter udenlandske regler må anses for at udgøre et selvstændigt skattesubjekt, men som efter danske regler ikke anses for at udgøre et selvstændigt skattesubjekt, omfattes endvidere af bestemmelsen, hvis trusten ville have haft ledelsens sæde her i landet, hvis den havde været et selvstændigt skattesubjekt i Danmark, jf. 1. pkt. 1. og 3. pkt. gælder dog ikke, hvis trustens indkomst beskattes efter ligningslovens § 16 K, hvis der er betalt indskudsafgift af kapitalen efter § 3 A, eller hvis der er betalt båndlæggelsesafgift efter § 3 C."
Det følger således af bestemmelsen, at en trust, der efter dansk skattelovgivning, skal anses for et selvstændigt skattesubjekt, er skattepligtig efter fondsbeskatningsloven, såfremt trusten har ledelsens sæde her i landet.
Herudover vil en trust, der efter udenlandske skatteregler anses for at udgøre et selvstændigt skattesubjekt, ligeledes kunne være omfattet af fondsbeskatningsloven. Dette er således tilfældet, såfremt 1) trusten anses for transparent efter danske skatteregler, 2) trusten har ledelsens sæde her i landet, og 3) hvis trustens indkomst beskattes efter ligningslovens § 16 K, eller der er betalt indskudsafgift af kapitalen efter fondsbeskatningslovens § 3 A, eller hvis der er betalt båndlæggelsesafgift efter fondsbeskatningslovens § 3 C.
I forhold til nærværende sag er det relevante spørgsmål herefter, hvorvidt Spørger kan anses for at have ledelsens sæde her i landet.
Vurderingen af, hvornår en udenlandsk trust kan anses for at have ledelsens sæde her i landet, beror ifølge Den juridiske vejledning 2019-2, afsnit C.D.9.1.5.2, på en konkret vurdering af faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i trusten.
Det anføres i den forbindelse således, at:
"…
Hvorvidt ledelsen har sæde her i landet er en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med, hvor og hvem der tager beslutningerne i fonden eller den selvejende institution. Der lægges især vægt på beslutninger forbundet med den daglige ledelse. Fonden eller den selvejende institution vil derfor ofte blive anset for hjemmehørende i Danmark, når fondens administrator har sæde her i landet.
Hvis bestyrelsen reelt står for den daglige ledelse, eller hvis der ikke er en daglig ledelse, kan det sted, hvor bestyrelsen træffer sine beslutninger, tillægges betydning.
Se også afsnit C.D.1.1.1 for mere om vurderingen af ledelsens sæde.
Selvom et flertal af fondens bestyrelsesmedlemmer er hjemmehørende i Danmark, medfører det ikke nødvendigvis, at fonden anses for hjemmehørende i Danmark, hvis det kan godtgøres, at beslutninger forbundet med fondens daglige ledelse faktisk træffes i udlandet.
Se også afsnit C.D.1.1.1.5 om retsvirkninger af, at selskabet er hjemmehørende her i landet."
Som det fremgår henvises der blandt andet til Den juridiske vejledning, afsnit C.D.1.1.1 for mere om vurderingen af ledelsens sæde. Afsnit C.D.1.1.1.3 indeholder i den forbindelse følgende herom i forhold til selskaber:
"Afgørelsen af, om et selskabs ledelse har sæde her i landet, beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet.
Ved denne vurdering lægges først og fremmest vægt på den daglige ledelse af selskabet. Selskabet vil derfor ofte blive anset for hjemmehørende i Danmark, når direktionen har sæde her i landet, eller når selskabets hovedsæde er beliggende her i landet.
I det omfang, bestyrelsen forestår den reelle daglige ledelse af selskabet, er stedet for bestyrelsens sæde af væsentlig betydning for vurderingen af, om selskabet er hjemmehørende i Danmark.
Det er stedet, hvor bestyrelsens beslutninger reelt træffes, der er afgørende for ledelsens sædes placering. Dette kan være aktuelt i tilfælde, hvor fx bestyrelsesformanden reelt forestår den daglige ledelse af selskabet, eller i tilfælde, hvor beslutningerne er truffet forud for den formelle afholdelse af bestyrelsesmøde.
Beslutninger, der almindeligvis træffes på generalforsamlingsniveau, er som udgangspunkt ikke afgørende for, om selskabet kan anses for hjemmehørende her i landet. Den blotte aktiebesiddelse vil derfor som udgangspunkt ikke være afgørende for vurderingen. I det omfang en aktionær faktisk udøver ledelsen af selskabet, kan aktionærens hjemsted dog indgå i vurderingen af, om selskabets ledelse har sæde her i landet."
Det kan på denne baggrund konstateres, at der ved vurderingen af ledelsens sæde først og fremmest lægges vægt på den daglige ledelse af trusten.
Hvis det reelt er bestyrelsen, der forestår den daglige ledelse, er stedet for bestyrelsens sæde af væsentlig betydning for vurderingen. Det er herved stedet, hvor bestyrelsens beslutninger reelt træffes, der er afgørende.
Den konkrete sag
I den konkrete sag foretages den daglige ledelse af Spørger af Trustee, dog således at Protector Committee i visse tilfælde skal konsulteres forud for en beslutning.
Protector Committee afholder ikke fysiske bestyrelsesmøder eller andre møder her i landet, ligesom alle beslutninger vedrørende Spørger træffes uden for Danmark. Komitéens eneste tilknytning til Danmark er således, at stifteren oprindelig er fra Danmark, og at to i Danmark bosiddende personer er medlemmer af komitéen.
Det forhold, at A Fondsmæglerselskab A/S fungerer som asset manager, ændrer i sagens natur ikke på Spørgers tilknytning til Danmark. A Fondsmæglerselskab A/S fungerer udelukkende som asset manager (dvs. at A Fondsmæglerselskab A/S kun er involveret i den økonomiske forvaltning af Spørgers midler), og selskabet har således ingen indflydelse på udbetalinger fra trusten, ændring af beneficiaries m.v. En porteføljeforvalter kan ikke udgøre ledelsen af en trust (eller for den sags skyld af et selskab).
Spørgsmål 2 kan derfor også besvares med et "Ja".
Skattestyrelsens indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at spørgers formue ikke er definitivt og effektivt udskilt fra stifterens formuesfære, og at spørger således ikke skal anses for et selvstændigt skattesubjekt i henhold til dansk skattelovgivning.
Begrundelse
Spørgsmålet er, om trusten kan anses for ikke at være definitivt og effektivt udskilt fra stifterens formuesfære, således at trusten efter dansk skattelovgivning skal anses for ikke at være et selvstændigt skattesubjekt.
Det fremgår, dels at stifteren kan få penge fra trusten, og dels at stifteren kan udpege nye medlemmer til "Protector Committee".
Trust-instituttet kendes ikke i dansk ret. Der er imidlertid skabt en praksis, der bl.a. er kommet til udtryk i Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.B.2.15.2, efter hvilket en udenlandsk trust kan anses for at være et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret, såfremt trustkapitalen er definitivt og effektivt udskilt fra "stifteren".
Med udtrykket definitivt menes, at trustkapitalen ikke må kunne tilbageføres til stifterens formuesfære. Med udtrykket effektivt menes, at stifteren ikke fortsat må have rådighed over trustkapitalen. Dette indebærer bl.a. ifølge praksis, at de til trusten overførte midler aldrig må kunne tilbageføres til stifteren, dennes ægtefælle eller hjemmeboende børn under 18 år. Dette gælder for både trustens kapital og afkastet af denne. Det vil sige, at midlerne skal være overført til trusten på en sådan måde, at stifteren helt er afskåret fra at kunne råde over disse.
I SKM2018.376.HR fandt Højesteret, at efter fast og langvarig praksis var det efter dansk ret en betingelse for, at en fond kunne anerkendes som et selvstændigt skattesubjekt, at fondens formue var effektivt og uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue. Stifteren blev anset for at være skattepligtig til Danmark af udbytte fra et holdingselskab, som fonden var eneaktionær i, da fonden ikke kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt.
I SKM2017.637.SR bekræftede Skatterådet, at spørger (stifteren) var personligt skattepligtig af indtægter og udgifter oparbejdet i en trust indregistreret i Schweiz fra tidspunktet for spørgers skattepligt til Danmark, idet det alene var spørger, der havde den reelle indflydelse og beslutningsret i trusten, uanset at trustens vedtægter gav indtryk af, at det var trustens trustee, der uden indblanding fra spørger kunne træffe beslutninger på trustens vegne. Der blev lagt vægt på, at spørger var begunstiget i trusten, og at spørger på et hvilket som helst tidspunkt kunne afsætte den fungerende trustee, såfremt personen ikke rettede sig efter spørgers ønsker.
Efter Skattestyrelsens opfattelse er trusten transparent i forhold til stifteren, bl.a. henset til at stifteren kan få penge fra trusten, og at stifteren kan udpege nye medlemmer til "Protector Committee".
Det kan derfor bekræftes, at trusten kan anses for ikke at være definitivt og effektivt udskilt fra stifterens formuesfære, således at trusten efter dansk skattelovgivning ikke skal anses for at være et selvstændigt skattesubjekt.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".
Spørgsmål 2
Det ønskes bekræftet, at Spørger ikke har ledelsens sæde i Danmark, og at Spørger således ikke er omfattet af dansk skattepligt.
Begrundelse
Faktiske oplysninger
Trusten er en "udlandet tax resident".
Trust Co. (udlandet) PTE. Limited er udpeget som Trustee for Spørger, og Trust Co. (udlandet) PTE. Limited er hjemmehørende i udlandet, og varetager den daglige administration af Spørger herfra.
Den daglige ledelse af Spørger foretages af Trustee, dog således at Protector Committee i visse tilfælde skal konsulteres forud for en beslutning.
Spørger anvender et "tostrenget" ledelsessystem, idet der - foruden nævnte Trustee - også er udpeget en såkaldt "Protector Committee". Denne består af tre personer - nemlig stifteren selv samt to personer, der begge er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark og ansat i A ApS. Det bemærkes for god ordens skyld, at sidstnævnte to personer ikke kan tilgodeses af trusten.
Protector Committee afholder ikke fysiske bestyrelsesmøder eller andre møder her i landet, ligesom alle beslutninger vedrørende Spørger træffes uden for Danmark. Komitéens eneste tilknytning til Danmark er således, at stifteren oprindelig er fra Danmark, og at to i Danmark bosiddende personer er medlemmer af komitéen.
Det forhold, at A Fondsmæglerselskab A/S fungerer som Investment Manager, ændrer efter rådgivers opfattelse ikke på trustens tilknytning til Danmark. A Fondsmæglerselskab A/S fungerer efter rådgivers opfattelse udelukkende som asset manager (dvs. at A Fondsmæglerselskab A/S kun er involveret i den økonomiske forvaltning af trustens midler), og selskabet har således ingen indflydelse på udbetalinger fra trusten, ændring af beneficiaries m.v. En porteføljeforvalter kan efter rådgivers opfattelse ikke udgøre ledelsen af en trust.
Skattemæssig vurdering
Ved lov nr. 1723 af 27. december 2018 blev der med virkning for indkomstår, der påbegyndes fra og med den 3. oktober 2018 indført nye regler i bl.a. fondsbeskatningsloven.
Efter lovændringen omfattes en udenlandsk trust også af fondsbeskatningsloven, hvis trusten i Danmark anses for transparent og i udlandet anses for et selvstændigt skattesubjekt, hvis trusten har ledelsens sæde i Danmark.
I henhold til fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, beskattes en udenlandsk trust således efter fondsbeskatningsloven 1) hvis trusten efter danske regler anses for et selvstændigt skattesubjekt og 2) hvis trusten efter danske regler anses for transparent, men efter reglerne i det land, hvor trusten er etableret, beskattes som et selvstændigt skattesubjekt. Det er i begge tilfælde en betingelse, at trusten har ledelsens sæde her i landet.
Der skal dog ikke ske beskatning efter fondsbeskatningsloven, hvis trustens indkomst beskattes efter ligningslovens § 16 K, eller hvis der er betalt indskudsafgift af kapitalen efter fondsbeskatningslovens § 3 A, eller hvis der er betalt båndlæggelsesafgift efter fondsbeskatningslovens § 3 C.
Det lægges til grund, at trusten ikke er omfattet af ligningslovens § 16 K eller fondsbeskatningslovens § 3 A, da stifteren ikke er omfattet af disse regler, idet stifteren ikke har været fuldt skattepligt til Danmark de sidste mange år og heller ikke bliver fuldt skattepligtig til Danmark i fremtiden. Det forudsættes desuden ved besvarelsen, at der ikke er betalt afgift efter fondsbeskatningslovens § 3 C.
Afgørelsen af, om et selskabs ledelse har sæde her i landet, beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet. Vurderingen af, om en trust må anses for at have ledelsens sæde her i landet, svarer til den vurdering, der generelt foretages i forhold til selskaber og fonde. Se bemærkningerne til lovforslag til lov nr. 1723 af 27. december 2018.
Ved vurderingen af ledelsens sæde i Danmark skal der først og fremmest lægges vægt på beslutninger forbundet med den "daglige ledelse" af selskabet og derved stedet, hvor denne ledelsesfunktion udøves.
Det afgørende er således, hvem der faktisk udøver den daglige ledelse, og hvor denne ledelse udøves fra.
Ved bedømmelsen af, hvem der udøver den daglige ledelse, og hvor den ledelse foretages fra, kan der bl.a. lægges vægt på stedet, hvor der træffes beslutning om:
- Den daglige drift
- Ansættelse og afskedigelse af medarbejdere
- Bogføring og regnskab
- Investeringer
- Finansiering.
Hvis selskabets virksomhed er af en karakter, hvor der ikke er en faktisk daglig ledelse, fx fordi selskabets eneste aktivitet er at besidde aktier i andre selskaber (holdingselskab, investeringsselskab, trusts eller lignende), så må stedet, hvor de øvrige beslutninger vedrørende selskabets ledelse tages, være det sted, hvor selskabet har ledelsens sæde.
Det betyder, at hvis beslutningerne i fx et holdingselskab, et investeringsselskab eller en trust, der ikke er indregistreret i Danmark, reelt træffes i Danmark, så vil selskabet være hjemmehørende her i landet, uanset at der fx formelt er en direktion i udlandet, eller at bestyrelsesmøderne formelt afholdes i udlandet.
I SKM2020.9.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at en amerikansk trust ikke havde ledelsens sæde i Danmark. Der blev henset til, at spørger var bosiddende i Danmark, var trustee, at det var trustee, som besluttede om der fx skulle foretages uddelinger fra trusten, at det var trustee, som besluttede, hvilken trustmanager trusten skulle anvende, at det var trustee, som kunne fastsætte under hvilke betingelser trustmanageren skulle forvalte trustens midler, og hvilken risikoprofil trusten skulle have. Det blev ikke tillagt vægt, at spørger underskrev alle dokumenter om investeringer, når hun var på ferie i USA.
I SKM2019.293.SR bekræftede Skatterådet, at en Familiefond Foundation som havde hjemsted i Panama, skulle kvalificeres som transparent. Skatterådet bekræftede desuden, at spørgers deltagelse i bestyrelsesmøder for samme Familiefond Foundation via telefon fra Danmark ikke havde betydning for fondens skattepligt til Danmark, da den ikke fik ledelsens sæde i Danmark, jf. fondsbeskatningslovens § 1, stk. 4.
I SKM2018.469.SR bekræftede Skatterådet, at et irsk investeringsinstitut etableret som et PLC, ikke kunne anses for at have ledelsens sæde i Danmark efter SEL § 1, stk. 6, alene som følge af at instituttets Investment Manager var hjemmehørende i Danmark. Skattestyrelsen fandt, at kapitalforvaltning grundlæggende ikke havde karakter af ledelse, men var en særlig opgave udlagt til specialister, med henblik på at disse specialister foretager investering inden for rammerne fastlagt i en kapitalforvaltningsaftale bestemt af den enkelte investeringsfonds ledelse.
Ud fra de foreliggende oplysninger er det Skattestyrelsens opfattelse, at Trust Co. (udlandet) PTE. Limited, der er udpeget som trustee, udøver den daglige ledelse af trusten og at ledelsen udøves fra udlandet.
Det fremgår således af rådgivers oplysninger og trustens vedtægter, at den daglige ledelse af Spørger udøves af Trustee og Protector Committee kun i visse tilfælde skal konsulteres forud for en beslutning. Af vedtægterne fremgår bl.a. følgende i pkt. 21.5:
"Power of management
The Trustees shall have all the powers of an absolute beneficial owner in relation to the management and administration of the Trust Fund."
Det lægges derved til grund, at trusten har et to-strenget ledelsessystem med en funktionsadskillelse, hvor Protector Committee primært udfører overordnet strategiske og tilsynsførende funktioner og ikke daglig ledelse.
Opgaver der udføres af A Fondsmæglerselskab A/S kan ud fra det oplyste ikke anses udgøre daglig ledelse, men må derimod anses for at udføre kapitalforvaltning, der som udgangspunkt ikke medfører ledelsens sæde. Der henvises bl.a. til SKM2018.469.SR.
Når der dertil henses til at trustens stifter og begunstigede er hjemmehørende i udlandet og det er oplyst, at alle beslutninger vedrørende trusten træffes uden for Danmark - både af trustee og Protector Committee - finder Skattestyrelsen, at trusten ikke har ledelsens sæde i Danmark og derfor ikke er skattepligtig til Danmark i henhold til fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.
Lovgrundlag, forarbejder og praksis
Spørgsmål 1
Lovgrundlag
Statsskattelovens § 4
Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:
c. (…) gaver (jf. dog herved bestemmelsen i § 5 b), understøttelser, klosterhævning, livrente, overlevelsesrente, aftægt og deslige;
d (…)
e. af rente eller udbytte af alle slags obligationer, aktier og andre inden- eller udenlandske pengeeffekter, så og af udestående fordringer og af kapitaler, udlånte her i landet eller i udlandet, med eller uden pant, mod eller uden forskrivning. (…)
Forarbejder
Af bilag til lov nr. 540 af 29. april 2015 (høringsskemaet) fremgik bl.a. Følgende af høringssvaret:
"Hvis trustformuen ikke er udskilt fra stifterens formue, hvorved trusten ikke anerkendes skattemæssigt, vil der være tale om en gave direkte fra stifteren. Hvis trustformuen er udskilt fra stifterens formue, vil der være tale om en uddeling fra trusten - som vil være skattepligtig efter statsskattelovens § 4."
Praksis
SKM2018.376.HR
Højesteret udtalte, at efter fast og langvarig praksis er det efter dansk ret en betingelse for, at en fond kan anerkendes som et selvstændigt skattesubjekt, at fondens formue er effektivt og uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue.
SKM2012.138.ØLR
En person, som nu var skattepligtig til Danmark, havde været medstifter af en trust på Isle of Man, og blev senere indsat som "Protector".
Under Landsskatterettens bemærkninger fremgår bl.a. følgende: "Vedrørende sagens realitet bemærkes, at det er en forudsætning for at anse en udenlandsk trust for et selvstændigt skattesubjekt i forhold til danske regler, at der er sket en effektiv og uigenkaldelig udskillelse af trustformuen fra den person, der indskyder midler i trusten. (...) Klageren ansås for at have haft den fulde råden over trustens formue, som dermed ikke var adskilt fra klagerens formue. På baggrund heraf var det ikke dokumenteret, at der var sket en effektiv og uigenkaldelig udskillelse af trustens midler fra klagerens formue, hvorfor beskatning af trustens indtægter skulle ske hos ham.
SKM2019.361.SR
Spørger, som var fuldt skattepligtig til Danmark, påtænkte at stifte en trust i USA, som var skattemæssigt transparent efter amerikansk ret. Skatterådet bekræftede, at trusten kunne anses for skattemæssigt transparent efter dansk skattepraksis.
SKM2018.392.SR
Skatterådet bekræftede, at en trust etableret på Jersey skulle anses for skattemæssig transparent efter danske skatteregler såvel før som efter, at der blev foretaget ændringer i sammensætningen af begunstigede.
SKM2017.637.SR
Skatterådet bekræftede, at spørger (stifteren) var personligt skattepligtig af indtægter og udgifter oparbejdet i en trust indregistreret i Schweiz fra tidspunktet for spørgers skattepligt til Danmark, idet det alene var spørger, der havde den reelle indflydelse og beslutningsret i trusten, uanset at trustens vedtægter gav indtryk af at det var trustens trustee, der uden indblanding fra spørger kunne træffe beslutninger på trustens vegne. Der blev lagt vægt på, at spørger var begunstiget i trusten og at spørger på et hvilket som helst tidspunkt kunne afsætte den fungerende trustee, såfremt han ikke rettede sig efter spørgers ønsker.
SKM2017.615.SR
Skatterådet bekræftede, at en amerikansk trust skulle anses for skattemæssig transparent, således at uddelinger til den begunstigede efter dansk skatteret skulle behandles som gaver modtaget fra stifteren.
SKM2016.257.SR
Skatterådet besvarede spørgsmål 1 benægtende således, at The A Foundation ikke ansås for et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret.
Ud fra en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder stifteren og protektorernes relationer, fandt Skatterådet ikke, at formuen kunne anses for definitivt og effektivt udskilt fra stifterens formuesfære, da protektorerne ikke var uafhængige af stifteren. Betingelsen, om at der skalle være tilvejebragt en ny uafhængig ejerrådighed af trustens formue, ansås ikke for opfyldt.
Den juridiske vejledning 2020-1 C.B.2.15.2 Beskatning af udenlandske trusts (fonde)
(…)
For at en udenlandsk trust kan tillægges betydning for en dansk skattepligtig, er det Skattestyrelsens opfattelse, at kapitalen både skal være definitivt og effektivt udskilt.
Med definitivt menes, at stifteren ikke må have mulighed for at "tilbagekalde" trusten, så den udskilte kapital igen indgår i stifterens formuesfære.
Med effektivt menes, at stifteren ikke fortsat må have rådighed over den udskilte kapital. Hvis stifteren eller den person, som har "arvet" trustkapitalen, fx kan få trustee til at træde tilbage som trustee, antages det at kapitalen ikke er effektivt udskilt.
(…)
Spørgsmål 2
Lovgrundlag
Fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4
Skattepligt i henhold til denne lov omfatter:
4. Fonde, truster og andre selvejende institutioner, der er oprettet i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, hvis ledelsen har sæde her i landet. Dette gælder, uanset hvor fonden, trusten eller den selvejende institution eventuelt er indregistreret. En trust, der efter udenlandske regler må anses for at udgøre et selvstændigt skattesubjekt, men som efter danske regler ikke anses for at udgøre et selvstændigt skattesubjekt, omfattes endvidere af bestemmelsen, hvis trusten ville have haft ledelsens sæde her i landet, hvis den havde været et selvstændigt skattesubjekt i Danmark, jf. 1. pkt. 1. og 3. pkt. gælder dog ikke, hvis trustens indkomst beskattes efter ligningslovens § 16 K, hvis der er betalt indskudsafgift af kapitalen efter § 3 A, eller hvis der er betalt båndlæggelsesafgift efter § 3 C.
§ 3, stk. 3 i lov nr. 1723 af 27. december 2018 (hvor bl.a. fondsbeskatningslovens § 1, stk. 4 blev ændret):
Stk. 3. § 1, nr. 1-9 og 11-14, har virkning for indkomstår, der påbegyndes fra og med den 3. oktober 2018. For en trust, der som følge af § 1, nr. 1-9 eller 11-14, bliver skattepligtig til Danmark, anses aktiver og passiver for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien den første dag under dansk skattepligt. Selskabsskattelovens § 4 A finder tilsvarende anvendelse, idet den første dag under dansk skattepligt, jf. 1. pkt., anses for tilflytningstidspunktet.
Forarbejder
Af lovforslaget til lov nr. 1723 af 27. december 2018 (LF 27 2018/1) fremgik bl.a. følgende:
(…)
En trust er kendetegnet ved, at stifteren (settlor) overfører aktiver til en person (trustee), idet stifteren samtidig instruerer trustee om at forvalte aktiverne til fordel for en eller flere begunstigede (beneficiaries). Trustee har ejendomsretten til at råde over de overførte aktiver (legal owner), og de begunstigede har den økonomiske ejendomsret (equity owner).
(…)
2.2.1.Klar hjemmel til beskatning af trusts, der administreres fra Danmark
Der foreslås en ændring af fondsbeskatningsloven, hvorefter en trust beskattes efter reglerne i fondsbeskatningsloven, hvis den efter danske regler udgør et selvstændigt skattesubjekt og har ledelsens sæde i Danmark. Reglen medfører, at en sådan trust beskattes på samme måde som en fond, dvs. efter skattelovgivningens almindelige regler for indregistrerede aktieselskaber med nogle undtagelser, herunder et skattefrit bundfradrag på 25.000 kr. i ikke-erhvervsmæssig indkomst, mulighed for at foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål m.m.
Af Skattelovrådets rapport fremgår, at Rådet ikke finder, at det er hensigtsmæssigt at indføre en lovbestemmelse, som generelt fastslår, at en trust efter dansk skatteret skal anses som transparent eller som et selvstændigt skattesubjekt. Der har dannet sig en praksis for, hvordan trusts skattemæssigt skal kvalificeres, som er suppleret af ligningslovens § 16 K, jf. beskrivelsen ovenfor i afsnittet om gældende ret. Skattelovrådet finder, at denne praksis som udgangspunkt bør videreføres.
Skattelovrådet anbefaler dog, at der tilvejebringes en sikker hjemmel for beskatningen af trusts, der administreres fra Danmark, f.eks. som følge af, at trustee (forvalteren) er dansk bosiddende, når trusten anses for at være et selvstændigt skattesubjekt. Det anbefales, at hjemlen bør sikre, at der også sker beskatning af investeringsindkomst, hvilket efter Skattelovrådets opfattelse f.eks. kan opnås ved, at trusten beskattes på samme måde som fonde og foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven. På den baggrund indeholder lovforslaget derfor et forslag om at indføre hjemmel til beskatning af trusts, der må anses for at udgøre et selvstændigt skattesubjekt, og som administreres i Danmark.
Ved vurderingen af, om en udenlandsk trust må anses for at udgøre et selvstændigt skattesubjekt, henses til fondsbegrebet i fondslovene, hvor der bl.a. lægges vægt på, om formuen er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue.
For at en trust har ledelsens sæde her i landet, er det afgørende, at den daglige ledelse af trusten sker her i landet. Vurderingen af, om en trust må anses for at have ledelsens sæde her i landet, svarer til den vurdering, der generelt foretages i forhold til selskaber og fonde.
Afgørelsen af, om et selskabs ledelse har sæde her i landet, beror herefter på en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet. Ved denne vurdering lægges først og fremmest vægt på den daglige ledelse af selskabet. Et selskab vil derfor ofte blive anset for at have ledelsens sæde i Danmark, når direktionen har sæde her, eller når selskabets hovedsæde er beliggende her i landet.
I det omfang bestyrelsen forestår den reelle daglige ledelse af selskabet, er stedet for bestyrelsens sæde af væsentlig betydning for vurderingen af, om selskabet har ledelsens sæde i Danmark.
Det er stedet, hvor bestyrelsens beslutninger reelt træffes, der er afgørende for ledelsens sædes placering. Dette kan være aktuelt i tilfælde, hvor f.eks. bestyrelsesformanden reelt forestår den daglige ledelse af selskabet, eller i tilfælde hvor beslutningerne er truffet forud for den formelle afholdelse af bestyrelsesmøde. Beslutninger, der almindeligvis træffes på generalforsamlingsniveau, er som udgangspunkt ikke afgørende for, om selskabet kan anses for hjemmehørende her i landet. Den blotte aktiebesiddelse vil derfor som udgangspunkt ikke være afgørende for vurderingen. I det omfang en aktionær faktisk udøver ledelsen af selskabet, kan aktionærens hjemsted dog indgå i vurderingen af, om selskabets ledelse har sæde her i landet.
En trust har ikke på samme måde en ledelse, og den vil derfor ofte blive anset for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, hvis trustens administrator (trustee) har sæde her i landet. Det betyder eksempelvis, at hvis en administrator har kontor i Danmark og her træffer beslutninger om trustens ledelse, vil dette sted udgøre ledelsens sæde. Ligeledes kan en konkret vurdering føre til, at administrators bopæl i Danmark udgør ledelsens sæde.
(…)
Af bemærkningerne til den nye fondsbeskatningslovs § 1, stk. 1, nr. 4, fremgik bl.a. følgende:
Det foreslås som fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, 3. og 4. pkt., at indsætte en bestemmelse, hvorefter en trust vil blive beskattet efter fondsbeskatningsloven, hvis trusten ville have haft ledelsens sæde her i landet, hvis den havde været et selvstændigt skattesubjekt, samtidig med at trusten i stiftelseslandet eller i det land, hvor stifter er hjemmehørende, må anses for et selvstændigt skattesubjekt. Den foreslåede regel sikrer, at der sker beskatning af indtægterne i en trust, som ellers kunne være fritaget for beskatning i både Danmark, stiftelseslandet og det land, hvor stifter er hjemmehørende.
Praksis
SKM2020.9.SR (påklaget til Landsskatteretten)
Spørger, hvis amerikanske mand i sin tid oprettede en amerikansk trust, ønskede bekræftet, at efter lov nr. 1723 af 27. december 2018, kunne trusten ikke anses for skattepligtig til Danmark.
Spørger var fra stiftelsen trustee, og var stadig efter stifterens død trustee, og spørger var nu blevet fuldt skattepligtig til Danmark. Trusten overgik ved stifterens død til at blive transparent i forhold til spørger, da benificienterne var stifterens og spørgers mindreårige hjemmeboende børn under 18 år.
Da trusten ansås for et selvstændigt skattesubjekt i USA, og spørger var trustee, var spørgsmålet, om trusten havde ledelsens sæde i Danmark, jf. fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Henset til at spørger, der var bosiddende her i landet, var trustee, at det var trustee, som besluttede om der fx skulle foretages uddelinger fra trusten, at det var trustee, som besluttede, hvilken trustmanager trusten skulle anvende, at det var trustee, som kunne fastsætte under hvilke betingelser trustmanageren skulle forvalte trustens midler, og hvilken risikoprofil trusten skulle have, havde trusten fast driftssted i Danmark, uanset at det var oplyst, at spørger underskrev alle dokumenter om investeringer, når hun var på ferie i USA.
SKM2019.389.SR
En engelsk trust blev anset for transparent efter dansk skattepraksis, og trusten var et selvstændigt skattesubjekt i UK. Skatterådet bekræftede, at den omhandlede engelske trust skulle anses for at have ledelsens sæde i Danmark, således at beskatningen skulle ske efter reglerne i fondsbeskatningsloven. Skatterådet kunne på denne baggrund bekræfte, at den herboende begunstigede ikke skulle beskattes af løbende afkast eller indtægter af trustkapitalen, men derimod alene skulle beskattes af udlodninger fra trusten som personlig indkomst, der medregnes med 80 pct. af uddelingsbeløbet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 7 V.
SKM2019.293.SR
Skatterådet bekræftede, at en Familiefond Foundation, som havde hjemsted i Panama, skulle kvalificeres som transparent. Skatterådet bekræftede desuden, at spørgers deltagelse i bestyrelsesmøder for samme Familiefond Foundation via telefon fra Danmark, ikke havde betydning for fondens skattepligt til Danmark, da den ikke fik ledelsens sæde i Danmark, jf. FBL § 1, stk. 4.
SKM2018.469.SR
Skatterådet bekræftede, at et irsk investeringsinstitut etableret som et PLC, ikke kunne anses for at have ledelsens sæde i Danmark efter SEL § 1, stk. 6, alene som følge af at instituttets Investment Manager var hjemmehørende i Danmark.
Skattestyrelsen fandt, at kapitalforvaltning grundlæggende ikke havde karakter af ledelse, men var en særlig opgave udlagt til specialister, med henblik på at disse specialister foretog investering inden for rammerne fastlagt i en kapitalforvaltningsaftale bestemt af den enkelte investeringsfonds ledelse.
Den juridiske vejledning 2020-1, C.D.9.1.2 Fondsbeskatningslovens skattesubjekter
Indhold
Dette afsnit beskriver de grundlæggende forudsætninger for at være skattepligtig efter fondsbeskatningsloven, dvs. hvem der er omfattet af loven.
Hvem er omfattet af fondsbeskatningsloven?
Fondsbeskatningsloven omfatter følgende grupper:
(…)
d. Fonde og andre selvejende institutioner, der er oprettet i udlandet, Færøerne eller Grønland, hvis ledelsen har sæde her i landet. Se FBL § 1, stk. 1, nr. 4. Ved lov nr. 1723 af 27. december 2018 er FBL § 1, stk. 1, nr. 4, blevet ændret. Herefter omfatter reglen fonde, trusts og andre selvejende institutioner, der er oprettet i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, hvis ledelsen har sæde her i landet. Det gælder både, når trusten m.v. både i udlandet og Danmark anses for et selvstændigt skattesubjekt og når trusten mv. i udlandet anses for et selvstændigt skattesubjekt og i Danmark anses for transparent.
(…)
Ad d.
(…)
Ny FBL § 1, stk. 1, nr. 4
Ved lov nr. 1723 af 27. december 2018 blev FBL § 1, stk. 1, nr. 4, ændret.
Trusts mv. stiftet i udlandet med ledelsens sæde i Danmark, beskattes dog ikke efter fondsbeskatningsloven, hvis indkomsten er omfattet af LL § 16 K eller der er betalt afgift efter reglen i FBL § 3 A eller 3 C.
Ændringen har virkning for indkomstår, der begynder fra og med den 3. oktober 2018. For en trust, der som følge af ændringerne bliver skattepligtig til Danmark, anses aktiver og passiver for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien den første dag under dansk skattepligt. SEL § 4 A finder tilsvarende anvendelse, idet den første dag under dansk skattepligt, anses for tilflytningstidspunktet.
Den juridiske vejledning 2020-1 C.D.9.1.5.2 Udenlandske fonde og andre selvejende institutioner, hvis ledelse har sæde her i landet
(…)
Lov nr. 1723 af 27. december 2018 - udvidelse af skattepligt
Ved lov nr. 1723 af 27. december 2018 er FBL § 1, stk. 1, nr. 4, blevet ændret.
Regel
Hvis en fond, trust eller anden selvejende institution er oprettet i udlandet, men har ledelsens sæde i Danmark, er den omfattet af skattepligten i fondsbeskatningsloven. Det gælder både når trusten i såvel udlandet som Danmark anses for et selvstændigt skattesubjekt og når trusten i udlandet anses for et selvstændigt skattesubjekt og i Danmark anses for transparent.
Det gælder dog ikke, hvis indkomsten er omfattet af LL § 16 K eller der er betalt afgift efter reglen i FBL § 3 A eller 3 C.
Se FBL § 1, stk. 1, nr. 4.
Hvilke udenlandske trusts beskattes?
Fonde, trusts og andre selvejende institutioner, der er oprettet i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, beskattes efter reglerne i fondsbeskatningsloven, hvis de har ledelsens sæde i Danmark. Det gælder uanset, hvor trusten m.v. er indregistreret.
Har en udenlandsk trust ledelsens sæde i Danmark, skal den beskattes efter fondsbeskatningsloven i følgende tilfælde:
- Både udlandet og Danmark anser trusten for et selvstændigt skattesubjekt.
- Udlandet anser trusten for et selvstændigt skattesubjekt, men efter dansk skattepraksis anses trusten for transparent.
Trusts stiftet i udlandet med ledelsens sæde i Danmark, beskattes dog ikke efter fondsbeskatningsloven, hvis en af følgende situationer foreligger:
- Indkomsten i trusten beskattes efter LL § 16 K.
- Der er betalt indskudsafgift af kapitalen i trusten efter FBL § 3 A.
- Der er betalt båndlæggelsesafgift af kapitalen i trusten efter FBL § 3 C.
Hvornår har en udenlandsk trust ledelsens sæde i Danmark?
For at en trust m.v. kan anses for at have ledelsens sæde i Danmark, er det afgørende, at den daglige ledelse af trusten sker her i landet. Vurderingen af, om en trust må anses for at have ledelsens sæde her i landet, svarer til den vurdering, der generelt foretages i forhold til selskaber og fonde.
Afgørelsen af, om en trust m.v. har ledelsens sæde her i landet, beror således på en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet.
Der skal først og fremmest lægges vægt på, om beslutninger forbundet med den daglige ledelse træffes fra Danmark.
Den udenlandske trust m.v. vil derfor ofte blive anset for at have ledelsens sæde i Danmark, når administrator har kontor eller er bosiddende i Danmark.
Hvornår har reglerne virkning fra?
Ændringen har virkning for indkomstår, der begynder fra og med den 3. oktober 2018. For en trust, der som følge af ændringerne bliver skattepligtig til Danmark, anses aktiver og passiver for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien den første dag under dansk skattepligt. SEL § 4 A finder tilsvarende anvendelse, idet den første dag under dansk skattepligt, anses for tilflytningstidspunktet.
Den juridiske vejledning 2020-1, .D.1.1.1.3 Hvor har ledelsen sæde
Ledelsens sæde
Afgørelsen af, om et selskabs ledelse har sæde her i landet, beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet.
Ved denne vurdering lægges først og fremmest vægt på den daglige ledelse af selskabet. Selskabet vil derfor ofte blive anset for hjemmehørende i Danmark, når direktionen har sæde her i landet, eller når selskabets hovedsæde er beliggende her i landet.
I det omfang, bestyrelsen forestår den reelle daglige ledelse af selskabet, er stedet for bestyrelsens sæde af væsentlig betydning for vurderingen af, om selskabet er hjemmehørende i Danmark.
Det er stedet, hvor bestyrelsens beslutninger reelt træffes, der er afgørende for ledelsens sædes placering. Dette kan være aktuelt i tilfælde, hvor fx bestyrelsesformanden reelt forestår den daglige ledelse af selskabet, eller i tilfælde, hvor beslutningerne er truffet forud for den formelle afholdelse af bestyrelsesmøde.
Beslutninger, der almindeligvis træffes på generalforsamlingsniveau, er som udgangspunkt ikke afgørende for, om selskabet kan anses for hjemmehørende her i landet. Den blotte aktiebesiddelse vil derfor som udgangspunkt ikke være afgørende for vurderingen. I det omfang en aktionær faktisk udøver ledelsen af selskabet, kan aktionærens hjemsted dog indgå i vurderingen af, om selskabets ledelse har sæde her i landet.