Parter

A
(advokat Simon Bernard Clark)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Sigrid Majlund Kjærulff)

Afsagt af landsdommerne

Birgitte Grønborg Juul, Ejler Bruun og Pernille Margrethe Corfitsen (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 26. oktober 2012 (BS 153-1331/2011) er anket af A med påstand om, at hendes personlige indkomst for 2008 nedsættes med yderligere 400.000 kr. Subsidiært nedlægges der påstand om, at hun tilpligtes til indstævnte, Skatteministeriet, at betale gaveafgift af 400.000 kr. med et beløb på 51.480 kr. tillagt rente fra den 1. maj 2009.

Indstævnte har påstået stadfæstelse, subsidiært at A tilpligtes til indstævnte at betale 51.480 kr. i gaveafgift tillagt rente fra den 1. maj 2009.

Supplerende sagsfremstilling

Appellanten havde i 2008 en selvangivet løn på 2.325.446 kr. og en beregnet formue på 5.516.379 kr. Appellantens samlever havde dette år en skattepligtig indkomst på 8.221.124 kr. og en beregnet formue på 9.419.935 kr. Deres vejledende privatforbrug for indkomståret 2007 udgjorde henholdsvis 10.212.171 kr. og 10.965.246 kr.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet forklaring af appellanten og supplerende forklaring af BA.

A har forklaret, at hendes samlever, BA, i 2008 gav hende en del dyre gaver i form af fx smykker, ure, tasker og biler. Hun underskrev slutsedlen vedrørende den omhandlede Mercedes Benz den 12. maj 2008. Hun ved intet om betalingen. Bilen var en gave fra BA, og der var ikke tale om, at hun skulle betale noget beløb tilbage. Hun kendte dengang intet til betaling af gaveafgift. Hun ved ikke, hvorfor hendes repræsentant i Landsskatteretten bestred, at hun havde modtaget 2,1 mio. kr. i gave eller anden ubeskattet indtægt. Hendes løn i 2008 hidrørte fra kontorarbejde hos BA. Hun modtog ingen penge i forbindelse med salget af bilen i august 2009.

BA har forklaret, at han i maj 2008 købte den omhandlede Mercedes Benz som en gave til appellanten. Han har betalt købesummen på 1,2 mio. kr., hvilket han den 13. juli 2009 har forklaret detaljeret om i skifteretten. Da bilen blev solgt i august 2009, blev de 550.000 kr., som han selv fik, indbetalt til boet. Han vil tro, at der er indgivet en gaveanmeldelse.

Procedure

Appellanten har gjort gældende, at bilen var en gave fra hendes samlever, og at det i hvert fald er dokumenteret, at hendes samlever har betalt 400.000 kr. af købesummen. Der er tale om en lejlighedsgave, der står i naturligt forhold til samleverens og hendes økonomiske forhold på tidspunktet for gavens fuldbyrdelse. Dermed skal gavebeløbet ikke henregnes til appellantens skattepligtige indkomst i 2008, hvorfor denne skal nedsættes med 400.000 kr. Subsidiært har appellanten gjort gældende, at beløbet skal beskattes efter boafgiftslovens § 23, stk. 1.

Indstævnte har gjort gældende, at appellanten ikke har dokumenteret, at betalingen af 400.000 kr., i modsætning til resten af købesummen, hidrørte fra midler, som hun rådede over, og at disse midler allerede var beskattede. Appellantens manglende opfyldelse af indstævntes opfordringer bør herved tillægges processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2. Appellanten har desuden ikke bevist, at beløbet var en gave og ikke en skattepligtig indkomst. Såfremt landsretten finder, at beløbet skal betragtes som en gave, er indstævnte enig i appellantens subsidiære påstand.

Landsrettens begrundelse og resultat

Appellantens repræsentant gjorde for Landsskatteretten gældende, at hun ikke havde mod-taget 2,1 mio. kr. i gave, og at hun via sit tilgodehavende i sin virksomhed havde haft mulighed for selv at finansiere købet af bilen. Appellantens samlever forklarede for byretten, at det var ham, der fandt og købte bilen, og at det startede med, at han betalte 400.000 kr. for den. For landsretten har samleveren forklaret, at han betalte hele købesummen på 1,2 mio. kr., og appellanten og samleveren har for landsretten samstemmende forklaret, at bilen var en gave til appellanten.

Det fremgår, at samleveren den 11. juli 2008 udstedte en check på 400.000 kr. til sælgeren af bilen. Herefter, og efter parternes samstemmende forklaringer finder landsretten det tilstrækkelig godtgjort, at samleveren har betalt dette beløb vedrørende købesummen for bilen, og at beløbet var en gave til appellanten.

Uanset oplysningerne om appellantens og samleverens formueforhold findes en gave på 400.000 kr. ikke at kunne anses som en lejlighedsgave.

Efter statsskattelovens § 5, litra b, jf. boafgiftslovens afsnit II, er beløbet ikke indkomstskattepligtigt hos appellanten, der dog skal svare gaveafgift af beløbet efter boafgiftslovens regler.

Herefter tages parternes samstemmende subsidiære påstand til følge som nedenfor bestemt.

Til dækning af appellantens retsafgifter for landsretten på 4.000 kr. og delvis dækning af appellantens advokatudgifter for landsretten skal indstævnte betale sagsomkostninger som nedenfor bestemt.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2008 nedsættes med yderligere 400.000 kr. mod betaling af 51.480 kr. med den i boafgiftslovens § 38 nævnte rente fra den 1. maj 2009.

Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal Skatteministeriet betale 30.000 kr. til A.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.