Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at beløb benævnt finansieringstillæg skattemæssigt har karakter af renter og anden finansieringsudgift?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at beløb benævnt finansieringstillæg kan fradrages efter periodiseringsprincippet i ligningslovens § 5, stk. 2, for debitor?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at beløb benævnt finansieringstillæg er skattepligtig efter periodiseringsprincippet i ligningslovens § 5, stk. 4 og 5, for kreditor?
4. Kan Skatterådet bekræfte, at et førtidigt ophør af belåningen med deraf følgende nedskrivning af pantebrevshovedstolen ikke udløser skat for debitor og derfor alene bevirker, at der ikke kan opnås fremtidige fradrag?
5. Kan Skatterådet bekræfte, at et førtidigt ophør af belåningen med deraf følgende nedskrivning af pantebrevshovedstolen ikke giver skattefradrag for kreditor og derfor alene bevirker, at der fremover ikke skal ske beskatning for kreditor?
6. Hvis Skatterådet svarer nej til spørgsmål 1 kan Skattestyrelsen så bekræfte, at finansieringstillæg i stedet har karakter af et kurstab/kursgevinst?
7. Kan Skatterådet bekræfte, at kurstabet for lån II, der angives i fremmed valuta (fx EUR), vil være fradragsberettiget for debitor, jf. kursgevinstlovens § 23 forudsat at årets kurstab overstiger kr. 2.000?
8. Kan Skatterådet bekræfte, at kursgevinsten for investor vil være skattepligtig i takt med realisation, jf. i øvrigt kursgevinstlovens § 3?
9. Hvis spørgsmål 6 besvares med et ja kan Skatterådet i så fald bekræfte, at en omlægning af gælden fra fx at være i EUR til USD eller til DKK vil bevirke, at den oprindelige EUR-gæld anses for indfriet?
10. Hvis spørgsmål 9 besvares bekræftende, kan Skatterådet i så fald bekræfte at der alene sker en beskatning af valutakursgevinst/valutakurstab på gælden i EUR, hvis der i forbindelse med en ændring af valutaen ikke sker en nedskrivning af hovedstolen på lån II?
11. Kan Skatterådet bekræfte, at en nedskrivning af hovedstolen på lån II på et tidspunkt hvor kontantlånet er omlagt til Danske kroner vil være skattefri for debitor, i fald nedskrivningen sker i forbindelse med overdragelse af den faste ejendom som lånet er anvendt til køb af, jf. i øvrigt kursgevinstlovens § 22, stk. 3?

Svar

1.  Nej
2. Nej
3. Nej
4. Ja
5. Nej
6. Ja
7. Ja
8. Nej
9. Ja
10. Nej
11. Ja, se dog begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

I Danmark udgør den muslimske del af befolkningen omkring 350.000 personer. En andel af disse muslimer lever efter de foreskrevne islamiske regler og efterlever derfor også sharia, der er et begreb, der bruges i Islam om de etiske rammer og normer, som muslimer skal leve inden for, hvis de skal leve på den måde, som koranen foreskriver.

Koranen forbyder at betale eller modtage renter, og derfor ønsker mange muslimer ikke at købe fast ejendom, da det ikke vil være muligt at optage et traditionelt realkredit- eller banklån som følge af, at muslimen ikke må betale renter.

I en lang række lande er der mulighed for at optage såkaldte Sharialån, der er en rentefri lånemulighed, og dette har bl.a. ført til, at muslimer udenfor Danmark har købt fast ejendom finansieret med Sharialån.

Denne lånemulighed har også været forsøgt i Danmark, men som følge af uafklarede ejerforhold var det ikke muligt at få tinglyst ejerskab til den faste ejendom og derfor har muligheden for at tilbyde rentefri finansiering, som overholder Sharia lovgivningen, ikke været til stede i Danmark.

X vil genoplive denne mulighed ved sammen med en investor, der er en børsnoteret dansk bank, at tilbyde et transparent alternativ kontantlån til den klassiske realkredit- eller bankbelåning af fast ejendom, der samtidigt opfylder Koranens forskrifter.

Tilbuddet vil ikke blive forbeholdt muslimer, men vil blive tilbudt til alle, der ønsker et alternativ til almindeligt kendte belåningsprincipper på fast ejendom. Det er muligt, at der oprettes et særligt aktieselskab til gennemførslen af de konkrete lån.

Den mulighed, som troende muslimer får ved at optage rentefri lån, kan efter X opfattelse have en positiv indvirkning på deres integration i det danske samfund.

Udgangspunktet for X er at følge danske regler og love på området, og der er derfor ikke tale om særlige dispensationer eller tilladelser.

Finansieringsmodellen, hvor de skattemæssige konsekvenser ønskes afklaret for både långiver og låntager, kan beskrives således for en ejendom med en pris på kr. 1.000.000 (beløbet er valgt som et eksempel):

1. En potentiel køber af fast ejendom henvender sig til X og anmoder om finansiering til køb af en fast ejendom med en pris på kr. 1.000.000.
2. X foretager en almindelig kreditvurdering af den potentielle køber og retter henvendelse til en investor om medfinansiering.
3. Hvis kreditvurdering mv. falder positivt ud, modtager X kr. 200.000 (20  % af ejendommens pris) med tillæg af omkostninger til berigtigelsen af handlen - herunder Xs skattepligtige kommission og tinglysningsafgift fra køberen - mens investoren indbetaler de resterende kr. 800.000 (80 % af ejendommens pris) af beløbet til X.
4. X anvender de under pkt. 3 modtagne samlede beløb på kr. 1.000.000 til at købe ejendommen fra sælger, og X afregner herefter omkostninger til berigtigelse af handlen.
5. X, der bliver u-tinglyst køber af ejendommen, beregner herefter et finansieringstillæg til ejendommens pris, hvor finansieringstillægget er beregnet og baseret på et almindeligt 30-årigt annuitetslån. Finansieringstillægget udgør kr. 414.220. 
6. X videresælger herefter ejendommen til køberen for en pris, der udgør kr. 1.414.220 svarende til købesum på kr. 1.000.000 med tillæg af finansieringstillæg på kr. 414.220. 
7. Købesum (med fradrag af udbetalingen på kr. 200.000) bliver sammen med finansieringstillægget på kr. 414.220 (samlet kr. 1.214.220) tinglyst som et pantebrev på ejendommen. Pantebrevet forrentes herefter ikke, men indeholder allerede 30 års renter. 
8. Køberen betaler fremover et almindeligt månedligt afdrag til investoren på månedligt kr. 3.373, indtil der samlet er betalt kr. 1.214.220.

En nærmere beskrivelse af disse forskellige steps er beskrevet i vedlagte bilag, hvor bilaget dog beskriver lånemuligheden i Danske kroner, også selvom der samtidig vil blive tilbudt en yderligere variant, hvor valutaen bliver Euro (lån II).

Da pantebrevet er baseret på en 30-årig finansiering, vil der være behov for en reguleringsmekanisme i fald køberen sælger ejendommen, før der er gået 30 år, eller køber ønsker at førtidsindfri sin gæld, og låneforholdet som følge heraf ophører, før ejendommen har været ejet i 30 år.

Dette gennemføres ved, at parterne på dette tidspunkt afregner det mellemværende, der fremgår på det konkrete afregningstidspunkt på den annuitets-låns-beregning, der som eksempel er beskrevet i de vedlagte bilag, hvor der f.eks. efter 60 måneders ejertid skal afregnes kr. 711.251.

Pantebrevsgælden udgør dog på dette tidspunkt kr. 1.125.471, og der vil derfor være behov for at nedskrive pantebrevshovedstolen med kr. 414.220 og herefter aflyse pantebrevet.

Denne reguleringsmekanisme medfører i realiteten, at parterne økonomisk stilles, som om der oprindeligt var optaget et mere traditionelt realkredit- eller banklån hvor hovedstol på kr. 800.000, der med normal forretning og afdrag i en 60 måneders periode ville have medført en restgæld på de samme kr. 711.251.

Hvis der i forbindelse med salg af ejendom ikke fremkommer tilstrækkeligt salgsprovenu til dækning af restgælden på kr. 711.251, vil der blive indgået en særlig låneaftale herom, men denne låneaftale er ikke en del af denne anmodning om bindende svar.

Af udkast til købsaftale mellem den oprindelige sælger og X fremgår bl.a., at køber af ejendommen er X eller ordre.

Følgende fremgår af de individuelle vilkår:

1. Det er en betingelse for handlen, at købers rådgiver kan godkende handlen i sin helhed inden for 10 hverdage, efter at køber og dennes rådgiver har modtaget meddelelse om, at sælger har tiltrådt nærværende købsaftale. Eventuelle indsigelser skal meddeles medvirkende ejendomsmægler inden for de angivne 10 hverdage.
2. Det er en betingelse for handlen, at købers bank kan godkende handlen i sin helhed indenfor 10 hverdage, efter at køber og dennes rådgiver har modtaget meddelelse om, at sælger har tiltrådt nærværende købsaftale. Eventuelle indsigelser skal meddeles medvirkende ejendomsmægler inden for de angivne 10 hverdage.
3. Det er en betingelse for handlen, at køber eller ordre kan opnå en fuldstændig finansiering af købet inden for 10 hverdage efter køber og dennes rådgiver har modtaget meddelelse om, at sælger har tiltrådt nærværende købsaftale. Eventuelle indsigelser skal meddeles medvirkende ejendomsmægler inden for de angivne 10 hverdage.
4. Såfremt nærværende handel ikke gennemføres, skal de deponerede midler, jf. købsaftalens afsnit 13.1.1, tilbagebetales uden ugrundet ophold, efter det er meddelt medvirkende ejendomsmægler, at handlen ikke kan gennemføres uanset hvad der ligger til grund herfor.

Derudover fremgår det, at der tinglyses et sælgerpantebrev, hvoraf bl.a. følgende fremgår:

Lånets størrelse:                 1.214.220,00 Kr.

Løbetid:                              30 år

Betalingsvilkår:                  Debitor betaler til hver den sidste hverdag i måneden en fast ydelse, der dækker over lånets afdrag og fortjeneste til kreditor. Se særlige betingelser punkt B

Opsigelse:                           Lånet er uopsigeligt fra kreditors side, så længe debitor overholder samtlige pantebrevsvilkår, og har en løbetid som beskrevet i Særlige bestemmelser punkt B. Debitor kan altid indfri lånet og dermed opsiges pantebrevet, dog med respekt for Særlige bestemmelser.

[...]

Særlige bestemmelser:

A. Debitorskifte kan ikke ske.

B. Restgæld med tillæg af aftalte ydelser forfalder ved ejerskifte.

C. Kreditorskifte kan ske. I så fald er både eksisterende og kommende kreditor ansvarlige for at sikre, at debitor ser retvisende kvittering for kreditorskiftet og får rimeligt varsel, således at debitors betalinger kan ske retmæssigt, jf. pantebrevets bestemmelser.

D. Indfrielse kan altid ske til kurs pari, straks til den 1. i næstkommende måned.

E. Ved indfrielse af lånet FØR lånets løbetids udløb nedskrives restgælden, jf. nedenstående betalingsplan, punkt F:

F. Betalingsplan, […]

Af de individuelle vilkår i udkast til købsaftale mellem X og vedkommende, der skal overtage ejendommen, fremgår at:

1. Det er en betingelse for handlen, at købers rådgiver kan godkende handlen i sin helhed inden for 4 hverdage, efter at køber og dennes rådgiver har modtaget meddelelse om, at sælger har tiltrådt nærværende købsaftale. Eventuelle indsigelser skal meddeles sælger inden for de angivne 4 hverdage.
2. Det er en betingelse for handlen, at købers bank kan godkende handlen i sin helhed inden for 4 hverdage, efter at køber og dennes rådgiver har modtaget meddelelse om, at sælger har tiltrådt nærværende købsaftale. Eventuelle indsigelser skal meddeles sælger inden for de angivne 4 hverdage.
3. Det er en betingelse for handlen, at køber eller ordre kan opnå en fuldstændig finansiering af købet inden for 4 hverdage, efter at køber og dennes rådgiver har modtaget meddelelse om, at sælger har tiltrådt nærværende købsaftale. Eventuelle indsigelser skal meddeles sælger inden for de angivne 4 hverdage.
4. Såfremt nærværende handel ikke gennemføres, skal de deponerede midler, jf. købsaftalens afsnit 13.1.1 tilbagebetales uden ugrundet ophold, efter det er meddelt sælger, at handlen ikke kan gennemføres, uanset hvad der ligger til grund herfor.
5. Fordeling af købesummen og pantebrev som sikkerhed for restkøbesummen:
   1. Købesummen er fordelt som X oprindelig købspris, kr. 1.000.000 med et tillæg, kr. 414.220,- der svarer til de samlede finasieringsudgifter, der påløber i 30 år.
   2. Der bliver som sikkerhed for handlen tinglyst et pantebrev med en hovedstol svarende til hele X salgspris: kr. 1.414.220,- med fradrag af den udbetaling, som køber af nærværende handel udbetaler: kr. 200.000,- Således vil restkøbesummen og tilhørende pantebrev udgøre, kr.1.214.220,-. Dette pantebrev kan transporteres til anden part, der så fra og med overdragelsesdagen har sikkerhed i nærværende ejendom.
   3. Det vedlægges en betalingsoversigt til pantebrevet, hvoraf det også fremgår, hvad gælden nedskrives med pr. måned, så køber direkte kan læse, hvad pantebrevsgælden reduceres med ved indfrielse FØR udløb af den fulde betalingsperiode på 30 år.
   4. Det er en betingelse for sælger, at betaling af de månedlige afdrag foregår via automatiske bankoverførsler direkte opkrævet af pantebrevsholder.
6.  Skøde lyses med X oprindelige købspris, ligesom ejerskifteforsikringstilbud tager udgangspunkt i X oprindelige købspris. (Jf. vedlagte ejerskifteforsiringstilbud).

Af udbudsmaterialet fremgår bl.a. følgende:

[…]

Følgende er uddrag af betalingsplanen:

[…]

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1 - Ønsket svar: Ja.

Skatteretligt defineres renter som et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor, beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld for at stille kapital til disposition.

I denne konkrete sag stiller investoren kapital til disposition til brug for en købers erhvervelse af fast ejendom og denne grundlæggende betingelse om, at der foreligger et låneforhold, er derfor opfyldt.

I de mere traditionelle realkreditlån vil kreditor typisk opnå sikkerhed for selve lånebeløbet (i det konkrete eksempel kr. 800.000) og herefter opnå et sædvanligt periodisk vederlag for at stille kapitalen til rådighed.

Som følge af de særlige omstændigheder, der gør sig gældende overfor de potentielle låntagere i denne sag, beregnes der stadigvæk et sædvanligt periodisk vederlag, men dette vederlag opkræves dog ikke løbende, men indgår i selve lånebeløbet, og kreditor opnår derfor sikkerhed i den faste ejendom både på lånebeløbet og på det sædvanlige periodiske vederlag.

Debitor vil herefter afdrage på hovedstolen inklusiv det periodiske vederlag, men der opkræves ikke en løbende forrentning, da denne rente for en 30-års periode allerede er tillagt hovedstolen.

Efter vores opfattelse er dette dog ikke ensbetydende med, at der ikke i dette låneforhold er et sædvanligt periodisk vederlag for at stille kapital til rådighed, der opfylder definitionen på at være renter.

I vores optik har debitor i forbindelse med at optage et lån på kr. 800.000 samtidigt lånt de efterfølgende 30 års renter, hvilket samlet givet et lånebeløb på kr. 1.214.420.

Dette vil efter vores opfattelse i realiteten svare til, at debitor forudbetaler kr. 414.420 i renter, dog ved at debitor i stedet for at kontantbetale 30 års renter, lånefinansierer de 30 års renter.

Hvis debitor i stedet havde betalt kr. 414.420 kontant, eller hvis debitor havde optaget et lån hos en anden finansieringskilde, der anvendes til at betale kr. 414.420 kontant, vil en sådan betaling efter vores opfattelse ikke kunne anses for andet end en forudbetalt rente.

Det kan ikke føre til et andet resultat, om debitor i stedet for en kontant betaling af renterne låner midlerne til denne betaling, og uanset om et lån optages hos investor eller hos en anden långiver, der ikke er investor.

Der er efter vores opfattelse ikke tale om, at debitor låner en hovedstol på kr. 800.000, men skal tilbagebetale kr. 1.214.420, og finansieringstillægget har derfor ikke karakter af et kurstab. Der er efter vores opfattelse tale om, at debitor låner kr. 1.214.420 bestående af en hovedstol på kr. 800.000 og en forudbetaling af de næste 30 års renter.

Der vil grundlæggende være fradragsret for driftsomkostninger og renter, uanset om man har lånefinansieret betalingen heraf.

Realitetsprincippet i skatteretten bør også føre til, at der er tale om en forudbetaling af 30 års renter og bør derfor også føre til, at beløbet skattemæssigt kvalificeres som en rente.

Spørgsmål 2 - Ønsket svar: Ja.

Fradragsretten for forudbetalte renter er reguleret i ligningslovens § 5 stk. 2, og særligt omtalt i cirkulære 1996-04-17 pkt. 8.1.2.

Efter ligningslovens § 5 stk. 2, skal renteudgifter, som vedrører en længere periode end 6 måneder, og som forfalder mere end 6 måneder før udløbet af perioden, fordeles ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst over den periode som renteudgiften vedrører. Da de beregnede renter i den konkrete lånesituation vedrører en 30 års periode, vil en naturlig sproglig forståelse af bestemmelsen føre til, at renteudgifterne for debitor skal periodiseres udover den 30-årige låneperiode og dermed vil fradraget blive fordelt på samme måde som ved et traditionelt realkreditlån.

Dette er også hovedbudskabet i cirkulære1996-04-17 pkt. 8.1.2. hvor der bl.a. står:

"Fradragstidspunktet for forudforfaldne renteudgifter følger den almindelige hovedregel -forfaldstids-punktet - hvis renteudgiften vedrører en periode på 6 måneder eller derunder, eller hvis renten forfalder 6 måneder eller derunder før udløbet af den periode, som renten skal dække. Er således en af de nævnte betingelser opfyldt, fradrages renten på forfaldstidspunktet. Er ingen af de nævnte betingelser opfyldt, skal renten derimod fordeles over den periode, renten vedrører (periodisering)." 

Det er derfor efter vores opfattelse skatteretligt tale om en rente, der efter bestemmelsen i ligningslovens § 5 stk. 2, skal periodiseres over låneperioden, der efter aftalen er fastsat til 30 år. Debitor må derfor kunne opnå fradrag for en andel af det afdrag, som debitor betaler periodisk, og fradraget må kunne beregnes efter den annuitetsberegning, som er vedlagt som et eksempel i bilag 2 og 3.

Spørgsmål 3 - Ønsket svar: Ja.

Som redegjort for under spørgsmål 1 er der tale om et sædvanligt periodisk vederlag, som derfor også for kreditor må have karakter af en rente på trods af at rentebeløbet allerede up-front indgår som en del af lånebeløbet.

For kreditor får det derfor også karakter af en forudbetalt rente, der indledningsvist er beregnet over en 30-års periode.

Efter ligningslovens § 5, stk. 5, kan en erhvervsdrivende vælge at fordele alle sine renteindtægter og renteudgifter over den periode som renterne vedrører. Dette periodiseringsprincip er gjort obligatorisk for en række virksomheder, herunder selskaber i medfør af bestemmelsen i ligningslovens § 5, stk. 4.

Der bør derfor i den konkret sag skatteretligt være symmetri mellem tidspunktet for debitors fradragsret og kreditors beskatning.

Kreditor bør derfor beskattes af en andel af det afdrag som modtages periodisk, og også her må beskatningen kunne beregnes efter den annuitetsberegning, som er vedlagt som eksempel i bilag 2 og 3.

Spørgsmål 4 - Ønsket svar: Ja.

Efter vores opfattelse og som redegjort for under spørgsmål 1-3 vil renterne skatteretligt skulle behandles på samme måde, som om der var tale om et traditionelt realkreditlån, hvilket fører til at renterne skal periodiseres skatteretligt.

Da renterne er beregnet og tilskrevet pantebrevshovedstolen up-front baseret på et 30-årigt lån, er der i tilfælde, hvor låntager ønsker at før-tids-indfri sin gæld eller i tilfælde, hvor der sker et salg af den belånte faste ejendom beregnet et for højt finansieringstillæg.

Derfor vil pantebrevsgælden blive reguleret til den restgæld, der fremgår af annuitetslånsberegningen vedlagt som bilag 2 og 3 på det konkrete indfrielsestidspunkt.

Skatteretligt skal dette efter vores opfattelse - og set i lyset af redegørelsen om renter under spørgsmål 1 - behandles på samme måde som en før-tids-indfrielse af et helt almindeligt lån, hvor den skatteretlige konsekvens alene er, at der ikke kan opnås fremtidige fradrag da låneforholdet ophører.

Nedskrivningen af pantebrevshovedstolen er efter vores opfattelse derfor ikke i sig selv en skatteudløsende begivenhed som kan beskattes, men er blot en nedskrivning af pantebrevsgælden til den faktiske gæld på det konkrete indfrielsestidspunkt og er ikke et udtryk for, at debitor har opnået en kursgevinst, der eventuelt ville kunne beskattes efter reglerne i kursgevinstloven eller statsskatteloven.

Den faktiske gæld bliver ikke nedskrevet i forbindelse med denne regulering og kan derfor ikke være realiseret nogen skattepligtig kursgevinst.

Sammenfattende er den skatteretlige konsekvens af denne nedskrivning efter vores opfattelse kun at låneforholdet ophører, og at debitor derfor selvsagt ikke kan opnå fradrag for det resterende beregnede finansieringstillæg.

Hvis provenuet af et faktisk ejendomssalg ikke er tilstrækkeligt til at dække den faktiske gæld, vil der selvsagt efter en indfrielse eksistere et lånemellemværende mellem kreditor og debitor, men dette vil blive reguleret af et selvstændigt og nyt låneforhold, der ikke er en del af dette bindende svar.

Spørgsmål 5 - Ønsket svar: Ja.

På samme måde som redegjort for under spørgsmål 4 er der for kreditor ikke tale om et tab på en fordring imod debitor, men blot en nedskrivning af en pantebrevshovedstol til det beløb, der udgør den aktuelle gæld på indfrielsestidspunktet.

Der bør derfor ikke være fradrag for et kurstab hos kreditor, hvilket også sikrer symmetrien over til debitor, der ikke opnår en skattepligtig kursgevinst.

Spørgsmål 6 - Ønsker svar: Bortfalder.

Hvis Skatterådet er af den opfattelse, at finansieringstillægget skatteretligt ikke kan kvalificeres som en rente, må dette føre til, at forskellen mellem lånebeløbet på kr. 800.000 og indfrielsesbeløbet på kr. 1.214.420 i stedet skatteretligt har karakter af et kurstab for debitor henholdsvis en kursgevinst for kreditor. Dette følger af principperne i SKM 2008.192.SR.

Spørgsmål 7 - Ønsket svar: Ja

Hvis Skatterådet skulle finde, at der ikke er tale om en rente, skal vi bede Skatterådet bekræfte, at der i så fald vil være tale om et kurstab, der er fradragsberettiget, for det lån, hvor gælden er i fremmed valuta, jf. kursgevinstlovens § 23.

I det tilfælde, hvor lånet angives i f.eks. euro, vil hovedstolen udgøre 134.228 euro, svarende til ca. 1. mio. kr.

Kursværdien kan med udgangspunkt i det modtagne materiale tilsvarende opgøres til ca. kurs 66 på grundlag af tilbagebetalingsplanen i EUR (88.437/134.228*100). Kursberegningen vil foretages individuelt på baggrund af debitors forhold, men der er for enkelthedens skyld taget udgangspunkt i en omregning, der svarer til opgørelsen i danske kroner.

Da gælden er i fremmed valuta, vil tabet skulle medregnes som kurstab efter kursgevinstlovens § 23. Tab på gæld medregnes efter realisationsprincippet, hvorfor der løbende realiseres kurstab i forbindelse med delvis indfrielse af gæld.

Gevinsten opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 2. Den samlede anskaffelsessum vil for debitor udgøre 88.437 euro, mens afståelsessummen udgør 134.228 euro i kursgevinstlovens forstand.

Ved afdrag realiseres derved et forholdsmæssigt kurstab, der kan opgøres som afdrag/hovedstol * kurstab, således at der over lånets løbetid i alt realiseres et kurstab på 45.791 euro, jf. vedlagte eksempel.

Ved et samlet afdrag på 1.119 euro kan kurstabet opgøres til 382 euro, opgjort som 1.119/134.228*45.791.

Spørgsmål 8 - Ønsket svar: Ja.

Hvis Skatterådet finder, at forskellen mellem lånebeløbet på kr. 800.000 og indfrielsessummen på kr. 1.214.420 skatteretligt skal anses for et kurstab, skal vi anmode Skatterådet om at bekræfte, at det for investor medfører, at kursgevinsten grundlæggende er skattepligtig efter kursgevinstlovens § 3 med et beskatningstidspunkt, der følger af de regler i kursgevinstlovens § 25, som investor er omfattet af.

Spørgsmål 9 - Ønsket svar: Ja.

Ved omlægning af lån, der er udstedt i fx euro til lån i anden valuta, kan der være sket en så væsentlig ændring af lånet og lånevilkårene, at der skatteretligt er tale om en indfrielse af et eksisterende lån (fx i euro) med optagelsen af et nyt lån (fx i USD eller DKK).

Vi skal anmode Skatterådet om at bekræfte at en omlægning af valuta fra Euro til anden valuta, herunder DKK skatteretligt er en så væsentlig ændring, at det anses for en indfrielse.

Spørgsmål 10 - Ønsket svar: Bortfalder.

Ved besvarelsen af dette bedes Skatterådet anlægge den forudsætning, at der ikke sker en reduktion af gældens hovedstol i forbindelse med omlægningen.

Skatterådet bedes bekræfte, at valutakursgevinst eller valutakurstab påvirker den skattepligtige indkomst for debitor i overensstemmelse med principperne i kursgevinstlovens § 23.

Spørgsmål 11 - Ønsket svar: Bortfalder

Som skitseret i de særlige lånevilkår er der mellem kreditor og debitor aftalt, at 30 års renter betales og tilskrives hovedstolen.

Der kan dog opstå tilfælde, hvor debitor eller kreditor ønsker at indfri gælden før der er gået 30 år og der vil i så tilfælde opstå behov for at justere lånets hovedstol, da debitor alene skal betale renter for den faktiske låneperiode.

I forbindelse med overdragelse af den belånte faste ejendom før der er gået 30 år, opstår der et sådant behov for justering af hovedstolen.

Kan Skatterådet bekræfte at en eventuel nedskrivning af hovedstolen, der sker i forbindelse med indfrielsen af gælden, er skattefri for debitor forudsat at nedskrivningen sker

1. I forbindelse med overdragelsen af den belånte faste ejendom og
2. Indfrielsen sker i tidsrummet fra 6 måneder før til 6 måneder efter salget af den faste ejendom og
3. lånet på tidspunktet for nedskrivning af hovedstol er i danske kroner

Vi henviser i den forbindelse til kursgevinstlovens § 23 stk. 3.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at beløb benævnt finansieringstillæg skattemæssigt har karakter af renter og anden finansieringsudgift.

Begrundelse

Afkast på en pengefordring vil enten have karakter af en renteindtægt eller en kursgevinst. Ved renter forstås et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor, beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld, for at stille kapital til disposition, se Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.A.11.2.1.

Der er til sagen medsendt en betalingsplan, hvoraf det bl.a. fremgår, at det samlede tinglyste lånebeløb på 1.214.220 kr. kan fordeles på et beløb svarende til det udbetalte låneprovenu på 800.000 kr. og et såkaldt finansieringstillæg på 414.220 kr. Finansieringstillægget er efter det oplyste beregnet som summen over en 30-årig periode af 3 pct. af det til enhver tid resterende beløb af de 800.000 kr.

Lånet tilbagebetales med faste månedlige beløb. Af betalingsplanen fremgår, at den faste månedlige ydelse, der udgør 3.372,83 kr. i eksemplet, er fordelt på en månedlig kreditorfortjeneste og et månedligt låneafdrag, hvor kreditorfortjenesten er den del af den månedlige ydelse, der kan henføres til finansieringstillægget, mens det månedlige afdrag er residualbeløbet op til de 3.372,83 kr.

I SKM2013.327.SR var der tale om en situation, hvor gælden skulle betales på et forud fastsat tidspunkt med et kurstillæg på 5 pct. p.a. Dette var efter Skatterådets opfattelse en rente, da kurstillægget opfyldte definitionen på at være et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor, der var beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld, for at stille kapital til rådighed.

SKM2008.192.SR omhandlede en situation, hvor købet af en ejendom skulle finansieres ved at låne 1.000.000 kr., mens den samlede indfrielsessum efter 30 år imidlertid var 2.417.520 kr. Det var aftalt, at lånet var rentefrit, men at der skulle foretages løbende afdrag. Afdragene var baseret på en faldende betaling over tid, som var fastsat efter et matematisk kursreguleringsprincip. Skatterådet fandt, at det ikke var aftalt, at der skulle betales renter på lånet, men at lånet skulle indfries til en højere indfrielseskurs. Differencen mellem 1 mio. kr. og 2.417.520 kr. kunne ikke sidestilles med en rente, men blev derimod anset for et kurstab for låntager. Se desuden begrundelsen under spørgsmål 4.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det omhandlede lån i nærværende sag ikke forrentes løbende, og at finansieringstillægget således ikke er et udtryk for et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor, beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld.

Finansieringstillægget beregnes ved overdragelsesaftalen som et tillæg til købesummen, og restgælden er det til enhver tid resterende beløb af det tinglyste gældsbeløb, der indeholder det såkaldte finansieringstillæg. Skattestyrelsen er således af den opfattelse, at eftersom finansieringstillægget er medtaget som en del af restgælden, således at det samlede lån udgør 1.214.220, 00 kr., er der ikke tale om en rente. Det forhold, at hovedstolens beløb er fastsat delvist ved en procentvis nedskrivning af de 800.000 kr., indebærer ikke, at der ikke er tale om afdrag på gæld. Gældsbrevet lyder på 1.214.220,00 kr., og der sker afdrag på dette beløb.

Med hensyn til spørgsmålet, om der er tale om anden finansieringsudgift bemærkes, at det alene er udgifter, der direkte angår gennemførelse og berigtigelsen af låneoptagelsen, der kan indgå i opgørelsen af gevinst og tab efter kursgevinstloven, se nærmere Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.B.1.7.8 Omkostninger. Da finansieringstillægget består af låntagers betaling af omkostninger ved selve udlånet, ses der ikke at være tale om sådanne omkostninger, der kan medtages i forbindelse med opgørelsen af udgifter ved påtagelse af gælden.

Det stillede spørgsmål indstilles derfor besvaret benægtende.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at beløbet benævnt finansieringstillæg kan fradrages efter periodiseringsprincippet i ligningslovens § 5, stk. 2, for debitor.

Begrundelse

Det fremgår af ligningslovens § 5, stk. 2, at fradrag for renteudgifter, jf. stk. 1, som vedrører en længere periode end 6 måneder, og som forfalder mere end 6 måneder før udløbet af perioden, fordeles ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst over den periode, renteudgiften mv. vedrører.

Bestemmelsen er en periodiseringsbestemmelse, der forudsætter, at der er fradrag for renterne efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e. Eftersom der ikke er tale om renteudgifter og således ej heller fradragsberettigede renteudgifter, må spørgsmålet følgelig besvares benægtende.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at beløb benævnt finansieringstillæg er skattepligtig efter periodiseringsprincippet i ligningslovens § 5, stk. 4 og 5, for kreditor.

Begrundelse

Det fremgår af ligningslovens § 5, stk. 4, at selskaber omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheders regnskabsaflæggelse af årsregnskaber samt en række øvrige selskaber og personer mv. skal fordele renteudgifter og renteindtægter efter den i stk. 5 nævnte metode.

Efter ligningslovens § 5, stk. 5, kan en skattepligtig, der driver erhvervsmæssig virksomhed, vælge at fordele sine renteindtægter og renteudgifter over den periode, de vedrører efter reglerne i den pågældende bestemmelse.

Tilsvarende som ved besvarelsen af spørgsmål 2 bemærker Skattestyrelsen, at bestemmelsen er en periodiseringsbestemmelse, der forudsætter, at der er skattepligt af renterne efter statsskattelovens § 4, litra e. Eftersom der ikke er tale om renter og således ej heller skattepligtige renter, må spørgsmålet besvares benægtende.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at et førtidigt ophør af belåningen med deraf følgende nedskrivning af pantebrevshovedstolen ikke udløser skat for debitor og derfor alene bevirker, at der ikke kan opnås fremtidige fradrag.

Begrundelse

Det fremgår af reglerne i kursgevinstlovens § 20, at fysiske personer som hovedregel ikke skal medregne gevinst og tab på gæld ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det er en forudsætning, at personen ikke er næringsdrivende med finansiering. Dog medregnes gevinst bl.a. ved førtidig indfrielse af visse kontantlån, se kursgevinstlovens § 22, stk. 3, når fordringen er i danske kroner, og lånet er ydet med sikkerhed i eksempelvis fast ejendom af fx et selskab, der driver næringsvirksomhed med finansiering. Det omhandlede lån i DKK er omtalt under sagens oplysninger som et kontantlån.

Et kontantlån defineres ifølge forarbejderne til kursgevinstlovens § 22, stk. 3, som et lån, hvis hovedstol er lig kursværdien af de til lånet svarende obligationer, se lovforslag L 199, FT 2006/07, de specielle bemærkninger til § 11, nr. 9. Se derudover SKM2014.689.SR. Skatterådet fandt i den pågældende sag, at eftersom hovedstolen for de i sagen påtænkte lån svarede til den nominelle værdi af den valgte referenceobligation og således ikke til kursværdien på obligationerne, var der ikke tale om et kontantlån som omfattet af kursgevinstlovens § 22, stk. 3.

Det bemærkes, at for så vidt angår kontantlån indgår kurstabet på de solgte obligationer i fastsættelsen af renten.

I det foreliggende tilfælde overstiger lånets hovedstol låneprovenuet, og kurstabet er ikke indregnet i renten. Eftersom der ikke er tale om et sådant kontantlån, hvor hovedstolen er lig med kursværdien af lånet, og kurstabet er indregnet i renten, er det Skattestyrelsens opfattelse, at bestemmelsen i kursgevinstlovens § 22, stk. 3, ikke finder anvendelse i nærværende tilfælde.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at spørgsmålet skal besvares bekræftende. Det lægges ved besvarelsen til grund, at indfrielsen ikke indebærer en gældseftergivelse eller er omfattet af kursgevinstlovens §§ 21-22 i øvrigt. For så vidt angår kursgevinstlovens § 23 henvises til spørgsmål 7.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at et førtidigt ophør af belåningen med deraf følgende nedskrivning af pantebrevshovedstolen ikke giver skattefradrag for kreditor og derfor alene bevirker, at der fremover ikke skal ske beskatning for kreditor.

Begrundelse

Det er oplyst, at kreditor er et børsnoteret aktieselskab, der er et pengeinstitut, således at det er reglerne for beskatning af selskaber og eventuelle særregler for pengeinstitutter, der finder anvendelse.

Af kursgevinstlovens § 3 fremgår, at tab på fordringer skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, med mindre der er tale om fordringer på koncernforbundne selskaber, eller såfremt renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen omfattet af denne lov som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, se kursgevinstlovens §§ 4 og 5.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 25, stk. 7, at bl.a. pengeinstitutter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal fradrage beløb, der ved indkomstårets udløb er nedskrevet på udlån m.v. efter de for instituttet gældende regnskabsretlige regler.

Kreditor skal derfor medregne eventuelt tab på udlån efter reglerne i kursgevinstlovens § 25, stk. 7.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Nej".

Spørgsmål 6

Hvis Skatterådet svarer nej til spørgsmål 1, ønskes det bekræftet, at finansieringstillæg i stedet har karakter af et kurstab/kursgevinst.

Begrundelse

Det fremgår af begrundelsen til spørgsmål 1, at det er Skattestyrelsens opfattelse, at finansieringstillægget i den pågældende låneaftale ikke skattemæssigt skal kvalificeres som renter.

Af Skatterådets bindende svar SKM2008.192.SR fremgår, at aftalebetaling, der var en del af den faste månedlige ydelse på en gæld, skulle anses for et kurstab. Det fremgik af sagen, aftalebetalingen var opgjort som en vis procentdel af den manglende købesum for en ejendom, der blev overdraget successivt i takt med, at købsbetalingen fandt sted.

Som Skattestyrelsen læser den offentliggjorte afgørelse i SKM2008.192.SR, hvor faktum dog er beskåret væsentligt, var der tale om en situation, der på flere punkter minder om den foreliggende sag. I den offentliggjorte afgørelse var der ligeledes tale om et boliglån, der ikke var et sædvanligt realkredit- eller banklån, og som var uforrentet, og hvor omkostningerne ved lånet blev inkluderet i afdragsbetalingen. Skattestyrelsen er dermed af den opfattelse, at denne afgørelse kan danne grundlag ved vurderingen af den foreliggende sag.

For så vidt angår den månedlige ydelse på i alt 3.372,83 kr. i det foreliggende eksempel, hvoraf en andel kan henføres til en såkaldt månedlig kreditorfortjeneste, og som ifølge kontraktgrundlaget kan henføres til den del af lånet, der udgør finansieringstillægget, er Skattestyrelsen herefter af den opfattelse, at dette beløb kan anses for et kurstab for låntager. Det indstilles derfor, at spørgsmålet besvares bekræftende.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 6 besvares med "Ja".

Spørgsmål 7

Hvis Skatterådet svarer ja til spørgsmål 6 ønskes det da bekræftet, at kurstabet vil være fradragsberettiget for debitor, jf. kursgevinstlovens § 23, når lånet (lån II) angives i EUR - forudsat at årets kurstab overstiger kr. 2.000.

Begrundelse

Det fremgår modsætningsvist af kursgevinstlovens § 20, at personer, der ikke driver næringsvirksomhed ved finansiering, som hovedregel ikke skal medregne gevinst og tab på gæld ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Som undtagelse til dette gælder bl.a., at gevinst og tab på gæld i fremmed valuta medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, se kursgevinstlovens § 23. Dette gælder dog kun, såfremt årets nettogevinst eller -tab sammenlagt med visse øvrige gevinster nævnt i bestemmelsen overstiger en bagatelgrænse på 2.000 kr. Overstiger beløbet bagatelgrænsen, er hele gevinsten eller tabet skattepligtigt henholdsvis fradragsberettiget.

Det fremgår af bestemmelsen i kursgevinstlovens § 23, at som gæld i fremmed valuta betragtes gæld i danske kroner, hvis restgælden reguleres i forhold til en eller flere valutakurser. Gæld i fremmed valuta betragtes som gæld i danske kroner, hvis restgælden reguleres i forhold til danske kroner.

Gevinst og tab på gæld opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af gælden og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen. Sker indfrielsen gennem afdrag, medregnes en så stor del, som svarer til forholdet mellem på den ene side indfrielsessummen med fradrag af anskaffelsessummen og på den anden side indfrielsessummen, jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 3. Gevinst og tab og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes som udgangspunkt i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 1.

Skattestyrelsen er herefter enig i, at såfremt lånet reguleres i fx Euro, vil der været fradrag for kurstab, i det omfang årets kurstab overstiger 2.000 kr.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 7 besvares med "Ja".

Spørgsmål 8

Det ønskes bekræftet, at kursgevinsten for investor vil være skattepligtig i takt med realisation, jf. i øvrigt kursgevinstlovens § 3.

Begrundelse

Skattestyrelsen henviser indledningsvist til begrundelsen for spørgsmål 5.

Som Skattestyrelsen opfatter sagens oplysninger, er investor et selskab, der er et pengeinstitut. Derudover bemærker Skattestyrelsen, at selskabers gevinst på fordringer som udgangspunkt medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Selskaber ska dog anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer, se kursgevinstlovens § 25, stk. 3. Det gælder dog ikke fordringer på koncernforbundne selskaber eller fordringer, der er erhvervet som vederlag for leverede varer og andre aktiver eller tjenesteydelser, hvor realisationsprincippet fortsat kan anvendes. Dette gælder efter kursgevinstlovens § 25, stk. 3, heller ikke for fordringer omfattet af stk. 7.

Eftersom der ikke er tale om koncern- eller vederlagsfordringer er det Skattestyrelsens opfattelse, at gevinst og tab på fordringen for investor som udgangspunkt skal medtages ved indkomstopgørelsen efter lagerprincippet. Da der imidlertid tillige er tale om en fordring, der er omfattet af kursgevinstlovens § 25, stk. 7, skal gevinst og tab opgøres i overensstemmelse hermed, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 3.

Skattestyrelsen indstiller derfor, at det stillede spørgsmål besvares benægtende.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 8 besvares med "Nej".

Spørgsmål 9

Hvis spørgsmål 6 besvares med et ja, ønskes det bekræftet, at en omlægning af gælden fra fx at være i EUR til USD eller til DKK vil bevirke, at den oprindelige EUR-gæld anses for indfriet.

Begrundelse

Der henvises til indstillingen i begrundelsen til spørgsmål 6.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 2, at gevinst og tab ved frigørelse for gæld er omfattet af bestemmelserne i kursgevinstloven. Af forarbejderne til kursgevinstlovens § 25, se Lovforslag L 149, FT 1996/97 fremgår bl.a., at ændringer i de aftalte vilkår for en fordring eller gæld kan have en sådan karakter, at fordringen henholdsvis gælden må anses for afstået, og således at ændringen betyder stiftelse af en ny fordring eller gæld. Som eksempel nævnes, at ændring af bl.a. valuta vil medføre, at der foreligger afståelse og stiftelse af en ny fordring eller gæld.

Skattestyrelsen er herefter af den opfattelse, at en omlægning af gælden fra EURO til danske kroner vil indebære en indfrielse af den oprindelige gæld.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 9 besvares med "Ja".

Spørgsmål 10

Hvis spørgsmål 9 besvares bekræftende, ønskes det da bekræftet, at der alene sker en beskatning af valutakursgevinst/valutakurstab på gælden i EUR, hvis der i forbindelse med en ændring af valutaen ikke sker en nedskrivning af lånets hovedstol.

Begrundelse

Der spørges til, om der vil ske en beskatning af gevinst og tab for debitor (fysisk person) ved omlægning af lånet fra udenlandsk valuta til danske kroner.

Eftersom gælden efter det oplyste eksempel er i udenlandsk valuta, skal det med henvisning til spørgsmål 7 bemærkes, at gevinst og tab på udenlandsk valuta medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. kursgevinstlovens § 23. Hvorvidt der rent faktisk er gevinst og tab må bero på den konkrete omlægning.

Det forudsættes ved besvarelsen, at indfrielsen ikke indebærer en gældseftergivelse, idet der så vil være tale om kursgevinstlovens §§ 22 eller 24.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 10 besvares med "Nej".

Spørgsmål 11

Det ønskes bekræftet, at en nedskrivning af lånets hovedstol på et tidspunkt hvor kontantlånet er omlagt til danske kroner vil være skattefri for debitor, i fald nedskrivningen sker i forbindelse med overdragelse af den faste ejendom, som lånet er anvendt til køb af, jf. i øvrigt kursgevinstlovens § 22, stk. 3.

Begrundelse

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 4, og det indstilles, at spørgsmålet besvares bekræftende, jf. kursgevinstlovens § 20.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 11 besvares med "Ja, se dog begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet stadfæster Skattestyrelsens begrundelse og indstilling.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Ligningslovens § 5, stk. 1

Renteudgifter fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling, jf. dog stk. 2, 5, 6, 7 og 8. Det samme gælder for udgifter til løbende provisioner eller præmier for lån, som den skattepligtige optager, og for præmier og lignende løbende ydelser for kaution for den skattepligtiges gæld, jf. § 8, stk. 3, litra a og b.

Statsskattelovens § 4, litra e

Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f.Eks.:

af Rente […] af udestaaende Fordringer og af Kapitaler, udlaante her i Landet eller i Udlandet, med eller uden Pant, mod eller uden Forskrivning.

Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e

Ved Beregningen af den skattepligtige Indkomst bliver at fradrage:

Renter af Prioriteter og anden Gæld, samt hvad der er anvendt til blot Vedligeholdelse eller Forsikring af de af den skattepligtiges Ejendele, hvis Udbytte beregnes som Indkomst. Derimod kan ikke fradrages, hvad der af den skattepligtige er anvendt til Afdrag paa hans Gæld, hvilket ogsaa gælder om Fideikommisbesidderes Afdrag paa Fideikommissets Gæld.

Forarbejder mv.

Lovforslag nr. L 125, FT 1983/84

Almindelige bemærkninger

[…]

Forslaget tilsigter ikke at give regler om, hvorvidt en renteudgift m.v. er fradragsberettiget eller ej, eller hvorvidt en renteindtægt er skattepligtig eller ej. En undtagelse herfra er dog det foreslåede sidste stykke i ligningslovens § 5. Fradragsspørgsmålet og indkomstskattepligten beror således fortsat på de lovbestemmelser, der nærmere regulerer disse spørgsmål, navnlig statsskattelovens § 4 og § 6, stk. 1, litra e.

Specielle bemærkninger til § 1

Bestemmelsen fastslår indledningsvis, at rentefradragsretten som udgangspunkt er knyttet til forfaldstidspunktet og opretholder hermed hovedreglen i den gældende praksis. Som nævnt i de almindelige bemærkninger indeholder forslaget ikke regler om, hvilke renteudgifter m.v., der er fradragsberettigede, men kun regler om, hvornår renteudgifter, der er fradragsberettigede i medfør af andre lovbestemmelser eller praksis, kan fradrages. Udover regler om fradrag for renteudgifter indeholder stk. I regler om andre fradragsberettigede løbende ydelser, som afholdes ifølge aftale om lån og kaution, jfr. ligningslovens § 8, stk. 3, litra a og b. Disse ydelser er ligeledes som hovedregel fradragsberettigede i det indkomstår, hvori de forfalder til betaling.

[…]

Skattelovrådets betænkning nr. 1050/1985, pkt. 5.1.1. Renter/formuebevægelser.

[…]

Renter, således som begrebet ret snævert er defineret i dansk skatteret, kan i praksis uden større vanskelighed adskilles fra de øvrige former for afkast af fordringer. Som renter betragtes efter dansk skatteret det vederlag, som låntager er forpligtet til at betale til långiver for at få en pengesum stillet til rådighed, og som beregnes forholdsmæssigt efter restgældens størrelse og lånets løbetid. Det afkast, der bliver tilbage, når renterne m.v. er udskilt, kan rumme en mængde forskelligartede former for afkast - positivt eller negativt - der under et kan kaldes kursgevinster og -tab.

Praksis

UFR 1960.589 HRD

K skulle ved køb af en bil betale en finansieringsafgift for så vidt angik den uberigtigede del af købesummen. Højesteret fandt, at da den i sagen omhandlede finansieringsafgift ikke i kontrakten er betegnet som rente, men er anført som et fast beløb, der i sin helhed fremtræder som et tillæg til købesummen, og der ikke i det fremkomne var tilstrækkeligt grundlag for at statuere, at afgiften helt eller delvist kunne sidestilles med de af SL § 6, stk. 1, litra e, omfattede renter af gæld, kunne K ikke få fradrag for udgiften.

Skd. 1975.335 (Østre Landsrets dom af 11. november 1974)

D erkendte i et lånedokument af 3. maj 1968 "at have modtaget som kontant lån 1.581.378,53 kr., lånet tilbagebetales senest 1. juli 1971. Hvis lånet ikke tilbagebetales den 1. juli 1971, vil lånets saldo være at forrente med 15 pct. p.a. kvartalsvis bagud fra 1. juli 1971 og indtil tilbagebetaling finder sted." Ifølge et brev af 20. maj 1968 fra långiver blev lånet afregnet nævnte dag ved udbetaling af 999.367,40 kr., mens 581.378,53 kr. udgjorde rente 15 pct. p.a. fra 20. maj 1968 til 1. juli 1971, og resten 632,60 kr. var anvendt til stempel.

Da beløbet på 581.378,53 kr. ikke var betegnet som rente i lånedokumentet, men udgjorde en del af lånesummen, og da der ikke var truffet aftale om reduktion ved indfrielse før forfaldstid, fandt retten ikke i det fremkomne tilstrækkeligt grundlag for at statuere, at det omhandlede beløb kunne fradrages som rente af gæld.

SKM2013.327.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger ved anvendelse af realisationsprincippet først skulle beskattes af en kursgevinst på et rentefrit lån på det tidspunkt, hvor lånet blev indfriet til overkurs, idet gælden skulle tilbagebetales på et forud fastsat tidspunkt med et kurstillæg på 5 pct. p.a. Der var efter Skatterådets opfattelse ikke tale om en kursgevinst, men derimod om en rente.

SKM2012.628.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at boligkøbere, der finansierede deres boligkøb som beskrevet, løbende havde fradrag for aftalebetalingen i henhold til kursgevinstlovens § 23, idet aftalebetalingen måtte kvalificeres som et kurstab på et eurolån. Finansieringsmodellen var, at boligkøberen købte en ideel andel af en ejendom, som Spørger havde købt efter boligkøberens ønske. Der blev indgået aftale om successiv overdragelse af restejendommen. Betalingen bestod dels af en købsbetaling, der dækkede ejendommen pris, og dels en aftalebetaling, som måtte sidestilles med husleje for at have hele ejendommen til rådighed. Der var ikke tale om samme finansieringsmodel som i SKM2008.192.SR

SKM2008.192.SR

Skatterådet fandt, at en aftalt aftalebetaling, der medførte, at en gæld blev indfriet til en højere kurs end stiftelseskursen, ikke var en rente eller en omkostning, men derimod skulle kvalificeres som et kurstab omfattet af kursgevinstlovens § 23.

Af begrundelsen fremgår bl.a.

"I den konkrete sag er det aftalt, at der lånes 1.000.000 og det samlede beløb, der skal være tilbagebetalt efter 30 år er 2.417.520.

Det er SKATs opfattelse, at parterne i den konkrete sag har aftalt, at der ikke skal betales rente for lånet. Det er i stedet for aftalt, at lånet indfries til en højere indfrielseskurs og at der foretages løbende afdrag på gælden.

SKAT finder ikke, at forskellen mellem de 1.000.000 og 2.417.520 kan sidestilles med en rente."

Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.A.11.1.1 Hvad er renteindtægter?

[…]

Ved renter forstås, et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor, beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld, for at stille kapital til disposition.

Ved vurderingen af, om en rente opfylder rentedefinitionen, lægges der vægt på, om renten bliver fastsat forud for den periode, som den vedrører. Det forhold, at forrentningen eventuelt kan bortfalde helt eller delvis, ændrer ikke herved, se SKM2014.711.SR. Hvis afkastet først fastsættes efter begyndelsen af den periode den vedrører, er der ikke tale om en rente, men en kursgevinst. […]

Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.A.11.2.1 Hvad er renteudgifter?

[…]

Hverken statsskatteloven eller anden skattelovgivning indeholder en definition af, hvad renteudgifter er, men praksis har skabt en almindelig rentedefinition.

Ved renteudgifter forstås, et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor, beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld, for at stille kapital til disposition.

Ved vurderingen af, om renten opfylder rentedefinitionen, lægges der vægt på, at renten fastsættes forud for den renteperiode, som den vedrører. Hvis afkastet først fastsættes efter begyndelsen af den periode, den vedrører, er der ikke tale om en renteudgift, men et kurstab.

Bemærk

Det er en forudsætning for at få fradrag for renteudgifter, at der dels er tale om reelle renteudgifter og at der er tale om et retlig forpligtigende gældsforhold.

Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.B.1.7.8 Omkostninger

[…]

Skattepligtige, der skal medregne gevinst og tab på gæld ved indkomstopgørelsen, kan fratrække låne- og handelsomkostninger ved påtagelsen (stiftelse eller overtagelse) i anskaffelsessummen.

De låneomkostninger, der kan indgå i opgørelsen af gevinst og tab omfatter fx

• stempelafgifter
• stiftelsesprovisioner m.m. vedrørende lån med en løbetid på 2 år eller mere
• tinglysningsafgift
• advokat- og revisorudgifter
• vekselomkostninger ved indfrielse af et lån i fremmed valuta
• kurtage
  • ved salg af obligationer i forbindelse med stiftelse af et obligationslån
  • ved opkøb af obligationer i forbindelse med indfrielse af et obligationslån.

[…]

Bemærk

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at låneomkostningsbegrebet skal fortolkes snævert. Der skal være tale om omkostninger, som kan henføres til selve gældens etablering eller indfrielse. Se SKM2012.2.HR.

Låneomkostninger der er fradrag for

De udgifter, der kan indgå i opgørelsen af gevinst og tab efter kursgevinstloven, er begrænset til udgifter, der direkte angår gennemførelsen og berigtigelsen af låneoptagelsen. Det vil være bistand til

• at foretage de fornødne sikringsakter, fx tinglysning eller registrering i værdipapircentral.
• praktisk ekspedition af låneaftalen, så aftalen bliver opfyldt, fx overførsel af hovedstolen.
• Visse omkostninger til rådgivere. Se SKM2014.87.HR.

[…]

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Ligningslovens § 5, stk. 2

Fradrag for renteudgifter mv., jf. stk. 1, som vedrører en længere periode end 6 måneder, og som forfalder mere end 6 måneder før udløbet af perioden, fordeles ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst over den periode, renteudgiften mv. vedrører.

Forarbejder

Se ovenfor under spørgsmål 1

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Ligningslovens § 5, stk. 4

Følgende selskaber m.v. fordeler renteudgifter og renteindtægter på den i stk. 5 nævnte måde:

1) Selskaber omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskaber mv.,

2)banker,

3)sparekasser,

4)forsikringsselskaber omfattet af lov om finansiel virksomhed,

5)investeringsforeninger, der er skattepligtige efter reglerne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a,

6)fonde omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde,

7)fonde og foreninger m.v., der er skattepligtige efter reglerne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 b, og

8) andelskasser.

Tilsvarende gælder personer, der er hovedaktionærer eller hovedanpartshavere i selskaber som nævnt i nr. 1-8, og som har mellemregning med disse.

Ligningslovens § 5, stk. 5

En skattepligtig, der driver erhvervsmæssig virksomhed, kan vælge at fordele alle sine renteindtægter og renteudgifter over den periode, de vedrører. Valget skal træffes i forbindelse med afgivelse af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for det pågældende år. En skattepligtig, der fordeler renteindtægter og renteudgifter over den periode, de vedrører, skal følge samme princip i de efterfølgende år. En skattepligtig, der ophører med at drive erhvervsmæssig virksomhed, kan med virkning for ophørsåret eller senere år vælge at overgå til at medtage forfaldne renteindtægter og renteudgifter. Valget skal træffes i forbindelse med afgivelse af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for det første år, der berøres af valget.

Spørgsmål 4

Lovgrundlag

Kursgevinstlovens § 12 

Personer, der er skattepligtige efter kildeskatteloven, og dødsboer, der er skattepligtige efter dødsboskatteloven, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på fordringer og gæld, som omfattes af § 1, efter de regler, der er angivet i dette kapitel og § 29 samt i kapitel 4, 5 og 7.

Kursgevinstlovens § 20 

Gevinst og tab på gæld skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter §§ 21-23.

Kursgevinstlovens § 22, stk. 3 

Gevinst, som en debitor opnår ved ekstraordinær hel eller delvis indfrielse af et kontantlån i danske kroner, medregnes, hvis lånet er ydet med sikkerhed som nævnt i stk. 1, 5. pkt., af et selskab eller en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering. Det gælder dog ikke indfrielse, som foretages af sælger, og indfrielse, som foretages af køber i forbindelse med overdragelse af fast ejendom, såfremt gælden indfries eller opsiges til indfrielse i perioden fra 6 måneder før til 6 måneder efter afståelsestidspunktet henholdsvis anskaffelsestidspunktet, og der for sælger henholdsvis køber er tale om første indfrielse inden for det pågældende tidsrum. […]

Forarbejder

Lovforslag L 199, FT 2006/07, specielle bemærkninger til § 11, nr. 9

Kursgevinstlovens § 22, stk. 3 og 4, omhandler beskatning af gevinst ved ekstraordinær hel eller delvis indfrielse af kontantlån i danske kroner. Det vil sige lån, hvis hovedstol er lig kursværdien af de til lånet svarende obligationer.

Ifølge § 22, stk. 3, 1. pkt., skal gevinst, som en debitor opnår ved ekstraordinær hel eller delvis indfrielse af et kontantlån i danske kroner, der er ydet af et realkreditinstitut, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, medregnes.

Efter forslaget skal gevinst, som en debitor opnår ved hel eller delvis indfrielse af et kontantlån i danske kroner, der er ydet med sikkerhed i fast ejendom eller skibe eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder, regionale eller lokale myndigheder i et land inden for EU eller EØS, af et selskab eller en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed med finansiering, medregnes.

Lovforslag L 169, FT 1998/99, specielle bemærkninger til § 2, nr. 1 og 2

§ 2

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 580 af 5. august 1998, som ændret ved § 1 i lov nr. 911 af 16. december 1998, foretages følgende ændringer:

1. § 10, stk. 1, nr. 6, affattes således:

»6) kontantlån i danske kroner og de dertil svarende obligationer, der er ydet henholdsvis udstedt af realkreditinstitutter godkendt i henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond eller Kreditforeningen af Kommuner i Danmark.«

2. I § 16, 4. pkt., ændres »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4,«.

3. § 22, stk. 3, 1. pkt., affattes således:    

»Gevinst som en debitor opnår ved ekstraordinær hel eller delvis indfrielse af et kontantlån i danske kroner, der er ydet af et realkreditinstitut godkendt i henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond eller en filial af et udenlandsk kreditinstitut omfattet af realkreditlovens § 3, medregnes.«

Praksis

SKM2014.689.SR

Af begrundelsen til det bindende svar fremgår bl.a. følgende:

"Kursgevinstlovens § 22, stk. 3, eller bemærkningerne til det oprindelige lovforslag herom, indeholder ikke nogen klar definition af begrebet kontantlån.

Den juridiske vejledning (2013-2), afsnit C.B.1.4.3.6, om gevinst ved ekstraordinær indfrielse af kontantlån indeholder heller ikke nogen definition af begrebet kontantlån.

Det fremgår imidlertid udtrykkeligt af bemærkningerne til kursgevinstlovens § 10 og til § 11, nr. 9, i lov nr. 577 af 6. juni 2007, der ændrede kursgevinstlovens § 22, stk. 3, at et kontantlån er et lån, hvis hovedstol er lig kursværdien af de til lånet svarende obligationer.

Det fremgår endvidere af den juridiske vejledning (2013-2), afsnit C.B.1.3.5, om realkreditinstitutters beskatning, jf. kursgevinstlovens § 10, at et kontantlån er kendetegnet ved, at låntagers hovedstol ifølge pantebrevet svarer til provenuet, dvs. kursværdien af de udstedte obligationer. Derfor opnår instituttet ingen kursgevinst på pantebrevet. Til gengæld er der på pantebrevssiden en større renteindbetaling fra låntager. Denne renteindbetaling svarer til den betaling, som instituttet skal betale til obligationsejerne, i rente og i kursgevinst ved udtrækning af obligationer til pari.

Det betyder, at en del af renteindtægten fra låntager beløbsmæssigt svarer til det kurstab, som instituttet lider over for obligationsejerne.

I de i nærværende sag påtænkte lån svarer hovedstolen til den nominelle værdi af den valgte referenceobligation og således ikke til kursværdien af obligationerne. Hvis kunden f.eks. har et lånebehov på 1.000.000 kr., og kursen på referenceobligationerne f.eks. er 95, optages lånet i banken med en hovedstol på 1.052.631,60 kr., medens der kun udbetales et provenu på 95 pct. heraf = 1.000.000 kr. Kurstabet bæres således af kunden, der ikke har fradragsret for dette. Låntagerens hovedstol overstiger således provenuet, dvs. kursværdien af de udstedte obligationer.

De påtænkte lån kan derfor ikke anses for kontantlån i relation til bestemmelsen i kursgevinstlovens § 22, stk. 3."

Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.B.1.4.3.6 Gevinst ved ekstraordinær indfrielse af kontantlån

[…]

Regel

Personer og dødsboer, der ikke driver næring ved finansiering, skal medregne gevinst, som opnås ved hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af kontantlån i danske kroner, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se KGL § 22, stk. 3, 1. pkt.

Gevinsten er skattepligtig, hvis långiver er næringsdrivende ved finansiering og

lånet er ydet med sikkerhed i fast ejendom eller skibe eller med direkte hæftelse eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder eller regionale eller lokale myndigheder i et land inden for EU eller EØS (SDO-lån).

Gevinsten er dog ikke skattepligtig ved:

• Ekstraordinær indfrielse i forbindelse med overdragelse af fast ejendom. Se KGL § 22, stk. 3, 2.-4. pkt.
• Ekstraordinær indfrielse efter krav fra kreditor. Se KGL § 22, stk. 4, 1. pkt.
• Indfrielse i forbindelse med ægtefælle eller samlevers overtagelse af en fast ejendom i forbindelse med skifte af et dødsbo mv. Se KGL § 22, stk. 4, 2.-4. pkt.

Gevinsten skal medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten. Se PSL § 4, stk. 1, nr. 2.

Ekstraordinær indfrielse i forbindelse med overdragelse af fast ejendom

Gevinst ved ekstraordinær indfrielse af kontantlån, som foretages af sælger eller køber i forbindelse med overdragelse af fast ejendom, er ikke skattepligtig. Se KGL § 22, stk. 3, 2. pkt.

Ved ejerskifte kan sælgeren og køberen indfri (eller opsige til indfrielse) kontantlån fra 6 måneder før til 6 måneder efter overdragelsestidspunktet uden skattemæssige konsekvenser. Undtagelsen gælder kun for den første indfrielse inden for det pågældende tidsrum. Sælger og køber har hver især adgang til én indfrielse inden for dette tidsrum uden skattemæssige konsekvenser.

Det er uden betydning over hvor mange gange de kontantlån, der indestår i ejendommen, indfries. Alle de delvise indfrielser af den samlede kontantlånsrestgæld skal blot finde sted i perioden fra 6 måneder før til 6 måneder efter ejendommens overdragelse, og indfrielserne må ikke beløbsmæssigt overstige den samlede kontantlånsrestgæld på tidspunktet for sælgers/købers første ekstraordinære indfrielse. Se TfS 1997, 336 DEP.

En ekstraordinær indfrielse tæller som en indfrielse, uanset om indfrielsen sker med gevinst eller tab eller efter krav fra realkreditinstituttet.

Reglen omfatter også delvise indfrielser i forbindelse med delsalg.

Kun indfrielse 6 måneder før til 6 måneder efter overdragelsen

Gælden skal indfries eller opsiges til indfrielse i perioden fra 6 måneder før til 6 måneder efter overdragelsestidspunktet (afståelsestidspunktet henholdsvis anskaffelsestidspunktet). Det vil sige det tidspunkt, hvor der er indgået en endelig og bindende aftale om ejendommens overdragelse. Typisk vil det være datoen for den sidste underskrift på købsaftalen.

[…]

Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.B.1.7.11 Realkreditlån mv.

[…]

Gevinst og tab på kontantlån

Kontantlån er kendetegnet ved, at kursværdien af de solgte obligationer altid skal være lig med lånets hovedstol. Udbetalingskursen på obligationerne vil derfor ikke påvirke lånets hovedstol, men derimod mængden af obligationer, der skal sælges og dermed ydelsen på lånet.

Gevinst og tab på kontantlån opgøres på grundlag af

• den del af restgælden, der bortfalder, og
• forskellen i kursen ved
• optagelsen eller overtagelsen og
• indfrielsen. Se TfS 1996, 886 (DEP).

Gevinst og tab opgøres som forskellen mellem

• kursværdien af den del af restgælden, der bortfalder, opgjort med kursen på optagelses- eller overtagelsestidspunktet, og
• det betalte beløb (afdrag).

Ved kursværdien af restgælden forstås det beløb, som pantebrevet kan indfries til. Restgældens kursværdi kan derfor kun sættes til kursværdien af obligationsrestgælden i det omfang, indfrielsesbeløbet opgøres til et beløb svarende til kursværdien af obligationsrestgælden.

Da opgørelsen af gevinst og tab skal ske på grundlag af det af realkreditinstituttet opgjorte indfrielsesbeløb, er det i forhold til opgørelsen af gevinst og tab uden betydning, på hvilken måde og til hvilken pris debitor har tilvejebragt indfrielsesbeløbet. Dette gælder også, hvor indfrielsen sker ved indlevering af obligationer, som debitor har anskaffet uden realkreditinstituttets medvirken.

Spørgsmål 5

Lovgrundlag

Kursgevinstlovens § 2 

Selskaber, fonde og foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på fordringer og gæld, som omfattes af § 1, efter de regler, der er angivet i dette kapitel og § 29 samt i kapitel 4, 4 a, 5 og 7.

Kursgevinstlovens § 3 

Gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 4, 5 og 24 A.

Kursgevinstlovens § 4, stk. 1 

Tab på fordringer på koncernforbundne selskaber kan ikke fradrages. Dette gælder tillige tab på fordringer på sambeskattede selskaber og selskaber, der vil kunne sambeskattes, jf. selskabsskattelovens §§ 31 og 31 A. Det ikke-fradragsberettigede tab opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne.

Kursgevinstlovens § 5

Tab på en fordring kan ikke fradrages, såfremt renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen omfattet af denne lov som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Kursgevinstlovens § 25, stk. 7. 

Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark og aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage beløb, der ved indkomstårets udløb er nedskrevet på udlån og hensat til tab på garantier m.v. efter de for instituttet gældende regnskabsretlige regler. For herværende filialer af udenlandske kreditinstitutter, der er hjemmehørende i et land inden for EU/EØS, skal beløbet dog opgøres efter de regnskabsretlige regler, der gælder for tilsvarende kreditinstitutter undergivet Finanstilsynets tilsyn. Nedskrivninger og hensatte beløb kan dog kun fradrages, i det omfang de vedrører tab, der er fradragsberettiget efter skattelovgivningens almindelige regler. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregnes de fradragsberettigede nedskrivninger og hensatte beløb, jf. 1. pkt., for det forudgående indkomstår.

Praksis

Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.B.1.3.3 Gevinst og tab på fordringer - KGL §§ 3, 4, 5 og 24 A

Hovedregel

Selskaber skal medregne gevinst og tab på fordringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se KGL § 3.

Undtagelser fra hovedreglen

Der er undtagelser fra hovedreglen om selskabers beskatning af gevinst og tab på fordringer. Der er ikke fradrag for tab på fordringer

• mellem koncernforbundne selskaber. Se KGL § 4 og afsnit C.B.1.3.3.3.1. Der er undtagelser fra denne regel, se afsnit C.B.1.3.3.3.2.
• hvis den modsvarende renteindtægt eller kursgevinst på fordringerne ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter en DBO. Se KGL § 5 og afsnit C.B.1.3.3.4.
• når fordringen vedrører ikke indbetalt selskabskapital. Se KGL § 24 A og afsnit C.B.1.6.

C.B.1.7.13 Fradrag for regnskabsmæssige nedskrivninger på udlån og hensættelser til tab på garantier mv. for pengeinstitutter og realkreditinstitutter mv.

[…]

Beløb, der ved indkomstårets udløb er nedskrevet på udlån og hensat til tab på garantier mv. efter de gældende regnskabsretlige regler, skal fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Danske filialer af udenlandske kreditinstitutter, der er hjemmehørende inden for EU/EØS, skal anvende reglerne om fradrag for de regnskabsmæssige nedsættelser og hensættelser. Beløbet skal opgøres efter de regnskabsretlige regler, der gælder for tilsvarende kreditinstitutter undergivet Finanstilsynets tilsyn.

Nedskrivninger og hensatte beløb kan kun fradrages, i det omfang de vedrører tab, der er fradragsberettiget efter skattelovgivningens almindelige regler.

Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst medregnes de fradragsberettigede nedskrivninger og hensatte beløb for det forudgående indkomstår.

Reglen gælder for

• pengeinstitutter, herunder filialer af udenlandske kreditinstitutter
• realkreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed
• Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, og
• aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut. 

Se KGL § 25, stk. 7.

Spørgsmål 6

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1

Praksis

Se spørgsmål 1

Spørgsmål 7

Lovgrundlag

Kursgevinstlovens § 20

Gevinst og tab på gæld skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter §§ 21-23.

Kursgevinstlovens § 23

Gevinst og tab på gæld i fremmed valuta medregnes i det omfang, gevinsten eller tabet ikke er omfattet af § 22 eller § 24 A. 1. pkt. finder dog alene anvendelse, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med nettogevinster og nettotab omfattet af § 14 og gevinst og tab på investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22, overstiger 2.000 kr. Gæld i danske kroner anses som gæld i fremmed valuta, hvis restgælden reguleres i forhold til en eller flere valutakurser. Gæld i fremmed valuta betragtes som gæld i danske kroner, hvis restgælden reguleres i forhold til danske kroner.

Kursgevinstlovens § 25, stk. 1

Stk. 1. Gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. dog stk. 2-10, og § 22, stk. 1, samt §§ 36 og 37.

Kursgevinstlovens § 26, stk. 3

Gevinst eller tab på gæld opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af gælden og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen. Sker indfrielsen gennem afdrag, medregnes en så stor del, som svarer til forholdet mellem på den ene side indfrielsessummen med fradrag af anskaffelsessummen og på den anden side indfrielsessummen.

Praksis

Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.B.1.4.3.7 Gevinst og tab på gæld i fremmed valuta

[…]

Regel

Personer og dødsboer, der ikke er pengenæringsdrivende, skal medregne gevinst og tab på gæld i fremmed valuta ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se KGL § 23.

Skattepligten henholdsvis fradragsretten gælder kun, hvis årets nettogevinst eller -tab sammenlagt med gevinst og tab på

• fordringer omfattet af KGL § 14 og
• beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der efter ABL § 22 er obligationsbaserede
• overstiger 2.000 kr.

Hvis bagatelgrænsen på 2.000 kr. overskrides, er hele gevinsten skattepligtig eller hele tabet fradragsberettiget.

Gevinst og tab skal medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten. Se PSL § 4, stk. 1, nr. 2.

Hvornår er der tale om gæld i fremmed valuta?

Gæld i danske kroner anses for gæld i fremmed valuta, hvis restgælden reguleres i forhold til en eller flere valutakurser. Gæld i fremmed valuta anses for gæld i danske kroner, hvis restgælden reguleres i forhold til danske kroner. Se KGL § 23, 3. og 4. pkt.

Gæld i EUR anses også for gæld i fremmed valuta.

Der er ikke tale om gæld i fremmed valuta, selvom gælden indfries i en anden valuta, hvis udsving i den anden valuta er uden betydning for gældens størrelse. Se TfS 1998, 612 VLD.

Skatterådet fandt, at en uforrentet gæld i EURO, der skulle indfries til en overkurs, var omfattet af KGL § 23. Se SKM2008.192.SR.

Alle kursændringer er skattepligtige

Alle kursændringer indgår i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Kursgevinst og -tab omfatter såvel ændringer af kursen på grund af valutakursændringer som ændringer i kursen på grund af andre forhold, fx ændringer i renteniveauet.

Bemærk

Hvis gevinst på gælden også er omfattet af KGL § 22, beskattes gevinsten efter denne bestemmelse. Se afsnit C.B.1.4.3.4 - C.B.1.4.3.6 om KGL § 22.

Gevinst på gæld opnået som følge af en tvangsakkord, frivillig akkord mv. omfattet af KGL § 24 er ikke skattepligtig. Se afsnit C.B.1.5. Derimod er gevinst på gæld i fremmed valuta, der er opnået ved en singulær gældseftergivelse omfattet af skattepligten efter KGL § 23. Se SKM2008.586.LSR.

Spørgsmål 8

Lovgrundlag

Kursgevinstlovens § 25, stk. 3

Skattepligtige omfattet af § 2 skal anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer. 1. pkt. omfatter ikke fordringer omfattet af § 4 og fordringer, der er erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse for fordringer omfattet af stk. 5. Endvidere omfatter 1. og 2. pkt. ikke fordringer omfattet af stk. 7 og fordringer, hvor den skattepligtige efter stk. 8-10 har valgt at anvende reglerne i stk. 7. Endelig finder 2. pkt. ikke anvendelse for livsforsikringsselskaber.

Forarbejder

Lovforslag L 202, FT 2008/09, specielle bemærkninger til § 11, nr. 3 og 4

For selskaber videreføres de gældende stk. 2 og 3 i kursgevinstlovens § 25 i henholdsvis det foreslåede stk. 5 og 6, dog med visse justeringer - se nedenfor.

Det foreslås, at selskaber m.v. undergives et krav om tvungen anvendelse af lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer - nyt stk. 4 i kursgevinstlovens § 25.

Som udgangspunkt omfattes alle fordringer, for obligationer dog kun på kreditorsiden. Dvs. såvel fordringer, der er optaget til handel på et reguleret marked, som fordringer, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Endvidere omfattes både fordringer i danske kroner og fordringer i fremmed valuta og for sidstnævnte indgår også valutakursændringer.

Fra dette udgangspunkt foreslås en række undtagelser, dvs. disse fordringer omfattes ikke af kravet om tvungen anvendelse af lagerprincippet. De undtagne fordringer er:

1) Koncerninterne fordringer, jf. kursgevinstlovens § 4.

2) Fordringer erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser (vederlagsfordringer).

3) Fordringer, der er omfattet af det særlige regelsæt om fradrag for de regnskabsmæssige hensættelser til tab på udlån. Der er tale om fordringer, som indehaves af pengeinstitutter, og fordringer, der indehaves af finansieringsselskaber, hvor finansieringsselskabet har valgt at anvende det særlige regelsæt om fradrag for de regnskabsmæssige hensættelser til tab på udlån, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 6-9 (der bliver stk. 9-12).

4) Fordringer, der er ejet af realkreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark og aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 4 (der bliver stk. 7).

[…]

Begrundelsen for undtagelse nr. 3 er, at hensættelsesfradraget har store lighedspunkter med en anvendelse af lagerprincippet. Forskellen ligger primært i værdiansættelsesprincipperne.

Praksis

Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.B.1.7.3.1 Opgørelse af gevinst og tab på fordringer for selskaber

[…]

Selskaber skal medregne gevinst og tab på alle fordringer efter lagerprincippet. Det er uden betydning, om fordringen er i danske kroner eller i fremmed valuta, eller om fordringen/obligationen er optaget til handel på et reguleret marked eller ej. Se KGL § 25, stk. 3, 1. pkt.

Lagerprincippet er obligatorisk. Det betyder, at et selskab ikke kan vælge et andet princip. Der er ikke hjemmel til at give dispensation.

[…]

Følgende fordringer er undtaget fra lagerprincippet efter KGL § 25, stk. 3, 2. pkt. og skal beskattes efter realisationsprincippet:

• Fordringer omfattet af KGL § 4, dvs. koncerninterne fordringer.
• Fordringer, der er erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser.

Der er mulighed for uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen at vælge lagerprincippet på

• fordringer omfattet af KGL § 4 (koncerninterne fordringer), inklusive fordringer, der er optaget til handel på et reguleret marked og fordringer i danske kroner og fremmed valuta
• erhvervet som skattepligtigt vederlag for varer og andre aktiver samt tjenesteydelser (både fordringer i danske kroner og fremmed valuta).
• Valutakursændringer på fordringer og gæld i fremmed valuta

Se KGL § 25, stk. 4. Se også afsnit C.B.1.7.3.2 herom.

[…]

Spørgsmål 9

Lovgrundlag

Se spørgsmål 7

Kursgevinstlovens § 1, stk. 1

Denne lov omfatter

1) gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve,

2) gevinst og tab ved frigørelse for gæld og

[…]

Forarbejder

Lovforslag L 194, FT 1996/1997 (specielle bemærkninger til § 25)

[…]

§ 25 indeholder principperne for opgørelse af gevinst eller tab på fordringer og gæld.

Bestemmelsen fastslår, at gevinst og tab som udgangspunkt beskattes efter realisationsprincippet. Efter realisationsprincippet medregnes gevinst og tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres. Det vil sige ved afståelse, indfrielse samt opgivelse m.v. Endvidere kan ændringer i de aftalte vilkår for en fordring eller gældspost have en sådan karakter, at fordringen henholdsvis gælden må anses for afstået m.v., således at ændringen betyder stiftelse af en ny fordring eller gæld. Eksempelvis vil en ændring af valuta og rente medføre, at der foreligger afståelse og stiftelse af en ny fordring eller gæld

[…]

Praksis

Spørgsmål 10

Lovgrundlag

Se spørgsmål 7

Spørgsmål 11

Lovgrundlag

Se spørgsmål 4