Afgiftspligtige personer, der ikke er registreringspligtige efter § 47, jf. § 48, eller efter § 50 og 50 B, og som ikke har ladet sig registrere efter § 49, § 50 a, § 51 eller § 51 a, skal registreres, når de i andre EU-lande leverer ydelser, hvor modtageren er betalingspligtig for momsen af ydelserne, idet leveringsstedet er bestemt efter § 16, stk. 1.

Registreringskravet skyldes, at virksomheden skal indberette salg af ydelser omfattet af § 16, stk. 1, hvor der er omvendt betalingspligt, til listesystemet (kontrolsystemet VIES), se N.4.