Told- og Skattestyrelsen blev anmodet om tilladelse til skattefri spaltning af et holdingselskab (H) i medfør af fusionsskattelovens §§ 15 a og 15 b.

Holdingselskabet var stiftet i 2000 i forbindelse med en skattefri ombytning af aktierne i det underliggende datterselskab (D).

I forbindelse med spaltningen, som ønskedes gennemført som en ophørsspaltning, skulle aktierne i D overdrages ligeligt til to til formålet nystiftede holdingselskaber H1 og H2. De to modtagende holdingselskaber skulle hver især være helejet af de hidtidige aktionærer, henholdsvis A og B.

Baggrunden for spaltningen var et ønske fra de to aktionærer om opstart af nye aktiviteter uafhængigt af hinanden, samtidig med, at de kunne fortsætte driften i D. Derudover var spaltningen begrundet i hovedaktionær B's fremtidige generationsskifte med sin søn.

Under hensyn til de angivne forretningsmæssige formål, samt det forhold, at den ved spaltningen opnåede struktur agtedes opretholdt i mindst 3 år, blev anmodningen imødekommet uden fastsættelse af særlige vilkår.

Ca. en måned efter Told- og Skattestyrelsen havde fremsendt sin afgørelse - og inden tilladelsen var udnyttet - blev Told- og Skattestyrelsen forespurgt om hvorvidt H1 kunne afhænde de modtagne aktier i D, enten ved tilbagesalg til det udstedende selskab eller ved salg til H2, uden at dette fik indflydelse på den meddelte tilladelse til skattefri spaltning.

Baggrunden for forespørgslen var, at A i mellemtiden var blevet syg og derfor ikke kunne fortsætte i D's drift.

Konsekvensen af det efterfølgende salg af H1's aktier i D var, at A's ellers skattepligtige udtræden af koncernen blev konverteret til en skattefri udtræden. Dette udelukkede imidlertid ikke i sig selv, at spaltningen kunne gennemføres skattefrit, hvis ellers fusionsskattelovens formål - om at imødekomme forretningsmæssigt begrundede omstruktureringer - fortsat var opfyldt.

En sådan forretningsmæssig begrundelse kan - i henhold til art. 11, stk. 1, litra a) i fusionsdirektivet 90/434/EØF og EF-domstolens afgørelse i Leur-Bloem (C-28/95) - være omstrukturering eller rationalisering af aktiviteterne i selskabet. Derudover kan det have betydning, om den ved transaktionen opnåede struktur vil opretholdes i kortere eller længere tid.

Som nævnt var spaltningen bl.a. begrundet i parternes ønske om at opstarte nye aktiviteter uafhængigt af hinanden, samtidig med, at de ønskede at fortsætte den fælles drift af D. Det efterfølgende salg af H1's aktier i D, var derimod begrundet i A's pludseligt opståede sygdom, der forhindrede ham i at deltage i D's fremtidige drift.

Under hensyn til de ændrede forudsætninger fandt Told- og Skattestyrelsen det ikke sandsynliggjort, at der reelt ville ske opstart af ny erhvervsvirksomhed i H1. Da det påtænkte salg af H1's aktier i D, samtidig bevirkede, at den ved spaltningen opnåede struktur, kun ville opretholdes i et splitsekund, og ikke som forudsat ved tilladelsen - i mindst 3 år efter spaltningens gennemførelse - havde Told- og Skattestyrelsen svært ved at se hvorfor A's udtræden af koncernen skulle gennemføres via en skattefri spaltning - og ikke som et skattepligtigt salg i medfør af aktieavancebeskatningslovens almindelige regler, jf. hertil princippet i SKM2003.180.TSS. Det var i den forbindelse taget i betragtning, at B's fortsatte drift i såvel H2 som D var upåvirket af, om spaltningen gennemførtes skattefrit eller skattepligtigtigt, hvilket tilsvarende gjorde sig gældende for så vidt angår det påtænkte generationsskifte mellem B og dennes søn.

Udfra en samlet konkret vurdering af ovennævnte fandt Told- og Skattestyrelsen, at hovedformålet med spaltningen ikke længere var begrundet i forretningsmæssige overvejelser, men derimod i ønsket om at konvertere A's ellers skattepligtige udtræden af koncernen til en skattefri udtræden. Efter Told- og Skattestyrelsens vurdering havde de påtænkte transaktioner således ikke et sådan forretningsmæssigt formål som forudsat i fusionsskattelovens forstand, jf. hertil fusionsdirektivets art. 11 samt EF-domstolens afgørelse i Leur-Bloem, hvorfor et eventuelt efterfølgende salg af H1's aktier i D - enten som tilbagesalg til det udstedende selskab, eller ved salg til H2 - ville bevirke, at en given spaltning af H måtte anses som skattepligtig.