Indhold
Dette afsnit handler om beskatning af konvertible obligationer.
Afsnittet indeholder:
- Definition: Konvertibel obligation
- Beskrivelse af praksis
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Definition: Konvertibel obligation
Ved en konvertibel obligation forstås et gældsbrev udstedt af et aktie- eller anpartsselskab, som giver långiveren (ejeren) en reel ret til at konvertere sin fordring på selskabet til aktier eller anparter i selskabet.
Indehaveren af en konvertibel obligation kan vælge mellem at lade den konvertere til aktier eller anparter eller kræve den indfriet ved kontant betaling. Konvertible obligationer indeholder dermed både en fordring imod selskabet på obligationens pålydende og en ret for kreditor til på et nærmere fastsat tidspunkt at forlange obligationerne ombyttet med aktier. Konverteringsretten er typisk tilgængelig på et nærmere fastsat tidspunkt eller inden for et nærmere afgrænset tidsrum.
Hvis långiveren ikke har nogen reel ret til at konvertere sin fordring til aktier, behandles den som en fordring, der er omfattet af kursgevinstlovens regler.
Beskrivelse af praksis
Konvertible obligationer er ikke omfattet af LL § 28, heller ikke for så vidt angår den af en konvertibel obligation, som består af en tegningsret. Ved afgrænsningsproblemer tages der udgangspunkt i den selskabsretlige definition af konvertible obligationer.
Ligningsrådet har fastslået, at lønaccessorier i form af medarbejderes erhvervelse af konvertible obligationer fra det selskab, hvori de er ansat, skal indkomstbeskattes på retserhvervelsestidspunktet. Se SL § 4 og TfS 1990, 333 og 334 TSS. Dette gælder, uanset at udnyttelsen af den konvertible obligation er suspensivt betinget af fx ansættelsesforholdets fortsatte beståen. Se TfS 1992, 62 TSS.
Indtil Landsskatteretten i SKM2001.577.LSR underkendte anvendelsen, er Ligningsrådets formel til værdiansættelse af tegningsretter til aktier også anvendt ved værdiansættelse af tegningsretsdelen i en konvertibel obligation.
Landsskatteretten påpegede i SKM2001.577.LSR forskellen på tegningsretter til aktier og konvertible obligationer. Aktieinvesteringen ved tegningsretter til aktier udskydes til tegningstidspunktet, mens det beløb, der kan tegnes aktier for ved en konvertibel obligation, er indbetalt ved tegningen af den konvertible obligation.
I SKM2003.7.LR. nåede Ligningsrådet frem til, at en konvertibel obligation er et kombinationsprodukt bestående af en almindelig fordring og en køberet. Den konvertible obligation blev udstedt med en nominel værdi på EUR 1 og en udnyttelseskurs svarende til aktiens børskurs dagen før obligationens udstedelse, hvilket indebar, at obligationerne ved en eventuel konvertering ikke umiddelbart kunne ombyttes med aktier, idet forskellen mellem udnyttelseskursen og den nominelle værdi af obligationen skulle indbetales. Denne indbetaling blev anset for at fratage obligationen dens egenskab af at være konvertibel i skatteretlig henseende. En konvertibel obligation er i skatteretlig henseende netop karakteriseret ved, at det beløb, der skal betales for aktierne ved en konvertering, på forhånd er indbetalt, dog med den modifikation som følger af ASL § 41, stk.4. Ligningsrådet anså konverteringsdelen af obligationen for at være en option, fordi den gav erhververen en ret men ikke en pligt til at købe en bestemt mængde af et bestemt aktiv på eller inden en bestemt udløbsdag til en aftalt pris. Da afgørelsen af, hvorvidt erhververen (medarbejderen) skulle fyldestgøres med nytegnede eller allerede eksisterende aktier, kun skulle træffes af selskabet, kunne optionen kvalificeres som en køberet. Da køberetten skulle modtages som vederlag fra det selskab, hvor medarbejderen var ansat, var tildelingen omfattet af LL § 28. Køberetten var erhvervet fra et selskab, der var koncernforbundet hermed, jf. KGL § 4, stk. 2, og som havde udstedt køberetten. Da selve obligationen indeholdt et retligt krav på tilbagebetaling af det udlånte beløb på EUR 1, anså Ligningsrådet denne del for en fordring.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
|
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
|
Landsskatteretten |
|
SKM2001.577.LSR |
I denne sag påpegede Landsskatteretten forskellen på tegningsretter til aktier og konvertible obligationer. Aktieinvesteringen ved tegningsretter til aktier udskydes til tegningstidspunktet, mens det beløb, som der kan tegnes aktier for ved en konvertibel obligation, er indbetalt ved tegningen af den konvertible obligation.
Landsskatteretten underkendte, at Ligningsrådets formel kunne bruges til værdiansættelse af konvertible obligationer. |
|
|
SKAT |
|
SKM2003.7.LR |
Ligningsrådet blev i en bindende forhåndsbesked spurgt, om en planlagt konvertibel obligationsordning ville være omfattet af den skattemæssige definition af en konvertibel obligation. Hvis dette ikke var tilfældet, blev Ligningsrådet anmodet om at bekræfte, at ordningen ville være omfattet af LL § 28.
Ligningsrådet fastslog, at den konvertible obligation var et kombinationsprodukt bestående af en almindelig fordring og en køberet. Selve konverteringsdelen i den tilbudte obligation opfyldte altså den civilretlige og skatteretlige definition på en køberet. Da forespørger modtog køberetten som vederlag af det selskab, hvor han var ansat, var tildelingen omfattet af LL § 28. |
|
|
TfS 1992, 62 TSS |
Et aktieselskab påtænkte at lade selskabets to direktører tegne konvertible obligationer i selskabet. Tegningskursen skulle fastsættes på grundlag af en kurs beregnet efter skattekursberegningsprincippet på udstedelsestidspunktet. Ligningsrådet redegjorde for de skattemæssige konsekvenser af ordningen og konkluderede, at tegningskursen for obligationerne kunne fastsættes som anført, uden at dette ville medføre en skattemæssig fordel for direktørerne. Fra erhvervelsestidspunktet blev de konvertible obligationer anset for at være omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Der kunne eventuelt blive tale om beskatning ud fra et lønsynspunkt på et senere tidspunkt, hvis der skete salg til selskabet eller aktionærerne til en pris, der oversteg værdipapirernes værdi i handel og vandel. |
|
|
TfS 1990, 334 TSS |
En direktør i et selskab fik adgang til at tegne konvertible obligationer i selskabet. Lånet blev ydet på normale vilkår, således at det konvertible obligationslån var ansvarlig egenkapital på samme måde som den øvrige egenkapital.
Ligningsrådet gav forhåndsbesked om, at konverteringen til aktier i selskabet kunne ske uden indkomstbeskatning for direktøren efter de sædvanlige regler. Hvis tegningen af de konvertible obligationer skete til favørpris, var denne fordel skattepligtig. |
|
|
TfS 1990, 333 TSS |
Et konvertibelt gældsbrev var formuleret på en sådan måde, at det ikke var muligt at opgøre den højeste tilsagte indfrielsessum.
En kursgevinst ved indfrielse af gældsbrevet ville derfor være skattepligtig.
En konvertering af gældsbrevet til aktier ville ikke have skattemæssige konsekvenser. Et efterfølgende salg af aktierne skulle beskattes efter aktieavancebeskatningsloven. |
|
| |