Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser er som hovedregel skattepligtige for modtageren. Se SL § 4. Selv om den ansattes helbred og sundhed utvivlsomt er relevant for hans eller hendes arbejdsevne, er den ansattes generelle sundhedstilstand skatteretligt set et privat anliggende.

Der er fire undtagelser til hovedreglen om skattepligt:

Undtagelse 1: Arbejdsskader og forebyggelse af arbejdsskader. Se C.A.5.15.2.
Undtagelse 2: Lægefagligt begrundet behandling (LL § 30). Se C.A.5.15.3.
Undtagelse 3: Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder (LL § 16, stk. 3, 3. pkt.). Se C.A.5.15.4.
Undtagelse 4: Personaleplejefritagelsen. Se C.A.5.15.5.
Undtalgese 5: Bagatelgrænsen for mindre personalegoder. Se C.A.5.15.6.

På grund af disse undtagelser er der i praksis flere arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser, som en medarbejder kan modtage skattefrit. Det er dog vigtigt at holde fast i, at det skatteretlige udgangspunkt er, at arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser er skattepligtige for medarbejderne. Hvis en arbejdsgiverbetalt sundhedsydelse ikke er omfattet af en af undtagelserne, gælder reglen i LL § 16 om beskatning af et arbejdsgiverbetalt gode. Se afsnit C.A.5.1.

Hvis sundhedsydelsen ikke er skattefri, har arbejdsgiveren pligt til at indberette den værdien af den ydelse medarbejderen modtager. Se BEK nr. 227 af 16. marts 2011 om indberetningspligter efter skattekontrolloven § 13.

Bemærk

Visse sundhedsydelser kan opfattes som undervisning eller kursus og være omfattet af skattefritagelse for uddannelse. Se LL § 31, SKM2010.861.SR og afsnit C.A.5.4 om uddannelse.

I enkelte konkret begrundede sager er motionsarrangementer blevet sidestillet med skattefrie skovtursarrangementer. Se SKM2011.63.SR, SKM2011.64.SR, SKM2011.191.SR og afsnit C.A.5.6.2 om julefrokost, skovture og øvrige firmafester.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
SKAT
SKM2011.437.SR	Sagen handlede om bekskatning af en personaleforenings idrætsaktiviteter. Da arbejdsgiveren ikke betalte en væsentlig andel af udgifterne til foreningen, og alene ydede et uvæsentligt beløb per medarbejder og ikke på anden måde havde en direkte væsentlig indflydelse på foreningen, blev godet ikke anset for at kommer fra arbejdsgiveren. Medlemmerne af personaleforening skulle derfor, lige som tilsvarende medlemmerne i en forening uden for arbejdsgiverens regi, ikke beskattes af goderne fra foreningen.	Se nærmere om aktiviteter i personaleforeninger i afsnit C.A.5.1.1.
SKM2010.861.SR	En virksomhed havde udviklet et koncept, der skulle hjælpe sygemeldte medarbejdere tilbage til arbejdet. Skatterådet bekræftede, at deltagelse i konceptet ikke ville medføre beskatning efter LL § 16 eller statsskatteloven for de sygemeldte medarbejdere, hvis deltagergebyret blev betalt af en pensionskasse eller et livsforsikringsselskab, der tegnede den obligatoriske firmapensionsordning, og som i givet fald skulle udrede pension, hvis sygdomsforløbet udløste en forsikringsbegivenhed. Det samlede koncept blev anset som et kursus omfattet afLL § 31.