Det månedlige afdrag til betaling af gælden opgøres på baggrund af skyldnerens og dennes ægtefælles månedlige nettoindkomst med fradrag af følgende udgifter:

  • rimelige udgifter til bolig. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 15
  • nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 16
  • udgifter til samvær med mindreårige børn. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 16-17
  • bidragsforpligtelser. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 18
  • udgifter til særlige behov. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 19
  • udgifter til ganske særlige behov. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 20
  • et rådighedsbeløb. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 21
  • ydelser på ægtefællens gæld. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 22
  • ydelser på anden gæld. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 23
  • Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2.

    Nettoindkomsten opgøres separat for skyldneren og dennes ægtefælle. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 14. Det månedlige afdrag kan ikke overstige skyldnerens nettoindkomst opgjort efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 14. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 3.