Parter
Sag BS-45165/2021-LYN
A
(v/advokat Henrik Rahbek)
mod
Skatteministeriet
(v/advokat Tim Holmager) og
Sag BS-45154/2021-LYN
B
(v/advokat Henrik Rahbek)
mod
Skatteministeriet
(v/advokat Tim Holmager)
Denne afgørelse er truffet af dommerfuldmægtig
Kristine Stavnsbo.
Sagernes baggrund og parternes påstande
Sagen, der er anlagt den 25. november 2021, vedrører prøvelse af Skatteankenævn Y19-områdes afgørelser af 27. august 2021, herunder særligt hvorvidt udgifter til frokost - og middagsarrangementer i en forening afholdt af sagsøgernes selskab kan anses for erhvervsmæssigt begrundede og dermed fradragsberettigede således, at sagsøgernes skatteansættelser for indkomstårene 2012 - 2016 skal nedsættes alternativt hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.
A har nedlagt følgende påstande:
Principalt, at Skatteministeriet skal anerkende, at As skattepligtige indkomst for indkomstårene 2012, 2013, 2014, 2015 og 2016 skal nedsættes med kr. 28.328, kr. 28.847, kr. 31.290, kr. 38.235 og kr. 39.240.
Subsidiært, at Skatteministeriet skal anerkende, at As indkomstopgørelse for indkomstårene 2012, 2013, 2014, 2015 og 2016 skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.
B har nedlagt følgende påstande:
Principalt, at Skatteministeriet skal anerkende, at Bs skattepligtige indkomst for indkomstårene 2012, 2013, 2014, 2015 og 2016 skal nedsættes med kr. 6.750, kr. 21.316, kr. 22.770, kr. 31.735 og kr. 131.240.
Subsidiært, at Skatteministeriet skal anerkende, at Bs indkomstopgørelse for indkomstårene 2012, 2013, 2014, 2015 og 2016 skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.
Skatteministeriet har heroverfor nedlagt påstande om frifindelse.
Retten har ved retsbog af 25. januar 2022 besluttet, at sagerne BS-45165/2021LYN og BS-45154/2020-LYN skal behandles samlet.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagerne
SKAT har ved afgørelser af 21. juni 2018 forhøjet sagsøgernes skattepligtige indkomst svarende til samtlige de af sagsøgernes selskab G1-A/S afholdte udgifterne til kontingent samt frokost- og middagsarrangementer på Y15-område for foreningen G2-virksomhed i indkomstårene 2012-2016.
Af Skatteankenævn Y19-områdes afgørelser af 27. august 2021 fremgår:
"…
Afgørelse
fra
Skatteankenævn Y19-område
27. august 2021
Sagsnr. 18-0005908
Møde mv.
Der er afholdt møde mellem klageren, dennes revisor og repræsentant samt Skatteankestyrelsen, ligesom klagerens repræsentant har udtalt sig på et nævnsmøde.
Faktiske oplysninger
Klageren har årligt modtaget løn fra G1-A/S, CVR-nr. ...11 (herefter selskabet).
I den omhandlede periode har klageren ejet selskabet i fællesskab med sine tre sønner. Parterne har hver ejet 25 pct. gennem deres respektive holdingselskaber, som de hver ejer 100 pct.
Selskabet har til formål at drive engrosvirksomhed indenfor konfektionsbranchen samt finansiering af køb og salg af fast ejendom og anden virksomhed, som efter bestyrelsens skøn står i forbindelse hermed. For så vidt angår konfektionsbranchen driver selskabet tre herretøjsbutikker, ligesom der er en erhvervsafdeling samt nethandel.
Klageren har i mere end 40 år været medlem af G2-virksomhed (herefter Y15-område), som ejer og har adresse på Y1-adresse. Klagerens søn, B, er ligeledes medlem af Y15-område.
Selskabet har i den omhandlede periode afholdt udgifter til Y15-område for klageren, til bl.a. (red. oplysninger 5 fjernet). Det fremgår af de fremlagte bilag fra selskabet.
Der findes ikke egentlige vedtægter eller forordninger for Y15-område, herunder en formålsbestemmelse.
Bestyrelsesformanden for Y15-område har til brug for sagen oplyst:
"På foranledning af Deres henvendelse til mig i min egenskab af bestyrelsesformand for ovennævnte selskab - i det følgende blot nævnt som Skydeselskabet - skal jeg nærmere redegøre for Skydeselskabets oprindelige formål og særlige karakter.
Skydeselskabet, oprindelig kaldet G4-virksomhed, opstod som et såkaldt "gilde" som (red. oplysninger fjernet), og som værn mod de talrige overfald på Y18-by - dengang af beskeden størrelse - som byen på det tidspunkt var udsat for. Borgerne stiftede derfor et skydeselskab med henblik på træning i våbenfærd med arm bryster og andet kasteskyts. Skydeselskabet havde til huse i Y17-område, der senere tog navn efter Skydeselskabet. Formålet var indlysende et borgerværn, hvorfor Skydeselskabet ikke har nogen angivelse af formålet i dets love og reglementer.
(red. oplysninger 2 fjernet) Det holder traditioner, historie og kultur i hævd og ønsker at værne om (red. oplysninger 6 fjernet).
Skydeselskabets møder, skydninger og festligheder foregår på "Y15-område", en af Danmarks smukkest beliggende ejendomme, som Skydeselskabet ejer. Her mødes de omkring 145 medlemmer - kaldet brødre - (red. oplysninger 3 fjernet).
Om vinteren mødes brødrene til middage og frokoster med foredrag fra blandt andet erhvervsfolk.
Ved de traditionsrige middage er Skydeselskabet åbent og gæstfrit- her inviterer brødrene gerne forretningsforbindelser til at deltage. På det personlige og professionelle plan er der derfor gode muligheder for at udvikle sit netværk. Ved samvær med brødre og deres gæster får man indsigt i og inspiration fra store dele af dansk erhvervsliv, den offentlige sektor og kulturlivet. Det er et særkende for Skydeselskabets sammenkomster, at de er præget af engagerede, spændende og glade mennesker.
Skydeselskabet er ikke en loge med hemmeligheder og sære ritualer og er egentlig ikke nogen forening i traditionel forstand.
Medlemmerne udgør et bredt udsnit af dansk erhvervsliv og kulturliv - det er ligefrem hensigten at forskelligartede erhverv er repræsenteret i Skydeselskabets til medlemmernes gavn."
I forbindelse med Skattestyrelsens behandling af sagen er der fremlagt en opgørelse over salg i selskabet, som ifølge klageren relaterer sig til netværket i Y15-område. Opgørelse indeholder virksomhedsnavne samt beløb opgjort for årene 2012-2018 med tilhørende posteringslister. Hertil har klageren fremlagt mails fra samarbejdspartnere, som bekræfter deres relation til selskabet gennem Y15-område.
SKATs afgørelse
SKAT har anset udgifter til Y15-område for ekstra løn til klageren.
Hertil har SKAT anført følgende begrundelse:
"SKAT har bedt om oplysninger vedr. aktiviteter i Y15-område, men har ikke modtaget noget.
For at der er skattefrihed for arbejdsgivers betaling af kontingenter, er det påkrævet at der er tale om kontingenter til faglige og ledelsesmæssige netværk. I Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.16.3 fremgår at hvis arbejdsgiveren betaler den ansattes medlemskab af foreninger, klubber, loger m.v. er der som udgangspunkt tale om betaling af private udgifter, som den ansatte skal beskattes af.
Endvidere er der under delafsnittet "Hvornår foreligger der erhvervsmæssig anvendelse?" henvist til en afgørelse vedrørende arbejdsgivers betaling af kontingent er til personlige medlemsskaber af klubber som G5-virksomhed og G6-virksomhed, loger og skydelav. I afgørelsen statueres skattepligt, selvom betalingen er sket med henblik på, at medlemskaberne skulle skaffe kontakt til potentielle kunder samt vedligeholde kundegrundlaget i lokalområdet. Der anses således i afgørelsen at være tale om betaling af en privatudgift, som er A-indkomst for den ansatte. Se Tfs1995.579.
I det bindende svar SKM2012.565.SR, hvor det af svaret fremgår, det er en konkret vurdering af foreningens/netværkets formål samt de enkelte arrangementer i foreningsregi, som er afgørende for evt. skattefrihed. I SKM2012.565.SR er der tale om et forum for ledere af offentlige og private virksomheder, hvor medlemsskabet har til formål at styrke netværket samt at udveksle erfaringer og viden mellem erhvervsledere i området. Der er her krav om en erhvervsmæssig stilling for at være medlem af netværket.
Da der ikke er indsendt det ønskede materiale, er der foretaget en konkret vurdering ud fra de oplysninger og den information der har kunnet findes på nettet. Vi har vurderet at der er tale om personlige medlemsskaber som alene er tilbudt til selskabets hovedaktionærer. Det vurderes ikke at der er en sådan erhvervsmæssig tilknytning at udgiften kan betales af arbejdsgiver uden skattemæssige konsekvenser for de ansatte.
Det er SKATs opfattelse, at der er tale om yderligere løn, som er omfattet af kildeskattelovens § 43 stk. 1. Yderligere løn er skattepligtig jf. statsskattelovens § 4, stk. 1 og anses som personlig indkomst jf. personskattelovens § 3, stk. 1.
Når en medarbejder er skattepligtig til Danmark, er medarbejderen tillige pligtig til at betale arbejdsmarkedsbidrag, jf. § 1 i arbejdsmarkedsbidragsloven. Lønnen, der er udbetalt for arbejde i Danmark, udgør det grundlag, som arbejdsmarkedsbidraget beregnes af, jf. § 2 i arbejdsmarkedsbidragsloven.
Der henvises til vedlagte bilag vedr. opgørelser for årene 2012 - 2016 for dig.
SKATs bemærkninger til revisors indsigelse:
Liste over virksomheder, der er blevet kunder via Y15-område.
Revisor har vedlagt en oversigt over de virksomheder, som selskabet har handlet med i perioden januar 2016 til juni 2017. Revisor har i bemærkningerne understreget, at selskabets omsætning skabes gennem relationer og at selskabet både får erhvervsmæssige og private kunder gennem ovennævnte netværk.
SKAT skal til den medsendte oversigt bemærke, at oversigten over selskabets kunder ikke ændrer ved SKATs opfattelse af sfæren for de betalte kontingenter. SKAT kan ikke se hvem der er medlem af Y15-område og repræsenterer den enkelte virksomhed, hvorved oversigten ikke kan bevise, at det er medlemsskabet af Y15-område, der har skabt omsætningen med den enkelte kunde.
Bindende svar SKM2012.565.SR
I har henvist til det bindende svar SKM2012.565.SR, hvor det af svaret fremgår, at det er en konkret vurdering af foreningens/netværkets formål samt de enkelte arrangementer i foreningsregi, som er afgørende for evt. skattefrihed. I SKM2012.565.SR er der tale om et forum for ledere af offentlige og private virksomheder, hvor medlemskabet har til formål at styrke netværket samt at udveksle erfaringer og viden mellem erhvervsledere i området. Der er her krav til erhvervsmæssig stilling for at være medlem af netværket.
Vi har foretaget en konkret vurdering ud fra de oplysninger, I har afgivet og den information der fremgår af Y15-områdes hjemmesider. I har ikke, som SKAT har bedt om, indsendt programmer m.v. for aktiviteter i Y15-område, hvorfor vi ikke har kunnet bruge det som udgangspunkt for vurdering af skattefrie contra skattepligtige medlemskaber. Vi mener således ikke at det bindende svar SKM2012.565.SR kan anvendes i forbindelse med nærværende betalte medlemsskaber, men at betalingen af medlemskaber skal behandles som betaling af en privat udgift og derved anses som Aindkomst jf. TFS1995.579.
Vi har ved vurderingen fundet, at der er tale om et personligt medlemskab, som har til formål at fremme medlemmernes personlige udvikling og udvide de personlige kontaktmuligheder igennem et engageret medlemskab, der giver et godt kammeratskab og netværk på tværs af faggrupper og geografiske forhold. Der er ikke her noget krav om en erhvervsmæssig stilling for at være medlem i disse netværk. Betalt medlemskab til Y15-område er kun tilbudt hovedaktionærerne i selskabet.
Medlemskabet er, som ovenfor nævnt, personligt og ikke et generisk medlemskab, som gælder for alle eller vedrører en gruppe.
Det fremgår ud fra G7-virksomhed at (red. udsnit fra hjemmeside fjernet). Dette indikerer også at det ikke er et krav at der er tale om samme erhvervsmæssige eller virksomhedsmæssige platform, men at det hovedsagelig er et forum for selskabelighed.
I det bindende svar er der tale om et forum for ledere af offentlige og private virksomheder, hvor medlemskabet har til formål at styrke netværket og udveksling af erfaringer og viden mellem erhvervsledere. Der er her krav om en erhvervsmæssig stilling for at være medlem i netværket. I de nærværende tilfælde er der for Y15-områdes vedkommende tale om en klub for kongelige og mænd fra mange forskellige grene af samfundet. Derfor er medlemskab af Y15-område ifølge SKATs vurdering ikke sammenlignelig med netværket i det bindende svar.
Ikke offentliggjort afgørelse fra Landsskatteretten af 8. maj 2017 (LSR2017.16-0441894)
Vedrørende den erhvervsmæssige relation, skal det bemærkes, at der i jeres bemærkninger henvises til en ikke-offentliggjorte afgørelse, der omhandler deltagelse i en række jagtarrangementer, der ikke fandtes at være skattepligtige for deltagerne.
SKAT skal bemærke, at det er en direkte følge af lighedsgrundsætningen, at en borger under nærmere betingelser kan støtte ret på SKATs administrative afgørelsespraksis, herunder beskrivelsen af praksis i SKATs juridiske vejledninger, styresignaler og øvrige offentliggjorte beskrivelser af praksis. Ikke-offentliggjorte kendelser fra landsskatteretten indgår således ikke i SKATs administrative afgørelsespraksis, idet disse som regel er afgjorte på baggrund af en samlet konkret vurdering af de faktiske forhold de pågældende sager, og der vil derfor sjældent være tale om identiske omstændigheder i relation til andre sager.
I den nævnte afgørelse, er der foretaget en konkret vurdering af forelagt materiale, herunder invitationer, hvoraf det fremgår, hvem, der er inviteret med på jagt, som har ligget til grund for afgørelsen.
Det har ikke været muligt at foretage en lignende konkret vurdering af materiale, da der ikke er modtaget noget i nærværende sag udover den fremsendte liste over omsætning med forskellige kunder, og som SKAT har kommenteret på ovenfor. Det er derfor SKATs opfattelse, at den nævnte afgørelse ikke er sammenlignelig med nærværende sag."
Skattestyrelsen (tidl. SKAT) har den 5. oktober 2020 udtalt følgende:
"Det anses ikke at der er kommet afgørende nye oplysninger i skatteyders indsigelse til Skattestyrelsens afgørelse. Det fastholdes at beskatning skal ske som skitseret i afgørelsen. Der henvises til Skattestyreleens afgørelse af 21. juni 2018 og TFS1995.579 hvor der var skattepligt for de ansatte i et pengeinstitut for medlemskab til skydelav selv om formålet var at skaffe kontakt til potentielle kunder samt vedligeholde kundegrundlaget i lokalområdet. I nærværende sag oplyses formålet at være det samme, men det er her en hovedaktionær med bestemmende indflydelse der modtager det meget dyre medlemskab (25.000 kr. pr. år i 2016) med den meget dyre bespisning ved hvert skydearrangement (1.885 kr. pr. person pr. gang). Det vurderes således at det selskabelige element er det væsentligste i forhold til det erhvervsmæssige. Det kan her også nævnes at der ikke findes programmer eller vedtægter for selskabet, men som bestyrelsesformand NC oplyser så foregår Skydeselskabets møder, skydninger og festligheder på "Y15-område", en af Danmarks smukkest beliggende ejendomme som Skydeselskabet ejer".
Der henvises i indsigelsen særligt til SKM2018.154.ØLR og SKM2018.24LSR. Det anses ikke at disse afgørelser er sammenlignelige med nærværende sag, idet der er tale om to sager med sponsorvirksomhed hvor synlighed i forhold til potentielle kunder er afgørende. En stor del af kontingentet i disse sager gik til skiltning og at blive nævnt som sponsor på hjemmeside m.v. I SKM2018.24LSR stod et kontingent på 7.500 kr. + moms ikke i misforhold til den reklamemæssige virkning. Det var endvidere virksomheden og ikke den enkelte medarbejder der var medlem, og flere forskellige medarbejdere fra virksomheden deltog. Ved udlandsrejser var der en egenbetaling og der var ikke et sparet privatforbrug da der i forvejen var betalt kontingent til golfklub for dem der deltog i golfturneringer ca. 4 gange pr. år.
I SKM2018.154.ØLR er der tale om et hovedsponsorat af idrætsklub og sagen kan på ingen måde sammenlignes med nærværende sag."
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse nedsættes.
Til støtte for påstanden har klagerens repræsentant anført følgende:
"1 (red. familienavn fjernet)
A er far til tre sønner - henholdsvis SR, JS og B.
(red. information fjernet).
1.1 Nærmere om A
A er uddannet som tekstilingeniør på G8-virksomhed i begyndelsen af 1950’erne. Med afsæt i denne uddannelse og et familiefirma har A således beskæftiget sig med tekstiler hele livet.
Omtalte familiefirma blev stiftet tilbage i 1917 og udviklede sig til et (red. oplysninger 4 fjernet). Familiefirmaet blev kendt under navnet G3-virksomhed og under sloganet "(red. slogan fjernet)".
Som følge af billige importvarer fra udlandet måtte A imidlertid erkende, at konkurrencen blev for hård, da familiefirmaet havde egen produktion i Danmark. A kæmpede en hård kamp for at sikre familiefirmaets overlevelse og forsøgte via politisk indflydelse af gøre opmærksom på ulighederne og konsekvenserne af adgangen til de billige importvarer - desværre uden held.
I begyndelsen af 1980’erne måtte A derfor lukke familiefirmaet stiftet tilbage i 1917, hvilket naturligvis var et ikke ubetydeligt tab for hele (red. familienavn fjernet). A opgav herefter egenproduktion og startede efterfølgende op med afsæt i et helt nyt koncept, men under det gamle navn G3-virksomhed. Disse aktiviteter drives i dag fra selskabet G1-A/S i samarbejde med As tre sønner SR, JS og B.
Sideløbende med ovennævnte har A endvidere været med til at præge dansk herremode gennem sine ti år som formand for G19-virksomhed.
1.2 Nærmere om B
B er født i Y12-by og opvokset i Y11-by, hvor han boede indtil familien flyttede til Y10-by. B var på dette tidspunkt 15 år.
Efter endt skolegang kom B - for en kortere periode - på G20-virksomhed.
Når det alene blev et kortere ophold, var det fordi B havde en virketrang til at skabe noget større. Fra han var ganske lille solgte han - når lommepengene ikke slog til - ud af sit legetøj, sine forældrenes garderobe, og hvad der nu ellers var i hjemmet, der ikke blev brugt så tit. Det har altid været meget vigtigt for ham at lave forretning.
Under studietiden på G20-virksomhed lykkedes det B at købe nogle partier bælter og pandebånd med perler, som han solgte til butikker i byen og på G21-virksomhed. Denne forretning gik hurtigt så godt, at der ikke blev meget tid til studierne på G20-virksomhed. Dette som følge af den omstændighed, at det interesserede B mere at lave forretninger end at læse om dem. B var ligesom sin far - en entreprenør med en virketrang til at skabe forretning.
Da B havde tjent ca. kr. 50.000 på salg af bælter mv., fik han penge til at rejse til Y13-land, hvor han efter knap to år blev færdig med en graduate uddannelse på G13-virksomhed.
Tiden i Y13-land viste hurtigt, at B er den fødte netværker, hvorfor G13-virksomhed også var det helt rigtige sted for ham. Han overvejede derfor også meget seriøst, om han skulle blive i Y13-land, men familiebåndene, som er meget stærke i (red. familienavn fjernet), trak ham til Danmark igen, da han var blevet færdig med sin uddannelse.
Dette for at tage aktiv del i familievirksomheden benævnt G3-virksomhed, der er beskrevet nærmere nedenfor.
Udover de erhvervsmæssige aktiviteter i familievirksomheden er B i bestyrelsen for G11-virksomhed - samt i bestyrelsen for G10-virksomhed, hvor han arbejder tæt sammen med lokalpolitikkerne om den fremtidige udvikling i området. Endelig er han også medlem af G9-virksomhed samt holder foredrag om salg, management og iværksætteri.
2 Selskabet G1-A/S
Selskabet benævnt G1-A/S blev stiftet af A den 19. juni 1980, hvortil der henvises til selskabsrapport udskrevet fra G12-virksomhed den 1. november 2018, jf. Bilag 2.
Selskabet har til formål at drive engrosvirksomhed indenfor konfektionsbranchen samt finansiering af køb og salg af fast ejendom og anden virksomhed, som efter bestyrelsens skøn står i forbindelse hermed.
Selskabet er således også registreret indenfor branchekoderne 477110 Tøjforretninger og 464210 Engroshandel med beklædning.
Det er fra dette selskab, at (red. familienavn fjernet) i dag driver deres erhvervsmæssige aktiviteter. A er registreret som direktør i selskabet.
Selskabet drives imidlertid de facto af hele (red. familienavn fjernet), der således også gennem deres respektive holdingselskaber hver ejer 25 % af selskabskapitalen.
Som allerede beskrevet er det fra dette selskab, at (red. familienavn fjernet) driver sine erhvervsmæssige aktiviteter, idet de således via dette selskab drifter tre herretøjsbutikker benævnt "G14-virksomhed", som er beliggende på følgende adresser:
• Y2-adresse
• Y3-adresse
• Y4-adresse
Herudover drifter (red. familienavn fjernet) endvidere en speciel erhvervsafdeling beliggende Y5-adresse, ligesom der er en ikke ubetydelig nethandel via deres website, som der er henvist til nedenfor.
Der sælges således både B2B og B2C.
Fra denne erhvervsafdeling sælger G1-A/S profilbeklædning, firmagaver m.v. til en lang række erhvervskunder - lige fra G15-virksomhed til G16-virksomhed.
For yderligere information henvises til (red. hjemmesider fjernet).
3 G2-virksomhed
3.1 Nærmere om selskabet
G2-virksomhed blev stiftet i (red. årstal fjernet), som "G17-virksomhed". Foreningen er imidlertid allerede på stiftelsestidspunktet - i bevaret skrift - blevet betegnet som "det gamle ærværdige Selskab". (red. oplysninger 8 fjernet)
Der findes ikke egentlige vedtægter eller forordninger, herunder en formålsbestemmelse for selskabet, idet selskabets aktiviteter derimod hviler på en lang række traditioner, som er blevet ført videre af selskabets medlemmer.
Oprindelig havde selskabet til formål at opøve byens borgere til forsvar. Siden 1570’erne er der således afholdt fugleskydninger udenfor Y16-område og i 1753 oprettede selskabet skydebanen på Y6-bydel, det senere G18-virksomhed. Selve skydebanen var indrettet på arealet mellem Y7-vej og Y8-vej.
Skydefærdighederne holder nutidens medlemmer fortsat ved lige - dog ikke for at forsvare byen mod fjender, men som led i at sikre traditionen videreført.
Den 15. september 1949 flyttede selskabet sine aktiviteter til Y15-område, hvor selskabets medlemmer i dag mødes.
... ...
Selskabet er ikke åbent for offentligheden og har igennem de seneste mange år fungeret som et erhvervsnetværk bestående af erhvervsfolk fra hele Danmark.
Henset til at der - som beskrevet ovenfor - ikke eksisterer vedtægter for selskabet, herunder en formålsbestemmelse, har (red. familienavn fjernet) til brug for denne sag indhentet en udtalelse om aktiviteterne fra bestyrelsesformand NC, hvoraf der fremgår følgende:
(…)
Udtalelsen fremlægges som Bilag 3.
Endvidere fremlægges til sagens fulde oplysning en udateret beskrivelse af G2-virksomhed som Bilag 4.
Til sagens fulde oplysning bemærkes, at der for indeværende er ca. 130 medlemmer i G2-virksomhed.
3.2 Nærmere om arrangementerne og netværket
Et almindeligt onsdagsarrangement - dvs. netværksdag - i selskabet er opdelt i to begivenheder.
• For det første et indledende skydearrangement kun for medlemmer af G2-virksomhed.
• For det andet et middagsarrangement, hvor der tillige deltager udvalgte gæster, som kan bidrage til en større kontaktflade for de eksisterende medlemmer af selskabet.
Et onsdagsarrangement har således følgende program:
Eftermiddag - forberedelse til middag med udvalgte gæster
Kl. 12.00 til kl. 13.00 Ankomst og prøveskydning.
Kl. 13.00 til kl. 13.30 Frokost og netværk blandt selskabets medlemmer
Kl. 13.30 til kl. 15.00 Skydning
Kl. 15.00 til kl. 16.00 Kaffe og netværk blandt selskabets medlemmer
Som allerede beskrevet ovenfor, er skydning en gammel tradition, som medlemmerne holder ved og bruger som omdrejningspunkt for dagens netværksmøder. Det er således også langt fra alle, som aktivt deltager i skydningen, da de færreste har interesse i dette.
Forud for arrangementet har alle medlemmer fået udleveret en gæsteliste, således de er bekendt med, hvem der deltager om aftenen, og eftermiddagen bruges derfor ofte på at "koordinere" og "klæde hinanden på" i forhold til at vurdere, hvem det kunne være interessant at møde senere.
Aften - gæstetaler og middag med udvalgte gæster
Kl. 18.00 til kl. 19.00 Ankomst
Kl. 19.00 til kl. 19.30 Præmieoverrækkelse
Kl. 19.30 til kl. 21.30 Middag, herunder særligt gæstetaler
Kl. 21.30 til kl. 23.00 Kaffe og netværk blandt medlemmer og gæster
Kl. 23.00 Natmad
Den primære netværksdel er indlagt under middagen, da der mellem serveringerne er afsat tid til, at alle medlemmerne rejser sig op og går rundt og hilser på alle gæsterne, som ikke forlader deres pladser.
Herved får medlemmerne hilst på alle nye gæster, delt visitkort ud og eventuelt aftalt, at de skal tales ved efter middagen.
Udover denne netværksdel er der tillige under middagen indlagt gæstetaler fra de fremmødte, som skal præsentere sig selv og særligt deres forretning, som bliver en art businesscase.
4 (red. familienavn fjernet)s aktivitet i G2-virksomhed
Som led i de erhvervsmæssige aktiviteter, som A har udøvet indenfor tekstilindustrien, har han igennem 41 år været medlem af G2-virksomhed, idet han gennem netop dette erhvervsnetværk har skabt grobund for sine forretninger, herunder senest tøjbutikkerne benævnt G3-virksomhed og særligt den erhvervsafdeling, som han sammen med sine tre sønner i dag driver fra Y14-by.
Udover at A er medlem af G2-virksomhed, er hans yngste søn, B, tillige medlem. Dette som led i et naturligt generationsskifte, da deltagelsen i erhvervsnetværket aktivt bidrager til et ikke uvæsentligt mersalg i G3-virksomhed butikkerne og særligt erhvervsafdelingen i Y14-by.
B er valgt som suppleant til bestyrelsen i G2-virksomhed, og han har som følge heraf siddet i bestyrelsen flere gange.
Endvidere har han været aktivt medlem af selskabets ejendomsudvalg, der drifter Y15-område.
... ...
Som følge af A og Bs deltagelse i G2-virksomhed har G1-A/S fået skabt et ikke ubetydeligt mersalg fordelt på følgende:
• Salg direkte til G2-virksomhed
• B2C-salg til medlemmer i G2-virksomhed, herunder også salg til deres familier, netværk mv.
• B2B-salg til virksomheder ejet af medlemmer i G2-virksomhed
Herudover skal det endvidere fremhæves, at der også gennem G2-virksomhed er skabt kontakt til en række forskellige leverandører, hvorfra G1-A/S i dag køber varer til videresalg.
Som anført ovenfor har G1-A/S for det første solgt diverse selskabsbeklædning direkte til G2-virksomhed, hvortil der henvises til eksempler på faktureringer direkte fra G1-A/S til selskabet, jf. Bilag 5.
Endvidere har G1-A/S haft til opgave at designe håndbroderede badges, butterfly og slips helt specielt til brug for medlemmerne i G2-virksomhed, hvortil der tillige henvises til udvalgte fakturaer, jf. Bilag 6.
To eksempler på de slips, som (red. familienavn fjernet) har designet og solgt til brug af medlemmerne i G2-virksomhed, fremlægges som Bilag 7 og Bilag 8.
For det andet har G1-A/S - særligt fra forretningen beliggende Y2-adresse - haft et ikke ubetydeligt mersalg som følge af netop deltagelsen i G2-virksomhed.
I omtalte forretning beliggende Y2-adresse har G1-A/S en omsætning på ca. kr. 7 mio. med tillæg af moms. 8-10 % af denne omsætning - svarende til ca. kr. 560.000 - kr. 700.000 - hidrører fra salg, som er foranlediget af Bs deltagelse i G2-virksomhed.
B har det daglige ansvar for driften af denne detailbutik, og han har således også kontor i forretningen beliggende Y2-adresse. Som følge af hans aktive deltagelse i det i sagen omhandlede netværk, kommer mange medlemmer af G2-virksomhed for netop at handle med B - og mange af medlemmernes virksomheder bliver herefter tillige B2B-kunder, jf. nedenfor.
Fra forretningen beliggende Y2-adresse sælger B således kjolesæt til mænd, laksko, smokings, dinner jackets mv., som er påkrævet for medlemmernes deltagelse i netværksarrangementerne i G2-virksomhed. Derudover sælger han tillige anden påklædning, som medlemmerne bruger i anden forbindelse.
For det tredje har G1-A/S gennem årene haft et meget omfattende salg af profilbeklædning, reklameartikler, julegaver mv. i B2B-regi, som er skabt alene gennem G2-virksomhed. Til belysning af dette er vedlagt to opgørelser, som belyser dette omfattende salg for delt kunder og år jf. Bilag 9. Af denne opgørelse fremgår det nærmere, at det omtalte salg i perioden den 1. januar 2012 og frem til den 26. november 2018 udgør i alt kr. 7.466.370 med tillæg af moms, dvs. kr. 9.332.963 inklusiv moms.
Det pågældende salg er nærmere specificeret i underbilag, der fremlægges i sagen som Bilag 10.
At det omtalte salg er foranlediget af netop det i sagen omhandlede medlemskab af G2-virksomhed ses endvidere af seks erklæringer, der fremlægges i sagen som Bilag 11.
... ...
Endelig skal det fremhæves, at ejendommen, hvorfra forretningen på Y2-adresse drives, er erhvervet gennem henholdsvis A og Bs deltagelse i G2-virksomhed.
Der har således også gennem årene været flere andre "afledte" forretninger, som er kommet i stand grundet deres deltagelse i de i sagen omhandlede netværksarrangementer.
5 Sagens behandling hos SKAT
Den 15. august 2017 var SKAT på besøg hos G1-A/S og konstaterede i den forbindelse, at selskabet betalte As medlemskab af Skydebrødrene.
Foranlediget heraf gennemgik SKAT selskabets bogføringsmateriale, jf. Bilag 12.
På baggrund af denne gennemgang udarbejdede SKAT herefter oversigter over de udgifter, som selskabet har afholdt på vegne af A relaterende til G2-virksomhed i indkomstårene 2012-2016, jf. Bilag 13. Det fremgår heraf, at der er afholdt følgende udgifter:
Indkomstår Beløb
2012 kr. 33.328
2013 kr. 51.847
2014 kr. 56.290
2015 kr. 63.235
2016 kr. 64.240
SKAT varslede herefter en ændring af As skatteansættelser for indkomstårene 2012-2016, idet SKAT ved forslag til afgørelse dateret den 25. april 2018 foreslog at ændre As skattepligtige indkomst med i alt kr. 288.940, jf. Bilag 14.
SKAT traf herefter den afgørelse dateret den 21. juni 2018, som er påklaget til Skatteankestyrelsen, jf. Bilag 1.
... ...
Til sagens fulde oplysninger fremlægges udskrifter fra As personlige skatteoplysninger for årene 2012, 2013, 2014, 2015 og 2016, jf. Bilag 15-Bilag 19.
ANBRINGENDER
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at A ikke i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1 og ligningslovens § 16, stk. 1 er skattepligtig af kontingent til G2-virksomhed som ekstra løn i indkomstårene 2012-2016, idet omkostningerne til nævnte kontingent i årene 2012-2016 alene er afholdt af G1-A/S for at stille medlemskabet til rådighed for As ervhvervsmæssige aktiviteter i G1-A/S.
1 Det juridiske grundlag
Det følger af statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst beskattes - med de i loven fastsatte undtagelser og begrænsninger - alle den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, består i penge eller formuegoder af pengeværdi.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes således ikke kun indtægter i form af penge men også formuegoder af pengeværdi.
Til dette generelle udgangspunkt fremgår mere specifikt af ligningslovens § 16, at vederlag i form af formuegoder af pengeværdi og sparet privatforbrug skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 1 har følgende ordlyd:
"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser"
(vores understregning)
Den skattepligtige værdi af omtalte formuegoder eller sparet privatforbrug skal, medmindre andet følger af lovgivningen, fastsættes til den værdi, som det må antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel, dvs. markedsprisen, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 1. pkt.
Arbejdsgiverbetalte sponsorater, medlemskaber til ledernetværk, erhvervsklubber mv. skal således alene beskattes hos den ansatte i henhold til ligningslovens 16, stk. 1, jf. statsskattelovens § 4, hvis arbejdsgiverens betaling af sådanne sponsorater og medlemskaber er udtryk for et formuegode eller sparet privatforbrug, dvs. hvis der er tale om en privat udgift, som arbejdsgiveren betaler for den ansatte.
Herom fremgår der af Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C.A.5.16.3 Kontingenter, årskort, medlemskaber mv. nærmere følgende:
"Hovedregel
Vederlag i form af sparet privatforbrug skal regnes med, når man opgør den skattepligtige indkomst, hvis goderne modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Se LL § 16, stk. 1.
[…]
Undtagelse
Det er SKATs opfattelse, at kontingenter, medlemskaber, årskort m.v. i visse sammenhænge kan være stillet til rådighed af erhvervsmæssige årsager. I sådanne tilfælde skal modtageren ikke betale skat af godet. Det er derfor af afgørende betydning, at det vurderes, hvornår anvendelsen er erhvervsmæssig i modsætning til en privat anvendelse.
Denne problemstilling opstår fx i forhold til ansattes medlemskab af netværksgrupper, hovedaktionærers/direktørers medlemskab af forskellige ledernetværk eller erhvervsklubber. Der kan for arbejdsgiveren være en stærk erhvervsmæssig interesse forbundet med, at en medarbejder deltager i sådanne professionelle netværk. Det må imidlertid ved en konkret vurdering af netværkets formål, den enkelte medarbejders deltagelse samt de faktiske omstændigheder i forbindelse med deltagelsen afklares, om der er tale om et reelt erhvervsmæssigt indhold." (vores understregning)"
Afgørende for, hvorvidt der er grundlag for at beskatte arbejdsgiverbetalte medlemskaber til ledernetværk, erhvervsklubber mv. er herefter, om sådanne er stillet til rådighed for den ansatte som følge af en driftsmæssig begrundelse og ikke private årsager.
Tilsvarende vurdering foretages ved en stillingtagen til, om sådanne udgifter til sponsorater, medlemskaber til ledernetværk, erhvervsklubber mv. er fradragsberettiget driftsomkostninger i henhold til statsskattelovens § 6, litra a, dvs. om udgifterne er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde en indkomst.
Driftsomkostningsbegrebet indebærer for det første, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. For det andet forudsættes det efter driftsomkostningsbegrebet, at udgiften er afholdt i en erhvervsmæssig virksomhed, dvs. en virksomhed, der drives for egen regning og risiko med det formål at opnå et økonomisk nettooverskud, jf. således nærmere det anførte i Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C.2.2.1.2 Driftsomkostningsbegrebet, SL § 6, stk. 1, litra a.
... ...
I relation til ovennævnte vurdering har Østre Landsret ved dom af den af den 17. november 2017 - offentliggjort som SKM2018.154.ØLR - tilbagevist den i tidligere praksis ofte restriktive vurdering af, hvorvidt udgifter til sponsorater, medlemskaber til ledernetværk, erhvervsklubber mv. er driftsmæssigt begrundet.
Omtalte Østre Landsrets dom omhandlede blandt flere forhold helt overordnet spørgsmålene om, hvorvidt et selskab havde fradragsret for sponsorater, herunder et hovedsponsorat på årligt kr. 20. mio. og et stadionsponsorat på årligt kr. 16 mio., betalt til en større dansk fodboldklub. Derudover omhandlede sagen spørgsmålet om, hvorvidt der var grundlag for at gennemføre en udlodningsbeskatning overfor selskabets aktionærer som følge af nævnte sponsorater.
Ved dommen fastslog Østre Landsret, at den erhvervsdrivende overlades en ikke uvæsentlig skønmargin i relation til at vurdere, om udgifterne, dvs. udgifter til sponsorater, medlemskaber til ledernetværk, erhvervsklubber mv., er driftsmæssigt begrundet - og i den konkrete sag således fradragsberettigede for selskabet i henhold til statsskattelovens § 6, litra a.
Herom anførte Østre Landsret - for så vidt angik hovedsponsoratet - blandt andet nærmere følgende:
"Landsretten finder, uanset de i pressen fremsatte kommentarer, der kan anses for udtryk for et gaveelement, ikke grundlag for at tilsidesætte B’s forklaring om, at han anså udgifterne for erhvervsmæssigt velbegrundede, og at prisen udgjorde markedsprisen for et sådant sponsorat. Det bemærkes herved, at G22 årligt havde betalt ca. 13-14 mio. kr. for den tidligere sponsoraftale med klub 1, og at denne aftale havde løbet i en længere årrække. Det bemærkes endvidere, at markedsprisen for et sådant sponsorat må anses for forbundet med betydelig usikkerhed, og at denne usikkerhed må komme den erhvervsdrivende, der træffer den forretningsmæssige disposition, til gode.
[…]
Landsretten finder herefter, at udgifterne må anses for erhvervsmæssigt begrundede. H1 har således fradragsret for udgifterne i det omfang, de må anses for reklame- og repræsentationsudgifter efter ligningslovens § 8, stk. 1 og 4, eller for driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
[…] Som følge heraf kan betalingen for sponsoratet ikke anses for at være maskeret udlodning til ejerne af H1." (vores understregning)
For så vidt angik det i sagen omhandlede stadionsponsorat fandt Østre Landsret ikke, at dette var fradragsberettiget i henhold til ligningslovens § 8, stk. 1 og 4 eller statsskattelovens § 6, litra a.
I forhold til de sponsorudgifter, der ikke var fradragsberettigede, fastslog Østre Landsret imidlertid, at der desuagtet ikke skulle ske beskatning af maskeret udlodning hos aktionærerne med henvisning til, at udgiften var afholdt i deres personlige eller private interesser. I forhold til dette spørgsmål anførte Østre Landsret blandet andet følgende:
"Landsretten finder således ikke, at H1’s udgifter til dette sponsorat kan anses for fradragsberettiget efter ligningslovens § 8, stk. 1 eller 4, eller statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Selv om H1 således ikke har fradragsret for udgifterne, må disse dog, uanset det størrelsesmæssige misforhold, anses for erhvervsmæssigt begrundet i H1’s interesser. Det bemærkes herved, at selskabet trods alt havde en betydelig interesse i, at det gik boldholdet godt, og at H1’s navn dermed kunne knyttes til en succes. Værdien for H1 af hovedsponsoratet ville dermed blive større. Afholdelsen af denne udgift må således anses at tage sigte på at opretholde H1’s almindelige omdømme eller fremme H1’s erhvervsinteresser ved at medvirke til at gøre virksomheden kendt og fordelagtigt bemærket.
Det betydelige millionbeløb, som stadionsponsoratet indebar, kan således ikke anses for afholdt i ejernes interesse og dermed ikke anses for at være maskeret udlodning til ejerne af selskabet…". (vores understregning)
Som tidligere anført, kan Østre Landsrets dom tages til indtægt for en tilsidesættelse af den i tidligere praksis ofte restriktive vurdering i relation til spørgsmålet om, hvorvidt udgifter til sponsorater, medlemskaber til ledernetværk, erhvervsklubber mv., er driftsmæssigt begrundede.
Til støtte herfor henvises fra nyere praksis for det første til Landsskatterettens afgørelse af den 4. januar 2018 offentliggjort som SKM2018.24.LSR. Sagen omhandlede helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt en ansat hovedaktionær skulle beskattes af et personalegode i form af sparet kontingent til en erhvervsklub, der fungerede som støtteforening til en golfklub.
Det årlige kontingent herfor var betalt af hovedaktionærens selskab.
Om sponsoratet anførte SKAT i den trufne afgørelse, "at der er tale om et kontingent, som er afholdt på grund af A private interesse for golf, idet han som oplyst er en habil golfspiller, og det i forbindelse med kontrolbesøget er oplyst, at A har været elitegolftræner."
Heroverfor gjorde klageren gældende, at der "slet ikke tale om nogen form for privat anvendelse - og det er ikke muligt for private at deltage i dette netværk eller disse arrangementer. Endvidere er det ikke A personligt, der er medlem af [By Y1 Golfklubs] Erhvervsklub. H1 A/S har således fra arrangement til arrangement mulighed for at vælge, hvem af de ansatte, som skal deltage i de enkelte arrangementer ud fra, hvad der vil være mest optimalt for selskabet. A har kun deltaget i et enkelt arrangement i 2014 - Match 1.
Formålet med virksomhedens medlemskab af [By Y1 Golfklubs] Erhvervsklub er alene at profilere virksomheden. Medlemskabet af [By Y1 Golfklubs] Erhvervsklub kan derfor ikke sammenlignes med et medlemskab af eksempelvis G5-virksomhed, hvor man er personligt medlem."
Landsskatteretten tilsidesatte herefter den af SKAT gennemførte beskatning med følgende begrundelse:
"Når en person som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde får stillet formuegoder til rådighed, er værdien heraf skattepligtig. Det følger af ligningslovens § 16, stk. 1.
Det følger af ligningslovens § 16, stk. 3, at den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-16, skal fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel.
[…]
Selskabet har til SKAT oplyst, at det er A, der har deltaget.
Selskabet har til Skatteankestyrelsen oplyst, at A kun har deltaget i et af klubbens arrangementer.
Af Erhvervsklubben [By Y1 Golfklubs] vedtægter fremgår det, at foreningens formål er at yde støtte til elite- og juniorarbejdet i By Y1 Golfklub. Det fremgår endvidere, at såvel firmaer som enkeltpersoner kan optages som medlemmer. Af klubbens aktivitets- oversigt for 2014 fremgår fem arrangementer, bestående af fire golfturneringer og en golftur til [Land Y1].
Erhvervsklubbens ledelse har blandt andet oplyst, at retten til at spille golf på By Y1 Golfklubs golfanlæg er betinget af et personligt medlemskab af golfklubben, at en virksomhed kan tegne et sponsorat i [By Y1 Golfklubs] Erhvervsklub uden et medlemskab af erhvervsklubben, at eksponering af medlemsvirksomheder sker via et navne- og logoskilt på en tavle i klubhuset og en bannerreklame på [By Y1 Golfklubs] hjemmeside, og at det ikke giver mening at være medlem af [By Y1 Golfklubs] Erhvervsklub uden at den registrerede person selv spiller golf.
Landsskatteretten finder, at det primære hensyn bag medlemskabet for virksomheden har været den reklamemæssige værdi i at blive nævnt som sponsor på et skilt og på klubbens hjemmeside, og at det betalte beløb på 7.500 kr. + moms ikke står i misforhold hertil.
Retten finder ikke, at der skal ske beskatning af nogen del heraf som personalegode hos personer, der har deltaget i golfturneringer, som erhvervsklubben arrangerede mellem sine medlemsvirksomheder.
Retten finder ikke, at deltagelse i disse turneringer adskiller sig væsentligt fra deltagelse i forretningsmæssige receptioner eller netværk i virksomheder eller på restauranter.
Retten har også henset til, at deltagelse i golfturneringer, som erhvervsklubben arrangerede, krævede, at de deltagende repræsentanter for virksomheden i forvejen var medlem af By Y1 Golfklub og kunne spille frit på golfbanen, hvorfor de ikke opnåede nogen besparelse af private udgifter."
For det andet henvises der til Landsskatterettens afgørelse af den 16. februar 2018 (LSR’s j.nr. 16-1704564). Sagen omhandlede blandet andet spørgsmålet om, hvorvidt klageren skulle beskattes af sponsorbidrag på henholdsvis kr. 46.875 og kr. 62.500 i indkomstårene 2014 og 2015 som yderligere løn.
Sponsorbidraget var betalt af et selskab, som klageren ejede 50 % af via sit helejede holdingselskab. Selskabets væsentligste aktiviteter bestod i projektering, fremstilling og montering af stålkonstruktioner, herunder bl.a. trapper, altaner og værn.
I relation til spørgsmål om, hvorvidt der var grundlag for at beskatte klageren af de betalte sponsorbidrag anførte Landsskatteretten følgende:
"Selskabet har indgået en sponsoraftale med [person3], v/[virksomhed4] ApS for perioden 2014-2017. Den samlede sponsor-udgift er 425.000 kr. Sponsoraftalen er formaliseret i 2016, men blev efterlevet også i 2014 og 2015, ved skiltning på [person3]s køredrag-ter m.v. ligesom det fremgår af [person3] hjemmeside. Selskabets omsætning var i 2014 og 2015 på mellem 340 mio. kr. og 416 mio. kr.
Det er rettens opfattelse, at udgifterne må anses for erhvervsmæssigt begrundede for selskabet og, at selskabet har fradragsret for udgifterne efter ligningslovens § 8, stk. 1. Retten har lagt vægt på, at sponsoraftalen har et sådant omfang og karakter, at den er egnet til at bibringe selskabet en reklameværdi som står i rimeligt forhold til det ydede bidrag. Herved er også lagt vægt på, at der er et rimeligt forhold mellem selskabets omsætning og sponsorbidraget. Der kan henvises til Skatterådets afgørelse i Tfs. 1987.555 og Landsskatterettens afgørelse i SKM2005.296. Retten bemærker, at klageren ikke ses at have nogen personlig interesse i sponsorarrangementet." (vores understregning)
Endelig skal det fremhæves, at der til trods for den tidligere restriktive vurdering, der nu er forladt, løbende er truffet afgørelser i særligt administrativ praksis, hvor det er fundet erhvervsmæssigt begrundet, at der blev afholdt udgifter til sponsorater, medlemskaber til ledernetværk, erhvervsklubber mv.
Således kan der eksempelvis henvises Skatterådets afgørelse offentliggjort i SKM2012.565.SR. I den pågældende sag skulle Skatterådet tage stilling til, om en forenings medlemmer ville være skattepligtige af arbejdsgiverbetalt medlemskontingent for foreningsåret 2011/2012. Foreningen havde alene til formål at styrke netværket og udveksle erfaring og viden mellem erhvervsledere.
Efter vedtægterne havde foreningen således til formål at udgøre et mødested til styrkelse af netværk og erfaringsudveksling mellem virksomhedsledere. Lederne mødtes på tværs af brancher for at få et konkret erhvervsfagligt udbytte gennem formidling af viden og indbyrdes aktivitet. Aktiviteterne bestod bl.a. af virksomhedsbesøg og møder.
Af afgørelsen fremgår nærmere følgende:
"Den skattemæssige vurdering af foreningen må efter Skatteministeriets opfattelse tage udgangspunkt i det reelle indhold af foreningens aktiviteter. En forenings formålsbestemmelse kan ikke alene være afgørende. Det er foreningens faktiske, reelle aktiviteter og medlemsskare, som må danne baggrund for den skattemæssige vurdering.
Skatteministeriet har ved afgørelsen lagt vægt på, at spørgers arrangementer ud over muligheden for at netværke også indeholder indslag vedrørende ledelse og andre erhvervsmæssige emner. Enkelte af foreningens arrangementer har dog et indhold, som nærmere må betegnes som vedrørende generelle samfundsmæssige forhold. Ud fra en samlet vurdering er det dog ministeriets opfattelse, at foreningens aktiviteter må anses for overvejende erhvervsmæssige.
Af det anvendte kontingent er det en forholdsvis lille del, som specifikt anvendes til de faglige elementer. Dette peger isoleret set i retning af, at kontingent betalingen primært går til at dække udgifter, der skatteretligt set har privat karakter. Det skal dog tages i betragtning, at nogle foredrag og oplæg har været vederlagsfri, ligesom virksomhedsbesøgene heller ikke direkte belaster foreningens økonomi. Omkostninger til bespisning, lokaler og transport er i den forbindelse nødvendige udgifter til gennemførelse arrangementerne.
For så vidt angår turen til Riga har ministeriet ud fra det oplyste vurderet, at det turistmæssige islæt er af underordnet betydning i forhold til de erhvervsmæssige aktiviteter.
Vedrørende nytårskuren er det ministeriets opfattelse, at det kan være indenfor rammerne af skattefriheden, at der i en forening med flere aktiviteter i årets løb bliver holdt et enkelt arrangement, der har mere social end rent erhvervsmæssig karakter.
Skatteministeriet bemærker, at vurderingen er foretaget på baggrund af de fremlagte oplysninger. Eventuelle ændringer i de faktiske forhold i forhold til det oplyste, vil kunne medføre en ændret vurdering fra SKATs side.
Skatteministeriet vurderer således ud fra det oplyste om foreningens aktiviteter i foreningsåret 2011/2012, at medlemskab i foreningen i 2011/2012 har en sådan erhvervsmæssig karakter, at medlemmerne ikke skal beskattes af værdien heraf.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse." (vores understregning)
2 Den konkrete sag
Som anført ovenfor, er det "SKATs opfattelse, at kontingenter, medlemskaber, årskort m.v. i visse sammenhænge kan være stillet til rådighed af erhvervsmæssige årsager. I sådanne tilfælde skal modtageren ikke betale skat af godet.", jf. Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C.A.5.16.3 Kontingenter, årskort, medlemskaber mv.
Samme sted fremgår det videre af Skattestyrelsens egen vejledning, at "der kan for arbejdsgiveren være en stærk erhvervsmæssig interesse forbundet med, at en medarbejder deltager i sådanne professionelle netværk."
I denne sag forholder det sig således, at G1-A/S har haft en stærk erhvervsmæssig interesse forbundet med A og Bs fælles deltagelse i G2-virksomhed.
Som beskrevet ovenfor har G2-virksomhed en meget lang forhistorie, idet selskabet kan spores helt tilbage til år (red. årstal fjernet). Det er i den forbindelse væsentligt at fremhæve, at selskabet ikke er at forveksle med en loge eller tilsvarende, hvori der består hemmelige ritualer mv.
Når selskabet i dag udøver såkaldt fugleskydning er det alene begrundet i en årelang tradition med aner til (red. oplysninger 7 fjernet), som af historiske grunde ønskes bevaret, da det har karakter af kulturarv, som medlemmerne finder bevaringsværdig.
I dag har G2-virksomhed således også alene karakter af en netværksgruppe for hovedsageligt selvstændige erhvervsdrivende såsom (red. familienavn fjernet), der i fællesskab driver G1-A/S.
Af samme årsag er selskabets netværksarrangementer også tilrettelagt således, at der overlades medlemmerne den fornødne tid til at "netværke", herunder forøge deres berøringsflader. Sidstnævnte er således også begrundelsen for, at over halvdelen af de deltagende i arrangementerne er gæster, som inviteres med forventning om, at de kan bidrage til en forøgelse af det allerede eksisterende kontaktnetværk.
Som beskrevet ovenfor, har selskabet ikke vedtægter eller en egentlig formålsbestemmelse, da aktiviteterne derimod bygger på årelange traditioner, som har haft til formål at skabe et mødested for særligt selvstændige erhvervsdrivende. Aktiviteterne er som beskrevet under sagsfremstillingen.
Med støtte i ovennævnte praksis, herunder særligt SKM2018.154.ØLR og SKM2018.24.LSR, gøres det således med afsæt i ovennævnte gældende, at G1-A/S har betalt det i sagen omhandlede kontingent af erhvervsmæssige årsager, hvorfor der ikke er grundlag for den af SKAT gennemførte beskatning i henhold til ligningslovens § 16, stk. 1, jf. statsskattelovens § 4.
Til støtte herfor skal der nærmere henvises til, at G1-A/S har haft - og fortsat har - et væsentligt salg, som kan henføres direkte til de netværksaktiviteter, der udøves i regi af G2-virksomhed.
Som beskrevet ovenfor under sagsfremstillingen har G1-A/S således tre kategorier af salg, herunder særligt B2C salg fra forretningen på Y2-adresse og B2B salg via erhvervsafdelingen beliggende i Y14-by.
For så vidt angår detailomsætningen fra forretningen på Y2-adresse, kan hele 8-10 % af denne henføres direkte til salg vedrørende medlemmer fra G2-virksomhed, som kommer i forretningen foranlediget af særligt Bs deltagelse
og virke i denne. Som beskrevet ovenfor, har B altid har en særlig evne for salg - og særligt igennem netværk.
Det er netop denne evne som udnyttes af G1-A/S ved at lade B deltage i G2-virksomhed.
Såvel A og som Bs deltagelse har endvidere en meget stor betydning for G1-A/S’ erhvervsafdeling i Y14-by, som alene har såkaldt B2Bsalg i form af profilbeklædning, reklameartikler, julegaver mv.
Til støtte herfor henvises til den til brug for sagen udarbejdede opgørelse over salg fra erhvervsafdelingen, som er direkte afledt fra A og Bs deltagelse i G2-virksomhed, jf. Bilag 9 og Bilag 10.
På baggrund af ovenstående gøres det således sammenfattende gældende, at A ikke er skattepligtig af kontingent til G2-virksomhed som ekstra løn i indkomstårene 2012-2016, idet omkostningerne hertil er afholdt af G1-A/S for at stille medlemskabet til rådighed for As ervhvervsmæssige aktiviteter i G1-A/S."
Klagerens repræsentant er den 16. november 2020 kommet med et supplerende indlæg:
"For det første skal det bestrides, når Skattestyrelsen har anført, at SKM2018.24.LSR og SKM2018.154.ØLR ikke er relevante for denne sag, og det anførte kan alene tages til indtægt for, at Skattestyrelsen helt grundlæggende ikke har forstået anvendelsesområdet for statsskattelovens § 6, litra a, herunder muligheden for at fradrage de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst i henhold til statsskattelovens § 4.
Fradragsberettiget er således en markedsføringsomkostning, uanset om denne vedrører et medlemskab eller et sponsorat.
Det er således også Skattestyrelsens almindelige opfattelse, at "kontingenter, medlemskaber, årskort m.v. i visse sammenhænge kan være stillet til rådighed af erhvervsmæssige årsager", jf. Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit C.A.5.16.3 Kontingenter, årskort, medlemskaber.
Samme sted i Den juridiske vejledning, som er udtryk for Skattestyrelsens egen opfattelse af praksis, fremgår det videre direkte, at "i sådanne tilfælde skal modtageren ikke betale skat af godet ".
Det afgørende er i den forbindelse, hvorvidt medlemskabet er erhvervsmæssigt.
Som begrundelse for at de i sagen omhandlede medlemskaber ikke - ifølge Skattestyrelsen - har erhvervsmæssig karakter, har Skattestyrelsen i det væsentligste fremhævet, at der er tale om et dyrt medlemskab med dyr bespisning.
Heroverfor skal det bemærkes, at det ikke tilkommer Skattestyrelsen at vurdere, hvorvidt størrelsen af en afholdt udgift er berettiget eller ej, men alene hvorvidt udgiften er medgået til at erhverve, sikre eller vedligeholde den skattepligtige indkomst i henhold til statsskattelovens § 4, jf. statsskattelovens § 6, litra a.
Skattestyrelsens hovedargument er således helt overordnet grundløst.
Heroverfor skal det videre fremhæves, at udgifterne til medlemskab og bespisning ved deltagelse reelt er meget beskedne, når der henses til de væsentlige indtægter, som er erhvervet i selskabet G1-A/S i den periode, hvor selskabet har afholdt udgifterne til de to medlemskaber inklusive bespisning.
Til støtte herfor henvises til det anførte side 9-10 i det supplerende indlæg dateret den 17. december 2018, hvor der bl.a. fremgår, at medlemskabet har genereret et salg på kr. 7.466.370 med tillæg af moms, dvs. kr. 9.332.963 inklusive moms i perioden fra den 1. januar 2012 og frem til den 26. november 2018 relaterende til profilbeklædning, reklameartikler, julegaver mv. i 828-regi.
Et salg som alene er skabt gennem de i sagen omhandlede medlemskaber, jf. Bilag 9-10.
Hertil kommer B2C-salg som i nævnte perioder er anslået til at udgøre ca. 560.000-700.000 kr. pr. år.
Der har således helt utvivlsomt været en klar erhvervsmæssig interesse for selskabet G1-A/S til at afholde udgifterne til de nævnte medlemskaber, idet medlemskaberne har bidraget til en ikke uvæsentlig del af selskabets omsætning.
Det forekommer således også mærkværdigt, at Skattestyrelsen ved sin udtalelse dateret den 5. oktober 2020 helt har undladt at forholde sig til denne omstændighed i relation til vurderingen af, hvorvidt udgifterne har været afholdt i selskabets erhvervsmæssige interesse.
Det kan imidlertid konstateres, at det ikke er bestridt af Skattestyrelsen, at selskabet har haft ovennævnte omsætning foranlediget af de omhandlede medlemskaber, hvorfor det blot forekommer endnu mere mærkværdigt, at Skattestyrelsen ikke har forholdt sig til de indtægter, som de har affødt."
Skatteankenævn Y19-områdes afgørelse
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, jf. statsskattelovens § 4.
Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt., at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.
Hvis en udgift afholdes af et selskab, hvori skatteyderen er hovedaktionær og ansat, og udgiften ikke er en driftsomkostning efter statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, anses beløbet efter praksis for løntillæg til hovedaktionæren, hvis aflønningen er rimelig i forhold til arbejdsindsatsen. Herved kan der henvises til Højesterets dom af 15. juni 1998, offentliggjort i TfS 1998, 484.
Driftsomkostninger er defineret som de udgifter, der er afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Dette indebærer, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Der skal således være en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften. Heri ligger, at afholdelsen af udgiften ligger inde for de naturlige rammer af virksomheden, og at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift.
Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige, og i situationer, hvor udgifterne knytter sig til dispositioner mellem interesseforbundne parter, er denne bevisbyrde skærpet. Dette fremgår bl.a. af Vestre Landsrets dom af 21. september 2007, offentliggjort i SKM2007.720.VLR.
Klagerens selskab, som han ejer i fællesskab med sine sønner, har i indkomstårene 2012-2016 afholdt udgifter til Y15-område. I den pågældende periode har klageren ligeledes modtaget løn fra selskabet.
Det er nævnets opfattelse, at de af selskabet afholdte udgifter til Y15-område skal opgøres i to forskellige grene, herunder det årlige kontingent på 25.000 kr. og de øvrige årlige afholdte udgifter til frokost- og middagsarrangementer m.m.
For så vidt angår de årlige udgifter til kontingent, som selskabet har afholdt for klageren, finder nævnet, at de er erhvervsmæssigt begrundet. Herved er der henset til, at kontingentet til Y15-område er en del af selskabets netværk og at selskabet har fået mange nye kunder herigennem. I det konkrete tilfælde anses der derfor at være en tilstrækkelig forbindelse mellem udgiftsafholdelsen og indkomsterhvervelsen, således at udgifterne er fradragsberettigede.
For så vidt angår de øvrige årlige afholdte udgifter til frokost- og middagsarrangementer m.m. i Y15-område, som selskabet har afholdt for klageren, finder nævnet, at de efter deres art må anses for at være af privat karakter, hvorfor udgifterne hertil ikke er fradragsberettigede.
På baggrund af ovenstående kan der årligt godkendes fradrag for udgifter til kontingent på 25.000 kr., mens de øvrige årlige afholdte udgifter ikke kan fradrages, som klageren dermed er skattepligt af.
Nævnet ændrer derfor SKATs afgørelse.
…"
"Afgørelse fra
Skatteankenævn Y19-område
27. august 2021
Sagsnr. 18-0005909
Møde mv.
Der er afholdt møde mellem klageren, dennes revisor og repræsentant samt Skatteankestyrelsen, ligesom klagerens repræsentant har udtalt sig på et nævnsmøde.
Faktiske oplysninger
Klageren har årligt modtaget løn fra G1-A/S, CVR-nr. ...11 (herefter selskabet).
I den omhandlede periode har klageren ejet selskabet i fællesskab med sine to brødre og far, A. Parterne har hver ejet 25 pct. gennem deres respektive holdingselskaber, som de hver ejer 100 pct.
Selskabet har til formål at drive engrosvirksomhed indenfor konfektionsbranchen samt finansiering af køb og salg af fast ejendom og anden virksomhed, som efter bestyrelsens skøn står i forbindelse hermed. For så vidt angår konfektionsbranchen driver selskabet tre herretøjsbutikker, ligesom der er en erhvervsafdeling samt nethandel.
Klagerens far har i mere end 40 år været medlem af G2-virksomhed (herefter Y15-område), som ejer og har adresse på Y1-adresse. Klageren er selv kommet i Y15-område siden han var 20 år og er ligeledes medlem.
Selskabet har i den omhandlede periode afholdt udgifter til Y15-område for klageren, til bl.a. (red. oplysninger 5 fjernet). Det fremgår af de fremlagte bilag fra selskabet.
Der findes ikke egentlige vedtægter eller forordninger for Y15-område, herunder en formålsbestemmelse.
Bestyrelsesformanden for Y15-område har til brug for sagen oplyst:
"På foranledning af Deres henvendelse til mig i min egenskab af bestyrelsesformand for ovennævnte selskab - i det følgende blot nævnt som Skydeselskabet - skal jeg nærmere redegøre for Skydeselskabets oprindelige formål og særlige karakter.
Skydeselskabet, oprindelig kaldet G4-virksomhed, opstod som et såkaldt "gilde" som (red. oplysninger fjernet), og som værn mod de talrige overfald på Y18-by - dengang af beskeden størrelse - som byen på det tidspunkt var udsat for. Borgerne stiftede derfor et skydeselskab med henblik på træning i våbenfærd med arm bryster og andet kasteskyts. Skydeselskabet havde til huse i Y17-område, der senere tog navn efter Skydeselskabet. Formålet var indlysende et borgerværn, hvorfor Skydeselskabet ikke har nogen angivelse af formålet i dets love og reglementer.
(red. oplysninger 2 fjernet) Det holder traditioner, historie og kultur i hævd og ønsker at værne om (red. oplysninger 6 fjernet).
Skydeselskabets møder, skydninger og festligheder foregår på "Y15-område", en af Danmarks smukkest beliggende ejendomme, som Skydeselskabet ejer. Her mødes de omkring 145 medlemmer - kaldet brødre - (red. oplysninger 3 fjernet).
Om vinteren mødes brødrene til middage og frokoster med foredrag fra blandt andet erhvervsfolk.
Ved de traditionsrige middage er Skydeselskabet åbent og gæstfrit- her inviterer brødrene gerne forretningsforbindelser til at deltage. På det personlige og professionelle plan er der derfor gode muligheder for at udvikle sit netværk. Ved samvær med brødre og deres gæster får man indsigt i og inspiration fra store dele af dansk erhvervsliv, den offentlige sektor og kulturlivet. Det er et særkende for Skydeselskabets sammenkomster, at de er præget af engagerede, spændende og glade mennesker.
Skydeselskabet er ikke en loge med hemmeligheder og sære ritualer og er egentlig ikke nogen forening i traditionel forstand.
Medlemmerne udgør et bredt udsnit af dansk erhvervsliv og kulturliv - det er ligefrem hensigten at forskelligartede erhverv er repræsenteret i Skydeselskabets til medlemmernes gavn."
I forbindelse med Skattestyrelsens behandling af sagen er der fremlagt en opgørelse over salg i selskabet, som ifølge klageren relaterer sig til netværket i Y15-område. Opgørelse indeholder virksomhedsnavne samt beløb opgjort for årene 2012-2018 med tilhørende posteringslister. Hertil har klageren fremlagt mails fra samarbejdspartnere, som bekræfter deres relation til selskabet gennem Y15-område.
SKATs afgørelse
SKAT har anset udgifter til Y15-område for ekstra løn til klageren.
Hertil har SKAT anført følgende begrundelse:
"SKAT har bedt om oplysninger vedr. aktiviteter i Y15-område, men har ikke modtaget noget.
For at der er skattefrihed for arbejdsgivers betaling af kontingenter, er det påkrævet at der er tale om kontingenter til faglige og ledelsesmæssige netværk. I Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.16.3 fremgår at hvis arbejdsgiveren betaler den ansattes medlemskab af foreninger, klubber, loger m.v. er der som udgangspunkt tale om betaling af private udgifter, som den ansatte skal beskattes af.
Endvidere er der under delafsnittet "Hvornår foreligger der erhvervsmæssig anvendelse?" henvist til en afgørelse vedrørende arbejdsgivers betaling af kontingent er til personlige medlemsskaber af klubber som G5-virksomhed og G6-virksomhed, loger og skydelav. I afgørelsen statueres skattepligt, selvom betalingen er sket med henblik på, at medlemskaberne skulle skaffe kontakt til potentielle kunder samt vedligeholde kundegrundlaget i lokalområdet. Der anses således i afgørelsen at være tale om betaling af en privatudgift, som er A-indkomst for den ansatte. Se Tfs1995.579.
I det bindende svar SKM2012.565.SR, hvor det af svaret fremgår, det er en konkret vurdering af foreningens/netværkets formål samt de enkelte arrangementer i foreningsregi, som er afgørende for evt. skattefrihed. I SKM2012.565.SR er der tale om et forum for ledere af offentlige og private virksomheder, hvor medlemsskabet har til formål at styrke netværket samt at udveksle erfaringer og viden mellem erhvervsledere i området. Der er her krav om en erhvervsmæssig stilling for at være medlem af netværket.
Da der ikke er indsendt det ønskede materiale, er der foretaget en konkret vurdering ud fra de oplysninger og den information der har kunnet findes på nettet. Vi har vurderet at der er tale om personlige medlemsskaber som alene er tilbudt til selskabets hovedaktionærer. Det vurderes ikke at der er en sådan erhvervsmæssig tilknytning at udgiften kan betales af arbejdsgiver uden skattemæssige konsekvenser for de ansatte.
Det er SKATs opfattelse, at der er tale om yderligere løn, som er omfattet af kildeskattelovens § 43 stk. 1. Yderligere løn er skattepligtig jf. statsskattelovens § 4, stk. 1 og anses som personlig indkomst jf. personskattelovens § 3, stk. 1.
Når en medarbejder er skattepligtig til Danmark, er medarbejderen tillige pligtig til at betale arbejdsmarkedsbidrag, jf. § 1 i arbejdsmarkedsbidragsloven. Lønnen, der er udbetalt for arbejde i Danmark, udgør det grundlag, som arbejdsmarkedsbidraget beregnes af, jf. § 2 i arbejdsmarkedsbidragsloven.
Der henvises til vedlagte bilag vedr. opgørelser for årene 2012 - 2016 for dig.
SKATs bemærkninger til revisors indsigelse:
Liste over virksomheder, der er blevet kunder via Y15-område.
Revisor har vedlagt en oversigt over de virksomheder, som selskabet har handlet med i perioden januar 2016 til juni 2017. Revisor har i bemærkningerne understreget, at selskabets omsætning skabes gennem relationer og at selskabet både får erhvervsmæssige og private kunder gennem ovennævnte netværk.
SKAT skal til den medsendte oversigt bemærke, at oversigten over selskabets kunder ikke ændrer ved SKATs opfattelse af sfæren for de betalte kontingenter. SKAT kan ikke se hvem der er medlem af Y15-område og repræsenterer den enkelte virksomhed, hvorved oversigten ikke kan bevise, at det er medlemsskabet af Y15-område, der har skabt omsætningen med den enkelte kunde.
Bindende svar SKM2012.565.SR
I har henvist til det bindende svar SKM2012.565.SR, hvor det af svaret fremgår, at det er en konkret vurdering af foreningens/netværkets formål samt de enkelte arrangementer i foreningsregi, som er afgørende for evt. skattefrihed. I SKM2012.565.SR er der tale om et forum for ledere af offentlige og private virksomheder, hvor medlemskabet har til formål at styrke netværket samt at udveksle erfaringer og viden mellem erhvervsledere i området. Der er her krav til erhvervsmæssig stilling for at være medlem af netværket.
Vi har foretaget en konkret vurdering ud fra de oplysninger, I har afgivet og den information der fremgår af Y15-områdes hjemmesider. I har ikke, som SKAT har bedt om, indsendt programmer m.v. for aktiviteter i Y15-område, hvorfor vi ikke har kunnet bruge det som udgangspunkt for vurdering af skattefrie contra skattepligtige medlemskaber. Vi mener således ikke at det bindende svar SKM2012.565.SR kan anvendes i forbindelse med nærværende betalte medlemsskaber, men at betalingen af medlemskaber skal behandles som betaling af en privat udgift og derved anses som Aindkomst jf. TFS1995.579.
Vi har ved vurderingen fundet, at der er tale om et personligt medlemskab, som har til formål at fremme medlemmernes personlige udvikling og udvide de personlige kontaktmuligheder igennem et engageret medlemskab, der giver et godt kammeratskab og netværk på tværs af faggrupper og geografiske forhold. Der er ikke her noget krav om en erhvervsmæssig stilling for at være medlem i disse netværk. Betalt medlemskab til Y15-område er kun tilbudt hovedaktionærerne i selskabet.
Medlemskabet er, som ovenfor nævnt, personligt og ikke et generisk medlemskab, som gælder for alle eller vedrører en gruppe.
Det fremgår ud fra G7-virksomhed at "G2-virksomhed: "Det er en dansk selskabelig forening, der har sin oprindelse fra G17-virksomhed. Selskabet havde udelukkende et selskabeligt formål, som det plejede ved drikkelag, dans, majfest, skyden til papegøjen osv. og optog medlemmer af alle samfundsklasser:
Kongelige og fyrstelige, adelsmænd, gejstlige, lærde, handelsmænd og håndværkere". Dette indikerer også at det ikke er et krav at der er tale om samme erhvervsmæssige eller virksomhedsmæssige platform, men at det hovedsagelig er et forum for selskabelighed.
I det bindende svar er der tale om et forum for ledere af offentlige og private virksomheder, hvor medlemskabet har til formål at styrke netværket og udveksling af erfaringer og viden mellem erhvervsledere.
Der er her krav om en erhvervsmæssig stilling for at være medlem i netværket. I de nærværende tilfælde er der for Y15-områdes vedkommende tale om en klub for kongelige og mænd fra mange forskellige grene af samfundet. Derfor er medlemskab af Y15-område ifølge SKATs vurdering ikke sammenlignelig med netværket i det bindende svar.
Ikke offentliggjort afgørelse fra Landsskatteretten af 8. maj 2017 (LSR2017.16-0441894)
Vedrørende den erhvervsmæssige relation, skal det bemærkes, at der i jeres bemærkninger henvises til en ikke-offentliggjorte afgørelse, der omhandler deltagelse i en række jagtarrangementer, der ikke fandtes at være skattepligtige for deltagerne.
SKAT skal bemærke, at det er en direkte følge af lighedsgrundsætningen, at en borger under nærmere betingelser kan støtte ret på SKATs administrative afgørelsespraksis, herunder beskrivelsen af praksis i SKATs juridiske vejledninger, styresignaler og øvrige offentliggjorte beskrivelser af praksis. Ikke-offentliggjorte kendelser fra landsskatteretten indgår således ikke i SKATs administrative afgørelsespraksis, idet disse som regel er afgjorte på baggrund af en samlet konkret vurdering af de faktiske forhold de pågældende sager, og der vil derfor sjældent være tale om identiske omstændigheder i relation til andre sager.
I den nævnte afgørelse, er der foretaget en konkret vurdering af forelagt materiale, herunder invitationer, hvoraf det fremgår, hvem, der er inviteret med på jagt, som har ligget til grund for afgørelsen.
Det har ikke været muligt at foretage en lignende konkret vurdering af materiale, da der ikke er modtaget noget i nærværende sag udover den fremsendte liste over omsætning med forskellige kunder, og som SKAT har kommenteret på ovenfor. Det er derfor SKATs opfattelse, at den nævnte afgørelse ikke er sammenlignelig med nærværende sag."
Skattestyrelsen (tidl. SKAT) har den 5. oktober 2020 udtalt følgende:
"Det anses ikke at der er kommet afgørende nye oplysninger i skatteyders indsigelse til Skattestyrelsens afgørelse. Det fastholdes at beskatning skal ske som skitseret i afgørelsen. Der henvises til Skattestyreleens afgørelse af 21. juni 2018 og TFS1995.579 hvor der var skattepligt for de ansatte i et pengeinstitut for medlemskab til skydelav selv om formålet var at skaffe kontakt til potentielle kunder samt vedligeholde kundegrundlaget i lokalområdet. I nærværende sag oplyses formålet at være det samme, men det er her en hovedaktionær med bestemmende indflydelse der modtager det meget dyre medlemskab (25.000 kr. pr. år i 2016) med den meget dyre bespisning ved hvert skydearrangement (1.885 kr. pr. person pr. gang). Det vurderes således at det selskabelige element er det væsentligste i forhold til det erhvervsmæssige. Det kan her også nævnes at der ikke findes programmer eller vedtægter for selskabet, men som bestyrelsesformand NC oplyser så foregår Skydeselskabets møder, skydninger og festligheder på "Y15-område", en af Danmarks smukkest beliggende ejendomme som Skydeselskabet ejer".
Der henvises i indsigelsen særligt til SKM2018.154.ØLR og SKM2018.24LSR. Det anses ikke at disse afgørelser er sammenlignelige med nærværende sag, idet der er tale om to sager med sponsorvirksomhed hvor synlighed i forhold til potentielle kunder er afgørende. En stor del af kontingentet i disse sager gik til skiltning og at blive nævnt som sponsor på hjemmeside m.v. I SKM2018.24LSR stod et kontingent på 7.500 kr. + moms ikke i misforhold til den reklamemæssige virkning. Det var endvidere virksomheden og ikke den enkelte medarbejder der var medlem, og flere forskellige medarbejdere fra virksomheden deltog. Ved udlandsrejser var der en egenbetaling og der var ikke et sparet privatforbrug da der i forvejen var betalt kontingent til golfklub for dem der deltog i golfturneringer ca. 4 gange pr. år.
I SKM2018.154.ØLR er der tale om et hovedsponsorat af idrætsklub og sagen kan på ingen måde sammenlignes med nærværende sag."
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse nedsættes.
Til støtte for påstanden har klagerens repræsentant anført følgende:
"1 (red. familienavn fjernet)
A er far til tre sønner - henholdsvis SR, JS og B.
(red. information fjernet).
1.1 Nærmere om A
A er uddannet som tekstilingeniør på G8-virksomhed i begyndelsen af 1950’erne. Med afsæt i denne uddannelse og et familiefirma har A således beskæftiget sig med tekstiler hele livet.
Omtalte familiefirma blev stiftet tilbage i 1917 og udviklede sig til et (red. oplysninger 4 fjernet). Familiefirmaet blev kendt under navnet G3-virksomhed og under sloganet "(red. slogan fjernet)".
Som følge af billige importvarer fra udlandet måtte A imidlertid erkende, at konkurrencen blev for hård, da familiefirmaet havde egen produktion i Danmark. A kæmpede en hård kamp for at sikre familiefirmaets overlevelse og forsøgte via politisk indflydelse af gøre opmærksom på ulighederne og konsekvenserne af adgangen til de billige importvarer - desværre uden held.
I begyndelsen af 1980’erne måtte A derfor lukke familiefirmaet stiftet tilbage i 1917, hvilket naturligvis var et ikke ubetydeligt tab for hele (red. familienavn fjernet). A opgav herefter egenproduktion og startede efterfølgende op med afsæt i et helt nyt koncept, men under det gamle navn G3-virksomhed. Disse aktiviteter drives i dag fra selskabet G1-A/S i samarbejde med As tre sønner SR, JS og B.
Sideløbende med ovennævnte har A endvidere været med til at præge dansk herremode gennem sine ti år som formand for G19-virksomhed.
1.2 Nærmere om B
B er født i Y12-by og opvokset i Y11-by, hvor han boede indtil familien flyttede til Y10-by. B var på dette tidspunkt 15 år.
Efter endt skolegang kom B - for en kortere periode - på G20-virksomhed.
Når det alene blev et kortere ophold, var det fordi B havde en virketrang til at skabe noget større. Fra han var ganske lille solgte han - når lommepengene ikke slog til - ud af sit legetøj, sine forældrenes garderobe, og hvad der nu ellers var i hjemmet, der ikke blev brugt så tit. Det har altid været meget vigtigt for ham at lave forretning.
Under studietiden på G20-virksomhed lykkedes det B at købe nogle partier bælter og pandebånd med perler, som han solgte til butikker i byen og på G21-virksomhed. Denne forretning gik hurtigt så godt, at der ikke blev meget tid til studierne på G20-virksomhed. Dette som følge af den omstændighed, at det interesserede B mere at lave forretninger end at læse om dem. B var ligesom sin far - en entreprenør med en virketrang til at skabe forretning.
Da B havde tjent ca. kr. 50.000 på salg af bælter mv., fik han penge til at rejse til Y13-land, hvor han efter knap to år blev færdig med en graduate uddannelse på G13-virksomhed.
Tiden i Y13-land viste hurtigt, at B er den fødte netværker, hvorfor G13-virksomhed også var det helt rigtige sted for ham. Han overvejede derfor også meget seriøst, om han skulle blive i Y13-land, men familiebåndene, som er meget stærke i (red. familienavn fjernet), trak ham til Danmark igen, da han var blevet færdig med sin uddannelse.
Dette for at tage aktiv del i familievirksomheden benævnt G3-virksomhed, der er beskrevet nærmere nedenfor. Udover de erhvervsmæssige aktiviteter i familievirksomheden er B i bestyrelsen for G11-virksomhed - samt i bestyrelsen for G10-virksomhed, hvor han arbejder tæt sammen med lokalpolitikkerne om den fremtidige udvikling i området. Endelig er han også medlem af G9-virksomhed samt holder foredrag om salg, management og iværksætteri.
2 Selskabet G1-A/S
Selskabet benævnt G1-A/S blev stiftet af A den 19. juni 1980, hvortil der henvises til selskabsrapport udskrevet fra G12-virksomhed den 1. november 2018, jf. Bilag 2.
Selskabet har til formål at drive engrosvirksomhed indenfor konfektionsbranchen samt finansiering af køb og salg af fast ejendom og anden virksomhed, som efter bestyrelsens skøn står i forbindelse hermed.
Selskabet er således også registreret indenfor branchekoderne 477110 Tøjforretninger og 464210 Engroshandel med beklædning.
Det er fra dette selskab, at (red. familienavn fjernet) i dag driver deres erhvervsmæssige aktiviteter. A er registreret som direktør i selskabet.
Selskabet drives imidlertid de facto af hele (red. familienavn fjernet), der således også gennem deres respektive holdingselskaber hver ejer 25 % af selskabskapitalen.
Som allerede beskrevet er det fra dette selskab, at (red. familienavn fjernet) driver sine erhvervsmæssige aktiviteter, idet de således via dette selskab drifter tre herretøjsbutikker benævnt "G14-virksomhed", som er beliggende på følgende adresser:
• Y2-adresse
• Y3-adresse
• Y4-adresse
Herudover drifter (red. familienavn fjernet) endvidere en speciel erhvervsafdeling beliggende Y5-adresse, ligesom der er en ikke ubetydelig nethandel via deres website, som der er henvist til nedenfor.
Der sælges således både B2B og B2C.
Fra denne erhvervsafdeling sælger G1-A/S profilbeklædning, firmagaver m.v. til en lang række erhvervskunder - lige fra G15-virksomhed til G16-virksomhed.
For yderligere information henvises til(red. hjemmesider fjernet).
3 G2-virksomhed
3.1 Nærmere om selskabet
G2-virksomhed blev stiftet i (red. årstal fjernet), som "G17-virksomhed". Foreningen er imidlertid allerede på stiftelsestidspunktet - i bevaret skrift - blevet betegnet som "det gamle ærværdige Selskab". (red. oplysninger 8 fjernet)
Der findes ikke egentlige vedtægter eller forordninger, herunder en formålsbestemmelse for selskabet, idet selskabets aktiviteter derimod hviler på en lang række traditioner, som er blevet ført videre af selskabets medlemmer.
Oprindelig havde selskabet til formål at opøve byens borgere til forsvar. Siden 1570’erne er der således afholdt fugleskydninger udenfor Y16-område og i 1753 oprettede selskabet skydebanen på Y6-bydel, det senere G18-virksomhed. Selve skydebanen var indrettet på arealet mellem Y7-vej og Y8-vej.
Skydefærdighederne holder nutidens medlemmer fortsat ved lige - dog ikke for at forsvare byen mod fjender, men som led i at sikre traditionen videreført.
Den 15. september 1949 flyttede selskabet sine aktiviteter til Y15-område, hvor selskabets medlemmer i dag mødes.
... ...
Selskabet er ikke åbent for offentligheden og har igennem de seneste mange år fungeret som et erhvervsnetværk bestående af erhvervsfolk fra hele Danmark.
Henset til at der - som beskrevet ovenfor - ikke eksisterer vedtægter for selskabet, herunder en formålsbestemmelse, har (red. familienavn fjernet) til brug for denne sag indhentet en udtalelse om aktiviteterne fra bestyrelsesformand NC, hvoraf der fremgår følgende:
(…)
Udtalelsen fremlægges som Bilag 3.
Endvidere fremlægges til sagens fulde oplysning en udateret beskrivelse af G2-virksomhed som Bilag 4.
Til sagens fulde oplysning bemærkes, at der for indeværende er ca. 130 medlemmer i G2-virksomhed.
3.2 Nærmere om arrangementerne og netværket
Et almindeligt onsdagsarrangement - dvs. netværksdag - i selskabet er opdelt i to begivenheder.
• For det første et indledende skydearrangement kun for medlemmer af G2-virksomhed.
• For det andet et middagsarrangement, hvor der tillige deltager ud-valgte gæster, som kan bidrage til en større kontaktflade for de eksisterende medlemmer af selskabet.
Et onsdagsarrangement har således følgende program:
Eftermiddag - forberedelse til middag med udvalgte gæster
Kl. 12.00 til kl. 13.00 Ankomst og prøveskydning.
Kl. 13.00 til kl. 13.30 Frokost og netværk blandt selskabets medlemmer
Kl. 13.30 til kl. 15.00 Skydning
Kl. 15.00 til kl. 16.00 Kaffe og netværk blandt selskabets medlemmer
Som allerede beskrevet ovenfor, er skydning en gammel tradition, som medlemmerne holder ved og bruger som omdrejningspunkt for dagens netværksmøder. Det er således også langt fra alle, som aktivt deltager i skydningen, da de færreste har interesse i dette.
Forud for arrangementet har alle medlemmer fået udleveret en gæsteliste, således de er bekendt med, hvem der deltager om aftenen, og eftermiddagen bruges derfor ofte på at "koordinere" og "klæde hinanden på" i forhold til at vurdere, hvem det kunne være interessant at møde senere.
Aften - gæstetaler og middag med udvalgte gæster
Kl. 18.00 til kl. 19.00 Ankomst
Kl. 19.00 til kl. 19.30 Præmieoverrækkelse
Kl. 19.30 til kl. 21.30 Middag, herunder særligt gæstetaler
Kl. 21.30 til kl. 23.00 Kaffe og netværk blandt medlemmer og gæster
Kl. 23.00 Natmad
Den primære netværksdel er indlagt under middagen, da der mellem serveringerne er afsat tid til, at alle medlemmerne rejser sig op og går rundt og hilser på alle gæsterne, som ikke forlader deres pladser.
Herved får medlemmerne hilst på alle nye gæster, delt visitkort ud og eventuelt aftalt, at de skal tales ved efter middagen.
Udover denne netværksdel er der tillige under middagen indlagt gæstetaler fra de fremmødte, som skal præsentere sig selv og særligt deres forretning, som bliver en art businesscase.
4 (red. familienavn fjernet)s aktivitet i G2-virksomhed
Som led i de erhvervsmæssige aktiviteter, som A har udøvet indenfor tekstilindustrien, har han igennem 41 år været medlem af G2-virksomhed, idet han gennem netop dette erhvervsnetværk har skabt grobund for sine forretninger, herunder senest tøjbutikkerne benævnt G3-virksomhed og særligt den erhvervsafdeling, som han sammen med sine tre sønner i dag driver fra Y14-by.
Udover at A er medlem af G2-virksomhed, er hans yngste søn, B, tillige medlem. Dette som led i et naturligt generationsskifte, da deltagelsen i erhvervsnetværket aktivt bidrager til et ikke uvæsentligt mersalg i G3-virksomhed butikkerne og særligt erhvervsafdelingen i Y14-by.
B er valgt som suppleant til bestyrelsen i G2-virksomhed, og han har som følge heraf siddet i bestyrelsen flere gange.
Endvidere har han været aktivt medlem af selskabets ejendomsudvalg, der drifter Y15-område.
... ...
Som følge af A og Bs deltagelse i G2-virksomhed har G1-A/S fået skabt et ikke ubetydeligt mersalg fordelt på følgende:
• Salg direkte til G2-virksomhed
• B2C-salg til medlemmer i G2-virksomhed, herunder også salg til deres familier, netværk mv.
• B2B-salg til virksomheder ejet af medlemmer i G2-virksomhed
Herudover skal det endvidere fremhæves, at der også gennem G2-virksomhed er skabt kontakt til en række forskellige leverandører, hvorfra G1-A/S i dag køber varer til videresalg.
Som anført ovenfor har G1-A/S for det første solgt diverse selskabsbeklædning direkte til G2-virksomhed, hvortil der henvises til eksempler på faktureringer direkte fra G1-A/S til selskabet, jf. Bilag 5.
Endvidere har G1-A/S haft til opgave at designe håndbroderede badges, butterfly og slips helt specielt til brug for medlemmerne i G2-virksomhed, hvortil der tillige henvises til udvalgte fakturaer, jf. Bilag 6.
To eksempler på de slips, som (red. familienavn fjernet) har designet og solgt til brug af medlemmerne i G2-virksomhed, fremlægges som Bilag 7 og Bilag 8.
For det andet har G1-A/S - særligt fra forretningen beliggende Y2-adresse - haft et ikke ubetydeligt mersalg som følge af netop deltagelsen i G2-virksomhed.
I omtalte forretning beliggende Y2-adresse har G1-A/S en omsætning på ca. kr. 7 mio. med tillæg af moms. 8-10 % af denne omsætning - svarende til ca. kr. 560.000 - kr. 700.000 - hidrører fra salg, som er foranlediget af Bs deltagelse i G2-virksomhed.
B har det daglige ansvar for driften af denne detailbutik, og han har således også kontor i forretningen beliggende Y2-adresse. Som følge af hans aktive deltagelse i det i sagen omhandlede netværk, kommer mange medlemmer af G2-virksomhed for netop at handle med B - og mange af medlemmernes virksomheder bliver herefter tillige B2B-kunder, jf. nedenfor.
Fra forretningen beliggende Y2-adresse sælger B således kjolesæt til mænd, laksko, smokings, dinner jackets mv., som er påkrævet for medlemmernes deltagelse i netværksarrangementerne i G2-virksomhed. Derudover sælger han tillige anden påklædning, som medlemmerne bruger i anden forbindelse.
For det tredje har G1-A/S gennem årene haft et meget omfattende salg af profilbeklædning, reklameartikler, julegaver mv. i B2B-regi, som er skabt alene gennem G2-virksomhed. Til belysning af dette er vedlagt to opgørelser, som belyser dette omfattende salg for delt kunder og år jf. Bilag 9. Af denne opgørelse fremgår det nærmere, at det omtalte salg i perioden den 1. januar 2012 og frem til den 26. november 2018 udgør i alt kr. 7.466.370 med tillæg af moms, dvs. kr. 9.332.963 inklusiv moms.
Det pågældende salg er nærmere specificeret i underbilag, der fremlægges i sagen som Bilag 10.
At det omtalte salg er foranlediget af netop det i sagen omhandlede medlemskab af G2-virksomhed ses endvidere af seks erklæringer, der fremlægges i sagen som Bilag 11.
... ...
Endelig skal det fremhæves, at ejendommen, hvorfra forretningen på Y2-adresse drives, er erhvervet gennem henholdsvis A og Bs deltagelse i G2-virksomhed.
Der har således også gennem årene været flere andre "afledte" forretninger, som er kommet i stand grundet deres deltagelse i de i sagen omhandlede netværksarrangementer.
5 Sagens behandling hos SKAT
Den 15. august 2017 var SKAT på besøg hos G1-A/S og konstaterede i den forbindelse, at selskabet betalte Bs medlemskab af Skydebrødrene.
Foranlediget heraf gennemgik SKAT selskabets bogføringsmateriale, jf. Bilag 12.
På baggrund af denne gennemgang udarbejdede SKAT herefter oversigter over de udgifter, som selskabet har afholdt på vegne af B relaterende til G2-virksomhed i indkomstårene 2012-2016, jf. Bilag 13.
Det fremgår heraf, at der er afholdt følgende udgifter:
| Indkomstår | Beløb |
| 2012 kr. | 31.750 |
| 2013 kr. | 46.316 |
| 2014 kr. | 47.770 |
| 2015 kr. | 56.735 |
| 2016 kr. | 156.240 |
SKAT varslede herefter en ændring af Bs skatteansættelser for indkomstårene 2012-2016, idet SKAT ved forslag til afgørelse dateret den 26. april 2018 foreslog at ændre Bs skattepligtige indkomst med i alt kr. 328.811, jf. Bilag 14.
SKAT traf herefter den afgørelse dateret den 21. juni 2018, som er påklaget til Skatteankestyrelsen, jf. Bilag 1.
ANBRINGENDER
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at B ikke i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1 og ligningslovens § 16, stk. 1 er skattepligtig af kontingent til G2-virksomhed som ekstra løn i indkomstårene 2012-2016, idet omkostningerne til nævnte kontingent i årene 2012-2016 alene er afholdt af G1-A/S for at stille medlemskabet til rådighed for Bs ervhvervsmæssige aktiviteter i G1-A/S.
1 Det juridiske grundlag
Det følger af statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst beskattes - med de i loven fastsatte undtagelser og begrænsninger - alle den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, består i penge eller formuegoder af pengeværdi.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes således ikke kun indtægter i form af penge men også formuegoder af pengeværdi.
Til dette generelle udgangspunkt fremgår mere specifikt af ligningslovens § 16, at vederlag i form af formuegoder af pengeværdi og sparet privatforbrug skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 1 har følgende ordlyd:
"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser"
(vores understregning)
Den skattepligtige værdi af omtalte formuegoder eller sparet privatforbrug skal, medmindre andet følger af lovgivningen, fastsættes til den værdi, som det må antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel, dvs. markedsprisen, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 1. pkt.
Arbejdsgiverbetalte sponsorater, medlemskaber til ledernetværk, erhvervsklubber mv. skal således alene beskattes hos den ansatte i henhold til ligningslovens 16, stk. 1, jf. statsskattelovens § 4, hvis arbejdsgiverens betaling af sådanne sponsorater og medlemskaber er udtryk for et formuegode eller sparet privatforbrug, dvs. hvis der er tale om en privat udgift, som arbejdsgiveren betaler for den ansatte.
Herom fremgår der af Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C.A.5.16.3 Kontingenter, årskort, medlemskaber mv. nærmere følgende:
"Hovedregel
Vederlag i form af sparet privatforbrug skal regnes med, når man opgør den skattepligtige indkomst, hvis goderne modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Se LL § 16, stk. 1.
[…]
Undtagelse
Det er SKATs opfattelse, at kontingenter, medlemskaber, årskort m.v. i visse sammenhænge kan være stillet til rådighed af erhvervsmæssige årsager. I sådanne tilfælde skal modtageren ikke betale skat af godet. Det er derfor af afgørende betydning, at det vurderes, hvornår anvendelsen er erhvervsmæssig i modsætning til en privat anvendelse.
Denne problemstilling opstår fx i forhold til ansattes medlemskab af netværksgrupper, hovedaktionærers/direktørers medlemskab af forskellige ledernetværk eller erhvervsklubber. Der kan for arbejdsgiveren være en stærk erhvervsmæssig interesse forbundet med, at en medarbejder deltager i sådanne professionelle netværk. Det må imidlertid ved en konkret vurdering af netværkets formål, den enkelte medarbejders deltagelse samt de faktiske omstændigheder i forbindelse med deltagelsen afklares, om der er tale om et reelt erhvervsmæssigt indhold." (vores understregning)"
Afgørende for, hvorvidt der er grundlag for at beskatte arbejdsgiverbetalte medlemskaber til ledernetværk, erhvervsklubber mv. er herefter, om sådanne er stillet til rådighed for den ansatte som følge af en driftsmæssig begrundelse og ikke private årsager.
Tilsvarende vurdering foretages ved en stillingtagen til, om sådanne udgifter til sponsorater, medlemskaber til ledernetværk, erhvervsklubber mv. er fradragsberettiget driftsomkostninger i henhold til statsskattelovens § 6, litra a, dvs. om udgifterne er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde en indkomst.
Driftsomkostningsbegrebet indebærer for det første, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. For det andet forudsættes det efter driftsomkostningsbegrebet, at udgiften er afholdt i en erhvervsmæssig virksomhed, dvs. en virksomhed, der drives for egen regning og risiko med det formål at opnå et økonomisk nettooverskud, jf. således nærmere det anførte i Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C.2.2.1.2 Driftsomkostningsbegrebet, SL § 6, stk. 1, litra a.
... ...
I relation til ovennævnte vurdering har Østre Landsret ved dom af den af den 17. november 2017 - offentliggjort som SKM2018.154.ØLR - tilbagevist den i tidligere praksis ofte restriktive vurdering af, hvorvidt udgifter til sponsorater, medlemskaber til ledernetværk, erhvervsklubber mv. er driftsmæssigt begrundet.
Omtalte Østre Landsrets dom omhandlede blandt flere forhold helt overordnet spørgsmålene om, hvorvidt et selskab havde fradragsret for sponsorater, herunder et hovedsponsorat på årligt kr. 20. mio. og et stadionsponsorat på årligt kr. 16 mio., betalt til en større dansk fodboldklub. Derudover omhandlede sagen spørgsmålet om, hvorvidt der var grundlag for at gennemføre en udlodningsbeskatning overfor selskabets aktionærer som følge af nævnte sponsorater.
Ved dommen fastslog Østre Landsret, at den erhvervsdrivende overlades en ikke uvæsentlig skønmargin i relation til at vurdere, om udgifterne, dvs. udgifter til sponsorater, medlemskaber til ledernetværk, erhvervsklubber mv., er driftsmæssigt begrundet - og i den konkrete sag således fradragsberettigede for selskabet i henhold til statsskattelovens § 6, litra a.
Herom anførte Østre Landsret - for så vidt angik hovedsponsoratet - blandt andet nærmere følgende:
"Landsretten finder, uanset de i pressen fremsatte kommentarer, der kan anses for udtryk for et gaveelement, ikke grundlag for at tilsidesætte B’s forklaring om, at han anså udgifterne for erhvervsmæssigt velbegrundede, og at prisen udgjorde markedsprisen for et sådant sponsorat. Det bemærkes herved, at G22 årligt havde betalt ca. 13-14 mio. kr. for den tidligere sponsoraftale med klub 1, og at denne aftale havde løbet i en længere årrække. Det bemærkes endvidere, at markedsprisen for et sådant sponsorat må anses for forbundet med betydelig usikkerhed, og at denne usikkerhed må komme den erhvervsdrivende, der træffer den forretningsmæssige disposition, til gode.
[…]
Landsretten finder herefter, at udgifterne må anses for erhvervsmæssigt begrundede. H1 har således fradragsret for udgifterne i det omfang, de må anses for reklame- og repræsentationsudgifter efter ligningslovens § 8, stk. 1 og 4, eller for driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. […] Som følge heraf kan betalingen for sponsoratet ikke anses for at være maskeret udlodning til ejerne af H1." (vores understregning)
For så vidt angik det i sagen omhandlede stadionsponsorat fandt Østre Landsret ikke, at dette var fradragsberettiget i henhold til ligningslovens § 8, stk. 1 og 4 eller statsskattelovens § 6, litra a. I forhold til de sponsorudgifter, der ikke var fradragsberettigede, fastslog Østre Landsret imidlertid, at der desuagtet ikke skulle ske beskatning af maskeret udlodning hos aktionærerne med henvisning til, at udgiften var afholdt i deres personlige eller private interesser. I forhold til dette spørgsmål anførte Østre Landsret blandet andet følgende:
"Landsretten finder således ikke, at H1’s udgifter til dette sponsorat kan anses for fradragsberettiget efter ligningslovens § 8, stk. 1 eller 4, eller statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Selv om H1 således ikke har fradragsret for udgifterne, må disse dog, uanset det størrelsesmæssige misforhold, anses for erhvervsmæssigt begrundet i H1’s interesser. Det bemærkes herved, at selskabet trods alt havde en betydelig interesse i, at det gik boldholdet godt, og at H1’s navn dermed kunne knyttes til en succes. Værdien for H1 af hovedsponsoratet ville dermed blive større. Afholdelsen af denne udgift må således anses at tage sigte på at opretholde H1’s almindelige omdømme eller fremme H1’s erhvervsinteresser ved at medvirke til at gøre virksomheden kendt og fordelagtigt bemærket.
Det betydelige millionbeløb, som stadionsponsoratet indebar, kan således ikke anses for afholdt i ejernes interesse og dermed ikke anses for at være maskeret udlodning til ejerne af selskabet…". (vores understregning)
Som tidligere anført, kan Østre Landsrets dom tages til indtægt for en tilsidesættelse af den i tidligere praksis ofte restriktive vurdering i relation til spørgsmålet om, hvorvidt udgifter til sponsorater, medlemskaber til ledernetværk, erhvervsklubber mv., er driftsmæssigt begrundede.
Til støtte herfor henvises fra nyere praksis for det første til Landsskatterettens afgørelse af den 4. januar 2018 offentliggjort som SKM2018.24.LSR. Sagen omhandlede helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt en ansat hovedaktionær skulle beskattes af et personalegode i form af sparet kontingent til en erhvervsklub, der fungerede som støtteforening til en golfklub.
Det årlige kontingent herfor var betalt af hovedaktionærens selskab.
Om sponsoratet anførte SKAT i den trufne afgørelse, "at der er tale om et kontingent, som er afholdt på grund af A private interesse for golf, idet han som oplyst er en habil golfspiller, og det i forbindelse med kontrolbesøget er oplyst, at A har været elitegolftræner."
Heroverfor gjorde klageren gældende, at der "slet ikke tale om nogen form for privat anvendelse - og det er ikke muligt for private at deltage i dette netværk eller disse arrangementer. Endvidere er det ikke A personligt, der er medlem af [By Y1 Golfklubs] Erhvervsklub. H1 A/S har således fra arrangement til arrangement mulighed for at vælge, hvem af de ansatte, som skal deltage i de enkelte arrangementer ud fra, hvad der vil være mest optimalt for selskabet. A har kun deltaget i et enkelt arrangement i 2014 - Match 1.
Formålet med virksomhedens medlemskab af [By Y1 Golfklubs] Erhvervsklub er alene at profilere virksomheden.
Medlemskabet af [By Y1 Golfklubs] Erhvervsklub kan derfor ikke sammenlignes med et medlemskab af eksempelvis G5-virksomhed, hvor man er personligt medlem."
Landsskatteretten tilsidesatte herefter den af SKAT gennemførte beskatning med følgende begrundelse:
"Når en person som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde får stillet formuegoder til rådighed, er værdien heraf skattepligtig. Det følger af ligningslovens § 16, stk. 1.
Det følger af ligningslovens § 16, stk. 3, at den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-16, skal fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel.
[…]
Selskabet har til SKAT oplyst, at det er A, der har deltaget.
Selskabet har til Skatteankestyrelsen oplyst, at A kun har deltaget i et af klubbens arrangementer.
Af Erhvervsklubben [By Y1 Golfklubs] vedtægter fremgår det, at foreningens formål er at yde støtte til elite- og juniorarbejdet i By Y1 Golfklub. Det fremgår endvidere, at såvel firmaer som enkeltpersoner kan optages som medlemmer. Af klubbens aktivitets- oversigt for 2014 fremgår fem arrangementer, bestående af fire golfturneringer og en golftur til [Land Y1].
Erhvervsklubbens ledelse har blandt andet oplyst, at retten til at spille golf på By Y1 Golfklubs golfanlæg er betinget af et personligt medlemskab af golfklubben, at en virksomhed kan tegne et sponsorat i [By Y1 Golfklubs] Erhvervsklub uden et medlemskab af erhvervsklubben, at eksponering af medlemsvirksomheder sker via et navne- og logoskilt på en tavle i klubhuset og en bannerreklame på [By Y1 Golfklubs] hjemmeside, og at det ikke giver mening at være medlem af [By Y1 Golfklubs] Erhvervsklub uden at den registrerede person selv spiller golf.
Landsskatteretten finder, at det primære hensyn bag medlemskabet for virksomheden har været den reklamemæssige værdi i at blive nævnt som sponsor på et skilt og på klubbens hjemmeside, og at det betalte beløb på 7.500 kr. + moms ikke står i misforhold hertil.
Retten finder ikke, at der skal ske beskatning af nogen del heraf som personalegode hos personer, der har deltaget i golfturneringer, som erhvervsklubben arrangerede mellem sine medlemsvirksomheder.
Retten finder ikke, at deltagelse i disse turneringer adskiller sig væsentligt fra deltagelse i forretningsmæssige receptioner eller netværk i virksomheder eller på restauranter.
Retten har også henset til, at deltagelse i golfturneringer, som erhvervsklubben arrangerede, krævede, at de deltagende repræsentanter for virksomheden i forvejen var medlem af By Y1 Golfklub og kunne spille frit på golfbanen, hvorfor de ikke opnåede nogen besparelse af private udgifter."
For det andet henvises der til Landsskatterettens afgørelse af den 16. februar 2018 (LSR’s j.nr. 16-1704564). Sagen omhandlede blandet andet spørgsmålet om, hvorvidt klageren skulle beskattes af sponsorbidrag på henholdsvis kr. 46.875 og kr. 62.500 i indkomstårene 2014 og 2015 som yderligere løn.
Sponsorbidraget var betalt af et selskab, som klageren ejede 50 % af via sit helejede holdingselskab. Selskabets væsentligste aktiviteter bestod i projektering, fremstilling og montering af stålkonstruktioner, herunder bl.a. trapper, altaner og værn.
I relation til spørgsmål om, hvorvidt der var grundlag for at beskatte klageren af de betalte sponsorbidrag anførte Landsskatteretten følgende:
"Selskabet har indgået en sponsoraftale med [person3], v/[virksomhed4] ApS for perioden 2014-2017. Den samlede sponsor-udgift er 425.000 kr. Sponsoraftalen er formaliseret i 2016, men blev efterlevet også i 2014 og 2015, ved skiltning på [person3]s køredrag-ter m.v. ligesom det fremgår af [person3] hjemmeside. Selskabets omsætning var i 2014 og 2015 på mellem 340 mio. kr. og 416 mio. kr.
Det er rettens opfattelse, at udgifterne må anses for erhvervsmæssigt begrundede for selskabet og, at selskabet har fradragsret for udgifterne efter ligningslovens § 8, stk. 1. Retten har lagt vægt på, at sponsoraftalen har et sådant omfang og karakter, at den er egnet til at bibringe selskabet en reklameværdi som står i rimeligt forhold til det ydede bidrag. Herved er også lagt vægt på, at der er et rimeligt forhold mellem selskabets omsætning og sponsorbidraget. Der kan henvises til Skatterådets afgørelse i Tfs. 1987.555 og Landsskatterettens afgørelse i SKM2005.296. Retten bemærker, at klageren ikke ses at have nogen personlig interesse i sponsorarrangementet." (vores understregning)
Endelig skal det fremhæves, at der til trods for den tidligere restriktive vurdering, der nu er forladt, løbende er truffet afgørelser i særligt administrativ praksis, hvor det er fundet erhvervsmæssigt begrundet, at der blev afholdt udgifter til sponsorater, medlemskaber til ledernetværk, erhvervsklubber mv.
Således kan der eksempelvis henvises Skatterådets afgørelse offentliggjort i SKM2012.565.SR. I den pågældende sag skulle Skatterådet tage stilling til, om en forenings medlemmer ville være skattepligtige af arbejdsgiverbetalt medlemskontingent for foreningsåret 2011/2012. Foreningen havde alene til formål at styrke netværket og udveksle erfaring og viden mellem erhvervsledere.
Efter vedtægterne havde foreningen således til formål at udgøre et mødested til styrkelse af netværk og erfaringsudveksling mellem virksomhedsledere. Lederne mødtes på tværs af brancher for at få et konkret erhvervsfagligt udbytte gennem formidling af viden og indbyrdes aktivitet. Aktiviteterne bestod bl.a. af virksomhedsbesøg og møder.
Af afgørelsen fremgår nærmere følgende:
"Den skattemæssige vurdering af foreningen må efter Skatteministeriets opfattelse tage udgangspunkt i det reelle indhold af foreningens aktiviteter. En forenings formålsbestemmelse kan ikke alene være afgørende. Det er foreningens faktiske, reelle aktiviteter og medlemsskare, som må danne baggrund for den skattemæssige vurdering.
Skatteministeriet har ved afgørelsen lagt vægt på, at spørgers arrangementer ud over muligheden
for at netværke også indeholder indslag vedrørende ledelse og andre erhvervsmæssige emner. Enkelte af foreningens arrangementer har dog et indhold, som nærmere må betegnes som vedrørende generelle samfundsmæssige forhold. Ud fra en samlet vurdering er det dog ministeriets opfattelse, at foreningens aktiviteter må anses for overvejende erhvervsmæssige.
Af det anvendte kontingent er det en forholdsvis lille del, som specifikt anvendes til de faglige elementer. Dette peger isoleret set i retning af, at kontingent betalingen primært går til at dække udgifter, der skatteretligt set har privat karakter. Det skal dog tages i betragtning, at nogle foredrag og oplæg har været vederlagsfri, ligesom virksomhedsbesøgene heller ikke direkte belaster foreningens økonomi. Omkostninger til bespisning, lokaler og transport er i den forbindelse nødvendige udgifter til gennemførelse arrangementerne.
For så vidt angår turen til Riga har ministeriet ud fra det oplyste vurderet, at det turistmæssige islæt er af underordnet betydning i forhold til de erhvervsmæssige aktiviteter.
Vedrørende nytårskuren er det ministeriets opfattelse, at det kan være indenfor rammerne af skattefriheden, at der i en forening med flere aktiviteter i årets løb bliver holdt et enkelt arrangement, der har mere social end rent erhvervsmæssig karakter.
Skatteministeriet bemærker, at vurderingen er foretaget på baggrund af de fremlagte oplysninger. Eventuelle ændringer i de faktiske forhold i forhold til det oplyste, vil kunne medføre en ændret vurdering fra SKATs side.
Skatteministeriet vurderer således ud fra det oplyste om foreningens aktiviteter i foreningsåret 2011/2012, at medlemskab i foreningen i 2011/2012 har en sådan erhvervsmæssig karakter, at medlemmerne ikke skal beskattes af værdien heraf.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse." (vores understregning)
2 Den konkrete sag
Som anført ovenfor, er det "SKATs opfattelse, at kontingenter, medlemskaber, årskort m.v. i visse sammenhænge kan være stillet til rådighed af erhvervsmæssige årsager. I sådanne tilfælde skal modtageren ikke betale skat af godet.", jf. Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C.A.5.16.3 Kontingenter, årskort, medlemskaber mv.
Samme sted fremgår det videre af Skattestyrelsens egen vejledning, at "der kan for arbejdsgiveren være en stærk erhvervsmæssig interesse forbundet med, at en medarbejder deltager i sådanne professionelle netværk."
I denne sag forholder det sig således, at G1-A/S har haft en stærk erhvervsmæssig interesse forbundet med A og Bs fælles deltagelse i G2-virksomhed.
Som beskrevet ovenfor har G2-virksomhed en meget lang forhistorie, idet selskabet kan spores helt tilbage til år (red. årstal fjernet). Det er i den forbindelse væsentligt at fremhæve, at selskabet ikke er at forveksle med en loge eller tilsvarende, hvori der består hemmelige ritualer mv.
Når selskabet i dag udøver såkaldt fugleskydning er det alene begrundet i en årelang tradition med aner til (red. oplysninger 7 fjernet), som af historiske grunde ønskes bevaret, da det har karakter af kulturarv, som medlemmerne finder bevaringsværdig.
I dag har G2-virksomhed således også alene karakter af en netværksgruppe for hovedsageligt selvstændige erhvervsdrivende såsom (red. familienavn fjernet), der i fællesskab driver G1-A/S.
Af samme årsag er selskabets netværksarrangementer også tilrettelagt således, at der overlades medlemmerne den fornødne tid til at "netværke", herunder forøge deres berøringsflader. Sidstnævnte er således også begrundelsen for, at over halvdelen af de deltagende i arrangementerne er gæster, som inviteres med forventning om, at de kan bidrage til en forøgelse af det allerede eksisterende kontaktnetværk.
Som beskrevet ovenfor, har selskabet ikke vedtægter eller en egentlig formålsbestemmelse, da aktiviteterne derimod bygger på årelange traditioner, som har haft til formål at skabe et mødested for særligt selvstændige erhvervsdrivende. Aktiviteterne er som beskrevet under sagsfremstillingen.
Med støtte i ovennævnte praksis, herunder særligt SKM2018.154.ØLR og SKM2018.24.LSR, gøres det således med afsæt i ovennævnte gældende, at G1-A/S har betalt det i sagen omhandlede kontingent af erhvervsmæssige årsager, hvorfor der ikke er grundlag for den af SKAT gennemførte beskatning i henhold til ligningslovens § 16, stk. 1, jf. statsskattelovens § 4.
Til støtte herfor skal der nærmere henvises til, at G1-A/S har haft - og fortsat har - et væsentligt salg, som kan henføres direkte til de netværksaktiviteter, der udøves i regi af G2-virksomhed.
Som beskrevet ovenfor under sagsfremstillingen har G1-A/S således tre kategorier af salg, herunder særligt B2C salg fra forretningen på Y2-adresse og B2B salg via erhvervsafdelingen beliggende i Y14-by.
For så vidt angår detailomsætningen fra forretningen på Y2-adresse, kan hele 8-10 % af denne henføres direkte til salg vedrørende medlemmer fra G2-virksomhed, som kommer i forretningen foranlediget af særligt Bs deltagelse og virke i denne. Som beskrevet ovenfor, har B altid har en særlig evne for salg - og særligt igennem netværk.
Det er netop denne evne som udnyttes af G1-A/S ved at lade B deltage i G2-virksomhed.
Såvel A og som Bs deltagelse har endvidere en meget stor betydning for G1-A/S’ erhvervsafdeling i Y14-by, som alene har såkaldt B2Bsalg i form af profilbeklædning, reklameartikler, julegaver mv.
Til støtte herfor henvises til den til brug for sagen udarbejdede opgørelse over salg fra erhvervsafdelingen, som er direkte afledt fra A og Bs deltagelse i G2-virksomhed, jf. Bilag 9 og Bilag 10.
På baggrund af ovenstående gøres det således sammenfattende gældende, at B ikke er skattepligtig af kontingent til G2-virksomhed som ekstra løn i indkomstårene 2012-2016, idet omkostningerne hertil er afholdt af G1-A/S for at stille medlemskabet til rådighed for Bs erhvervsmæssige aktiviteter i G1-A/S."
Klagerens repræsentant er den 16. november 2020 kommet med et supplerende indlæg:
"For det første skal det bestrides, når Skattestyrelsen har anført, at SKM2018.24.LSR og SKM2018.154.ØLR ikke er relevante for denne sag, og det anførte kan alene tages til indtægt for, at Skattestyrelsen helt grundlæggende ikke har forstået anvendelsesområdet for statsskattelovens § 6, litra a, herunder muligheden for at fradrage de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst i henhold til statsskattelovens § 4.
Fradragsberettiget er således en markedsføringsomkostning, uanset om denne vedrører et medlemskab eller et sponsorat.
Det er således også Skattestyrelsens almindelige opfattelse, at "kontingenter, medlemskaber, årskort m.v. i visse sammenhænge kan være stillet til rådighed af erhvervsmæssige årsager", jf. Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit C.A.5.16.3 Kontingenter, årskort, medlemskaber.
Samme sted i Den juridiske vejledning, som er udtryk for Skattestyrelsens egen opfattelse af praksis, fremgår det videre direkte, at "i sådanne tilfælde skal modtageren ikke betale skat af godet ".
Det afgørende er i den forbindelse, hvorvidt medlemskabet er erhvervsmæssigt.
Som begrundelse for at de i sagen omhandlede medlemskaber ikke - ifølge Skattestyrelsen - har erhvervsmæssig karakter, har Skattestyrelsen i det væsentligste fremhævet, at der er tale om et dyrt medlemskab med dyr bespisning.
Heroverfor skal det bemærkes, at det ikke tilkommer Skattestyrelsen at vurdere, hvorvidt størrelsen af en afholdt udgift er berettiget eller ej, men alene hvorvidt udgiften er medgået til at erhverve, sikre eller vedligeholde den skattepligtige indkomst i henhold til statsskattelovens § 4, jf. statsskattelovens § 6, litra a.
Skattestyrelsens hovedargument er således helt overordnet grundløst.
Heroverfor skal det videre fremhæves, at udgifterne til medlemskab og bespisning ved deltagelse reelt er meget beskedne, når der henses til de væsentlige indtægter, som er erhvervet i selskabet G1-A/S i den periode, hvor selskabet har afholdt udgifterne til de to medlemskaber inklusive bespisning.
Til støtte herfor henvises til det anførte side 9-10 i det supplerende indlæg dateret den 17. december 2018, hvor der bl.a. fremgår, at medlemskabet har genereret et salg på kr. 7.466.370 med tillæg af moms, dvs. kr. 9.332.963 inklusive moms i perioden fra den 1. januar 2012 og frem til den 26. november 2018 relaterende til profilbeklædning, reklameartikler, julegaver mv. i 828-regi.
Et salg som alene er skabt gennem de i sagen omhandlede medlemskaber, jf. Bilag 9-10.
Hertil kommer B2C-salg som i nævnte perioder er anslået til at udgøre ca. 560.000-700.000 kr. pr. år.
Der har således helt utvivlsomt været en klar erhvervsmæssig interesse for selskabet G1-A/S til at afholde udgifterne til de nævnte medlemskaber, idet medlemskaberne har bidraget til en ikke uvæsentlig del af selskabets omsætning.
Det forekommer således også mærkværdigt, at Skattestyrelsen ved sin udtalelse dateret den 5. oktober 2020 helt har undladt at forholde sig til denne omstændighed i relation til vurderingen af, hvorvidt udgifterne har været afholdt i selskabets erhvervsmæssige interesse.
Det kan imidlertid konstateres, at det ikke er bestridt af Skattestyrelsen, at selskabet har haft ovennævnte omsætning foranlediget af de omhandlede medlemskaber, hvorfor det blot forekommer endnu mere mærkværdigt, at Skattestyrelsen ikke har forholdt sig til de indtægter, som de har affødt."
Skatteankenævn Y19-områdes afgørelse
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, jf. statsskattelovens § 4.
Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt., at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.
Hvis en udgift afholdes af et selskab, hvori skatteyderen er hovedaktionær og ansat, og udgiften ikke er en driftsomkostning efter statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, anses beløbet efter praksis for løntillæg til hovedaktionæren, hvis aflønningen er rimelig i forhold til arbejdsindsatsen. Herved kan der henvises til Højesterets dom af 15. juni 1998, offentliggjort i TfS 1998, 484.
Driftsomkostninger er defineret som de udgifter, der er afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Dette indebærer, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Der skal således være en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften. Heri ligger, at afholdelsen af udgiften ligger inde for de naturlige rammer af virksomheden, og at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift.
Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige, og i situationer, hvor udgifterne knytter sig til dispositioner mellem interesseforbundne parter, er denne bevisbyrde skærpet. Dette fremgår bl.a. af Vestre Landsrets dom af 21. september 2007, offentliggjort i SKM2007.720.VLR.
Klagerens selskab, som han ejer i fællesskab med sine sønner, har i indkomstårene 2012-2016 afholdt udgifter til Y15-område. I den pågældende periode har klageren ligeledes modtaget løn fra selskabet.
Det er nævnets opfattelse, at de af selskabet afholdte udgifter til Y15-område skal opgøres i to forskellige grene, herunder det årlige kontingent på 25.000 kr. og de øvrige årlige afholdte udgifter til frokost- og middagsarrangementer m.m.
For så vidt angår de årlige udgifter til kontingent, som selskabet har afholdt for klageren, finder nævnet, at de er erhvervsmæssigt begrundet. Herved er der henset til, at kontingentet til Y15-område er en del af selskabets netværk og at selskabet har fået mange nye kunder herigennem. I det konkrete tilfælde anses der derfor at være en tilstrækkelig forbindelse mellem udgiftsafholdelsen og indkomsterhvervelsen, således at udgifterne er fradragsberettigede.
For så vidt angår de øvrige årlige afholdte udgifter til frokost- og middagsarrangementer m.m. i Y15-område, som selskabet har afholdt for klageren, finder nævnet, at de efter deres art må anses for at være af privat karakter, hvorfor udgifterne hertil ikke er fradragsberettigede.
På baggrund af ovenstående kan der årligt godkendes fradrag for udgifter til kontingent på 25.000 kr., mens de øvrige årlige afholdte udgifter ikke kan fradrages, som klageren dermed er skattepligt af.
Nævnet ændrer derfor SKATs afgørelse.
…"
Parternes synspunkter
A og B har i påstandsdokumenter af 16. juni 2022 anført:
"…
HOVEDANBRINGENDER
Til støtte for de nedlagte påstande gøres det helt overordnet gældende, at sagsøger ikke i henhold til ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4, er skattepligtig af betalte udgifter til bespisning som ekstra løn i indkomstårene 2012-2016, idet de i sagen omhandlede accessoriske udgifter til bespisning er afholdt af selskabet i dettes egenskab af arbejdsgiver for sagsøger. Dette i forbindelse med sagsøgers arbejde for selskabet og deltagelse i for selskabet erhvervsmæssige arrangementer.
... ...
Det følger af statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst beskattes - med de i loven fastsatte undtagelser og begrænsninger - alle den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes således ikke kun indtægter i form af penge, men også formuegoder af pengeværdi.
Om dette generelle udgangspunkt fremgår mere specifikt af ligningslovens § 16, at vederlag i form af formuegoder af pengeværdi og sparet privatforbrug skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 1 har følgende ordlyd:
"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.
..." (vores understregning)
Den skattepligtige værdi af omtalte formuegoder eller sparet privatforbrug skal, medmindre andet følger af lovgivningen, fastsættes til den værdi, som det må antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel, dvs. markedsprisen, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 1. pkt.
Er der ikke tale om et sparet privatforbrug, idet anledningen til den afholdte udgift er erhvervsmæssig, skal der omvendt ikke ske nogen beskatning.
I forlængelse heraf kan eksempelvis henvises til Skatteministeriets egen indstilling i sagen offentliggjort som SKM2012.565.SR, hvor Skatterådet skulle tage stilling til, hvorvidt medlemmerne i et ledelsesnetværk var skattepligtige af et medlemskontingent, hvoraf 35 % gik til bespisning mv.
Skatterådet fulgte Skatteministeriets indstilling om skattefrihed, hvoraf der bl.a. fremgik følgende:
"Af det anvendte kontingent er det en forholdsvis lille del, som specifikt anvendes til de faglige elementer. Dette peger isoleret set i retning af, at kontingent betalingen primært går til at dække udgifter, der skatteretligt set har privat karakter. Det skal dog tages i betragtning, at nogle foredrag og oplæg har været vederlagsfri, ligesom virksomhedsbesøgene heller ikke direkte belaster foreningens økonomi. Omkostninger til bespisning, lokaler og transport er i den forbindelse nødvendige udgifter til gennemførelse arrangementerne.
For så vidt angår turen til Riga har ministeriet ud fra det oplyste vurderet, at det turistmæssige islæt er af underordnet betydning i forhold til de erhvervsmæssige aktiviteter.
Vedrørende nytårskuren er det ministeriets opfattelse, at det kan være indenfor rammerne af skattefriheden, at der i en forening med flere aktiviteter i årets løb bliver holdt et enkelt arrangement, der har mere social end rent erhvervsmæssig karakter." (min understregning)
Videre henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 25. marts 2023 (sagsnr. 12-0261631), hvor Landsskatteretten i forhold til netop accessoriske udgifter til bespisning ved erhvervsmæssige arrangementer anførte, at "… de udgifter, som har været afholdt til bespisning og overnatning, må anses for afholdt i forbindelse med deltagelse i [forening2]s erhvervsfaglige arrangementer. Derfor er de omhandlede udgifter til [forening2], som er afholdt af de omhandlede selskaber, ikke skattepligtige for klageren. …" (min understregning)
Der kan endvidere henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 8. maj 2017 (sagsnr. 16-0441894). I den pågældende sag var klageren blevet inviteret på godsjagter og tilhørende bespisning af et selskab, hvilket var blevet konstateret af SKAT under en ligningsmæssig kontrol af det selskab, som havde inviteret klageren til nævnte arrangementer i indkomstårene 2012-2014.
SKAT havde foranlediget heraf forhøjet klagerens skatteansættelser med henholdsvis kr. 31.132, kr. 12.751 og kr. 17.026. Som begrundelse anførte SKAT bl.a., at "… baggrunden for at SKAT finder, at du er skattepligtig af arrangementerne er, at din deltagelse vurderes at være et udslag af din private interesse for jagt.".
Landsskatteretten var imidlertid af en anden opfattelse, idet Landsskatteretten ændrede den gennemførte beskatning med følgende begrundelse:
"Af invitationerne og fakturaerne for arrangementerne fremgår alene, at der har været programsat deltagelse i jagt, samt bespisning af deltagerne, hvilket overvejende må anses som aktiviteter af privat karakter. Derimod fremgår der ikke programsatte aktiviteter som entydigt må anses som erhvervsmæssige.
De øvrige deltagere ved arrangementerne har været en kreds af tidligere, nuværende og potentielle samhandelspartnere for klagerens virksomhed.
[…]
Landsskatteretten finder efter en konkret vurdering, at det ikke kan afvises, at klagerens deltagelse har haft en konkret og direkte sammenhæng med klagerens indkomsterhvervelse, og at klagerens erhvervsmæssige interesse, i at deltage i jagtarrangementerne, har været det primære hensyn bag klagerens deltagelse. […]
Klageren er herefter ikke skattepligtig af vederlagsfri deltagelse i jagtarrangementer betalt af [virksomhed1] A/S."
Som det fremgår, fandt Landsskatteretten ikke, at deltagelsen i arrangementerne, herunder bespisningen, var skattepligtig, da det ikke kunne afvises, at klagerens deltagelse havde haft en konkret og direkte sammenhæng med klagerens indkomsterhvervelse.
Endelig henvises til Landsskatterettens afgørelse offentliggjort som SKM2018.24.LSR, hvor Landsskatteretten - modsat SKAT - ikke fandt grundlag for at pålægge en arbejdsgiver at indberette værdi af personalegode i form at et kontingent til en erhvervsklub, som arrangerede golfturneringer, idet Landsskatteretten ikke fandt, "… at deltagelse i disse turneringer adskiller sig væsentligt fra deltagelse i forretningsmæssige receptioner eller netværk i virksomheder eller på restauranter. … " (min understregning)
Landsskatteretten fastslog herved, at det ikke er et skattepligtigt personalegode at bespise en ansat på en restaurant, hvis der er en erhvervsmæssig anledning.
... ...
Som det fremgår af faktum i denne sag, har Skatteankenævn Y19-område i den for retten indbragte afgørelse af den 27. august 2021 allerede klart fastslået, at sagsøgers deltagelse i arrangementerne i de i sagen omhandlede indkomstår på Y15-område var erhvervsmæssig, hvorfor beskatningen af de betalte kontingenter som yderligere løn allerede er blevet ændret, jf. Bilag 1.
Det er således ikke korrekt, når sagsøgte under skriftvekslingen har anført, at sagsøger ikke har "… løftet bevisbyrden for, at udgifterne til hans deltagelse i frokost- og middagsarrangementer og lign. angik selskabets erhvervsmæssige virke og ikke hans private interesse.", jf. side 5, 4. afsnit i svarskriftet.
Dette ligesom der ikke er grundlag for sagsøgtes bemærkninger om, at "… de omhandlede udgifter i det hele er medgået til betaling for arrangementer, der har privat karakter for aktionærerne, herunder [sagsøger]. Det har formodningen imod sig, at sådanne udgifter alene er afholdt af erhvervsmæssige årsager, jf. …", jf. side 7, 1. afsnit i svarskriftet.
Det fordi Skatteankenævn Y19-område som anført allerede har fastslået, at deltagelsen i arrangementerne var erhvervsmæssig. Dette er et ubestrideligt faktum i denne sag, jf. også side 3, 3. afsnit i processkrift I.
Som begrundelse for at opretholde den beskatning, der er til prøvelse ved retten, har Skatteankenævn Y19-område anført, at afholdte udgifter til frokost- og middagsarrangementer, som selskabet har afholdt for sagsøger, efter deres art må anses for at være af privat karakter, hvorfor udgifterne hertil ikke er fradragsberettigede og dermed skattepligtige for sagsøger, jf. Bilag 1, side 20, 2. afsnit.
Det gøres heroverfor gældende, at det forhold, at udgifterne efter deres art er private, ikke fører til, at der ikke er fradragsret for sådanne hos selskabet, ligesom der skal ske beskatning af disse hos sagsøger.
Afgørende er derimod, hvorvidt udgifterne - selvom de efter deres art er private - er afholdt i en erhvervsmæssig anledning.
Da bespisningen - som udgør en integreret del arrangementerne på Y15-område - alene og helt ubestrideligt har fundet sted i en erhvervsmæssig anledning, hvor hovedformålet - igen som et ubestrideligt faktum - har været kundeopsøgende aktivitet og kundepleje med henblik på mersalg i selskabet, er udgifterne hertil erhvervsmæssigt begrundet og således ikke skattepligtige for sagsøger, jf. også den praksis, der er omtalt ovenfor.
Dette gælder både udgifterne til bespisning af sagsøger, men i sagens natur også de udgifter som er afholdt for gæster inviteret af selskabet til deltagelse i de samme erhvervsmæssige arrangementer.
Der er herefter ikke i henhold til ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4, grundlag for at anse de i sagen omhandlede accessoriske udgifter til de i denne sag konkrete arrangementer, herunder hovedsagelig bespisning, som yderligere løn for sagsøger i indkomstårene 2012-2016.
…"
Skatteministeriet har i påstandsdokumenter af 16. juni 2022 anført:
"…
3. ANBRINGENDER
Til støtte for frifindelsespåstanden gør Skatteministeriet overordnet gældende, at A og B ikke har løftet bevisbyrden for, at udgifterne til frokost- og middagsarrangementerne m.v. blev afholdt i selskabets erhvervsmæssige interesse, og at de derfor skal beskattes af yderligere løn som sket.
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal bl.a. værdien af helt eller delvist vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder medregnes, når tilskuddet eller godet er modtaget som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, og ligningslovens § 16, stk. 1 og 3, § 16, stk. 1, 1. pkt., og statsskattelovens § 4, litra c. Herudover følger det af ligningslovens § 16, stk. 3, at den skattepligtige værdi skal fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel.
Såfremt udgiften afholdes af et selskab, hvori skatteyderne som her er hovedaktionærer og ansatte, og udgiften ikke er erhvervsmæssig, følger det af retspraksis, at beløbet skal anses for løntillæg til hovedaktionæren, jf. f.eks. TfS 1998, 484HR, TfS 1990, 317ØLD og SKM2003.53.VLR. Det er ubestridt, at dette er konsekvensen, såfremt A og B ikke løfter deres bevisbyrde.
Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at udgifter kan fradrages indkomstopgørelsen, såfremt de er anvendt til at "erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten". Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er således fradragsberettigede. Skatteyderne skal løfte bevisbyrden for, at der er en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver bl.a., at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, og at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift.
Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler skatteyderen, jf. f.eks. UfR 2004.1516 HR og SKM2005.409.HR. Dette gælder tilsvarende i den foreliggende sag, hvor A og B skal løfte bevisbyrden for, at udgifterne til frokost- og middagsarrangementerne m.v. angik selskabets erhvervsmæssige virke og derfor ikke udgør yderligere løn for dem.
Private udgifter til f.eks. mad og drikke er driftsfremmende og kan dermed ikke fradrages, jf. Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.C.2.2.1.3 (Afgrænsning over for private udgifter).
Fradrag for udgifter, som efter deres art henhører under privatforbruget, kan alene ske, hvis det dokumenteres, at udgiften alene er afholdt af erhvervsmæssige årsager, jf. f.eks. UfR 2010.2913 HR om en sangerindes udgifter til tøj og makeup mv.
Udgifter til arrangementer med bespisning, der ikke har erhvervsmæssig karakter, er ikke fradragsberettigede. I så fald betragtes udgiften som privat, jf. Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.C.2.2.2.5.4 (Fradrag for udgifter til repræsentation). Dette skyldes, at udgiftsafholdelsen har et personligt eller privat islæt, jf. UfR 1980.548 HR og SKM2008.623.VLR. Det gælder, uanset om arrangementet afholdes for forretningsforbindelser, hvis der er tale om løbende arrangementer, og der ikke sigtes mod et konkret repræsentationsarrangement, jf. SKM2008.781.VLR. Det ændrer således ikke herpå, at der eventuelt skabes kunderelationer gennem arrangementet. Det væsentlige private/personlige islæt udelukker altså i disse tilfælde fortsat fradrag.
Når der er tale om udgifter, der - som her - i udgangspunktet har privat karakter, skærpes kravene til beviset for, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter, jf. eksempelvis UfR 2010.2913 HR.
Dette gælder så meget desto mere i den foreliggende sag, hvor de foreliggende, sparsomme oplysninger om aktiviteterne i foreningen (…) viser, at det sociale element i foreningen er dominerende, og at aktiviteterne primært vedrører generelle samfundsmæssige forhold, der er selskabets indkomsterhvervelse uvedkommende.
Foreningens aktiviteter med skydning og "festligheder" har grundlag i foreningens historiske baggrund som skydeselskab, og sådanne aktiviteter har karakter af sociale sammenkomster uden fagligt indhold, der derfor ikke er direkte knyttet til deltagernes indkomsterhvervelse. Det nærmere indhold af foreningens øvrige aktiviteter i årene 20122016, som ifølge bestyrelsesformanden i foreningen var middage og frokoster samt foredrag (…), har ligeledes karakter af sociale sammenkomster. Det nærmere indhold af aktiviteterne, herunder foredragene i perioden er udokumenteret af A og B, og det kan dermed heller ikke lægges til grund, at denne del af foreningens aktiviteter havde en direkte og umiddelbar tilknytning til en indkomsterhvervelse.
A og B har ikke fremlagt f.eks. vedtægter, referater fra arrangementer, protokollater fra foreningens generalforsamling, som understøtter, at foreningens aktiviteter havde et kommercielt sigte.
I den foreliggende sag har A og B ikke løftet den skærpede bevisbyrde for, at udgifterne til deres deltagelse i frokost- og middagsarrangementer mv. angik selskabets erhvervsmæssige virke og ikke deres private interesser.
A og B har ikke ved f.eks. at fremlægge invitationer, deltagerlister eller mødereferater fra arrangementerne ført bevis for, hvilken eller hvilke arrangementer selskabets omsætning som fremlagt i fakturaerne og erklæringerne angår. Endvidere er nogle af fakturaerne dateret før de omhandlede indkomstår (…), hvorfor udgifterne til deres bespisning m.v. i sagens natur ikke kan henføres til disse fakturaer.
Fakturaerne for udgifterne (…) bærer ikke præg af, at udgifterne skulle være afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst. Tværtimod ses fakturaerne i flere tilfælde at vedrøre foreningens skydearrangementer og virke i øvrigt, der må anses for at være af social karakter og selskabets indkomsterhvervelse uvedkommende. Det bemærkes endvidere, at fakturaerne er stilet til A og B, og uden angivelse af hvem der deltog i de enkelte arrangementer, og hvad det erhvervsmæssige formål var.
Det fremgår desuden af fakturaerne, at der i nogle tilfælde er faktureret for mere end én bespisning (… for A) (… for B). A og B anfører, at disse yderligere bespisninger dækker over gæster, som selskabet havde inviteret med til arrangementer i foreningen med henblik på (mer)salg, jf. replikken (…), men dette er udokumenteret.
Fakturaerne er således ikke påført oplysninger om, hvem der deltog i arrangementerne udover A og B selv. Det fremgår heller ikke af fakturaerne i hvilken anledning udgifterne til bespisning blev afholdt. A og B har som nævnt heller ikke fremlagt anden dokumentation herfor. A og B har dermed ikke godtgjort, at gæsterne deltog i bespisningen i forretningsøjemed, hvorfor det må lægges til grund, at gæsterne deltog i arrangementerne i privat sammenhæng.
Heller ikke erklæringerne (…) udgør tilstrækkeligt bevis for, at udgifterne er erhvervsmæssige. Det er ikke i erklæringerne nærmere konkretiseret, under hvilke arrangementer den hævdede forretningsforbindelse er etableret, ligesom erklæringerne alene vedrører et mindre udsnit af de kunder, som A og B påstår, at selskabet opnåede som følge af deres deltagelse i foreningen (…). Dertil kommer, at samtlige af disse - næsten enslydende - erklæringer er udstedt efter, at SKAT afsendte agterskrivelse i sagerne den 25. april 2018, hvilket afsvækker bevisværdien af erklæringerne, jf. SKM2018.14.ØLR. Sådanne erklæringer, som er indhentet under en skattesag, tillægges ikke nogen bevisværdi i skattesager.
I A og Bs seneste processkrift af 25. maj 2022 har de anført (…), at Skatteankenævnet fandt, at udgifterne til selve kontingenterne var erhvervsmæssigt begrundede, og at udgifterne til frokost- og middagsarrangementerne mv. "tilsvarende" er fradragsberettiget.
Denne slutning er forkert, og Skatteankenævnet afgjorde jo heller ikke sagen med en sådan "tilsvarende" slutning. At kontingentet er fradragsberettiget indebærer således ikke, at også udgifterne til de konkrete frokost- og middagsarrangementer mv. kan anses for afholdt i selskabets erhvervsmæssige interesse.
Sagen angår ikke kontingenterne, som ministeriet derfor ikke har fremsat anbringender om. Det kan dog bemærkes, at ankenævnets afgørelse på dette punkt næppe kan anses for forenelig med domstolspraksis.
Ifølge den offentliggjorte retssagsvejledning, punkt 1.2 (SKM2018.517.DEP), nedlægger Skatteministeriet imidlertid alene skærpede påstande, såfremt der er principielle eller særlige grunde, der taler for det. Dette er ikke tilfældet i den foreliggende sag, der beror på en konkret bevisvurdering.
A og B har i processkriftet af 25. maj 2022 (…) yderligere gjort gældende, at udgifterne er undtaget fra beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 11. Dette er ikke holdbart. Ligningslovens § 16, stk. 11, angår den situation, hvor skatteyderen arbejder på et midlertidigt arbejdssted som led i en tjenesterejse, jf. forarbejderne til lov nr. 955 af 20. december 1999 (lovforslag nr. L 88 af 4. november 1999, bemærkningerne til § 1, nr. 10) og cirkulære nr. 77 af 30. maj 2000, afsnit 2.4. Disse arrangementer har ikke karakter af et "midlertidigt arbejdssted", men angik A og Bs private forhold. Dertil kommer, at A og B ikke deltog i arrangementerne som led i en "tjenesterejse", da foreningens lokaler er beliggende i nærheden af A og Bs bopæle.
…"
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
I disse sager skal retten tage stilling til, om A og B skal beskattes af hhv. 165.940 kr. og 213.811 kr., som Skatteankenævn Y19-område har anset som yderligere løn i indkomstårene 2012 - 2016, svarende til de udgifter, som selskabet G1-A/S har afholdt for begge i forbindelse med i det væsentlige frokost- og middagsarrangementer i foreningen G2-virksomhed.
Retten lægger som ubestridt til grund, at A i perioden var hovedanpartshaver og direktør i G1-A/S og B hovedanpartshaver og ansat i selskabet, ligesom begge var medlem af foreningen G2-virksomhed.
G1-A/S’ formål er ifølge oplysninger fra Erhvervsstyrelsen at drive engrosvirksomhed inden for konfektionsbranchen samt finansiering af køb og salg af fast ejendom og anden virksomhed, som efter bestyrelsens skøn står i forbindelse hermed samt at tilrettelægge forretningsrejseaktiviteter for selskabets personale. G2-virksomhed er en historisk forening, som overordnet "holder traditioner, historie og kultur i hævd og ønsker at værne om (red. oplysninger 6 fjernet)" og foreningen ejer ejendommen Y15-område, hvor møder og arrangementer i foreningens regi finder sted.
I henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, er al indkomst som udgangspunkt skattepligtig, herunder værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, jf. ligningslovens § 16, stk. 1. Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at driftsomkostninger, dvs. de udgifter der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, skal fradrages ved beregningen af den skattepligtige indkomst. Det følger af praksis, at det er en forudsætning for fradrag af sådanne udgifter, at udgifterne udgør merudgifter, der er nødvendige for indkomsterhvervelsen, og at skatteyderen har bevisbyrden herfor.
A og B har i sagen fremlagt bl.a. fakturaer for frokost- og middagsarrangementerne på Y15-område, erklæringer omkring samhandel opstået igennem arrangementerne på Y15-område samt en "Opgørelse over salg relateret til Y15-område, 1/1-2012 frem til 26/11-2018" udarbejdet af selskabets revisor med underbilag.
Det fremgår imidlertid ikke af de foreliggende oplysninger, eller af sagen i øvrigt, hvilket indhold de løbende arrangementer på Y15-område konkret har haft, herunder hvem, der har deltaget, og hvilke konkrete arrangementer den øgede omsætning kan henføres til.
Af disse grunde, og uanset, at det ikke kan udelukkes, at der har fundet kundeopsøgende aktiviteter og salgsfremmende tiltag sted i forbindelse med arrangementerne, finder retten, at A og B ikke har godtgjort, at der har været en sådan forbindelse mellem deres deltagelse i foreningens arrangementerne på Y15-område og selskabet G1-A/S’ virksomhed, at udgifterne hertil kan anses for at være erhvervsmæssigt begrundede og dermed fradragsberettigede.
Retten tager derfor Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med samlet 40.000 kr. således, at A og B hver skal betale 20.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
Skatteministeriet frifindes.
A skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 20.000 kr.
B skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 20.000 kr.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.