Vurdering af Skatteankenævns afgørelse af 4. oktober 2019

Efter skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3, kan Skatterådet efter indstilling fra told- og skatteforvaltningen ændre en åbenbart ulovlig afgørelse, der er truffet af et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn. Proceduren for behandling af sager efter denne bestemmelse er fastlagt i SKM2013.95.SKAT. Skattestyrelsen, Jura Person, forelægger afgørelsen for Skatterådet på foranledning af den afdeling i Skattestyrelsen, Person, der har truffet den afgørelse, der blev påklaget til Skatteankenævnet.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Skatteankenævnet traf den 2. maj 2018 og endeligt den 4. oktober 2019 afgørelse vedrørende klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2013. Ankenævnets afgørelse er kopieret ind i sin helhed nedenfor:

"Klageren har været ansat i H1 A/S. Det er oplyst, at klageren som led i sin ansættelse ved  H1 A/S er tildelt aktieoptioner, hvorefter klager har haft ret til at købe aktier i H2.

Der er fremlagt en ansættelseskontrakt. Det fremgår heraf, at klageren i forbindelse med tiltrædelsen af stillingen vil modtage aktieoptioner til en værdi af  x-antal USD, jf. kontraktens § 5. Det fremgår ikke af aftalen, i hvilket selskab klageren vil modtage aktieoptionerne.

Der er fremlagt "Long term Incentive award" for klageren. Det fremgår heraf, at selskabet har flere aktieprogrammer. For så vidt angår aktieoptioner fremgår det, at klageren fra 2010 bliver tildelt aktieoptioner i H2 til en samlet værdi på x-antal USD. Det fremgår videre, at aktieoptioner vil blive tildelt med 50 % pr. år (100 % over to år).

Der er til SKAT indberettet et beløb på x-tusind kr. af klagerens arbejdsgiver H1 A/S. Det er af SKAT oplyst, at det indberettede beløb er specificeret således:

Arten af personalegodet er uoplyst

For lønperiode fra den 1.juni - 30. juni 2013.                          x-tusind kr.

Indberettet som købe- og tegningsretter efter ligningslovens § 16

For lønperiode fra den 1. september - 30. september 2013      x-tusind kr.

Arten af personalegodet er uoplyst

For lønperiode fra den 1. september - 30. september 2013.     x-tusind kr.

I alt                                                                                             x-tusind kr.

Det er ikke oplyst, om den indberettede løn til klageren hidrører fra udnyttelse eller afståelse af klagerens aktieoptioner, som er modtaget som led i klagers ansættelse.

Repræsentanten har forklaret, at det har været klagerens opfattelse, at klagers aktieoptioner har været omfattet af dagældende ordning i ligningslovens § 7 H.

SKAT har oplyst, at der ikke har været indberettet en sådan ordning til SKAT, ligesom SKAT ikke har modtaget underliggende aktielønsaftaler samt attest fra advokat eller revisor.

SKAT har udsendt forslag til afgørelse den 16. februar 2015 og har truffet afgørelse den 29. april 2015.

SKATs afgørelse

SKAT har nedsat klagerens aktieindkomst med x-tusind kr. for indkomståret 2013, og forhøjet klagerens personlige indkomst med samme beløb.

Som begrundelse, er anført:

"Skats bemærkninger og begrundelse:

Retserhvervelsesprincippet er den almindelige hovedregel om, at en indtægt skal regnes med ved indkomstopgørelsen på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til den.

Princippet bygger på en fortolkning af Statsskattelovens § 4, stk. 1, om "den skattepligtiges samlede årsindtægter ... bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi".

Det er altså de "årsindtægter", der er erhvervet ret til i løbet af det enkelte indkomstår, der skal beskattes i dette år.

Højesteret har i ledende domme på området bekræftet, at der gælder et retserhvervelsesprincip. Se UfR 1981.968 H og SKM2003.389.HR.

Ret til at modtage gratisaktier er omfattet af personalegodereglerne i ligningslovens § 16, § l og statsskattelovens § 4, stk. 1 litra a) eller c).

Dine modtagne gratisaktier ansættes til den pris som kursen på modningstidspunktet var. Ifølge ligningslovens § 16 stk. 3, skal værdien ansættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel.

Der er fast administrativ praksis for at medregne værdien af tildelte tegningsretter til anskaffelsessummen for aktierne, hvis værdien af tegningsretterne er blevet beskattet hos modtageren af tegningsretterne.

Anskaffelsessummen for dine aktier anses derfor at udgøre x-tusind kr., som er den værdi aktierne har på modningstidspunktet, og som du skal beskattes af som lønindkomst.

Din aktieløn er jf. oplysninger fra H1 for 2013, x-tusind kr. Beløbet er ikke medregnet i din personlige indkomst. Skat forhøjer derfor den personlige indkomst med beløbet.

Du har selvangivet x-tusind kr. som aktieindkomst i 2013. Beløbet skal medregnes i personlig indkomst.

Skat nedsætter derfor din aktieindkomst med beløbet.

SKATS bemærkninger til din revisors svar den 28. april 2015:

Du er ifølge vores oplysninger anmeldt, som direktør for H1 A/S, hvilket du har været siden 2007. Du er i egenskab af direktør ansvarlig for, at selskabet H1 A/S, indberetter korrekte aktielønsoplysninger til e-indkomst. Vi må derfor lægge til grund, at der, som indberettet for dig er tale om et personalegode, som skal beskattes som B-indkomst, og ikke aktieindkomst.

Ifølge det ultimative moderselskab H2' årsrapport 2013, findes der aktiebaseret aflønning i form af Stock options, Restricted Stock Awards og Employee Stock perchase Plan.

Din revisors oplysning om, at din aktielønsaftale er omfattet af ligningslovens § 7 H kan vi ikke bekræfte.

Ifølge ligningslovens dagældende § 7 H, stk. 7 skal en kopi af aftalen med en afgivne attest fra advokat eller revisor være indsendt af H1 A/S ved selvangivelsesfristen udløb i det år hvor den ansatte har erhvervet ubetinget ret til at modtage aktier m.v.

H1 A/S har ikke registreret sådanne aftaler med attest hos SKAT, hvilket blandt andet er en af betingelserne for, at aftaler kan behandles, som aktieløn efter ligningslovens § 7H.

H1 A/S aktielønsoplysninger for de ansatte har i alle år udelukkende været indberettet som B-indkomst.

Din revisor, har endelig ikke indsendt dokumentation for, at H1 A/S indberetning af dit personalegode i form af aktieløn er forkert.

Vi har derfor nu ændret din skat for 2013 i overensstemmelse med indberetningen fra H1 A/S."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst nedsættes med x-tusind kr. for indkomståret 2013.

Til støtte herfor er gjort gældende:

"Påstand

Det påstås, at den del af indkomsten, der kan henføres til 2012 aktietildelingen skal beskattes som personlig indkomst efter ændringerne i ligningsloven den 21. november 2011.

Dette beløb har vi beregnet til kr. x-tusind.

Den resterende om klassificering af indkomsten fra aktieindkomst til personlig indkomst påklages. Det drejer sig en indkomst på i alt kr. x-tusind.

Primær påstand.

Det påstås, at tildelingen af aktieoptioner i 2007, 2008 og 2011, som er sket til markedspris, skal beskattes efter reglerne i daværende Ligningslov § 7 H, det vil sige som aktieindkomst på udnyttelsestidspunktet, som er i 2013.

Der er tale om optioner erhvervet ved aftale mellem vor klient og det amerikanske moderselskab, dels ved ansættelsen og dels ved efterfølgende individuelle aftaler.

Formkravene må vurderes som opfyldt. Ansættelsesaftale og individuel aftale samt notat fra revisor er tilsendt.

Den samlede indkomst til aktieavancebeskatning udgør kr. x-tusind.

Subsidiær påstand

Aktieoptionerne er erhvervet til markedspris og må anses erhvervet i henholdsvis 2007, 2008 og 2011 og skal beskattes efter de almindelige regler, som medfører beskatning som aktieavance på basis af det underliggende aktiv.

Beskatningen sker som aktieindkomst ved realisation i 2013

Mere subsidiær påstand

Skat anfører i sin begrundelse, at der skal ske en beskatning på retserhvervelsestidspunktet, og henfører dette til 2013, hvor alle optioner realiseres.

Såfremt skatteankestyrelsen måtte give Skat ret i synspunktet om beskatning på retserhvervelsestidspunktet, skal vi påstå forældelse på den del af indkomsten, der hviler på optionerne tildelt i 2008 og 2009.

Optionerne er utvivlsomt blevet tildelt i de pågældende år, og der er utvivlsomt sket en retserhvervelse i hvert af de pågældende år. Indkomstårene 2008 og 2009 er således skattemæssigt forældet og den del af avancen, der kan henføres hertil vil således efter dette synspunkt være forældet.

Selve opgørelsen af indkomsten og opdelingen heraf må hjemvises til fornyet ligning.

Bemærkninger til Skats begrundelse

Skat overser på side 3/8 at optionerne er erhvervet i 2007 til 2012, og anfører, at værdien aktierne har på modningstidspunktet, skal beskattes hos medarbejderen som lønindkomst, og henfører dette til 2013.

Det er ukorrekt. I 2013 sker der en realisation af den samlede aktiebeholdning, og indkomsten kan ikke alene henføres til 2013, men til de enkelte tildelingsår.

Selskabet, H1 A/S har lønangivet aktieavancen som B-indkomst, hvilket uomtvisteligt er forkert.

Skat tillægger indberetningen betydning og tillægger det betydning, at vor klient er registreret direktør for selskabet i Danmark.

Begge dele er skattemæssigt irrelevante."

SKATs udtalelse

SKAT har udtalt følgende til klagen:

"Det danske koncernselskab H1 A/S har indberettet skattepligtige personalegoder for 2013 til selskabets direktør, klager A, som bidragspligtig B-indkomst således:

I juni 2013                 for lønperiode 1.juni - 30.juni 2013        x-tusind kr.

personalegode arten uoplyst.

I september 2013      for lønperiode 1.september -                    

30.september 2013 personalegode

som aktieaflønning efter lignings-

lovens § 16.                                              x-tusind kr.

I september 2013      for lønperiode 1.september -                    

30.september 2013 personalegode

arten uoplyst                                             x-tusind kr.

Personalegoder indberettet i alt for 2013 (Detail- COR 2013) x-tusind kr.

Selskabets direktør A har i sin selvangivelse for 2013 ændret personalegodebeskatningen fra B-indkomsten til aktieindkomst (se R75), men har selvangivet, at klager er enig i beløbet x-tusind kr., hvilket har betydet en mindre skatteopkrævning på. x-tusind kr.

Der er ikke i klagen til skatteankenævnet indsendt materiale der viser, at H1 A/S indberetning af bidragspligtig B-indkomst x-tusind kr. er forkert, og SKAT har derfor ikke bemærkninger til klagen. Direktør A er ikke den eneste ansatte i selskabet, der har modtaget personalegoder, herunder personalegoder indberettet efter ligningslovens § 16. De øvrige ansatte har ikke haft bemærkninger hertil.

For personalegoder i form af aktieløn gælder, at gratisaktier beskattes efter ligningslovens § 16 på retserhvervelsestidspunktet og tegne- og køberetter beskattes på udnyttelsestidspunktet. Gratisaktier skal indberettes i felt 68 i eIndkomst med en kodeværdi 50, tegne- og køberetter skal indberettes med en kodeværdi 51, når der er tale om ligningslovens § 28 og kodeværdi 52 når der er tale om ligningslovens 7H. Aktieløn der er bestemt udbetalt i penge og ikke i aktier, er A-indkomst.

Aktieløn der er bestemt udbetalt i aktier er B-indkomst.

Det skal oplyses, at A ikke har selvangivet køb, salg, udbytter eller depot i H2 aktier.

SKAT skal samtidig præcisere, at det er vores opfattelse, at som direktør har man ret til at være uenig i selskabets indberetning, hvis indberetningen sker eller en bestyrelsesbeslutning.

Det er dog ikke dokumenteret, hvilke aftaler der danner grundlag for direktørens selvangivne aktieindkomst for 2013. Der er ikke i klagen medsendt indholdet af de enkelte aftaler. Det er endelig ikke via tilgange i udenlandsk depot for 2013 dokumenteret, hvor mange aftaler der er udnyttet og hvilke aftaler det dermed drejer sig om.

Med hensyn til påstand om, at den indberettede indkomst er omfattet af ligningslovens § 7H, skal H1 A/S med selvangivelsen indsende selve aftalen eller aftalerne attesteret af en statsaut. revisor om, at aftalen(er) opfylder betingelserne (dette er et lovkrav efter LL § 7H) og sådan indsendelse forekommer ikke hos H1 A/S. Hvis selskabet har indgået sådanne aftaler (§ 7H) med deres medarbejder og direktør afstår selskabet samtidig fra at fradrage den dertil svarende lønudgifter efter statsskattelovens § 6 a."

Skatteankenævnets afgørelse af 2. maj 2018 (ændret ved afgørelse af 4. oktober 2019)

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Dette fremgår af ligningslovens § 16.

For personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier af det selskab, hvor de er ansat, indtræder beskatningen af den modtagne tegningsret først på det tidspunkt, hvor køberetten udnyttes eller afstås. Tilsvarende gælder beskatning af køberetter til aktier, der modtages som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt. Dette fremgår af ligningslovens § 28, stk. 1, 1. og 2. pkt.

En person anses for at have modtaget et vederlag, hvis vedkommende betaler et beløb, der er lavere end køberettens handelsværdi opgjort på det tidspunkt, hvor der erhverves ubetinget ret til denne, jf. ligningslovens § 28, stk. 1, 3. pkt.

Beskatning af tildelte køberetter, der gennemføres efter reglerne i ligningslovens § 28, sker i henhold til bestemmelsens stk. 1, 6. pkt., på grundlag af køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. Det skattepligtige beløb skal medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, jf. personskattelovens §§ 3 og 4.

H1 A/S har i indkomståret 2013 indberettet aktieløn for klageren på x-tusind kr.

Skatteankenævnet lægger på baggrund af de fremlagte aftaler og indberetninger til grund, at klageren som led i klagers ansættelsesforhold hos H1 A/S har modtaget køberetter til aktier i H2. Det lægges desuden til grund, at klageren i indkomståret 2013 har udnyttet sin ret til at købe aktier i H2.

Inden ophævelse af ligningslovens § 7 H ved lov nr. 1382 af 28. december 2011, kunne medarbejdere under visse betingelser modtage aktier eller købe- og tegningsretter i arbejdsgiverselskabet (eller hermed koncernforbundet selskab) skattefrit. Det fremgår af dagældende ligningslovens § 7 H, stk. 7, 1. pkt., at det er en betingelse for ordningen, at revisor eller advokat for det selskab, hvor modtageren er ansat, skal attestere, at aftalen i stk. 2, nr. 1, opfylder betingelserne i stk. 2. Efter dagældende ligningslovens § 7 H, stk. 7, 5. pkt., skulle en kopi af aftalen med den afgivne attest indsendes til SKAT senest ved selvangivelsesfristen for det år, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til de modtagne aktier m.v.

Der er ikke indberettet en sådan ordning til SKAT, ligesom SKAT ikke har modtaget underliggende aktielønsaftaler samt attest fra advokat eller revisor.

Det er heller ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at det modtagne beløb er indberettet forkert eller hidrører fra gevinst ved afståelse af aktier. Det af repræsentanten anførte om, at køberetterne skal beskattes som det underliggende aktiv kan ikke tiltrædes, idet klageren først på udnyttelsestidspunkt har modtaget aktier i H2.

Herefter anses det af klageren modtagne beløb tilgået klager som aktieløn på tidspunktet for udnyttelsen af klagers køberet til aktier i H2 i indkomståret 2013, jf. ligningslovens §§ 16 og 28.

Idet der er erhvervet ret til aktielønnen i indkomståret 2013, og SKAT har truffet afgørelse den 29. april 2015, kan SKATs afgørelse ikke anses for at være forældet, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

SKATs afgørelse stadfæstes."

Skatteankenævnets afgørelse af 4. oktober 2019 (Endelig afgørelse)

Der er enighed om, at tildelingen af aktieoptioner ikke er omfattet af den tidligere gældende ligningslovs § 7H, nu § 7P. Der er tale om aktieoptioner, hvor kursen er fastsat til handelsprisen på tildelingstidspunktet i 2007, 2008 og 2011 og som skal beskattes efter de almindelige regler, som medfører beskatning som aktieavance på basis af det underliggende aktiv. Beskatningen skal derfor ske som aktieavance i overensstemmelse med klagerens subsidiære påstand.

SKATs afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.

Skatteyders opfattelse og begrundelse

Rådgivers høringssvar af 15. april 2020

Baggrund

H2 er børsnoteret i USA, og har datterselskaber i en række lande, blandt andet Danmark. Selskabet har en række medarbejder incentives, som blandt andet A er omfattet af.

Som børsnoteret selskab i USA er medarbejder incentives omtalt i selskabets årssregnskab. Der skal ligeledes efter amerikanske selskabsretlige regler ske en indberetning af denne type aftaler til SEC, som er det amerikanske finanstilsyn. Årsregnskabet er naturligvis offentligt tilgængeligt, og der vedlægges to forskellige årsregnskaber fra henholdsvis 2009 og 2013.

I årsregnskabets note 12 i årsregnskabet for 2009 og årsregnskabets note 11, omtales medarbejderordningerne mere detaljeret.

Det fremgår blandt andet, at

Stock Options Stock option awards are granted at the exercise price equal to the closing price of the Company’s common stock on the grant date.

The Company uses the Black-Scholes ( min fremhævning ) option pricing model (Black-Scholes model) to determine the fair value of stock options as of the grant date. The fair value of stock options under the Black-Scholes model requires management to make assumptions regarding projected employee stock option exercise behaviors, risk-free interest rates, volatility of the Company’s stock price, and expected dividends.

Der er i sagsfremstillingen refereret til Årsregnskaberne for H2 men hverken regnskaberne eller noterne til regnskaberne er ikke vedlagt eller fremgår af aktindsigten og der er ikke fremkommet yderligere forklaringer. Dette gælder også for så vidt Black-Scholes modellen, som nævnes explicit i årsregnskabet.

SEC dokumentation

Som nævnt er H2 børsnoteret og er undergivet indberetninger til SEC, det amerikanske finanstilsyn. Det ses i aktindsigten og i sagsfremstillingerne fra hverken Skattestyrelsen eller Skat jura, at der er indhentet dokumentationer fra SEC, som er offentlige, forud for hverken den oprindelige afgørelse fra Skattestyrelsen eller i udkast til vurdering til Skatterådet.

I de af SEC offentliggjorte dokumenter for 2008 fremgår helt indledningsvist, fremsendt med høringssvaret:

The Option. H2., (the “Company"), hereby grants to you, the individual named above, as of the above Grant Date, an option (the “Option") to purchase the above number of shares of common stock of the Company the “Common Stock"), for the above Option Price Per Share, on the terms and conditions set forth in this Non-Qualified Stock Option Agreement (this “Agreement") and in the H2. 2008 Stock Award and Incentive Plan (the “Plan"). In the event of any inconsistency between the terms of the Agreement and the Plan, the terms of the Plan shall govern. Capitalized terms not defined in this Agreement shall have the meanings ascribed to them in the Plan.

Min fremhævelse:

“to purchase the above number of shares of common stock of the Company"

og omkring den praktiske fremgangsmåde fremgår det, at

Manner of Exercise. To exercise your Option, you must deliver notice of exercise (the “Notice") to the administrator (the “Administrator") designated by the Company to provide services relating to the administration of the Plan at the time of your exercise. The Notice must be given in the manner specified by the Administrator and must specify the number of shares of Common Stock (the “Shares") as to which the Option is being exercised and must be accompanied by payment of the purchase price for the Shares. Payment of the purchase price may be in cash, check, the delivery of Common Stock already owned by you, or a combination thereof. Payment of the purchase price may also be made by instructing the Company to withhold a number of Shares having a Fair Market Value (based on the Fair Market Value of the Common stock on the date the applicable Option is exercised) equal to the product of (i) the exercise price multiplied by (ii) the number of Shares in respect of which the Option shall have been exercised.

Min fremhævelse:

“…must be accompanied by payment of the purchase price for the Shares"

I 2013 optionsplanen fremgår det herudover at

“Fair Market Value" means, unless otherwise determined by the Committee, the closing price of a Share on the Applicable Exchange on the date of measurement or, if Shares were not traded on the Applicable Exchange on such measurement date, on the next preceding date on which Shares were traded, all as reported by such source as the Committee may select. If the Shares are not listed on a national securities exchange, Fair Market Value shall be determined by the Committee in its good faith discretion, taking into account, to the extent appropriate, the requirements of Section 409A of the Code.

Min fremhævning:

“…the closing price of a Share on the Applicable Exchange on the date of measurement.", hvorved menes børskursen på det pågældende tidspunkt.

Black Scholes model

En option er et begreb, der benyttes indenfor formueretten, hvor begrebet dækker over " et løfte ", som giver en ret - men ikke en pligt til at indgå en aftale af en art.

På tilsvarende vis har mange andre, specielt bankerne, udarbejdet vejledninger og forklaringer på optionsbegrebet og håndteringen af optioner.

Det fremgår af forarbejderne til kursgevinstloven, at der ikke findes en fast regel for værdiansættelse af aktieoptioner. Dette betyder dog ikke, at værdiansættelsen kan ske frit, idet den skal tage udgangspunkt i relevante komponenter, herunder det underliggende aktivs handelsværdi i forhold til exerciseprisen samt den rentebesparelse, der ligger i udskydelsen af den kontante betaling for aktien.

Forarbejderne til kursgevinstloven omtaler kun rentebesparelsen, og det element, der ligger i fordelen ved en risikoeliminering på investeringen.

Skatterådet har i afgørelse SKM2016.103.SR behandlet de konkrete forhold i den aktuelle sag, og herunder taget stilling til om Ligningsrådets vejledende beregningsregel eller Black- Scholes modellen skulle anvendes.

Ligningsrådets formel er først og fremmest beregnet på optioner på unoterede optioner, hvorimod der i den aktuelle sag var tale om et unoteret selskab, men baseret på investering i noterede aktier.

Skatterådet fandt, korrekt, at Black-Scholes modellen kunne og skulle bruges.

Black-Scholes modellen er beskrevet i den finansielle litteratur og indeholder de forskellige elementer, der påvirker prisen på en option i forhold til blandt andet rente på den udskudte pengebinding og formler for risikoen for kursændringer over optionens løbetid.

H2 anvender Black-Scholes modellen ved værdiansættelsen af optionerne, der indgår i Stock award og Incentive planerne. Det fremgår af både årsregnskab og af SEC indberetningerne. Det fremgår derimod ikke af Skattestyrelsens materiale, at det har indgået i overvejelserne, direkte eller indirekte.

Med anvendelse af Black-Scholes modellen er der således i optionernes pris indregnet både renteelementet og risikoelementet på de underliggende aktier. Der er således ikke noget favørelement eller noget " gratis " element i købsprisen.

Vedrørende udkast til vurdering af Skatteankenævnets afgørelse.

Det fremsendte udkast til vurdering af skatteankenævnets afgørelse indeholder, blandt andet med udgangspunkt i ovenstående, en række kommentarer.

Faktiske forhold

Beskrivelsen af faktiske forhold er med udgangspunkt i ovenstående mangelfuld og rent faktisk med væsentlige udeladelser.

Det anføres f.eks at,

"Klageren har været ansat i H1 A/S. Det er oplyst, at klageren som led i sin ansættelse ved H1 A/S er tildelt aktieoptioner, hvorefter klager har haft ret til at købe aktier i H2."

Det er kendt eller burde være kendt for Skattestyrelsen, at optionerne er tildelt til markedspris og giver en ret til at købe aktierne til markedspris. Det er centralt i forståelsen og bevirker efterfølgende flere misforståelser i sagsfremstillingen.

Tilsvarende omtales " Long term awards " på samme side, men det fremgår ikke af teksten, at retten gives til markedspris. Det fremgår explicit af dokumenterne, at tildelingen sker på basis af markedspris. Det underbygges i dokumentet, at der er tale om " equity based awards ".

I skatteankenævnet blev dette drøftet explicit og der blev stillet spørgsmål til det, og de faktiske forhold i vurderingen, er derfor ikke beskrevet hverken korrekt eller loyalt.

Det fremgår på side 2/21, at "Repræsentanten har forklaret, at det har været klagerens opfattelse, at klagers aktieoptioner har været omfattet af dagældende ordning i ligningslovens § 7 H".

Dette er objektivt forkert. Allerede på kontormødet i Skatteankestyrelsen blev dette synspunkt frafaldet, og sagens faktiske forhold, som beskrevet ovenfor, blev fremhævet som værende den aktuelle påstand. Talepapiret fra kontormødet er fremsendt.

Vedrørende Skats bemærkninger og begrundelse

Side 2/21 omtales beskatningsretten i forhold til retserhvervelsestidspunktet, og der er ikke uenighed om det anførte, men optionerne erhvervet i 2007 skulle efter det anførte have været undergivet beskatning i 2007, hvis der vel at mærke var et beskatningsgrundlag. Det er der ikke med principperne for tildeling til markedspris og med anvendelse af Black-Scholes modellen.

2007 indkomsten ville således være forældet, hvis der havde været et beskatningsgrundlag.

Synspunktet blev drøftet i Skatteankenævnet, men ikke forfulgt, efter en konsekvens om beskatning af en indkomst efter den korrekte lovgivning - Aktieavancebeskatningsloven. Dette er ligeledes drøftet telefonisk, og synspunktet forklaret. Skattestyrelsen behandler kun forældelsen ganske perifert, selvom det grundlæggende er et særdeles vægtigt argument, hvis man vil forfægtige beskatning efter aktieavancebeskatningsloven.

På side 2/21 anføres:

Ret til at modtage gratisaktier er omfattet af personalegodereglerne i ligningslovens

§ 16, § 1 og statsskattelovens § 4, stk. 1 litra a) eller c).

Dine modtagne gratisaktier ansættes til den pris som kursen på modningstidspunktet var. Ifølge ligningslovens§ 16 stk. 3, skal værdien ansættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel.

Der omtales to gange "modtage gratisaktier ", hvilket er objektivt forkert og imod bedrevidende. Der refereres blandt andet i sagen til årsregnskabet for H2, uden at regnskabet dog fremgår af akten. Det er derfor i strid med faktisk viden at anvende begrebet " gratisaktier ". Dette underbygges desuden af SEC indberetningerne, som burde have indgået i sagsbehandlingen, da de både er tilgængelige og i øvrigt let tilgængelige.

Side 4/21 refereres påstandene, men der savnes omtale af, at den primære påstand allerede forud for kontormødet i Skatteankestyrelsen blev ændret, således at synspunktet er, 1. Beskatning efter aktieavancebeskatningslovens regler skulle gælde og 2. Subsidiært at der var påstand om forældelse.

Side 5/21 omtaler indberetningen til Skat, som er sket af det danske selskab. Det anføres, at der ikke er indsendt materiale, der viser, at det skulle være forkert.

Det er for det første ikke korrekt, i og med, at der i påstanden rent faktisk blev gjort opmærksom på en fejl, men endnu mere forkert, idet det overfor ankenævnet meget nøje er redegjort for proceduren i forbindelse med indberetningen, som alene er foretaget af det danske selskabs free lance bogholder.

Det anføres øverst side 6/21, at de øvrige ansatte ikke havde haft bemærkninger til indberetningen af personalegoder. Hertil bemærkes, at der ikke er andre personaler, der har eller har haft optioner i moderselskabet!

Gengivelsen på side 6/21 indtil over midten er desværre ikke meningsfuld i forhold til de konkrete forhold.

Det anføres her:

SKAT skal samtidig præcisere, at det er vores opfattelse, at som direktør har man ret til at være uenig i selskabets indberetning, hvis indberetningen sker eller en bestyrelsesbeslutning.

Det giver ikke mening, og strider i øvrigt imod, at det tidligere i sagen har været fremført som et argument, at der var sket en indberetning og at A som direktør var ansvarlig herfor.

Der gentages to gange yderligere på side 6/21, at der er tale om gratisaktier, og der refereres igen til LL§ 7H.

Herudover omtales § 7 H igen således:

Med hensyn til påstand om, at den indberettede indkomst er omfattet af ligningslovens § 7H, skal H1 A/S med selvangivelsen indsende selve aftalen eller aftalerne attesteret af en statsaut. revisor om, at aftalen(er) opfylder betingelserne (dette er et lovkrav efter LL § 7H) og sådan indsendelse forekommer ikke hos H1 A/S. Hvis selskabet har indgået sådanne aftaler (§ 7H) med deres medarbejder og direktør afstår selskabet samtidig fra at fradrage den dertil svarende lønudgifter efter statsskattelovens§ 6 a."

Det gentages blot, at påstanden om beskatning efter § 7 H er ændret allerede tidligt i forløbet, jf ovenfor.

Det gentages for god ordens skyld, at synspunktet om beskatning efter § 7 H er frafaldet, og at det allerede på kontormødet blev oplyst.

Vedrørende Skatteankenævnets afgørelse af 2. maj 2018.

Denne afgørelse omtales på mere end en hel side på side 7/21 og 8/21. Det blev drøftet på telefonmødet den 2. april 2020 og vi er opmærksomme på, at det blev oplyst, at der vil komme et nyt udkast til vurdering.

I referatet fra telefonmødet anføres:

" Rådgiver kommenterede, at der var refereret til skatteankenævnets to behandlinger. Den første på 1,5 side og den anden på 6 linjer.

Skat jura havde benævnt nr. 2 behandling som en genoptagelse.

Rådgiver redegjorde for, at den faktiske situation var anderledes, og at det ikke var kommet frem. Der er ganske enkelt tale om at Skatteankenævnet havde glemt at invitere Skatteyder og rådgiver som repræsentant til første skatteankenævnsmøde, og efter at være gjort opmærksom på dette havde rettet op på fejlen ved at geninvitere til nyt møde.

Der er således ikke tale om en genoptagelse og rådgiver efterlyste en korrekt gengivelse, som harmonerede med de faktiske forhold.

Rådgiver redegjorde for de retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, der havde været ved at lade samme instans genbehandle sagen. "

Vedrørende Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Det anføres i begrundelsen, at

Aktieløn er et vederlag i form af aktier, købe- eller tegningsretter. For at der kan være tale om et vederlag er det et vilkår, at der modtages en økonomisk fordel. I denne forbindelse vil det sige, at der modtages optioner til en pris under den fulde markedsværdi.

Det anføres, " at der modtages optioner til en pris under den fulde markedsværdi ". Synspunktet er ikke underbygget og er, jf. ovenstående direkte forkert. Der er ovenfor redegjort og dokumenteret, at optioner er erhvervet til markedspris og at Black-Scholes modellen anvendes. Det betyder, at selv synspunktet, der indebærer en fordel på rente og kursudviklingsrisikoen, er indregnet i anskaffelsessummen.

Det kan konstateres, at det anførte grundlæggende er i strid med de oplysninger, der er i sagen og i særklasse i strid med de oplysninger, der burde indgå som led i opfyldelse af official maksimen.

Det anføres i begrundelsen at aktieoptioneme er tildelt vederlagsfrit og at optionerne i sig selv har en værdi. At udnyttelseskursen er fastsat til handelsprisen på tildelingstidspunktet betyder ikke, at der er sket et salg af optionerne til markedspris. Da optionerne har en værdi og er tildelt vederlagsfrit som led i et ansættelsesforhold er der tale om aktieløn.

Det anføres i Skattestyrelsens vurdering at

" at aktieoptioneme er tildelt vederlagsfrit og at optionerne i sig selv har en værdi ".

Det skal gentages, men der er, som dokumenteret, ikke tale om en vederlagsfri tildeling og værdien "i sig selv har en værdi" er indregnet ved anvendelse af Black-Scholes modellen. Det burde have fremgået i vurderingen og anvendelsen af Black-Scholes modellen burde have været omtalt og konsekvensen omtalt.

Der refereres til Ligningslovens § 16 og Ligningslovens § 28

Begge bestemmelser kan være relevante, hvor der sker betalinger af vederlag.

LL § 16 indeholder blandt andet følgende ordlyd i stk. 1 "… vederlag i form af formuegoder af pengeværdi… "

Ligningslovens § 28 er en bestemmelse, der kan finde anvendelse når en række forudsætninger er opfyldt. Bestemmelsen behandles i juridisk vejledning punkt C.A.5.17.2.3.2, der blandt andet anfører:

Hvis medarbejderen yder en egenbetaling for købe- eller tegningsretter til aktier, må betalingen ikke udgøre den fulde markedsværdi, da der skal være tale om en værdi, der repræsenterer løn. Hvis medarbejderen betaler den fulde markedsværdi, er købe- eller tegningsretterne til aktier ikke omfattet af LL § 28.

Det fremgår af LL § 28 at:

"Personen anses for at have modtaget et vederlag, såfremt vedkommende betaler et beløb, der er lavere end købe- eller tegningsrettens handelsværdi opgjort på det tidspunkt, hvor der erhverves ubetinget ret til den modtagne købe- eller tegningsret."

For at kunne udgøre løn skal købe- og tegningsretterne repræsentere en værdi for modtageren. Det er på retserhvervelsestidspunktet, der skal ske vurdering af, om der er tale om løn og dermed en værdi.

Købe- og tegningsretterne til aktier har en værdi, hvis der på retserhvervelsestidspunktet er et favørelement, og dette er større end medarbejderens eventuelle egenbetaling. Værdien kan komme til udtryk ved, at det er muligt at erhverve aktier til favørkurs. Retserhvervelsestidspunktet er sammenfaldende med tildelingstidspunktet, hvis ikke der er knyttet suspensive betingelser til tildelingen.

Hvis man ønsker eksisterende aktier omfattet af LL § 28, skal der være tale om tildeling af køberetter til aktier. Det er kendetegnende for en køberet, at den kan være in-the-money, at-the-money og out-of- the-money. I en sag hvor udnyttelseskursen i det produkt man spurgte på var 0, svarede Ligningsrådet, at produktet ikke var en køberet, og derfor ikke kunne omfattes af LL § 28. Se SKM2002.660.LR.

Uden at skulle hudflette bestemmelser i LL § 16 og LL § 28 i forhold til den aktuelle situation som beskrevet ovenfor og som beskrevet i årsregnskabet for H2 og indberetningerne af ordningerne til det amerikanske SEC, er det klart

•                      At udkast til vurderingen er udarbejdet på et foreløbigt uoplyst grundlag
•                      At der ikke er tale om gratisaktier
•                      At de tildelte optioner er sket til markedsværdi, og således på tildelingstidspunktet ikke indeholder et favørelement.

Det gentages, at der endnu en gang i Skattestyrelsens indstilling og begrundelse refereres til Ligningslovens § 7 P, som rettelig burde have været LL § 7 H, men at dette synspunkt meget tidligt i sagen er frafaldet, og derfor reelt ikke skal bedømmes.

Tilsvarende anføres følgende på side 9/21:

"Skatteankenævnet har i forbindelse med genoptagelsen af sagen afgjort, at de til- delte optioner ikke var omfattet af ligningslovens § 7 H, men alligevel skulle beskattes som aktieavance."

Der er som anført ikke tale om en genoptagelse, men ganske enkelt en behandling, hvor skatteyder og denne repræsentant fik adgang til at møde, og således en opretning af en fejl fra skatteankenævnets side.

Herudover skal det fremhæves, at Skatteankenævnet ikke har foretaget den omtalte stillingtagen, i og med, at det ikke er et punkt, der er gjort gældende, jf ovenfor.

Det anføres videre på side 9/21:

At "Skatteankenævnets afgørelse er i modstrid med såvel loven, lovforarbejdeme, fast praksis samt Den juridiske vejledning. Der er ikke tale om, at afgørelsen hviler på et skøn eller en bevismæssig vurdering."

Det skal hertil bemærkes

•                      At denne vurdering med henvisning til ovenstående hviler på et delvist uoplyst grundlag og som anført er sket i strid med undersøgelsesprincippet
•                      At der er så mange og væsentlige forhold, der er behandlet i strid med de faktiske forhold, at konklusionen ikke kan være rigtig
•                      At konklusionen i øvrigt ikke er korrekt

Yderligere dokumentation

G1

Som det fremgår af Long Term Incentive Award, er det anvist, at den praktiske håndtering af optionerne håndteres af et eksternt firma, som er specialiseret i at håndtere optioner. Dette firma er G1.

Afregningen, dokumenterer det ovenfor beskrevne forløb, og som er helt i overensstemmelse med proceduren i dokumenterne indberettet af H2 til de amerikanske finansmyndigheder, SEC.

Børskursudvikling

Tilsendt er en officiel udskrift over kursudviklingen på på H2 aktien.

Det fremgår heraf, at gevinsterne relateres til selve kursudviklingen og ikke til andet og mere end udviklingen i selve aktiekursen, hvilket ville have været tilfældet, hvis der f.eks havde været tale om "gratisaktier".

Det kan i denne forbindelse oplyses, at optionerne i dag ville udløse et tab til den aktuelle børskurs, som følge af købsprisen for optionen op imod børskursen. Der er således bestemt ikke tale om noget gratis element.

Rådgivers høringssvar af 7. maj 2020

Jeg har modtaget mail af 24. april 2020, og kan oplyse, at vi har søgt at skaffe betalingsdokumentation tilbage fra 2009 og frem. På grund af den nuværende situation i både Danmark og USA, er det ikke muligt at fremfinde en så gammel dokumentation.

Det er naturligvis beklageligt, at dette synspunkt først fremsættes nu og ikke tilbage i 2015, hvor sagen startede. Det kan undre, at Skat ikke i sine undersøgelser har bedt om disse oplysninger, hverken ved selve ligningen eller ved Skatteankestyrelsesbehandlingen. Det ligger desuden implicit i optionsordningen, beskrevet overfor SEC, administreret af et eksternt firma og med gennemgående vægt lagt på anvendelse af Black-Scholes modellen.

Sagen har drejet sig om de optioner, der blev tildelt ved ansættelsen i 2007. Det fremgår af det fremsendte talepapir med to underbilag fra mødet i Skatteankestyrelsen, at optioner giver ret ( vesting ) med 50 % pr år. Optionerne efter dette bilag skulle derfor give ret i 2010 og de tilsvarende fra året før skulle således give en retserhvervelse i 2009. Havde der været en beskatning af et favørelement, skulle denne beskatning således være indtruffet i 2009 og lønangivet af selskabet.

Det ses af aktiekursudviklingen, at der fra 2009 og frem til 2013 har været en positiv kursudvikling på aktierne. Denne kursudvikling er naturligvis skattepligtig efter aktieavancebeskatningsloven, således som påstået.

Vi noterer, at Skat ikke har foretaget yderligere undersøgelser vedrørende selve indberetningen fra selskabets side. Denne indberetning har fra starten været kommenteret fra vor side som fejlagtig og på daværende tidspunkt foretaget af selskabets free lance bogholder. Vort synspunkt om en fejl er siden ikke været genstand for yderligere prøvelse.

Med hensyn til meraktindsigten, skal jeg endnu en gang fremsætte dette synspunkt, idet Skat Jura forudsætningsvist har foretaget sin vurdering på et fuldt oplyst grundlag. Det er desværre ikke dokumenteret, og der foreligger ikke andet end en meddelelse om at Skat har meddelt, at afgørelsen anses retligt forkert og at andre medarbejdere er beskattet anderledes af samme forhold. Sidstnævnte er objektivt forkert for samme periode. Det er også objektiv forkert, at Skat skriver, at arbejdsgiver har vurderet, at beskatning skal ske efter personskatteloven. Arbejdsgiver har ikke lavet nogen vurdering, men free lance bogholderen har foretaget en indberetning af lønsedler til årsopgørelsen. Synspunktet har været fremme i sagen, uden at Skat meddeler dette.

Som kuriosum kan det anføres, at hvis jeg havde brugt det samme argument, ville det næppe blive tillagt større betydning, om nogen.

Meraktindsigten ville kunne dokumentere den prøvelse Skat Jura de facto har foretaget af sagen, de oplysninger der er kommet fra Skat og herunder validiteten af de modtagne oplysninger i relation til det under sagen oplyste.

Meraktindsigten ville også kunne dokumentere Skat Jura´s faktiske undersøgelser omkring de faktuelle oplysninger i sagen, og herunder de refererede amerikanske regnskaber, som ikke ligger i sagen samt de til det amerikanske finanstilsyn indberettede oplysninger, som nøje beskriver sagen. De er relevante i bedømmelsen af spørgsmålet om åbenbar ulovlighed i afgørelsen.

Kan jeg på denne baggrund tillade mig at konkludere, at Skat Jura ikke har foretaget disse selvstændige vurderinger og undersøgelser, men alene har taget Skats mail af 17. oktober 2019 til efterretning og alene har tillagt denne mail betydning? Dette uanset at den er objektivt forkert og skrevet delvist imod bedrevidende.

Jeg går ud fra, at vi er enige om, at det er væsentligt at vurdere sagen til bunds og sikre at undersøgelsesprincippet er anvendt i alle led.

Rådgivers fremsendelse af materiale den 7. juli 2020

Jeg vender tilbage til ovennævnte sag, efter at vi nu har haft en længere og ikke helt ukompliceret dialog med H2 i USA omkring oplysninger og dokumentationer.

H2 er lukket helt ned på grund af den alvorlige Covid 19 situation i USA.

Der er fremsendt en kopi af mailkorrespondance, som dokumenterer, at de givne SEC regler følges og at der de facto sker en betaling af aktier og optionerne.

Der er desuden fremsendt et modtaget excell ark, som er modtaget fra det amerikanske moderselskab omkring de enkelte optioner og aktier.

Der er beregninger fra henholdsvis ny og gammel administrator.

Der er ligeledes fremsendt bekræftelse på, at options og aktieprogrammerne efter Amerikanske regler administreres af et eksternt firma. Dette er i løbet af perioden blevet skiftet ud, således at der i dag er en ny ekstern leverandør på denne ydelse i forhold til tidligere.

Vi kan ikke udelukke, at vi i en normalsituation uden Corona, ville kunne have fået et bedre materiale fra de eksterne administratorer, specielt den tidligere administrator, som ikke længere varetager opgaven.

Der ligger i dokumentationen yderligere bekræftelse på at H2 worldwide er lukket ned på grund af Corona situationen.

Specielt har det besværliggjort indhentelsen af data fra de to eksterne vendors, der står for og har stået for administrationen af optionsprogrammerne. De er ligeledes lukket ned.

Med det fremsendte er der den nødvendige dokumentation for betalingerne og den nødvendige dokumentation for, at man naturligvis overholder SEC reglerne, som tidligere er dokumenteret i sagen.

Der skrives at "Sagsgenstanden har mig bekendt ikke vært genstand for prøvelse ved Skatteankenævnet". Det er jeg uenig i. Det indgår i mine bemærkninger, at referatet af ankenævnsbehandlingen ikke er loyalt indarbejdet.

Jeg skal i det hele referere til mine tidligere bemærkninger.

Medarbejderen fra H2 Stock Administration bekræfter at virksomheden indregner omkostningerne (Black Scholes værdien) i regnskabet, at medarbejderne betaler i overensstemmelse med aftalerne og at SEC reglerne overholdes. Ifølge rådgiver dokumentere det, at der er betalt for optionerne.  

 Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Det fremgår af SKM2013.95.SKAT, at en afgørelse kan anses for åbenbart ulovlig, hvis den er

•          i utvivlsom modstrid med en lov eller en bekendtgørelse, eller
•          i utvivlsom modstrid med en fast domstolspraksis, eller
•          i utvivlsom modstrid med fast praksis i Landsskatteretten, og denne praksis ikke er underkendt ved domstolene.

En afgørelse kan ikke anses for åbenbart ulovlig, hvis

•          der er tvivl om lovligheden af afgørelsen, eller
•          afgørelsen hviler på et skøn eller en bevismæssig vurdering.

Begrundelse

Lønindkomst beskattes efter statsskattelovens § 4, litra a, uden hensyn til indkomstens fremtrædelsesform. Udgangspunktet er, at en medarbejder skal medregne værdien af medarbejderaktier til den personlige indkomst og at der skal beregnes og betales AM-bidrag af værdien af aktierne, jf. personskattelovens § 3 og arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 2, nr. 7.

Aktieløn er et vederlag i form af aktier, købe- eller tegningsretter. For at der kan være tale om et vederlag er det et vilkår, at der modtages en økonomisk fordel. I denne forbindelse vil det sige, at der modtages optioner til en pris under den fulde markedsværdi.

Aktieoptionen giver i dette tilfælde ejeren mulighed for at købe aktier til en på forhånd aftalt pris. Exercisekursen er den pris, som ejeren af optionerne, har mulighed for at købe de underliggende aktier til. Hvis markedskursen er højere end exercisekursen på et givent tidspunkt, siges optionen at være "in the money". Udnyttes optionen på dette tidspunkt, har optionsejeren mulighed for at købe den underlæggende aktie til en pris under markedskurs.

Den potentielle mulighed for gevinst, afhængigt af den underliggende akties udvikling, betyder at optionen i sig selv har en værdi.

I nærværende tilfælde er der modtaget optioner i perioden 2007-2012, der er udnyttet i 2013. Udnyttelseskursen blev fastsat i forbindelse med tildelingen af optionerne. Af materialet fremgår der ikke nogen betaling for optionerne i forbindelse med tildelingen og skatteyder har heller ikke kunne dokumentere en sådan betaling. Når der er modtaget aktieoptioner vederlagsfrit, som led i et ansættelsesforhold, er der tale om aktieløn.  

Rådgiver henviser til H2’s årsregnskaber fra 2009 og 2013, hvori selskabets medarbejderaktieprogrammer bliver omtalt. Det fremgår at tildelingerne bliver medtaget i regnskabet til "fair value" og om optionsprogrammet fremgår det videre, at exercise-prisen er lig med lukkekursen på tildelingsdagen.

Det faktum, at optionernes excersise-pris (udnyttelseskurs) er fastsat til lukkekursen på tildelingsdagen, er ikke ensbetydende med, at medarbejderen har betalt for optionerne. Ved tildelingen af optionerne er det altså aftalt hvilken pris aktierne kan købes til, hvis optionerne udnyttes. Det betyder ikke, at der er betalt for optionerne.

Det faktum, at værdien af optionerne er beregnet på baggrund af en Black Scholes model og indgår i regnskabet til fair value, er heller ikke ensbetydende med, at medarbejderen har betalt for optionerne.

Da optionerne har en værdi i sig selv og er tildelt vederlagsfrit som led i et ansættelsesforhold er der tale om aktieløn.

Det følger af ligningslovens § 16 at der "ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes (…) vederlag i form af formuegoder af pengeværdi". Vederlaget indgår i den skattepligtige indkomst, beskattes som løn og kan derfor ikke beskattes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 3 og § 4 a, stk. 1, nr. 4.

Købe- og tegningsretter, der er modtaget som vederlag som led i et ansættelsesforhold, kan desuden omfattes af ligningslovens § 28. Beskatningen efter denne bestemmelse sker først på det tidspunkt, hvor købe- eller tegningsretten udnyttes til levering af aktier, differenceafregnes eller afstås. Det bemærkes i den forbindelse, at ligningslovens § 28 udelukkende er en periodiseringsregel og at selve beskatningshjemlen findes i ligningslovens § 16. Beskatningen sker som lønindkomst, jf. statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16. Det vil sige at værdien af købe- og tegningsretterne på udnyttelses- eller salgstidspunktet skal medregnes i den personlige indkomst. Der skal desuden betales arbejdsmarkedsbidrag af værdien af købe- og tegningsretterne.

Værdien af købe- og tegningsretter efter ligningslovens § 28 opgøres som forskellen mellem aktiens handelsværdi på udnyttelsestidspunktet og udnyttelseskursen for købe- eller tegningsretten med fradrag af medarbejderens eventuelle egenbetaling for købe- eller tegningsretten. Hvis medarbejderen har ydet en egenbetaling, skal dette være med beskattede midler. I nærværende tilfælde er det forskellen mellem aktiens værdi på udnyttelsestidspunktet og udnyttelseskursen, der skal beskattes som lønindkomst, jf. ligningslovens § 28.

Ligningslovens § 7 P er indsat ved lov nr. 430 af 18. maj 2016. Af forarbejderne til loven fremgår følgende i afsnittet om gældende ret: "Udgangspunktet er, at ansatte, der aflønnes med aktier, skal medregne værdien heraf ved opgørelsen af deres skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16. Værdien af aktierne beskattes som løn. (…) Når et selskab tildeler vederlag til de ansatte i form af køberetter og tegningsretter til aktier, kan tildelingen skattemæssigt falde ind under to forskellige regelsæt, enten ligningslovens § 28 eller ligningslovens § 16."

I det konkrete tilfælde er aftalen om tildeling af optionerne indgået inden den 1. juli 2016. Ligningslovens § 7 P kan derfor ikke finde anvendelse.

Det fremgår af Skatteankenævnets endelige afgørelse, at de tildelte optioner skulle beskattes som aktieavance.

Aktieløn, der ikke er omfattet af ligningslovens § 7 P eller dagældende 7 H skal beskattes som løn hos den ansatte, jf. ligningslovens § 16 og ligningslovens § 28.

Rådgiver kommer i sit høringssvar ind på muligheden for forældelse. Købe- og tegningsretter omfattet af ligningslovens § 28 beskattes på salgs- eller udnyttelsestidspunktet. Optionerne blev udnyttet i år 2013 og indberettet for skatteåret 2013. Ansættelsen blev ændret med SKATs afgørelse af 29. april 2015. Ændringen af ansættelsen lå dermed inden for den forkortede ligningsfrist, jf. BEK nr 1305 af 14/11/2018.

Ud over optioner, blev der i 2009 tildelt betingede aktier (RSUer), der vestede i 2013 efter 4 år. Da tildelingen af aktierne afhang af skatteyderens ansættelse på vestingtidspunktet, anses retserhvervelsen for at være udskudt til dette tidspunkt. Beskatningsgrundlaget udgør aktiernes markedsværdi på retserhvervelsestidspunktet med fradrag af eventuel egenbetaling. De betingede aktier beskattes som personlig indkomst. Se statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16.

På et møde den 2. april 2020 med Skattestyrelsen stillede rådgiver spørgsmålstegn ved, om proceduren for behandling af indbragte ankenævnsafgørelser var blevet fulgt, jf. SKM2013.95.SKAT. Dels skete fremsendelsen til Jura først 13 dage efter dateringen af afgørelsen, dels sendte Skattestyrelsen vurdering af, om afgørelsen er åbenbart ulovlig til skatteyder, inden for en måned, men sendte ikke selve sagsfremstillingen indenfor en måned.

Det fremgår af SKM2013.95.SKAT, at "Fremsendelsen til Jura i SKAT skal ske senest 10 hverdage efter dateringen af afgørelsen." Fristen på de 10 hverdage er indsat i SKM2013.95.SKAT med det formål, at Jura har rimelig tid til at foretage den vurdering af ankenævnsafgørelsen, der skal foretages inden 1 måned fra afgørelsen er truffet. Det er på den baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at fristen på 10 hverdage efter dateringen af afgørelsen til at fremsende sagen til Jura, jf. SKM2013.95.SKAT er en intern ordensforskrift, der ikke kan medføre, at Skatterådet ikke kan træffe afgørelse i sagen, hvis denne ikke er overholdt.

Det bemærkes derudover at SKM2013.95.SKAT ikke stiller krav om, at Jura skal have sendt en sagsfremstilling til skatteyderen senest 1 måned fra skatteankenævnets afgørelse. Det er tilstrækkeligt, hvis Jura har foretaget en vurdering af, om afgørelsen er åbenbart ulovlig, og at klager bliver underrettet om denne vurdering senest en måned efter dateringen af afgørelsen. Skatteyderen modtager efterfølgende en sagsfremstilling i høring, som denne har mulighed for at kommentere på. I denne forbindelse er fristen iagttaget, da Juras vurdering blev sendt inden for 1 måned efter skatteankenævnets afgørelse.

Rådgiver har, efter en anmodning herom, fået aktindsigt i nærværende sag og har derudover anmodet om meraktindsigt. Skattestyrelsen overvejede i den forbindelse, om dokumenter af relevans for anmodningen om aktindsigt, som styrelsen ikke fandt grundlag for at udlevere, alligevel burde udleveres efter princippet om meroffentlighed, jf. forvaltningslovens § 10. Skattestyrelsen har i den forbindelse foretaget en afvejning af på den ene side de hensyn, der ligger til grund for bestemmelsen i forvaltningslovens § 12, stk. 1, og på den anden side de interesser, der må antages at ligge bag anmodningen om aktindsigt. På den baggrund kunne Skattestyrelsen ikke imødekomme anmodningen om meraktindsigt. Det bemærkes, at rådgiver har modtaget alle dokumenter på sagen, med undtagelse af rent interne noter og interne mails.

Rådgiver antyder i sine høringssvar, at sagen ikke er tilstrækkeligt godt oplyst, hvilket Skattestyrelsen må afvise.

Skatteankenævnets afgørelse er i modstrid med såvel loven, lovforarbejderne, fast praksis samt Den juridiske vejledning. Der er ikke tale om, at afgørelsen hviler på et skøn eller en bevismæssig vurdering.

Skattestyrelsen indstiller på baggrund af ovenstående, at Skatteankenævnets afgørelse af 4. oktober 2019 ændres, således at værdien af optionerne beskattes som lønindkomst på udnyttelsestidspunktet i henhold til ligningslovens § 28 og værdien af de betingede aktier (RSUerne) beskattes på vestingtidspunktet i henhold til ligningslovens § 16.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4

Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f.Eks.:

(…)

Ligningslovens § 7 P

Stk. 1. Værdien af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, som personer modtager som vederlag i et ansættelsesforhold, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt.

Stk. 2. Skattefriheden efter stk. 1 er betinget af følgende:

1. Den ansatte og det selskab, hvori den pågældende er ansat, har aftalt, at reglerne i denne bestemmelse skal finde anvendelse. I aftalen skal vederlaget være entydigt identificeret. Det skal fremgå, om vederlaget består af en aktie eller en købe- eller tegningsret, og i hvilket selskab der er erhvervet eller kan erhverves aktier, og den nominelle størrelse eller stykværdien af aktien eller den nominelle størrelse eller stykværdien af den aktie, som en købe- eller tegningsret giver ret til, skal fremgå. Er der stillet vilkår for vederlagets erhvervelse eller givet den ansatte en valgmulighed inden for et nærmere fastsat tidsrum til udnyttelse af vederlaget, skal disse vilkår fremgå af aftalen.
2. Værdien af vederlaget efter stk. 1 overstiger i samme år ikke 10 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, jf. dog 2. pkt. Er adgangen til at erhverve aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier åben på lige vilkår for mindst 80 pct. af en kreds af selskabets ansatte, som fastlægges efter almene kriterier, kan værdien af vederlaget udgøre til og med 20 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås. Antallet af ansatte i selskabet efter 2. pkt. opgøres på det tidspunkt, hvor adgangen til at erhverve aktierne, køberetterne til aktier eller tegningsretterne til aktier er åben for de ansatte.
3. Vederlaget efter stk. 1 ydes af det selskab, hvor personen er ansat, eller af et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.
4. Vederlaget efter stk. 1 er aktier i det selskab, hvor personen er ansat, eller i et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, eller giver ret til at erhverve eller tegne aktier i de nævnte selskaber.
5. Aktier, der modtages af ansatte, og aktier, den ansatte kan erhverve eller tegne i henhold til modtagne købe- eller tegningsretter, udgør ikke en særlig aktieklasse.
6. Modtagne købe- og tegningsretter overdrages ikke. Det anses ikke for en overdragelse, hvis retten udløber uudnyttet eller overdrages ved arv.
7. Modtagne køberetter indeholder en ret for enten den ansatte eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve eller levere aktier.

(…)

Ligningslovens § 16

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser

(…)

Ligningslovens § 28

For personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier af det selskab, hvor de er ansat, indtræder beskatningen af den modtagne køberet eller tegningsret først på det tidspunkt, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes eller afstås. Tilsvarende gælder beskatning af køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der modtages som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt, samt for køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, som personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, modtager som vederlag. Personen anses for at have modtaget et vederlag, såfremt vedkommende betaler et beløb, der er lavere end købe- eller tegningsrettens handelsværdi opgjort på det tidspunkt, hvor der erhverves ubetinget ret til den modtagne købe- eller tegningsret. For køberetter forudsætter anvendelsen af reglerne i 1. og 2. pkt., at den modtagne køberet indeholder en ret for enten den ansatte m.m. eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve eller levere aktier. Endvidere er anvendelse af reglerne i 1. og 2. pkt. betinget af, at det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., enten selv har udstedt køberetten eller tegningsretten eller har erhvervet køberetten eller tegningsretten fra et selskab, der er koncernforbundet med selskabet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og som har udstedt køberetten henholdsvis tegningsretten. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. Hvis det selskab, der har udstedt købe- eller tegningsretten, eller det selskab, hvori personen i henhold til købe- eller tegningsretten kan erhverve aktier, inden personens udnyttelse eller afståelse af retten indgår i en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning, anses personen ikke for at have afstået aftalen ved fusionen, spaltningen, tilførslen af aktiver eller aktieombytningen. Såfremt den modtagne køberet eller tegningsret udløber uudnyttet, bortfalder beskatningen efter § 16, jf. statsskattelovens § 4.

Personskattelovens § 3

Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst. Stk. 2. Ved opgørelsen af den personlige indkomst fradrages

1. udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, dog med undtagelse af de i § 4, stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 8, og ligningslovens §§ 9 G og 13 nævnte udgifter,
2. udgifter, som nævnt i ligningslovens §§ 8, stk. 1, 8 B, 8 K, 8 L, 8 N, 14, stk. 1, 14 F og 30 A, og overført indkomst efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 3-5, ved selvstændig erhvervsvirksomhed,
3. bidrag og præmier til pensionsordninger mv. i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 52, jf. dog § 4 a, stk. 3,
4. forskelsbeløb og nedskrivning på husdyrbesætninger efter lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger §§ 2 og 8,
5. nedskrivning af varelager efter varelagerlovens § 1, stk. 4,
6. arbejdsmarkedsbidrag og obligatoriske udenlandske sociale bidrag i samme omfang som nævnt i ligningslovens § 8 M,
7. henlæggelser efter § 22 b og § 22 d i virksomhedsskatteloven,
8. udgifter, der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 9 B,
9. tilbagebetalt skattepligtig kontanthjælp i samme omfang som nævnt i ligningslovens § 8 O,
10. skattemæssige afskrivninger, tab og fradrag efter afskrivningsloven og statsskatteloven for selvstændige erhvervsdrivende og
11. indskud på iværksætterkonto efter lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto

Personskattelovens § 4

Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af

1) renteindtægter og renteudgifter samt fradrag efter ligningslovens § 6 og § 6 A,

2) skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven,

3) beregnet kapitalafkast i selvstændig erhvervsvirksomhed efter virksomhedsskattelovens § 7, som overføres til den skattepligtige inden fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret, med fradrag af kapitalafkast, der er medregnet i den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 23 a,

3a) beregnet kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 22 a, med fradrag af kapitalafkast, der er medregnet i den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 23 a, samt beregnet kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 22 c,

4) skattepligtigt aktieudbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, stk. 2, nr. 1-3, stk. 3, nr. 1 og 2, og stk. 4, der ikke er aktieindkomst efter § 4 a,

5) skattepligtig fortjeneste, fradragsberettigede tab og skattepligtige afståelsessummer efter aktieavancebeskatningslovens § 18, § 19 og § 22 eller ligningslovens § 16 B, der ikke er aktieindkomst efter § 4 a,

5a) skattepligtig gevinst, fradragsberettiget tab samt skattepligtige afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B ved afståelse af medlemsbeviser i foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, bortset fra investeringsforeninger,

6) overskud eller underskud af en- eller tofamilieshuse mv., fritidshuse, ejerlejligheder og lignende, som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-5 og 9-11,

7) de i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede provisioner mv.,

8) rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 3,

9) indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, når antallet af ejere er større end 10 og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, samt indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter ligningslovens § 8 K, stk. 2, når antallet af personlige ejere er større end 2 og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang,

10) indbetalinger som nævnt i ligningslovens § 14 A, stk. 1,

11) indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe uanset antal ejere, når den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang,

12) vederlag, der omfattes af ligningslovens § 5 C,

13) afkast efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3,

14) fortjeneste opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens regler,

15) beløb, der er skattepligtige eller fradragsberettigede efter ligningslovens § 12 B, stk. 4-7 eller stk. 9,

16) 1) beløb, der er skattepligtige eller fradragsberettigede efter afskrivningslovens § 40 C, og

Stk. 2. Fradragsberettigede omkostninger, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde kapitalindkomst, fradrages ved opgørelsen af denne.

Stk. 3. Personer skal medregne indtægter og udgifter som nævnt i stk. 1 og 2 ved opgørelsen af den personlige indkomst, hvis de udøver næring ved køb og salg af fordringer eller finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved finansiering. Endvidere medregnes i den personlige indkomst tab på fordringer, som omfattes af kursgevinstlovens § 17.

Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B fra andelsforeninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 18 dog til den personlige indkomst, medmindre udlodningen udgør en normal forrentning af en indbetalt andelskapital.

Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende aktier, som omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 17, dog til den personlige indkomst. Det samme gælder udlodninger, fortjenester og tab samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, såfremt de ville være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17, hvis de ikke var omfattet af samme lovs § 19.

Stk. 6. Uanset stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udbetalinger og fortjenester samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende andele i medarbejderinvesteringsselskaber, jf. ligningslovens § 7 N, stk. 1, og andele i medarbejderinvesteringsselskabslignende selskaber, jf. ligningslovens § 7 N, stk. 3, til den personlige indkomst.

Stk. 7. Skatterådet kan tillade, at reglen i stk. 1, nr. 11, ikke skal anvendes for indkomst ved udlejning af aktiver, som er anskaffet inden den 19. maj 1993, når det efter rådets skøn må anses som godtgjort, at udlejningen indgår i et generationsskifte, eller særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor.

Stk. 8. Ejere af vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg, der anvender reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, medregnes ikke ved opgørelsen af antallet af ejere i stk. 1, nr. 9.

Personskattelovens § 4 a

Aktieindkomst omfatter det samlede beløb af:

1) aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A samt beløb omfattet af virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 4, 3. pkt., fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h, 4 eller 5 a, eller som er eller har været hjemmehørende i udlandet, medmindre aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19,

2) afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B samt beløb omfattet af § 4, stk. 4, 2. pkt., i lov om skattefri virksomhedsomdannelse fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h, 4 eller 5 a, eller som er eller har været hjemmehørende i udlandet, medmindre aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19,

3) skattepligtigt aktieudbytte fra aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 21, og

4) fortjeneste og tab efter aktieavancebeskatningslovens §§ 12-14, fortjeneste efter aktieavancebeskatningslovens § 17 A, stk. 2, nr. 1, og tab efter aktieavancebeskatningslovens § 17 A.

Stk. 2. Stk. 1, nr. 1-4, omfatter ikke udbytter og fortjenester samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19. Stk. 1 omfatter heller ikke udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 5, og udbetalinger og fortjenester samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende andele i medarbejderinvesteringsselskaber, jf. ligningslovens § 7 N, stk. 1, og andele i medarbejderinvesteringsselskabslignende selskaber, jf. ligningslovens § 7 N, stk. 3.

Stk. 3. En skattepligtig, der i forbindelse med afståelse af aktierne i et selskab, hvori den pågældende har været hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, har oprettet en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15 A, kan i det eller de indkomstår, hvori aktierne er afstået, vælge helt eller delvis at fradrage bidrag eller præmier til pensionsordningen i aktieindkomsten. Fradrag kan kun foretages, hvis aktieindkomsten opgjort efter stk. 1 og 2 er positiv, og fradraget kan ikke overstige aktieindkomsten opgjort efter stk. 1 og 2. Beløb, som fradrages i aktieindkomsten, kan ikke tillige fradrages i den personlige indkomst efter § 3, stk. 2, nr. 3. En skattepligtig, som vælger at foretage fradrag i aktieindkomsten, skal give told- og skatteforvaltningen meddelelse herom. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om størrelsen af det fradrag, der ønskes foretaget i aktieindkomsten. En skattepligtig kan omgøre sin beslutning om at foretage fradrag i aktieindkomsten, hvis tilkendegivelse herom sker til told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af det pågældende indkomstår.

Stk. 4. Aktieindkomst indgår ikke i den skattepligtige indkomst.

Praksis

Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.17.2.3.2 Betingelser og anvendelsesområde

(…)

Vederlag

For at kunne omfattes af LL § 28 er det er et krav, at købe- og tegningsretter til aktier modtages som vederlag

•          som led i et ansættelsesforhold, eller
•          for udførelse af personligt arbejde i øvrigt.

Dette vilkår er ikke opfyldt, når der tildeles nye købe-/ tegningsretter som vederlag for eksisterende købe-/tegningsretter. Det beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold, når der skal afgøres, om de nye købe-/tegningsretter kan anses som vederlag for de gamle købe-/tegningsretter. Ved vurderingen indgår flere momenter, som f.eks. formuleringen af de nye aftaler, sammenfald mellem medarbejdere, der giver afkald på og modtager nye købe-/tegningsretter, handelsværdien af de eksisterende købe-/tegningsretter på tidspunktet for afkaldet og den tidsmæssige forskydning mellem afkaldet og nytildelingen. Se SKM2013.156.SR.

I SKM2013.332.SR tilbagesolgte medarbejdere tegningsretter til det udstedende selskab for 1 kr. pr. medarbejder. Selskabet annullerede herefter tegningsretterne. Skatterådet anerkendte, at tegningsretterne havde en ubetydelig værdi og accepterede derfor overdragelsessummen på 1 kr. og beskatning efter LL § 28.

Medarbejderne i selskabet modtog nye tegningsretter, uafhængigt af eventuel besiddelse af gamle tegningsretter. Skatterådet fandt det godtgjort, at de nye tegningsretter ikke var kompensation for gamle tegningsretter. De nye tegningsretter var derfor omfattet af LL § 28.

Det er et vilkår, at købe- og tegningsretterne til aktier udgør en form for økonomisk fordel.

Hvis medarbejderen yder en egenbetaling for købe- eller tegningsretter til aktier, må betalingen ikke udgøre den fulde markedsværdi, da der skal være tale om en værdi, der repræsenterer løn. Hvis medarbejderen betaler den fulde markedsværdi, er købe- eller tegningsretterne til aktier ikke omfattet af LL § 28.

Det fremgår af LL § 28 at:

"Personen anses for at have modtaget et vederlag, såfremt vedkommende betaler et beløb, der er lavere end købe- eller tegningsrettens handelsværdi opgjort på det tidspunkt, hvor der erhverves ubetinget ret til den modtagne købe- eller tegningsret."

For at kunne udgøre løn skal købe- og tegningsretterne repræsentere en værdi for modtageren. Det er på retserhvervelsestidspunktet, der skal ske vurdering af, om der er tale om løn og dermed en værdi.

Købe- og tegningsretterne til aktier har en værdi, hvis der på retserhvervelsestidspunktet er et favørelement, og dette er større end medarbejderens eventuelle egenbetaling. Værdien kan komme til udtryk ved, at det er muligt at erhverve aktier til favørkurs. Retserhvervelsestidspunktet er sammenfaldende med tildelingstidspunktet, hvis ikke der er knyttet suspensive betingelser til tildelingen.

Hvis man ønsker eksisterende aktier omfattet af LL § 28, skal der være tale om tildeling af køberetter til aktier. Det er kendetegnende for en køberet, at den kan være in-the-money, at-the-money og out-of-the-money. I en sag hvor udnyttelseskursen i det produkt man spurgte på var 0, svarede Ligningsrådet, at produktet ikke var en køberet, og derfor ikke kunne omfattes af LL § 28. Se SKM2002.660.LR.

Se også

Se også afsnit

•          C.A.5.17.2.4 om værdiansættelse af købe- og tegningsretter til aktier
•          C.A.5.17.2.5 om retserhvervelsestidspunktet for købe- og tegningsretter til aktier
•          C.A.5.17.7.4 om retserhvervelsestidspunktet for aktier, købe- og tegningsretter til aktier omfattet af LL § 7 H
•          C.B.2.1 om definitioner.

Hvem er omfattet af bestemmelsen?

Bestemmelsen har et meget bredt anvendelsesområde, da det ikke kun er ansatte, der kan tildeles købe- og tegningsretter til aktier. Bestemmelsen omfatter også bestyrelsesmedlemmer og medhjælpere for selskabets bestyrelse. Personer, der har indgået en aftale om levering af personligt arbejde er også omfattet, det kan fx være rådgivere og konsulenter.

Filialansatte sidestilles med ansatte i selskabet, og tildelinger til dem kan omfattes af bestemmelsen. Se SKM2001.561.LR.

Anvendelsen af LL § 28 er betinget af, at det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., enten selv har udstedt køberetten eller har erhvervet køberetten fra et selskab, der er koncernforbundet med selskabet, jf. KGL § 4, stk. 2, og som har udstedt køberetten efter LL § 28, stk. 1. Da LL § 28 henviser til koncerndefinitionen i KGL § 4, stk. 2 er køberetter tildelt af fonde ikke omfattet af bestemmelsen.

I en sag bekræftede Skatterådet, at medarbejdere i en fond kunne deltage i en aktielønsordning udstedt af et aktieselskab, henset til at fonden opfyldte betingelserne i KGL § 4, stk. 2 for at være koncernforbundet med det pågældende aktieselskab. Se SKM2008.752.SR.

Se også

Se også afsnit C.B.1.3.3.3 om tab på koncernfordringer omfattet af KGL § 4.

Hvilke typer af købe- og tegningsretter

De købe- og tegningsretter, der kan omfattes af LL § 28, skal være købe- og tegningsretter til aktier eller anparter.

Ret til at modtage eller levere aktier

For køberetter til aktier, der er tildelt efter 31. maj 2003 forudsætter anvendelsen af reglerne i LL § 28, stk. 1, 1. og 2. pkt., at den modtagne køberet indeholder en ret for enten den ansatte eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve eller levere aktier. Det afgørende for, om denne forudsætning er overholdt er, at ordningen indeholder mulighed for, at der kan ske opfyldelse ved levering af aktier, uanset om det er det ydende selskab eller medarbejderen, der kan kræve opfyldelse ved levering.

Der var tidligere en del afgrænsningsproblemer i forhold til fantomaktieordninger. Dette er ikke længere tilfældet, da fantomaktieordningerne pr. definition ikke længere kan være omfattet af LL § 28.

Se også

Se også afsnit C.A.5.17.5 om fantomaktier.

Uudnyttet ved udløb

Udløber tildelte købe- eller tegningsretter til aktier uudnyttet, betyder det, at købe- eller tegningsretterne bortfalder, og der sker ingen beskatning, da der ikke er noget at beskatte. Hvis købe- eller tegningsretterne udløber uudnyttede, og det udløser et krav mellem parterne, er dette skattepligtigt efter SL § 4.

(…)

Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.17.3.1 Lovgrundlag og ikrafttrædelse - LL § 7 P

Indhold

Dette afsnit indeholder en overordnet beskrivelse af lovgrundlaget for aktier, købe- og tegningsretter til aktier, der er omfattet af LL § 7 P.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Ikrafttrædelse og senere lovændringer
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

LL § 7 P giver mulighed for at udskyde beskatningen af tildelte aktier og købe- og tegningsretter til aktier. Hvis aktier, købe- og tegningsretter til aktier er omfattet af LL § 7 P, så udskydes beskatningen til det tidspunkt, hvor aktierne sælges. Det gælder både når aktierne er erhvervet direkte, og når aktierne er erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret.

Beskatningen sker som aktieindkomst og ikke som lønindkomst.

Der findes en række betingelser, der skal være opfyldt for at anvende reglerne i LL § 7 P. De vigtigste betingelser er følgende:

• Arbejdsgiverselskabet og den ansatte skal indgå aftale om, at reglerne i LL § 7 P skal finde anvendelse på de tildelte aktier, køberetter eller tegningsretter.
• Værdien af den tildelte ret kan højst udgøre 10 pct. af den ansattes årsløn. Dog kan værdien udgøre op til 20 pct. af den ansattes årsløn, hvis adgangen til at erhverve samme type medarbejderaktier er åben for mindst 80 pct. af selskabets ansatte.
• Købe- eller tegningsretterne må ikke overdrages.
• Aktielønnen skal vedrøre aktier mv. i arbejdsgiverselskabet eller et koncernforbundet selskab og må ikke udgøre en særskilt aktieklasse.
• Tildelingen skal ske som led i et ansættelsesforhold.
• Bestyrelsesmedlemmer kan ikke anvende bestemmelsen.

Se også

Se også afsnit C.A.5.17.3.3 Betingelser og anvendelsesområde.

Bemærk

Selskabet skal foretage en markering i indkomstregisteret, når den ansatte og selskabet har indgået aftale om tildeling af købe- og tegningsretter, der skal beskattes efter LL § 7 P.

Herudover skal selskabet indberette en række oplysninger, når købe- og tegningsretter udnyttes til erhvervelse af aktier, eller når aktierne erhverves direkte.

Se også

Se også afsnit C.A.5.17.3.9 Selskabets indberetningspligt.

Ikrafttrædelse og lovændringer

LL § 7 P er indsat ved lov nr. 430 af 18. maj 2016 om ændring af ligningsloven, aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven og skattekontrolloven (Skattebegunstigelse af individuelle medarbejderaktieordninger).

LL § 7 P har virkning for aftaler om tildeling af aktier og købe- og tegningsretter til aktier, der indgås den 1. juli 2016 eller senere, se § 5, stk. 2, i lov nr. 430 af 18. maj 2016.

Ved lov nr. 359 af 29. april 2018 om ændring af kildeskatteloven, ligningsloven, sømandsbeskatningsloven og tinglysningsafgiftsloven, blev en ny grænseværdi i ligningslovens § 7 P vedtaget. Den nye grænse, på 20 pct. af den ansattes årsløn, forudsætter, at adgangen til at erhverve samme type medarbejderaktier er åben for mindst 80 pct. af selskabets ansatte. 10 pct.s-grænsen, hvor der ikke stilles krav om at ordningen udbydes til 80 pct. af selskabets ansatte, eksisterer sideløbende med den nye 20 pct.s-grænse. Den nye regel har virkning for aftaler om tildeling af aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der indgås den 1. januar 2018 eller senere.

I en konkret situation fik medarbejdere i 2013 tilbud om at købe medarbejderaktier til favørkurs. Programmet løb i perioder af 6 måneders varighed (købscyklusser). Den første købscyklus begyndte den 1. februar 2013, hvorefter en ny begyndte den 1. august 2013 osv. Medarbejderen kunne henholdsvis forlade programmet og tilmelde sig programmet igen med virkning for en ny købscyklus. Medarbejdere, der var tilmeldt programmet før den 1. juli 2016 kunne ikke anvende reglerne i LL § 7 P, selvom købscyklussen først startede efter den 1. juli 2016. Medarbejdere, som var udtrådt af programmet, kunne anvende LL § 7 P, hvis de den 1. juli 2016 eller senere på ny tilmeldte sig programmet. Se SKM2017.76.SR.

Eksempler på at matching shares ikke kan omfattes af LL § 7 P

Aktielønsprogrammet løber fra den 1. juli 2016 til den 30. juni 2017. Medarbejderne tilmelder sig aktielønsprogrammet elektronisk frem til den 7. juni 2016. Ifølge programmet tilbydes medarbejderne at indbetale maximalt 100 euro pr måned, som der bliver købt aktier, Purchased Shares, for hver måned. Hvis medarbejderen beholder Purchased Shares til afslutningen af juli 2017 (bindingsperioden), vil Selskabet overdrage een gratis aktie, Matching Share, til medarbejderen for hver to aktier, som allerede er købt. Aftalen om tildeling af Matching Shares kan ikke omfattes af LL § 7 P, som finder anvendelse for aftaler om tildeling aktier, der indgås den 1. juli 2016 eller senere. Der foreligger en endelig og bindende aftale mellem Selskabet og den enkelte medarbejder på det tidspunkt, hvor medarbejderen foretager den elektroniske tilmelding om deltagelse, nemlig senest den 7. juni 2016. Se SKM2016.579.SR. Se også SKM2017.287.SR om Matching Shares.

(…)

Den juridiske vejledning, afsnit C.A.2.1 Generelt om indkomstformerne

(…)

Begrebet den skattepligtige indkomst

Begrebet den skattepligtige indkomst dækker over:

• personlig indkomst og
• kapitalindkomst.

Aktieindkomst og CFC-indkomst opgøres og beskattes særskilt og er ikke en del af den skattepligtige indkomst.

Indtægter

Alle indtægter skal medregnes i én af de fire indkomstkategorier efter de regler, der gælder for den enkelte type af indtægt.

Når det er afgjort, at en indtægt er skattepligtig, skal det derfor afgøres, om indtægten skal medregnes i den personlige indkomst, i kapitalindkomsten, i aktieindkomsten eller i CFC-indkomsten.

Fradrag

Fradrag for udgifter skal foretages i én af de fire indkomstformer efter de fradragsregler, der gælder for den enkelte udgift.

Udgifter, der er fradragsberettigede, men som ikke kan fradrages i den personlige indkomst, i kapitalindkomsten, i aktieindkomsten, eller i CFC-indkomsten, kan alene fradrages som et ligningsmæssigt fradrag. Ligningsmæssige fradrag er et samlebegreb for de fradrag, den skattepligtige kun kan foretage ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fradrag i den skattepligtige indkomst har en lavere skatteværdi for skatteyderen end fradrag direkte i den personlige indkomst eller i kapitalindkomsten.

(…)