Parter

H1 A/S

(v/Adv. Phillipp Quedens)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/Adv. Sune Riisgaard)

Afsagt af byretsdommer

Kristian Lind Jensen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører nu alene spørgsmålet om prøvelse af skattemyndighedernes skøn af værdien af en bil i forbindelse med betaling af yderligere registreringsafgift, jf. Landsskatterettens kendelse af 26. september 2012.

Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgte alene kan pålægge sagsøgeren afgiftspligtig værdi vedrørende køretøjet beregnet ud fra en handelspris kr. 295.900,00 med en afgift kr. 123.894,00.

Sagsøgtes påstand er frifindelse, subsidiært hjemvisning af sagen til fornyet behandling ved SKAT.

Sagens oplysninger

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Det sagsøgende selskab H1 A/S er ejer af en Land Rover Discovery 3, camper-model.

Ved en kontrol den 31. august 2011 konstaterede SKAT, at bilen var anvendt i strid med bestemmelserne i registreringsbekendtgørelsen og registreringsloven, idet bilen var indregistreret som en autocamper/beboelse, men ikke havde medbragt alt det nødvendige udstyr.

Landsskatteretten bestemte i kendelse af 26. september 2012, at der skulle betales yderligere registreringsafgift baseret på en handelspris på 360.000 kr.

Kendelsen er af H1 A/S indbragt for domstolene.

Den del af sagen, der vedrører spørgsmålet om registreringspligt - BS 519/ 2012 - er afsluttet efter afgørelse i "prøvesag" med tilsvarende problemstilling. Til prøvelse foreligger herefter alene myndighedernes skøn af bilens handelspris.

Der har under sagen været udmeldt syn og skøn ved IH, G1, der er forhandler af bl.a. Land Rovers. Skønsmanden er kommet frem til en handelspris på 295.900 kr.

Forklaringer

Der har under sagen været afgivet forklaring af partsrepræsentant SA og afhjemling af skønsmand IH.

Forklaringerne gengives ikke i dommen.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i sit påstandsdokument til støtte for den nedlagte påstand gjort følgende gældende:

"...

HOVEDANBRINGENDER:

Sagens forhold og problemstilling:

Sagen vedrører alene spørgsmålet om bilens værdi som grundlag for beregningen af registreringsafgift.

Spørgsmålet i sagen er, om det er Motorankenævnets vurdering eller den af Byretten udpegede skønsmands vurdering, der skal lægges til grund.

Det fastholdes, at skønsmanden qua sin erfaring og ekspertise specifikt indenfor denne type biler er kommet med et begrundet skøn, der må lægges til grund for sagens afgørelse.

Det fastholdes ad processkrift C, side 2, at differencen mellem de af sagsøgte anførte værdier/antal kilometer i forhold til det gennemsnitlige beregnede er helt ubetydelige.

Det bestrides, at Motorankenævnets afgørelse entydigt kan lægges til grund.

Skønsmanden vil specifikt under afhjemlingen blive anmodet om at redegøre for forholdet i relation til den af sagsøgte nævnte bil "type VI køretøj" og vurderingen i forhold hertil og der henvises til dennes forklaring herom.

Det fastholdes, at skønsmanden på baggrund af beskrivelsen af bilerne/ kendskabet hertil kunne foretage den fornødne vurdering, der er baggrunden for det foretagne skøn.

Skønsmanden vil i sin afhjemling kunne redegøre for "forskellen" mellem 2012 og 2011 priser.

Det fastholdes, at skønserklæringen netop bygger på gennemførte handler og at dette, i modstrid med det i processkrift C fra Kammeradvokaten anførte, netop giver en vurdering af rigtigheden af salgspriserne baseret på gennemførte handler efter prisafslag ved forhandling.

Når Motorankenævnets vurdering således er forkert, er det blandt andet på baggrund af, at dette læner sig op ad annoncepriser, der ikke tager højde for afslag efter forhandling mellem køber og sælger, hvorimod skønsmandens vurdering baseret på gennemførte handler netop tager højde for prisfastsættelsen ved aktuelle handler.

Det fastholdes således, at skønserklæringen af 23. september 2013 udgør et sikkert grundlag for at tilsidesætte Motorankenævnets vurdering.

Sagsøgers samlede anbringender 

Det gøres på vegne sagsøger gældende,

At bilens værdi, jf. skønserklæring og tillægserklæring kan fastsættes til kr. 295.900,00,

At det på baggrund af skønserklæringerne kan lægges til grund, at sagsøger ikke har foretaget nogen konstruktive ændringer af bilen siden ombygningen, hos forhandleren, til camper,

At der herved er opstået en sådan stor afvigelse på mere end 20 % i forhold til den af SKAT ansatte værdi kr. 360.000,00,

At denne afvigelse er væsentlig,

At den af SKATs ansatte værdi må tilsidesættes, idet SKAT alene har anvendt listepriser baseret på en række annoncer, men ikke på gennemførte salg,

At skønsmanden, der er forhandler, derfor forudsætningsvis har foretaget en værdiansættelse, der må lægges til grund vil være korrekt og

At sagsøger processuelt ved sagens start havde ansat værdien til kr. 300.000,00 og at sagsøger således ved det gennemførte syn og skøn i det hele har fået medhold.

..."

Sagsøgte har i sit påstandsdokument til støtte for den nedlagte påstand gjort følgende gældende:

"...

Sagens tema 

Denne sag vedrører fastsættelse af værdien af sagsøgeren, H1 A/S', køretøj med henblik på at fastlægge grundlaget for beregningen af registreringsafgiften af køretøjet.

H1 A/S har således alene bestridt den handelspris, som vurderingsmyndighederne har anvendt til brug for det samlede skøn over den afgiftspligtige værdi for det i sagen omhandlede køretøj.

Anbringender 

Overordnet gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte vurderingsmyndighedernes skønsmæssige fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af det i sagen omhandlede køretøj.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 10, stk. 1, 1. pkt., at den afgiftspligtige værdi for brugte køretøjer fastsættes til "køretøjets almindelige pris" indbefattet merværdiafgift, men uden registreringsafgift. Det fremgår af bestemmelsens 2. pkt., at den almindelige pris fastsættes "efter salg til bruger her i landet i den stand, hvori køretøjet skal registreres".

Af bekendtgørelse nr. 230 af 22. marts 2006 om værdiansættelse af motorkøretøjer (værdiansættelsesbekendtgørelsen) fremgår uddybende, at prisen fastsættes efter den stand, køretøjet er i på tidspunktet for registrering, jf. § 1, stk. 2, og at prisen er den pris, som en bruger generelt ved køb fra en forhandler må forventes at skulle betale for et køretøj af samme mærke og model eller for et tilsvarende køretøj, jf. § 1, stk. 3.

Det følger af Den juridiske vejledning (E,A.8.1.5.3.1.2 Personbiler og motorcykler, under afgiftsberegning), at køretøjets handelspris fastsættes med udgangspunkt i annoncerede handelspriser/markedspriser af lignende køretøjer.

For et brugt køretøj, som der er tale om i nærværende sag, fastsættes den afgiftspligtige værdi med udgangspunkt i prisen for et tilsvarende brugt køretøj eller for et køretøj af så vidt muligt tilsvarende mærke og model i normal vedligeholdt stand, jf. værdiansættelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 1.

Derudover foretages der fradrag eller tillæg i den afgiftspligtige værdi på grundlag af en samlet vurdering af køretøjets kilometerstand, vedligeholdelsesstand, eventuelle forbedringer og øvrige beskaffenhed, jf. værdiansættelsesbekendtgørelsens § 9.

Motorankenævnet har fastsat handelsprisen med udgangspunkt i oplysninger om annoncepriser for sammenlignelige biler, der er udbudt til salg. I den forbindelse har Motorankenævnet taget udgangspunkt i de annoncerede priser på Bilinfo. Bilinfo er en internetdatabase med brugtbilpriser, der i stort omfang anvendes af forhandlere. Den gennemsnitlige udbudspris for de annoncerede priser på Bilinfo udgør kr. 395.700.

Motorankenævnet har i deres vurdering taget højde for bl.a., at de faktiske handelspriser normalt ligger lidt lavere end de annoncerede priser, samt at salgstidspunktet for de annoncerede biler på Bilinfo er tidsmæssigt forskudt i forhold til registreringstidspunktet for det i nærværende sag omhandlede køretøj, jf. bilag 1, side 7, 3. afsnit. De annoncerede køretøjer er registreret samme år som køretøjet i nærværende sag.

Herudover har Motorankenævnet inddraget og taget højde for oplysninger om køretøjets kilometerstand, udstyr og vedligeholdelsesstand, jf. bilag 1, side 7, 2. afsnit. Motorankenævnet har videre taget højde for køretøjets stand ved hjælp af fotodokumentation, jf. bilag 1, side 7, 5. afsnit.

På den baggrund har Motorankenævnet skønsmæssigt fastsat handelsprisen til kr. 360.000. Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen, jf. bilag 5.

Der er ikke grundlag for at tilsidesætte denne værdiansættelse.

I den forbindelse bemærkes det, at Motorankenævnet er et sagkyndigt nævn, som består af tre vurderingsmænd, jf. forslag nr. 43 af 30. oktober 2008 til lov om ændring af bl.a. skatteforvaltningsloven og registreringsafgiftsloven, afsnit 3.3.1. Nævnet består af to medlemmer, som er henholdsvis teknisk kyndig og handelskyndig, og disse medlemmer er udnævnt efter indstilling fra hovedorganisationerne af bilejere.

Retspraksis viser derfor, at der kræves et sikkert grundlag for at tilsidesætte afgiftsmyndighedernes værdiansættelser, også selv om der i forbindelse med en retssag er indhentet en skønserklæring, der afviger fra afgiftsmyndighedens vurdering, jf. eksempelvis SKM2003.376.VLR, SKM2004.186.ØLR og U.2009.1026H. Hertil også SKM2003.12.VLR, som omhandlede indførslen af en BMW 750 fra Tyskland. Vurderingsmyndigheden for motorkøretøjer havde vurderet køretøjet til en handelspris på kr. 1.103.900. Derimod fastsatte syns- og skønsmanden handelsprisen for beregningen af afgiftsberegningen til kr. 900.000.

Forskellen udgjorde dermed 18,47 %. Sagsøgeren havde påstået afgiften nedsat i overensstemmelse med skønsmandens vurdering. Landsretten udtalte dertil, at

"...

I henhold til lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. § 10, stk. 1, fastsættes den afgiftspligtige værdi af brugte køretøjer ved vurdering. Ved vurderingen ansættes køretøjets almindelige pris uden registreringsafgift ved salg til bruger her i landet i den stand, hvori det skal registreres. I henhold til lovens § 13 er der nedsat særlige nævn bestående af tre vurderingsmænd til at udøve det skøn, som denne vurdering kræver, og det må antages, at nævnene i kraft af deres virksomhed har en særlig sagkundskab på dette område. Det kræver derfor et sikkert grundlag at tilsidesætte værdiansættelsen. Der er intet grundlag for at betvivle, at værdiansættelsen af sagsøgerens bil er sket, uden at uvedkommende hensyn har påvirket skønnet, og i øvrigt på sagligt grundlag. " (Min understregning)

..."

Retspraksis viser dermed, at domstolene er tilbageholdende med at tilsidesætte afgiftsmyndighedernes værdiansættelser, hvor der ikke er grund til at betvivle myndighedernes værdiansættelse - også hvor der foreligger syn og skøn.

Hverken skønserklæringen af 1. maj 2013 (bilag 8) eller den supplerende skønserklæring af 23. september 2013 (bilag D) udgør dermed et sådant sikkert grundlag. Det bemærkes, at der ikke i øvrigt med skønserklæringerne er tilvejebragt nogle nye objektive oplysninger, der ikke forelå på tidspunktet for Motorankenævnets afgørelse (bilag 1).

For det første, så er det ene påståede ´sammenlignelige' køretøj i skønserklæringen (bilag D) af en anden type, nemlig "momsfri varevogn" (type VI). Et 'type VI-køretøj' er en gul-plade bil, hvorfor den både afgiftsberigtiges og prissammensættes anderledes end nærværende køretøj. Det pågældende køretøj er derfor slet ikke sammenligneligt med nærværende køretøj.

Køretøjet med type VI har den laveste salgspris af de i skønserklæringen oplistede køretøjer, ligesom det har det laveste antal kørte kilometer (ca. 25 % under nærværende køretøj).

Det forhold, at skønsmanden har medtaget dette køretøj, medfører en lavere værdiberegning af den skønnede salgspris for nærværende køretøj. Den beregnede gennemsnitsværdi i tillægsskønserklæringen andrager kr. 308.000 og 180.000 antal kørte kilometer. Derimod er den gennemsnitlige beregnede værdi uden type VI-køretøjet henholdsvis kr. 323.000 og 187.000 antal kilometer.

Allerede fordi type VI-køretøjet bør udgå af beregningsgrundlaget, er skønserklæringen behæftet med sådanne tvivl, at den ikke kan tjene som grundlag for at tilsidesætte Motorankenævnets afgørelse. Motorankenævnet er et sagkyndigt nævn med stor erfaring.

Forskellen mellem den af Motorankenævnet skønnede værdi og den af skønsmanden skønnede værdi udgør alene ca. 10,2 %, når type VI-køretøjet udgår af beregningsgrundlaget. En sådan forskel er ikke tilstrækkelig til at tilsidesætte Motorankenævnets skøn, jf. SKM2003.12.VLR (nævnt ovenfor) og fra et beslægtet område UfR 1999.1178H. Det gælder, uanset om type VI-køretøjet udgår ved beregningen af forskellen.

Derudover bemærkes det for det andet, at skønsmanden ikke haft mulighed for at besigtige de udvalgte sammenlignelige køretøjer og på den baggrund foretage en egentlig sammenligning. Skønsmanden har derfor ikke korrigeret for stand og ekstraudstyr, som kan have påvirket salgspriserne, i værdiberegningen.

Dette er særligt relevant, idet nærværende sag omhandler en camper-model, som indeholder meget udstyr.

For det tredje er priserne for de "sammenlignelige" køretøjer i skønserklæringen fra 2012, hvilket ikke er retvisende for priserne i 2011, som er det relevante år for vurderingen. Skønserklæringen giver derfor ikke et retvisende billede af markedspriserne for 2011.

Skønserklæringen er for det fjerde baseret på gennemførte handler, hvilket medfører en betydelig tvivl af rigtigheden af salgspriserne. Det skyldes, at salgspriserne ikke er offentligt tilgængelige, men derimod indberettes af forhandlerne selv. Der er dermed ikke adgang til at efterprøve deres rigtighed. Derimod er Motorankenævnets vurdering sket på baggrund af annoncepriser på www.bilinfo.dk, der er offentligt tilgængelige.

Motorankenævnet har endvidere i sin afgørelse (bilag 1) taget højde for, at de faktiske handelspriser normalt ligger lidt lavere end annoncepriserne, jf. side 7, 3. afsnit. Motorankenævnet har derved korrigeret for, at annoncepriser normalt ligger lidt lavere end salgspriser.

Skønserklæringen af 23. september 2013 udgør med de beskrevne fejl ikke et sådant sikkert grundlag til, at Motorankenævnets skøn skal tilsidesættes.

Det bestrides desuden, at skønsmandens forudsætninger "trumfer" den ekspertise, som Motorankenævnet, som sagkyndigt nævn, er i besiddelse af, hvorfor skønserklæringerne ikke kan lægges til grund som korrekte alene af den årsag, at skønsmanden er forhandler.

Det er med skønserklæringerne endvidere ikke dokumenteret, at Motorankenævnets afgørelse hviler på et forkert grundlag, eller at den er åbenbart urimelig. Der er således ikke grund til at tilsidesætte skønnet på kr. 360.000.

..."

Begge parter har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter.

Sagsøgeren har særligt fremhævet, at skønsmanden - men ikke myndighederne - har taget højde for udviklingen i markedet for den pågældende type biler under finanskrisen, hvor markedet nærmest forsvandt med dalende priser til følge.

Rettens begrundelse og resultat

Retten tilslutter sig overordnet set Skatteministeriets synspunkt om, at Motorankenævnet er et sagkyndigt nævn sammensat med særligt kyndige medlemmer i forhold til teknisk og handelsmæssig kundskab og efter indstilling fra FDM, og at tilsidesættelse af det af nævnet udøvede skøn derfor kræver et sikkert grundlag, som det påhviler skatteyderen at påvise.

Retten tilslutter sig ligeledes Skatteministeriets synspunkt om, at det under sagen foreliggende syn og skøn lider af en række begrænsninger, herunder navnlig, at der skønnet på baggrund af 2012-priser og, at der i skønsmandens beregning indgår en bil af ikke-sammenlignelig type (type VI-køretøjet). Skønsmanden har under afhjemlingen forklaret, at der på tidspunktet for skønserklæringens udarbejdelse ikke var 2011-priser tilgængelige, men at han har kompenseret herfor ved at kigge på 2006-årgangen, således at afskrivningen fortsat er på 6 år. Skønsmanden har erklæret sig enig i, at et type-VI køretøj ikke kan indgå i skønsmaterialet. Begrænsningerne i det foreliggende syn og skøn findes ikke afgørende afhjulpne.

H1 A/S har herefter ikke godtgjort, at det af myndighederne udøvede skøn er forkert eller i øvrigt behæftet med sådanne fejl eller mangler, at det skal tilsidesættes.

Skatteministeriet frifindes derfor.

Under henvisning til sagens udfald, art, forløb og økonomiske værdi, skal sagsøgeren i sagsomkostninger, der fastsættes for de to sager sammen, til sagsøgte betale 35.000 kr. til dækning af advokatudgifter (incl. moms).

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Skatteministeriet frifindes.

H1 A/S skal inden 14 dage betale 35.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.