Klagen vedrører fradrag for udgifter ved medarbejderes udnyttelse af warrent-ordning.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2000

Myndighederne har ikke imødekommet selskabets ønske om genoptagelse og nedsættelse af den skattepligtige indkomst med 184.195 kr. for udgifter til medarbejdernes udnyttelse af warrent-ordning.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2001

Myndighederne har ikke imødekommet selskabets ønske om genoptagelse og nedsættelse af den skattepligtige indkomst med 2.204.035 kr. for udgifter til medarbejdernes udnyttelse af warrent-ordning.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2002

Myndighederne har ikke imødekommet selskabets ønske om genoptagelse og nedsættelse af den skattepligtige indkomst med 1.752.990 kr. for udgifter til medarbejdernes udnyttelse af warrent-ordning.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2003

Myndighederne har ikke godkendt fradrag for 2.440.451 kr. for udgifter til medarbejdernes udnyttelse af warrent-ordning.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Sagens oplysninger

Selskabet er koncernmoderselskab i det børsnoterede B. Koncernen er en af landets førende developervirksomheder indenfor entreprenørbranchen. Koncernens forretningsområde er dels projektstyring og udvikling af ejendomsprojekter i fremmed regi, dels erhvervelse og udvikling af projekter i eget regi med videresalg for øje.

Der er sambeskatning med 100 % ejede datterselskaber.

For indkomstårene 2000 til 2002 vedrørte sagen vurdering af en genoptagelsesanmodning, idet der ikke oprindelig var selvangivet fradrag for udgifter til medarbejdernes udnyttelse af warrent-ordning.

For indkomståret 2003 er tabet ved medarbejdernes udnyttelse af warrants fratrukket i den skattepligtige indkomst. Beløbet er opgjort af selskabet til 2.440.451 kr.

Baggrunden for selskabets begærede fradrag er, at Højesteret i Coloplastdommen har fastslået at arbejdsgiverselskabet har fradragsret for tab ved udstedelse af tegningsretter til selskabets medarbejdere til favørkurs. Hjemlen er statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a.

I forlængelse af dommen blev der udstedt genoptagelsescirkulære nr. 2003-03. Cirkulæret udløb den 31. december 2003, hvorfor dette principielt ikke er gældende på ansøgningstidspunktet. Myndighederne modtog genoptagelsesanmodningen den 30. april 2004. Genoptagelsesanmodningen er således fremsat efter de generelle fristbestemmelser i skattestyrelseslovens § 34 stk. 2.

Nøglepersoner i selskabet blev i årene 1998 og 1999 tildelt warrants. Medarbejderne har i løbet af årene 2000-2002 udnyttet retten til nytegning for i alt nom. 26.300 aktier.

Af selskabets regnskab fremgår, at der henstod i alt uudnyttede warrants for nom. 164.465 aktier ultimo år 2002. Størstedelen er tildelt i årene 1998 og 1999. I 2003 udnyttedes yderligere 139.000 warrants.

Nærværende sag vedrører alene tildelte warrants i årene 1998 og 1999.

Følgende fremgår af det fremlagte tegningsmateriale:

•  Ved tildelingen af warrants i 1998 og 1999 var tildelingen vederlagsfri, og medarbejderne erhvervede endelig ret på tidspunktet for indgåelse af tegningsaftale.
•  Ifølge repræsentantens forklaring blev medarbejderne beskattet ved tegning af warrants efter ligningslovens § 16 (lønaccessorier). Det beskattede lønaccessorium blev beregnet efter ligningsrådets "formel" jf. TfS 1995.197 og 242.
•  Warrantordningen falder således udenfor ligningslovens § 28, der gælder warrants tildelt efter den 1/1 2001.
•  De tildelte warrants i aftalen i 1998 kan udnyttes på nærmere angivne vilkår i aftalen. Udnyttelsestidspunkterne fremgår af aftalerne.
•  Medarbejderens tegning af aktier sker til markedskursen ved tildeling af tegningsretten, dvs. til handelskursen på Københavns Fondsbørs på tidspunktet for parternes underskrift af tegningsretsaftalen.

Medarbejderne har således på tildelingstidspunktet, uden vederlag, erhvervet en endelig ret til at tegne aktier til markedskursen på tildelingstidspunktet.

Medarbejderne beskattes således efter følgende regelsæt:

1. Skat af warrants værdi (ligningsrådets formel) ved tildelingen i 1998 hhv. 1999.

2. Udnyttelse af tegningsretten har ikke skattemæssige konsekvenser.

3. Ved senere salg af aktierne beskattes medarbejderne efter aktieavancebeskatnings-lovens regler. Anskaffelsessummen svarer til det ved tegningen erlagte beløb med tillæg af den beskattede værdi af warrant (jf. punkt 1). Anskaffelsestidspunktet er det endelige retserhvervelsestidspunkt for warrant, dvs. i 1998 /1999

Skattecenter Nordsjællands afgørelse

Myndighederne har anerkendt selskabets anmodning om genoptagelse, men har ikke imødekommet ønsket om, at ændre skatteansættelserne således, at der godkendes fradrag for udgifter ved udstedelse af aktier til favørkurs til selskabets medarbejdere. Fradragene udgør i indkomstårene 2000, 2001 og 2002 henholdsvis 184.185 kr., 2.404.035 og 1.752.990 kr. I indkomståret 2003 har myndighederne forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 2.440.451 kr., idet myndighederne ligeledes har nægtet fradrag i dette indkomstår.

Myndighederne er enige i, at genoptagelsesanmodningen skal behandles efter selvstændig vurdering af retstilstanden, herunder en konkret fortolkning af om Coloplastdommen hjemler fradrag i nærværende sag. Myndighederne er også enige i, at genoptagelsescirkulæret ikke kan påberåbes, da cirkulæret er udløbet. Derimod har genoptagelsescirkulæret stadig relevans som fortolkningsbidrag.

Det er myndighedernes opfattelse, at ligningsvejledningens anvisning om den skattemæssige behandling er udtryk for aktuel gældende ret. Efter formuleringen i ligningsvejledningen, er det imidlertid stadig en forudsætning for fradrag, at tegningsrettighederne er tildelt med ret til tegning af aktier til favørkurs.

Formuleringen i ligningsvejledningen fører til, at favørkurselementet skal være til stede ved tildelingen af tegningsretten. Selskabets opfattelse af, at warrantens værdi udtrykker en favørkurs, kan derfor ikke tiltrædes. På tidspunktet for tildeling af warranten, kan parterne i sagens natur ikke vide, om kursen fremover vil falde eller stige. Warranten er et selvstændigt finansielt instrument, der selvfølgelig har en værdi som "lodseddel". Dette kommer da også til udtryk ved, at der skattemæssigt er gjort op med lønaccessoriebeskatningen, efter værdiansættelse af warranten.

En efterfølgende kursgevinst eller kurstab på de nytegnede aktier skal behandles efter aktieavancebeskatningslovens almindelige regler, dvs. som for enhver aktionær.

Højesteretsdommen tager som nævnt også kun stilling til fradrag, når tegningsretten er udstedt til favørkurs.

Eventuelt fradrag for warrantdelen:

ToldSkat har meddelt at der ikke, hverken ud fra Coloplastdommen, i ligningsvejledningen eller i genoptagelsescirkulæret kan begrundes fradrag for warrantdelen.

Hvis selskabet alligevel skulle få medhold i dette synspunkt, vil dette føre til, at selskabet opnår fradrag svarende til det beløb som lønmodtageren lønaccessoriebeskattes med og på tidspunktet for den endelige retserhvervelse/påtagelse af forpligtelsen. Dette er i øvrigt i overensstemmelse med Banner-Voigt og Søren Rasmussens fortolkningsbidrag i bogen Aktieløn 2. udgave.

Det er myndighedernes opfattelse, at en del af selskabets konklusioner er for vidtgående og baseret på en sammenstykning af sekvenser i Højesteretsdommen, det ophævede cirkulære mm.

Myndighederne kan tilslutte sig selskabets konklusion vedrørende ministerredegørelsen, hvorefter warrants efter dagældende regler blev beskattet ved tildelingen som en del af lønnen. Dette forudsatte at warranten var "endeligt retserhvervet". I praksis dannede ligningsrådets formel grundlag for beregningen.

Den kendsgerning, at warrants blev beskattet ved den endelige retserhvervelse, fører til, at hvis der er fradrag for selskabet ud fra en lønaccessoriebetragtning, er tidspunktet for fradraget, når selskabet (endeligt) påtager sig forpligtelsen, hvilket tidsmæssigt er sammenfaldende med lønmodtagerens endelige retserhvervelse af warranten.

Samtidig er det myndighedernes konklusion, at selskabets forpligtelse i givet fald modsvares af det beløb som lønmodtageren blev lønaccessoriebeskattet af. Som tidligere refereret, har ToldSkat imidlertid meldt ud, at hverken højesteretsdommen eller cirkulæret omhandlede selve warrantdelen.

Myndighederne er således ikke enige med selskabet i, at der ikke er nogen form for symmetri mellem den skattemæssige behandling af medarbejderne og selskabet.

Myndighederne er ligeledes uenige i repræsentantens konklusion af, at Højesteret entydigt har taget stilling til fradragstidspunktet (eller beregningsmetoden), fordi der er nævnt, at Coloplast A/S havde tabsfradrag for det tab, der opstod ved, at aktierne blev erhvervet af medarbejderne til favørkurs. I Coloplastsagen blev der udstedt medarbejderaktier, ligesom der var tidsmæssig sammenhæng mellem tildeling og nytegning. Det ville således være irrelevant at benævne forholdet som "warrants" i Højesteretsdommen, ligesom Højesteret ikke har taget stilling til en situation, hvor der ikke er tidsmæssig sammenfald. Højesteret accepterede, at et selskab havde fradrag for den mistede (skattefri) indtægt, som selskabet ville have haft, hvis medarbejderaktierne i stedet var udstedt på markedsvilkår til tredjemand. Højesteret fraveg derved tidligere praksis, hvorved tabet blev anset for båret af de øvrige aktionærer.

Myndighederne mener at der er tidsmæssig sammenfald mellem medarbejderens retserhvervelse og selskabets påtagelse af forpligtelsen.

Selskabet har meddelt enighed om, at genoptagelsescirkulæret ikke er gældende i nærværende sag. Alligevel påberåber selskabet sig cirkulæret i den førte argumentation for, at fradragstidspunktet er det tidspunkt hvor aktierne er tegnet, og at tabet skal opgøres som forskellen mellem markedsværdien af aktierne og tegningskursen på dette tidspunkt. Selskabet overser imidlertid i denne sammenhæng, at forudsætningen for at kunne benytte det ophævede cirkulære var, at der var udstedt warrants til favørkurs, og at dette også er en forudsætning ud fra den senere formulering i ligningsvejledningen.

Det er således myndighedernes opfattelse, at selskabet ikke kan opnå fradrag, allerede fordi de tildelte warrants ikke giver ret til tegning af aktier til favørkurs. Ligeledes må selskabets tabsfradrag og fradragstidspunktet svare til lønmodtagernes beskatning. Der er således symmetri mellem den skattemæssige behandling af medarbejderne og selskabet.

Myndighedernes udtalelse til Landsskatteretten

Efter afsigelse af kendelse vedr. indkomstårene 2000-2002 er myndighederne blevet opmærksomme på en ny afgørelse der udspringer af Coloplastdommen, SKM2004.496.LSR (TfS 2005.17). Denne afgørelse støtter opfattelsen af de skattemæssige konsekvenser i nærværende sag.

I den pågældende sag var hovedspørgsmålet ikke om der forelå favørkurs eller ej. Spørgsmålet var især fastsættelse af fradragstidspunktet. Landsskatteretten fastslog at tabet skulle opgøres ved tegningsperiodens udløb og på grundlag af kursen ved tegningsperiodens udløb, da der på dette tidspunkt var indgået en endelig og bindende aftale mellem parterne.

Overført til nærværende sag svarer afgørelsen til, at fradragsret (hvis der på dette tidspunkt kunne beregnes et tab) er 1998 eller 1999. I nærværende sag er der uomtvistet indgået endelige og bindende aftaler mellem parterne ved tildelingen og tegning af warrants. Dette var netop forudsætningen for, at medarbejderne blev beskattet ved tildelingen, dvs. i årene 1998 og 1999 som sket.

Landsskatterettens afgørelse svarer til overordnede juridiske grundsætninger, der henfører beskatnings/fradragsret til aftaleret, ligesom afgørelsen bibringer skattemæssig symmetri. Da der i nærværende sag er sammenfald mellem tegningskursen og aktiekursen bliver tabsfradraget 0.

Selskabets repræsentant har fremført i klagen til Landsskatteretten, at Landsskatteretten er kommet frem til, at fradragstidspunktet er medarbejderens anmeldelse til selskabet om at udnytte tegningsretten. I den refererede sag var der imidlertid ikke indgået en endelig og bindende aftale mellem parterne ved tildelingen af tegningsretten. Ifølge præmisserne til SKM2004.496.LSR (TfS 2005.17) var det fastlæggelse af tidspunktet for den endelige aftale mellem parterne, der var afgørende for fradragstidspunktet. I den pågældende sag førte dette til den konklusion, at fradragstidspunktet var ved tegningsperiodens udløb.

I nærværende sag er der imidlertid indgået endelige og bindende aftaler med medarbejderne allerede på tidspunktet for tildeling af warrants i 1998 og 1999, hvilket der som nævnt ikke hersker uenighed om, og som var grundforudsætningen for beskatning af medarbejdernes lønaccessorium efter "ligningsrådets formel", som sket i disse år.

Derfor er der en afgørende forskel mellem nærværende sag og den refererede, og som ud fra præmisserne samt overordnede retsgrundsætninger må føre til et andet beskatnings/fradragstidspunkt i nærværende sag.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har fremsat påstand om, at skatteansættelserne nedsættes med 184.185 kr. for indkomståret 2000, med 2.404.035 for indkomståret 2001, med 1.752.990 kr. for indkomståret 2002 og med 2.440.451 kr. for indkomståret 2003.

Højesteret traf den 13. november 2002 afgørelse i en principiel sag om fradrag for udgifter ved udstedelse af aktier til favørpris til selskabets medarbejdere (Coloplast dommen).

I dommen blev det anerkendt, at selskabet er det retssubjekt, der blev forpligtet overfor medarbejderne, og at en ordning med tegning af aktier til favørkurs er et led i medarbejdernes aflønning. Udgiften ved ordningen, svarende til forskellen mellem tegningsbeløb og markedsværdien af de tegnede aktier, kunne derfor fradrages af selskabet.

Det, i selskabet implementerede program med tegningsretter, anses som en naturlig del af medarbejdernes aflønning. Der er desuden ikke uenighed om, at medarbejdernes tegning er sket til under markedskursen og derved har påført selskabet en udgift ved udnyttelsen af tegningsretterne.

På denne baggrund er anmodningen om genoptagelse legitim og i overensstemmelse med såvel den relevante dom som den gældende praksis for vurdering af aktielønsprogrammer.

Disse synspunkter er uddybet i den løbende dialog med Skattecenteret, herunder i brev af 15. september 2004.

Repræsentanten har henvist til en Landsskatterets kendelse af 2. december 2004, som ikke har indgået i Skattecenterets vurdering, da den blev offentliggjort umiddelbart før Skattecenterets afgørelse forelå. Kendelsen støtter efter repræsentantens opfattelse genoptagelsessagen. Sagen vedrørte tidspunktet for fradrag for udgifterne ved en ordning, hvor medarbejderne tegnede aktier til favørkurs, SKM2004.496.LSR.

Af denne afgørelse fremgår, at en aftale om tegning af aktier — uanset om dette sker til favørkurs — må anses for en gensidigt bebyrdende aftale. Endelig og bindende aftale mellem de enkelte medarbejdere og selskabet om tegning af aktier kan således først anses for at være indgået ved fremsendelsen af tegningsblanket fra medarbejderen. (I den omhandlede sag var der forbehold for overtegning, hvorfor endelig aftale først forelå ved udløbet af tegningsperioden, hvor den enkelte medarbejders tegning af aktier kunne gøres endeligt op). Selskabet kunne således ikke fradrage udgiften før dette tidspunkt.

Ligeledes fastslås det, at fradraget i den omhandlede sag skulle opgøres med udgangspunkt i aktiernes markedsværdi ved udløbet af tegningsperioden, som forskellen mellem provenuet ved tegningen og børskursen ved udløbet af tegningsperioden. For nærværende selskab, hvor der ikke er forbehold for overtegning, vil den bindende aftale og dermed det relevante opgørelsestidspunkt, i stedet være på tidspunktet for medarbejderens meddelelse om tegning af aktier i henhold til de indgåede aftaler om tegningsretter.

Det er repræsentantens vurdering, at den omhandlede afgørelse til fulde støtter anmodningen om genoptagelse og fradrag for udgifter ved udstedelse af aktier til favørkurs til selskabets medarbejdere.

Ligningsvejledningen afsnit A.B.1.13

I Skattecenterets agterskrivelse af d. 10. juni 2004 henvises til Ligningsvejledningens definition af tidspunktet for udnyttelse af en tegningsret som tidspunktet, hvor der er indgået endelig og bindende aftale mellem medarbejderen og selskabet.

Forvaltningen fejlfortolker denne definition, jf. sagsfremstillingen af 10. juni 2004, s. 7 øverst, idet det lægges til grund, at den bindende aftale (medarbejderens tegning på tegningslisten) er indgået på tildelingstidspunktet. Denne fortolkning følges op i konklusionen, hvor det uagtet, at det anerkendes, at tabsfradragstidspunktet er tidspunktet for endelig påtagelse af forpligtelsen, henvises til en vurdering af forholdene på tidspunktet for tildelingen.

En væsentlig del af forvaltningens argumentation beror således på en fejlagtig opfattelse.

I skrivelse af 15. september 2004 pointeres på denne baggrund den afgørende forskel mellem tegning af warranten (accepten af tildelingen) og tegningen af aktien (udnyttelsen af warranten). Det er først ved medarbejdernes meddelelse om tegning af aktier, at den bindende aftale indgås og derved først på dette tidspunkt, at udgiften skal gøres op.

Under sagens behandling ved Landsskatteretten har repræsentanten henvist til SKM2004.496.LSR (TfS 2005.17) og SKM2006.665.LSR (TfS 2007.22).

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det kan i overensstemmelse med den påklagede regulering tiltrædes, at der ikke gives fradrag i henhold til den fremsatte påstand, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Ved Højesterets dom i SKM2002.571.HR (TfS 2002.1036) (Coloplast-sagen), som vedrører medarbejderes tegning af aktier til favørkurs, godkendtes selskabets fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Højesteret fandt, at selskabet var det retssubjekt, der blev forpligtet over for medarbejderne ved ordningen, og som led det tab, der opstod ved, at aktierne blev erhvervet af medarbejderne til favørkurs. I dommen hedder det:

"Ved medarbejderaktieordningen, der var godkendt i henhold til § 7 A, stk. 1, i den dagældende ligningslov, fik de ansatte i Coloplast ret til at tegne nye aktier i selskabet til kurs 50 og 100, hvilket var væsentligt under markedskursen på 437,63. En sådan ordning må anses for at være et led i medarbejdernes aflønning. Højesteret finder, at selskabet er det retssubjekt, der blev forpligtet over for medarbejderne ved ordningen, og som led det tab, der opstår ved, at aktierne blev erhvervet af medarbejderne til favørkurs.

Herefter, og idet Skatteministeriet ikke med tilstrækkelig sikkerhed har påvist, at den dagældende ligningslovs § 7 A efter ændringen i 1987 udelukker selskabet fradragsret efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, tiltræder Højesteret, at Coloplast har ret til fradrag for kurstabet efter denne bestemmelse."

Indledningsvis bemærkes, at det i relation til spørgsmålet om fradrag for det selvangivne tab efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, ikke har afgørende betydning, at sagen ikke angår en ordning omfattet af ligningslovens § 7a.

Ved sagens afgørelse må det lægges til grund, at medarbejderne har erhvervet endelig ret til de omhandlede warrents ved tildelingen af disse i 1998 og 1999.

Der er ikke tale om en ordning, hvor der på retserhvervelsestidspunktet gives adgang til tegning til favørkurs, idet tegningskursen svarer til markedskursen.

Når der i de efterfølgende år tegnes aktier i henhold til de tildelte warrants til en kurs, der er lavere end markedskursen på tegningstidspunktet, kan dette ikke anses for aktietegning til favørkurs, der giver selskabet adgang til fradrag ud fra en lønbetragtning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Om der foreligger en favørkurs med adgang til tabsfradrag for selskabet må - som det er tilfældet i relation til medarbejderne - afgøres ud fra forholdene på retserhvervelsestidspunktet. Synspunktet om, at vurderingen af favørelementet for aktierne skal foretages på tegningstidspunktet, kan således ikke tiltrædes. Højesterets dom i Coloplast-sagen eller sagens oplysninger i øvrigt kan ikke begrunde et andet resultat.