Offentliggjort i redigeret form

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at der ikke skal betales gaveafgift i Danmark af pengegave modtaget fra Spørgers forældre, der er bosiddende i Holland?

2. Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, kan Skatterådet så bekræfte, at den i Holland af Spørger betalte gaveafgift kan fratrækkes i den danske gaveafgift?

Svar

1. Nej
2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er hollandsk statsborger. Spørger har boet og arbejdet i Danmark i næsten 25 år. Spørger er gift og har tre børn, der ligeledes bor i Danmark.

Spørgers forældre, der bor i Holland, påtænker i 2022 at give en pengegave til Spørger, der overstiger den afgiftsfrie bundgrænse på 69.500 kr. i boafgiftslovens § 22, stk. 1. Midlerne til pengegaven forefindes pt. i en bank i Holland.

Spørger har kontaktet det hollandske skattevæsen, der har oplyst, at Spørger skal betale afgift af pengegaven til det hollandske skattevæsen.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er Spørgers opfattelse, at der skal svares ja til spørgsmål 1, samt at spørgsmål 2 bortfalder.

Det hollandske skattevæsen har oplyst til Spørger, at afgiften skal betales i det land, hvor gavegiverne er bosiddende, samt at der er et EU-direktiv fra 10. oktober 2017, som vedrører dobbeltbeskatningsspørgsmål mellem EU-medlemslande.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at der ikke skal betales gaveafgift i Danmark af pengegave modtaget fra Spørgers forældre, der er bosiddende i Holland.

Begrundelse

Spørger ønsker at få afklaret, om der skal betales gaveafgift i Danmark, såfremt Spørger modtager en pengegave fra sine forældre i Holland, der overstiger det afgiftsfrie grundbeløb i boafgiftslovens § 22, stk. 1, der udgør 69.500 kr. for 2022 for hver af forældrene.

På baggrund af oplysningerne fra Spørger lægges det ved besvarelsen til grund, at Spørger har hjemting i Danmark samt er fuld skattepligtig og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Det lægges endvidere til grund, at Spørgers forældre er skattemæssigt hjemmehørende i Holland.

Det fremgår af boafgiftslovens § 25, at der skal betales gaveafgift i Danmark, hvis enten giver eller modtager har hjemting i Danmark.

Lovteksten i boafgiftslovens § 25 er fra 1995, og det fremgår blandt andet af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser om § 25, jf. LFF1995-05-04 nr. 254, at der er fuld gaveafgiftspligt, hvis enten gavegiver eller gavemodtager har hjemting i Danmark.

Endvidere fremgår det af Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.A.6.2.1, at gaveafgiftsreglerne gælder, hvis enten giver eller modtager har hjemting her i landet.

På baggrund af ovenstående kan det fastlægges, at der i henhold til de interne danske skatteregler er hjemmel til at pålægge gaveafgift, når blot enten gavegiver eller gavemodtager har hjemting i Danmark.

Det fremgår af boafgiftslovens § 22, stk. 1, at forældre afgiftsfrit kan give gaver til deres børn, hvis den samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb, der for indkomståret 2022 udgør 69.500 kr. for hver af forældrene.

Det fremgår af boafgiftslovens § 23, stk. 1, at der skal betales 15 pct. i afgift af gaver fra forældre til deres børn, der overstiger ovenstående afgiftsfrie grundbeløb. Der betales således alene afgift af den del af gaven, der overstiger det afgiftsfrie grundbeløb.

I nærværende sag har gavemodtager hjemting i Danmark, hvorfor der i henhold til boafgiftslovens regler er hjemmel til at pålægge gaveafgift, såfremt gavens værdi fra Spørgers far eller mor overstiger det afgiftsfrie grundbeløb, der for indkomståret 2022 udgør 69.500 kr. for hver af forældrene.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.A.6.2.1, at det i en dobbeltbeskatningsaftale kan være aftalt, at det land, der huser giveren eller modtageren, har beskatningsretten til gaven.

Danmark og Holland har, jf. BKI 1998-04-22 nr. 4, indgået en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår skatter på indkomst og formue (efterfølgende dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Holland).

Det fremgår af artikel 2 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Holland, at denne alene omfatter indkomstskatter og ikke afgifter. Der er således ikke indgået nogen dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og Holland, der vedrører gaveafgift.

På baggrund af ovenstående kan det fastlægges, at det ikke i en dobbeltbeskatningsaftale er aftalt, at enten Danmark eller Holland har beskatningsretten til gaven. Dette indebærer, at det er de interne skatteregler i henholdsvis Danmark og Holland, der bestemmer, hvorledes der bliver opkrævet gaveafgift i henholdsvis Danmark og Holland.

Skattestyrelsen indstiller, at der skal betales gaveafgift til Danmark, såfremt Spørger modtager gave fra Spørgers mor eller far, der overstiger det afgiftsfrie grundbeløb, der i 2022 udgør 69.500 kr. for hver af forældrene, idet Spørger som gavemodtager har hjemting i Danmark.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, ønskes det bekræftet, at den i Holland af Spørger betalte gaveafgift kan fratrækkes i den danske gaveafgift.

Begrundelse

Skattestyrelsen har i spørgsmål 1 indstillet, at spørgsmål 1 besvares benægtende, hvilket indebærer, at der skal betales gaveafgift til Danmark, såfremt Spørger modtager gave fra Spørgers mor eller far, der overstiger det afgiftsfrie grundbeløb, der i 2022 udgør 69.500 kr. for hver af forældrene.

Spørger har oplyst, at Spørger skal betale gaveafgift af pengegaven til det hollandske skattevæsen.

Det skal i spørgsmål 2 afklares, om den af Spørger erlagte gaveafgift til det hollandske skattevæsen kan fratrækkes i den danske gaveafgift.

Det fremgår af boafgiftslovens § 29, stk. 1, at der i den danske gaveafgift kan fratrækkes gaveafgift, der er betalt til fremmed stat, Grønland eller Færøerne, af dér beliggende eller beroende aktiver. Fradraget kan dog højst udgøre et beløb svarende til den danske gaveafgift af de pågældende aktiver.

Lovteksten i boafgiftslovens § 29, stk. 1, er fra 1995, og det fremgår blandt andet af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser om § 29, jf. LFF1995-05-04 nr. 254, at bestemmelsen har til formål at modvirke, at en gave belægges med dobbelt gaveafgift. Endvidere fremgår det, at bestemmelsen er udformet i overensstemmelse med de tilsvarende regler i relation til boafgiften.

Lov om afgift af dødsboer og gaver, der blev vedtaget den 1. juni 1995, afløste den dagældende lov om afgift af arv og gave, der oprindeligt blev vedtaget den 7. april 1922. Den dagældende lovs § 16, stk. 6, der tillige gjaldt for gaver, jf. den dagældende lovs § 48, stk. 2, omhandler "der beroende arveafgiftspligtige genstande".

Artikel RR.7.1984.263

Fuldmægtig Jakob Smith fra Skattedepartementet har i artikel, RR.7.1984.263, behandlet emnet "Nedsættelse af dansk arveafgift og gaveafgift på grund af arveafgift og gaveafgift i udlandet". Artiklen omhandler den dagældende lov om arv og gave, der oprindeligt blev vedtaget den 7. april 1922.

I afsnittet under gaveafgift er følgende anført om den dagældende lovs § 16, stk. 6, og dens anvendelse på gaver, jf. den dagældende lovs § 48, stk. 2:

"Denne finder også anvendelse, når afgiftspligten skyldes gavemodtagerens bopæl her i landet. Hvis gaven består af aktier, obligationer, pantebreve m.v. og gives af en gavegiver i udlandet, opstår spørgsmålet, om der kan gives fradrag hos gavemodtager i gavens værdi for den gaveafgift, der i udlandet pålignes gavegiver. Det ville være naturligt i betragtning af, at en overenskomst efter OECD's modelkonvention helt fritager modtageren for gaveafgift. Faktisk findes der en enkelt administrativ afgørelse (skd. 550-3818-1), der giver fradrag for bopælslandets afgift i et tilfælde, hvor en person med bopæl i Tyskland forærede aktier i et dansk selskab til et her i landet boende barn. Afgørelsen begrundedes med, at aktier befinder sig hos aktionæren."

Det fremgår af den administrative afgørelse, at der i forhold til "der beroende arveafgiftspligtige genstande" er lagt vægt på, hvor de pågældende aktier befandt sig.

Artikel SU 1995,305

Advokat Jesper Lett har i artikel, SU 1995,305, behandlet emnet "De nye dødsbo- og gaveafgiftsregler - internationale relationer".

Om lovændringen i 1995 er blandt andet anført følgende:

"Der vil således også kunne lempes for bo- og arveafgift af f.eks. aktier, gældsbreve og bankindeståender m.v., der beror i det pågældende land.

(…)

I henhold til § 29, stk. 1, er der i den nye lov mulighed for at fratrække gaveafgift, der er betalt til fremmed stat af dér beliggende eller beroende aktiver. Bestemmelsen, der er udformet i overensstemmelse med de tilsvarende regler i relation til boafgift, (…)."

Bo- og gaveafgift

Bo- og gaveafgift er skrevet af Niels-Jørgen Petersen, Bue Skammelsen og Philip Noes og udgivet af Karnov Group Denmark A/S i 2015 som 5. udgave.

Det fremgår blandt andet af afsnit 6.2.6.2, om fradrag af anden udenlandsk afgift, at

"(…) der nu indrømmes kredit af alle aktiver, der er beliggende eller beroende i udlandet."

Artikel fra Forum Advokater

Forum Advokater har i artikel fra 27. maj 2019 om gaver i et internationalt perspektiv anført følgende om bankkonto:

"Om et aktiv beror i Danmark afgøres efter dets fysiske placering. En bankkonto i et dansk pengeinstitut vil være et aktiv, der beror i Danmark. Omvendt vil en bankkonto i f.eks. Frankrig være et aktiv, der beror i Frankrig, og der vil i dette eksempel være ret til at få nedslag i den danske gaveafgift med den gaveafgift, der er betalt i Frankrig, dog maksimalt den danske gaveafgift af det i Frankrig beroende aktiv."

På baggrund af ovenstående er det Skattestyrelsens opfattelse, at Spørgers forældres bankindestående i Holland er omfattet af "dér beliggende eller beroende aktiver" i boafgiftslovens § 29, stk. 1. Dette indebærer, at såfremt Spørger skal betale gaveafgift af pengegaven til det hollandske skattevæsen, kan denne betalte gaveafgift fratrækkes i den danske gaveafgift. Fradraget kan dog højst udgøre et beløb svarende til den danske gaveafgift af pengegaven.

Spørger har henvist til EU-direktiv fra 10. oktober 2017. Der er tale om Rådets direktiv 2017/1852/EU af 10. oktober 2017 om skattetvistbilæggelsesmekanismer i Den Europæiske Union ((EU-voldgiftsdirektivet). Direktivet finder anvendelse på alle skattesubjekter, som skal svare skat af indkomst og kapital, der er dækket af bilaterale aftaler og EU-voldgiftskonventionen. En skatteyder kan klage, hvis vedkommende mener, at en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller en konvention, som er omfattet af direktivet, er fortolket eller anvendt forkert i relation til vedkommende. Eftersom Spørger kan opnå lempelse for den i Holland betalte gaveafgift, bliver det ikke aktuelt at anvende EU-direktivet.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Boafgiftslovens § 22, stk. 1

"Stk. 1. En person kan afgiftsfrit give gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 58.700 kr. (2010-niveau) til

a) afkom, stedbørn og deres afkom

(…)"

Boafgiftslovens § 23, stk. 1

"Stk. 1. Der skal betales 15 pct. i afgift af gaver til personer, jf. dog §§ 23 a og 23 b, som nævnt i § 22, stk. 1, litra a-e, i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det i § 22, stk. 1, nævnte beløb.

(…)"

Boafgiftslovens § 25

"Der skal betales gaveafgift, hvis enten giver eller modtager har hjemting her i landet. Selv om giver eller modtager ikke har hjemting her i landet, skal der betales gaveafgift, hvis gaven består af aktiver af den i § 9, stk. 2, nævnte art beliggende her i

landet."

BKI 1998-04-22 nr. 4

Bekendtgørelse 1998-04-22 nr. 4 af overenskomst af 1. juli 1996 mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Nederlandene til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår skatter på indkomst og formue, med de ændringer, der følger af BKI 20185-12-11 nr. 20.

Artikel 2:

"DE AF OVERENSKOMSTEN OMFATTEDE SKATTER

Stk. 1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på indkomstskatter, der udskrives på en af staternes, dens politiske underafdelingers eller dens lokale myndigheders vegne, uanset hvordan de opkræves.

Stk. 2. Som indkomstskatter skal anses alle skatter, der pålignes hele indkomsten eller dele af indkomsten, herunder skatter på fortjeneste ved afhændelse af løsøre eller fast ejendom, skatter på det samlede beløb af gager eller lønninger udbetalt af foretagender, såvel som skatter på formueforøgelse.

Stk. 3. De gældende skatter, som overenskomsten finder anvendelse på, er:

a) I Danmark:

(i) Indkomstskatten til staten;

(ii) den kommunale indkomstskat;

(herefter omtalt som "dansk skat");

b) I Nederlandene:

(i) Indkomstskatten (de inkomstenbelasting);

(ii) lønskatten (de loonbelasting);

(iii) selskabsskatten (de vennootschapsbelasting) herunder statens andel i nettofortjenesten ved udnyttelsen af naturforekomster, der er pålagt i henhold til loven om minedrift (de Mijnbouwwet);

(iv) udbytteskat (de dividendbelasting);

(herefter omtalt som "nederlandsk skat").

Stk. 4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle skatter af samme eller væsentlig samme art, der efter denne overenskomsts underskrivelse pålignes som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter. De kompetente myndigheder i staterne skal give hinanden underretning om væsentlige ændringer, som er foretaget i deres respektive skattelove."

Forarbejder

L1995-06-14 nr. 426 jf. LFF1995-05-04 nr. 254

Af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser fremgår følgende om § 25:

"Til § 25

Bestemmelsen, der stort set er i overensstemmelse med den tilsvarende regel i arve- og gaveafgiftslovens § 44 A, fastsætter de subjektive gaveafgiftspligtsregler, idet der er fuld gaveafgiftspligt, hvis enten gavegiver eller gavemodtager har hjemting i Danmark.

Er dette ikke tilfældet, pålægges der begrænset afgiftspligt af de i § 9, stk. 2, nævnte aktiver. Øvrige aktiver, f.eks. aktier i danske selskaber, udløser ikke afgiftspligt."

Praksis

Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.A.6.2.1

"Gaveafgift

(…)

Giver eller modtager eller begge har hjemting i udlandet

Gaveafgiftsreglerne gælder, hvis enten giver eller modtager har hjemting her i landet. Se BAL § 25. En person har hjemting i Danmark, hvis han eller hun har bopæl her. Hvis personen kun opholder sig i Danmark, men ikke har kendt aktuel bopæl i udlandet, har personen også hjemting i Danmark. Har personen sidst haft kendt bopæl eller kendt opholdssted i Danmark, anses han eller hun også for at have hjemting i Danmark, hvis personen ikke har etableret bopæl eller har kendt opholdssted i udlandet.

Hvis både gavegiver og modtager har hjemting i udlandet, skal der kun betales gaveafgift, hvis gaven består af fast ejendom og tilbehør hertil beliggende her i landet eller formue knyttet til et fast driftssted her i landet.

I en dobbeltbeskatningsaftale kan det være aftalt, at det land, der huser giveren eller modtageren, har beskatningsretten til gaven.

Eksempel

Hvis en far, der har bopæl i Finland, giver sin søn, der har bopæl i Danmark, en gave, der ikke omfatter fast ejendom, jf. artikel 5 i den fællesnordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst eller formue, der er knyttet til et fast driftssted eller et fast sted, jf. artikel 6 i den fællesnordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, skal gaven afgiftsberigtiges i Finland, fordi det er aftalt i den fællesnordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. artikel 7, at Finland har beskatningsretten, jf. dog artikel 8 i den fællesnordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst om subsidiær beskatningsret.

Se BKI nr. 115 af 11/11 1992, bekendtgørelse af Overenskomst mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår skatter af arv og gaver.

Bemærk, at Sverige den 25. juni 2007 har opsagt overenskomsten, idet Sverige ikke længere har skatter af arv og gaver. Se BKI nr. 34 af 04/12 2007.

(…)"

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Boafgiftslovens § 29, stk. 1

"Stk. 1. I gaveafgiften kan fratrækkes gaveafgift, der er betalt til fremmed stat, Grønland eller Færøerne, af dér beliggende eller beroende aktiver. Fradraget kan dog højst udgøre et beløb svarende til den danske gaveafgift af de pågældende aktiver."

Dagældende lov om afgift af arv og gave § 16, stk. 6

"Stk. 6. Afgifter, der i udlandet måtte være opkrævet af der beroende arveafgiftspligtige genstande, kan, for så vidt de ikke i henhold til bestemmelsen i § 9 tillades fradraget i selve arveafgiften, fradrages i den afgiftspligtige værdi, forinden arveafgiften beregnes.

(…)"

Dagældende lov om afgift af arv og gave § 48, stk. 2

"Stk. 2. Bortset fra § 7, § 8, § 9, stk. 1, § 11, stk. 1, § 12, § 21, stk. 4, 3 pkt., og § 33, stk. 1, 1. pkt., gælder afsnit II også for afgiften af gave, for så vidt reglerne efter deres indhold er anvendelige.

(…)"

Forarbejder

L1995-06-14 nr. 426 jf. LFF1995-05-04 nr. 254

Af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser fremgår blandt andet følgende om § 29:

"Til § 29

Bestemmelsen har til formål at modvirke, at en gave belægges med dobbelt gaveafgift, og er udformet i overensstemmelse med de tilsvarende regler i relation til boafgiften.

(…)"