Underleverandører – nægtelse af fradrag for købsmoms – ansvar for manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag


Dato for udgivelse	22 Feb 2024 14:24
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal	21 Dec 2023 10:06
SKM-nummer	SKM2024.95.BR
Myndighed	Byret
Ansvarlig styrelse	Skattestyrelsen
Sagsnummer	BS-22851/2022-GLO
Dokument type	Dom
Overordnede emner	Skat
Overemner-emner	Fradrag + Momsfritagelse og -godtgørelse + Fakturerings- og regnskabsbestemmelser
Emneord	Moms, faktura, fritagelse, underleverandør
Resumé	Sagen angik, om sagsøgeren havde ret til fradrag for købsmoms i 2018 og 2019 i henhold til 26 fakturaer udstedt af otte hævdede underleverandører, jf. momslovens § 37, stk. 1. Efter en samlet vurdering fandt retten, at der forelå en række usædvanlige omstændigheder i forholdet mellem sagsøgeren og de otte underleverandører, hvorfor kravet til styrken af sagsøgerens bevis for, at de otte virksomheder reelt havde leveret ydelser som underleverandører, var skærpet. Retten lagde særlig vægt på en række forskellige forhold og fandt efter en samlet vurdering, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at det omtvistede arbejde var udført af de otte virksomheder som underleverandører. Retten lagde herefter til grund, at sagsøgerens personale havde udført arbejdet og modtaget løn herfor, som sagsøgeren var forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag af, men som sagsøgeren havde undladt at angive til skattemyndighederne. Retten fandt, at sagsøgeren var ansvarlig over for det offentlige for betaling af denne manglende indeholdte A-skat og AM-bidrag, og at skattemyndighederne havde været berettiget til at opgøre den manglende indeholdte A-skat og AM-bidrag skønsmæssigt. Endelig fandt retten, at der var sket sagsbehandlingsfejl i forbindelse med oplysningen af sagen ved skattemyndighederne, men at disse fejl ikke var konkret væsentlige og derfor ikke kunne føre til afgørelsernes ugyldighed.
Reference(r)	Momslovens § 37 Opkrævningslovens § 5 Kildeskattelovens § 69
Henvisning	Den Juridiske Vejledning, 2024-1, A.B.3.3
Henvisning	Den juridiske vejledning 2024-1, D.A.11.1.7
Henvisning	Den juridiske vejledning, A.B.5.2
Henvisning	Den juridiske vejledning, 2024-2, afsnit A.D.5.2.2
Redaktionelle noter	Tidligere instans: Landskatteretten, j.nr. 20-0096822 & 20-0096775, Førstnævnte ej offentliggjort, sidstnævnte offentliggjort Dommen er anket til Østre Landsret
Appelliste	20-0096822 + 20-0096775

Parter

(advokat Kasper Kelm Demant)

mod

Skatteministeriet

(advokat Robert ST Andersen

v/ advokatfuldmægtig Mathilde Wiberg)

Denne afgørelse er truffet af kst. dommer Diane Svanholm Kvist.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 16. juni 2022.

Sagen er en prøvelse af to afgørelser fra Landsskatteretten og angår nærmere, hvorvidt Landsskatteretten med rette har haft grundlag for henholdsvis at nægte H1 momsfradrag og at opkræve H1 A-skat og AM-bidrag i den i sagen omhandlede periode. Sagen angår endvidere spørgsmål om ugyldighed som følge af sagsbehandlingsmangler og i givet fald ugyldighedsvirkningen.

Sagsøgeren, H1, har principalt nedlagt påstand om, at H1’s momstilsvar for perioden første halvår 2018 nedsættes med kr. 110.200, andet halvår 2018 nedsættes med kr. 290.029, første halvår 2019 nedsættes med kr. 287.299 og at H1’s tilsvar af A-skat og AM-bidrag for perioden fra den 1. april 2018 til den 31. marts 2019 nedsættes med kr. 1.611.566.

Subsidiært har H1 nedlagt påstand om, at H1’s momstilsvar for perioden 1. januar 2018 til 30. juni 2019 samt A-skat og AM-bidrag for perioden 1. april 2018 til 31. marts 2019 hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Skattestyrelsen forhøjede ved afgørelse af 24. september 2020 H1’s momstilsvar for perioden fra den 1. april 2018 til og med den 31. marts 2019, idet Skattestyrelsen nægtede fradrag for købsmoms, der var anført på en række fakturaer fra otte nærmere angivne underleverandører, ligesom Skattestyrelsen forhøjede H1’s A-skat og AM-bidrag med i alt 1.611.566 kr. for den samme periode.

De otte virksomheder og omtvistede fakturaer er følgende:

• G1-virksomhed (CVR.nr...11):

tre fakturaer for et beløb på i alt inkl. moms 551.000 kr., heraf nægtet momsfradrag for 110.200 kr. og afkrævet AM-bidrag og A-skat for 258.308 kr.

• G2-virksomhed (CVR.nr...12):

tre fakturaer for et beløb på i alt inkl. moms 799.750 kr., heraf nægtet momsfradrag for 159.950 kr. og afkrævet AM-bidrag og A-skat for 374.922 kr.

• G3-virksomhed (CVR.nr...13):

én faktura for et beløb på i alt inkl. moms 250.000 kr., heraf nægtet momsfradrag for 50.000 kr. og afkrævet AM-bidrag og A-skat for 117.200 kr.

• G4-virksomhed (CVR.nr...14):

én faktura for et beløb på i alt inkl. moms 250.000 kr., heraf nægtet momsfradrag for 50.000 kr. og afkrævet AM-bidrag og A-skat for 117.200 kr.

• G5-virksomhed (CVR.nr...15):

én faktura for et beløb på i alt inkl. moms 125.100 kr., heraf nægtet momsfradrag for 25.020 kr. og afkrævet AM-bidrag og A-skat for 58.646 kr.

• G6-virksomhed (CVR.nr...16):

13 fakturaer og én kreditnota for et beløb i 2018 på i alt inkl. moms 150.398,13 kr., heraf nægtet momsfradrag for 30.079 kr. og afkrævet AM-bidrag og A-skat for 70.506 kr.

samt én kreditnota for et beløb i 2019 på i alt inkl. moms -1.105 kr., heraf nægtet momsfradrag for -221 kr. og afkrævet AM-bidrag og A-skat for -518 kr.

• G7-virksomhed (CVR.nr...17):

tre fakturaer for et beløb på i alt inkl. moms 937.500 kr., heraf nægtet momsfradrag for 187.500 kr. og afkrævet AM-bidrag og A-skat for 439.800 kr.

• G8-virksomhed (CVR.nr...18):

én faktura for et beløb på i alt inkl. moms 375.000 kr., heraf nægtet momsfradrag for 75.000 kr. og afkrævet AM-bidrag og A-skat for 175.800 kr.

Landsskatteretten stadfæstede ved to afgørelser af 22. april 2022 i sin helhed Skattestyrelsens afgørelse.

Af Landsskatterettens afgørelse af 22. april 2022 om nægtelse af fradrag for købsmoms fremgår således bl.a. følgende:

Afgørelse fra Landsskatteretten

22. april 2022

Sagsnr. 20-0096822

I afgørelsen har deltaget: Anders Vangsø Mortensen, Henrik Estrup og Karin Bøgh Pedersen

Klager: H1

Klage over: Skattestyrelsens afgørelse af den 24. september 2020

Cvr-nr.: CVR.nr...19

Klages skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 687.528 kr. for perioden den 1. april 2018 til og med den 31. marts 2019. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for købsmoms for selskabets udgifter til underleverandører.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Møde mv.

Der er afholdt møde mellem selskabets repræsentant, selskabets direktør og Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 9. november 2021.

Der er i medfør af skatteforvaltningslovens § (red.fakturanr.nr18.fjernet), stk. 1, anmodet om retsmøde. I henhold til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § (red.fakturanr.nr18.fjernet), stk. 3, kan retten undlade at imødekomme en sådan begæring, hvor denne fremgangsmåde efter forholdene må anses for overflødig. Under henvisning til denne bestemmelse har Landsskatteretten ikke imødekommet begæringen om retsmøde, idet sagen må anses for tilstrækkeligt belyst på det foreliggende grundlag.

Faktiske oplysninger

H1, herefter selskabet, blev registreret den 19. december 2012 under branchekoden (red.branchekode.nr1.fjernet) "Anden (red.branchebetegnelse.nr1.fjernet)" med et formål om at drive handel med elektronisk marketing til firmaer, samt efter bestyrelsens skøn dermed beslægtet virksomhed. Selskabet har efterfølgende ændret branchekoden til (red.branchekode.nr2.fjernet) "(red.branchebetegnelse.nr2.fjernet)". Fra den 24. januar 2016 er selskabets formål at drive (red.branchebetegnelse.nr2.fjernet) samt efter bestyrelsens skøn dermed beslægtet virksomhed.

Selskabet blev stiftet af G9-virksomhed, hvor IK tiltrådte direktionen. IK trådte ud af direktionen den 1. oktober 2013 og afdelingsleder IL tiltrådte samme dato. Den 28. november 2014 udtrådte IL, og IK tiltrådte samme dato. Direktionen består af IK, herefter direktøren.

Selskabet har i 1.-4. kvartal 2018 og 1. kvartal 2019 haft mellem 20-49 medarbejdere.

Selskabet var momsregistreret fra stiftelsesdatoen.

Af selskabets balancer fremgår, at selskabet har haft en omsætning på 50.452.392,75 kr. i 2018 og for perioden den 1. januar 2019 til den 27. maj 2019 har haft en omsætning på 16.369.084,51 kr.

Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrol af en række af selskabets underleverandører fundet anledning til at se nærmere på selskabets momstilsvar.

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 687.528 kr. for indkomstårene 2018 og 2019 i perioden den 1. april 2018 til og med den 31. marts 2019. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for nedenstående fakturaer og kreditnotaer for udgifter til fremmed arbejde fra de angivne underleverandører.

De omtalte fakturaer og kreditnotaer udgør følgende:

(red.skema.nr1.fjernet)

(red.skema.nr2.fjernet)

(red.skema.nr3.fjernet)

(red.skema.nr4.fjernet)

(red.skema.nr5.fjernet)

(red.skema.nr6.fjernet)

(red.skema.nr7.fjernet)

(red.skema.nr8.fjernet)

*(red.kreditnota.nr1.fjernet) er modregnet fakturanr. (red.fakturanr.nr1.fjernet) , hvorfor fakturaen er betalt med i alt 15.312,50 kr. ved bankoverførsel via selskabets konto i F1-bank den 12. oktober 2018.

**Kreditnota nr. (red.kreditnota.nr2.fjernet) fra 2019 er udspil af fakturanr. (red.faktura.nr2.fjernet) fra 2018. Skattestyrelsen har medtaget kreditnotaen i opgørelsen for indkomståret 2019.

Fakturanr. (red.fakturanr.nr3.fjernet) er betalt ved bankoverførsel via selskabets konto i F1-bank ad flere omgange og med kreditering. Fakturaen betales delvist den 10. januar 2019 med i alt 6.250 kr. Den 11. januar 2019 har G10-virksomhed krediteret 1.105 kr. for fakturanr. (red.faktura.nr4.fjernet) , men idet fakturanr. (red.faktura.nr4.fjernet) er betalt på daværende tidspunkt, sker der modregning af fakturanr. (red.faktura.nr4.fjernet) i selskabets betaling af fakturanr. (red.fakturanr.nr3.fjernet) og fakturanr. (red.kreditnota.nr2.fjernet) udstedes efterfølgende. Den 16. januar 2019 betales det resterende beløb af fakturaen på 11.395 kr.

De øvrige fakturaer er betalt ved bankoverførsel til underleverandørerne via selskabets konti i F1-bank og F2-bank.

Skattestyrelsen har i høringssvar til Skatteankestyrelsen af den 18. november 2020 fremsendt tre øvrige fakturaer fra G6-virksomhed udstedt til selskabet i 2018. De omtalte fakturaer udgør som følgende:

(red.skema.nr9.fjernet)

(red.skema.nr10.fjernet)

Skattestyrelsen har ikke medregnet fakturanr. (red.faktura.nr5.fjernet) , (red.faktura.nr6.fjernet) og (red.faktura.nr6.fjernet) fra G6-virksomhed i deres opgørelse for indkomståret 2018.

Fakturanr. (red.faktura.nr5.fjernet) , (red.faktura.nr6.fjernet) og (red.faktura.nr7.fjernet) fra G6-virksomhed er ikke bogført på selskabets konto (red.kontonr.nr1.fjernet) for indkomståret 2018, og fakturaerne er ikke eksisterende på selskabs bankkonti i F1-bank eller F2-bank.

For så vidt angår de angivne underleverandører, gør følgende forhold sig gældende:

G1-virksomhed, CVR.NR.....11, herefter omtalt G1-virksomhed, blev stiftet den (red.dato.nr1.fjernet). G1-virksomhed er indtil den 28. februar 2018 registreret under branchekoden (red.branchekode.nr3.fjernet) "(red.branchekode.nr3.fjernet)". Herefter er G1-virksomhed registreret under branchekoden (red.branchekode.nr4.fjernet) "(red.branchebetegnelse.nr3.fjernet)", samt bibranchekoderne (red.branchekode.nr5.fjernet) "(red.branchebetegnelse.nr4.fjernet)" og (red.branchekode.nr6.fjernet) "(red.branchebetegnelse.nr5.fjernet)". Til og med den 15. marts 2018 har G1-virksomhed haft til formål at drive virksomhed indenfor fremstilling og salg af (red.branchebetegnelse.nr6.fjernet), samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. Derefter har G1-virksomhed til formål at tilbyde (red.branchebetegnelse.nr7.fjernet) og hermed forbundet virksomhed. G1-virksomhed er den 3. november 2020 opløst efter konkurs.

G1-virksomhed har ikke været registreret med ansatte.

G1-virksomhed har ikke angivet moms.

Selskabet har til fakturanr. (red.fakturanr.nr8.fjernet) fremlagt aftale om Y1-område, billeder af byggemateriale og projektregnskab for Y1-område. Til fakturanr. (red.fakturanr.nr9.fjernet) er fremlagt tilbud fra selskabet til selskabets kunde, G11-virksomhed, under emnet "(red.faktura.tekst.nr1.fjernet)", billede af rytterlys, billeder af demonterede rytterlys og fakturering fra selskabet og projektregnskab. Til fakturanr. (red.fakturanr.nr10.fjernet) er fremlagt projektbilleder og projektregnskab for projekt (red.skole.nr1.fjernet). Derudover har selskabet fremlagt e-mailadresse på G1-virksomhed og uddybende beskrivelse på byggesagen Y1-område og dertilhørende projektregnskab.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og G1-virksomhed. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med G1-virksomhed for at bekræfte samhandlen.

G2-virksomhed har til formål at drive virksomhed med handel og service, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. G2-virksomhed er den 4. marts 2021 opløst efter konkurs.

G2-virksomhed har i 1.-3. kvartal 2018 været registreret med 2-4 medarbejdere og i 4. kvartal 2018 med 1 medarbejder. I 1. kvartal 2019 har G2-virksomhed ikke været registeret med ansatte.

G2-virksomhed har ikke angivet moms.

Selskabet har til fakturanr. (red.fakturanr.nr11.fjernet) fremlagt fakturaer til Y2-kommune. Til fakturanr. (red.fakturanr.nr12.fjernet) er fremlagt tilbud på projekt om Y3-område, billeder fra projektet og projektregnskab. Der er ikke fremlagt støttebilag til fakturanr. (red.fakturanr.nr30.fjernet).

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og G2-virksomhed. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med G2-virksomhed for at bekræfte samhandlen.

G3-virksomhed, CVR.NR.....13, herefter omtalt G3-virksomhed, blev stiftet den 5. juli 2018. G3-virksomhed er registreret under branchekoden (red.branchekode.nr10.fjernet) og bibranchekoden (red.branchekode.nr4.fjernet) "(red.branchebetegnelse.nr3.fjernet)". G3-virksomhed har til formål at drive virksomhed med handel og service, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. G3-virksomhed er under konkurs og konkursdekret blev afsagt den 29. december 2020.

G3-virksomhed har ikke været registreret med ansatte.

G3-virksomhed har ikke angivet moms.

Selskabet har til fakturanr. (red.fakturanr.nr31.fjernet) fremlagt proces-fotodokumentation, entrepriseaftale, projektregnskab og årsag til tab på projektet for opførelse af en bygning for G12-virksomhedi Y12-virksomhed.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og G3-virksomhed. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til den fremlagte faktura.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med G3-virksomhed for at bekræfte samhandlen.

G4-virksomhed, CVR.NR.....14, herefter omtalt G4-virksomhed, blev stiftet den 22. november 2016. G4-virksomhed er registreret under branchekoden (red.branchekode.nr11.fjernet)" og har til formål at drive bygningssnedkerivirksomhed, samt beslægtede aktiviteter. G4-virksomhed er under konkurs og konkursdekret blev afsagt den 7. maj 2019.

G4-virksomhed har i 1.-3. kvartal 2018 været registreret med 5-9 medarbejdere og i 4. kvartal 2018 1 medarbejder. I 1. kvartal 2019 har G4-virksomhed ikke været registreret med ansatte.

G4-virksomhed har ikke angivet moms.

Selskabet har fremlagt e-mailadresse, navn og telefonnummer på kontaktperson hos G4-virksomhed.

Selskabet har ikke fremlagt støttebilag til fakturanr. (red.fakturanr.nr13.fjernet).

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og G4-virksomhed. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til den fremlagte faktura.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med G4-virksomhed for at bekræfte samhandlen.

G5-virksomhed, CVR.NR.....15, herefter omtalt G5-virksomhed, blev stiftet den 11. oktober 2018. G5-virksomhed er registreret under branchekoden (red.branchekode.nr4.fjernet) "(red.branchebetegnelse.nr3.fjernet)" og har til formål at drive virksomhed indenfor (red.branchebeskrivelse.nr1.fjernet). G5-virksomhed er den 24. juni 2021 opløst efter konkurs.

G5-virksomhed har ikke været registreret med ansatte i 1.-3. kvartal 2018. G5-virksomhed har i 4. kvartal 2018 været registreret med 5-9 medarbejdere og i 1. kvartal 2019 med 1 medarbejder.

G5-virksomhed har ikke angivet moms.

Selskabet har ikke fremlagt støttebilag til fakturanr. (red.fakturanr.nr14.fjernet).

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og G5-virksomhed. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til den fremlagte faktura.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med G5-virksomhed for at bekræfte samhandlen.

G6-virksomhed, CVR.NR.....16, herefter omtalt G10-virksomhed, er en enkeltmandsvirksomhed, som blev stiftet den 5. juni 2018. G10-virksomhed er registreret under branchekoden (red.branchekode.nr11.fjernet) og bibranchekoderne (red.branchekode.nr12.fjernet), (red.branchekode.nr13.fjernet) og (red.branchekode.nr14.fjernet). G10-virksomhed er den 27. februar 2019 ophørt.

G10-virksomhed har ikke været registreret med ansatte.

G10-virksomhed har ikke angivet moms.

Selskabet har til fakturanr. (red.fakturanr.nr15.fjernet) fremlagt sms-korrespondance og projektregnskab angående Y4-adresse. Til fakturanr. (red.fakturanr.nr16.fjernet) og (red.fakturanr.nr17.fjernet) er fremlagt til projektregnskab for Y4-adresse. Til fakturanr. (red.fakturanr.nr18.fjernet) er fremlagt projektregnskab og faktura for Y4-adresse. Til fakturanr. (red.fakturanr.nr19.fjernet), (red.fakturanr.nr20.fjernet) og (red.fakturanr.nr21.fjernet) er fremlagt projektregnskab og aftale med kunden for projekt (red.skole.nr2.fjernet). Til fakturanr. (red.fakturanr.nr22.fjernet) er fremlagt projektregnskab og sms-korrespondance for Y4-adresse. Til (red.fakturanr.nr23.fjernet) er fremlagt projektregnskab og sms-korrespondance for Y4-adresse. Til fakturanr. (red.fakturanr.nr23.fjernet) er fremlagt projekt og projektregnskab for Y5-adresse. Til fakturanr. (red.fakturanr.nr24.fjernet) er fremlagt Til fakturanr. (red.fakturanr.nr25.fjernet) er fremlagt korrespondance med hotel. Til fakturanr. (red.fakturanr.nr26.fjernet) er fremlagt projektregnskab for Y4-adresse og sms-korrespondance herom.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og G10-virksomhed. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med G10-virksomhed for at bekræfte samhandlen.

G7-virksomhed, CVR.NR.....17, herefter omtalt G7-virksomhed, blev stiftet den 3. september 2014. G7-virksomhed blev den 27. juni 2019 omdannet fra et aktieselskab til et anpartsselskab, hvorved G7-virksomhed skiftede navn fra G7-virksomhed til G7-virksomhed. G7-virksomhed er registreret med branchekoden (red.branchekode.nr8.fjernet)", samt bibranchekoderne (red.branchekode.nr11.fjernet), (red.branchekode.nr4.fjernet) "(red.branchebetegnelse.nr3.fjernet)" og (red.branchekode.nr15.fjernet). G7-virksomhed har til formål at drive virksomhed indenfor post og kurertjenester, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. G7-virksomhed er under konkurs og konkursdekret blev afsagt den 23. september 2019.

G7-virksomhed har ikke været registreret med ansatte.

G7-virksomhed har ikke angivet moms.

Selskabet har til fakturanr. (red.fakturanr.nr27.fjernet) fremlagt projektregnskab for Y6-adresse. Til fakturanr.

(red.fakturanr.nr32.fjernet) er fremlagt aftale og projektregnskab om Y1-område. Til fakturanr. (red.fakturanr.nr28.fjernet) er fremlagt proces-fotodokumentation og dertilhørende mail, samt projektregnskab for projekt (red.projektbetegnelse.nr1.fjernet).

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og G7-virksomhed. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

Skattestyrelsen har oplyst, at tre personer i sommeren 2020 blev idømt straf for hvidvaskning i relation til blandt andet G7-virksomhed. Det er beskrevet, at G7-virksomhed havde til formål at udstede fiktive fakturaer for at få en uberettiget vinding og flytte penge til udlandet.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med G7-virksomhed for at bekræfte samhandlen.

G8-virksomhed, binavn G8-virksomheds, CVR.NR.....18, herefter omtalt

G8-virksomhed, blev stiftet den 11. december 2018. G8-virksomhed er registreret under branchekoden (red.branchekode.nr16.fjernet). Indtil den 6. januar 2019 har G8-virksomhed haft til formål at drive virksomhed med handel og service, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. Herefter er formålet med G8-virksomhed "at drive virksomhed med handel & service og udlejning af mandskab & anlægsmaskiner, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed". G8-virksomhed er under konkurs og konkursdekret blev afsagt den 20. april 2020.

G8-virksomhed har ikke været registreret med ansatte.

G8-virksomhed har ikke angivet moms.

Selskabet har til fakturanr. (red.fakturanr.nr29.fjernet) fremlagt faktura, korrespondance og billeder for projekt på (red.skole.nr3.fjernet), samt projektregnskab for projekt service 2019. Derudover har selskabet fremlagt emailadresse, navn og telefonnummer på kontaktperson hos G8-virksomhed.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og G8-virksomhed. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til den fremlagte faktura.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med G8-virksomhed for at bekræfte samhandlen.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 687.528 kr. og nægtet fradrag for købsmoms for indkomstårene 2018 og 2019 i perioden den 1. april 2018 til og med den 31. marts 2019.

Som begrundelse for sin afgørelse har Skattestyrelsen anført følgende (uddrag):

"(…)

Årsag til sagens opstart

I forbindelse med Skattestyrelsens andre kontrolopgaver på momsregistrerede virksomheder er der modtaget en række fakturaer, hvoraf fremgår H1 har købt underleverandørydelser der giver anledning til at starte sagen den 27. maj 2019. Underleverandørydelserne vedrører køb af arbejdskraft.

(…)

Sagsforløb - historik

Skattestyrelsen (daværende SKAT) undersøgte første gang H1 for brug af underleverandører jf. daværende SKATs brev fra den 20. april 2015 for 2014 og 1. kvartal 2015. Her bliver H1 bedt om at indlevere følgende:

• Fakturaer vedrørende alle underleverandører i perioden, vedlagt kontaktoplysninger til kontaktpersoner, samt underliggende bilag (timesedler samt korrespondance mm.) • Dokumentation for gennemførte kontroller af selskabets egne underleverandører (due dilligence) i form af tjek af f.eks. momsregistrering og arbejdsgiverregistrering, tjek af leverandørens regnskaber og budgetter, tjek af underleverandørens ansatte (bl.a. skattekort, lønsedler mm.) osv.

SKAT modtager enkelte underleverandørkontrakter, men ellers ikke hverken timesedler eller anden form for materiale der dokumenterer gennemført due diligence (dvs. gennemførte undersøgelser af underleverandøren).

Sagen sluttes med en henlæggelse og en udlevering af SKATs 10 råd (sendt den 20. maj 2015) der er en samling af tiltag SKAT opfordrer til at implementere for at imødegå momskrav som følge af manglende undersøgelse af underleverandørerne (due diligence).

SKAT retter senere henvendelse til H1 i forbindelse med en anden undersøgelse af en konkret underleverandører, hvor daværende SKAT den 6. september 2017 afholder møde med direktør IK.

(…)

1. Moms

1.1. De faktiske forhold

Skattestyrelsen har i et brev fra den 27. maj 2019 bedt H1 om følgende oplysninger:

• Edb- Saldobalancer pr. 31.12.2017 og 31.12.2018, samt pr. d.d. for 2019

• Udskrift konto for fremmed arbejde / underleverandører 2017 og 2018 samt indtil d.d.

2019

• Ét udvalgt fakturaeksempel pr. underleverandør i alle ovennævnte perioder

• Relevant materiale som dokumenterer udført due diligence for hver enkelt underleverandør, herunder ønskes oplyst i hvilken udstrækning underbilag / støtte bilag anvendes til hver enkelt faktura.

Skattestyrelsen bliver sidenhen pr. telefon kontaktet af en medarbejder hos H1 (II) den 18. juni 2019 som oplyser følgende:

"II oplyser angående due diligence, at de foretager opslag i virk.dk og også momsregistreringer på skat.dk - men ikke har gjort det konsekvent. De har ingen dokumentation på dette.

II oplyser i øvrigt, at alle aftaler og løbende drøftelser med underleverandører foregår mundtligt og at der heller ingen dokumentation foreligger vedrørende dette."

Skattestyrelsen får efter aftale tilsendt kreditorkonto og udskrifter af konto for fremmed arbejde (underleverandører). Det bliver aftalt, at disse gennemgås og herefter udvælges stikprøver til kontrol. Udveksling af oplysninger foregår via bluewhale med fremsendt pinkode på SMS til II så udvekslingen sker krypteret.

Skattestyrelsen udvælger fakturaoplysninger bl.a. om følgende udvalgte underleverandører: (red.skema.nr11.fjernet)

Skattestyrelsen kan efter en gennemgang af bogholderiet konstatere en række usædvanlige forhold omkring følgende underleverandører bogført på konto (red.kontonr.nr1.fjernet) og (red.fakturanr.nr30.fjernet), begge konti der fratrækker moms til fradrag i momstilsvaret:

1. G1-virksomhed , CVR.nr...11

2. G2-virksomhed, CVR.nr...20

3. G3-virksomhed, CVR.nr...13

4. G4-virksomhed, CVR.nr...14

5. G5-virksomhed, CVR.nr...15

6. G6-virksomhed, CVR.nr...16

7. G7-virksomhed , CVR.nr...17

8. G8-virksomhed , CVR.nr...18

De usædvanlige forhold er:

• Der er ingen reaktion når Skattestyrelsen henvender sig til underleverandøren.

• Der er ikke nogen af de pågældende underleverandører der har lavet bogføring. Det er således udelukkende fakturamodulet der har været anvendt til salgsfakturaer med moms.

• Der er flere af underleverandørerne der kun er momsregistrerede og ikke arbejdsgiverregistreret og derfor som udgangspunkt ikke vil kunne levere mandskab.

• Underleverandørerne har fakturereret til vidt forskellige brancher lige fra konsulent arbejde for børn og unge med særlige behov, til brancher i byggeriet, rengøring, køkkenassistenter, opvaskere, flyttefolk, vinduespolering, nedrivning og en enkelt sågår for rådgivning i forbindelse med valg af en fodboldspiller.

• Der er ikke nogen af underleverandørerne der angiver moms eller A-skat.

• Der er modtaget hvidvaskindberetninger fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) vedr. mistænkelige transaktioner på størstedelen af ovenstående underleverandører.

• Underleverandørerne fører alle pengene videre straks og i vid udstrækning overføres de til udenlandske konti.

• Der er ingen tegn på typiske driftsomkostninger for en reel erhvervsmæssig virksomhed på underleverandørernes bankkonti.

• Underleverandørerne er alle under behandling eller har været under behandling i Skattestyrelsen og flere af dem er ophørt enten ved konkurs eller ved afmelding af pligter hos Skattestyrelsen (momsregistrering og arbejdsgiverregistrering).

Skattestyrelsen har fået oplyst fra H1 at de har haft følgende kontaktpersoner vedr. de anførte underleverandører:

[Billede]

G6-virksomhed er iflg. www.cvr.dk en personligt drevet en-mandsvirksomhed registreret med WA som indehaver og hvor der ikke er lønangivet - heller ikke vedrørende IR.

IA har været direktør i følgende:

[Billede]

IA er p.t. fyldt (red.alder.nr1.fjernet) år og har været fuldtidsansat i et (red.branchebetegnelse.nr8.fjernet) firma i Y7-by i 2017, 2018 og 2019.

IR har H1 tidligere arbejdet sammen med igennem IRs tagdækningsfirma G13-virksomhed. Det fortsatte senere i G14-virksomhed, som IR drev sammen med IH. Både G13-virksomhed og G14-virksomhed er ophørt, førstnævnte efter en konkurs. IR er senere blev momsregistreret med G15-virksomhed, CVR.nr...20 som også indgår på konto for fremmed arbejde i H1.

IC har i hvert fald siden 2009 modtaget kontanthjælp, hvilket er fortsat i 2019.

Direktørerne i såvel G7-virksomhed som i G2-virksomhedstår registreret uden kendt indtægtsgrundlag som således ikke indikerer nogen forudsætning for virksomhedsdrift.

Direktøren i G1-virksomhed har tidligere været lønansat i en virksomhed der håndterer affalds og genbrugsløsninger og er nu på kontanthjælp. Direktøren i G5-virksomhed har tidligere været ansat i (red.industribetegnelse.nr1.fjernet), i G15-virksomhed samt som vinduespolerer. Begge har tilsyneladende ingen erfaringer i tagbranchen.

Et eksempel på fakturaernes ordlyd:

[Billede]

Et andet eksempel på fakturaernes ordlyd:

[Billede]

Men ingen oplysninger fremgår om hvem der har udført arbejdet samt fordelingen mellem de enkelte personer.

Som den eneste underleverandør har H1 fremsendt diverse dokumentation vedrørende undersøgelser af IB, herunder bl.a. svejse certifikat og ID.

1.1.1. De faktiske forhold - underleverandører G7-virksomhed mfl.

Den 4. juni 2020 blev der i Københavns Byret afsagt dom mod tre personer i et større hvidvask kompleks. Sagerne blev behandlet som tilståelsessager.

Igennem tre selskaber, heriblandt G7-virksomhed, har personerne i perioden 28. januar 2019 til 1. april 2020, bidraget til at hvidvaske et trecifret millionbeløb.

Igennem perioden blev der via en betalingsplatform (G15-virksomhed) overført et trecifret million beløb til udlandet. Setuppet bestod i at der blev oprettet fiktive fakturaer med en unik kode på fakturaen der skulle påføres ved betaling. Beløbet blev overført til en konto hos G15-virksomhed, hvorfra beløbene blev videreført til udlandet.

Første selskab der blev anvendt til udstedelse af fiktive fakturaer var G7-virksomhed. Af dommen fremgår at de dømte bagmænd efter et forløb med G7-virksomhed, aftaler at "de skulle rulle aktiviteterne over i et nyt selskab.".

(…)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke kan indrømmes fradrag for moms på følgende leverandører:

1. G1-virksomhed, CVR.nr...11

2. G2-virksomhed, CVR.nr...20

3. G3-virksomhed,. CVR.nr...13

4. G4-virksomhed, CVR.nr...14

5. G5-virksomhed,. CVR.nr...15

6. G6-virksomhed, CVR.nr...16

7. G7-virksomhed, CVR.nr...17

8. G8-virksomhed , CVR.nr...18

Idet lægges vægt på de skitserede forhold i afsnit 1.1. om underleverandørerne særligt de usædvanlige forhold. Ligeledes lægges vægt på det skitserede angående H1 undersøgelser af underleverandørerne der viser, at udlevering af Skattestyrelsens anbefalinger med de 10 råd ikke er blevet implementeret. Ligeledes er der tydelige tegn på, at der ikke er sket tilstrækkelig undersøgelse af underleverandører, f.eks. ved at se på rækken af kontaktpersoner.

Videre er lagt vægt på, at der ingen supplerende materiale foreligger til fakturaerne og i den forbindelse, at fakturaernes indhold jf. seneste praksis fra landsskatteretten ikke er tilstrækkelig. Det er således ikke nok at få en faktura, bogføre den og så betale den via bank.

Der henses til følgende lovhjemmel og praksis som grundlag for afgørelsen:

Momslovens § 37

Momsbekendtgørelsens §§ 58 og 82

EU-dom, C-18/13 - Maks Pen

EU-dom, C342/87 - Genius Holding

EU-dom, C-285/11 - Bonik, præmis 29

SKM 2016.9 - Byretten, offentliggjort 7. januar 2016

SKM 2017.208 - Byretten, offentliggjort 20. marts 2017

SKM 2018.314 - Byretten, offentliggjort 27. juni 2018

SKM 2019.500 - Landsskatteretten

SKM 2018.540 - afgørelse fra Landsskatteretten

J.nr. 15-2156180 (se www.afgoerelsesdatabasen.dk)

Juridisk vejledning afsnit C.C.1.2.1

I Skattestyrelsens forslag til afgørelse er der foretaget en skæring således, at der foretages ændringer i perioden fra 1. januar 2018 og frem. Der henses til, at seneste møde med H1 var den 6. september 2017 idet de 10 råd må kunne forventes implementeret i perioden fra den 6. september 2017 og frem til årsskiftet.

Skattestyrelsen foreslår derfor H1 forhøjet med yderligere momstilsvar på 687.528 kr. som følge af nægtet fradrag for underleverandører. Se vedlagt bilag.

(…)"

Skattestyrelsen har i svarskrivelse til Skatteankestyrelsen den 23. november 2021 anført følgende (uddrag) i relation til underleverandøren G7-virksomhed:

"(…)

Der er ikke journaliseret en dom på sagen. Det er en reference til de oplysninger der ligger på nettet som vil fremkomme ved søgning på ordene "G7-virksomhed" og "hvidvask" og idet det således er offentliggjort via de artikler der ligger der.

(…)"

Skattestyrelsen har i erklæringssvar til Skatteankestyrelsen den 24. januar 2022 anført følgende (uddrag):

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller, at Skattestyrelsens afgørelse stadfæstet, hvori klager nægtes momsfradrag for udgifter til en række underleverandører, herunder den resulterende forhøjelse af klagers momstilsvar med 687.528 kr.

Klager driver virksomhed med tagdækning, hvor Skattestyrelsen har foretaget kontrol af klagers brug af underleverandører.

Klager har påstået forhøjelsen af klagers momstilsvar nedsat til 0 kr., således der indrømmes momsfradrag for udgifter til de pågældende underleverandører.

Det er vores opfattelse, at der ikke i forbindelse af klagesagen er kommet nye oplysninger, der giver anledning til en ændret vurdering af klagers momsfradragsret, hvorfor vi med de grunde, der fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse kan tiltræde, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at de omtvistede underleverandører har leveret momspligtige og fradragsberettigede ydelser til klager.

Det er en konkret vurdering, hvorvidt klager har fradrag for udgifterne til de omhandlende underleverandører. Det er dog alene klager som den der ønsker fradraget, der skal dokumentere retten til fradrag, herunder at der er sket levering af de pågældende ydelser til klager.

Højesteret har i SKM2019.231.HR bekræftet, at fradrag af moms efter momslovens § 37, stk. 2, nr. 1 er betinget af, at der er sket en faktisk levering, som fradragsretten kan knyttes op på.

Henset til de i den påklagede afgørelse nævnte og i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse refererede usædvanlige omstændigheder i denne sag, fastholder vi, at klager ikke har sandsynliggjort, at underleverandørerne har leveret de iht. fakturaerne udførte serviceydelser til klager.

Vi henviser endvidere til den skærpede bevisbyrde og praksis på området refereret af Skatteankestyrelsen, og yderligere herunder dommene SKM2021.224.BR og SKM2021.371.BR.

(…)"

Klagerens opfattelse

Selskabet har påklaget Skattestyrelsens afgørelse af den 24. september 2020 vedrørende en forhøjelse af selskabets momstilsvar på i alt 687.528 kr. ved nægtelse af fradrag for købsmoms i indkomstårene 2018 og 2019. I forbindelse hermed har selskabets repræsentant nedlagt påstand om, at selskabets momstilsvar skal nedsættes til 0 kr. for perioden den 1. april 2018 til den 31. marts 2019.

Til støtte herfor har selskabets repræsentant den 13. november 2020 anført følgende (uddrag):

"(…)

3 Sagsfremstilling

3.1 Nærmere om H1

H1 er stiftet den 19. december 2012 og er ejet 90 % af JJ og IK via deres fælles holdingselskab G9-virksomhed. De resterende 10 % er ejet af IM via hans holdingselskab G16-virksomhed.

Selskabet udfører professionelle tagopgaver, ofte som fagentreprise under en hovedentreprenør. H1 har som fagentreprenør udført opgaver for en lang række store virksomheder som f.eks. G17-virksomhed, G18-virksomhed og G19-virksomhed.

Selskabet er vækstet kraftigt de seneste fire år fra at have en omsætning på ca kr. 38 mio. i 2017, jf. Bilag 2, til en omsætning på henholdsvis ca kr. 50 mio. og (red.fakturanr.nr18.fjernet) mio. i 2018 og 2019, jf. Bilag 3 og Bilag 4.

I samme periode er selskabet gået fra at have 4 fuldtidsansatte og 20 timelønnede til at have 6 fuldtidsansatte og 35 timelønnede.

H1 beskæftiger pt. 8 fuldtidsansatte funktionærer og 50 timelønnede. Selskabet forventer en omsætning i indeværende regnskabsår på ca kr. (red.fakturanr.nr17.fjernet) mio.

Denne vækst er sket i et meget konkurrencepræget marked og er kun opnået med stor dygtighed og en stor arbejdsbelastning i en relativt lille organisation. Det har i perioden været af afgørende betydning for omsætningsvæksten, at selskabet har kunnet anvende en del underleverandører til levering af arbejdskraft i spidsbelastningssituationer. På denne måde har selskabet også minimeret sin likviditetsmæssige risici ved ikke at påtage sig for store faste omkostningsforpligtelser.

Siden selskabets start har H1 stedse honoreret sine forpligtelser i relation til offentlige og private. Selskabet har således uden forsinkelser indberettet og betalt moms, skatter, indeholdte A-skatter og AM-bidrag, feriepenge etc.

3.2 Nærmere om de i sagen omhandlede underleverandører og fakturaer

Som anført ovenfor, gjorde H1 brug af en meget lang række underleverandører under sine enorme vækst fra ca. 2017. Kontokort for konto (red.kontonr.nr1.fjernet) og (red.fakturanr.nr30.fjernet) vedlægges som Bilag 5, Bilag 6, Bilag 7, Bilag 8, Bilag 9 og Bilag 10. Opdelingen af fremmed arbejde på konto (red.kontonr.nr1.fjernet) og (red.fakturanr.nr30.fjernet) er sket af interne regnskabsårsager, idet konto (red.kontonr.nr1.fjernet) dækker over "Fremmed arbejde Tagdækkermestre" og konto (red.fakturanr.nr30.fjernet) dækker over "Andre underentreprenører". Selskabet anvender desuden konto (red.kontonr.nr3.fjernet) til "Fremmed arbejde Blikkenslager".

Blandt disse underleverandører har Skattestyrelsen i forbindelse med sagen foretaget en stikprøvekontrol, hvor Skattestyrelsen alene har sat spørgsmålstegn ved følgende få underleverandører:

• G1-virksomhed, CVR.nr...11

• G2-virksomhed, CVR.nr...20

• G3-virksomhed, CVR.nr...13

• G4-virksomhed, CVR.nr...14

• G5-virksomhed, CVR.nr...15

• G6-virksomhed, CVR.nr...16

• G7-virksomhed, CVR.nr...17

• G8-virksomhed , CVR.nr...18.

Skattestyrelsen har herefter nægtet momsfradrag for en række fakturaer udstedt af ovenstående virksomheder. Skattestyrelsens opgørelse heraf vedlægges som Bilag 11.

Selskabets bankkontoudtog for perioden vedlægges som Bilag 12.

3.2.1 Nærmere vedrørende G1-virksomhed

Selskabet er stiftet den (red.dato.nr1.fjernet), og H1 har anvendt selskabet som underleverandør indtil maj 2018.

På dette tidspunkt havde selskabet indgivet regnskab for regnskabsåret 2017, og der var ikke nogen indikationer ved opslag på cvr.dk, der skulle tyde på, at selskabet ikke overholdt deres forpligtelser i relation til skat og moms.

G1-virksomhed har i perioden faktureret H1 tre gange:

3.2.1.1 Faktura nr. (red.fakturanr.nr8.fjernet) af 5. april 2018

Der er tale om levering af materialer i form af tagrender og nedløb til H1’s projekt "Y1-område" for kunden G20-virksomhed, jf. Bilag 13.

G1-virksomhed fakturerede H1 for materialerne ved faktura nr. (red.fakturanr.nr8.fjernet) af 5. april 2018, jf. Bilag 14.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 5. april 2018, jf. Bilag 12.

Ved en fejl er beløbet blevet bogført som underleverandører og ikke materialeindkøb.

Billeder af de leverede materialer vedlægges som Bilag 15.

Projektregnskab vedlægges som Bilag 16. Af projektregnskabet ses, at der er brugt materialer for ca. kr. 800.000 mindre end budgetteret, men fremmed arbejde for ca kr. 300.000 mere end budgetteret.

Dette kan delvist forklares netop ved, at fakturaen for tagrender og nedløb fejlagtigt blev bogført som fremmed arbejde.

3.2.1.2 Faktura nr. (red.fakturanr.nr9.fjernet) af 7. maj 2018

Fakturaen vedrører en entreprise, som H1 havde for kunden G11-virksomhed vedrørende den såkaldte Y7-adresse.

H1’s opgave var levering og montering af rytterlys. Heri lå tillige en opgave med demontering af eksisterende rytterlys, hvilket H1 havde givet tilbud på at løse for kr. 185.000 eksklusive moms, jf. Bilag 17.

H1 indgik en aftale med G1-virksomhed om demonteringsdelen af opgaven, hvilket G1-virksomhed udførte og fakturerede kr. 180.000 for, jf. Bilag 18.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 16. maj 2018 (samlet på kr. 351.000), jf. Bilag 12.

Billede af det demonterede rytterlys er vedlagt som Bilag 19.

H1 fakturerede herefter kunden for opgaven, herunder demontering, jf. Bilag 20. G11-virksomhed har betalt for arbejdet. Projektregnskab vedlægges som Bilag 21.

3.2.1.3 Faktura nr. (red.fakturanr.nr10.fjernet) af 7. maj 2018

H1 havde to mand indlejet fuld tid i april 2018 til at bistå selskabets anden underleverandør, G21-virksomhed, på projektet (red.skole.nr1.fjernet), jf. Bilag 22.

G1-virksomhed fakturerede H1 for opgaven den 7. maj 2018, jf. Bilag 23.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 16. maj 2018 (samlet på kr. 351.000), jf. Bilag 12.

Projektregnskab vedlægges som Bilag 24.

... ...

3.2.2 Nærmere vedrørende G2-virksomhed

Selskabet er stiftet den 15. november 2017, og H1 har anvendt selskabet som underleverandør indtil oktober 2018.

På dette tidspunkt havde selskabet ikke haft frist for indlevering af første regnskab, og der var ikke nogen indikationer ved opslag på cvr.dk, der skulle tyde på, at selskabet ikke overholdt deres forpligtelser i relation til skat og moms.

Kontaktpersonen hos G2-virksomhedvar IA

G2-virksomhed har i perioden faktureret H1 tre gange:

3.2.2.1 Faktura nr. (red.fakturanr.nr30.fjernet) af 23. juli 2018

H1 havde fire mand indlejet fuld tid i juni 2018 til at bistå selskabets salgs- og servicemontør, IN, med diverse reparations- og serviceopgaver.

G2-virksomhed fakturerede H1 for opgaven den 23. juli 2018 jf. Bilag 25. Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 23. juli 2018, jf. Bilag 12.

3.2.2.2 Faktura nr. (red.fakturanr.nr11.fjernet) af 23. juli 2018

H1 havde to mand indlejet i perioden fra den 3. april 2018 til den 18. juni 2018 til at bistå med selskabets opgave for Y2-kommune vedrørende Y8-adresse.

Der var tale om et projekt, hvor der skulle laves en masse tagpap på en hal, der ligger under jorden.

H1 har faktureret Y2-kommune for projektet, jf. Bilag 26. Efterfølgende har G2-virksomhed faktureret H1 for de indlejede arbejdere, jf.Bilag 27.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 23. juli 2018, jf. Bilag 12.

Projektet startede som en simpel reparationssag, men endte i et meget stort projekt. Ikke alle anvendte timer er afregnet overfor Y2-kommune, hvilket giver kommerciel mening, idet Kommunen er en stor kunde hos H1.

3.2.2.3 Faktura nr. (red.fakturanr.nr12.fjernet) af 12. oktober 2018

H1 gjorde brug af underleverandøren G2-virksomhed til et projekt for G22-virksomhed vedrørende Y3-område. Tilbud på projektet vedlægges som Bilag 28.

Billede fra projektet vedlægges som Bilag 29.

G2-virksomhed fakturerede H1 for opgaven den 12. oktober 2018, jf. Bilag 30.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 16. oktober 2018, jf. Bilag 12.

Projektregnskab vedlægges som Bilag 31.

… …

3.2.3 Nærmere vedrørende G6-virksomhed

G6-virksomhed er en enkeltmandsvirksomhed, der startede som virksomhed den 5. juni 2018 med WA som fuldt ansvarlig deltager.

H1 har anvendt G6-virksomhed som underleverandør i perioden frem til januar 2019.

Der var ikke nogen indikationer ved opslag på cvr.dk, der skulle tyde på, at selskabet ikke overholdt deres forpligtelser i relation til skat og moms.

H1’s kontaktperson hos G6-virksomhed var IS, der var kendt i branchen som én man kunne stole på, og som H1 ofte havde gjort brug af, da han arbejdede for G14-virksomhed.

G6-virksomhed har i perioden faktureret H1 13 gange:

3.2.3.1 Faktura nr. (red.fakturanr.nr15.fjernet) af 10. september 2018

G6-virksomhed havde bistået H1 med udbedring af nogle mangler ved et projekt vedrørende trappetårne i Y4-adresse.

SMS-korrespondance mellem IS og IM om manglerne vedlægges som Bilag 32.

Projektregnskab vedlægges som Bilag 33.

G6-virksomhed fakturerede H1 for opgaven den 10. september 2018. jf. Bilag 34.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 1. oktober 2018, jf. Bilag 12.

3.2.3.2 Faktura nr. (red.fakturanr.nr16.fjernet) af 18. september 2018

G6-virksomhed havde bistået H1 med en vandsugningsopgave på projektet vedrørende Y4-adresse, jf. Bilag 33.

G6-virksomhed fakturerede H1 for opgaven den 18. september 2018, jf. Bilag 35.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 9. oktober 2018, jf. Bilag 12.

3.2.3.3 Faktura nr. (red.fakturanr.nr18.fjernet) af 18. september 2018

G6-virksomhed havde bistået H1 med udlægning af tagpap i renden mod Y9-adresse i et projekt vedrørende Y4-adresse, jf. Bilag 33, som H1 havde for kunden G23-virksomhed.

G6-virksomhed fakturerede H1 for opgaven den 18. september 2018, jf. Bilag 36. G6-virksomhed havde imidlertid faktureret for mange timer, hvorfor de krediterede 5 timer den 7. oktober 2018, jf. Bilag 37.

Beløbet på kr. 15.312,50 er betalt ved kontooverførsel den 12. oktober 2018, jf. Bilag 12.

H1 har faktureret G23-virksomhed for opgaven, jf. Bilag 38.

3.2.3.4 Faktura nr. (red.fakturanr.nr19.fjernet) af 18. september 2018

G6-virksomhed havde bistået H1 vedrørende selskabets projekt (red.skole.nr2.fjernet) (Y10-adresse).

G6-virksomhed fakturerede H1 for opgaven den 18. september 2018, jf. Bilag 39.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 9. oktober 2018, jf. Bilag 12.

Projektregnskab vedlægges som Bilag 40.

Aftale om ekstraarbejder med kunden vedlægges som Bilag 41.

3.2.3.5 Faktura nr. (red.fakturanr.nr20.fjernet) af 7. oktober 2018

G6-virksomhed havde bistået H1 vedrørende selskabets projekt (red.skole.nr2.fjernet) (Y10-adresse), jf. Bilag 40 og Bilag 41.

G6-virksomhed fakturerede H1 for opgaven den 7. oktober 2018, jf. Bilag (red.fakturanr.nr15.fjernet).

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 29. oktober 2018, jf. Bilag 12.

3.2.3.6 (red.fakturanr.nr22.fjernet) af 7. oktober 2018

G6-virksomhed havde bistået H1 med en grundingsopgave på projektet vedrørende Y4-adresse, jf. Bilag 33.

Der var aftalt en pris på kr. 18.000, jf. Bilag (red.fakturanr.nr16.fjernet).

G6-virksomhed fakturerede H1 for en del af opgaven (a conto kr.

10.000 eksklusive moms) den 7. oktober 2018, jf. Bilag (red.fakturanr.nr18.fjernet).

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 29. oktober 2018, jf. Bilag 12.

3.2.3.7 Faktura nr. (red.fakturanr.nr23.fjernet) af 24. oktober 2018

G6-virksomhed havde bistået H1 med projektet vedrørende Y4-adresse, jf. Bilag 33.

G6-virksomhed fakturerede H1 for en del af opgaven (a conto kr.

10.000 eksklusive moms) den 24. oktober 2018, jf. Bilag 45.

SMS-korrespondance om opgaven vedlægges som Bilag (red.fakturanr.nr19.fjernet).

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 14. november 2018, jf. Bilag 12.

3.2.3.8 Faktura nr. (red.fakturanr.nr23.fjernet) af 24. oktober 2018

G6-virksomhed havde bistået H1 med projektet vedrørende Y5-adresse, jf. Bilag 47.

G6-virksomhed fakturerede H1 for opgaven den 24. oktober 2018, jf. Bilag (red.fakturanr.nr20.fjernet).

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 14. november 2018, jf. Bilag 12.

Projektregnskab vedlægges som Bilag 49.

3.2.3.9 Faktura nr. (red.fakturanr.nr24.fjernet) af 24. oktober 2018

G6-virksomhed havde bistået H1 vedrørende selskabets projekt (red.skole.nr2.fjernet) (Y10-adresse), jf. Bilag 40 og Bilag 41.

SMS-korrespondance for det konkrete arbejde vedlægges som Bilag 50.

G6-virksomhed fakturerede H1 for opgaven den 24. oktober 2018, jf. Bilag 51.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 14. november 2018, jf. Bilag 12.

3.2.3.10 Faktura nr. (red.fakturanr.nr25.fjernet) af 27. oktober 2018

G6-virksomhed havde bistået H1 med projektet vedrørende Y11-adresse

G6-virksomhed fakturerede H1 for opgaven den 27. oktober 2018, jf. Bilag 52.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 6. december 2018, jf. Bilag 12.

Som det fremgår, fakturerede G6-virksomhed også H1 for en del af hotelregningen. Korrespondance med hotellet vedlægges som Bilag 53.

G6-virksomhed havde imidlertid overfaktureret kørsel og brobizz, hvorfor de krediterede dette den 11. januar 2019, jf. Bilag 54.

Beløbet er umiddelbart aldrig tilbagebetalt.

3.2.3.11 Faktura nr. (red.fakturanr.nr21.fjernet) af 17. november 2018

G6-virksomhed havde bistået H1 vedrørende selskabets projekt (red.skole.nr2.fjernet) (Y10-adresse), jf. Bilag 40 og Bilag 41.

G6-virksomhed fakturerede H1 for opgaven den 17. november 2018, jf. Bilag 55.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 6. december 2018, jf. Bilag 12.

3.2.3.12 Faktura nr. (red.fakturanr.nr17.fjernet) af 17. november 2018

G6-virksomhed havde bistået H1 med projektet vedrørende Y4-adresse, jf. Bilag 33.

G6-virksomhed fakturerede H1 for opgaven den 17. november 2018, jf. Bilag 56.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 6. december 2018, jf. Bilag 12.

3.2.3.13 Faktura nr. (red.fakturanr.nr26.fjernet) af 17. november 2018

G6-virksomhed havde bistået H1 med projektet vedrørende Y4-adresse, jf. Bilag 33.

G6-virksomhed fakturerede H1 for opgaven den 17. november 2018, jf. Bilag 57.

SMS-korrespondance om opgaven vedlægges som Bilag 58.

... ...

3.2.4 Nærmere vedrørende G3-virksomhed

Selskabet er stiftet den 5. juli 2018, og H1 har anvendt selskabet som underleverandør én gang i 2018.

På dette tidspunkt havde selskabet ikke haft frist for indgivelse af regnskab for første regnskabsår, og der var ikke nogen indikationer ved opslag på cvr.dk, der skulle tyde på, at selskabet ikke overholdt deres forpligtelser i relation til skat og moms.

Kontaktpersonen var IA

G3-virksomhed har i perioden faktureret H1 én gang:

3.2.4.1 Faktura nr. (red.fakturanr.nr31.fjernet) af 5. december 2018

G3-virksomhed var én af to underleverandører på et projekt, som H1 havde for kunden G24-virksomhed vedrørende opførelse af en bygning for G12-virksomhed i Y12-virksomhed, jf. Bilag 59.

Den anden underleverandør var søsterselskabet G25-virksomhed.

Entreprisesummen var kr. 3.600.000 eksklusive moms, jf. Bilag 60.

Projektregnskab vedlægges som Bilag 61. Årsagen til, at der er tab på projektet er, at bygherren gik konkurs, jf. Bilag 62.

G3-virksomhed fakturerede H1 for deres del af opgaven den 5. december

2012, jf. Bilag 63.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 6. december 2018, jf. Bilag 12.

... ...

3.2.5 Nærmere vedrørende G4-virksomhed

Selskabet er stiftet den 22. november 2016, og H1 har købt et lager af isolering af selskabet i 2018.

G4-virksomhed har således i perioden faktureret H1 en gang:

3.2.5.1 Faktura nr. (red.fakturanr.nr13.fjernet) af 12. december 2018

Der er tale om levering af isoleringsmateriale, som G4-virksomhed havde i overskud. Selskabet kontaktede H1, for at høre, om de var interesserede i at købe overskudslageret. H1 kunne godt bruge materialerne.

G4-virksomhed fakturerede for isoleringsmaterialet den 12. december 2018, jf. Bilag (red.fakturanr.nr21.fjernet).

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 12. december 2018, jf. Bilag 12.

… …

3.2.6 Nærmere om G5-virksomhed

Selskabet er stiftet den 11. oktober 2018, og H1 har betalt selskabet for formidling af en opgave vedrørende Y15-adresse" i 2019.

G5-virksomhed har således i perioden faktureret H1 én gang:

3.2.6.1 Faktura nr. (red.fakturanr.nr14.fjernet) af 7. januar 2019

Fakturaen vedrører, som anført, formidling af entreprisesagen "Y15-adresse".

G5-virksomhed fakturerede efter aftale sit formidlingshonorar den 7. januar 2019, jf. Bilag (red.fakturanr.nr17.fjernet).

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 16. januar 2019, jf. Bilag 12.

... ...

3.2.7 Nærmere vedrørende G7-virksomhed

Selskabet er stiftet den 3. september 2014, og H1 har anvendt selskabet som underleverandør tre gange i februar 2019.

Kontaktpersonen var SS.

G7-virksomhed har således i perioden faktureret H1 tre gange:

3.2.7.1 Faktura nr. (red.fakturanr.nr27.fjernet) af 12. februar 2019

H1 havde anvendt G7-virksomhed til en opgave med overdækning på blok C vedrørende en opgave, H1 havde for en kunde om Y12-virksomhedbo

G7-virksomhed fakturerede H1 for opgaven den 12. februar 2019, jf. Bilag 66.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 4. marts 2019, jf. Bilag 12.

Projektregnskab vedlægges som Bilag 67.

3.2.7.2 Faktura nr. (red.fakturanr.nr32.fjernet) af 12. februar 2019

G7-virksomhed bistod H1 med montering af tagrender og nedløb på et projekt for kunden G20-virksomhed vedrørende projektet Y1-område. Entreprisesummen var kr. 5.300.000 eksklusive moms, jf. Bilag 13 og Bilag 16.

H1 havde indkøbt og fået leveret tagrenderne og nedløbsrørene fra G1-virksomhed, jf. ovenfor, afsnit 3.2.1.1.

Der var telefonisk aftalt en fast pris på kr. 281.360 eksklusive moms, som G7-virksomhed fakturerede efter udført arbejde den 12. februar 2019, jf. Bilag 68.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 5. marts 2019, jf. Bilag 12.

3.2.7.3 Faktura nr. (red.fakturanr.nr28.fjernet) af 26. februar 2019

G7-virksomhed bistod H1 med montering af 493 stk. ovenlysvinduer på projektet (red.projektbetegnelse.nr1.fjernet), jf. Bilag 69.

Projektregnskab vedlægges som Bilag 70.

G7-virksomhed fakturerede H1 for opgaven den 26. februar 2019, jf. Bilag 71.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 26. februar 2019, jf. Bilag 12.

... ...

3.2.8 Nærmere vedrørende G8-virksomheds

Selskabet er stiftet den 11. december 2018, og H1 har anvendt selskabet som underleverandør én gang i marts 2019.

G8-virksomheds har således i perioden faktureret H1 én gang:

3.2.8.1 Faktura nr. (red.fakturanr.nr29.fjernet) af 13. marts 2019

Selskabet bistod H1 med udskiftning af 60 stk. tagbrønde for kunden

G11-virksomhed på et større tagrenoveringsprojekt vedrørende (red.skole.nr3.fjernet)’ bygning, Y12-adresse jf. Bilag 72.

G8-virksomheds fakturerede den aftalte faste pris på kr. 300.000 eksklusive moms den 19. marts 2019, jf. Bilag 73.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 19. marts 2019, jf. Bilag 12.

Opgaven kørte bogføringsmæssig på det generiske projekt, service 2019, jf. Bilag 74.

... ...

3.3 Nærmere om sagens opstart

Skattestyrelsen anfører, at der blev foretaget en undersøgelse af H1 allerede i 2015, jf. Bilag 1, s. 2.

H1 var alene informeret om, at Skattestyrelsen foretog en undersøgelse af visse underleverandører, som H1 anvendte - ikke at der var tale om en kontrol af H1.

H1 deltog efter bedste evne i Skattestyrelsens undersøgelse af underleverandørerne og hørte herefter ikke yderligere fra Skattestyrelsen bortset fra, at man fik tilsendt pjecen "SKATs 10 råd".

H1 havde således ingen grund til at tro, at deres daværende praksis med undersøgelse af underleverandører på cvr mv., ikke var tilstrækkelig.

Da Skattestyrelsen henvendte sig igen i 2017, var det H1 indtryk, at det igen vedrørte en af selskabets underleverandører - altså ikke en egentlig kontrol af H1.

H1 deltog i et møde med Skattestyrelsen, hvor direktør IK redegjorde for rutinerne med underleverandører, herunder f.eks. tjek af registrering og momsregistrering offentlige registre.

Efter mødet fremsendte Skattestyrelsen forslag til afgørelse den 8. november 2019, jf. Bilag 75.

… …

4 Anbringender

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det første helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at foretage den af Skattestyrelsen gennemførte ændring af selskabets momstilsvar, idet der ikke er grundlag for at nægte selskabet fradrag for købsmomsen i relation til de af selskabet afholdte udgifter til under- leverandører og materialer.

(…)

Vi vil nedenfor uddybe vores ovennævnte anbringender.

... ...

4.1 Det retlige grundlag

4.1.1 Vedrørende adgangen til fradrag for købsmoms

Betingelserne for at opnå fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører er reguleret i momsloven og momssystemdirektivet, som udgør grundlaget for den fælles EU-regulering. På momsområdet er der en harmonisering mellem national- lovgivning og EU-lovgivning.

Momsloven er således en harmonisering af momssystemdirektivet, og EU-Domstolens afgørelser på momsområdet kan anvendes direkte i dansk momslovgivning.

Efter reglerne i momsloven skal afgiftspligtige personer svare afgift ved momspligtige leverancer (udgående afgift). Ligeledes kan momspligtige personer fradrage indkøb af varer eller ydelser, der anvendes i den momspligtige virksomhed (ind- gående afgift).

Det er en grundlæggende betingelse for at opnå fradrag for købsmoms, at køber og sælgere er afgiftspligtige personer. Begrebet fastlægges i momslovens § 3. som har følgende ordlyd:

(…)

I bestemmelsens stk. 1 fastslås, at afgiftspligtige personer er såvel juridiske som fysiske personer forudsat, at der drives selvstændig økonomisk virksomhed. Det afgørende for, om man er omfattet af begrebet "afgiftspligtig person", er således ikke den juridiske struktur, men selve indholdet af aktiviteterne.

I momslovens § 4 oplistes de transaktionstyper, som umiddelbart anses for leverancer i momslovens forstand, og som derfor udløser en stillingtagen til en eventuel momsberegning.

Bestemmelsen implementerer de tilsvarende hovedregler i momssystemdirektivets artikel 14 (varer) og artikel 24-25 og 28 (ydelser).

Momslovens § 4 har følgende ordlyd:

(…)

Det fremgår af momslovens § 4, stk. 1, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Bestemmelsen fastslår således, at momspligt indtræder, når der er sket levering. Endvidere er det en betingelse for momspligt efter denne bestemmelse, at der som modydelse for leverancen opnås et vederlag.

Reglerne om fuld fradragsret for moms findes i momslovens § 37, som bygger på momssystemdirektivets artikel 168-169. Følgende fremgår af momslovens § 37, stk. 1 og 2:

Det følger således af momslovens § 37, stk. 1, at en virksomhed, der er momsregistreret, kan få momsfradrag for virksomhedens indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.

Momslovens § 37 opstiller dermed alene en betingelse om, at virksomheden, der ønsker at fradrage momsen, er registreret.

H1 er en registreret virksomhed, og opfylder dermed kravet i momslovens § 37.

I bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 om merværdiafgift (momsbekendtgørelsen) er der udstedt helt særlige regler, der i udførlig og detaljeret grad normerer de krav, der skal være opfyldt, førend en faktura kan give ret til momsfradrag, herunder kravene til dokumentation for retten til fradrag for købsmoms.

Det overordnede dokumentationskrav følger af momsbekendtgørelsens § 82, som har følgende ordlyd:

(…)

Skattemyndighederne har præciseret dette i Den Juridiske Vejledning 2020-2, afsnit D.A.11.1.7 med overskriften "Krav til dokumentationen for indkøbet". Heraf fremgår følgende:

"Det er en overordnet betingelse for at kunne få fradrag for købsmoms, at virksomheden er i besiddelse af forskriftsmæssige fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag og importmomsspecifikationer som dokumentation for ind- købet og momsen. Se momsbekendtgørelsens § 82."

Det er således en overordnet betingelse for at opnå fradrag for købsmoms, at selskabet er i besiddelse af fakturaer som dokumentation for indkøbet og momsen.

I momssystemdirektivet er der fastsat en række formelle krav, der stilles til de enkelte fakturaer. Disse krav er gennemført i dansk ret i momsbekendtgørelsens § 58, der opregner krav til indholdet af en faktura.

Af momsbekendtgørelsens § 58 fremgår:

(…)

Af Den Juridiske Vejledning 2020-2, afsnit D.A.11.1.7 fremgår følgende om dokumentationskravene:

"Det er en betingelse for fradragsret, at fakturaen indeholder al- le de oplysninger, der kræves i henhold til momsbekendtgørelsens § 82, navnlig de oplysninger, som er nødvendige for at identificere den person, der har udstedt disse fakturaer og arten af de leverede tjenesteydelser. Se sag C-438/09, Boguslaw Juliusz Dankowski.

Fakturaen skal bl.a. indeholde den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse. Det fremgår af dommen i de forenede sager C-374/16 og C-375/16, Geissel mfl., at det ikke er en betingelse for fradragsretten, at leverandørens erhvervs- virksomhed udøves på den adresse, der er anført på den af ham udstedte faktura.

I det omfang betingelserne for at udstede forenklede fakturaer i momsbekendtgørelsens § 63 er opfyldt, kan en sådan forenklet faktura danne grundlag for fradragsret. Fakturaen skal indeholde de nævnte oplysninger i momsbekendtgørelsens § 63, stk. 1. En registreret køber kan altid anmode om en almindelig faktura. Se momsbekendtgørelsens § 63, stk. 2. (…)" (vores fremhævning)

... ...

I sag C-438/09 Boguslaw Juliusz Dankowski tog EU-Domstolen stilling til det præjudicielle spørgsmål om fortolkning af dokumentationskravene i momssystemdirektivet.

Sagen omhandlede levering af et antal afgiftspligtige marketingsydelser. Virksomheden, der leverede disse ydelser, havde imidlertid ikke opfyldt sin forpligtelse til at lade sig registrere i registret for afgifter og goder og tjenesteydelser. Virksomheden havde heller ikke afregnet moms, uanset at der var udstedt fakturaer for de af virksomheden leverede tjenesteydelser med angivelse af den afgift, der skulle betales.

Sagen vedrørte således spørgsmålet om, hvorvidt en afgiftspligtig person har ret til fradrag for moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig, som ikke svarer moms.

EU-Domstolen udtalte i præmis 27, at fradragsretten overordnet er betinget af, at der foreligger en faktura. I præmis 27 er anført følgende:

"Hvad angår de nærmere vilkår for udøvelse af fradragsretten bestemmer sjette direktivs artikel 18, stk. 1, litra a), at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med dette direktivs artikel 22, stk. 3."

Som besvarelse på spørgsmålet om, hvorvidt en afgiftspligtig person har ret til fradrag for moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig person, som ikke svarer moms, og som ikke er momsregistreret, udtalte EU- Domstolen følgende i præmis 35-36:

"Når den kompetente afgiftsmyndighed er i besiddelse af de nødvendige oplysninger for at kunne fastslå, at den afgiftspligtige person, som aftager af de omhandlede handelstransaktioner, er momsbetalingspligtig, kan den ikke foreskrive supplerende betingelser hvad angår den afgiftspligtiges ret til at fra- drage den indgående afgift, der kan medføre, at udøvelsen af denne ret bortfalder (jf. dom af 8.5.2008, forenede sager C-95/07 og C-96/07, Ecotrade, Sml. I, s. 3457, præmis (red.fakturanr.nr21.fjernet), og af 30.9.2010, sag C-392/09,Uszodaépítő, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 40).

En tjenesteyders eventuelle tilsidesættelse af forpligtelsen i medfør af sjette direktivs artikel

22, stk. 1, kan således ikke rej- se tvivl om fradragsretten i henhold til dette direktivs artikel 17, stk. 2, for aftageren af tjenesteydelserne." (vores understregning)

Det fremgår således klart af EU-Domstolens praksis, at det ikke er muligt at nægte en afgiftspligtig person - fysisk eller juridisk - fradrag med den begrundelse, at en anden afgiftspligtig person har tilsidesat dennes pligt til at svare moms. Og dette desuagtet, at den afgiftspligtige helt har undladt at foretage momsregistrering af virksomhed.

Videre udtalte EU-Domstolen følgende vedrørende medlemsstaternes mulighed for at fastsætte andre forpligtelser for de afgiftspligtige personer i dommens præmis 37:

"Det forholder sig på samme måde med hensyn til sjette direktivs artikel 22, stk. 8, hvorefter medlemsstaterne kan fastsætte andre forpligtelser, som de skønner nødvendige for at sikre en korrekt opkrævning af afgiften og for at undgå svig. Selv om denne bestemmelse gør det muligt for medlemsstaterne at træffe visse foranstaltninger, må de imidlertid ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at sikre dette formål og kan følgelig ikke anvendes på en sådan måde, at de systematisk an- fægter retten til fradrag af moms, som er et grundlæggende princip i det fælles momssystem (jf. dom af 18.12.1997, forenede sager C286/94, C-340/95, C-401/95 og C-47/96, Molenheide m.fl., Sml. I, s. 7281, præmis 47, samt dommen i sagen Gabalfrisa m.fl., præmis 52, og Ecotrade-dommen, præmis (red.fakturanr.nr17.fjernet) og (red.fakturanr.nr26.fjernet))."

Denne præmis må forstås således, at såfremt national ret indeholder bestemmelser, der fraviger momssystemdirektivet, må disse bestemmelser ikke anvendes således, at retten til fradrag for moms systematisk anfægtes.

EU-Domstolen tog endvidere stilling til vægtningen af fakturakravene i præmis 38, hvori følgende anføres:

"Det følger af disse betragtninger, at sjette direktivs artikel 18, stk. 1, litra a), og artikel 22, stk. 3, litra b), skal fortolkes således, at en afgiftspligtig person har ret til fradrag af moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig, som ikke er registreret med hensyn til denne afgift, såfremt fakturaerne vedrørende disse tjenesteydelser indeholder alle de oplysninger, som kræves i henhold til nævnte artikel 22, stk. 3, litra b), navnlig de oplysninger, som er nødvendige for at identificere den person, der har udstedt disse fakturaer, og arten af de leverede tjenesteydelser."

Det må herefter kunne lægges til grund, at de fakturaoplysninger, der er særligt egnede til at sandsynliggøre, at der er sket en levering mod vederlag, vægtes tungest og dermed er bedst egnede til at sandsynliggøre opfyldelsen af formålet med momssystemdirektivet.

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at fradrag for købsmoms ikke kan nægtes med henvisning til, at fakturakravene ikke er overholdt, såfremt de oplysninger, der måtte mangle, er mindre væsentlige i forhold til at sikre, at der er sket en levering mod vederlag.

Dette fremgår ligeledes af EU-Domstolens dom i sag C-368/09 Pannon Cép Centrum, hvor EU-domstolen skulle tage stilling til, om en bestemmelse i national ret, hvorefter retten til momsfradrag nægtedes, når fakturaen vedrørende de leverede varer eller tjenesteydelser indeholdt en forkert angivelse, og den efterfølgende berigtigelse af denne ikke opfyldte alle de i de gældende nationale bestemmelser fastsatte betingelser, var forenelig med EU-retten.

Spørgsmålet var opstået, da de nationale myndigheder havde nægtet en skatteyder ret til fradrag for købsmoms. Nægtelsen skete for det første under henvisning til, at der var anført forkerte afslutningsdatoer for tjenesteydelsernes udførelse, der fremgik af de oprindeligt udstedte fakturaer. For det andet under henvisning til, at de efterfølgende berigtigede fakturaer ikke blev anset for at sikre en konstant, fortløbende nummerering.

I sin stillingtagen til spørgsmålet udtalte EU-Domstolen følgende i præmis 45, som har følgende ordlyd:

"Under disse omstændigheder skal de forelagte spørgsmål besvares med, at artikel 167, artikel 178, litra a), artikel 220, nr. 1), og artikel 226 i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning eller praksis, hvorefter de nationale myndigheder nægter en afgiftspligtig person retten til i det beløb, der påhviler ham i skyldig moms, at fradrage beløbet på den moms, som han skal betale eller har betalt for ydelser, der er blevet leveret til ham, med den begrundelse, at den oprindelige faktura, som den afgiftspligtige var i besiddelse af på fradragstidspunktet, indeholdt en forkert dato for, hvornår leveringen af ydelserne var afsluttet, og at der ikke forelå en fortløbende nummerering af den senere berigtigede faktura og af den kreditnota, der annullerede

den oprindelige faktura, hvis de materielle betingelser for fradrag er opfyldt, og den afgifts- pligtige person - inden den pågældende myndighed træffer sin afgørelse - har forelagt denne myndighed en berigtiget faktura, hvoraf den rigtige afslutningsdato for de nævnte ydelsers udførelse fremgår, selv om der ikke foreligger en fortløbende nummerering af denne faktura og af den kreditnota, der annullere- de den oprindelige faktura."

Det kan af denne præmis udledes, at korrekt angivelse af dato og fortløbende nummerering af fakturaer ikke er blandt de fakturakrav, der vægtes tungest.

Sammenfattende illustrerer EU-Domstolens domme i sag C-438/09 og sag C- 368/09 således, at uanset, at fakturakravene fungerer som beviskrav, så kan kravene til fakturaen have en underordnet betydning afhængigt af den enkelte sags konkrete omstændigheder.

... ...

Det kan udledes af ovenstående, at betingelserne i momsbekendtgørelsens § 58 alene er at sikre, at der sker levering af en ydelse mod vederlag, jf. momslovens § 37. Er der derfor leveret en ydelse mod vederlag, kan skattemyndighederne ikke nægte fradrag for købsmoms med den begrundelse, at samtlige betingelser i momsbekendtgørelsen ikke er opfyldt, hvis det på anden vis i tilstrækkelig grad kan sandsynliggøres, at ydelserne er leveret.

Af retspraksis fremgår, at domstolene - på trods af fakturakravene i momsbekendtgørelsen - foretager en realitetsvurdering, hvor sagens forhold tillægges afgørende betydning - og hvor eksempelvis ubetydelige formalitetsfejl i fakturaerne ikke tillægges afgørende betydning.

Som eksempel på, at der ikke automatisk kan nægtes fradrag for købsmoms trods mangelfulde fakturaer, kan henvises til Københavns Byrets dom af den 30. maj 2016, som er offentliggjort i TfS 2016, 589.

I denne sag var der tale om en enkeltmandsvirksomhed, der drev aktiviteter med vognmandskørsel og post- og kurertjenester, som i indkomstårene 2010 og 2011 havde anvendt en underleverandør til udførelse af kørsel for virksomhedens kunder.

Både SKAT og Landsskatteretten havde nægtet virksomheden fradrag for købsmoms vedrørende udgifterne til fremmed arbejde.

Dette skyldtes blandt andet, at de i sagen omhandlede fakturaer blev anset for mangelfulde på en række punkter og derved ikke opfyldte momsbekendtgørelsens dokumentationskrav, hvorfor skattemyndighederne ikke mente, at de kunne anvendes som dokumentation for fradragsretten.

Der forelå ingen specifikation af det arbejde, der var udført, blandt andet fordi det alene fremgik af fakturaerne, at arbejdet dækkede over "kørsel". Der var således ingen specificering af, hvor og hvornår arbejdet var udført for virksomheden, eller hvem der havde udført arbejdet. Det var i sagen - ligesom i nærværende sag - ej heller muligt at fremlægge time- og arbejdssedler.

Foruden ovenstående fremgik underleverandørens CVR-nr. ikke af fakturaerne, og der forelå ingen skriftlig aftale mellem virksomheden og den pågældende underleverandør. Endvidere havde den pågældende underleverandør ikke angivet moms i den periode, hvori virksomheden var momsregistreret, ligesom underleverandøren havde udført arbejde for virksomheden i en periode, hvor denne ikke var momsregistreret.

Ydermere var der uoverensstemmelse i nummereringen af de omhandlede fakturaer, idet de senest udskrevne fakturaer havde en betydeligt lavere nummerrække. Herudover fremstod (red.fakturanr.nr18.fjernet) af de i alt 50 fakturaer som udstedt af den pågældende virksomhed til underleverandøren og ikke omvendt.

Det var således alene seks af fakturaerne, der fremstod som udstedt fra underleverandøren til virksomheden.

Fakturaerne blev - modsat nærværende sag - betalt kontant af virksomheden til underleverandøren, og virksomheden hævede kontanter ad flere omgange fra virksomhedens konto, hvilket skete adskillelige dage forinden fakturaen fra underleverandøren blev udstedt.

Desuagtet ovennævnte forholdsvis usædvanlige forhold fandt retten, at skatte- myndighederne ikke kunne nægte fradrag for købsmoms, idet det var sandsynliggjort, at der var sket levering mod vederlag.

Denne dom illustrerer således med al tydelighed, at der ikke kan nægtes fradragsret blot med henvisning til formaliteter.

Det kan udledes af dommen fra Københavns Byret, at det ikke kan være afgørende, om de af underleverandøren udstedte fakturaer er fuldt ud udspecificerede med hensyn til tid, sted og personer. Det kan videre udledes, at manglende time- og arbejdssedler ikke kan have betydning for adgangen til at opnå fradrag for købsmoms for afholdte udgifter til underleverandører. Endelig kan manglende fortløbende nummerering af fakturaer ikke afskære adgangen til fradrag for købsmoms.

Til illustration heraf kan videre henvises til Landsskatterettens praksis på området, eksempelvis Landsskatterettens afgørelse af 4. maj 2017, j.nr. 12-0272187.

I denne sag havde SKAT nægtet virksomheden moms- og skattemæssigt fradrag for udgifter til underleverandører ud fra en betragtning om, at fakturaerne dækkede over sorte lønninger. Som følge heraf blev virksomheden også pålagt indeholdelse og hæftelse af yderligere A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Dette skete blandt andet på baggrund af en række usædvanlige forhold, hvor en medarbejder fra klagerens virksomhed havde fuldmagt til den pågældende underleverandørs konto. Denne medarbejder havde efter anvisning fra den pågældende underleverandør hævet betalingen fra klagers virksomhed fra underleverandørens bankkonto og videregivet betalingen til underleverandøren i kontanter.

Herudover havde SKAT modtaget en liste fra klagers kunder, hvoraf der fremgik navne på de personer, der havde kørt for kunden. Nogle af disse navne var hverken registreret som ansatte i klagers virksomhed eller hos underleverandørerne, hvilket ifølge SKAT var udtryk for, at virksomheden havde benyttet sig af uregistreret arbejdskraft, som var blevet aflønnet med sorte lønninger.

Foruden ovenstående blev det ligeledes gjort gældende, at fakturaerne fra den pågældende underleverandør ikke opfyldte momslovens fakturakrav, hvorfor der allerede af den grund ikke kunne tilkendes virksomheden momsmæssigt fradrag for udgifterne.

På trods heraf kom Landsskatteretten ud fra en konkret vurdering frem til, at virksomheden i tilstrækkeligt omfang havde dokumenteret, at der var realitet bag samarbejdet med den pågældende underleverandør. Følgelig blev virksomheden tilkendt skatte- og momsmæssigt fradrag for udgifterne til fremmed arbejde, ligesom forhøjelsen af yderligere A-skat og arbejdsmarkedsbidrag blev nedsat til kr. 0.

Af retspraksis og praksis fra Landsskatteretten kan det således udledes, at det afgørende i relation til fradragsretten ikke er, om skatteyder kan dokumentere, at udgiften er afholdt, men derimod om udgiften er tilstrækkeligt sandsynliggjort.

Endvidere må det lægges til grund, at beskyttelseshensynet bag retten til momsfradrag i henhold til de almindelige regler i momsloven er at sikre, at der sker leve- ring mod vederlag. Det fremgår med al tydelighed af ovennævnte byretssag og afgørelsen fra Landsskatteretten, hvor der blev givet momsmæssigt fradrag til trods for, at momsbekendtgørelsens fakturakrav ubestridt ikke var opfyldt.

Dette harmonerer ligeledes med den ovenfor anførte praksis fra EU-Domstolen, hvori det fastslås, at de enkelte fakturakrav vægter forskelligt. Det er således muligt at løfte bevisbyrden for fradrag for købsmoms, såfremt det er de mindre vægtige fakturakrav, der ikke er opfyldt.

Således skal dokumentationskravene i momsbekendtgørelsen ikke opfyldes for kravenes skyld, men fordi det skaber en større sandsynlighed for, at ydelserne er leveret, og at dette er sket mod betaling

(…)

4.2 Den konkrete sag

4.2.1 Vedrørende momstilsvar

Det gøres i den forbindelse gældende, at H1 har godtgjort, at de i sagen omhandlede fakturaer er reelle og modsvarer leverede varer og tjenesteydelser, hvorfor fakturaerne kan tjene til grundlag for momsfradrag.

Det gøres følgelig gældende, at der ikke er grundlag for at nægte fradrag for købsmoms til de opregnede underleverandører, idet det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at underleverandørerne har udført arbejde for H1 eller solgt materialer til selskabet.

Til støtte for, at der er tale om reelle fakturaer og leverede varer og tjenesteydelser, gøres det gældende

at alle betalinger er sket ved kontooverførsel,

at ingen underleverandører gav anledning til mistanke ved opslag i offentligt tilgængelige registre,

at H1 - ifølge Skattestyrelsens oplysninger - allerede havde været til møde om spørgsmålet, og ikke derved fik anledning til at ændre deres procedurer at leveringerne er sket efter, at H1 vidste, at der var fokus på dette fra Skattestyrelsens side i relation til konkrete underleverandører til H1 at der i flere tilfælde sker diskussion af pris og vilkår for arbejdet at underleverandørernes arbejde kan rummes i entreprisesummerne at underleverandørernes arbejde er naturlige underentrepriser til H1 fagentrepriser.

at Underleverandørernes arbejde de facto er viderefaktureret til H1’s kunder, der er store velrenommerede entreprenører og bygherrer, som oplagt ikke ville betale for arbejde, der ikke er udført.

At de omhandlede underleverandører efterfølgende viser sig ikke at opfylde deres forpligtelser i relation til Skattestyrelsen ændrer ikke på, at H1 har momsfradrag for ydelserne, jf. ovenfor gennemgåede retspraksis fra EU-Domstolen, jf. sag C-438/09, hvor EU-domstolen fastslår, at en afgiftsmyndighed ikke kan nægte fradrag til en afgiftspligtig person med den begrundelse, at en anden afgiftspligtig person ikke afregner moms korrekt.

(…)"

Selskabets repræsentant og direktør har i et kontormøde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 9. november 2021 oplyst, at selskabet i 2018 og 2019 anvendte underleverandører, idet selskabet havde meget stor vækst efter 2013.

Ved kontormødet oplyste direktøren, at selskabet anvendte underleverandører gennem bl.a. vikarbureauer, der kontaktede selskabet per telefon med "ledige hænder". Endvidere oplyste direktøren, at selskabet består af to afdelinger, henholdsvis en serviceafdeling og en projektafdeling.

I henhold til forholdet mellem selskabet og underleverandørerne G1-virksomhed og G4-virksomhed oplyste repræsentanten og direktøren, at fakturanr. (red.fakturanr.nr8.fjernet) fra G1-virksomhed og fakturanr. (red.fakturanr.nr13.fjernet) fra G4-virksomhed er materialekøb og ikke underentreprise. I forbindelse hermed oplystes, at fakturaerne er bogført forkert på kontoen for underentreprenører, da det er materialekøb og dermed tilhører anden bogføringskonto.

For så vidt angår forholdet mellem selskabet og underleverandøren G5-virksomhed, oplyste repræsentanten, at fakturanr. (red.fakturanr.nr14.fjernet) fra G5-virksomhed alene omhandler formidling af en projektaftale fra G5-virksomhed til selskabet og dermed ikke underleverance.

Endvidere oplyste direktøren, at der i tagbranchen og byggebranchen generelt er en kutyme om, at handler og aftaler sker mundtlig per telefon, hvorefter der fremsendes en faktura.

Repræsentanten oplyste, at selskabet altid tjekker om underleverandørerne er cvr-registreret, inden de anvender dem.

Endelig oplyste repræsentanten og direktøren, at selskabet ikke har yderligere dokumentation til sagen end det, der er nævnt på kontormødet.

Repræsentanten har i skrivelse til Skatteankestyrelsen den 24. november 2021 anført følgende bemærkninger til mødereferatet af kontormødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 9. november 2021 (uddrag):

"(…)

Jeg har modtaget Skatteankestyrelsens kontormødereferat den 16. november 2021 og har følgende bemærkninger:

Skatteankestyrelsen anfører i referatet, s. 1, 4. afsnit, at H1’s kundeportefølje blandt andet omfatter G26-virksomhed. Der er tale om G11-virksomhed, der er Y13-lands største børsnoterede ejendoms- og servicevirksomhed.

Skatteankestyrelsen anfører i referatet, s. 2, 6. afsnit, at de omtalte sms’er er sendt mellem IS og IO, der er medejer via holdingselskabet G27-virksomhed. For god ordens skyld bemærkes, at han hedder IM, og holdingselskabet G16-virksomhed.

Skatteankestyrelsen anfører i referatet, s. 3, 5. afsnit, at der står "montering af isolering" på fakturaen. Det bemærkes, at der under beskrivelsen af det købte, er anført "Isolation", "1,00 stk.", og at det således kun er i teksten under datoen, der fejlagtigt er anført "montering".

Endelig anfører Skatteankestyrelsen i referatet, s. 4, 4. afsnit, at H1 slår efter, om underleverandører op for at konstatere, om der er tale om et aktivt cvr-nummer. Det blev endvidere oplyst, at H1 også eftertjekker om underleverandøren har indleveret regnskaber.

Foruden ovennævnte bemærkninger til referatet, giver sagen som aftalt anledning til følgende supplerende oplysninger, jf. også det oplistede i fremendelsesskrivelsen fra Skatteankestyrelsen:

Redegørelse for overførslen af fakturanr. (red.fakturanr.nr26.fjernet) fra G6-virksomhed

Udskrift fra konto (red.kontonr.nr4.fjernet) vedlægges som Bilag 76. Der er tale om en kreditorkonto for G6-virksomhed.

Faktura nr. (red.fakturanr.nr26.fjernet) er bogført den 17. november 2018 ved bilag 59.171 med kr. 18.750, svarende til fakturaens pålydende.

Betalingen er foretaget således:

Den 10. januar 2019 er der sket delvis betaling af faktura (red.fakturanr.nr26.fjernet) med kr. 6.250, jf. Bilag 76. Beløbet ses overført fra selskabets konto samme dag, jf. bilag 12.

Den 11. januar 2019 har G6-virksomhed krediteret kr. 1.105, jf. Bilag 76. Krediteringen vedrører faktura nr. (red.fakturanr.nr25.fjernet), men idet faktura nr. (red.fakturanr.nr25.fjernet) var betalt, sker der blot modregning i selskabets betaling af faktura nr. (red.fakturanr.nr26.fjernet).

Den 16. januar 2019 betaler H1 restbeløbet på kr. 11.395, jf. Bilag 76. Beløbet ses overført fra selskabets konto samme dag, jf. bilag 12.

Samlet set er fakturaen så betalt med præcis kr. 18.750.

Yderligere kontaktoplysninger på de omhandlende underleverandører

På G4-virksomhed har H1 noteret telefonnr. (red.telefonnummer.nr1.fjernet)( og e- mailadressen (red.mailadresse.nr1.fjernet). Så vidt huskes hed kontaktpersonen IP.

På G8-virksomheds var kontaktpersonen IQ, der havde telefonnummer

(red.telefonnummer.nr.2.fjernet) og e-mailadressen (red.mailadresse.nr2.fjernet)

E-mail på G1-virksomhed

Den eneste e-mailadresse, som H1 har kunnet finde på underleverandøren, er (red.mailadresse.nr3.fjernet).

Beskrivelse på byggesagen "Y1-område" vedrørende G1-virksomhed, såfremt dette skal indgå i sagen Beskrivelsen på tagrender og nedløb vedrørende Y1-område vedlægges som Bilag 77.

Ydermere vedlægges supplerende projektregnskab vedrørende Y1-område som Bilag 78. Projektet er kørt i to etaper på grund af, at kunden ikke havde fået solgt alle boligerne. Det supplerende projektregnskab vedlægges for fuldstændighedens skyld, idet det blot ses, at der samlet i projektet er bogført et lavere materialeforbrug men højere forbrug af underleverandører, hvilket som tidligere anført netop er udtryk for, at fakturaen i bilag 14 blev fejlbogført som underleverandør og ikke som materialekøb, som det rettelig er.

En kopi af dommen vedrørende G7-virksomhed, såfremt denne er kommet dig i hænde siden mødet den 9. november 2021

Det har desværre ikke været muligt at fremskaffe dommen.

(…)"

Repræsentanten har i skrivelse til Skatteankestyrelsen den 26. november 2021 yderligere anført(uddrag):

"(…)

I forlængelse af nedenstående skal jeg venligst gøre opmærksom på den netop offentliggjorte afgørelse SKM2021.625.BR.

I afgørelsen, der er afsagt af byretten den 27. oktober 2021, havde Landsskatteretten truffet afgørelse i en sag, med samme tema som klagesagen vedrørende H1.

Landsskatteretten anførte følgende i den indbragte afgørelse:

"Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte. Selskabet har for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014 angivet fradrag for købsmoms i forbindelse med fremmed arbejde på 458.421 kr. vedrørende underentreprenørerne G5-virksomhed, G6-virksomhed, G7-virksomhed og G8-virksomhed.

Landsskatteretten finder ikke, at der er fremlagt fakturaer, der opfylder de indholdsmæssige krav i § 61 i 2013-momsbekendtgørelsen, vedrørende de arbejdsopgaver, som momsfradraget relaterer sig til, jf. nedenstående.

Der er vedrørende fakturaerne fra underleverandøren G5-virksomhed lagt vægt på, at de fremlagte fakturaer ikke indeholder en korrekt angivelse af underentreprenørens navn, idet underentreprenørens navn i fakturaen er angivet til at være" G5-virksomhed", ligesom fakturaerne ikke angiver den dato, hvor levering af ydelserne skulle været foretaget eller afsluttet, jf. § 61, stk. 1, nr. 4 og 6, i 2013-momsbekendtgørelsen.

Der er vedrørende fakturaerne fra underleverandørerne G7-virksomhed og G8-virksomhed lagt vægt på, at de fremlagte fakturaer ikke indeholder en angivelse af arten af de ydelser, der skulle være leveret, idet de ikke angiver stedet for det pågældende arbejde, og at fakturaerne ikke angiver den dato, hvor levering af ydelserne skulle været foretaget eller afsluttet, jf. § 61, stk. 1, nr. 5 og 6, i 2013 momsbekendtgørelsen.

Der er vedrørende fakturaerne fra underleverandøren G6-virksomhed lagt vægt på, at en række af fakturaerne til G1-virksomhed er uden specifikationer, herunder ikke indeholder en angivelse af arten af de ydelser, der skulle være leveret, idet de ikke angiver stedet for det pågældende arbejde, og at fakturaerne ikke angiver den dato, hvor levering af ydelserne skulle været foretaget eller afsluttet.

Fakturakravene i 2013-momsbekendtgørelsens § 61, stk. 1, nr. 2, 4, 5 og 6 er således ikke overholdt. I øvrigt kan nogle af navne på fakturaerne efter det oplyste ikke henføres til de lønansatte personer i G6-virksomhed. Fakturaerne indeholder i et tilfælde ikke fortløbende numre, og fakturaerne angiver G6-virksomhed adresse til at være Y1-adresse, uanset at G6-virksomhed adresse i perioden fra den 16. juni 2014 til den 16. maj 2015 var registreret til at være Y2-adresse.

Landsskatteretten finder endvidere, at selskabet ikke har løftet bevisbyrden efter momslovens § 37 for, at der - uanset den manglende overholdelse af kravene i § 61, stk. 1, og § 84 i 2013-momsbekendtgørelsen - er sket levering af de ydelser, som de angivne momsfradrag relaterer sig til. Fakturaerne fra underleverandørerne kan i øvrigt ikke anses for omfattet af reglerne om forenklet faktura i dagældende 2013 momsbekendtgørelses § 66 (nugældende § 63), idet fakturabeløbene overstiger 3.000 kr.

Der er - foruden ovennævnte mangler ved fakturagrundlaget vedrørende de angivne underentreprenører - bl.a. lagt vægt på, at fakturaerne vedrører uspecificeret murerarbejde på diverse byggepladser. Det kan således ikke udledes af fakturaerne, hvilket byggepladser der er tale om, hvor og hvornår arbejdet er udført, og hvem der har udført arbejdet. Uden de underliggende aftaler, er kontrolsporet i selskabet ikke til stede.

Der henvises til bogføringslovens § 4, stk. 2 og § 9, hvoraf det fremgår, at der skal være tilstrækkelige oplysninger til at kunne identificerer kontrolsporet. De foreliggende fakturaer fra underleverandørerne opfylder ikke dette krav. Der er ikke vedrørende nogen af underentreprenørerne fremlagt samarbejdsaftaler, arbejdssedler eller ført andet tilstrækkeligt bevis for, at de angivne underleverandører har udført det pågældende arbejde. Der gælder derfor en skærpet bevisbyrde, som selskabet ikke har løftet. Der henvises til Retten i Glostrups dom af 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR samt Landsskatterettens afgørelser af 27. september 2018 og 15. november 2018, offentliggjort som SKM2018.540.LSR og SKM2018.611.LSR.

Der er endvidere lagt vægt på, at det af SKATs kontrolundersøgelser fremgår, at de angivne underentreprenører ikke har angivet købs- eller salgsmoms for den periode, som de angivne underentrepriser relaterer sig til, at de angivne underentreprenører ikke har haft sådanne udgifter, som må forventes af en reel underentreprenør, at de angivne underentreprenører har videresendt en overvejende del af underentreprisesummen til vekselbureauer, hvorefter beløbene formodes at være blevet hævet kontant, at visse af de angivne underentreprenører ikke har indberettet lønudgifter, og at de resterende angivne underentreprenører kun har indberettet få lønudgifter, der vurderes at være proforma.

Der er endvidere henset til, at flere af virksomhederne er registreret med startdato kort tid før de angivne underentreprisers udførelse og kort tid før, at virksomhedsindehaverne er registreret indrejst i Danmark, og at SKAT under sagsbehandlingen ikke har kunnet komme i kontakt med virksomhederne.

Det forhold, at betalingen af de omhandlede fakturaer er registreret i selskabets bogholderi og medtaget i det reviderede regnskab, og at der er indsendt fakturaer fra selskabets kunder, der angiveligt skulle vedrøre arbejdet, som de angivne underentreprenører skulle have udført, kan ikke føre til en anden vurdering, idet det ikke herved anses for bevist, at der er sket levering af de ydelser, som fakturaerne relaterer sig til, jf. momslovens § 37, stk. 1. Den omstændighed, at der er fremsendt kontoudtog fra selskabets bank, hvoraf der fremgår en række betalinger via bankoverførsler svarende til nogle af fakturaerne kan ikke føre til noget andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse."

(…)"

Selskabets repræsentant har den 31. januar 2022 fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens foreløbige vurdering af klagesagen og Skattestyrelsens erklæringssvar af den 24. januar 2022 (uddrag):

"(…)

Jeg er selvsagt uenig i de af Skatteankestyrelsen anførte konklusioner, idet det fastholdes, at de i sagen omhandlede fakturaer vedrører reelle leveringer af momspligtige ydelser, og at der således ikke er grundlag for at nægte selskabet momsfradrag, ligesom der ikke er grundlag for at opkræve selskabet A-skat og AM-bidrag af de betalinger, der er sket i henhold til fakturaerne. Der henvises til det allerede anførte.

... ...

Supplerende gøres det gældende, at Skattestyrelsens afgørelse af 24. september 2020, jf. bilag 1, er ugyldig som følge af manglende og usaglig sagsoplysning.

I Skattestyrelsens afgørelse, jf. bilag 1, omtaler sagsbehandleren under afsnit "1.1.1. de faktiske forhold" en dom af 4. juni 2020 fra Københavns Byret vedrørende en af de i nærværende sag omhandlede underleverandører. Sagsbehandleren anvender dommens faktum til brug for H1’s sag, men dommen var ikke omfattet af det materiale, der blev udsendt til klager som aktindsigt. Dommen ses heller ikke fremsendt til Skatteankestyrelsen.

Som følge heraf rettede jeg henvendelse til Skattestyrelsen den 16. november 2021, jf. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. og anmodede om kopi af dommen, som jeg gik ud fra, var journaliseret på sagen, idet indholdet er lagt til grund som faktum i nærværende sag.

Samme dato svarer Skattestyrelsens sagsbehandler, at der ikke er journaliseret en dom på sagen, men at jeg kan finde oplysningerne ved at søge på nettet på ordene "G7-virksomhed" og "hvidvask", jf. Bilag 80.

For at få et indtryk af sagsoplysningen svarer jeg samme dag sagsbehandleren, om jeg skal forstå det således, at den gengivelse af Københavns Byrets dom, der er anført i afgørelsens beskrivelse af faktiske forhold, er baseret på artikler fremfundet ved en google-søgning og ikke på den officielle retsbog, jf. Bilag 81, hvilket Skattestyrelsens sagsbehandler kort efter bekræfter, jf. Bilag 82.

Det er åbenbart også blot på baggrund af sådanne google-søgninger, at Skattestyrelsen ligefrem under sagsforberedelsen kaldte et møde formålsløst, jf. Skattestyrelsens afgørelse, bilag 1, s. 7.

Der er ikke, som anført af sagsbehandleren, blot tale om et kort resumé med essensen af dommen. Dommen omtales i afgørelse, jf. bilag 1, s. 6, på følgende måde:

"Den 4. juli 2020 blev der i Københavns Byret afsagt dom mod tre personer i et større hvidvask kompleks. Sagerne blev behandlet som tilståelsessager.

Igennem tre selskaber, heriblandt G7-virksomhed, har personerne i perioden 285. januar 2019 til 1. april 2020, bidraget til at hvidvaske et trecifret millionbeløb.

Når Skattestyrelsen ligefrem citerer fra dommen og anfører, hvad der fremgår af dommen, må det i det mindste kunne forventes, at Skattestyrelsen har læst dommen, og at dette ikke baseres på andenhånds citering fra en tilfældig googlesøgning, som det nu ikke er muligt at efterse rigtigheden af. Man kan med rette spørge, hvor meget andet af Skattestyrelsens tilgrundlagte faktum, der er baseret på internetsøgninger.

Skattestyrelsen er forpligtet til at oplyse sagen tilstrækkeligt og forsvarligt, før der træffes en afgørelse. Dette er ikke sket i nærværende sag, hvorfor afgørelsen lider af en grov sagsbehandlingsfejl.

Det gøres gældende, at afgørelsen som følge heraf er ugyldig.

Det er mit ønske at uddybe ovenstående synspunkt på et retsmøde i sagen.

... ...

Skatteankestyrelsen anfører i sine fremsendelsesskrivelser af 24. januar 2022, at de finder sagen tilstrækkeligt belyst til, at der kan træffes afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag, hvorfor man vil foreslå Landsskatteretten, at H1 afskæres retsmøde efter skatteforvaltningslovens § (red.fakturanr.nr18.fjernet), stk. 3.

Den tidligere fremsatte anmodning om retsmøde fastholdes. Skatteforvaltningslovens § (red.fakturanr.nr18.fjernet), stk. 3, har følgende ordlyd:

"Landsskatteretten kan undlade at imødekomme en anmodning om afholdelse af retsmøde, hvor denne fremgangsmåde

efter forholdene må anses for overflødig"

Bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere § 27 i skattestyrelsesloven, og det har siden reglens indførelse ved lov nr. 281 af 8. juni 1977 - og efter revisionen ved lov nr. 527 af 17. juni 2008 - været fast antaget, at afskæring af retsmøder kun sker efter et individuelt skøn i den enkelte sag, dvs. et skøn, der skal udøves helt individuelt ud fra den konkrete sags enkelte forhold og natur, og at bestemmelsen kun anvendes undtagelsesvist, f.eks. hvor klagen skyldes ukendskab til gældende ret, og sagens omstændigheder ligger klart belyst i det skriftlige materiale, jf. Skatteministerens svar til Folketingets Skatteudvalg (spørgsmål 41) under behandlingen af lovforslag nr. 57 til skattestyrelsesloven.

I nærværende sag afhænger resultatet i vidt omfang af, hvilket faktum der kan lægges til grund i relation til de i sagen omhandlede fakturaer. Idet det ikke er muligt at føre vidner i den administrative klageproces, er den eneste, der kan udtale sig herom, og således supplere det skriftlige materiale, en repræsentant for H1. Det er efter min opfattelse retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, såfremt man afskærer muligheden herfor ved at afskære et retsmøde som overflødigt.

Det bemærkes til ovenstående, at afgørelsen af nærværende sagstype i praksis afhænger af mundtlige forklaringer, jf. f.eks. SKM2021.625.BR.

Nærværende sag indeholder endvidere et element af sagsbehandlingsfejl, jf. ovenstående, som det vil være hensigtsmæssigt at få behandlet på et retsmøde.

Den tidligere fremsatte anmodning om retsmøde fastholdes således, og det bestrides, at et sådant retsmøde er overflødigt, hvilket er en betingelse for, at det kan afskæres efter skatteforvaltningslovens § (red.fakturanr.nr18.fjernet), stk. 3.

(…)"

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet fradrag for selskabets udgifter til købsmoms for underleverandører med i alt 687.528 kr. for perioden den 1. april 2018 til og med den 31. marts 2019.

Formalitet

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse af den 24. september 2020 er ugyldig som følge af grov sagsbehandlingsfejl. Begrundelsen herfor er, at Skattestyrelsen har anvendt internetsøgning til informationsundersøgelse af underleverandør G7-virksomhed.

En afgørelsesmyndighed skal efter officialprincippet oplyse en sag tilstrækkeligt, inden der træffes afgørelse. Princippet skal understøtte og sikre, at der træffes materielt lovlige og rigtige afgørelser. Såfremt afgørelsesmyndigheden ikke overholder denne garantiforskrift, kan afgørelsen tilsidesættes som ugyldig.

Skattestyrelsen har som følge af officialprincippet pligt til at oplyse og undersøge selskabets forhold, inden der træffes afgørelse. Denne vurdering skal foretages konkret i hvert enkelt tilfælde.

I nærværende sag har Skattestyrelsen fremskaffet information vedrørende G7-virksomhed via internetsøgninger med specifikke søgeord.

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen har haft mulighed for at fremskaffe oplysningerne fra anden kilde end ved internetsøgning, idet der af Skattestyrelsens afgørelse fremgår, at der foreligger dom fra Københavns Byret vedrørende G7-virksomhed, hvorfor Skattestyrelsen burde have forsøgt at fremskaffe disse oplysninger fra anden kilde som uddybende dokumentation.

Retten bemærker, at Østre Landsret i dom af 6. januar 2022, offentliggjort som

SKM2022.18.ØLR, fandt, at der var begået en sagsbehandlingsfejl hos skatteforvaltningen, men at sagsbehandlingsfejlen ikke konkret havde haft betydning for sagens afgørelse og kunne i det konkrete tilfælde ikke medføre ugyldighed af skatteforvaltningens afgørelse.

Retten har lagt vægt på, at informationerne om G7-virksomhed ikke har været afgørende i Skattestyrelsens afgørelse den 24. september 2022 vedrørende samhandel mellem selskabet og en række underleverandører.

Retten finder dermed ikke, at det forhold, at Skattestyrelsen har anvendt internetsøgning til fremskaffelse af informationer vedrørende G7-virksomhed, har haft konkret betydning for afgørelsen og dermed kan medføre ugyldighed.

På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten, at der er begået sagsbehandlingsfejl hos Skattestyrelsen, men at denne fejl konkret ikke har haft betydning for sagens udfald, hvorfor Skattestyrelsens afgørelse af den 24. september 2020 ikke er ugyldig.

Købsmoms

Af momslovens § 4 fremgår følgende (uddrag):

"Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

(…)"

Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6. Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er 1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(…)".

Af momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015, § 82 fremgår følgende (uddrag):

"Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. "

Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1 fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:

"Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser. 6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales. "

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

"Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

(…)"

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

"Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser -

være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(…)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(…)".

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Der henvises til Østre Landsrets domme offentliggjort i SKM2019.332.ØLR og SKM2017.461.ØLR. I begge domme fandt landsretten, at sagsøger ikke havde løftet bevisbyrden for, at der havde fundet levering sted. Fakturaerne i de pågældende sager opfyldte ikke momsbekendtgørelsens fakturakrav, idet der bl.a. ikke i fakturaerne var foretaget en tilstrækkelig præcis angivelse af ydelsernes omfang og art samt tidspunkt og sted for levering, ligesom der ikke var fremlagt arbejdssedler, opgørelser eller andet bevis for, at de

hævdede ydelser var leveret. Samme forhold forelå i den nyere byretsdom

SKM2021.395.BR, hvor de i sagen fremlagte samarbejdsaftaler blev fundet for upræcise til at løfte bevisbyrden. Byretten udtalte, at det forhold, at der var sket pengeoverførsler fra sagsøgerens konto, ikke i sig selv dokumenterede, at der var sket levering af momsbelagte ydelser fra de angivne underleverandører.

Der henvises endvidere til Retten i Glostrups dom af den 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR, samt Landsskatterettens afgørelser af den 27. september 2018 og den 15. november 2018, offentliggjort som henholdsvis SKM2018.539.LSR og SKM2018.613.LSR.

Bevisbyrden vil være skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder i relation til fakturering og samhandlen med underleverandørerne. Der henvises til Østre Landsrets dom af 28. april 2009, offentliggjort i SKM2009.325.ØLR og Københavns Byrets dom af 10. oktober 2016, offentliggjort i SKM2017.40.BR.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Momssystemdirektivets artikel 167 fastsætter, at fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder. I medfør af momssystemdirektivets artikel 63 er dette tilfældet, når leveringen af varerne finder sted. Ved levering af varer forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode, jf. momssystemdirektivets artikel 14, stk. 1, og momslovens § 4, stk. 1, 2.pkt.

Højesteret har i SKM2019.231.H udtalt, at en betingelse for fradrag efter momslovens § 37, stk. 2, nr. 1, af afgift af varer, der er solgt til en virksomhed, er, at varerne faktisk er blevet leveret.

I de forenede sager C-459/17 (SGI) og C-460/17 (Valériane SNC) har EU-domstolen udtalt, at fradragsretten således er knyttet til den faktiske gennemførelse af leveringen af den pågældende vare, jf. dommens præmis 35 og 36.

EU-domstolen udtalte videre, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, og at det følger heraf, at retten til momsfradrag er betinget af, at de hertil knyttede transaktioner faktisk er blevet gennemført, jf. dommens præmis 39 og 40. EU-domstolen udtalte endvidere, at sjette direktivs artikel 17 (nu momssystemdirektivets artikel 167), skal fortolkes således, at det med henblik på at nægte en afgiftspligtig person, der modtager en faktura, retten til at fradrage den på fakturaen angivne moms er tilstrækkeligt, at myndighederne godtgør, at de transaktioner, som denne faktura vedrører, ikke faktisk er blevet gennemført, jf. dommens præmis 47.

Fakturanr. (red.fakturanr.nr8.fjernet) fra G1-virksomhed anfører alene, at fakturaen vedrører "materialer aconto Y1-område, 1,00 stk.". Der er ikke yderligere specifikation af arten og mængden af det leverede. Fakturaen er bogført på selskabets konto for underleverandører. I forbindelse hermed har selskabet gjort gældende, at det beror på en fejl, at fakturaen er bogført på kontoen for underleverandører, da denne retteligt skulle have været anført på kontoen for materialeindkøb.

Den manglende specifikation medvirker, at det ikke er muligt at foretage en entydig identifikation mellem den angivne leverance og de fremlagte billeder, der viser noget byggemateriale ved siden af en bil. Dermed kan hverken materialet i sig selv, dets placering eller bilen skabe en identifikation til den angivne underleverandør.

Retten finder, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at fakturaen vedrører varer, der er indkøbt til brug for selskabets momspligtige leverancer. Der er ved vurderingen henset til, at der ikke er fremlagt tilstrækkelig og identificerbar dokumentation for hvilke varer, der faktisk skulle være leveret til selskabet.

Selskabet har i afgiftsperioden den 1. april 2018 til den 31. marts 2019 angivet fradrag for købsmoms i forbindelse med fremmed arbejde på 687.528 kr. vedrørende underleverandørerne G1-virksomhed, G2-virksomhed, G3-virksomhed, G4-virksomhed, G5-virksomhed, G10-virksomhed, G7-virksomhed og G8-virksomhed. Selskabets repræsentant har som dokumentation fremlagt 26 fakturaer og 2 kreditnotaer, samt flere projektregnskaber, sms-korrespondancer, fotografier, faktureringer, tilbud på projekter, beskrivelser af byggesag, entrepriseaftale, beskrivelse af tab og kontaktinformationer på nogen af underleverandørerne.

Landsskatteretten finder, at der ikke kan anses at være sket en levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person.

Retten har lagt vægt på, at fakturaerne ikke angiver omfanget og arten af de leverede ydelser, da der mangler oplysninger om arbejdsopgaverne, hvem der har udført arbejderne, hvor arbejderne er udført og yderligere specifikation af tidsperioden herfor.

Fakturaerne indeholder sparsomme beskrivelser og tekstfejl. For så vidt angår enkelte fakturaer, er der angivet steder som "Y14-land" og "Y9-adresse" eller perioder som "april", men selskabet har ikke fremlagt yderligere specifikationer som understøttelse hertil. Som følge heraf opfylder fakturaerne ikke kravene i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 og nr. 6.

Retten har derudover henset til, at flere af underleverandørerne ikke er registreret indenfor samme branche som selskabet, at ingen af underleverandørerne angiver moms, og at samtlige af underleverandørerne er blevet opløst, er ophørt eller er under konkurs.

Selskabet har ikke fremlagt samarbejdskontrakter mellem selskabet og underleverandørerne. Selskabet har fremlagt en række dokumenter i form af blandt andet projektregnskaber, sms-korrespondancer og fotografier som støttebilag til de enkelte fakturaer. Derudover har selskabet ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation til understøttelse af de fremlagte fakturaer.

På fakturanr. (red.fakturanr.nr14.fjernet) fra G5-virksomhed er beløbet på 125.100,00 kr. inkl. moms beregnet som 834 mandskabsudlejningstimer af 120 kr. per time og samtidig formidling af Y15-adresse. Retten bemærker, at der på det foreliggende grundlag, hvor der ikke er yderligere dokumentation for arten af arbejderne, ikke er dokumenteret, at fakturaen alene omhandler formidling, som påstået af selskabet og som i øvrigt anses for et usædvanligt forhold.

Selskabet har i afgiftsperioden anvendt flere af underleverandørerne til "mandskab", "mandetimer", "mandskabsudlejning" og "timeløn". I perioden for fakturaerne har der ikke været ansatte hos underleverandørerne G1-virksomhed, G3-virksomhed, G5-virksomhed, G10-virksomhed, G7-virksomhed og G8-virksomhed. Der har været registreret ansatte hos G2-virksomhed og G4-virksomhed i afgiftsperioden, men der foreligger ikke anden dokumentation for, at arbejderne skulle være udført og leveret til selskabet.

Under disse omstændigheder finder retten, at selskabet ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Selskabet har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Retten finder som følge heraf, at der er tale om så usædvanlige omstændigheder, at de indsendte fakturaer ikke kan anses for at være reelle.

Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at leveringer af ydelser har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat.

Selskabets repræsentant har anført, at Byretten i Glostrup ved dom af den 27. oktober 2021, offentliggjort i SKM2021.625.BR, i en sag med samme tema som nærværende, har givet skatteyderen medhold i, at de anvendte underleverandører konkret havde leveret ydelser. Byretten fandt efter en konkret bevisbedømmelse, at den tvivl der var rejst om fakturaernes realitet, konkret blev afkræftet af parternes vidneforklaringer. Retten finder, at byrettens dom ikke indeholder generelle holdepunkter, som kan overføres direkte til nærværende sag, og dommen kan derfor ikke føre til et andet resultat. Som følge af de usædvanlige omstændigheder, der gør sig gældende for selskabets samhandel med underleverandørerne, finder retten, at det ikke er dokumenteret, at der er sket levering af ydelser i henhold til de fremlagte fakturaer.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse."

Af Landsskatterettens afgørelse af 22. april 2022 vedrørende forhøjelse af A-skat og AM-bidrag fremgår bl.a. følgende:

"Afgørelse fra Landsskatteretten

22. april 2022

Sagsnr. 20-0096775

I afgørelsen har deltaget: Anders Vangsø Mortensen, Henrik Estrup og Karin Bøgh Pedersen

Klager: H1

Klage over: Skattestyrelsens afgørelse af den 24. september 2020

Cvr-nr.: CVR.nr...19

Møde mv.

Der er afholdt møde mellem selskabets repræsentant, selskabets direktør og Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 9. november 2021.

Faktiske oplysninger

H1, herefter selskabet, blev registreret den 19. december 2012 under branchekoden red.branchekode.nr1.fjernet) "Anden red.branchebetegnelse.nr1.fjernet)" med et formål om at drive handel med elektronisk marketing til firmaer, samt efter bestyrelsens skøn dermed beslægtet virksomhed. Selskabet har efterfølgende ændret branchekoden til (red.branchekode.nr2.fjernet) "(red.branchebetegnelse.nr2.fjernet)". Fra den 24. januar 2016 er selskabets formål at drive (red.branchebetegnelse.nr2.fjernet) samt efter bestyrelsens skøn dermed beslægtet virksomhed.

Selskabet blev stiftet af G9-virksomhed, hvor IK tiltrådte direktionen. IK trådte ud af direktionen den 1. oktober 2013, og afdelingsleder IL tiltrådte samme dato. Den 28. november 2014 udtrådte IL og IK tiltrådte samme dato. Direktionen består af IK, herefter direktøren.

Selskabet har i 1.-4. kvartal 2018 og 1. kvartal 2019 haft mellem 20-49 medarbejdere.

Selskabet er momsregistreret og arbejdsgiverregistreret.

Af selskabets balancer fremgår, at selskabet har haft en omsætning på 50.452.392,75 kr. i 2018 og for perioden den 1. januar 2019 til den 27. maj 2019 har haft en omsætning på 16.369.084,51 kr.

Selskabet har anvendt underleverandører i perioden den 1. januar 2018 til den 31. marts 2019.

Selskabet har bogført udgifterne for følgende fakturaer:

*Kreditnota nr. 47 er modregnet fakturanr. (red.fakturanr.nr18.fjernet), hvorfor fakturaen er betalt med i alt 15.312,50 kr. ved bankoverførsel via selskabets konto i F1-bank den 12. oktober 2018.

**Kreditnota nr. 67 fra 2019 er udspil af fakturanr. (red.fakturanr.nr25.fjernet) fra 2018. Skattestyrelsen har medtaget kreditnotaen i opgørelsen for indkomståret 2019.

(red.skema.nr12.fjernet)

(red.skema.nr13.fjernet)

(red.skema.nr14.fjernet)

Fakturanr. (red.fakturanr.nr26.fjernet) er betalt ved bankoverførsel via selskabets konto i F1-bank ad flere omgange og med kreditering. Fakturaen betales delvist den 10. januar 2019 med i alt 6.250 kr. Den 11. januar 2019 har G10-virksomhed krediteret 1.105 kr. for fakturanr. (red.fakturanr.nr25.fjernet), men idet fakturanr. (red.fakturanr.nr25.fjernet) er betalt på daværende tidspunkt, sker der modregning af fakturanr. (red.fakturanr.nr25.fjernet) i selskabets betaling af fakturanr. (red.fakturanr.nr26.fjernet) og fakturanr. 67 udstedes efterfølgende. Den 16. januar 2019 betales det resterende beløb af fakturaen på 11.395 kr.

De øvrige fakturaer er betalt ved bankoverførsel til underleverandørerne via selskabets konti i F1-bank og F2-bank.

Skattestyrelsen har ikke medregnet fakturanr. 41, 45 og 57 fra G6-virksomhed i deres opgørelse for indkomståret 2018.

Fakturanr. 41, 45 og 57 fra G6-virksomhed er ikke bogført på selskabets konto (red.kontonr.nr1.fjernet) for indkomståret 2018, og fakturaerne er ikke eksisterende på selskabs bankkonti i F1-bank eller F2-bank.

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets A-skat og AM-bidrag med i alt 1.611.566 kr. for perioden den 1. april 2018 til og med den 31. marts 2019. Forhøjelsen fremkommer som konsekvens af nægtelse af fradrag for købsmoms til selskabet for udgifter til underleverandører.

Skattestyrelsen har i afgørelsen af den 24. september 2020 for perioden den 1. april 2018 til den 31. marts 2019 ikke godkendt fradrag for købsmoms med i alt 687.528 kr. til underleverandører.

For så vidt angår underleverandørerne, gør følgende forhold sig gældende:

G1-virksomhed har ikke været registreret med ansatte.

G1-virksomhed har ikke angivet moms.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og G1-virksomhed. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med G1-virksomhed for at bekræfte samhandlen.

G2-virksomhed, CVR.nr...20, herefter omtalt G2-virksomhed, blev stiftet den 15. november 2017. G2-virksomhed er indtil den 6. maj 2018 registreret under branchekoden (red.branchekode.nr7.fjernet). Herefter er G2-virksomhed registreret under branchekoden (red.branchekode.nr8.fjernet)" og bibranchekoden (red.branchekode.nr9.fjernet) ". G2-virksomhed har til formål at drive virksomhed med handel og service, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. G2-virksomhed er den 4. marts 2021 opløst efter konkurs.

G2-virksomhed har i 1.-3. kvartal 2018 været registreret med 2-4 medarbejdere og i 4. kvartal 2018 med 1 medarbejder. I 1. kvartal 2019 har G2-virksomhed ikke været registeret med ansatte.

G2-virksomhed har ikke angivet moms.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og G2-virksomhed. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med G2-virksomhed for at bekræfte samhandlen.

G3-virksomhed har ikke været registreret med ansatte.

G3-virksomhed har ikke angivet moms.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og G3-virksomhed. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til den fremlagte faktura.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med G3-virksomhed for at bekræfte samhandlen.

G4-virksomhed, CVR.NR.....14, herefter omtalt G4-virksomhed, blev stiftet den 22.

november 2016. G4-virksomhed er registreret under branchekoden (red.branchekode.nr11.fjernet)" og har til formål at drive bygningssnedkeri virksomhed, samt beslægtede aktiviteter. G4-virksomhed er under konkurs og konkursdekret blev afsagt den 7. maj 2019.

G4-virksomhed har i 1.-3. kvartal 2018 været registreret med 5-9 medarbejdere og i 4. kvartal 2018 1 medarbejder. I 1. kvartal 2019 har G4-virksomhed ikke været registreret med ansatte.

G4-virksomhed har ikke angivet moms.

Selskabet har fremlagt e-mailadresse, navn og telefonnummer på kontaktperson hos G4-virksomhed.

Selskabet har ikke fremlagt støttebilag til fakturanr. (red.fakturanr.nr13.fjernet).

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og G4-virksomhed. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til den fremlagte faktura.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med G4-virksomhed for at bekræfte samhandlen.

G5-virksomhed har ikke været registreret med ansatte i 1.-3. kvartal 2018. G5-virksomhed har i 4. kvartal 2018 været registreret med 5-9 medarbejdere og i 1. kvartal 2019 med 1 medarbejder.

G5-virksomhed har ikke angivet moms.

Selskabet har ikke fremlagt støttebilag til fakturanr. (red.fakturanr.nr14.fjernet).

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og G5-virksomhed. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til den fremlagte faktura.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med G5-virksomhed for at bekræfte samhandlen.

G6-virksomhed, CVR.NR.....16, herefter omtalt G10-virksomhed, er en enkeltmandsvirksomhed, som blev stiftet den 5. juni 2018. G10-virksomhed er registreret under branchekoden (red.branchekode.nr11.fjernet) og bibranchekoderne (red.branchekode.nr16.fjernet) (red.branchekode.nr12.fjernet), (red.branchekode.nr13.fjernet) og (red.branchekode.nr14.fjernet). G10-virksomhed er den 27. februar 2019 ophørt.

G10-virksomhed har ikke været registreret med ansatte.

G10-virksomhed har ikke angivet moms.

Selskabet har til fakturanr. (red.fakturanr.nr15.fjernet) fremlagt sms-korrespondance og projektregnskab angående Y4-adresse. Til fakturanr. (red.fakturanr.nr16.fjernet) og (red.fakturanr.nr17.fjernet) er fremlagt til projektregnskab for Y4-adresse. Til fakturanr. (red.fakturanr.nr18.fjernet) er fremlagt projektregnskab og faktura for Y4-adresse. Til fakturanr. (red.fakturanr.nr19.fjernet), (red.fakturanr.nr20.fjernet) og (red.fakturanr.nr21.fjernet) er fremlagt projektregnskab og aftale med kunden for projekt (red.skole.nr2.fjernet). Til fakturanr. (red.fakturanr.nr22.fjernet) er fremlagt projektregnskab og sms-korrespondance for Y4-adresse. Til (red.fakturanr.nr23fjernet) er fremlagt projektregnskab og sms-korrespondance for Y4-adresse. Til fakturanr. (red.fakturanr.nr23.fjernet) er fremlagt projekt og projektregnskab for Y5-adresse. Til fakturanr. (red.fakturanr.nr24.fjernet) er fremlagt Til fakturanr. (red.fakturanr.nr25.fjernet) er fremlagt korrespondance med hotel. Til fakturanr. (red.fakturanr.nr26.fjernet) er fremlagt projektregnskab for Y4-adresse og sms-korrespondance herom.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og G10-virksomhed. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med G10-virksomhed for at bekræfte samhandlen.

G7-virksomhed har ikke været registreret med ansatte.

G7-virksomhed har ikke angivet moms.

Selskabet har til fakturanr. (red.fakturanr.nr27.fjernet) fremlagt projektregnskab for Y6-adresse. Til fakturanr. (red.fakturanr.nr32.fjernet) er fremlagt aftale og projektregnskab om Y1-område. Til fakturanr. (red.fakturanr.nr28.fjernet) er fremlagt proces-fotodokumentation og dertilhørende mail, samt projektregnskab for projekt (red.projektbetegnelse.nr1.fjernet).

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og G7-virksomhed. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med G7-virksomhed for at bekræfte samhandlen.

G8-virksomhed, binavn G8-virksomheds , CVR.NR.....18, herefter omtalt

G8-virksomhed har ikke været registreret med ansatte.

G8-virksomhed har ikke angivet moms.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og G8-virksomhed. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til den fremlagte faktura.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med G8-virksomhed for at bekræfte samhandlen.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har skønsmæssigt ansat manglende indeholdelse og hæftelse af selskabets A-skat til 810.064 kr. og AM-bidrag til 128.073 kr. for indkomståret 2018, samt A-skat til 581.493 kr. og AM-bidrag til 91.936 kr. for indkomståret 2019, herunder perioden den 1. april 2018 til og med den 31. marts 2019.

Som begrundelse for sin afgørelse har Skattestyrelsen anført følgende (uddrag):

"(…)

Årsag til sagens opstart

(…)

Sagsforløb - historik

SKAT retter senere henvendelse til H1 i forbindelse med en anden undersøgelse af en konkret underleverandører, hvor daværende SKAT den 6. september 2017 afholder møde med direktør IK.

(…)

1. Moms

1.1. De faktiske forhold

Skattestyrelsen har i et brev fra den 27. maj 2019 bedt H1 om følgende oplysninger:

• Edb- Saldobalancer pr. 31.12.2017 og 31.12.2018, samt pr. d.d. for 2019

• Udskrift konto for fremmed arbejde / underleverandører 2017 og 2018 samt indtil d.d.

2019

• Ét udvalgt fakturaeksempel pr. underleverandør i alle ovennævnte perioder

Skattestyrelsen bliver sidenhen pr. telefon kontaktet af en medarbejder hos H1 (II) den 18. juni 2019 som oplyser følgende:

"II oplyser angående due diligence, at de foretager opslag i virk.dk og også momsregistreringer på skat.dk - men ikke har gjort det konsekvent. De har ingen dokumentation på dette.

II oplyser i øvrigt, at alle aftaler og løbende drøftelser med underleverandører foregår mundtligt og at der heller ingen dokumentation foreligger vedrørende dette."

Skattestyrelsen udvælger fakturaoplysninger bl.a. om følgende udvalgte underleverandører:

(red.skema.nr16.fjernet)

Skattestyrelsen kan efter en gennemgang af bogholderiet konstatere en række usædvanlige forhold omkring følgende underleverandører bogført på konto (red.kontonr.nr1.fjernet) og (red.kontonr.nr2.fjernet), begge konti der fratrækker moms til fradrag i momstilsvaret:

1. G1-virksomhed, CVR.nr...11

2. G2-virksomhed, CVR.nr...20

3. G3-virksomhed, CVR.nr...13

4. G4-virksomhed, CVR.nr...14

5. G5-virksomhed, CVR.nr...15

6. G6-virksomhed, CVR.nr...16

7. G7-virksomhed, CVR.nr...17

8. G8-virksomhed , CVR.nr...18

De usædvanlige forhold er:

• Der er ingen reaktion når Skattestyrelsen henvender sig til underleverandøren.

• Der er ikke nogen af de pågældende underleverandører der har lavet bogføring. Det er således udelukkende fakturamodulet der har været anvendt til salgsfakturaer med moms.

• Der er flere af underleverandørerne der kun er momsregistrerede og ikke arbejdsgiverregistreret og derfor som udgangspunkt ikke vil kunne levere mandskab.

• Der er ikke nogen af underleverandørerne der angiver moms eller A-skat.

• Underleverandørerne fører alle pengene videre straks og i vid udstrækning overføres de til udenlandske konti.

• Der er ingen tegn på typiske driftsomkostninger for en reel erhvervsmæssig virksomhed på underleverandørernes bankkonti.

Skattestyrelsen har fået oplyst fra H1 at de har haft følgende kontaktpersoner vedr. de anførte underleverandører:

[Billede]

G6-virksomhed er iflg. www.cvr.dk en personligt drevet en-mandsvirksomhed registreret med WA som indehaver og hvor der ikke er lønangivet - heller ikke vedrørende IR.

IA har været direktør i følgende:

[Billede]

IA er p.t. fyldt 25 år og har været fuldtidsansat i et (red.branchebetegnelse.nr8.fjernet) firma i Y7-by i 2017, 2018 og 2019.

IC har i hvert fald siden 2009 modtaget kontanthjælp, hvilket er fortsat i 2019.

Direktørerne i såvel G7-virksomhed som i G2-virksomhedstår registreret uden kendt indtægtsgrundlag som således ikke indikerer nogen forudsætning for virksomhedsdrift.

Direktøren i G1-virksomhed har tidligere været lønansat i en virksomhed der håndterer affalds- og genbrugsløsninger og er nu på kontanthjælp. Direktøren i G5-virksomhed har tidligere været ansat i (red.industribetegnelse.nr1.fjernet), i G15-virksomhed samt som vinduespolerer. Begge har tilsyneladende ingen erfaringer i tagbranchen.

Et eksempel på fakturaernes ordlyd:

[Billede]

Et andet eksempel på fakturaernes ordlyd:

[Billede]

Men ingen oplysninger fremgår om hvem der har udført arbejdet samt fordelingen mellem de enkelte personer.

Som den eneste underleverandør har H1 fremsendt diverse dokumentation vedrørende undersøgelser af IB, herunder bl.a. svejse certifikat og ID.

1.1.1. De faktiske forhold - underleverandører G7-virksomhed mfl.

Den 4. juni 2020 blev der i Københavns Byret afsagt dom mod tre personer i et større hvidvask kompleks. Sagerne blev behandlet som tilståelsessager.

Igennem tre selskaber, heriblandt G7-virksomhed, har personerne i perioden 28. januar 2019 til 1. april 2020, bidraget til at hvidvaske et trecifret millionbeløb.

(…)

2. A-skat og am-bidrag (arbejdsgiverhæftelse)

2.1. De faktiske forhold

Der henvises til beskrivelser anført i afsnit 1.1 samt beskrivelser nævnt i afsnittet sagsforløb - historik.

2.2. Selskabets bemærkninger Se afsnit 1.2.

Det giver således heller ikke anledning til en ændret opfattelse fsv. angår ændringerne af A_skat og am-bidrag.

(…)

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Der er Skattestyrelsens opfattelse, at H1 også ifalder arbejdsgiveransvaret vedrørende betalinger til følgende underleverandører, hvorpå der er nægtet momsfradrag:

1. G1-virksomhed, CVR.nr...11

2. G2-virksomhed, CVR.nr...20

3. G3-virksomhed, CVR.nr...13

4. G4-virksomhed, CVR.nr...14

5. G5-virksomhed, CVR.nr...15

6. G6-virksomhed, CVR.nr...16

7. G7-virksomhed, CVR.nr...17

8. G8-virksomhed , CVR.nr...18

Idet lægges vægt på de skitserede forhold i afsnit 1.1. om underleverandørerne herunder særligt de usædvanlige forhold og at arbejdet vurderes udført af en ukendt kreds af personer.

I den forbindelse henses samtidigt til, at H1 og de ansatte der har været indberettet løn til i e-indkomst ikke alene vil kunne generere en samlet omsætning på 33.693.648 kr. inkl. moms, jf. indledende beskrivelser og i øvrigt H1’s forklaringer om, at der er købt arbejdskraft i den udstrækning det ikke har været nok med egne ansatte. Der henses i øvrigt til byrettens retspraksis fra bl.a. SKM 2016.9, SKM 2017.208 og SKM 2018.314.

Der lægges vægt på, at H1 i forvejen har lønansatte og må være klar over, at der skal indeholdes A-skat og am-bidrag på de medarbejdere man råder over som reel arbejdsgiver. Der er ikke nogen oplysninger som indikerer andet og der er ikke tegn på nogen uklarheder i det spørgsmål, jf. landsskatterettens praksis i f.eks. 18-0003632.

Videre lægges vægt på, at der ikke findes supplerende materiale til underleverandørfakturaer iflg. oplysninger fra H1 som dokumenterer andet (f.eks. dokumentation af kontrakter, timesedler, løbende dialog om arbejdets udførelse og evt. reklamationer etc.).

Samlet set foreslås H1 derfor afkrævet følgende arbejdsgiver hæftelse:

AM-bidrag: 220.009 kr.

A-skat : 1.391.557 kr.

I alt 1.611.566 kr.

Subsidiært vil der ikke kunne gives skattemæssigt fradrag efter Statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a i indkomstopgørelsen med fratrukket værdi af underleverandører på i alt 2.750.114,50 ekskl. moms og med samme begrundelser.

(…)"

Skattestyrelsen har i svarskrivelse til Skatteankestyrelsen den 23. november 2021 anført følgende (uddrag) i relation til underleverandøren G7-virksomhed:

"(…)

(…)"

Skattestyrelsen har i erklæringssvar til Skatteankestyrelsen den 24. januar 2022 anført følgende (uddrag):

"(…)

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller Skattestyrelsens afgørelse stadfæstet, hvori klager opkræves A-skat og AM-bidrag med i alt 1.611.566 kr. for perioden 1. april 2018 til 31. marts 2019.

Klager driver virksomhed med tagdækning, hvor Skattestyrelsen har foretaget kontrol af klagers brug af underleverandører og ansatte.

Klager har påstået opkrævningen af A-skat og AM-bidrag nedsat til 0 kr.

Der er efter Skattestyrelsens opfattelse hverken med klagen eller senere fremlagt nye oplysninger, der kan ændre Skattestyrelsens opfattelse af sagen, hvorfor vi med de grunde, der fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse kan tiltræde indstillingen.

Som anført af Skatteankestyrelsen i indstillingen er der klaget over, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har opkrævet efterbetaling af indeholdelse og hæftelse af AM-bidrag og A-skat med i alt 1.611.566 kr. for ovennævnte periode.

A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens konklusion i indstillingen om, at det ud fra sagen oplysninger skal lægges til grund, at selskabet har haft udgifter til løn, der ikke er oplyst til myndighederne, og at selskabet ikke har indberettet arbejdsmarkedsbidrag og A-skat herfor.

Skattestyrelsen har samtidigt truffet afgørelse om, at der ikke kan godkendes momsmæssigt fradrag for udgifter til fremmed arbejde, idet selskabet ikke har sandsynliggjort, at der er sket levering af ydelser fra underleverandørerne til selskabet, herunder at fakturaer fra de nævnte underleverandører er uden realitet.

Skattestyrelsen har i sin afgørelse således lagt til grund, at arbejdet i henhold til de udstedte fakturaer fra underleverandørerne i stedet må anses for værende udført af andre end underleverandørerne.

Der er herved blandt andet henset til, at flere af underleverandørerne ikke har været registreret med ansatte i udstedelsesperioden og til at der er uklarhed om arten og omfanget af ydelserne, og om hvor og hvornår ydelserne er leveret. Skattestyrelsen henviser i øvrigt til den begrundelse, der fremgår af afgørelsen.

For så vidt angår beregningsgrundlaget for AM-bidrag og A-skat har Skattestyrelsen i sin afgørelse lagt fakturabeløb eksklusive moms fra underleverandører til grund. Da der ikke er oplysninger om, at selskabet har modtaget skattekort, bikort eller frikort, skulle der have være indeholdt 8 % i AM-bidrag og indeholdt A-skat med 55 %.

Hæftelse for ikke-indeholdt A-skat og AM-bidrag

For så vidt angår hæftelsesansvaret er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet hæfter for manglende indeholdelse af AM-bidrag og af A-skat i henhold til fakturaerne fra underleverandørerne i perioden omfattet af den påklagede afgørelse, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Skattestyrelsen er således også enig i Skatteankestyrelsens bemærkning i indstillingen om, at der ud fra sagens oplysninger ikke har foreligget en sådan uklarhed om selskabets indeholdelsespligt, at selskabet kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat.

Selskabet har været bekendt med de faktiske forhold, der begrunder indeholdelsespligten.

Selskabet har således haft kendskab til, at der blev udført arbejde for dette, og at der blev udbetalt løn for dette arbejde.

(…)"

Klagerens opfattelse

Selskabet har påklaget Skattestyrelsens afgørelse af den 24. september 2020 vedrørende efterbetaling af indeholdelse og hæftelse af A-skat og AM-bidrag for i alt 1.611.566 kr. i indkomstårene 2018 og 2019. I forbindelse hermed har selskabets repræsentant nedlagt påstand om, at efterbetalingerne for 2018 og 2019 skal nedsættes til 0 kr.

Til støtte for sin påstand har selskabets repræsentant anført følgende (uddrag):

"(…)

3 Sagsfremstilling

3.1 Nærmere om H1

H1 er stiftet den 19. december 2012 og er ejet 90 % af JJ og IK via deres fælles holdingselskab G9-virksomhed. De resterende 10 % er ejet af IM via hans holdingselskab G16-virksomhed.

I samme periode er selskabet gået fra at have 4 fuldtidsansatte og 20 timelønnede til at have 6 fuldtidsansatte og 35 timelønnede.

H1 beskæftiger pt. 8 fuldtidsansatte funktionærer og 50 timelønnede. Selskabet forventer en omsætning i indeværende regnskabsår på ca kr. (red.fakturanr.nr17.fjernet) mio.

3.2 Nærmere om de i sagen omhandlede underleverandører og fakturaer

Som anført ovenfor, gjorde H1 brug af en meget lang række underleverandører under sine enorme vækst fra ca. 2017. Kontokort for konto (red.kontonr.nr1.fjernet) og (red.kontonr.nr2.fjernet) vedlægges som Bilag 5, Bilag 6, Bilag 7, Bilag 8, Bilag 9 og Bilag 10. Opdelingen af fremmed arbejde på konto (red.kontonr.nr1.fjernet) og (red.kontonr.nr2.fjernet) er sket af interne regnskabsårsager, idet konto (red.kontonr.nr1.fjernet) dækker over "Fremmed arbejde Tagdækkermestre" og konto (red.kontonr.nr2.fjernet) dækker over "Andre underentreprenører". Selskabet anvender desuden konto (red.kontonr.nr3.fjernet) til "Fremmed arbejde Blikkenslager".