Sag BS-16704/2022-KBH

Parter

H1-virksomhed

(advokat Diana Mønniche Eriksen)

mod

Skatteministeriet

(advokat Malthe Gade Jeppesen)

Denne afgørelse er truffet af dommerne Anette Burkø, Lone Bach Nielsen og J. Stausbøll.

Sagens baggrund og parternes påstande

har modtaget sagen den 29. april 2022. 

Sagen drejer sig om, hvorvidt H1-virksomhed skal betale afgift efter chokoladeafgiftsloven § 1, stk. 1, nr. 4(/5), for nogle tyggevitaminprodukter til voksne.

H1-virksomhed har nedlagt følgende påstand: 

Skatteministeriet skal anerkende, at H1-virksomhed ikke skal betale 478.380 kr. i chokolade- og sukkervareafgift i perioden fra 1. juli 2017 til den 30. november 2018.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse. 

Oplysningerne i sagen

Sagen angår H1-virksomhed´s produkter “(red.produkt.nr.1.fjernet)" og “(red.produkt.nr.2.fjernet)", der er et kosttilskud til henholdsvis kvinder og mænd, og som angiver at bidrage til vedligeholdelse af normalt hår.

Skattestyrelsen traf den 15. maj 2019 afgørelse om opkrævning af chokolade- og sukkervareafgift for import af produkterne i perioden fra den 1. juli 2017 til den 30. november 2018. Skattestyrelsens afgørelse blev beløbsmæssigt korrigeret ved Skattestyrelsens afgørelse af 3. juni 2019, der blev påklaget til Landsskatteretten.

Af Landsskatterettens afgørelse af 1. februar 2022 fremgår følgende:

Klager:              H1-virksomhed

Klage over:         Skattestyrelsens afgørelse af 3. juni 2019

CVR-nr.:                  ...11

Klagen vedrører Skattestyrelsens opkrævning af i alt 478.992 kr. i chokolade- og sukkervareafgift for import af produkterne "(red.produkt.nr.1.fjernet)" og "(red.produkt.nr.2.fjernet)" i perioden fra den 1. juli 2017 til den 30. november 2018

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens opkrævning fra 478.992 kr. til 478.380 kr.

Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler.

Klagerens repræsentant har ligeledes udtalt sig over for Landsskatteretten på et retsmøde.

Faktiske oplysninger

Klageren har siden sin etablering den (red.dato.nr.1.fjernet) og frem til tidspunktet for Skattestyrelsens afgørelse aldrig været registreret hos told- og skatteforvaltningen for pligter efter chokoladeafgiftsloven.

I perioden fra den 1. juli 2017 til den 30. november 2018 har klageren her til landet fra Y1-land importeret 16.252,00 kg af produktet "(red.produkt.nr.1.fjernet)" (herefter (red.produkt.nr.1.fjernet)) og 2.168,50 kg af produktet "(red.produkt.nr.2.fjernet)" (herefter (red.produkt.nr.2.fjernet)), i alt 18.420,50 kg. Produktet (red.produkt.nr.1.fjernet) fremstår som en hindbærformet vingummi i en mat, rosa farve med en størrelse på ca. én kubikcentimeter og en vægt på 2 g. Produktet (red.produkt.nr.2.fjernet) fremstår som en hindbærformet vingummi i en mat, olivengrøn farve med en størrelse på ca. én kubikcentimeter og en vægt på 2 g.

(red.produkt.nr.1.fjernet) består af følgende ingredienser: Fyldemiddel og sødemiddel (malt sirup, sukker, glukose), geleringsmiddel (pektin), surhedsregulerende middel (citronsyre, natriumcitrat), L-ascorbinsyre, DL-alphatocopherylacetat, calcium-D-pantothenat, D-biotin, zinkcitrat, pyridoxinhydrochlorid, retinylacetat, pteroylmonoglutaminsyre, kaliumjodid, cholin, inositol, cyanocobalamin, ergocalciferol, naturlig aroma (jordbærsmag (fragaria)), overfladebehandlingsmiddel (kokosolie, carnauba voks), naturligt farvestof (lilla gulerod koncentrat (daucus carota purpura), titandioxid). Af produktets emballage fremgår følgende:

"H1-virksomhed’s kosttilskud tilfører næringsstoffer til hovedbunden og hårsækkene. Indholdet af bl.a. biotin og zink bidrager til at vedligeholde et normalt hår.

Anbefalet daglig dosis 

Tag 3 vitaminer dagligt i forbindelse med et måltid og et glas vand. Vitaminerne tygges grundigt, før de sluges. Anbefalet daglig dosis bør ikke overskrides.

Kosttilskud har til hensigt at supplere kosten og bør ikke træde i stedet for en varieret kost."

(red.produkt.nr.2.fjernet) består af følgende ingredienser: Fyldemiddel og sødemiddel (malt sirup, sukker, glukose), geleringsmiddel (pektin), surhedsregulerende middel (citronsyre, natriumcitrat), DL-alphatocopherylacetat, zinkcitrat, calcium-D-pantothenat, D-biotin, pyridoxinhydrochlorid, retinylacetat, pteroylmonoglutaminsyre, kaliumjodid, natriumselenit, cholin, inositol, cyanocobalamin, naturlig aroma (hindbær og blåbær (rubus idaeus, vaccinium myrtillus)), overfladebehandlingsmiddel (kokosolie, carnauba voks), naturligt farvestof (klorafyl, titandioxid). Af produktets emballage fremgår følgende:

"H1-virksomhed’s kosttilskud tilfører næringsstoffer til hovedbunden og hårsækkene. Indholdet af bl.a. biotin og zink bidrager til at vedligeholde et normalt hår.

Anbefalet daglig dosis 

Tag 3 vitaminer dagligt i forbindelse med et måltid og et glas vand. Vitaminerne tygges grundigt, før de sluges. Anbefalet daglig dosis bør ikke overskrides.

Kosttilskud har til hensigt at supplere kosten og bør ikke træde i stedet for en varieret kost."

Klageren har oplyst, at produkterne indeholder 30-40 % stivelse/glukose, hvoraf 15-25 % udgør sakkarose/invertsukker/isoglukose. Herudover har klageren fremlagt et analysecertifikat fra marts 2018 for et batch af produktet (red.produkt.nr.1.fjernet), hvoraf det fremgår, at produktet indeholder 21,2 % glukose (reducing sugar).

På afgørelsestidspunktet, den 3. juni 2019, fremgik følgende af klagerens hjemmeside:

"(red.produkt.nr.1.fjernet) er lækre, sjove og velsmagende vingummi vitaminer til håret med et minimalt kalorieindhold. (red.produkt.nr.1.fjernet) er rige på vitaminer og mineraler, heriblandt Biotin og Zink som bidrager til vedligeholdelse af et normalt hår, uden at gå på kompromis med smag og velbehag. Det høje indhold af bl.a. Biotin, Folsyre, B5, B6 & B12 er den perfekte kombination til at vedligeholde og styrke håret indefra og ud.

[…]

(red.produkt.nr.1.fjernet) Men er lækre og smagfulde vingummi vitaminer til mænd, der oplever de første symptomer på hårtab. Den unikke formel i (red.produkt.nr.1.fjernet) Men består af en kraftfuld dosis af folsyre, selen, andre anerkendte næringsstoffer samt biotin og zink som bidrager til vedligeholdelsen af normalt hår. Vi har udviklet disse vingummi vitaminer specifikt til mænd og de tilhørende behov hos mænds hårsække og hovedbund. Dette gør (red.produkt.nr.1.fjernet) Men til et produkt mod hårtab, som ikke ligner andre på markedet."

Skattestyrelsen har anført, at produkterne har en sød smag, som er meget fremtrædende. (red.produkt.nr.1.fjernet) har en smag af jordbær, som er fremtræden i både smag og duft, og (red.produkt.nr.2.fjernet) har en smag af hindbær/blåbær, der på samme måde er fremtrædende.

Klageren har indleveret vareprøver på produkterne (red.produkt.nr.1.fjernet) og (red.produkt.nr.2.fjernet) til Skatteankestyrelsen, hvor datoen for "Best Before" på modtagelsestidspunktet var overskredet. Skatteankestyrelsens sagsbehandler har anført, at begge produkter smager meget sødt.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har den 3. juni 2019 ændret sin afgørelse af 15. maj 2019, hvorefter klageren er blevet opkrævet i alt 478.992 kr. i chokolade- og sukkervareafgift for import af i alt 18.444,20 kg af produkterne (red.produkt.nr.1.fjernet) og (red.produkt.nr.2.fjernet) i perioden fra den 1. juli 2017 til den 30. november 2018, idet produkterne anses som sukkervarer omfattet af det afgiftspligtige område i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1.

Som begrundelse herfor er anført følgende:

"Produktet er en vingummi og smager sødt. Produktet fås i to varianter til henholdsvis mænd og kvinder. Den lyserøde variant markedsføres til kvinder og den grønne markedsføres til mænd.

Begge har en sød smag som kan sammenlignes med smagen fra almindelige vingummier fra f.eks. G1-virksomhed slikposer. Visuelt ligner produktet en vingummi, og har en form der tilsvarende kan sammenlignes med Hindbær og brombær vingummierne fra G1-virksomhed. Produktet fås i en bøtte der indeholder 90 stk. vingummier.

[…]

Skattestyrelsen vurderer varen til at være afgiftspligtig efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 5, hvor sukkervarer af enhver art er afgiftspligtig. Der er ifølge virksomheden tale om et kosttilskud. Det bemærkes her at et kosttilskud ikke er et lægemiddel, som er fritaget for afgiftspligt efter § 1, stk. 2, nr. 1.

Det er uden afgørende betydning for afgiftspligten hvordan produktet markedsføres og, at det udelukkende sælges i G2-virksomhed og G3-virksomhed butikker. Skattestyrelsen vurderer ikke varen til at være et helseprodukt med henvisning til varens sukkerindhold. Varens sukkerindhold er ikke specificeret i ingredienslisten på hjemmesiden men det fremgår, at den primære ingrediens er sukker eller sukkerlignende ingredienser som malt sirup og glukose. Skattestyrelsen har lagt vægt på at produktets sukkerindhold spænder jf. virksomhedens indsendte analysecertifikat fra 45-65% sukker pr. 100 g. Der er altså tale om et produkt hvor hovedbestanddelen af produktet udgøres af sukker.

Skattestyrelsens endelige afgørelse 

Revisor oplyser at der findes tilsvarende eller lignende produkter på markedet og benævner i den forbindelse nogle af disse. Skattestyrelsen kan ikke kommentere på hvorvidt der rettes opkrævninger for chokoladeafgift på disse produkter da Skattestyrelsen vurdering af hvorvidt et produkt er omfattet af afgiftspligt altid beror på en konkret individuel vurdering af det enkelte produkt.

Revisor oplyser, at man på baggrund af kosttilskudsbekendtgørelsen pålægges at oplyse den anbefalede daglige dosis af vitaminer og mineraler som (red.produkt.nr.1.fjernet) bibringer, på varedeklarationen. Heri nævnes fx at produktet indeholder 125 % af den anbefalede daglige dosis for Vitamin E og 80 % af den anbefalede daglige dosis for Zink. Virksomheden oplyser yderligere i deres bemærkninger, at en søgning på internettet viser, at hvis den daglige dosis af Vitamin E overskrides med 27 gange, medfører dette øget risiko for hjerneblødninger. En overdosis af Zink med bare 5 gange vil kunne skabe risiko for manglende appetit, nedsat vækst og indre blødninger.

Det er Skattestyrelsen opfattelse, at oplysningskrav på referenceindtag og anbefalet dagligt indtag samt de risici et overforbrug medfører, ikke er begrundelse for afgiftsfritagelse da samme argument kan gøres gældende for slik generelt, hvor et overforbrug af slik vil være forbundet med øget risiko for diverse sygdomme ved længerevarende overforbrug. At et produkt underlægges krav fra Fødevarestyrelsen når det indeholder vitaminer og mineraler udelukker ikke, at der kan være tale om slik.

Næringsdeklareringer gælder for størstedelen af fødevarerne i Danmark da forbrugeren skal have mulighed for at gennemskue produktets næringsindhold og eventuelt sammenligne med andre varer med henblik på at foretage indkøb på det bedst mulige beslutningsgrundlag.

At produktet opfattes som et kosttilskud ændrer ikke på afgiftspligten da kosttilskud ikke indgår i chokoladeafgiftslovens fritagelsesbestemmelser. Uagtet varens registreringsforhold hos Fødevarestyrelsen er varen ikke et godkendt lægemiddel og kan efter Skattestyrelsens opfattelse ikke fritages for afgiftspligt jf.

Chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 2.

Produktets pris fastsættes af virksomheden på baggrund af egne fastlagte vurderingsparametre der gør sig gældende. Slik varierer ligeledes i pris alt afhængigt af hvilken variant og hvilket slik-mærke der er tale om og hvilket segment en given slikvirksomhed har til hensigt at henvende sig til. Man kan derfor godt finde eksempler på slik hvor prisen er højere end den gennemsnitlige pris man typisk vil finde i et supermarked.

Revisor bemærker yderligere, at produktet "ikke har den søde frugtsmag som kendetegner vingummier og andet slik. Produktet smager derimod "en smule sødt, idet de indtages, men med en bitter medicinsk bi-smag der varer ved efter de er slugt".

Skattestyrelsen opfattelse tager udgangspunkt i virksomhedens indsendte vareprøver som der er blevet smagt på ad flere omgange og af flere personer. Skattestyrelsen er derfor af den overbevisning at produktet i begge varianter til henholdsvis mænd og kvinder har en sød smag som er meget fremtræden.

Den røde variant til kvinder har en smag af jordbær som er fremtræden både i smag og duft. Den grønne variant til mænd har en smag af hindbær/blåbær der på samme måde er fremtræden. Går man ind på produktets hjemmeside og læser ingredienslisten på de forskellige varianter, fremgår jordbæraroma på listen under den røde variant og hindbær/blåbær aroma på listen under den grønne variant. Yderligere mener Skattestyrelsen ikke at produktet har en "medicinsk bismag" der varer ved. Samlet set er det derfor ikke vores opfattelse, at produktet smager "en smule sødt" og at der er en medicinsk bi-smag.

I forhold til varens tarifering er det uden betydning for afgiftspligten efter chokoladeafgiftslovens kapitel 1, om en vare er tariferet som slik eller andet. At direktør SR efterspørger en ændring af varens tarifering ændrer derfor ikke afgiftspligten for det indførte produkt da det er Skattestyrelsens opfattelse, at produktet er afgiftspligtigt efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 5, hvor det afgiftspligtige vareområde ikke er defineret på baggrund af toldpositionerne som det er tilfældet med chokoladeafgiftslovens kapitel 2 (råstofsafgiften) og kapitel 3 (dækningsafgiften).

Bindende tariferingsoplysninger (BTO) har til formål at give virksomheder, der skal importere eller eksportere varer mulighed for, at få en bindende afgørelse om varernes tarifering. Herved sikres, at de økonomiske konsekvenser, fx størrelsen af importtold eller eksportrestitution, kendes før transaktionen sættes i gang. En BTO er gældende og bindende for toldmyndighederne i alle EU-lande, uanset i hvilket land den er udstedt. Der skelnes her mellem Toldstyrelsen som varetager myndighedsopgaver forbundet med de toldprocedurer der gør sig gældende når der indføres varer i Danmark, og Skattestyrelsen som bl.a. varetager afgiftsopkrævning af de varer som ved lov er afgiftspligtige i Danmark. En udstedelse af BTO er derfor ikke det samme som en afgiftsfritagelse, hvorfor Toldstyrelsen ved udstedelse af BTO kun giver en udmelding der vedrører toldområdet.

Skattestyrelsens reference til SKM2004.398.LSR sker på baggrund af, at SR i sin henvendelse til Skattestyrelsen da virksomheden modtog materialeindkaldelsen lagde megen vægt på hvor produktet blev solgt i sin argumentation. Landsskatteretten lagde i denne sag ikke vægt på hvor den pågældende varer som sagen vedrørte blev solgt.

I afgørelsen opfattes varen som omfattet af afgiftspligten efter § 1, stk. 1, nr. 1. og subsidiært § 1, stk. 1, nr. 10. Skattestyrelsen gør opmærksom på, at det kun er med produkter der opfattes som omfattet af § 1, stk. 1, nr. 10, at produktets markedsføring indgår i den konkrete vurdering af varens afgiftspligt. Dette er ikke tilfældet i sagen der vedrører (red.produkt.nr.1.fjernet). Her har Skattestyrelsen vurderet produktet som omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5 hvor sukkervarer af enhver art er afgiftspligtige.

Revisor henviser i bemærkningerne til SKM2015.654.ØLR, SKM2017.305.LSR og SKM2018.202.LSR. Skattestyrelsen opfatter argumentationen som, at der drages en parallel fra fortolkningen af "chokoladevarer" i de omtalte afgørelser til fortolkningen af "sukkervarer" i sagen. De ovenstående afgørelser beror på argumentationen af i hvor høj grad den påførte chokolade er karaktergivende for produktet i de omtalte afgørelser.

Skattestyrelsen har i denne sag ikke taget stilling til hvordan varen markedsføres, men har lagt vægt på (red.produkt.nr.1.fjernet)’ sukkerindhold, hvorfor vi ikke er af den overbevisning at der er tale om et helseprodukt. Derudover er der tale om et produkt der ikke er godkendt af Lægemiddelstyrelsen. Skattestyrelsens argumenter ud fra den opfattelse af, at der er tale om en sukkervare der kan sidestilles med slik ud fra varens sukkerindhold, smag og udseende. Der er derfor ikke taget stilling til varens indhold af vitaminer og mineraler.

I har købt afgiftspligtige chokolade- og sukkervarer fra udlandet, uden at være registreret som varemodtager. Der er derfor ikke betalt afgift af de købte varer. I skulle have været registreret som varemodtager og have betalt afgiften af varerne. Ellers skulle I have forudanmeldt leverancen og på forhånd have indbetalt afgiften.

I har ikke angivet afgift af de varer der er modtaget og I kan herudover ikke dokumentere, at der er betalt afgift af de varer som er indført. Chokoladeafgiften opgøres derfor på baggrund af virksomhedens indsendte fakturaer og oplysninger fra Toldstyrelsen vedrørende virksomhedens import fra tredjelande.

Skattestyrelsen træffer på baggrund af ovenstående afgørelse i overensstemmelse med afsendte forslag af 4. april 2019. Der er taget stilling til virksomhedens bemærkninger men Skattestyrelsen mener ikke, at det giver anledning til ændringer i forslaget."  

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at opkrævningen af chokolade- og sukkervareafgift for perioden fra den 1. juli 2017 til den 30. november 2018 nedsættes til 0 kr., idet de omhandlede produkter er kosttilskud, som ikke er omfattet af det afgiftspligtige område i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1.

Til støtte for påstanden har klageren anført følgende:

"Det er vores opfattelse, at produktet ikke er omfattet af chokoladeafgiftslovens kapitel 1, heller ikke chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 5.

(red.produkt.nr.1.fjernet) er et kosttilskud, der skal tygges. Kosttilskuddet er derfor også velegnet til personer, der har svært ved at/ikke kan sluge piller.

Der findes flere tilsvarende tyggevitaminer fra andre producenter på marked, f.eks.:

•       (red.produkt.nr.3.fjernet) - Tyggebjørne med fiskeolie 

•       (red.produkt.nr.4.fjernet) - Tyggebjørne med multivitamin og mineraler 

•       (red.produkt.nr.5.fjernet) - Tyggebjørne med jordbærsmag og med multivitamin 

•       (red.produkt.nr.6.fjernet) - Veganske tyggevitaminer 

•       (red.produkt.nr.7.fjernet) - Vitaminer med Omega3 

•       (red.produkt.nr.8.fjernet) - Tygbar Omega-3 fiskeolie 

•       (red.produkt.nr.9.fjernet) - Tyggebjørne til børn. 

Alle disse varianter er, ligesom G4-virksomhed (red.produkt.nr.1.fjernet), kosttilskud, der er beregnet til at blive tygget og derfor fremstillet på en base af glukosesirup. Basen af glukosesirup anvendes som hovedregel i de tyggevitaminer, der også skal kunne bruges af laktose- og glutenallergikere.

Skattestyrelsen anfører i afgørelsen, at produkternes optagelse i Fødevarestyrelsens online database ikke har nogen betydning, da Fødevarestyrelsen ikke fører tilsyn med databasen. Vi er ikke enige i denne opfattelse.

Det fremgår af Fødevarestyrelsens hjemmeside, at produkterne ikke systematisk gennemgås, inden de optages i databasen. Derimod fører Fødevarestyrelsen kontrol med, at produkter, der er optaget i databasen, overholder bl.a. bekendtgørelse om kosttilskud (bek. nr. 1239 af 27. november 2017).

Af denne bekendtgørelse fremgår, at kosttilskud skal anmeldes til Fødevarestyrelsen senest ved produktets markedsføring i Danmark. Herudover stiller bekendtgørelsen en række krav til produkterne og virksomhederne, der markedsfører kosttilskud.

Bl.a. må kosttilskud alene sælges til forbrugere i færdigpakket form og må ikke sælges i løs vægt. G4-virksomhed (red.produkt.nr.1.fjernet) må således ikke, til forskel fra G1-virksomhed slik, som Skattestyrelsen sammenligner med, sælges i løs vægt og som vej-selv.

G4-virksomhed (red.produkt.nr.1.fjernet) angiver i produktinformationen i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 9, hvor stor en del af den anbefalede daglige dosis af vitaminer og mineraler, som produktet bibringer. Det fremgår således af varedeklarationen for (red.produkt.nr.1.fjernet) 

Men, at produktet indeholder 125% af den anbefalede daglige dosis af Vitamin E. En søgning viser, at det menes, at en overdosis på kun 27 gange den daglige dosis, vil øge risikoen for hjerneblødninger. Tilsvarende indeholder (red.produkt.nr.1.fjernet) Men 80% af den anbefalede daglige dosis af Zink. En overskridelse af den anbefalede daglige dosis af Zink med bare 5 gange vil kunne skabe risiko for manglende appetit, nedsat vækst og indre blødninger. Denne risiko opstår altså allerede ved indtagelsen af 15 stk. (red.produkt.nr.1.fjernet) Men om dagen.

Det er således i overensstemmelse med bekendtgørelsen om kosttilskud, når det af G4-virksomhed (red.produkt.nr.1.fjernet) produkter fremhæves, at den anbefalede daglige dosis er 3 stk., og at den anbefalede daglige dosis ikke bør overskrides.

Alt dette er krav, jf. bekendtgørelse om kosttilskud, som Fødevarestyrelsen fører tilsyn med, når produktet er optaget i databasen over kosttilskud, og hvor evt.overtrædelser er belagt med bøde, jf. bekendtgørelsens § 12. 

Af en artikel på G6-virksomhed den 19. juni 2019 fremgår det da også, at ernæringseksperter er kritiske over for tyggevitaminer, da der blandt andet er en risiko for overdosering af vitaminer og mineraler, særligt hvis børn kommer i nærheden af produkterne. En overdosis kan som beskrevet ovenfor medføre alvorlige helbredsmæssige risici.

Herudover skal det bemærkes, at G4-virksomhed (red.produkt.nr.1.fjernet) typisk koster DKK 249 pr. 176,5 g eller DKK 1,41 pr. g, hvorimod almindelig slik, som Skattestyrelsen sammenligner produktet med, koster mellem DKK 17,95 og 27,25 pr. 120-300 g eller op til DKK 0,17 pr. g (priseksemplerne er taget fra G5-virksomhed). G4-virksomhed (red.produkt.nr.1.fjernet) er således mindst 8 gange så dyr som almindelig slik, samtidig er der en anbefaling om maksimalt at indtage 3 stk. G4-virksomhed tyggevitaminer om dagen. En tilsvarende begrænsning findes ikke for almindelig slik.

Det er derfor vores opfattelse, at G4-virksomhed (red.produkt.nr.1.fjernet) på ingen måde kan sammenlignes med eller sidestilles med almindelig slik. Ligesom det er vores opfattelse, at produktet ikke er omfattet chokoladeafgiftsloven, og at det aldrig har været lovgivers hensigt, at sådanne produkter skal omfattes af chokoladeafgiftslovens bestemmelser.

Det har ikke været lovgivers hensigt, at alle produkter, der indeholder sukker, skal beskattes efter chokolade- og sukkervareafgiftsloven. Hensigten er, særligt med § 1, stk. 1, nr. 5 at beskatte slik og sukkervarer, og ikke, som Skattestyrelsen synes at lægge til grund, at beskatte alle varer indeholdende sukker.

Denne opfattelse understøttes af såvel praksis efter chokoladeafgiftsloven samt af en række ministersvar m.v., jf. nedenfor.

Skattestyrelsen henviser i forslag til afgørelse til Landsskatterettens kendelse gengivet i SKM 2004.398 LSR.

Vi skal til dette bemærke, at der siden Landsskatterettens afgørelse den 30. august 2004 er afsagt en lang række domme og kendelser vedr. chokoladeafgiftens afgiftspligtige vareområde.

Således udtaler Østre Landsret i SKM 2015.654 ØLR, at: "Begrebet "chokoladevarer" hverken er defineret i chokoladeafgiftsloven eller i forarbejderne til denne lov og de tidligere love om afgift på chokoladevarer. Anvendelsen af ordene "chokolade og chokoladevarer… af enhver art" i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1, viser imidlertid, at lovgivningsmagten har tilsigtet at give bestemmelsen et bredt anvendelsesområde, hvilket yderligere understreges ved bestemmelsen om afgiftspligt for efterligninger og erstatningsvarer i lovens § 1, stk. 1, nr. 10."

Østre Landsret slår således fast, at når der i loven står "varer af enhver art", og man samtidig medtager chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 10, har lovgiver haft til hensigt, at bestemmelsen skulle have et bredt anvendelsesområde.

Det er vores opfattelse, at selvom Østre Landsrets dom vedr. fortolkningen af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1, "chokoladevarer af enhver art", vil en tilsvarende fortolkning af chokoladeafgiftslovens § 1, stk.1, nr. 5 være gældende, da denne bestemmelse indeholder en tilsvarende formulering: "samt i øvrigt sukkervarer af enhver art".

Som følge af Østre Landsrets dom, når Landsskatteretten i SKM 2017.305 LSR frem til, at slankeprodukter udformet som barer ikke er afgiftspligtige, da chokoladen ikke er karaktergivende for produkterne, hvorfor produkterne ikke omfattes af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1. Tilsvarende finder Landsskatteretten, at slankebarerne ikke omfattes af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 10, da der i den forbindelse skal henses til varernes karakter, herunder varernes beskaffenhed, anvendelse og markedsføring. Ved vurderingen af dette er det Landsskatterettens opfattelse, at hvis den almindelige forbruger er bevidst om, at varerne købes for at tilfredsstille samme behov som f.eks. en chokoladebar eller i dette tilfælde slik, da skal varen anses for at være en erstatningsvare.

I forlængelse heraf har Landsskatteretten i SKM 2018.202 LSR fastslået, at en proteinbar med lavt chokoladeindhold ikke var omfattet af hverken chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller nr. 10, da den omhandlede bar blev markedsført til sportsudøvere, som en bar, der kombinerer hurtige og langsomme kulhydrater, således at sportsudøvere får en hurtig og kontinuerlig energiforsyning. Energibaren blev solgt på nettet, i supermarkeder samt i sportsbutikker og helsekostforretninger.

Endelig har Landsskatteretten i afgørelse af 9. november 2018 j.nr. 16-0921653 afgjort, at 12 proteinbarer ikke omfattes af hverken chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller nr. 10, selv om barerne indeholder afgiftspligtige bestanddele. 

Senest har Skatteministeren svaret skatteudvalget i SAU nr. 314 2018/2019, at der i chokoladeafgiftsloven skelnes mellem slikprodukter og konditorprodukter. Samtidig oplyser Skatteministeren Skatteudvalget, at: "chokoladeafgiftsloven omfatter bl.a. chokolade, chokolade varer, kakaomasse, kakaopulver, kakaosmør og kakaopræparater af enhver art. Herudover er en lang række produkter, fx lakridser, bolsjer og tyggegummi, også omfattet af loven". Skatteministeren lægger således vægt på, at der skelnes mellem slikprodukter og andre typer produkter - i relation til spørgsmålet anvendes konditorprodukter som eksempel - uanset om disse produkter måtte have enkelte ligheder med afgiftspligtige produkter.

Det er derfor vores opfattelse på baggrund af praksis fra Østre Landsret og Landsskatteretten, at uanset at vareområdet efter chokoladeafgiftslovens § 1 er tiltænkt at have et bredt anvendelsesområde, stilles der en række krav for, at et produkt er omfattet. Produktet skal for det første have de karakteristika, som er kendetegnet for denne type produkter. Herudover skal produktet af forbrugeren opfattes som denne type varer eller erstatning herfor.

G4-virksomhed’s (red.produkt.nr.1.fjernet) har ikke de karakteristika, som er kendetegnet for slik og sukkervarer, da (red.produkt.nr.1.fjernet) ikke har den søde frugtsmag, som kendetegner vingummier og anden slik. (red.produkt.nr.1.fjernet) smager derimod en smule sødt, idet de indtages, men med en bitter medicinsk bi-smag, der varer ved, efter at de er slugt. G4-virksomhed’s produkter opfylder således ikke den første betingelse for at være omfattet af chokoladeafgiftslovens kapitel 1.

Da en almindelig forbruger ikke køber (red.produkt.nr.1.fjernet) for at tilfredsstille det samme behov som f.eks. slik og vingummier, men køber produktet for at få dækket et vitaminbehov, og produktet udelukkende markedsføres og sælges som vitamintilskud gennem G2-virksomhed og G3-virksomhed butikker, opfylder G4-virksomhed’s (red.produkt.nr.1.fjernet) heller ikke den anden betingelse for at være omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1.

Det er derfor vores opfattelse, at der ikke skal beregnes og svares nogen form for chokoladeafgift af produkterne." 

Skattestyrelsens udtalelse til klagesagen

I anledningen af klagesagens indbringelse har Skattestyrelsen den 2. august 2019 fremsendt følgende udtalelse:

"Jeg har læst virksomhedens klage der er sendt til Skatteankestyrelsen. Størstedelen af klagen baseres på argumenter jeg har modtaget som bemærkninger i forbindelse med forslaget som virksomheden modtog undervejs i sagsforløbet. Disse indsendte bemærkninger har jeg forholdt mig til i den afgørelse der siden er blevet påklaget.

Dog kan jeg som noget nyt læse at følgende er skrevet om afgørelsen:

"Skattestyrelsen specificerer ikke nærmere i afgørelsen, hvilke bestemmelse i § 1, stk. 1 som Skattestyrelsen baserer kravet på. Det fremgår dog af argumentationen, at de antageligt mener, at produkterne falder ind under § 1, stk. 1 nr. 5 "sukkervarer af enhver art". "

Jeg er uenig i ovenstående idet, at jeg i afgørelsen i de efterfølgende afsnit redegør for Skattestyrelsen vurdering af hvorfor produktet er omfattet chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 5., samtidig med at jeg undervejs forholder mig til de argumenter virksomheden har frembragt. Direkte relateret til ovenstående citat fra klagen kan jeg henvise til side 11 i afgørelsen af 15. maj 2019 hvori der står:

"(...) Skattestyrelsen har i denne sag ikke taget stilling til hvordan varen markedsføres, men har lagt vægt på (red.produkt.nr.1.fjernet)’ sukkerindhold, hvorfor vi ikke er af den overbevisning, at der tale om et helseprodukt. (..)"

I chokoladeafgiftsloven bestemmelser fremgår det at en fritagelse for chokoladeafgift baseres på hvorvidt produktet er godkendt af Lægemiddelstyrelsen hvilket ikke er tilfældet med (red.produkt.nr.1.fjernet) jf. § 1, stk. 2, nr. 1.

Størstedelen af virksomhedens argumentation hviler på at der er tale om et kosttilskud hvor jeg opfatter at man fra virksomhedens side sidestiller deres produkt med et lægemiddel/helseprodukt. Hvis dette var tilfældet, er jeg uforstående overfor hvor man ikke søger at få produktet godkendt af lægemiddelstyrelsen. 

I sagsbehandlingen har jeg været i kontakt med Skattestyrelsen juridiske afdeling indenfor afgifter, hvori følgende er skrevet omkring hvilke retningslinjer der gør sig gældende når et pågældende produkt skal bedømmes/vurderes, i deres svar som jeg ligeledes har indsendt til Skatteankestyrelsen. Heri skriver de:

(..)

Jura, Afgifter kan give nogle retningslinjer ved vurdering af afgiftspligten for forskellige varer, men tager ikke stilling til afgiftspligten på konkrete varer, da det er driften som skal træffe afgørelse.

Følgende varer ville være afgiftspligtig efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 5, hvor sukkervarer af enhver art er afgiftspligtigt

•  Et kosttilskud 

•  Som ifølge beskrivelse fra producenten er en velsmagende vingummi vitamin 

•  Hovedbestanddel: sukker eller sukkerlignende ingredienser, fx malt sirup og glukose 

•  Smag: varen smager sødt af slik, og kan sammenlignes med en vingummi. 

Der er alene tale om retningslinjer, og en endelig bedømmelse skal altid ske ud fra en konkret vurdering af en vare, herunder oplysninger for denne specifikke vare.

Ved bedømmelsen skal der altid lægges vægt på

•  den relative mængde af den afgiftspligtige bestanddel i varen, 

•  hvor fremtrædende smagen af denne bestanddel er. 

Der kan tillige lægges vægt på, om varen visuelt fremtræder som værende af denne bestanddel, herunder anvendelsen af varen. Dette vil dog ikke være relevant ved afgiftsbedømmelsen af fx vingummivitaminer.

Det bemærkes, at et kosttilskud ikke er et lægemiddel, som er fritaget for afgiftspligt efter § 1, stk. 2, nr. 1. Det er uden betydning om en vare kun sælges via apotek eller G3-virksomhed. 

Varen er heller ikke et helseprodukt, henset til sukkerindholdet. (..)"

Da der på produktets etikette ikke specifikt er beskrevet hvor stor en andel sukker produktet indeholder, henvendte jeg mig til direktør SR hvor jeg anmodede om et analysecertifikat man som køber ofte modtager fra leverandøren som dokumentation for, at produktet indeholder det køber betaler for.

SR sendte samme dag det omtalte certifikat hvor jeg kunne konstatere at andelen af sukker var relativt stor, noget som jeg ligeledes omtaler i afgørelsen. Samtidig har jeg selv samt andre af mine kollegaer der ligeledes behandler sager der relaterer sig til chokoladeafgiftsloven, smagt på produktet hvor vi alle har været af den overbevisning om at den smager sødt og at den søde smag er meget fremtræden hvilket objektivt understøttes af analysecertifikatet med henvisning til sukkerindholdet.

Smagsoplevelsen på et givent produkt kan naturligvis variere fra person til person, men i relation til hvor sødt produktet er, er det Skattestyrelsens overbevisning at produktet har en meget sød smag og ikke som revisor skriver " en smule sødt". De øvrige referencer til de forskellige domme har jeg forholdt mig til og besvaret i afgørelsen hvorfor jeg ikke finder det relevant at skrive igen. Bl.a. henvises der til andre sager der efter min opfattelse ikke kan sammenlignes denne sag idet at sagerne bygger på lovparagraffer der ikke ligger til grund for min afgørelse og sekundært fordi de er tale om produkter der ikke tilnærmelsesvist ligner (red.produkt.nr.1.fjernet)." 

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Den 1. oktober 2019 har klageren fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 2. august 2019:

"Vi bemærker samtidig, at Skattestyrelsen har bekræftet, at deres afgørelse er truffet med henvisning til chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 5, uanset, at dette ikke fremgår eksplicit af afgørelsen. Skattestyrelsen har både i deres afgørelse samt udtalelsen til

Skatteankestyrelsen oplyst, at de ikke mener, at (red.produkt.nr.1.fjernet) er et lægemiddel. Vi er enige med Skattestyrelsen i, at der ikke er tale om et lægemiddel efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 1. Hverken virksomheden eller vi har på noget tidspunkt hævdet, at produktet skulle være fritaget efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 1. Dette står alene for Skattestyrelsens egen regning. 

Vi har derimod hele tiden hævdet, at produktet ikke er omfattet af chokoladeafgiftslovens afgiftspligtige vareområde, hvorfor produktet slet ikke skal vurderes efter fritagelsen for lægemidler.

Vi har hele tiden, både over for Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen påpeget, at G4-virksomhed produkter er kosttilskud. Vitaminpillerne er derfor omfattet af reglerne om kosttilskud og optaget i Fødevarestyrelsens database for kosttilskud. Fødevarestyrelsen fører tilsyn med de produkter, der er optaget i databasen, herunder at produkterne overholder de særlige deklarationsregler, der er for kosttilskud. G4-virksomhed produkter er optaget i databasen og er derfor undergivet Fødevarestyrelsens kontrol og underlagt de særlige deklarationsregler, der gælder for kosttilskud.

Det er vores opfattelse, at dette er relevant ved vurderingen af, om produktet er omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 5.

Det bør i den forbindelse erindres, som Landsskatteretten også udtaler i sagen gengivet i SKM 2018.532 LSR, at chokolade- og sukkervareafgiften blev indført i 1922, og det var med loven hensigten at beskatte luksusforbrug. Det var således hensigten at beskatte varer, der havde karakter af luksusvarer.

Som vi har påpeget både over for Skattestyrelsen og i vores klage til Skatteankenævnet, findes der en lang række afgørelser, der fremhæver, at uanset, at man med chokolade- og sukkervareafgiftslovens kapitel 1 har haft til hensigt, at der skulle beskattes bredt, skal der være tale om egentlige chokolade- og sukkervarer. Den gældende praksis for chokoladevarer af enhver art, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 bør derfor anvendes analogt på sukkervarer af enhver art, jf. § 1, stk. 1, nr. 5.

Efter en almindelig sproglig forståelse er vitaminpiller ikke en sukkervare, uanset om de er baseret på en sukkerbase, således at de kan tygges og ikke skal sluges. Tyggevitaminer kan således ikke indtages som slik og andre sukkervarer, da en overskridelse af den anbefalede daglige dosis på blot 3 stk., til forskel fra slik og sukkervarer, vil kunne medføre alvorlig sundhedsfare.

Til eksempel fremgår det af Den Juridiske Vejledning, at vitaminpiller i brune tabletglas, og som indeholder kakao, ikke er omfattet af chokolade- og sukkervareafgiften. Tilsvarende er et morgenmadsprodukt, der fremtræder som søde cornflakes, der er sprøjtet med en sukkeropløsning ikke omfattet af chokolade- og sukkervareafgiftslovens kap 1.

Der findes en lang række afgørelser og kendelser fra såvel Landsretterne og Landsskatteretten på, at produkter, der indeholder sukker og/eller chokolade, ikke er omfattet af chokolade- og sukkervareafgiften. Derimod har det betydning, om produktet kan anvendes som, markedsføres som og indtages som chokolade- og sukkervarer eller erstatning for disse.

G4-virksomhed produkter, der er registreret som kosttilskud, kan hverken anvendes som, bliver ikke markedsført som, indtages ikke som chokolade- og sukkervarer eller erstatning for disse." 

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling af 10. maj 2021

Skattestyrelsen har den 23. juni 2021 fremsendt følgende udtalelse:

"Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling med nedenstående begrundelse.

Vurdering af afgiftspligt efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1. I overensstemmelse med kriterierne i SKM2015.654.ØLR finder Skattestyrelsen, at der ved vurderingen af, om de omhandlede produk-ter kan anses som værende sukkervarer, skal lægges vægt på, om sukkeret er karaktergivende for produkterne. Der skal i den forbindelse tages hensyn til den relative mængde af sukker i varerne, hvor fremtrædende sukkersmagen er, og om produkterne visuelt fremtræder som værende af sukker.

Der er i den foreliggende sag tale om produkter, der indeholder i alt op til 25 % sukkerarter, hvilket betyder, at sukker er en af hovedingredienserne. Skattestyrelsen vurderer, at indholdet af sukker er karaktergivende for produktet. Det er (på baggrund organoleptiske undersøgelser af vareprøver til henholdsvis Skattestyrelsen i 2019 i forbindelse med afgørelsen samt til Skatteankestyrelsen i januar 2021 i forbindelse med klagesagen) oplyst, at produkterne smager meget sødt, dufter sødt, og at produkterne har et udseende og en fremtoning, der tydeligt signalerer, at der er tale om sukkerholdige varer.

På baggrund af ovenstående kriterier samt faktiske oplysninger om produkterne vurderer Skattestyrelsen, at produkterne er omfattet af afgiftspligten i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4 (nr. 5) som sukkervarer af enhver art.

Det fremgår af præmisserne i SKM2015.654.ØLR, at der efter Østre Landsrets opfattelse ikke er holdepunkter for, at en vares pris, ernæringsindhold og aftagergrupper indgår i afgrænsningen af begrebet "chokoladevarer" i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1.

På baggrund af dette finder Skattestyrelsen ikke, at pris, benævnelse som kosttilskud eller tiltænkte anvendelse af nærværende sags produkter kan føre til et andet resultat.

For så vidt angår opgørelsen af det afgiftspligtige beløb er Skattestyrelsen enig i Skatteankestyrelsens indstilling til ændring med nedenstående begrundelse (dog er der en ganske lille difference for så vidt angår afgiftspligtig mængde og beløb)." 

Retsmøde

Klagerens repræsentant gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Repræsentanten havde ikke medbragt nye vareprøver på produkterne (red.produkt.nr.1.fjernet) og (red.produkt.nr.2.fjernet) til retsmødet. På retsmødet var derfor alene de vareprøver på disse produkter, som klageren tidligere havde indleveret til Skatteankestyrelsen, og hvor datoen for "Best Before" på modtagelsestidspunktet var overskredet. Landsskatterettens medlemmer smagte derfor ikke på vareprøverne.

Skattestyrelsen indstillede til afgørelse i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling.

Landsskatterettens afgørelse

Når der i det følgende henvises til chokoladeafgiftsloven, er dette henvisninger til den dagældende lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 1163 af 5. september 2016 som ændret ved lov nr. 1554 af 13. december 2016, samt lovbekendtgørelse nr. 1010 af 3. juli 2018.

Chokoladeafgiftsloven bygger på den daværende Lov om Omsætningsafgift af Chokolade- og Sukkervarer m.m., som blev indført ved lov nr. 254 af 12. juni 1922. Af forarbejderne til loven følger det, at hensigten med indførslen af afgiften var en forøgelse af luksusbeskatningen. Det afgiftspligtige vareområde er efterfølgende blevet udvidet bl.a. ved lov nr. 22 af 11. februar 1955, men formålet er blevet opretholdt.

I henhold til chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, omfatter det afgiftspligtige vareområde bl.a. følgende (frem til 1. januar 2018 henholdsvis § 1, stk. 1, nr. 4 og 10, og herefter § 1, stk. 1, nr. 5 og 11):

"Konfekt, bolsjer, dragévarer, skummasse, skumvarer, fondant, sukrede korn og lign. tilsat essenser eller farve samt i øvrigt sukkervarer af enhver art. 

[…]

Andre varer, der efter en samlet bedømmelse af deres beskaffenhed og anvendelse og den måde, hvorpå de markedsføres, kan betragtes som efterligninger af eller erstatningsvarer for de varer, der er nævnt under 1-[8/9]."

Ved sin afgørelse af 4. november 2021, som offentliggjort ved SKM2022.27.LSR, tog Landsskatteretten stilling til, hvorvidt en række varer var omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4(/5). Her fandt Landsskatteretten følgende:

"Begrebet "sukkervarer" er hverken defineret i chokoladeafgiftsloven eller i forarbejderne til denne lov. Anvendelsen af ordene "i øvrigt sukkervarer af enhver art" i § 1, stk. 1, nr. 4, sammenholdt med de varer, der i øvrigt specifikt er nævnt i bestemmelsen, viser imidlertid, at bestemmelsen er tilsigtet et bredt anvendelsesområde, hvilket yderligere understreges ved bestemmelsen om afgiftspligt for efterligninger og erstatningsvarer i lovens § 1, stk. 1, nr. 10. Det følger imidlertid af forarbejderne til chokoladeafgiftsloven, at sukker i sig selv er undtaget fra chokolade- og sukkervareafgiften. Henset hertil finder retten i overensstemmelse med en naturlig sproglig forståelse, at "sukkervarer" i § 1, stk. 1, nr. 4, omfatter varer, hvis objektive karakteristika medfører, at sukkeret er karaktergivende for produktet."

Landsskatteretten lægger til grund, at produkterne (red.produkt.nr.1.fjernet) og (red.produkt.nr.2.fjernet) primært består af fyldemiddel, sødemiddel og bindemiddel. Herudover består produkterne af vitaminer, mineraler og en række tilsætningsstoffer. Retten finder, at de to produkter kan behandles samlet under ét.

Indledningsvist bemærker retten, at det er produkternes udformning og objektive kendetegn på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden, der danner grundlaget for vurderingen af, om produkterne er omfattet af afgiftspligten i chokoladeafgiftsloven. Idet der er tale om import af produkterne her til landet, indtræder afgiftspligten på indførselstidspunktet, jf. chokoladeafgiftslovens § 10, stk. 1.

Chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4(/5), omfatter konfekt, bolsjer, dragévarer, skummasse, skumvarer, fondant, sukrede korn og lign. tilsat essenser eller farve samt i øvrigt sukkervarer af enhver art.

Retten finder, at det afgørende for vurderingen af, om de omhandlede produkter er omfattet af afgiftspligten, jf. chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4(/5), i nærværende sag er, om produkterne kan anses som sukkervarer af enhver art. Retten bemærker i den henseende, at bestemmelsen er tilsigtet et bredt anvendelsesområde. Retten finder, at der ved vurderingen af, om de omhandlede produkter kan anses som sådanne sukkervarer, skal lægges vægt på, om sukkeret er karaktergivende for produkterne. For den vurdering finder retten, at der bl.a. skal tages hensyn til den relative mængde af sukker i varerne, hvor fremtrædende sukkersmagen er, og om produkterne visuelt fremtræder som værende af sukker, jf. SKM2022.27.LSR.

Produkterne indeholder i alt op til 25 % sukkerarter, hvilket betyder, at produkterne ikke overvejende består af sukker. Sukker er imidlertid en af produkternes hovedingredienser. Retten finder på den baggrund, at indholdet af sukker udgør en sådan relativ mængde, at det i hvert fald ikke uden videre kan føre til, at produkterne ikke kan anses som sukkervarer. Retten lægger imidlertid afgørende vægt på produkternes smag og visuelle fremtræden. Retten finder, på baggrund af det af Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen oplyste, at produkterne smager meget sødt, dufter sødt, og at produkterne har et udseende og en fremtoning, der tydeligt signalerer, at der er tale om sukkerholdige varer. Henset til disse forhold finder retten, at (red.produkt.nr.1.fjernet) og (red.produkt.nr.2.fjernet) skal anses som sukkervarer, der er omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4(/5), da indholdet af sukker er karaktergivende for produktet.

Som anført ovenfor er det varernes udformning og objektive kendetegn, der er afgørende for, om varerne er omfattet af afgiftspligten i chokoladeafgiftsloven. Retten finder derfor ikke, som anført af klageren, at varernes pris, benævnelse som kosttilskud eller tiltænkte anvendelse kan føre til et andet resultat.

Retten finder imidlertid, at det er fejlagtigt, at Skattestyrelsen har opkrævet klageren i alt 478.992 kr. i chokolade- og sukkervareafgift for import af i alt 18.444,20 kg af produkterne (red.produkt.nr.1.fjernet) og (red.produkt.nr.2.fjernet), idet klageren alene har importeret i alt 18.420,50 kg af produkterne.

Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens opkrævning af chokolade- og sukkervareafgift fra 478.992 kr. til 478.380 kr. for import af produkterne (red.produkt.nr.1.fjernet) og (red.produkt.nr.2.fjernet) i perioden fra den 1. juli 2017 til den 30. november 2018.…"

Forklaringer

SR har forklaret, at han er direktør i selskabet, som han sammen med sin kæreste JS stiftede i 2016. De har hele tiden ejet hver 50 pct. af virksomheden. Virksomheden sælger hårplejeprodukter mv., herunder diverse tilbehør, med fokus på bæredygtighed og gennemsigtighed. De har flere typer af kosttilskud til hår. De lancerede først kapsler, som senere blev udviklet til piller. De har nu to kosttilskud i pilleform og to i vingummiform, i begge tilfælde til henholdsvis mænd og kvinder. De piller, de fik produceret, lugtede meget og smagte ikke godt, og de fik tilbagemelding om, at deres kunder ikke kunne lide pillerne. Derfor udviklede de kosttilskuddet i en vingummiform, der indeholder det samme som pillerne, men som er egnet til folk, der har svært ved at sluge pillerne. Der var således tale om en anden doseringsform. JS står for at udvikle produkterne i samarbejde med farmaceuter og kemikere.

Sukkeret har nogle gavnlige effekter, som medvirkede til at holde formen, konsistensen og smagen og bidrog til at bevare den tilførte naturlige aroma. Sukkeret bidrog også til at holde de aktive stoffer inden for deres toleranceniveau i længere tid. Uden sukker kunne de efter kort tid ikke efterleve dette toleranceniveau, og sukkeret tog også den grimme smag fra vitaminerne m.v., der udgør kosttilskuddet. 

Produktet indeholder i dag sukkeralkoholer. Det tidligere produkt indeholdt sukker. Der er ikke stor forskel på sukker og sukkeralkoholer, hverken kemisk eller praktisk. Det er først inden for de senere år, at man har fundet ud af, at der findes sukkeralkoholer, f.eks. mannitol, som er bedre for helbredet end sukker. Sukkeralkoholer er et svagt, sukkerfrit sødemiddel. Det har lidt mindre af de negative effekter, som sukker har. Sukkeralkoholer har samme effekt med hensyn til konservering og sødme samt med hensyn til konsistens og form. 

Man kan ikke producere vingummi uden sukker, men man kan godt producere vingummi med sukkeralkoholer. 

Baggrunden for, at deres produktet indeholder vitaminer, der overskrider den anbefalede dosis, var, at de udviklede det produkt, der kunne have en gavnlig effekt. Nogle af ingredienserne har den indirekte effekt, at de styrker optagelsen af de vigtige vitaminer. De skal referere til de anbefalede daglige doser. Deres produkt har en helbredsmæssig, men også kosmetisk effekt. De har f.eks. 5.000 mikrogram biotin i produktet. Da de lancerede produktet, var der et referenceindtag på 450 mikrogram biotin dagligt. De vidste, at der ikke var en sundhedsmæssig risiko ved at indtage for meget. Referenceindtaget er senere blevet ændret betydeligt, men i forhold til vitaminer er der f.eks. et referenceindtag, som skal overholdes. Ved overskridelse af den anbefalede daglige dosis af f.eks. vitaminer, vil det være harmløst, hvis det er vandopløseligt, fordi kroppen vil udskille det overskydende, men de fedtopløselige vitaminer kan være farlige, hvis den anbefalede daglige dosis overskrides. 

Parternes synspunkter

H1-virksomhed har i sit påstandsdokument anført:

4.1  Retsgrundlaget 

I henhold til bekendtgørelse nr. 1239 af 27. november 2017 om kosttilskud (MS side 257), fremgår det af § 1, hvad der forstås ved kosttilskud:

"§ 1 

Ved kosttilskud forstås i denne bekendtgørelse fødevarer, der

1)  har til formål at supplere den normale kost, 

2)  er koncentrerede kilder til næringsstoffer eller andre stoffer med en ernæringsmæssig eller fysiologiskvirkning, alene eller kombinerede, og 

3)  markedsføres i dosisform, fx kapsler, pastiller, tabletter, piller og andre lignende former, pulverbreve, væskeampuller, dråbedispenseringsflasker og andre lignende former for væsker og pulvere beregnet til at blive indtaget i mindre afmålte mængder." 

I det omfang et produkt skal anses for et kosttilskud, skal der ske anmeldelse af produktet til Fødevarestyrelsen, hvilket fremgår af § 3 i bekendtgørelse nr. 1239 af 27. november 2017 om kosttilskud (MS side 257), som har følgende ordlyd:

"§ 3 

Senest samtidig med markedsføring af kosttilskud skal EU-producenten, EU-importøren eller andre, der er ansvarlige for første afsætning i Danmark, fremsende en anmeldelse af produktets mærkning med følgende oplysninger til Fødevarestyrelsen

1)  Navn eller firmanavn og adresse på den virksomhed, under hvis navn produktet markedsføres, eller hvis denne ikke er etableret inden for EU, importøren til EU's marked. 

2)  Produktets navn. 

3)  Ingrediensliste. 

4)  Deklaration, jf. § 10, stk. 1 og 2." 

Til fremstilling af kosttilskud må der kun anvendes de vitaminer og mineraler og de former heraf, som er fastsat af EU-Kommissionen i medfør af artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2002/46/EF af 10. juni 2002 (MS side 263). Fødevarestyrelsen fører kontrol med, at produkter, der er optaget i databasen, er i overensstemmelse med disse regler.

Chokoladeafgiftsloven § 1, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1163 af 5. september 2016 (MS side 159), havde følgende ordlyd:

"§ 1. Af følgende varer svares afgift til statskassen:

[…]

4) Konfekt, bolsjer, dragévarer, skummasse, skumvarer, fondant, sukrede korn og lign. tilsat essenser eller farve samt i øvrigt sukkervarer af enhver art.

[…]

10) Andre varer, der efter en samlet bedømmelse af deres beskaffenhed og anvendelse samt den måde, hvorpå de markedsføres, kan betragtes som efterligninger af eller erstatningsvarer for de varer, der er nævnt under 1-8." 

Ved lov nr. 1686 af 26. december 2017 (MS side 176) blev chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, ændret, idet der blev indsat et nyt nr. 4, hvorefter det daværende nr. 4 og 10 blev til nr. 5 og 11, uden at der herved skete indholdsmæssige ændringer, jf. § 1, nr. 2 i lov nr. 1686 af 26. december 2017 (MS side 176). Ændringen trådte i kraft den 1. januar 2018, jf. § 7, stk. 1, i lov nr. 1686 af 26. december 2017.

Chokoladeafgiftsloven bygger på den dagældende lov om omsætningsafgift af chokolade- og sukkervarer m.m., som blev indført ved lov nr. 254 den 12. juni 1922. Det fremgik af lovens § 1, stk. 1, at afgiften omfattede følgende vare:

"§ 1 Afgiften omfatter Chokolade og Chokoladevarer af enhver Art, Kakaopræparater med Undtagelse af Kakaopulver færdigt til umiddelbart Forbrug, Lakrids og Lakridsvarer af enhver Art, Marcipan-masse, Marcipan og Marcipanvarer af enhver Art samt Sukkervarer af enhver Art, herunder ogsaa kandiserede Sager."

Af forarbejderne til loven følger det, at formålet med lovens indførelse af afgiften var en forøget beskatning på såkaldte luksusvarer for at påvirke borgernes luksusforbrug. (MS side 14)

Af lovforslaget fremsat den 23. november 1921 (Forslag til lov om omsætningsafgift af chokolade- og sukkervarer m.m.) (MS side 14), der var lovforslaget, der lå til grund for lov nr. 254 af 12. juni 1922, fremgår følgende af lovforslagets bemærkninger:

4. Anbringender

4.1  Retsgrundlaget 

I henhold til bekendtgørelse nr. 1239 af 27. november 2017 om kosttilskud (MS side 257), fremgår det af § 1, hvad der forstås ved kosttilskud:

"§ 1

Ved kosttilskud forstås i denne bekendtgørelse fødevarer, der

1)  har til formål at supplere den normale kost, 

2)  er koncentrerede kilder til næringsstoffer eller andre stoffer med en ernæringsmæssig eller fysiologiskvirkning, alene eller kombinerede, og 

3)  markedsføres i dosisform, fx kapsler, pastiller, tabletter, piller og andre lignende former, pulverbreve, væskeampuller, dråbedispenseringsflasker og andre lignende former for væsker og pulvere beregnet til at blive indtaget i mindre afmålte mængder." 

I det omfang et produkt skal anses for et kosttilskud, skal der ske anmeldelse af produktet til Fødevarestyrelsen, hvilket fremgår af § 3 i bekendtgørelse nr. 1239 af 27. november 2017 om kosttilskud (MS side 257), som har følgende ordlyd:

"§ 3

Senest samtidig med markedsføring af kosttilskud skal EU-producenten, EU-importøren eller andre, der er ansvarlige for første afsætning i Danmark, fremsende en anmeldelse af produktets mærkning med følgende oplysninger til Fødevarestyrelsen

1)  Navn eller firmanavn og adresse på den virksomhed, under hvis navn produktet markedsføres, eller hvis denne ikke er etableret inden for EU, importøren til EU's marked. 

2)  Produktets navn. 

3)  Ingrediensliste. 

4)  Deklaration, jf. § 10, stk. 1 og 2." 

Til fremstilling af kosttilskud må der kun anvendes de vitaminer og mineraler og de former heraf, som er fastsat af EU-Kommissionen i medfør af artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2002/46/EF af 10. juni 2002 (MS side 263). Fødevarestyrelsen fører kontrol med, at produkter, der er optaget i databasen, er i overensstemmelse med disse regler.

Chokoladeafgiftsloven § 1, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1163 af 5. september 2016 (MS side 159), havde følgende ordlyd:

"§ 1. Af følgende varer svares afgift til statskassen:

[…]

4) Konfekt, bolsjer, dragévarer, skummasse, skumvarer, fondant, sukrede korn og lign. tilsat essenser eller farve samt i øvrigt sukkervarer af enhver art.

[…]

10) Andre varer, der efter en samlet bedømmelse af deres beskaffenhed og anvendelse samt den måde, hvorpå de markedsføres, kan betragtes som efterligninger af eller erstatningsvarer for de varer, der er nævnt under 1-8." 

Ved lov nr. 1686 af 26. december 2017 (MS side 176) blev chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, ændret, idet der blev indsat et nyt nr. 4, hvorefter det daværende nr. 4 og 10 blev til nr. 5 og 11, uden at der herved skete indholdsmæssige ændringer, jf. § 1, nr. 2 i lov nr. 1686 af 26. december 2017 (MS side 176). Ændringen trådte i kraft den 1. januar 2018, jf. § 7, stk. 1, i lov nr. 1686 af 26. december 2017.

Chokoladeafgiftsloven bygger på den dagældende lov om omsætningsafgift af chokolade- og sukkervarer m.m., som blev indført ved lov nr. 254 den 12. juni 1922. Det fremgik af lovens § 1, stk. 1, at afgiften omfattede følgende vare:

"§ 1 Afgiften omfatter Chokolade og Chokoladevarer af enhver Art, Kakaopræparater med Undtagelse af Kakaopulver færdigt til umiddelbart Forbrug, Lakrids og Lakridsvarer af enhver Art, Marcipan-masse, Marcipan og Marcipanvarer af enhver Art samt Sukkervarer af enhver Art, herunder ogsaa kandiserede Sager."

Af forarbejderne til loven følger det, at formålet med lovens indførelse af afgiften var en forøget beskatning på såkaldte luksusvarer for at påvirke borgernes luksusforbrug. (MS side 14)Af lovforslaget fremsat den 23. november 1921 (Forslag til lov om omsætningsafgift af chokolade- og sukkervarer m.m.) (MS side 14), der var lovforslaget, der lå til grund for lov nr. 254 af 12. juni 1922, fremgår følgende af lovforslagets bemærkninger:

"Bemærkninger til foranstaaende Lovforslag.

[…]

Endvidere er der, ligeledes for at hindre Omgaaelse af Afgiften, i Lovforslagets §27 foreslaaet lagt en Afgift paa de vigtigere Varer - Sukker dog undtaget -, som er Raamaterialer for de afgiftspligtige Vare, men saaledes, at Raastofafgiften bortfalder, naar Raastoffet tilgaar en anmeldt Fabrik. Herved skulde ogsaa Fremstillingen af de afgiftspligtige Varer i Husholdninger rammes af en tilsvarende

Skattebyrde, hvad der er afgjort nødvendigt og tillige forsvarligt, fordi Brugen af Varer som Mandler, Aprikoskærner o. lign. til Hjemmelavning af Marcipan m. v. er et ligesaa udpræget Luksusforbrug som Forbruget af Chokolade, Konfekt o. lign." 

I 1955 blev loven om omsætningsafgift af chokolade- og sukkervarer m.m. foreslået ændret, jf. lovforslag nr. 44 af 14. januar 1955 (MS side 23), til en kombineret vægt- og værdibaseret afgift. Bestemmelsen i § 1, stk. 1, vedrørende sukkervarer havde følgende ordlyd:

"d) Konfekt, bolcher, dragévarer, skummasse, skumvarer, fondant, sukrede korn o. lign. tilsat essenser eller farve, samt i øvrigt sukkervarer af enhver art. Tyggegummi. Kandiseret frugt og frugtskal samt andre kandiserede varer med undtagelse af sukkade, orange- og pommeransskaller. Sukkade, marmelade og tilsvarende varer er omfattet af afgiftspligten, når de er formet i plader, stænger, figurer o. lign."

Det fremgår af lovforslaget af 14. januar 1955 (MS side 37), at lovgiver ønskede at sænke råstofafgiften, da den ikke havde til formål at give staten indtægt, men var en teknisk nødvendighed for den resterende afgiftsordning i loven om omsætningsafgift af chokolade- og sukkervarer m.m.

Ved lovforslag nr. L 45 af 20. november 1968 (MS side 47) blev loven ændret til kun at være en vægtbaseret afgift. Loven blev ændret til den form, som danner grundlag for den gældende lov om afgift af chokolade- og sukkervarer. Bestemmelsen i § 1, stk. 1, vedrørende sukkervarer havde følgende ordlyd:

"4. Konfekt, bolsjer, dragévarer, skummasse, skumvarer, fondant, sukrede korn o. lign. tilsat essenser eller farve, samt i øvrigt sukkervarer af enhver art."

Følgende fremgik af bemærkningerne til lovforslaget nr. L 45 af 20. november 1968 (MS side 56 & 57):

"Bemærkninger til lovforslaget. 

Almindelige bemærkninger. 

[…]

Der er fra chokolade- og sukkervarebranchen fremsat ønsker om en ændring af det nuværende afgiftssystem.

Disse ønsker er bl.a. motiveret med, at prislistesystemet, herunder mindstebeskatningsreglerne, efter de senere års stærke ændringer i handelsleddenes struktur (oprettelsen af et stort antal supermarkeder med lave priser) ikke mere i rimeligt omfang kan sikre en ligelig beskatning af ensartede varer.

[…]

Nærværende lovforslag går ud på at gennemføre en omlægning af det bestående afgiftssystem til en ren vægtbeskatning. Dette vil betyde en betydelig forenkling af afgiftssystemet. Det nuværende komplicerede prislistesystem vil således kunne bortfalde, og det vil medføre væsentlige arbejdsbesparelser for såvel de afgiftspligtige virksomheder som for toldvæsenet."

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der var sket en betydelige ændring i handelsleddenes struktur, hvorfor chokolade- og sukkervarebranchens interesseorganisationer fandt det nødvendigt at ændre det daværende afgiftssystem, således at den ville stemme overens med samfundet på daværende tidspunkt. Lovgiver kunne tilslutte sig ønsket om en forenkling af afgiftssystemet, der skulle sikre en nogenlunde ligelig beskatning af ensartede varer.

Ved lov nr. 524 af 12. juni 2009 (MS side 73) blev afgiften ikke længere anset som en luksusbeskatning, men derimod en afgift der skulle fremme sundheden.

I lovforslag nr. L 206 af 22. april 2009 (Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m., lov om afgift af konsumis, lov om afgift af mineralvand m.v., lov om tobaksafgifter og lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.) (MS side 82), der var lovforslaget, som lå til grund for lov nr. 524 af 12. juni 2009 (MS side 73), fremgår følgende af lovforslagets bemærkninger:

"4.2. Forhøjelse af afgifterne på chokolade m.v. og konsum-is

[…]

Forslaget forventes at have en gavnlig effekt på folkesundheden og bidrage til en forøgelse af middellevetiden, idet et for højt sukkerindtag kan medføre øget risiko for udvikling af overvægt, som er en central årsag til udvikling af bl.a. type2-diabetes." 

Denne opfattelse blev anført igen ved lovforslag nr. 33 af 21. november 2011 (Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, tobaksafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven og forskellige andre love) (MS side 105), hvor følgende fremgår af lovforslagets bemærkninger:

"Bemærkninger til lovforslaget 

Almindelige bemærkninger 

1. Indledning 

[…]

2. Lovforslagets formål og baggrund

[…)

Regeringen foreslår også at øge afgifterne på usunde fødevarer som chokolade, slik, konsum-is og sodavand. Usunde fødevarer udgør i dag en stor sundhedsrisiko for danskerne og er en hovedårsag til et for stort indtag af specielt fedt og sukker, ikke mindst blandt personer med lav indkomst, der i forvejen er udsat for livsstilssygdomme."

Ved beslutningsforslag nr. B 20 (Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af et forsimplingsudvalg) (MS side 379), der blev fremsat den 31. oktober 2019, ønskede forslagsstillerne at pålægge regeringen at nedsætte et tværministerielt forankret forsimplingsudvalg, der skulle komme med forslag til, hvilke afgifter der helt burde fjernes eller forenkles væsentligt. Formålet var at forenkle skatte- og afgiftssystemet.

Forslaget til folketingsbeslutning blev forkastet. Under udvalgsbehandlingen besvarede skatteministeren spørgsmål 11 (MS side 384), der omhandler oplistning af afgifter, som udelukkende tjener et fiskalt formål. Af svaret fremgår følgende:

"Visse øvrige punktafgifter på fødevarer og nydelsesmidler er som udgangspunkt indført ud fra et rent fiskalt hensyn. Nogle af disse afgifter har dog efterfølgende fået et mere sundhedsfremmende sigte. Det gælder afgifterne på chokolade og konsumis, som siden 2010 har været differentieret ud fra sukkerindholdet, således at der betales en lavere afgift for varer med et lavt sukkerindhold med henblik på at tilskynde til et mindre sukkerforbrug. Disse afgifter kan derfor umiddelbart heller ikke siges at have et rent fiskalt formål." 

4.2 Lovfortolkningsspørgsmålet

Chokoladeafgiftsloven er opbygget på tre grundlæggende afgifter og sikrer, at der bliver betalt afgift af chokolade- og sukkervarer, af råstofpligtige produkter, samt dækningsafgift på varer med indhold af disse afgiftspligtige elementer.

Efter ordlyden af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4(5), omfatter det afgiftspligtige vareområde konfekt, bolsjer, dragévarer, skummasse, skumvarer, fondant, sukrede korn og lign. tilsat essenser eller farve samt i øvrigt sukkervarer af enhver art.

Begrebet "sukkervarer af enhver art" udspringer af den oprindelig lov fra 1922. Ordlyden i § 1, stk. 1, nr. 4(5), er gennem tiden blevet udvidet og revideret adskillige gange, dog uden at der herved lovgivningsmæssigt er taget konkret stilling til, hvilke kriterier der skal tillægges betydning ved vurderingen af, om et produkt kan betegnes som en "sukkervare", ligesom der heller ikke lovgivningsmæssigt er taget nærmere stilling til rækkevidden af begrebet "enhver art".

Det gøres gældende, at når lovgiver har valgt at medtage betegnelsen "sukkervarer af enhver art" i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4(5), sammen med de specifikke betegnelser - konfekt, bolsjer, dragé-varer, skummasse, skumvarer, fondant, sukrede korn og lign. tilsat essenser eller farve - så skyldes det, at betegnelsen "sukkervarer af enhver art" skal ses i sammenhæng med de specifikke betegnelser i første del af bestemmelsen, hvorfor en vare kun kan være omfattet af betegnelsen "sukkervarer af enhver art", hvis der i øvrigt er tale om en vare, der kan sammenlignes med konfekt, bolsjer mv. og har de samme egenskaber set fra en forbrugersynsvinkel.

Landsskatteretten har i sin afgørelse fremført det synspunkt, at på grund af sukkerindholdet skulle der henses til varernes udformning og objektive kendetegn ved vurderingen af, om varerne kan anses som sådanne sukkervarer, der er omfattet af afgiftspligten i chokoladeafgiftsloven.

H1-virksomhed bestrider denne opfattelse.

Hvis det var hensigten med bestemmelsen i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4(5), at alle varer, der dels visuelt fremtræder som en af de varer, der er opremset i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4(5), dels har et ikke ubetydeligt indhold af sukker, skulle omfattes af samlebetegnelsen "sukkervarer af enhver art", skulle lovgiver have affattet bestemmelsen i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4(5), på en sådan måde, at det klart fremgik af bestemmelsen, at enhver "sukkervare", uanset indholdet af sukker og uanset produktets ydre fremtrædende, ville være omfattet af bestemmelsen. Lovgiver har imidlertid ikke affattet bestemmelsen på en sådan måde og har ikke nærmere defineret, hvad der skal forstås ved "sukkervarer af enhver art".

Det gøres gældende, at bestemmelsen i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4(5), efter sin ordlyd må forstås sådan, at den som sit anvendelsesområde har søde og sukkerholdige varer, der indtages med henblik på nydelse. Anvendelsesområdet er derimod ikke varer, der ikke indtages med henblik på nydelse, uanset at disse varer har et ikke ubetydeligt sukkerindhold og også visuelt fremtræder som et af de specifikt opremsede produkter i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4(5).

4.3 Begrebet "Sukkervarer af enhver art"

Skatteministeriet har i svarskriftet gjort gældende, at Østre Landsret i sagen offentliggjort som SKM2015.654.ØLR (MS side 325) ikke har taget stilling til, hvordan begrebet "sukkervarer", jf. chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4(5), skal afgrænses.

Allerede fordi "sukkervarer" ikke er det samme som "chokoladevarer", kan SKM2015.654.ØLR efter H1-virksomhed’s opfattelse ikke uden videre anvendes til at afgrænse begrebet "sukkervarer af enhver art". De varer, der er omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1, er kendetegnet ved, at de indeholder kakao i større eller mindre udstrækning, idet kakao indgår i alle former for chokoladevarer (i større eller mindre grad). Chokolade m.v., jf. chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1, er i sig selv afgiftspligtige varer. Det forholder sig imidlertid anderledes med sukker i sin rene form.

Almindeligt sukker, der f.eks. købes i detailhandlen af forbrugere, er ikke omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4(5), eller andre af chokoladeafgiftslovens bestemmelser. Chokolade m.v., jf. chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1, er imidlertid altid afgiftspligtige varer.

De varer, der er omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4(5), er kendetegnet ved, at de indeholder simple kulhydrater i kategorien monosakkarider eller disakkarider, som i sig selv som rent sukker ikke er omfattet af afgiftspligten.

Der er således en forskel på de to produktkategorier, hvilket efter H1-virksomhed’s opfattelse er relevant for bedømmelsen af denne sag, idet sukker også anvendes som konserveringsmiddel i forskellige produkter.

Landsskatteretten har i en sag offentliggjort som SKM 2023.405.LSR (MS side 357) fastslået, at en tyggevitamin til børn ikke var omfattet af chokoladeafgiftsloven.

Sagen angik, hvorvidt en tyggevitamin til børn var omfattet af det afgiftspligtige vareområde i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4 eller nr. 10.

For vurderingen af om tyggevitaminproduktet skulle anses for at være omfattet af det afgiftspligtige vareområde i chokoladeafgiftsloven fastslog Landsskatteretten, at det er produktets udformning og objektive kendetegn på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden, der danner grundlaget for vurderingen af, om produktet er omfattet af afgiftspligten i chokoladeafgiftsloven.

Landsskatteretten fastslog ligeledes i denne sag, at afgørende for vurderingen af, om det omhandlede produkt var omfattet af afgiftspligten i medfør af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, var, om produktet kunne anses som konfekt eller en sukkervare af enhver art.

Landsskatteretten fastslog, at der ved vurderingen af, om produktet kunne anses som konfekt eller en sukkervare, skulle lægges vægt på, om produktet havde et indhold af sukker, som var karaktergivende for produktet.

Ved denne vurdering fandt Landsskatteretten, at der bl.a. skulle tages hensyn til den relative mængde af sukker i varen, hvor fremtrædende sukkersmagen var, og om varen visuelt fremstod som værende af sukker, jf. SKM2022.27.LSR (MS side 333).

Da tyggevitaminproduktet kunne betegnes som sukkerfri, var det Landsskatterettens vurdering, at tygge-vitaminen formet som en vingummibamse ikke havde et karaktergivende indhold af sukker, hvorfor varen hverken kunne anses som konfekt eller en sukkervare. Tyggevitaminproduktet var derfor ikke omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4.

Andre varer end dem, der er nævnt i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, vil imidlertid stadig være omfattet af afgiftspligten, jf. chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 10 (11), hvis produktet kan betragtes som efterligninger af eller erstatningsvarer for afgiftspligtige varer, der er afgiftspligtige efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4 (5).

I relation til tyggevitaminproduktet til børn, fastslog Landsskatteretten, at produktet ikke var omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 10. Ved vurderingen havde Landsskatteretten henset til varens beskaffenhed og anvendelse samt den måde, hvorpå det markedsføres.

Ved at sammenholde nærværende sag med Landsskatterettens afgørelse offentliggjort som SKM2023.405.LSR, kan det konstateres, at det er sukkerindholdet, som bliver afgørende for, hvorvidt et produkt bliver anset for en sukkervarer.

Efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 10(/11), lægges der netop vægt på, at erstatningsvarer omfattes af afgiftspligt, hvis de efter deres beskaffenhed, anvendelse og måden, som de markedsføres på, kan betragtes som efterligninger til bl.a. de varer, der er nævnt i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4(5).

Beskaffenheden af de omhandlede produkter, som H1-virksomhed importerede fra Y1-land, må anses for at være direkte sammenlignelig med tyggevitaminproduktet til børn, bortset fra, at produktet for den pågældende afgiftsperiode indeholdt sukker i stedet for sukkeralkohol, som anses for et sukkerfrit produkt.

Produkterne indtages ikke med henblik på nydelse, men indtages derimod som et kosttilskud for at opnå de i produktet indeholdte vitaminer og mineraler med det formål at undgå eller minimere hårtab. Anvendelsen af de omhandlede produkter er derfor af en helt anden karakter end de produkter, der fremgår af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4(5).

På baggrund af ordlyden i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4(5), kan det ved vurderingen af, om tyggevitaminerne er omfattet af chokoladeafgiftslovens bestemmelser, ikke være afgørende om produktet anses som et sukkerfrit produkt eller ej.

De omhandlede produkter markedsføres på tilsvarende måde som tyggevitaminprodukter for børn, hvilket er en fundamentalt anderledes måde end de produkter, der fremgår af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4(5). H1-virksomhed’s produkter markedsføres på H1-virksomhed’s egen hjemmeside og i udvalgte G2-virksomhed og G3-virksomhed-forretninger. Måden, som de omhandlede produkter markedsføres på, indikerer derfor på en meget klar måde, at der ikke er tale om produkter, der er sammenlignelige med dem, der er opremset i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4(5). Tværtimod taler markedsføringen af de omhandlede produkter klart for, at produkterne er sundhedsrelaterede produkter, hvilket er modstykket til de produkter, der er omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4(5). Disse produkter er netop ikke sundhedsrelaterede produkter, men derimod nydelsesprodukter.

Til støtte for det anførte kan der henvises til Østre Landsret dom i SKM2015.654.ØLR, hvor landsretten anførte, at to proteinbarer Soft Apple og Yoghurt ikke havde karakter af en efterligning eller en erstatningsvare for en chokoladevare. Det gjaldt uanset, at de pågældende produkter havde samme form og blev solgt samme sted som chokoladevarer.

Det afgørende for vurderingen af, om de omhandlede tyggevitaminprodukter kan blive omfattet af betegnelsen "sukkervarer", er de omhandlede varers karaktergivende egenskaber, jf. SKM2015.654.ØLR. Det gøres gældende, at de omhandlede tyggevitaminprodukters karaktergivende egenskaber ikke er den søde smag, som tyggevitaminprodukterne unægtelig har for at sløre den bitre og medicinske smag, der ellers ville være fremtrædende uden sukkeret. Det kendetegnende er vitaminerne og mineralerne og det forhold, at der er tale om et kosttilskud, der har til formål at undgå eller mindske hårtab.

Det gøres på den baggrund gældende, at en ordlydsfortolkning af chokoladeafgiftsloven 1, stk. 1, nr. 4(5), ikke kan medføre, at tyggevitaminprodukterne (red.produkt.nr.1.fjernet) og (red.produkt.nr.2.fjernet) er omfattet af afgiftspligten, idet sukkeret i tyggevitaminerne ikke er det karaktergivende for produkterne.

Det gøres også gældende, at forarbejderne til afgiftsbestemmelsen i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4(5), tilsiger, at den af Landsskatteretten anlagte fortolkning af bestemmelsen i nærværende sag ikke har været formålet med indførslen af loven.

Forarbejderne til de ændringer af chokoladeafgiftsloven, der fandt sted i 2009 og 2011, jf. lov nr. 524 af 12. juni 2009 og lov nr. 1383 af 28. december 2011, angiver, at lovens formål nu er af folkesundhedsfremmende karakter. En tyggevitamin, der er omfattet af bekendtgørelsen om kosttilskud, må således klart anses som et produkt, der er med til at fremme folkesundheden individuelt for dem, der indtager produktet, idet produktet modvirker hårtab.

Afgiften efter chokoladeafgiftsloven er således i dag ikke længere en afgift, der tjener et fiskalt formål, men derimod en adfærdsregulerende afgift, hvor afgiftens primære formål er at få forbrugere til at indtage mindre mængder af de varer, der er omfattet af chokoladeafgiftsloven, for at minimere de afledte effekter i form af forøgede sundhedsomkostninger ved et højere forbrug af de pågældende varer. Formålet med afgift på varer, der er omfattet af chokoladeafgiftsloven, er således at formindske efterspørgslen efter chokolade, slik og marcipan og andre produkter, der ikke er sunde.

Med Landsskatterettens fortolkning af, hvad der udgør afgiftspligtige varer efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4(5), vil også varer, som ikke er usunde på tilsvarende vis som alle de øvrige varer, der er nævnt i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4(5), blive pålagt afgift. Indtaget af de omhandlede tyggevitaminprodukter har derimod utvivlsomt et rent sundhedsmæssigt sigte, der bidrager til vedligeholdelse af normalt hår, uanset at de omhandlede produkter også indeholder sukker. Der varetages således ikke et nydelsesmæssigt formål med indtagelsen. En økonomisk og sundhedsmæssigt bevidst forbruger vil i sagens natur ikke indtage de omhandlede tyggevitaminprodukter med henblik på nydelse, da de dels er dyrere end nydelsesprodukter, der utvivlsomt er omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4(5), dels er sundhedsskadelige ved indtagelse i mængder udover den anbefalede daglige dosis, der er begrænset til tre stykker.

Formålet med chokoladeafgiftsloven er ikke og har aldrig været, at varer som (red.produkt.nr.1.fjernet) og (red.produkt.nr.2.fjernet), hvis karaktergivende egenskab er at være et kosttilskud, skal være omfattet af afgiftsbestemmelserne i chokoladeafgiftsloven, hvilket Landsskatterettens afgørelse offentliggjort som SKM2023.405. LSR også klart underbygger.

Det af Landsskatteretten anførte om, at indholdet af sukker er karaktergivende for (red.produkt.nr.1.fjernet) og (red.produkt.nr.2.fjernet), bestrides. Det er vitaminerne og mineralerne, som er karaktergivende for produktet og dermed ikke sukkerindholdet.

For vurderingen af, hvad der er karaktergivende for et produkt, skal der henses til, hvad det ønskede formål er ved købet af det pågældende produkt.

En forbruger køber (red.produkt.nr.1.fjernet) og (red.produkt.nr.2.fjernet), fordi forbrugeren dels ønsker et kosttilskud til at vedligeholde et sundt hår, dels ønsker en tygbar vitamin frem for en almindelig pille, som skal sluges. Forbrugeren køber ikke de pågældende produkter som et alternativ til almindelig vingummi. Forbrugeren køber (red.produkt.nr.1.fjernet) og (red.produkt.nr.2.fjernet) for at få et ekstra tilskud af vitaminer og mineralerTyggevitaminerne indeholder bestemte stoffer, som er med til at understøtte de processer i kroppen, som stimulerer hårvæksten, og som er med til at holde håret flot.

Efter H1-virksomhed’s opfattelse fremstår (red.produkt.nr.1.fjernet) og (red.produkt.nr.2.fjernet) ikke visuelt som værende af sukker. I den forbindelse skal der ikke blot henses til, hvordan produkterne fremstår umiddelbart, men der skal ligeledes henses til den emballage, som produkterne markedsføres i. Sådan som (red.produkt.nr.1.fjernet) og (red.produkt.nr.2.fjernet) fremstår visuelt, er der ikke tale om et produkt, som man umiddelbart vil sammenligne med almindelige vingummier, idet farven har en mere mat karakter end almindelige vingummier. For så vidt angår emballagen er der tale om plasticglas med plasticlåg med børnesikring, der ikke umiddelbart ligner de emballageformer, som vingummier normalt markedsføres i. På fronten af glassene er der bl.a. anført "tyggevitaminer" og "kosttilskud". Disse to betegnelser giver på ingen måde associationer til, at der skulle være tale om almindelige vingummier eller andre "sukkervarer". Tværtimod. De to ord - "tyggevitaminer" og "kosttilskud" - giver derimod den opfattelse, at der er tale om noget helt andet end en "sukkervare". I modsætning til SKM2015.654.ØLR, hvor varen netop fremstod som en chokoladevare, så fremstår (red.produkt.nr.1.fjernet) og (red.produkt.nr.2.fjernet) ikke som "sukkervarer".

For at købe tyggevitaminerne skal en forbruger enten anvende H1-virksomhed’s hjemmeside eller besøge udvalgte G2-virksomhed eller G3-virksomhed-forretninger, hvor tyggevitaminerne kan findes under produktbeskrivelsen kosttilskud. En forbruger køber dermed tyggevitaminerne for at få dækket et vitaminbehov. Behovet, der dækkes, er således fundamentalt anderledes end det behov, som en forbruger ønsker at dække ved køb af slikprodukter, der utvivlsomt er omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4(5).

Indholdet af glukosesirup i tyggevitaminerne har flere formål. Dels at give en stabil form, fylde og konsistens til tyggevitaminprodukterne, så produktet ikke blive vådt, klæbrigt og sammenhængende som en stor klump. Dels at mindske eller sløre den bitre og medicinske smag, som gør det nemmere for forbrugeren at spise dem. Dels for at kunne stabilisere indholdet af de aktive ingredienser - det vil sige vitaminer og mineraler - så mængden af disse er stabil over længere tid, og inden for den gældende tolerancetærskel. Glukosesirup er derudover både laktose- og glutenfri, hvilket betyder, at allergikere også kan spise tyggevitaminerne.

Sukker er således et biprodukt, der alene er tilsat af hensyn til holdbarhed og konsistens samt for at fjerne den ubehagelige smag, som produktet ellers ville have. Det forhold, at der er en relativ mængde af sukkerarter på 15-25 pct., taler således ikke i sig selv for, at (red.produkt.nr.1.fjernet) og (red.produkt.nr.2.fjernet) skulle være afgiftspligtige efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4(5).

H1-virksomhed fastholder, at chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4(5), skal afgrænses ud fra et nydelseskriterium. "Sukkervarer" indtages med henblik på nydelse, men sukkeret i (red.produkt.nr.1.fjernet) og

(red.produkt.nr.2.fjernet) er ikke tilsat af dette hensyn.

H1-virksomhed fastholder, at når lovgiver har valgt at medtage betegnelsen "sukkervarer af enhver art" som opsamlingskategori i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4(5), in fine, så betyder det, at "sukkervarer af enhver art" skal sammenholdes med de specifikke betegnelser i bestemmelsen. Det vil sige konfekt, bolsjer, dragévarer, skummasse, skumvarer, fondant, sukrede korn og lign. tilsat essenser eller farve. For at en vare kan være omfattet af betegnelsen "sukkervarer af enhver art", skal der være tale om en vare, der kan sammenlignes med konfekt, bolsjer mv. og har de samme egenskaber set fra en forbrugersynsvinkel. Vingummi er f.eks. ikke specifikt nævnt i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4(5), men er utvivlsomt omfattet af bestemmelsen. Anderledes forholder det sig med (red.produkt.nr.1.fjernet) og (red.produkt.nr.2.fjernet), uanset at disse for en umiddelbar og isoleret betragtning ligner vingummier.

4.4 Kosttilskud

Det forhold, at det ikke er sukkeret, som er karaktergivende, men at det er vitaminerne og mineralerne, der er det, fremgår endvidere af produktinformationen

Det fremgår af tyggevitaminernes emballage (E side 13 & fremvisning af emballagen under retssagen), hvor stor en andel af den anbefalede daglige dosis af vitaminer og mineraler, som tyggevitaminerne bibringer, hvilket er i overensstemmelse med § 9 i bekendtgørelse nr. 1239 af 27. november 2017(MS side 259).

Det fremgår af varedeklarationen vedrørende den daglige dosis på 3 stk. for (red.produkt.nr.1.fjernet) og (red.produkt.nr.2.fjernet), at tyggevitaminerne bl.a. indeholder 125 pct. af den anbefalede daglige dosis af vitamin E. Derudover indeholder (red.produkt.nr.2.fjernet) 80 pct. af den anbefalede daglige dosis af zink.

Det er ikke uden grund, at emballagen (E side 13 & fremvisning af emballagen under retssagen) for tyggevitaminprodukterne indeholder disse oplysninger, da en overdosering af både vitamin E og zink kan øge risikoen for hjerneblødninger. Herudover kan overdosering skabe risiko for manglende appetit, nedsat vækst, hovedpine og kvalme. Det er derfor vigtigt, at de personer, der indtager tyggevitaminprodukterne, overholder den anbefalede daglige dosis på maksimalt 3 stk. Der er således tale om et produkt, der ikke skal indtages i større mængder som et nydelsesprodukt. Overholdes doseringen ikke, kan det fører til sundhedsskadelige risici.

Det fremgår af bekendtgørelsen om kosttilskud (MS side 259), at kosttilskud kun må markedsføres i dosisform. Det kan f.eks. være som pastiller, tabletter og pulverbreve, der er beregnet til at blive indtaget i mindre afmålte mængder. Kosttilskud, herunder de af H1-virksomheds markedsførte produkter, må altså ikke sælges i løs vægt, som det eksempelvis kan være tilfældet med slik.

(red.produkt.nr.1.fjernet) og (red.produkt.nr.1.fjernet) fo.

Men fås i bøtter, der indeholder i alt 90 stk. tyggevitaminer. En bøtte svarer til en måneds forbrug ved dagligt indtag af maksimal dosis

(red.produkt.nr.1.fjernet) og (red.produkt.nr.2.fjernet) koster 249 kr. inkl. moms pr. bøtte, som indeholder i alt 176,5 gram

Ingredienslisten til (red.produkt.nr.1.fjernet) og (red.produkt.nr.2.fjernet) er nøje udvalgt for hvert tyggevitamin med hver sit formål.

I forbindelse med salget af produkterne som kosttilskud, skal H1-virksomhed sikre sig, at produktet indeholder de anprisede aktive ingredienser. Hvis produktet skal have den mindste chance for at opretholde et stabilt indhold, så er sukkeret afgørende. Der er en vis godkendt grænse for, hvor mange procent indholdet af det faktiske produkt må afvige fra det deklarerede indhold. For vitaminer i kosttilskud er tolerancerne for et deklareret indhold på -20% / +50% inkl. analysesikkerhed (MST side 43). For mineraler er det -20% / +45% (MST side 43).

Helt grundlæggende vil det ikke være muligt at lave en tygbar tablet, pastel eller gummy uden en form for sukker eller sukkeralkohol.

4.5 Definitionen af "sukkervarer" i Toldtariffen

Chokoladeafgiftsloven har ikke en selvstændig definition af, hvad der skal anses for sukkervarer.

Efter H1-virksomhed’s opfattelse vil det være naturligt at hense til definitionen i toldtariffen, da opbygningen af chokoladeafgiftsloven i vid udstrækning svarer til toldtariffen. Det fremgår bl.a. af lovforslag nr. L 206 af 22. april 2009 (Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m., lov om afgift af konsum-is, lov om afgift af mineralvand m.v., lov om tobaksafgifter og lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.) (MS side 78), at afgiften efter chokoladeafgiftsloven afhænger af varens indplacering i toldtariffen.

Afgiftspligtige varer i henhold til bekendtgørelse af lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m. er efter lovens § 1 opbygget således:

" § 1. Af følgende varer svares afgift til statskassen:

1)  Chokolade og chokoladevarer, kakaomasse, kakaopulver, kakaosmør og kakaopræparater af enhver art. 

2)  Lakridssaft, lakrids og lakridsvarer af enhver art. Pulveriseret lakridsrod og blandinger af salmiak og lakridsrod og lign. 

3)  Marcipan- og nougatmasser og varer heraf. 

4)  Konfekt, bolsjer, dragévarer, skummasse, skumvarer, fondant, sukrede korn og lign. tilsat essenser eller farve og i øvrigt sukkervarer af enhver art. 

5)  Tyggegummi. 

6)  Kandiseret frugt og frugtskal og andre kandiserede varer med undtagelse af skaller af citrusfrugter. 

7)  Sukkade, marmelade og tilsvarende varer, når de er formet i plader, stænger, figurer og lign. 

8)  Kager, kiks og lign. delvis bestående af skummasse, når bagværket ikke udgør mindst to tredjedele af varens rumfang. 

9)  Andre varer, der efter en samlet bedømmelse af deres beskaffenhed og anvendelse og den måde, hvorpå de markedsføres, kan betragtes som efterligninger af eller erstatningsvarer for de varer, der er nævnt under 1-7. 

Stk. 2. Fritaget for afgift efter kap. 1 er:

1) Varer, som efter § 2, nr. 1, litra a og b, i lov om lægemidler er defineret som lægemidler, og varer, som efter § 3, nr. 7, i lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis er defineret som et cannabisslutprodukt.

2) Pulvere med indhold af kakao, der udelukkende falholdes som bestemt til fremstilling af kakaodrikke.

3)  Kakaodrikke samt andre kakaoholdige mælkeprodukter og lign., der er færdigfremstillede til forbrug. 

4)  Buddingpulver, dessertpulver, fromagepulver og kagepulver med indhold af kakao. 

5)  Masser m.v., som indeholder kakao. 

Stk. 3. For de i stk. 2, nr. 2-5, nævnte varer er fritagelsen betinget af, at indholdet af kakao udgør mindre end henholdsvis 30 pct., 5 pct., 25 pct. og 5 pct. af varens vægt, og at vedkommende fabrikant, varemodtager eller grossist på tydelig måde deklarerer kakaoindholdet i de for varerne udfærdigede fakturaer, prislister og lign. samt på varernes detailemballage. For de i stk. 2, nr. 3, nævnte varer er fritagelsen betinget af, at varerne efter deres beskaffenhed eller anvendelse ikke kan betragtes som erstatningsvarer for eller efterligninger af beskattede chokolade- og sukkervarer."

Hvis der henses til toldtariffens kapitel 1704 (MS side 272), er sukkervarer indsat i følgende kategorier:

Pos (varekode) T2 eller Eksport T1	Varebeskrivelse
1704	Sukkervarer uden indhold af kakao (herunder hvid chokolade):
1704 10	Tyggegummi, også overtrukket med sukker:
1704 10 10           00	Med indhold af saccharose (herunder invertsukker beregnet som saccharose) på under 60 vægtprocent
1704 10 90           00	Med indhold af saccharose (herunder invertsukker beregnet som saccharose) på 60 vægtprocent og derover
1704 90	Andre varer:
1704 90 10           00	Lakridssaft, der indeholder over 10 vægtprocent saccharose, uden tilsætning af andre stoffer
1704 90 30           00	Hvid chokolade
	Andre varer:
1704 90 51           00	Råmasser, herunder marcipan, i pakninger af nettovægt 1 kg og derover
1704 90 55           00	Halspastiller og hostebolsjer
1704 90 55           00	Halspastiller og hostebolsjer
1704 90 61           00	Dragévarer
	Andre varer:
1704 90 65           00	Vin- og frugtgummi, gelevarer samt frugt- pasta i form af sukkervarer
1704 90 71           00	Bolsjer og lign., også fyldte
1704 90 75           00	Karameller
	Andre varer:
1704 90 81           00	Fremstillet ved presning eller støbning 1704 90 99
1704 90 99	I andre tilfælde: Med indhold af saccharose (herunder  invertsukker beregnet som saccharose) på under 70 vægtprocent:
1704 90 99           11	Marshmallows, med indhold af saccharose (herunder invertsukker beregnet som  saccharose) på 45 vægtprocent eller derunder
1704 90 99           19	I andre tilfælde Med indhold af saccharose (herunder  invertsukker beregnet som saccharose) på 70 vægtprocent og derover:
1704 90 99           19	Halva og Lokum
1704 90 99           99	I andre tilfælde

Ved at sammenligne opbygningen af chokoladeafgiftsloven og toldtariffens kapitel 1704 i relation til sukkervarer, må begrebet sukkervarer anses for at være nydelsesmidler.

Når det skal vurderes, om et kosttilskud er omfattet af chokoladeafgiftsloven, vil det således være nærliggende at hense til, hvordan produktet i toldmæssig henseende karakteriseres.

I henhold til toldtariffens kapitel 17 Sukker og sukkervarer (MS side 269) er det fastlagt, hvilke varer der skal anses for sukker eller sukkervarer.

Det er først og fremmest fastslået, af følgende varer ikke skal anses for sukker eller sukkervarer i toldmæssig henseende, hvilket også kan udledes af chokoladeafgiftsloven:

a)  sukkervarer med indhold af kakao (pos. 1806) 

b)  kemisk rene sukkerarter (bortset fra saccharose, lactose, maltose, glucose og fruktose) og andre varer henhørende under pos. 2940  c) lægemidler og andre varer henhørende under kapitel 30.

Derudover fremgår det af de supplerende bestemmelser til Kapitel 17, pkt. 8, at blandinger af sukker med små mængder af andre stoffer skal tariferes i kapitel 17, medmindre de har karakter af en tilberedning, der tariferes andetsteds.

Da de to produkter, som nærværende sag omhandler, skal indberettes som kosttilskud til Fødevarestyrelsen, er det relevant at få afklaret, om de pågældende produkter i toldmæssig henseende skal betragtes som sukkervarer eller kosttilskud, som skal tariferes under kapitel 21.

I henhold til de supplerende bestemmelser til kapitel 21 (MS side 281) fremgår det, at følgende varer skal tariferes under kapitel 2106, hvorfor de ikke betragtes som sukkervarer, men derimod som kosttilskud:

"Andre tilberedte fødevarer i form af afmålte doser, såsom kapsler, tabletter, pastiller og piller, som er beregnet til anvendelse som kosttilskud, tariferes under pos. 2106, medmindre de er andetsteds tariferet."

I tilknytning til tarifering af produkter, som er fremstillet i en dosisform som (red.produkt.nr.1.fjernet), har Frankrig bl.a. i en bindende tariferingsoplysning FRBTIFR-BTI-2021-02587 (MS side 375) taget stilling til, om en vin-gummi til brug som kosttilskud til vækst af hår og negle skulle anses for sukkervarer eller et kosttilskud.

Der var tale om et fødevarepræparat i dosisform af (gummier) til brug som kosttilskud til vækst af hår og negle. De pågældende vingummier var med æblesmag og formet som hjerter. Derudover var vingummierne pakket til detailsalg i en flaske med 60 vingummier.

Ved vurdering af, hvordan produktet skulle tariferes, anførte de franske myndigheder følgende i forhold til toldtariffen:

"Almindelige bestemmelser 1 og 6: Tariferingen bestemmes af afsnits- og kapitelbemærkningerne og af ordlyden af positionen og underpositionen. Almindelig regel 5, litra b): Emballagen følger varens tarifering. Supplerende bestemmelse 5 til kapitel 21: Andre tilberedte næringsmidler i afmålte doser, som f.eks. kapsler, tabletter, sugetabletter og piller, bestemt til brug som kosttilskud, tariferes i pos. 2106, medmindre de er specificeret eller optaget andetsteds. NESH til pos. 2106, pos. 16): Tarifering af præparater, der betegnes som kosttilskud, bestående af eller baseret på et eller flere mineraler, vitaminer, aminosyrer, koncentrater, ekstrakter, isolater eller lignende former for stoffer, der forekommer i levnedsmidler, eller syntetiske udgaver af sådanne stoffer, og som præsenteres som et supplement til den normale kost. De omfatter disse produkter, også selv om de også indeholder sødestoffer, farvestoffer, aromaer, duftstoffer, bærestoffer, fyldstoffer, stabilisatorer eller andre tekniske hjælpestoffer. Disse produkter pakkes ofte med påstande om, at de opretholder sundheden eller det generelle velbefindende, forbedrer den sportslige præstationsevne, forebygger eventuelle ernæringsmæssige mangler eller korrigerer suboptimale niveauer af næringsstoffer. EU-Domstolens dom Swiss Caps (C-410/08) af

17.12.2009." 

Tilsvarende har de franske myndigheder ved en bindende tariferingsoplysning offentliggjort som FRB-TIFR-BTI-2021-02518 taget stilling til, at import af et fødevarepræparat, præsenteret i form af doser af vingummier, baseret på guarana, der var beregnet til brug som et kosttilskud til energi- og fedtforbrænding, skulle anses for et kosttilskud og ikke en sukkervare. Vingummierne var pakket til detailsalg i en metalæske med en nettovægt på 40 g.

Ud fra EU-Domstolens dom i C-410/08, Swiss Caps (MS side 367), og ovenstående bindende tariferings-oplysninger, må nærværende produkter ligeledes skulle anses for kosttilskud, der skal tariferes under toldtariffens position 2106 og dermed ikke anses for sukkervarer.

På baggrund af de bindende tariferingsoplysninger kan det konstateres, at tyggevitaminer, der er udformet som vingummier, ikke bliver anset for at være sukkervarer, når det er vitaminer og mineraler, som er det karaktergivende i produktet, uagtet at produktet indeholder sukker. …."

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:

"…

3. Anbringender

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at (red.produkt.nr.1.1.fjernet) og (red.produkt.nr.2.1.fjernet) er afgiftspligtige efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, som "sukkervarer af enhver art", eftersom sukkeret er karaktergivende for de to varer (MS 159).

3.1 "Sukkervarer" skal afgrænses efter samme principper som "chokoladevarer"

Chokoladeafgiftsloven og lovens forarbejder indeholder ikke en definition af begrebet "sukkervarer af enhver art" i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, ligesom loven og forarbejderne heller ikke indeholder en definition af begrebet "chokoladevarer… af enhver art" i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1 (MS 159).

Østre Landsret har i SKM2015.654.ØLR (MS 325) taget stilling til forståelsen af begrebet "chokoladevarer… af enhver art", og landsretten fastslog, at det afgørende for, om en vare, der indeholder chokolade, er afgiftspligtig efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1, er, om chokoladen er karaktergivende for varen, og at der ved vurderingen heraf bl.a. skal lægges vægt på (1) den relative mængde af chokolade i et produkt, (2) hvor fremtrædende chokoladesmagen er, og (3) om varen visuelt fremtræder som værende af chokolade.

Landsretten udtalte i samme forbindelse, at anvendelsen af ordene "chokolade og chokoladevarer… af enhver art" i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1, viser, at lovgivningsmagten har tilsigtet at give bestemmelsen et bredt anvendelsesområde, og at dette yderligere understreges ved bestemmelsen om afgiftspligt for efterligninger og erstatningsvarer i lovens § 1, stk. 1, nr. 10.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at det må afgøres efter samme kriterier, om en vare er afgiftspligtig som henholdsvis "chokoladevarer… af enhver art" og "sukkervarer af enhver art", og at principperne i

SKM2015.654.ØLR derfor skal anvendes ved afgørelsen af, om (red.produkt.nr.1.fjernet) og (red.produkt.nr.2.fjernet) er afgiftspligtige efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4.

Det er rigtigt, som anført af H1-virksomhed, at kakao som råstof er afgiftspligtigt efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1, hvorimod sukker som råstof ikke er afgiftspligtigt efter § 1, stk. 1, nr. 4. Denne forskel i den afgiftsmæssige behandling af råstofferne har imidlertid ikke betydning for afgrænsningen af afgiftspligtige chokoladevarer og sukkervarer, som er varer fremstillet af henholdsvis kakao/chokolade og sukker. I begge tilfælde må afgrænsningen derfor ske ud fra en vurdering af, om kakao/chokolade eller sukker er karaktergivende for varen, som fastslået i SKM2015.654.ØLR, og det er altså i den forbindelse uden relevans for vurderingen, om selve råstoffet i sig er afgiftspligtigt.

Det er også uden relevans for afgrænsningen af chokoladevarer og sukkervarer, at sukker - i modsætning til eksempelvis kakao - har konserverende egenskaber, og at sukker derfor i visse tilfælde anvendes som konserveringsmiddel. En vare er nemlig ikke afgiftspligtig efter § 1, stk. 1, nr. 4, alene fordi varen indeholder sukker. Sukkeret skal nævnt være karaktergivende for varen, og i denne vurdering indgår, udover den relative mængde af sukker, også varens smag og visuelle fremtoning, jf. herved SKM2015.654.ØLR.

Det er dog klart, at jo højere indhold af sukker, der er i en vare, des mere taler indholdet af sukker for, at sukker må anses for karaktergivende for varen.

Marmelade har ofte et betydeligt indhold af sukker, men anses ikke for afgiftspligtig efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Dette skyldes imidlertid ikke, at sukkeret (alene) er tilsat som konserveringsmiddel, men derimod at lovgiver har taget særskilt stilling til afgiftspligten af marmelade i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 8. Det følger nemlig heraf, at marmelade alene er afgiftspligtig, når det er formet i stænger, figurer og lignende. Og det følger altså derfor modsætningsvist af § 1, stk. 1, nr. 8, at marmelade ikke er afgiftspligtig, hvis marmeladen ikke er formgivet som beskrevet i bestemmelsen. Afgiftspligten for marmelade beror derfor ikke på en konkret vurdering af, om sukker er karaktergivende for varen, men derimod (alene) på en vurdering af, om varen må anses for marmelade, samt om marmeladen er formet i plader, stænger, figurer og lignende.

Der er således ingen holdepunkter for, at afgiftspligten for chokoladevarer efter § 1, stk. 1, nr. 1, og sukkervarer efter § 1, stk. 1, nr. 4, skal afgrænses ud fra forskellige kriterier, og afgrænsningen må derfor i begge tilfælde ske ud fra de principper, der er fastlagt i SKM2015.654.ØLR.

Det er i den forbindelse uklart for Skatteministeriet, hvoraf det skulle følge, at der som hævdet af H1-virksomhed skulle gælde et (særligt) nydelseskriterium for varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 4, jf. replikken, side 4, 3. afsnit (E 74), og hvorfor dette kriterium alene skulle gælde for sukkervarer og ikke tillige chokoladevarer, jf. herved SKM2015.654.ØLR. Der er således hverken i loven eller forarbejderne holdepunkter for, at der ved afgørelsen af afgiftspligten efter § 1, stk. 1, nr. 4, skal lægges vægt på, om varen indtages med henblik på nydelse. Et sådant nydelseskriterium forekommer da også ganske vanskeligt at afgrænse i praksis, eftersom nydelse nødvendigvis beror på den subjektive opfattelse hos den, der indtager varen.

Det er under alle omstændigheder ikke rigtigt, at manglende inddragelse af et nydelseskriterium ved afgørelsen af afgiftspligten efter § 1, stk. 1, nr. 4, skulle føre til, at § 1, stk. 1, nr. 10, om efterligninger og erstatningsvarer bliver uden indhold (stævningen, side 10, 2. afsnit, E 58).

Chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 10 (MS 159), har følgende ordlyd:

"Andre varer, der efter en samlet bedømmelse af deres beskaffenhed og anvendelse samt den måde, hvorpå de markedsføres, kan betragtes som efterligninger af eller erstatningsvarer for de varer, der er nævnt under 1-9." 

Bestemmelsen omfatter (afgiftspligtige) varer, som ikke er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-9, men som anses for efterligninger eller erstatninger for varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-9. Som det fremgår af ordlyden, beror vurderingen af, om en vare udgør en afgiftspligtig efterlignings- eller erstatningsvare, på en samlet bedømmelse af varens beskaffenhed, anvendelse, og måden hvorpå de markedsføres. Vurderingen af efterlignings- og erstatningsvarer adskiller sig dermed fra den vurdering, der skal foretages i relation til afgiftspligten efter § 1, stk. 1, nr. 1-9, idet varens anvendelse, og måden hvorpå varen markedsføres, ikke skal inddrages i sidstnævnte tilfælde. I SKM2015.654.ØLR udtalte landsretten i overensstemmelse hermed, at der ikke er "holdepunkter for en antagelse om, at varens pris, ernæringsindhold og aftagergrupper" indgår i afgrænsningen af begrebet "chokoladevarer" i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1 (MS 331).

Netop fordi varens pris, ernæringsindhold og aftagergrupper ikke indgår i afgrænsningen af varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-9, kan der ikke sluttes modsætningsvist, således at varer ikke er afgiftspligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1-9, hvis varen adskiller sig i forhold til pris, ernæringsindhold og aftagergrupper fra andre afgiftspligtige varer. Det er derfor ikke korrekt, som anført i stævningen, side 10, 2. afsnit (E 58), at Landsskatterettens fortolkning af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, har den konsekvens, at § 1, stk. 1, nr. 10, bliver uden reelt indhold. Det bemærkes herved, at en vare som slet ikke indeholder sukker, ikke vil være afgiftspligtig efter § 1, stk. 1, nr. 4, men derimod efter omstændighederne vil kunne være afgiftspligtig efter § 1, stk. 1, nr. 10, hvis varen - som følge af dens beskaffenhed, anvendelse, og måden hvorpå den markedsføres - må anses for en efterligning af eller erstatning for en vare omfattet af § 1, stk. 1, nr. 4. Videre bemærkes det, at (red.produkt.nr.1.fjernet) og (red.produkt.nr.1.fjernet) ikke er afgiftspligtige som sukkervarer, fordi de ligner vingummi, men fordi sukker efter en samlet vurdering må anses for karaktergivende for begge produkter.

3.2 Nomenklaturens vareafgrænsning normerer ikke vareafgrænsningen i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1-10

H1-virksomhed gør (også) gældende, at chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, skal afgrænses på samme måde som toldpositionerne i EU’s nomenklatur (E 85). Der er imidlertid ingen holdepunkter herfor i hverken chokoladeafgiftsloven, forarbejderne eller i praksis.

Chokoladeafgiftsloven er således en ren national afgiftslov, der siden lovens indførelse i 1922 har omfattet "sukkervarer af enhver art" (MS 5), og der henvises som nævnt heller ikke i forarbejderne til, at begrebet skal afgrænses på samme måde som i nomenklaturen, der i øvrigt løbende undergår revision.

Hertil kommer, at hovedposition 1704 i nomenklaturen ("Sukkervarer uden indhold af kakao (herunder hvid chokolade)") (MS 272) omfatter flere varetyper, som utvivlsomt ikke er omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, og derfor ikke anses for "sukkervarer af enhver art" i chokoladeafgiftslovens forstand. Tyggegummi (underposition 1704 10) er således omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 5, lakridssaft (underposition 1704 90 10) er omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 2, og marcipan (underposition 1704 90 51) er omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 3.

Vareklassificeringen i de to regelsæt er altså ikke sammenfaldende, hvilet klart understøtter, at nomenklaturen ikke normerer vareafgrænsningen i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4.

Der er af samme grunde heller ikke holdepunkter for, at sukkervarer, der samtidig anses for kosttilskud, ikke kan omfattes af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, af den grund, at kosttilskud i henhold til nomenklaturen ikke er omfattet af hovedposition 1704 ("Sukkervarer uden indhold af kakao (herunder hvid chokolade)").

Det er derudover også forkert når H1-virksomhed anfører, at Skattestyrelsen i sin afgørelse skulle have henset til, hvordan (red.produkt.nr.1.fjernet) og (red.produkt.nr.2.fjernet) efter styrelsens opfattelse skal tariferes. Skattestyrelsen anfører tværtimod følgende i sin afgørelse (E 36):

"I forhold til varens tarifering er det uden betydning for afgiftspligten efter chokoladeafgiftslovens kapitel 1, om en vare er tariferet som slik eller andet. At direktør SR efterspørger en ændring af varens tarifering ændrer derfor ikke afgiftspligten for det indførte produkt, da det er Skattestyrelsens opfattelse, at produktet er afgiftspligtigt efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 5 [4], hvor det afgiftspligtige vareområde ikke er defineret på baggrund af toldpositionerne, som det er tilfældet med chokoladeafgiftslovens kapitel 2 (råstofafgift) og kapitel 3 (dækningsafgiften)." 

Skattestyrelsen anfører i forlængelse heraf, at en bindende tariferingsoplysning (BTO) af samme grund er uden relevans for afgiftspligtig efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4.

3.3 Det er uden betydning for afgiftspligten, at (red.produkt.nr.1.fjernet) og (red.produkt.nr.2.fjernet) anses for kosttilskud

Det følger af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 1 (MS 159), at lægemidler (i modsætning til kosttilskud)) er fritaget for chokoladeafgift. Det følger således forudsætningsvist af bestemmelsen, at lægemidler ville kunne være afgiftspligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1-10, hvis lægemidler ikke var fritaget for afgift i medfør af § 1, stk. 2, nr. 1.

Netop fordi kosttilskud i modsætning til lægemidler ikke er fritaget for afgift, er det uden betydning for afgiftspligten, at (red.produkt.nr.1.fjernet) og (red.produkt.nr.2.fjernet) anses for kosttilskud, som efter det oplyste var optaget i Fødevarestyrelsens database for kosttilskud. Det må antages, at lægemidler i mindre grad end kosttilskud indtages med henblik på nydelse, og fritagelsesbestemmelsen i § 1, stk. 2, nr. 1, ville derfor være uden reelt indhold, hvis kosttilskud efter deres karakter, ikke er omfattet af afgiftspligten i § 1, stk. 1, nr. 1-10.

Østre Landsret fastslog da også i SKM2015.654.ØLR (MS 325), der omhandlede proteinbarer, at hverken varens pris, ernæringsindhold eller aftagergrupper indgår i afgrænsningen af begrebet "chokoladevarer" i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1, samt at der heller ikke er grundlag for at anlægge en indskrænkende fortolkning af "chokoladevarer", således at det er en betingelse for afgiftspligten, at varen ikke tillige har andre karaktergivende egenskaber. Det samme må gøre sig gældende for afgrænsningen af begrebet "sukkervarer" i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, og det er derfor uden betydning for afgiftspligten af (red.produkt.nr.1.fjernet) og (red.produkt.nr.2.fjernet), at de er dyrere end andre vingummier, at de er tilsat vitaminer, og at de derfor (også) indtages på grund af de tilsatte vitaminer, hvis sukker må anses for karaktergivende for varerne.

Det er ligeledes uden betydning for afgiftspligten af (red.produkt.nr.1.fjernet) og (red.produkt.nr.2.fjernet), at sundhedsfremmende hensyn er tillagt vægt ved senere ændringer af chokoladeafgiftsloven, jf. skatteministerens svar på spørgsmål 11 af 19. december 2019 til beslutningsforslag B 20 om nedsættelse af et forsimplingsudvalg (MS 383). Det bemærkes i den forbindelse, at indtagelse af vitaminer og mineraler i tabletform uden tilsat sukker under alle omstændigheder må anses for sundere end at indtage af vitaminer og mineraler som vingummier, der er tilsat sukker.

3.4 Sukker er karaktergivende for (red.produkt.nr.1.fjernet) og (red.produkt.nr.2.fjernet), og varerne er derfor afgiftspligtige, jf. chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4.

Afgiftspligten af (red.produkt.nr.1.fjernet) og (red.produkt.nr.2.fjernet) skal, som redegjort for i afsnit 3.1 ovenfor, afgøres ud fra, om sukkeret er karaktergivende for varerne. Det følger som nævnt af principperne i SKM2015.654.ØLR (MS 325), at der ved vurderingen af, om sukker er karaktergivende, skal lægges vægt på (1) den relative mængde af sukker i produktet, (2) hvor fremtrædende sukkersmagen er, og (3) om varen visuelt fremtræder som værende af sukker.

(red.produkt.nr.1.fjernet) og (red.produkt.nr.2.fjernet) indeholder mellem 15 % og 25 % sukkerarter (E 97), og sukker udgør dermed en af hovedbestanddelene i varerne. Den relative mængde af sukker er betydelig, og mængden af sukker taler for, at (red.produkt.nr.1.fjernet) og (red.produkt.nr.2.fjernet) er afgiftspligtige sukkervarer, jf. § 1, stk. 1, nr. 4. Til sammenligning kan henvises til

SKM2015.654.ØLR, hvor de chokoladeovertrukne proteinbarer, der blev anset for afgiftspligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1, bestod af en relativ andel af chokolade på mellem 16,7 % og 19,5 % (MS 325).

Skattestyrelsen har oplyst, at (red.produkt.nr.1.fjernet) og (red.produkt.nr.2.fjernet) efter styrelsens opfattelse "har en sød smag, som er meget fremtrædende", samt at smagen af jordbær i (red.produkt.nr.1.fjernet) er fremtrædende i både smag og duft, ligesom smagen af hindbær i (red.produkt.nr.2.fjernet) er fremtrædende i både smag og duft (E 36). Skatteankestyrelsen har tilsvarende oplyst, at begge varer "smager meget sødt" (E 14). H1-virksomhed bestrider ikke, at sukkersmagen ikke er ubetydelig", jf. replikken, side 3, 2. afsnit (E 73), og det må derfor lægges til grund, at (red.produkt.nr.1.fjernet) og (red.produkt.nr.2.fjernet) har en (meget) sød smag.

Hairlyst har oplyst, at sukkeret bl.a. er tilsat for at "mindske eller sløre den bitre og medicinske smag", jf. stævningen, side 12, 3. afsnit (E 60). Noget tilsvarende gjorde sig gældende i SKM2015.654.ØLR (MS 325), hvor landsretten tillagde det betydning ved vurdering af smagen, at selskabets direktør har forklaret, at proteinbarerne var blevet chokoladeovertrukket for at "maskere den smag, som proteinbarerne ellers vil have".

H1-virksomhed beskriver (red.produkt.nr.1.fjernet) og (red.produkt.nr.2.fjernet) som "bærformede vingummier", jf. stævningen, side 3, 1. afsnit (E 51), hvilket Skatteministeriet er enig i. (red.produkt.nr.1.fjernet) og (red.produkt.nr.2.fjernet) fremstår nemlig utvivlsomt som bærformede vingummier, og de fremstår derfor også visuelt som sukkervarer på samme måde som alle andre (afgiftspligtige) vingummier.

Det er i den forbindelse ikke rigtigt, at det er usædvanligt for vingummier at være matte i overfladen. Som eksempel på vingummier, der er matte i overfladen kan således nævnes G1-virksomhed (red.produkt.nr.10.fjernet) (MS 409) og (red.nationalitet.nr.1.fjernet) vingummi (MS 407).

Det er heller ikke rigtigt, at det visuelle indtryk af varens emballage indgår i bedømmelsen af afgiftspligten. I SKM2015.654.ØLR lagde landsretten således alene vægt på, at proteinbarerne "har et ydre af chokolade". Landsrettens dom indeholder ingen bemærkninger om emballagen, og bemærkningen om, at ordet "chocolate" indgik i produktnavnene understøttede blot, at de omhandlede produkter, som havde et ydre lag af chokolade, og som efter det oplyste smagte af chokolade, skulle anses for chokoladevarer, jf. chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det samme gør sig i øvrigt gældende i den foreliggende sag, hvor ordet "(red.produkt.nr.1.fjernet)", som er et (red.nationalitet.nr.1.fjernet) udtryk for vingummier1, indgår i de omhandlede varers produktnavne. Anvendelsen af udtrykket "(red.produkt.nr.1.fjernet)" understøtter derfor, at (red.produkt.nr.1.fjernet) og (red.produkt.nr.2.fjernet), som altså ligner bærformede vingummier og smager sødt, skal anses for sukkervarer, jf. chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4.

Emballagen, som (red.produkt.nr.1.fjernet) og (red.produkt.nr.2.fjernet) opbevares i, taler under alle omstændigheder ikke imod, at varerne er afgiftspligtige efter § 1, stk. 1, nr. 4. Som eksempel på vingummier, der opbevares i lignende bøtter kan således nævnes (red.produkt.nr.11.fjernet), om end disse beholdere er firkantede i stedet for runde (MS 413).

Samlet set må sukker således anses for karaktergivende for (red.produkt.nr.1.fjernet) og (red.produkt.nr.2.fjernet), som derfor er afgiftspligtige efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4. ---------------------------

1 jf. eksempelvis (red.hjemmeside.nr.1.fjernet)

…"

Rettens begrundelse og resultat

Sagen angår opkrævning af afgift efter chokoladeafgiftsloven i perioden fra den 1. juli 2017 til den 30. november 2018.

Dagældende lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m. (chokoladeafgiftsloven), jf. bekendtgørelse nr. 1163 af 5. september 2016, § 1, stk. 1, nr. 4, havde følgende ordlyd:

"§ 1. Af følgende varer svares afgift til statskassen:

1)…

…

4) Konfekt, bolsjer, dragévarer, skummasse, skumvarer, fondant, sukrede korn og lign. tilsat essenser eller farve samt i øvrigt sukkervarer af enhver art.

…"

Ved lov nr. 1686 af 26. december 2017 blev lovens § 1, stk. 1, nr. 4, med uændret indhold flyttet til lovens § 1, stk. 1, nr. 5, hvilken ændring trådte i kraft den 1. januar 2018. Efter den gældende lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1446 af 21. juni 2021, er samme bestemmelse på ny indeholdt i lovens § 1, stk. 1, nr. 4. 

Som anført af Landsskatteretten er det produkternes udformning og objektive kendetegn på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden, der danner grundlaget for vurderingen af, om produkterne er omfattet af afgiftspligten i chokoladeafgiftsloven.

Indholdet af produkterne "(red.produkt.nr.1.fjernet)" og "(red.produkt.nr.2.fjernet)", der er beskrevet i Landsskatterettens afgørelse, er ubestridt, og retten kan tiltræde Landsskatterettens vurdering af, at de to produkter kan behandles samlet. 

Skattestyrelsen har efter prøvesmagning fundet, at produktet i begge varianter har en sød smag som er meget fremtrædende. Skattestyrelsen har samtidig oplyst, at man ikke mener, at produktet har en "medicinsk bismag", der varer ved. 

Retten har fået forevist og udleveret eksempler på produktet til henholdsvis kvinder og mænd i ubrudt emballage, der begge har overskredet datoen for "best before", henholdsvis den 29. september 2021 og den 5. juli 2020. Rettens medlemmer har ved prøvesmagning fundet, at begge slags tyggevitaminer dufter sødt og af en frugtaroma, samt at smagen i begge tilfælde er meget sød. I det omfang, smagsstofferne er bevaret, kan retten tiltræde Skattestyrelsens beskrivelse af duft og smag. Retten kan endvidere tiltræde Skattestyrelsens beskrivelse af tyggevitaminernes fysiske fremtræden.

Da produktet indeholder sukker, er det en forudsætning for, at produktet er omfattet af afgiftspligten, jf. chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4(/5), at produktet kan anses som omfattet af beskrivelsen "sukkervarer af enhver art". 

Af de af Landsskatteretten anførte grunde, finder retten, at indholdet af sukker er karaktergivende for produktet, og retten finder derfor, at “(red.produkt.nr.1.fjernet)" og “(red.produkt.nr.2.fjernet)" er omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4 (i perioden fra 1. januar 2018 til 30. november 2018 efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 5).

Det af H1-virksomhed i øvrigt anførte, herunder om varernes registrering som kosttilskud, findes ikke at kunne føre til et andet resultat. 

Af de anførte grunde frifindes Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 55.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

H1-virksomhed skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 55.000 kr. 

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.