Afgørelsen er af hensyn til tavshedspligten offentliggjort i en forkortet og dermed redigeret form

Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at Hædersprisen er skattefri, jf. ligningslovens § 7, nr. 19?
2. Såfremt spørgsmål 1 ikke kan bekræftes, kan det så bekræftes, at Hædersprisen er delvist skattefri, jf. ligningslovens § 7 O?

Svar

1. Nej
2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har 20xx modtaget Hædersprisen for sin forskning indenfor et nærmere afgrænset videnskabeligt område. I forbindelse med Hædersprisen fik Spørger desuden et kontantvederlag på x euro.

Hædersprisen uddeles af Fagforeningen i samarbejde med tre deltagere, et Selskab, en Fond og et Universitet.

Det er Fagforeningen der uddeler Hædersprisen. Der er nedsat en priskomite, der står for udvælgelsen af modtageren af prisen.

For at gøre det muligt at give prismodtageren x euro, ansøgte et medlem af priskomitéen om fondsmidler hertil hos Fonden.

Ansøgningen til Fonden blev sendt inden priskomiteen havde udvalgt prismodtageren.

Fonden besluttede på baggrund af ansøgningen, at bevillige x-antal kr. som tilskud til prisbelønning i forbindelse med uddeling af Hædersprisen. Beløbet blev udbetalt til medlemmet af priskomitéen. Medlemmet af priskomitéen overførte beløbet til Fagforeningen, da opgaven med prisuddelingen er forankret hos Fagforeningen. Pengebeløbet var øremærket til formålet, både hos Fonden og hos Fagforeningen.

Ved prisuddelingen i 20xx modtog spørgeren foruden Hædersprisen, en prisbelønning på x euro.

Beløbet blev udbetalt af Fagforeningen.

Praksis på området er meget begrænset, hvorfor der ønskes sikkerhed for den skattemæssige behandling af Hædersprisen for Spørger.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad spørgsmål 1:

Jf. ligningslovens § 7, nr. 19, om skattefrie hæderspriser, står der, at der kan modtages skattefrie hædersgaver, hvis hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Det er en betingelse, at hædersprisen er ydet som et uansøgt engangsbeløb.

Spørger har ikke ansøgt om Hædersprisen. Der er ikke tale om et vederlag for udført arbejde, men der er udelukkende tale om anerkendelse af hans fortjenester.

Vi mener derfor godt, at Hædersprisen kan omfattes af bestemmelsen.

Ad spørgsmål 2:

Hvis Skatteforvaltningen ikke kan bekræfte spørgsmål 1, er det vores opfattelse, at Hædersprisen som minimum kan omfattes af ligningslovens § 7 O, hvor der er delvis skattefrihed, således at de første 27.400 kr. er skattefrie (2018) og af det resterende beløb er 85 % skattepligtigt.

Det fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit C.A.6.3.3 Hædersgaver, fonds, legater mv., at gave- og legatbeløbet skal opfylde følgende betingelser for at være omfattet:

• Det skal være ydet en gang for alle af offentlige midler, legater, kulturelle fonds og lignende her i landet eller i udlandet
• Det skal udelukkende have karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester
• Det må ikke være ydet på grund af et specielt værk, men skal være ydet som en anerkendelse af modtagerens virke som sådan, som fx en anerkendelse af et helt forfatterskab

Der er ikke krav om, at den udbetalende fond skal have et almennyttigt formål. Hvis beløbet bliver udbetalt af en forening, er det dog ifølge praksis en betingelse, at foreningen skal have et almennyttigt formål.

Pengene kommer ultimativt fra Fonden, hvorfor der principielt ikke er krav om, at der er et almennyttigt formål. Fonden støtter dog mange almennyttige formål.

Spørger har som nævnt ikke ansøgt om Hædersprisen. Der er ikke tale om et vederlag for udført arbejde, men der er udelukkende tale om en anerkendelse af hans fortjenester.

Det er vores opfattelse, at hædersprisen opfylder betingelserne for ovenstående.

Særligt vedrørende spørgsmål 2, er det vores opfattelse, at der ikke skal lægges vægt på, at pengene er udbetalt af Fagforeningen, og om Fagforeningen har et almennyttigt formål.

Det afgørende må være hvem der har bevilget pengene til Hædersprisen, og ikke hvem der rent praktisk står for uddelingen.

Fagforeningen har ingen økonomiske omkostninger haft ved tildelingen af hædersprisen, idet pengene udelukkende kommer fra Fonden. Det er alene af praktiske årsager, at Fagforeningen i samarbejde med priskomiteen har stået for uddelingen, da de har de nødvendige kompetencer til at vurdere hvem som skal modtage prisen.

Fonden har helt klart et almennyttigt formål.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

I medfør af statsskattelovens § 4 anses som skattepligtig indkomst en skattepligtig persons samlede årsindtægter, hvad enten disse hidrører her fra landet eller ikke, bestående af penge eller formuegoder af pengeværdi.

Udgangspunktet er således, at en hæderspris i almindelighed er indkomstskattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, litra c.

Hæderspriser kan dog være indkomstskattefrie, jf. ligningslovens § 7, nr. 19, 2. pkt., eller beskattes lempeligere efter ligningslovens § 7 O.

Ligningslovens § 7, nr. 19, 1. pkt., (daværende § 7, litra v) blev ved lov af 29. december 1997, nr. 1101 (skattefritagelse for mellemstatslige hæderspriser) ændret.

Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår, at formålet hermed var, at skattefritage priser ydet af mellemstatslige organisationer og institutioner, som Danmark deltager i eller er medlem af. Priser, som evt. uddeles fx EU, OECD, FN-organisationer, eksempelvis UNESCO og FAO, og lignende organisationer og institutioner, i lighed med hæderspriser, der uddeles af Nobelstiftelsens Grundstadgar, samt Nordisk Råds Litteratur- og musikpris.

I bemærkningerne til lovforslagets § 1 fremgår det, "Ved formuleringen "mellemstatslige organisationer og institutioner hvori Danmark deltager eller er medlem", er det tilsigtet, at skattefriheden kun skal omfatte hæderspriser, der udbetales fra sådanne organisationer og institutioner, hvor medlemssammenslutningen/deltagerkredsen udelukkende består af stater. Organisationer og institutioner, hvis medlemssammensætning/deltagerkreds også omfatter private, falder dermed udenfor. "

Under begrebet mellemstatslige organisationer og institutioner, som Danmark er medlem af, falder bl.a. EU, Nordisk Råd, FN og underliggende institutioner under disse.

Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår det endvidere, at der i motivet for uddelingen forudsættes en anerkendelse og opmuntring af prismodtageren for dennes særlige virke og indsats inden for fx videnskab, kunst og kultur, undervisning, forskning m.v. Modtagerens fortjenester, bør være anerkendelsesværdige ud fra et bredt samfundsmæssigt synspunkt. Som eksempler herpå nævnes navnlig modtagerens særlige indsats og virke inden for fx videnskabelige- herunder sygdomsbekæmpende eller forskningsmæssige-, kulturelle, miljømæssige, humanitære og undervisningsmæssige områder.

Af bemærkningerne til lovforslagets § 1 fremgår også, at hæderspriser, der ikke er omfattet af ligningslovens § 7, nr. 19, dog vil kunne være omfattet af ligningslovens § 7 O.

Ud fra det oplyste, er hverken Fonden, der har ydet beløbet, eller Fagforeningen, der har udbetalt beløbet, at anse som en mellemstatslig organisation eller institution hvori Danmark som stat, deltager i eller er medlem af, hvorfor der ikke kan opnås skattefrihed efter ligningslovens § 7, nr. 19, 1. pkt.

Ligningslovens § 7, nr. 19, 2. pkt., (daværende § 7, litra v. 2. pkt.) blev indsat ved lov af 24. maj 2002 nr. 188 (afskrivning af kunstkøb og skattefrihed for visse hæderspriser).

Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår, at formålet er at skattefritage hæderspriser til skabende eller udøvende kunstnere, der uddeles af andre end internationale organisationer og institutioner.

Før lov af 24. maj 2002 nr. 188 blev vedtaget, var hæderspriser til kunstnere, der ikke blev uddelt af en mellemstatslig organisation eller institution, omfattet af ligningslovens § 7 O.

Lovforslaget angiver ikke, som ved ændringen af ligningslovens § 7, nr. 19, 1. pkt. ved lov nr. 1101 af 29. december 1997, at videnskabelige-, sygdoms- eller forskningsmæssige indsatser skal være omfattet af ligningsloven § 7, nr. 19, 2. pkt. Kun kunstneriske fortjenester er nævnt i loven og forarbejderne hertil.

Ved lov nr. 190 af 1. juni 2007 (fjernelse af arbejdsmarkedsbidraget på forfatteres indtægter fra biblioteksafgifter og udvidelse af skattefriheden for hæderspriser til kunstnere) blev formuleringen "kulturelle fonde og lign." i ligningslovens § 7, nr. 19, 2. pkt. ændret til "kulturelle fonde og lign. samt af erhvervsvirksomheder".

Baggrunden for ændringen var at forbedre vilkårene for kunstnere og forfattere m.fl. Hæderspriser, ydet af en erhvervsvirksomhed fritages for beskatning, således at der gælder de samme betingelser for hæderspriser til kunstnere ydet af erhvervsvirksomheder som for hæderspriser ydet af offentlige midler, legater samt kulturelle fonde og lignende.

Af høringssvar til lovforslaget (bilag 1 til lovforslaget) foreslår Advokatrådet at hæderspriser, der tildeles til andre end kunstnere også bør gøres skattefri. Hertil svarer Skatteministeriet, at Regeringen ved lovforslaget har valgt at fokusere på kunstnere for at forbedre deres vilkår og støtte deres arbejde.

Hæderspriser for videnskabelige-, sygdoms- eller forskningsmæssige indsatser er derfor ikke omfattet af ligningsloven § 7, nr. 19, 2. pkt.

Af praksis fremgår, at fx journalister ikke er omfattet af § 7, nr. 19, 2. pkt., jf. SKM2004.77.LR.

Derimod kan arkitekter omfattes, såfremt en hæderspris tildeles arkitekten for vedkommendes arbejde som kunster, jf. SKM2006.759.LSR. Ligeledes kan pianister og plakatkunstnere omfattes af bestemmelsen, hvis det sker som en særlig anerkendelse af vedkommendes kunstneriske virke, jf. SKM.2007.282.LSR.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.A.6.3.4, vedr. skattefri hædersgaver, at hæderspriser der bliver udbetalt i henhold til Nobelstiftelsens Grundstadgar eller gives af mellemstatslige organisationer og institutioner, hvori Danmark deltager eller er medlem, er skattefri, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Hædersprisen ikke kan sidestilles med Nobelstiftelsens Grundstadgar, da den ikke er nævnt i hverken forarbejderne til ligningslovens § 7, nr. 19, 1. pkt. selve bestemmelsen eller efterfølgende ændringer til bestemmelsen. Praksis på området fortolker bestemmelsen efter lovens ordlyd og forarbejder, jf. bl.a. SKM2004.77.LSR og SKM2017.192.SR.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at tildeling af x euro i forbindelse Hædersprisen ikke kan ske skattefrit efter ligningslovens § 7, nr. 19, 1. pkt. Tildelingen kan ikke ske efter bestemmelsens 1. pkt., da hverken Fonden, der har ydet beløbet, eller Fagforeningen, der har udbetalt beløbet, er at anse som en mellemstatslig organisation eller institution hvori Danmark som stat, deltager i eller er medlem af.

En hæderspris som gives af offentlige midler, legater samt kulturelle fonde og lignende eller gives af erhvervsvirksomheder her i landet eller i udlandet er skattefri, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Det er en betingelse, at hædersprisen er ydet som et uansøgt engangsbeløb, jf. ligningslovens § 7, nr. 19, 2. pkt.

Tildeling af Hædersprisen på x euro vil efter Skattestyrelsens opfattelse, heller ikke kunne ske efter bestemmelsens 2. pkt. da denne kun gælder for hæderspriser, der har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Da Hædersprisen gives for modtagerens bedrifter indenfor det videnskabelige-, sygdoms- eller forskningsmæssige område, kan Hædersprisen således ikke omfattes af 2. pkt.

Hædersprisen kan således ikke omfattes af ligningslovens § 7, nr. 19.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det følger af ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregnes gave- og legatbeløb, der er ydet som et engangsbeløb af offentlige midler, legater, kulturelle fonde og lignende her i landet, når gaven eller legatet har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester.

Af den del af summen, der overstiger et grundbeløb på 25.000 (2010-niveau), medregnes 85 % til den skattepligtige indkomst. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20, jf. ligningslovens § 7 O, stk. 2.

Det er oplyst, at Hædersprisen blev modtaget i 2018, hvor grundbeløbet efter ligningslovens § 7 O, stk. 2 var 27.400 kr.

For at en hæderspris kan være omfattet af ligningslovens § 7 O, kræves det, at der skal være tale om et engangsbeløb ydet af offentlige midler, legater, kulturelle fonds og lignende, og den må udelukkende have karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester.

Hædersprisen må endvidere ikke ydes på grund af et specielt værk, men skal være en anerkendelse af modtagerens virke som sådan.

Af Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.A.6.3.3 fremgår endvidere, at der ikke er krav om, at den udbetalende fond skal have et almennyttigt formål. Hvis beløbet bliver udbetalt af en forening, er det dog ifølge praksis en betingelse, at foreningen skal have et almennyttigt formål jf. SKM2003.448.LSR.

Spørger blev i oktober 2018 tildelt x euro i forbindelse med modtagelsen af Hædersprisen som anerkendelse af spørgers forskning.

Fonden havde i 20xx ydet beløbet på baggrund af en ansøgning fra et medlem af priskomiteen. Ansøgningen til Fonden blev sendt inden priskomiteen havde valgt prismodtageren.

Beløbet blev af Fonden udbetalt til medlemmet af priskomitéen. Medlemmet af priskomitéen overførte beløbet til Fagforeningen, da opgaven med prisuddelingen er forankret i Fagforeningen.

Pengebeløbet var ifølge det oplyste øremærket til formålet, både hos Fonden og hos Fagforeningen.

Det var Fagforeningen - i samarbejde med priskomiteen - der stod for uddelingen, da de har kompetencen til at vurdere hvem der skal modtage prisen. Beløbet blev udbetalt af Fagforeningen til spørgeren.

Det fremgår af ligningslovens § 7 O, at skattepligtige personer skal medregne gave- og legatbeløb, der er ydet som et engangsbeløb af offentlige midler, legater, kulturelle fonds og lignende her i landet, når gaven eller legatet udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester.

Af den del af summen, der overstiger et grundbeløb på 25.000 (2010-niveau), medregnes 85 % til den skattepligtige indkomst. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20, jf. ligningslovens § 7 O, stk. 2.

Da spørger har modtaget et engangsbeløb på x euro, der må anses for ydet udelukkende som en anerkendelse af spørgers virke indenfor forskningen i et nærmere afgrænset videnskabeligt område, er betingelserne i ligningslovens § 7 O som udgangspunkt opfyldte.

Af Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.A.6.3.3, fremgår dog, at hvis beløbet bliver udbetalt af en forening, er det ifølge praksis også en betingelse, at foreningen skal have et almennyttigt formål, i modsætning til, hvis der er tale om udbetaling fra en fond.

Beløbet er udbetalt af Fagforeningen.

Fagforeningen er en forening, der varetager politiske, økonomiske og erhvervsmæssige interesser for sine medlemmer. Fagforeningen har således ikke et almennyttigt formål.

Af ordlyden af ligningslovens § 7 O, fremgår imidlertid, at engangsbeløbet skal være ydet af offentlige midler, legater, kulturelle fonds og lignende.

At Den juridiske vejledning i afsnit C.A.6.3.3 anvender udtrykket "udbetaleren", skyldes efter Skattestyrelsens opfattelse angiveligt, at dette har været anvendt af Landsskatteretten i afgørelsen TfS 1984,29. Landsskatteretten fastslog her, at det ikke var en betingelse, at den udbetalende fond skulle have et almennyttigt formål.

I sagen blev beløbet ydet og udbetalt af fonden. At Landsskatteretten anvender udtrykket udbetaleren kan derfor efter Skattestyrelsens opfattelse ikke tillægges selvstændig betydning.

Efter Skattestyrelsens opfattelse, er det afgørende derfor ikke at beløbet er udbetalt af Fagforeningen, men om beløbet kan anses for ydet af Fagforeningen eller Fonden jf. lovens ordlyd.

Dette afspejles også i Landsskatterettens afgørelse i TfS1987, 368. Her var en aktivitetspris ganske vist udbetalt af en fond, men fondens midler stammede fra en forening der fortsat bestyrede fondens midler. Herudover kunne aktivitetsprisen alene udbetales til medlemmer af foreningen, der var politisk orienteret. Aktivitetsprisen ansås derfor ikke for omfattet af den dagældende lov om særlig indkomst § 2, stk. 1, nr. 16, nu ligningslovens § 7 O.

Af bevillingsbrevet fra Fonden fremgår, at beløbet bevilges til prisbelønning i forbindelse med uddeling af Hædersprisen. Beløbet hidrører således fra Fondens midler og ikke fra Fagforeningen. Fagforeningen har endvidere ikke indflydelse på forvaltningen af Fondens midler.

Det er herudover oplyst, at det tildelte beløb var øremærket til det omhandlede formål.

Det er på den baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at prisbeløbet på x euro må anses for ydet af Fonden jf. bevillingsbrevet og oplysningen om øremærkningen af beløbet. At beløbet blev overført fra Fonden til Universitet til Fagforeningen og herfra udbetalt til spørger i forbindelse med prisuddelingen, fordi selve prisuddelingen er forankret i Fagforeningen, ændrer efter Skattestyrelsens opfattelse ikke ved, at beløbet må anses ydet af Fonden til prismodtageren/spørger.

Ydes en hæderspris fra en fond, er der ikke som ved foreninger krav om, at en fond skal have et almennyttigt formål, jf. TfS 1984, 29.

Fonden er en almennyttig fond.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at Hædersprisen er omfattet af ligningslovens § 7 O, og dermed delvis skattefri.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1-2

Lovgrundlag

Ligningslovens § 7, nr. 19

Hæderspriser, der udbetales i henhold til Nobelstiftelsens Grundstadgar eller ydes af mellemstatslige organisationer og institutioner, hvori Danmark deltager eller er medlem, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester. Hæderspriser, som ydes af offentlige midler, legater, kulturelle fonde og lign. samt af erhvervsvirksomheder her i landet eller i udlandet, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Det er en betingelse, at hædersprisen er ydet som et uansøgt engangsbeløb.

Ligningslovens § 7 O

Stk. 1. Skattepligtige personer skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne følgende indkomster efter reglerne i stk. 2:

1. Gave- og legatbeløb, der er ydet som et engangsbeløb af offentlige midler, legater, kulturelle fonds og lignende her i landet eller i udlandet, når gaven eller legatet udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester, jf. dog § 7, nr. 19. 
2. (…)

Stk. 2. Af den del af summen af de i stk. 1 nævnte indkomster, der overstiger et grundbeløb på 25.000 kr. (2010-niveau), medregnes 85% til den skattepligtige indkomst. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

Forarbejder

Forarbejder til lov nr. 145 af 19. marts 1986 (Forslag til lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v.), LFF nr. 108 af 20. februar 1986.

(…)

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

(…)

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

(…)

Til § 4

(…)

Begrebet almennyttig eller almenvelgørende kendes bl.a. efter de gældende regler i selskabsskattelovens § 3, stk. 2, 3 og 5. For at anse et formål for almennyttigt eller almenvelgørende forudsættes - som efter de gældende regler i selskabsskatteloven - det, at formålet skal tilgodese en ubestemt kreds. Der vil typisk være tale om sociale, kunstneriske og andre kulturelle, miljømæssige, videnskabelige - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende undervisningsmæssige, kirkelige eller nationale øjemed. Derimod anses organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke for almennyttige eller almenvelgørende.

(…)

Forarbejder til lov nr. 313 af 17. maj 1995 (Ophævelse af lov om særlig indkomstskat m.v. samt konsekvensændringer m.v.), LFF nr. 137 af 18. januar 1995

(…)

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

(…)

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

(…)

Til § 2

(…)

Til nr. 2

(…)

§ 7 O

(…)

Efter det foreslåede § 7 O, stk. 1, nr. 1, omfatter den lempelige beskatning de indkomster, som hidtil har været omhandlet i § 2, nr. 16, i lov om særlig indkomstskat. Det vil sige gave- og legatbeløb, der er ydet en gang for alle af offentlige midler, legater, kulturelle fonds o.lign. her i landet eller i udlandet, når gaven eller legatet udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester.

(…)

Bestemmelserne i den foreslåede § 7 O, stk. 1, har undergået visse redaktionelle ændringer i forhold til § 2, nr. 16, i lov om særlig indkomstskat, og ligningslovens § 7, litra w, men der er ikke herved tilsigtet nogen ændring af bestemmelsernes anvendelsesområde.

(…)

Forarbejder til lov nr. 1101 af 29. december 1997 (skattefritagelse for mellemstatslige hæderspriser), LFF nr. 83 af 14. november 1997

(…)

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget har til formål at skattefritage priser ydet af mellemstatslige organisationer og institutioner, som Danmark deltager i eller er medlem af.

Priser, som eventuelt uddeles af f.eks. EU, OECD, FN-organisationer, eksempelvis UNESCO og FAO, og lignende organisationer og institutioner foreslås skattefritaget i lighed med hæderspriser, der uddeles af Nobelstiftelsens Grundstadgar, samt Nordisk Råds Litteratur- og Musikpris.

(…)

Forslaget

Efter forslaget udvides skattefriheden til at omfatte hæderspriser, som uddeles af forskellige mellemstatslige organisationer og institutioner. Det drejer sig eksempelvis om hæderspriser, der måtte blive uddelt af sammenslutninger som f.eks. EU, OECD og de organisationer, der hører under FN, det være sig UNESCO, FAO og lignende.

Udover betingelsen om, at en hæderspris for at være omfattet af skattefriheden skal være uddelt af Nobelfondet eller en mellemstatslig organisation eller institution, som Danmark deltager i eller er medlem af, er det en betingelse, at hædersprisen er en engangsydelse, som tildeles uansøgt. Der skal være tale om en ren hæderspris, der udelukkende gives til en person som en anerkendelse af dennes fortjeneste og virke.

Prisen må således ikke have karakter af betaling for en ydelse, som modtageren har præsteret, f.eks. for en prisopgave eller lignende.

Ved at kræve, at der skal være tale om en ren hæderspris, tilstræbes det, at de skattefritagne hæderspriser alle har samme almennyttige natur som den, der ligger til grund for de nugældende skattefritagelser af hæderspriser.

Den begrænsning til Nobelprisen og mellemstatslige organisationer og institutioner, som Danmark deltager i eller er medlem af, som forslaget indeholder, er begrundet i nødvendigheden af, at skattefrie prisuddelinger ikke - som det var tilfældet før 1968 - skal kunne indgå i kommercielle sammenhænge.

Begrænsningen indebærer for det første, at den uddelende organisations/institutions formål og virke gennem den danske stats medlemskab eller deltagelse anerkendes eller "legitimeres". Dernæst betyder begrænsningen, at den prisuddelende organisation/institution ikke som hovedformål har kommercielle interesser.

Motivet for uddelingen forudsættes således stadig at ligge i en anerkendelse og opmuntring af prismodtageren for dennes særlige virke og indsats inden for f.eks. videnskab, kunst og kultur, undervisning, forskning m.v.

Begrænsningen indebærer endelig, at det gældende princip om, at hæderspriser som hovedregel er skattepligtige, opretholdes.

(…)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås, at der sker en udvidelse af den gældende skattefritagelsesbestemmelse i ligningslovens § 7, litra v. Efter forslaget skal hæderspriser, der udbetales i henhold til Nobelstiftelsens Grundstadgar, samt hæderspriser ydet som et uansøgt engangsbeløb af mellemstatslige organisationer og institutioner, som Danmark deltager i eller er medlem af, ikke medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst.

For de sidstnævnte hæderspriser er det en betingelse, at hædersprisen alene har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester.

For så vidt angår hæderspriser, der udbetales i henhold til Nobelstiftelsens Grundstadgar, er disse allerede i dag omfattet af skattefritagelsen i den gældende bestemmelse i ligningslovens § 7, litra v. For Nobelprisen er der således tale om en videreførelse af den nuværende skattefritagelse.

Ved formuleringen »mellemstatslige organisationer og institutioner, hvori Danmark deltager eller er medlem«, er det tilsigtet, at skattefriheden kun skal omfatte hæderspriser, der udbetales fra sådanne organisationer og institutioner, hvor medlemssammensætningen/deltagerkredsen udelukkende består af stater. Organisationer og institutioner, hvis medlemssammensætning/deltagerkreds også omfatter private, falder dermed udenfor.

Det foreslås endvidere, at skattefritagelsen begrænses til kun at omfatte mellemstatslige organisationer og institutioner, som Danmark er medlem af eller deltager i. Derved sikres det, at skattefriheden kun kommer til at omfatte hæderspriser fra mellemstatslige organisationer og institutioner, som er anerkendt af den danske regering.

Under begrebet mellemstatslige organisationer og institutioner, som Danmark er medlem af, falder bl.a. EU, Nordisk Råd, FN og underliggende institutioner under disse. Nordisk Råds Litteratur- og Musikpris, som er skattefri efter de gældende regler, vil således også efter den foreslåede bestemmelse forblive skattefri.

I eventuelle tvivlstilfælde skal der særligt ses på finansieringen af den uddelende organisation eller institution, motiverne bag uddelingen samt hvem, der har indflydelse på valget af prismodtager.

(…)

Hæderspriser, der ikke er omfattede af den foreslåede bestemmelse, vil som hidtil være lempeligt beskattet efter ligningslovens § 7 O. Det vil sige, at kun 85 pct. af den del af de af den skattepligtige i årets løb modtagne priser m.v., der overstiger et grundbeløb på 10.200 kr. (1996/97 niveau), medregnes til den skattepligtige indkomst.

Forarbejder til lov nr. 188 af 24. maj 2002 (afskrivning af kunstkøb og skattefrihed for visse hæderspriser), LFF nr. 188 af 4. april 2002

(…)

§ 2

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001, som senest ændret ved lov nr. 135 af 20. marts 2002, foretages følgende ændring:

1. § 7, litra v, affattes således:

"v) Hæderspriser, der udbetales i henhold til Nobelstiftelsens Grundstadgar, eller ydes af mellemstatslige organisationer og institutioner, hvori Danmark deltager eller er medlem, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester. Hæderspriser, som ydes af offentlige midler, legater samt kulturelle fonde og lignende her i landet eller i udlandet, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Det er en betingelse, at hædersprisen er ydet som et uansøgt engangsbeløb.".

(…)

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål og baggrund

Lovforslaget fremsættes som et led i udmøntningen af regeringsgrundlaget. Formålet med lovforslaget er at udvide afskrivningsretten for kunstnerisk udsmykning samt at fritage hæderspriser til kunstnere for beskatning.

(…)

2. Gældende regler

(…)

Hæderspriser

Udgangspunktet i statsskatteloven er, at hæderspriser og legater mv. er skattepligtige. Som en undtagelse herfor er nogle internationale hæderspriser dog blevet gjort skattefrie. Det drejer sig om Nobelprisen, samt priser fra internationale organisationer, som Danmark er medlem af, herunder Nordisk Råds Litteratur- og Musikpris, jf. ligningslovens §7 v. Samtidig sker der i dag en lempelig beskatning af andre hæderslegater. Efter ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 1, beskattes kun 85 pct. af den del af legatet, der overstiger et skattefrit grundbeløb på 11.900 kr. (2002).

3. Lovforslagets indhold

(…)

Hæderspriser

Endvidere foreslås hæderspriser til skabende eller udøvende kunstnere helt fritaget for beskatning. Derved udvides fritagelsen til at omfatte alle sådanne kulturelle priser, og ikke som i dag blot visse internationale priser. I forhold til gældende ret svarer det til, at skattefritagelsen i ligningslovens § 7, litra v, videreføres, men fremover også omfatter hæderspriser til kunstnere, som i dag beskattes efter ligningslovens § 7 O. I overensstemmelse med den gældende fritagelsesbestemmelse vil det være en betingelse, at hædersprisen skal udbetales som et uansøgt engangsbeløb og udelukkende skal have karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Prisen må således ikke have karakter af en betaling for en ydelse, som modtageren har præsteret, f.eks. en prisopgave eller lignende. Ligeledes vil priser, som har karakter af studieunderstøttelse falde uden for fritagelsesbestemmelsen.

Hæderspriser, der ikke er omfattet af den forslåede bestemmelse, vil som hidtil kunne beskattes lempeligt efter ligningslovens § 7 O.

Forslaget ændrer således ikke hovedreglen om, at legater generelt er skattepligtige, men sigter på yderligere lempelser af beskatningen af hæderspriser til personer, som har fortjent en særlig anerkendelse for deres kunstneriske virke.

(…)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

(…)

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås, at hæderspriser til kunstnere fritages for beskatning. I dag er kun visse

internationale priser fritaget. Forslaget omfatter såvel skabende som udøvende kunstnere. Det er imidlertid en betingelse, at prisen udelukkende ydes som en påskønnelse af den pågældendes kunstneriske virke, og at prisen ydes som et uansøgt engangsbeløb.

Forarbejder til lov nr. 190 af 1. juni 2007 (fjernelse af arbejdsmarkedsbidrag på forfatteres indtægter fra biblioteksafgifter og udvidelse af skattefriheden for hæderspriser til kunstnere), LFF nr. 190 af 21. marts 2007

(…)

§ 3

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, som senest ændret ved § 108 i lov nr. 90 af 31. januar 2007, foretages følgende ændring:

1. I § 7, nr. 19, 2. pkt., ændres "samt kulturelle fonde og lignende" til: ", kulturelle fonde og lignende samt af erhvervsvirksomheder"

(…)

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål og baggrund

Lovforslagets formål er at forbedre vilkårene for kunstnere og forfattere m.fl.

Kunstnere skal skattefrit kunne modtage en hæderspris fra en erhvervsvirksomhed, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester.

(…)

2. Gældende regler

(…)

2.2. Hæderspriser til kunstnere

Efter gældende regler er det skatteretlige udgangspunkt, at enhver indkomst er skattepligtig.

Efter ligningslovens § 7, nr. 19, er hæderspriser til kunstnere imidlertid skattefri, hvis hædersprisen er ydet af offentlige midler, legater, fonde og lignende her i landet eller i udlandet, og den udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Det er endvidere en betingelse, at hædersprisen er ydet som et uansøgt engangsbeløb.

Hæderspriser til kunstnere, som er ydet af en erhvervsvirksomhed, er ikke skattefrie i medfør af ligningslovens § 7, nr. 19.

3. Lovforslagets indhold

(…)

3.2. Udvidelse af skattefriheden for hæderspriser til kunstnere

Lovforslaget udvider skattefriheden for kunstnere. I øjeblikket er kunstnere skattefri af hæderspriser, der er ydet af offentlige midler, legater samt kulturelle fonde og lignende. Ifølge lovforslaget skal kunstnere også være skattefri af hæderspriser, der er ydet af erhvervsvirksomheder. Ved at skabe mulighed for, at erhvervsvirksomheder også kan give skattefrie hæderspriser, kan virksomhederne forventes i højere grad end hidtil at inddrage kulturen i deres virke, da det kan have reklamemæssig værdi for erhvervsvirksomhederne at tildele en hæderspris til en kendt skabende eller udøvende kunstner.

For at der er tale om en skattefri hæderspris, skal prisen udelukkende være en anerkendelse af den pågældendes kunstneriske fortjenester.

(…)

Hæderspriser gives typisk til personer, som gennem en længere tidsperiode har været aktive eller gjort sig bemærket inden for genren. Dette er samtidig med til at sikre en vis kvalitet og faglighed. Det er op til virksomhederne, hvordan de vil markedsføre uddelingerne i relation til den pågældende kunstner, herunder om de f.eks. vil fremhæve en bestemt bog, som det sker ved BG Banks Litteraturpris. I sidste ende er det en konkret vurdering, hvorvidt der er tale om en skattefri hæderspris.

Ligesom for hæderspriser, der er ydet af offentlige midler, legater, kulturelle fonde og lignende, er det for hæderspriser, der er ydet af en erhvervsvirksomhed, en betingelse, at hædersprisen er ydet som et uansøgt engangsbeløb.

(…)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

(…)

Til § 3

Til nr. 1

Det foreslås, at hæderspriser til kunstnere ydet af en erhvervsvirksomhed fritages for beskatning, således at der gælder de samme betingelser for hæderspriser til kunstnere ydet af erhvervsvirksomheder som for hæderspriser ydet af offentlige midler, legater samt kulturelle fonde og lignende.

(…)

Bilag 1

Høringssvar og kommentarer hertil

Organisation	Bemærkninger	Kommentar
Advokatrådet	Advokatrådet foreslår, at hæderspriser, der tildeles til andre end kunstnere, også bør gøres skattefri. Dette kan eksempelvis være til forfattere af faglitteratur, forskere, jurister, ingeniører, læger, øvrige liberale erhverv eller andre personer, der på anden måde har ydet et særligt bidrag i relation til syge, børn, inden for ideelle områder mv. Advokatrådet anfører, at en udvidelse af bestemmelsen ikke vil medføre noget væsentligt provenutab.	Lovforslaget er en udmøntning af regeringsgrundlaget og skal ses som et led i regeringens kulturpolitik. Regeringen har her valgt at fokusere på kunstnere for at forbedre deres vilkår og støtte deres arbejde.

Praksis

TfS 1984, 29

En skatteyder havde gennem mere end 30 år siddet i sparekassetilsynet og været medlem af forretningsudvalget i en af de større sparekasser. I 1981 modtog han - uden ansøgning - 20.000 kr. som hædersgave fra Fællesbankens Fond. Gaven blev anset for særlig indkomstskattepligtig, idet skatteyderen opfyldte betingelserne herfor. Landsskatteretten fandt ikke, at det ydermere skulle være en betingelse, at den udbetalende fond skulle have et almennyttigt formål.

A klagede over, at skatterådet ikke havde efterkommet hans anmodning om nedsættelse af hans skattepligtige almindelige indkomst for 1981 med 20.000 kr. Beløbet havde han i 1981 modtaget som hædersgave fra Fællesbankens Fond. Klageren påstod beløbet omfattet af lov om særlig indkomstskat § 2, nr. 16, hvorefter til særlig indkomst medregnes:

"Gave- og legatbeløb, der er ydet én gang for alle af offentlige midler, legater, kulturelle fonde og lignende her i landet eller i udlandet, når gaven eller legatet udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester..."

Skatterådet havde som begrundelse for ikke at anse det omhandlede beløb for omfattet af den citerede bestemmelse henvist til, at den nævnte fonds formål ikke kunne betegnes som klart almennyttigt.

(…)

Landsskatteretten fandt ikke, at § 2, nr. 16 i lov om særlig indkomstskat indeholder en betingelse om, at den udbetalende fond skulle have et almennyttigt formål. Da klageren efter det oplyste opfyldte betingelserne for at få de omhandlede 20.000 kr. beskattet som særlig indkomst efter den nævnte bestemmelse, blev den ansatte almindelige indkomst i overensstemmelse med klagerens påstand nedsat med 20.000 kr. Samtidig blev klageren anset for særlig indkomstskattepligtig af beløbet på 20.000 kr.

TfS 1987,368

A klagede over at være anset for almindelig indkomstskattepligtig af en aktivitetspris på 5.000 kr., som hun havde modtaget fra en fond indstiftet af en lokal HK-afdeling. Aktivitetsprisen var tildelt bl.a. med baggrund i hendes arbejde som formand i en lokal klub under HK, som tillidsrepræsentant på sin arbejdsplads samt for deltagelse i freds- og partiarbejde. Under henvisning til bl.a., at fondens midler stammede fra HK-foreningens midler, at den bestyredes af foreningen og at hædersbevisningen kun kan udbetales til medlemmer af foreningen, der var politisk orienteret, fandt LSR ikke, at aktivitetsprisen var omfattet af LOSI § 2, stk. 1, nr. 16, men var skattepligtig som almindelig indkomst.

SKM2003.448.LSR

Prisuddeling fra Lægeforeningen ikke omfattet af ligningslovens § 7 O, da det ikke var godtgjort, at prisen var uddelt fra en forening med et almenvelgørende formål.

SKM2004.77.LSR

Ligningsrådet udtaler, at Cavling-prisen ikke omfattes af ligningslovens § 7, nr. 19, 2. pkt., om skattefrihed af hæderspriser til kunstnere. Cavling-prisen uddeles til en journalist eller en gruppe af journalister. Lovforslaget om skattefrihed af visse hæderspriser til kunstnere blev fremsat sammen med forslaget om udvidelse af virksomheders adgang til at afskrive udgifter i forbindelse med kunstnerisk udsmykning af erhvervsmæssigt benyttede bygninger. Det samlede lovforslag skulle forbedre vilkårene for skabende og udøvende kunstnere og gøre det mere attraktivt for virksomheder at investere i kunst for derigennem at fremme trivsel og miljø på arbejdspladsen. På baggrund af bemærkningerne i forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget og lovforslagets samlede sigte kan journalister ikke betragtes som omfattet af den personkreds, som bestemmelsen retter sig mod.

SKM2006.759.LSR

En hæderspris ydet til to danske arkitekter fra en dansk fond blev anset for skattefri efter ligningslovens § 7. nr. 19, om hæderslegater til kunstnere.

(…)

Af bemærkningerne til Forslag til L 188 til lov om ændring af afskrivningsloven og ligningsloven fremgår det, at formålet er at udvide afskrivningsretten for kunstnerisk udsmykning samt at fritage hæderspriser til kunstnere for beskatning og hermed forbedre vilkårene for kunstnere og gøre det mere attraktivt for virksomheder at investere i kunst for herigennem at fremme trivsel og miljø på arbejdspladsen.

I forarbejderne står endvidere med hensyn til hæderspriser, at forslaget ikke ændrer hovedreglen om, at legater generelt er skattepligtige, men sigter på yderligere lempelser af beskatningen af hæderspriser til personer, som har fortjent en særlig anerkendelse for deres kunstneriske virke.

Landsskatteretten bemærker, at betegnelsen "kunstnere" og formuleringen "kunstneriske virke" er brugt i bemærkningerne til lovforslaget. Herefter må der foretages en konkret vurdering af, hvorvidt prisen er tildelt klageren for hendes arbejde som kunstner.

Klageren må anses som værende en fremtrædende arkitekt, der har modtaget adskillige priser for bygningsværker frembragt i samarbejde med B, herunder udvidelsen af Z museum samt kollegiet. I den relation må klageren kunne betragtes som kunstner.

Efter en konkret vurdering har retten herefter fundet, at prisen er en anerkendelse af klagerens kunstneriske virke. Hædersprisen er derfor omfattet af skattefritagelsen i ligningslovens § 7, nr. 19, hvorfor skatteankenævnets afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.

SKM.2007.282.LSR

En konservatorieuddannet pianist modtog et uansøgt legat i form af et engangsbeløb på 40.000 kr. Ifølge legatets fundats var formålet at yde en årlig legatportion til en pianist med særlige evner udgået fra Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums solistklasse. Legatbestyrelsen havde udtalt, at legatet var ydet udelukkende som en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Legatet var skattefrit i henhold til ligningsloven § 7, nr. 19.

SKM2007.292.LSR

En plakatkunstner modtog en præmie på 60.000 kr. i forbindelse med en udstilling. Præmien ansås for omfattet af ligningslovens § 7, nr. 19 og dermed skattefri.

(…)

Der er enighed om, at præmieringen til klageren er uansøgt. Landsskatteretten bemærker endvidere, at klageren ikke tidligere har modtaget en præmiering fra Statens Kunstfond, ligesom en præmiering ifølge de foreliggende oplysninger alene tildeles i særligt enestående tilfælde og altså ikke i nærværende sag har karakter af en årlig ydelse. Herefter er det rettens opfattelse, at beløbet skal kategoriseres som et engangsbeløb.

Det fremgår af brevet af den 25. marts 2003, at præmieringen er til fortsat kunstnerisk arbejde i anledning af klageren udstilling. Retten er af den opfattelse, at en præmiering må anses for en anerkendelse af en præstation eller lignende - og ikke i ordets betydning vil kunne være en belønning for et fortsat arbejde.

Klageren har ikke skabt værkerne på udstillingen specielt til denne udstilling. Det er rettens opfattelse, at udstillingen selv må betragtes som en anerkendelse af klagerens kunst gennem 40 år. Det bemærkes, at præmieringen er fundet sted, efter at udstillingen var åbnet, og bogen var udgivet, og at præmieringen således må anses som en anerkendelse af værkerne på udstillingen.

Da der i nærværende sag ikke er tale om en salgsudstilling, og da de udstillede værker ikke er specielt skabt til udstillingen, kan der ikke være tale om, at beløbet er ydet som en erstatning for, at det økonomiske udbytte ikke står i rimeligt forhold til den kunstneriske indsats.

Efter en konkret vurdering har retten herefter fundet, at præmieringen er omfattet af skattefritagelsen i ligningslovens § 7, nr. 19, hvorefter skatteankenævnets afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.

SKM2012.620.SR

Skatterådet kan ikke bekræfte, at Weekendavisens Litteraturpris er skattefri for modtageren, idet prisen udbetales som led i en konkurrence og dermed gives for et bestemt værk. Der er således ikke tale om en anerkendelse af modtagerens samlede forfatterskab.

(…)

For at der er tale om en skattefri hæderspris, skal prisen udelukkende være en anerkendelse af den pågældendes kunstneriske fortjeneste.

Det vil ikke være en hæderspris i skattelovgivningens forstand, hvis hædersprisen på nogen måde erstatter et skattepligtigt vederlag, gave eller lignende. Der må således ikke ydes en skattefri hæderspris i stedet for at betale et skattepligtigt vederlag for et udført arbejde. Hvis en kunstner på tidspunktet for ydelsen af hædersprisen eller i nær tidsmæssig tilknytning hertil er ansat hos en erhvervsvirksomhed eller udfører et stykke kunstnerisk arbejde for en erhvervsvirksomhed uden at have fået, hvad der svarer til normal løn eller betaling herfor, vil det være en indikation af, at hædersprisen ikke udelukkende er en anerkendelse af den pågældendes kunstneriske arbejde. Det samme vil være tilfældet, hvis familiemæssige eller økonomiske relationer må antages at have spillet ind ved uddelingen.

Hæderspriser gives typisk til personer, som gennem en længere tidsperiode har været aktive eller gjort sig bemærket inden for genren. Dette er samtidig med til at sikre en vis kvalitet og faglighed. Det er op til virksomhederne, hvordan de vil markedsføre uddelingerne i relation til den pågældende kunstner, herunder om de f.eks. vil fremhæve en bestemt bog, som det sker ved BG Banks Litteraturpris. I sidste ende er det en konkret vurdering, hvorvidt der er tale om en skattefri hæderspris.

Ligesom for hæderspriser, der er ydet af offentlige midler, legater, kulturelle fonde og lignende, er det for hæderspriser, der er ydet af en erhvervsvirksomhed, en betingelse, at hædersprisen er ydet som et uansøgt engangsbeløb…"

For Weekendavisens Litteraturpris gælder, at den udbetales som led i en konkurrence, der indgår i avisens redaktionelle stof, således at der allerede af den grund ikke er tale om en hæderspris. Derudover er prisen givet for en bestemt bog og ikke som en anerkendelse af en forfatters samlede forfatterskab med fremhævelse af en bestemt bog. I modsætning hertil er fx BG Banks Litteraturpris, jf. ovenstående, der uddeles som en anerkendelse af en forfatteres samlede virke uagtet at en bestemt bog har været den udløsende faktor.

SKM2016.305.SR

Skatterådet kan bekræfte, at fondens uddeling af “X-Arkitekturpris" er en fradragsberettiget almennyttig uddeling efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1. Der må dog foretages en konkret vurdering af hver enkelt uddeling for at kunne vurdere, hvorvidt denne udelukkende kan anses som værende en anerkendelse af den pågældendes arkitekts kunstneriske fortjenester og dermed skattefri i medfør af ligningslovens § 7, nr. 19

(…)

Efter ligningslovens § 7, nr. 19, er det endvidere en betingelse, at hædersprisen udelukkende skal have karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester.

I praksis er det anerkendt, at en arkitekt på baggrund af en konkret vurdering af den pågældendes virke mv., kan anses som kunstner og, at en hæderspris derfor kan anses som en anerkendelse af den pågældendes kunstneriske fortjenester jf. SKM2006.759.LSR.

Landsskatteretten anførte således i denne afgørelse, at klageren måtte anses som værende en fremtrædende arkitekt, der havde modtaget adskillige priser for bygningsværker frembragt i samarbejde med B, herunder udvidelsen af Z museum samt kollegiet og, at klageren i den relation kunne betragtes som kunstner. Efter en konkret vurdering fandt retten, at prisen var en anerkendelse af klagerens kunstneriske virke.

I fondens vedtægter pkt. 9.1.1. er det anført, at Fondens arkitekturpris vil blive givet som anerkendelse af en epokegørende, banebrydende og/eller særlig indsats inden for arkitekturen udført af en dansk eller international arkitekt.

Det kan på den baggrund ikke uden videre lægges til grund, at den pågældende arkitekt på baggrund af sit virke kan betragtes som kunstner og, at prisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af den pågældendes kunstneriske fortjenester.

Det er på den baggrund SKATs opfattelse at det ikke er muligt at svare entydigt ja, på spørgsmål 2, idet det må bero på en konkret vurdering, hvorvidt den enkelte tildeling udelukkende kan anses som værende en anerkendelse af den pågældende arkitekts kunstneriske fortjenester jf. ligningslovens § 7, nr. 19.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 2 besvares med “Se indstilling og begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse i spørgsmål 1.

Skatterådet har herefter følgende bemærkning til spørgsmål 2:

Hvis arkitekturprisen tildeles til en arkitekt, der på baggrund af sit virke kan betragtes som kunster, og prisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af den pågældendes kunstneriske fortjenester, vil der være tale om en hæderspris omfattet af ligningslovens § 7, nr. 19. Betingelserne skal være opfyldt for hver enkel udlodning.

Skatterådet ændrer dermed SKATs indstilling og begrundelse i spørgsmål 2 til; Ja, se dog indstilling og begrundelse.

SKM2017.192.SR

Skatterådet anerkender ikke, at modtagelsen af X-prisen, der uddeles af et universitet i et EU-land, kan omfattes af ligningslovens § 7, nr. 19. Prisen uddeles på baggrund af spørgers arbejde inden for forskning af folkesygdomme. Efter Ligningslovens § 7, nr. 19, skal hæderspriser ikke medregnes til den skattepligtige indkomst. Dette er på betingelse af, at hædersprisen uddeles i henhold til Nobelstiftelsens Grundstadgar eller ydes af mellemstatslige organisationer og institutioner, hvori Danmark deltager eller er medlem, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester. Hæderspriser, som ydes af offentlige midler, legater, kulturelle fonde og lignende, her i landet eller i udlandet, kan omfattes af bestemmelsen, dog kun når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Danmark er som stat ikke medlem af det pågældende universitet. Herudover kan prisen ikke anses for at blive tildelt på baggrund af spørgers kunstneriske fortjenester. På den baggrund kan X-prisen ikke omfattes af ligningslovens § 7, nr. 19.

Den juridiske vejledning, 2019-1, afsnit C.A.6.3.3 Hædersgaver, fonds og legater mv.

(…)

Regel

Gave- og legatbeløb, der overstiger et skattefrit grundbeløb på 25.000 kr.  inden for et indkomstår, skal regnes med til den personlige indkomst med 85 pct. af den del af værdien, der overstiger 25.000 kr. Se LL § 7 O. Grundbeløbet reguleres efter PSL § 20. Beløbet udgør i 2019 28.000 kr. (2018: 27.400 kr.).

Gave- og legatbeløbet skal opfylde følgende betingelser for at være omfattet af LL § 7 O:

• Det skal være ydet en gang for alle af offentlige midler, legater, kulturelle fonds og lignende her i landet eller i udlandet.
• Det skal udelukkende have karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester.
• Det må ikke være ydet på grund af et specielt værk, men skal være ydet som en anerkendelse af modtagerens virke som sådan, som fx en anerkendelse af et helt forfatterskab.

Der er ikke krav om, at den udbetalende fond skal have et almennyttigt formål. Hvis beløbet bliver udbetalt af en forening, er det dog ifølge praksis en betingelse, at foreningen skal have et almennyttigt formål.

(…)

Beløb, der ikke er omfattet af LL § 7 O

Følgende er ikke omfattet af LL § 7 O, men skal beskattes som personlig indkomst:

• Beløb, der ydes over en årrække.
• Beløb, der er en belønning for arbejds- eller bistandspræstationer.
• Beløb, der er klausuleret, fx beløb, der ydes til fortsat videnskabeligt arbejde eller beløb, der ydes til køb af bøger (boglegater).
• Præmier udbetalt på grundlag af konkurrence.
• Idébelønninger til lønmodtagere for rationaliseringsforslag og lignende.

Hvilke hædersgaver mv. er omfattet af reglen?

Carnegiefondets belønninger for heltemodige handlinger anses som omfattet af reglen i LL § 7 O, stk. 1 nr. 1. Se skd. cirk. nr. 181 af 1. dec. 1995, pkt. 2.3.6.2. Dette gælder også, når der er tale om redningsaktioner mv. udført af professionelle.

Hædersgaver, der bliver givet af foreninger uden almennyttigt formål, og som stammer fra foreningens almindelige midler, er ikke omfattet af LL § 7 O. Fx havde Hygiejneprisen, der var ydet af en brancheforening, ikke en sådan karakter af anerkendelse, at den var omfattet af LL § 7 O. Se LSRM 1976, 118.

Gaver fra Rådet for Sikker Trafik (tidligere Rådet for større færdselssikkerhed) til personer, der har gjort et særligt påskønnelsesværdigt arbejde for færdselssikkerheden, anses som hædersgaver, hvis gaven er ydet en gang for alle, samt at gaven ikke har karakter af arbejdsvederlag.

(…)

Den juridiske vejledning, 2019-1, afsnit C.A.6.3.4 Skattefri hædersgaver

(…)

Hæderspriser der

• bliver udbetalt i henhold til Nobelstiftelsens Grundstadgar eller
• gives af mellemstatslige organisationer og institutioner, hvori Danmark deltager eller er medlem

er skattefri når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester. Se LL § 7, nr.19.

Hæderspriser som

• gives af offentlige midler, legater samt kulturelle fonde og lignende eller
• gives af erhvervsvirksomheder her i landet eller i udlandet

er skattefri, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Det er en betingelse, at hædersprisen er ydet som et uansøgt engangsbeløb. Se LL § 7, nr. 19.

Prisen skal, som anført, udelukkende være en anerkendelse af den pågældende kunstners fortjenester, og det er ikke en hæderspris i skattelovgivningens forstand, hvis hædersprisen på nogen måde erstatter et skattepligtigt vederlag, gave eller lignende. Der må således ikke ydes en skattefri hæderspris i stedet for at betale et skattepligtigt vederlag for udført arbejde.

Hvis en kunstner modtager en hæderspris fra en erhvervsvirksomhed, og kunstneren på tidspunktet for ydelsen af hædersprisen eller i nær tidsmæssig tilknytning hertil er ansat hos denne erhvervsvirksomhed eller udfører et kunstnerisk stykke arbejde for denne uden at have fået, hvad der svarer til normal løn eller betaling herfor, er det en indikation af, at hædersprisen ikke udelukkende er en anerkendelse af den pågældendes kunstneriske arbejde. Det samme er tilfældet, hvis familiemæssige eller økonomiske relationer må antages at have spillet ind ved uddelingen.

Hæderspriser gives typisk til personer, som gennem en længere tidsperiode har været aktive eller gjort sig bemærket inden for genren. Det er op til virksomhederne, hvordan de vil markedsføre uddelingerne i relation til den pågældende kunstner, herunder om de fx vil fremhæve en bestemt bog, som kulminationen af hans virke. I sidste ende er det en konkret vurdering, hvorvidt der er tale om en skattefri hæderspris.

Udbetalinger fra Statens Kunstfond er normalt ikke omfattet af LL § 7, nr. 19. Kunstfonden udbetaler bl.a. engangsydelser for et værk fx en film og engangsydelser som arbejdslegat. Disse legater er ikke omfattet, fordi de ikke udelukkende er givet som en anerkendelse af kunstnerens fortjeneste.

Kunstfonden udbetaler også andre ydelser som heller ikke er omfattet af bestemmelsen. Der udbetales fx 3-årige arbejdsstipendier og livsvarige ydelser, som ikke opfylder betingelsen om, at det skal være en engangsydelse. Fonden udbetaler også rejselegater, og de må bedømmes efter de generelle regler herom.

(…)