Reglerne om værdiansættelse af motorkøretøjer fremgår af Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 230 af 22. marts 2006.

Nye køretøjer § 9, stk. 4 

Findes der ikke en anmeldt standardpris for et nyt køretøj, eller er betingelserne om afgiftsberigtigelse på grundlag af en lavere pris end den anmeldte (mindstebeskatningsprisen, dvs. med 9 pct. avance) ikke opfyldt, fastsættes den afgiftspligtige værdi skønsmæssigt af SKAT.

For biler og motorcykler 0-1 år gamle fastsættes afgiften efter en særlig nedskrivningsskala med udgangspunkt i den oprindelige nypris (standardpris), jf E.1.4.1. Er der ikke anmeldt en standardpris for sådanne køretøjer fastsættes den afgift, der ville have været gældende ved køretøjets afgiftsberigtigelse som nyt, skønsmæssigt af SKAT, jf registreringsafgiftslovens § 10, stk. 2.

Nye køretøjer

Et køretøj anses som nyt, indtil det har kørt 2.000 km., medmindre køretøjet har været udsat for beskadigelser eller viser spor af slitage, som udelukker, at det kan sælges som nyt.

Ved værdifastsættelsen kan der tages udgangspunkt i listeprisen for det pågældende køretøj. Foreligger der ikke en listepris, foretages værdifastsættelsen med udgangspunkt i prisen for et tilsvarende eller sammenligneligt køretøj. Til brug herfor kan SKAT anmode en importør om at kalkulere køretøjets almindelige pris på landsbasis.

Brugte køretøjer § 10

Den afgiftspligtige værdi for brugte køretøjer skal fastsættes skønsmæssigt. Et køretøj, der efter reparation eller ombygning ikke længere i afgiftsmæssig henseende er identisk med et tidligere afgiftsberigtiget køretøj, anses som brugt, men skal dog afgiftsberigtiges efter satserne for nye køretøjer.

Ved værdifastsættelsen ansættes køretøjets almindelige pris (inkl. moms, men uden registreringsafgift) ved salg til bruger her i landet i den stand, hvori det skal registreres. Den afgiftspligtige værdi kan dog ikke overstige køretøjets oprindelige pris som nyt.

Den afgiftspligtige værdi af et brugt køretøj ansættes med udgangspunktet i prisen for et tilsvarende brugt køretøj, eller for et køretøj af så vidt muligt tilsvarende mærke og model i normalt vedligeholdt stand. 

I den afgiftspligtige værdi foretages fradrag eller tillæg på grundlag af en samlet vurdering af køretøjets kilometerstand, vedligeholdelsesstand, eventuelle forbedringer og øvrige beskaffenhed.

Der gives fradrag i eller tillæg til den afgiftspligtige værdi for antal kørte kilometer, som fraviger det normale antal kørte kilometer, der er angivet i stk. 2, med mere end 10 pct. Det kørte antal kilometer skal i givet fald bevises ved f.eks. fremlæggelse af servicebog, værkstedsregninger eller lignende.

Normal kørsel er:

1) For benzindrevne personbiler 20.000 km årligt for bilens 1.- 4. år og 15.000 km fra bilens 5. år.

2) For dieseldrevne personbiler 30.000 km årligt for bilens 1.- 4. år og 20.000 km fra bilens 5. år.

3) For varebiler 30.000 km årligt for bilens 1.- 4. år og 20.000 km fra bilens 5. år.

Kilometertillægget eller -fradraget må som udgangspunkt ikke medføre, at køretøjets afgiftspligtige værdi bliver lavere eller højere end værdien for et tilsvarende køretøj, der er henholdsvis et år ældre eller yngre.

Kilometerantal for et køretøj, der er mere end 10 år gammelt, reguleres ikke, medmindre helt specielle forhold gør sig gældende.

Vedligeholdelsesstand mv.

Er et køretøj i dårligere stand end et almindeligt vedligeholdt køretøj fra den pågældende årgang, jf. synsvirksomhedens oplysninger fra toldsynet, nedsættes den afgiftspligtige værdi som udgangspunkt med 5 pct.

Er et køretøjs stand over middel i forhold til et almindeligt vedligeholdt køretøj fra den pågældende årgang, jf. synsvirksomhedens oplysninger fra toldsynet, forhøjes den afgiftspligtige værdi som udgangspunkt med 5 pct.

Den afgiftspligtige værdi af køretøjer, der har været anvendt til særlige formål med flere chauffører, nedskrives med 5 pct. for den særlige anvendelse.

Ved ansættelse af den afgiftspligtige værdi af et køretøj, som efter reparation eller ombygning har mistet sin afgiftsmæssige identitet, tages der særligt hensyn til den eventuelle værdiforøgelse eller -forringelse, som har fundet sted ved reparationen eller genopbygningen

"Toldsyn" § 10, stk. 3

Brugte biler og motorcykler, der skal registreres her i landet første gang, skal forinden værdifastsættelsen forevises for Synsvirksomheden, der også syner køretøjet med henblik på at fastslå køretøjets identitet, kilometerstand, udstyr og stand generelt. Dette syn betegnes af Synsvirksomheden som "Toldsyn". Synsvirksomhedens påtegninger på synspapirerne indgår i værdifastsættelsen, som kan ske uden at køretøjet forevises for SKAT. SKAT kan besigtige et køretøj, hvis de finder det nødvendigt.

Veterankøretøjer

For køretøjer, der er mere end 35 år gamle (veterankøretøjer) og fremtræder som ved første registrering, fastsættes den afgiftspligtige værdi til 40 pct. af den oprindelige nypris.

For ombyggede/reparerede veterankøretøjer, der har mistet deres identitet som veterankøretøj (original stand), kan værdiansættelsen tage udgangspunkt i den tekniske årgangsbestemmelse, der er fastsat af synsvirksomheden/Færdselsstyrelsen, såfremt der fremlægges dokumentation herfor. Et ombygget veterankøretøj kan således ikke afgiftsberigtiges efter bestemmelsen om "40 pct. af den oprindelige nypris".

Der er fra 1. april 2006 foretaget den ændring vedrørende køretøjer, der er mere end 35 år gamle, jf. lovens § 10, stk. 4, at afgiften fastsættes til den udbetalte godtgørelse, hvis der er udbetalt godtgørelse efter § 7 b for køretøjet. Sådanne veterankøretøjer kan således ikke længere afgiftsberigtiges på grundlag af køretøjets brugsværdi

Landsretsdomme

Vestre Landsret frifandt vurderingsmyndigheden vedr. motorkøretøjer i en sag, hvor vurderingsmyndigheden, med henblik på beregning af registreringsafgift, havde fastsat værdien af et importeret motorkøretøj. Syns- og skønsmanden vurderede motorkøretøjet til en væsentligt lavere værdi end Vurderingsmyndigheden. Landsretten lagde ved sin afgørelse vægt på, at skønnet utvivlsomt var foretaget uden påvirkning af uvedkommende hensyn og i øvrigt på et sagligt grundlag. Da der ikke var tilvejebragt oplysninger, der kunne føre til et andet resultat, gav skønsmandens vurdering ikke anledning til at tilsidesætte værdiansættelsen, jf SKM2003.12.VLR. Tilsvarende afgørelse har Vestre Landsret truffet i en lignende sag, jf SKM2003.376.VLR. 

Østre Landsret fastslog, jf. SKM2004.186.ØLR, at vurderingsmyndigheden efter registreringsafgiftslovens § 13, stk. 1, efter sin sammensætning og efter det betydelige antal vurderinger, myndigheden foretager hvert år, måtte antages at have en meget stor og bred erfaring ved vurdering af køretøjer. Vurderingsmyndigheden havde i den konkrete sag fastsat bilens afgiftspligtige værdi på grundlag af en besigtigelse af bilen sammenholdt med tilgængelige objektive oplysninger om en tidligere tilsvarende vurdering og øvrige foreliggende oplysninger om prisniveauet.

Landsretten fandt det ikke godtgjort, at disse objektive oplysninger var forkerte, og det fandtes heller ikke ved skønserklæringen eller på anden måde godtgjort, at grundlaget for vurderingen af bilen havde været mangelfuldt eller ufuldstændigt. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte vurderingen.

Østre Landsret fastslog, jf. SKM2007.124.ØLR, at vurderingsmyndighedens værdiansættelsespraksis har fornøden hjemmel i registreringsafgiftslovens ordlyd og forarbejder samt i værdiansættelsescirkulæret (det dagældende cirkulære nr. 139 af 19. juni 1991).

Efter vurderingsmyndighedernes praksis tages der ved værdiansættelsen af indførte brugte køretøjer udgangspunkt i forhandlerudsalgsprisen på det danske marked for et køretøj af tilsvarende mærke, model, vedligeholdelsesstand og kilometerstand m.v., når køretøjet skal indregistreres for første gang her i landet.

Landsretten fandt ikke, at den danske praksis er i strid med forbuddet mod interne diskriminerende afgifter i EF-Traktatens artikel 90, stk. 1, som fortolket i EF-Domstolens faste praksis. Det var ikke nødvendigt at forelægge Domstolen præjudicielle spørgsmål om fortolkningen af artikel 90 som begæret af sagsøgeren.

I den konkrete sag om værdiansættelse af et af sagsøgeren indført brugt køretøj fra Belgien fandtes skønnet ikke at være udøvet på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, ligesom der ikke var tilvejebragt et sikkert grundlag for at tilsidesætte den foretagne værdiansættelse.

Landsskatteretten

En brugt personbil af mærket Mercedes, årgang 1990, der blev importeret fra Tyskland, blev i afgiftspligtig værdi ansat af myndighederne til 135.000 kr. efter en konkret vurdering af markedsprisen for tilsvarende køretøjer. Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at myndighedernes fremgangsmåde ikke kunne anses for at være i strid med EU-bestemmelserne, jf SKM2006.246.lsr.

Landsskatteretten udtalte: Den foretagne beregning er sket i overensstemmelse med § 4, stk. 6, 10 og 11.

Landsskatteretten finder ikke grundlag for at antage, at denne bestemmelse og den foretagne beregning af afgift er i strid med Rom-traktaten. Der er herved bl.a. henset til, at reglerne om beregning af afgift af brugte køretøjer blev ændret ved lov nr. 361 af 6. juni 1991 efter, at EF-domstolen ved dom af 11. december 1990 havde fundet, at de hidtil gældende regler om beregning af afgift ved indførsel af brugte biler var i strid med Rom-traktaten.

Der henvises i den forbindelse bl.a. til bemærkningerne til lovforslaget, betænkningen og Folketingets forhandlinger. Der henvises videre til, at afgiftsberegningen foretages på grundlag af en værdi, der er fastsat ved en konkret vurdering af den enkelte bil, og til, at de sker en justering af afgiften afhængigt af bilens alder på indregistreringstidspunktet efter reglerne i RGAL § 4, stk. 6, nr. 2. Retten finder således ikke, at der ved denne beregning er opkrævet en afgift, der overstiger afgiftsresidualet i en tilsvarende dansk indregistreret bil.

Klageadgang

Den afgiftspligtige værdi for brugte køretøjer, jf. lovens § 10, fastsættes fra 1. april 2006 udelukkende af SKAT, der således træffer alle afgørelser i 1. instans. SKATs afgørelser om værdifastsættelse kan påklages til særlige Motorankenævn, jf. registreringsafgiftslovens §§11-13.

Hvert motorankenævn består af 3 medlemmer. Af de 3 nævnsmedlemmer skal 1 være teknisk kyndigt og 1 handelskyndigt. Disse 2 medlemmer udnævnes af skatteministeren efter indstilling fra hovedorganisationerne af bilejere (FDM). Det tredje medlem udnævnes af skatteministeren efter indstilling fra brancheorganisationer for forhandlervirksomheder i autobranchen.

Klagen skal indgives skriftligt og begrundet til SKAT. Klagen skal være modtaget senest 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over. Klagen afvises, hvis den indgives efter udløbet af fristen. Motorankenævnet kan dog se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor, jf. Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 257 af 28. marts 2006 om forretningsorden for motorankenævn.

SKAT kan genoptage den afgørelse, der er klaget over, hvis klageren er enig i det. I andre tilfælde sender SKAT klagen til motorankenævnet sammen med en udtalelse om klagen.

Motorankenævnets afgørelser kan påklages til Landsskatteretten.