Parter

A

(v/adv. Martin Bekker Henrichsen)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Rebecca Hannibal Hjorth)

Afsagt af Byretsdommer

Kristian Porsager Seierøe

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 28. august 2018 og vedrører prøvelse af Skatteankenævnets afgørelse af 30. oktober 2017. Ved afgørelsen stadfæstede skatteankenævnet SKATs afgørelse af 8. februar 2016 om at forhøje A’s skattepligtige indkomst for 2012 med 87.900 kr. og for 2013 med 325.100 kr.

Forhøjelserne var foretaget som følge af en række indsætninger på A’s bankkonto de pågældende år. Indsætningerne på A konto er sket fra en konto tilhørende firmaet G1, der er ejet af IB.

Sagsøgeren, A, har fremsat følgende påstand:

A’s indkomst for indkomståret 2012 nedsættes med 87.900 kr. og for indkomståret 2013 med 325.100 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har fremsat påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Af Skatteankenævnets afgørelse af 30. oktober 2017 fremgår:

" Klager:                            A

Klage over:                       SKATs afgørelse af 8. februar 2016

Cpr-nr.:                            XXX

Indkomstår:                    2012 - 2013

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Skatteankenævnets  afgørelse
Indkomståret 2012 Indsætninger på bankkonto	87.900 kr.	0 kr.	87.900 kr.
Indkomståret 2013 Indsætninger på bankkonto	325.100 kr.	0 kr.	325.100 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren er sygdomsramt og erhvervsevnen er nedsat med 2/3. Klageren har derfor modtaget pension fra G2 med følgende beløb:

2012:             157.268 kr.

2013:             159.722 kr.

2014:             161.079 kr.

Klageren har solgt fast ejendom i 2005 og indestående på bankkontoen stammer ifølge repræsentanten fra dette salg.

SKAT blev i forbindelse med kontrol af virksomheden G1 opmærksom på, at virksomheden overførte betydelige beløb til klagerens bankkonto X1.

SKAT anmodede i brev af 30. juli 2015 om indsendelse af kontoudskrifter for bankkontoen for perioden 1. januar 2012 til 30. juni 2015. SKAT anmodede samtidig om klagerens bemærkninger til de beløb, som SKAT have konstateret at klageren havde modtaget.

SKAT modtog den 19. august 2015 oplysninger og kontoudtog fra klageren.

Klageren har til SKAT oplyst, at de modtagne beløb var modtaget fra kammeraten IB. Til SKAT oplyste klageren:

"Da jeg havde mulighed for at hæve flere penge på min konto af gangen end han selv havde. Pengene er derfor overført fra hans konto, og til min egen. Da dette som sagt var gjort en tjeneste har jeg intet tjent på det."

Ved telefonsamtale den 26. august 2015 forklarede klageren endvidere til SKAT:

"A ringede omkring vores henvendelse. Han ville bare oplyse, at han udelukkende havde modtaget pengene fra en kammerat IB, da denne ikke selv kunne hæve større beløb på sit hævekort.

A sikrede sig, at han havde modtaget overførslerne af penge, før han gik ned og hævede dem og betalte dem retur til IB. Han fik ingen kvittering for at han betalte dem tilbage, for det var jo en kammerat han gjorde en tjeneste.

Han vidste, at IB havde et firma med medarbejdere og eget cvr.nr. Firmaet havde så vidt han vidste flere kunder, så A mente ikke der var problemer i at få overført penge, som han derefter gav IB så denne bagefter kunne betale dem der arbejdede for ham.

A havde ikke tænkt på, hvorfor IB ikke bare anviste pengene til de ansattes lønkonti, så der ikke behøvedes kontanter.

A havde selv orden i sin økonomi. Han havde således drevet flere restauranter sammen med sin far. De var nu solgt ligesom han havde solgt en ejerlejlighed for 3.000.000 kr. Så de penge han havde stående i banken kom herfra.

Efter 30 år i branchen havde han nu fået gigt og kunne ikke arbejde. Han fik derfor penge fra sit forsikringsselskab og boede i vintermånederne sydpå for gigtens skyld. Vi kunne derfor også se, at han kun havde hjulpet IB i sommermånederne.

…"

Ifølge klagerens oplysninger har IB overført pengene til klagerens konto, hvorefter han har hævet pengene kontant og overdraget dem til IB. Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren har hævet større beløb kontant, end hvad der er afleveret til IB, idet han har hævet kontanter til privatforbrug. Klageren har ikke modtaget en kvittering eller andet fra IB i forbindelse med overdragelse af pengene.

Repræsentanten har lavet en månedsvis opgørelse over indsætninger på klagerens konto og foretagne kontante hævninger:

2012 1. januar til 30. april	Kontante hævninger 0	Modtaget fra IB 0
1. maj til 31. maj	12.000	4.900
1. juni til 31. august	18.000	0
1. september til 30. september	15.000	0
1. oktober til 31. oktober	20.000	30.000
1. november til 30. november	86.000	53.000
I alt 2012	151.000	87.900
2013 1. januar til 30. april	0	20.800
1. maj til 31. maj	36.000	0
1. juni til 30. juni	56.000	30.000
1. juli til 31. juli	111.000	103.500
1. august til 31. august	150.000	141.500
1. september til 30. september	0	27.800
1. oktober til 31. oktober	0	1.500
I alt 2013	353.000	325.100

SKAT har opgjort de daglige ind- og udbetalinger således:

2012	Hævninger			Indsætninger
29.05	Automatudb.	6.000,00	06.05	IB	4.900,00
31.05	Automatudb.	6.000,00
11.06	Automatudb.	6.000,00
19.07	Automatudb.	6.000,00
20.08	Automatudb.	6.000,00
11.09	Automatudb.	5.000,00
24.09	Automatudb.	5.000,00
26.09	Automatudb.	5.000,00
15.10	Automatudb.	15.000,00	14.10	IB lån	30.000,00
25.10	Automatudb.	5.000,00
2.11	Automatudb.	5.000,00	02.11	tak for lån IB	9.000,00
6.11	Automatudb.	5.000,00
12.11	Automatudb.	5.000,00
15.11	Automatudb.	15.000,00	14.11	IB	30.000,00
16.11	Automatudb.	15.000,00	16.11	IB	14.000,00
20.11	Automatudb.	5.000,00
22.11	Automatudb.	15.000,00
27.11	Automatudb.	6.000,00
28.11	Automatudb.	15.000,00
I alt 2013	Hævninger	151.000,00		Indsætninger	87.900,00
9.05	Automatudb.	6.000,00	03.01	IB	20.800,00
15.05	Automatudb	15.000,00
23.05	Automatudb	15.000,00
3.06	Automatudb	15.000,00
13.06	Automatudb	10.000,00
18.06	Automatudb	15.000,00	18.06	lån IB	30.000,00
22.06	Automatudb	6.000,00
28.06	Automatudb	10.000,00	01.07	tak for lån IB	30.000,00
11.07	Automatudb	6.000,00
17.07	Automatudb	15.000,00	17.07	netbank IB	28.500,00
17.07	Automatudb	15.000,00	17.07	netbank IB	15.000,00
19.07	Automatudb	15.000,00	19.07	netbank IB	30.000,00
19.07	Automatudb	15.000,00
22.07	Automatudb	15.000,00
30.07	Automatudb	15.000,00
30.07	Automatudb	15.000,00
6.08	Automatudb	15.000,00	01.08	netbank IB	47.000,00
6.08	Automatudb	15.000,00	07.08	netbank IB	31.500,00
13.08	Automatudb	15.000,00	13.08	tak for lån IB	31.500,00
13.08	Automatudb	15.000,00	14.08	netbank IB	31.500,00
15.08	Automatudb	15.000,00
15.08	Automatudb	15.000,00	08.09	netbank IB	12.800,00
19.08	Automatudb	15.000,00	12.09	netbank IB	15.000,00
19.08	Automatudb	15.000,00	04.10	netbank IB	1.500,00
22.08	Automatudb	15.000,00 ________ 353.000.000			325.100.000

SKATs forslag til afgørelse er dateret den 11. januar 2016 og SKAT har sendt afgørelsen den 8. februar 2016.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst for indkomståret 2012 med 87.900 kr. og for indkomståret 2013 med 325.100 kr. vedrørende indsætninger på klagerens bankkonti fra G1.

Til støtte herfor har SKAT anført:

"…

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er SKATs opfattelse, at indsætningerne på din bankkonto med kontonummer X1 i F1-bank, må anses for ubeskattede lønindtægter eller indtægter fra uregistreret virksomhed.

SKAT har imidlertid valgt at anse indtægterne for lønindkomst, da vi ikke er bekendt med, at du har udstedt fakturaer til G1.

Beskatningsmæssigt er det dog uden betydning, da indtægterne i begge tilfælde er skattepligtige efter statsskattelovens § 4 og skal beskattes som personindkomst efter personskattelovens § 3.

Der skal også betales arbejdsmarkedsbidrag efter § 1 i lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Grundlag for genoptagelse

…

Som lønmodtager er du omfattet af den nævnte kortere varslingsfrist.

…

Det er SKATs opfattelse, at du ved mindst grov uagtsomhed har undladt at selvangive korrekt og derved bevirket, at SKAT har foretaget ansættelserne for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag.

Herved bliver varslingsfristen udvidet efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5

…

I din sag henvendte vi os den 29.7. 2015 og udbad os bankkontoudskrifter. Vi modtag bankkontoudskrifterne den 19.8.2015. Forældelsen på 6 måneder løber derfor tidligst fra denne dag.

Ved at fremsende vores forslag den 8.1.2016 og nu denne afgørelse opfylder vi derfor betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2."

Af udtalelse af 13. juni 2016 fremgår:

"Revisor fremfører i sin klage, at A hæver kontant præcist de beløb, som overføres til skatteyders bankkonto fra G1 v/IB. Det vil sige at der er en samtidighed mellem indsætning på skatteyders bankkonto og de kontante hævninger. Der fremgår endvidere, at der er sammenfald mellem beløbenes størrelse, således, at der hæves kontant et beløb, som svarer til det netop overførte beløb.

SKAT har derfor udarbejdet vedlagte regneark over henholdsvis indsætninger fra IB og automathævninger på kontoen.

Det ses af regnearket, at A i 2012 har foretaget automathævninger på 5.000 kr. og derover for i alt 151.000 kr. Til sammenligning har han modtaget 87.900 kr. fra IB. Der kan muligvis påvises et vist periodemæssigt sammenfald, men i ingen tilfælde er hævet beløb identiske med indsætningerne på samme dag eller i umiddelbar tilknytning til indsætningerne.

I 2013 er foretaget automathævninger på 353.000 kr. ved en beløbsafgrænsning på 5.000 kr. og derover. Her har A modtaget 325.100 kr. fra IB. Heller ikke i 2013 kan påvises hævede beløb identiske med indsætningerne.

I et tilfælde den 3.1.2013 er indsat 20.800 kr. fra IB, mens der tidligst hæves større beløb på kontoen fra den 9.5.2013.

Et andet tilfælde viser en indsætning fra IB fredag den 1.8.2013 på 47.000 kr. og kun to hævninger på 15.000 kr. onsdag den 6.8.2013. Altså en difference på 17.000 kr.

Endeligt har A den 8.9. og 12.9.2013 modtaget 27.800 kr. fra IB uden der kan påvises tilsvarende hævninger resten af året.

SKAT finder derfor ikke bankkontoudskrifterne understøtter revisors udsagn.

Det ses i øvrigt også at A i perioden 24.5.-28.7.2014 foretager 10 hævninger på 5.000 kr. og derover for samlet 82.000 kr. Dette sker efter han stoppede med at modtage større overførsler fra IB den 4.10.2013."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for beskatning af indsætninger på klagerens bankkonto.

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

"…

• at skatteyder på grund af sygdom har været ud løn eller anden indkomst ide seneste 10 år,
• at skatteyder opholder sig en del af året under varmere himmelstrøg på grund af sin gigtlidelse,
• at skatteyder har levet af provenuet på ca. kr. 3,0 fra salg af en ejerlejlighed i 2005.
• at skatteyder i 2012, 2013, 2014 har modtaget erhvervsevnetabserstatning fra G2.

Lønindtægt fra G1

Der skal føjes følgende præciseringer og uddybninger til SKAT's beskrivelse:

Det fremgår af beskrivelsen, at skatteyder hæver kontant præcist de beløb, som overføres til skatteyders bankkonto fra G1 v/ IB. Det vil sige at der en samtidighed mellem indsætning på skatteyders bankkonto og de kontante hævninger. Det fremgår endvidere, at der er sammenfald mellem beløbenes størrelse, således, at der hæves kontant et beløb, som svarer til det netop overførte beløb. Disse transaktioner foregår i 2012 og 2013.

Da skatteyder af bestyrelsen for kolonihaveforeningen gøres opmærksom på, at lejeren IB driver kriminel virksomhed fra kolonihavehuset, bliver denne opsagt til øjeblikkelig fraflytning. Fraflytning sker medio 2014.

Skatteyder har som beskrevet af SKAT, ønsket at hjælpe en bekendt, som har givet løgnagtige oplysninger til skatteyder, nemlig at IB havde behov for flere kontanter end han selv kunne hæve på sin egen bankkonto for at kunne betale sine ansatte. Skatteyder har stolet på denne forklaring og ikke undret sig over forløbet med de kontante transaktioner.

Der er således såvel en klar tidsmæssig sammenhæng mellem de til skatteyder overførte beløb og dennes hævninger af kontanter til IB samt en beløbsmæssig sammenhæng i transaktionerne.

Skatteyder har oplyst,

• at han har tilbagebetalt i kontanter ethvert overført beløb,
• at han ikke selv har modtaget noget beløb fra IB,
• at hævninger på skatteyders konto altid er forekommet efter, at G1 v/IB havde overført det beløb, som de havde aftalt skulle hæves.

Der således i forløbet en klar formodning om, at alle de overførte beløb er tilbagebetalt til IB. Skatteyder erkender, at han på grund af sit forhold til IB ikke fik en kvittering fra denne, når skatteyder jo bare jo reelt tilbagebetalte G1's egne penge.

SKAT er af den opfattelse, at når der ikke er udstedt kvittering på de kontante transaktioner, så må pengene være tilfaldet skatteyder.

SKAT har ikke løftet bevisbyrden for denne antagelse. Der er ikke forhold i skatteyders indtægts eller formueforhold eller andet, som indikerer, at skatteyder i en periode på 1 ½ år skulle have øget sin disponible indkomst med kr. 413.000 som ubeskattet lønindkomst. Skatteyder er sygdomsramt. Skatteyders erhvervsevne er nedsat med 2/3 jf. skrivelse fra G2.

SKAT oplyser, at G1 v/ IB anfører flere timer på fakturaer til kunder end der er personale til i G1. Det kan ikke tillægges betydning i forhold til skatteyder, dels har IB drevet kriminel virksomhed og må formodes at være stærk utroværdig i alle forhold dels har han vel beskæftiget en del lønmodtagere og underentreprenører, hvis tid formodes at være påført fakturaerne.

På vegne af skatteyder skal jeg derfor påklage forhøjelsen af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2012 og 2013.

For indkomstårene 2012 og 2013 påstås den forhøjede indkomst nedsat med henholdsvis kr. 87.900 og med kr. 325.100,

idet SKAT ikke har bevist, at de nævnte beløb er overført til skatteyder.

Afslutningsvis kan man da mene, at skatteyder har udvist en til det naive grænsende godtroenhed over for en tidligere ven. Skatteyder har aldrig haft skatte eller afgiftssager, han har orden i sin økonomi, han har prompte efterkommet SKAT's anmodning om dokumentationer mm., han har beredvilligt giver alle oplysninger om transaktionerne. Han har på ingen måde betragtet sig som en del af kriminelle transaktioner. Han har på ingen måde handlet groft uagtsomt."

Af bemærkninger til SKATs udtalelse fremgår:

"SKAT henviser i skrivelsen af 13. juni 2016 til min endelige klage af 25. maj2016, at der ikke er hverken tidsmæssig eller beløbsmæssig overensstemmelse med overførsler af beløb fra IB’s bankkonto og de kontant hævede beløb på min klients bankkonto. Mit udsagn angående dette forhold i min klage byggede på SKATs eget udsagn i kendelsen af 8. februar 2016, side 4 sidste afsnit:

"Det bekræftes af kontoudskrifterne modtaget fra dig, at du hæver indsætningerne fra IB straks efter du har modtaget dem eller i de nærmeste dage efter modtagelsen"

På baggrund af SKAT's udsagn om, at kontoudskrifterne bekræfter min klients oplysninger om, at han har hævet kontant i sin bank beløb svarende til de overførsler som IB har foretaget, gjorde at jeg mente mig på sikker grund, da jeg anførte, at der var samtidighed mellem bankoverførslerne og hævningerne og overensstemmelse mellem beløbene.

Jeg har i vedhæftede bilag 1 oplistet bankoverførslerne og de foretagne kontante hævninger månedsvis.

Jeg skal præcisere, at min klients kontante hævninger også dækker over kontante hævninger til bestridelse af private kontante udgifter, hvorfor de kontante hævninger på årsbasis skal være større end bankoverførslerne fra IB.

I 2012 er der samlet set hævet kontant kr. 151.000 og bankoverførslerne fra IB udgør kr. 87.900. I månederne oktober og november 2012 overfører IB kr. 83.000 og min klient hæver i samme perioden kr. 106.000. Det har derfor formodningen for sig, at de i oktober og november overførte beløb er kontant tilbagebetalt til IB.

I 2013 er der samlet set hævet kontant kr. 353.000 og bankoverførslerne fra IB udgør kr. 325.100. I månederne juni, juli og august hæves kontant kr. 317.000 og fra IB er der i samme periode overført kr. 275.000. Også for denne periode har det formodningen for sig, at de hævede beløb er anvendt til at tilbagebetale de bankoverførte beløb.

Det er på baggrund af disse oversigter over den tidsmæssige sammenhæng mellem overførsler og hævninger, at jeg fortsat påstår, at der tilnærmelsesvis er tidsmæssig samtidighed mellem bankoverførslerne og de kontante hævninger.

Gennemgangen af bevægelserne på bankkontoudskrifterne for årene 2012, 2013 og 2014 har givet mig lejlighed til at analysere om det forekommer sandsynligt, at min klient skulle have oppebåret ekstra indtægter i 2012 og 2013 på henholdsvis kr. 87.900 og kr. 325.100. Af vedhæftede bilag 2 har jeg beregne et privatforbrug ud fra, at denne bankkonto svarer til min klints samlede aktiver, idet jeg har bortset fra øvrige bankindeståender og kapitalbevægelser på min klients værdipapirbeholdning.

Min klient vil i årene 2012,2013 og 2014 have et privatforbrug, som det fremgår af bilag 2 på henholdsvis kr. 158.687, kr. 112.779 og kr. 147.102. Størrelsen på dette privatforbrug svarer til en førtidspensionists, hvilket min klient reelt er, idet han har oppebåret erhvervsevneerstatning fra G2 i årene 2012, 2013 og 2014, da han er sygdomsramt med en svær gigtlidelse.

Min klients privatforbrug har i indkomstårene 2012,2013 og 2014 ikke haft et uantageligt lavt omfang, hvorfor indkomstforhøjelsen af de fra IB i 2012 og 2013 overførte beløb på henholdsvis kr. 87.900 og 325.100 må afvises, idet forhøjelsen strider mod retspraksis i sager om skønsmæssig indkomstforhøjelse for ikke erhvervsdrivende.

SKAT har ikke bevist, at de i 2012 og 2013 bankoverførte beløb til min klients bankkonto ikke er blevet tilbagebetalt ti l IB. Bilag 1 og bilag 2 sandsynliggør derimod, at tilbagebetaling er sket, således som min klient har oplyst SKAT om."

Skatteankenævnets afgørelse

Realiteten

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive dennes indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i domme af 21. juni 1967 (UfR1967.635) og 5. februar 2002 (SKM2002.70.HR). Indkomsten kan også forhøjes, hvis der påvises en yderligere indkomstkilde

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis hvilket kan udledes af SKM2011.208.HR.

Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905.HR.

Efter praksis er det den skattepligtige, der skal dokumentere sine formueforhold, herunder for modtagne kontante indbetalinger på bankkonti, jf. SKM2013.274.BR.

Klageren har anført, at han har modtaget indbetaling fra IB, som han efterfølgende har hævet kontant og overdraget til IB. Der er ingen pengestrømme der viser, at han, efter at have hævet pengene, skulle have afleveret pengene til IB, ligesom IB ikke har erklæret at han skulle have lånt klagerens konto.

Klageren har, trods fremlagt opgørelse over indsætninger og hævninger samt oplysning om, at han på grund af sygdom ikke har været i stand til at udføre arbejde for IB, ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at bankindsætningerne ikke er tilgået ham.

Klageren har ikke via objektive kendsgerninger dokumenteret, at han ikke er rette modtager af beløbene, og at beløbene er videregivet til IB.

Henset til de konkrete indsætninger på klagerens bankkonto, er det Skatteankenævnets opfattelse, at klageren er skattepligtig af de af SKAT opgjorte beløb.

Formaliteten

SKATs mulighed for at genoptage skatteansættelsen indenfor den ordinære frist fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1:

"§ 26. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i§ 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt."

Skatteministeren har udnyttet sin kompetence efter § 26, stk. 1, 5. pkt., ved udstedelse af bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 (dagældende) om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold. For personer omfattet af bekendtgørelsen kan SKAT ikke udsende varsel om en ansættelsesændring senere end den 30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb.

Af § 3 i bekendtgørelsen fremgår:

"Fristerne i § 1 gælder ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt."

Ordningen med en kort ligningsfrist stammer tilbage fra den tidligere skattestyrelseslovs § 3, stk. 1, senest bekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004. Efter lovens § 3, stk. 2, kunne Skatteministeren fastsætte regler, hvorefter den kommunale skattemyndighed efter ligningsfristens udløb kunne foretage skatteansættelser, hvor disse med urette ikke var foretaget tidligere, eller ændre skatteansættelser. Skatteministeren udnyttede den bemyndigelse ved bekendtgørelse nr. 270 af 11. april 2003. Efter bekendtgørelsens § 5 kunne den kommunale skattemyndighed foretage eller ændre skatteansættelsen udenfor ligningsfristen, men indenfor den ordinære ansættelsesfrist,

"i det omfang, betingelserne for en ekstraordinær skatteansættelse er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 35, stk. 1, i skattestyrelsesloven."

Det fremgår af forarbejderne til skatteforvaltningsloven, LSF 110 2004/2 (Forslag til skatteforvaltningsloven), punkt 4.11.1, at det er tanken at videreføre ordningen med en kort ligningsfrist for skattepligtige med enkle økonomiske forhold. Dette er sket ved bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, sidste punktum.

Det følger således af historikken bag § 3 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, at SKAT kan genoptage skatteansættelsen indenfor den ordinære ansættelsesfrist for personer med enkle økonomiske forhold, når en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, er opfyldt.

Det lægges til grund, at klageren har fået indsat ikke ubetydelige beløb på sin bankkonto, uden af han har selvangivet indkomsten. Ved at undlade at oplyse om indtægterne og dermed hindre SKAT i at foretage en korrekt skatteansættelse, må klageren anses at have handlet mindst groft uagtsomt, hvorfor skatteansættelsen for indkomstårene 2012 og 2013, har kunnet foretages efter udløbet af den ordinære ligningsfrist jf. skatteforvaltningslovens 27 stk. 1 nr. 5. Klagerens ukendskab til skatteregler kan ikke i sig selv medføre, at klageren alene kan anses at have handlet simpelt uagtsomt.

SKATs afgørelse anses derfor ikke at være ugyldig. Skatteankenævnet stadfæster derfor SKATs afgørelse."

Sagsøger indbragte den 26. januar 2018 afgørelsen for Folketingets Ombudsmand, som ved brev af 1. august 2018 meddelte, at han har besluttet ikke at foretage en nærmere undersøgelse i sagen, jf. ombudsmandslovens § 16, stk. 1, idet ombudsmanden ikke mener, at dette vil kunne hjælpe sagsøger til et andet resultat i sagen.

Herefter har sagsøger anlagt den foreliggende sag, og parterne er enige om, at søgsmålsfristen er overholdt, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 4.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af sagsøger, A, og af vidnerne SM, LC og IB.

A har forklaret blandt andet, at "IB lån", "tak for lån IB" og lignende angivelser på kontoudtoget betyder, at der er tale om lån, som han gav IB på kammeratligt grundlag. Der gik lidt forskellig tid, fra IB lånte penge af ham, til han fik dem tilbage. Han kender IB fra før i tiden i Thailand, og så efter at han mødte IB, da denne var på besøg hos fælles venner i kolonihaveforeningen i Y1-by. De faldt i snak, og IB sagde, at han manglede et sted at bo. Da sagsøger ikke skulle bruge kolonihavehuset i vinterhalvåret, fik IB lov til at leje det. Det kan godt passe, at det var i 2012 og 2013. Sagsøger opholdt sig også ofte i kolonihavehuset i denne periode, og der kom somme tider håndværkere til huset og afleverede regninger til IB, som de fik kontakt betaling for. De indsætninger, der ikke bærer angivelsen af "lån" eller lignende - i alt 48.900 kr. i 2012 og 233.600 kr. i 2013 - er ikke lån. Det var penge han hævede for IB, så denne kunne betale håndværkerne, og ordningen kom i stand, fordi IB fortalte ham, at denne ikke hæve på sin bankkonto mere. De gjorde det sådan, at IB overførte et rundt beløb, og så kørte de straks efter op og hævede kontanter. IB brugte pengene til at betale håndværkere med. Når der somme tider er hævet mærkbart mindre end det beløb, der umiddelbart inden blev indsat, skyldes det, at han ofte selv havde store kontantbeløb liggende, så han selv havde noget i forvejen, han kunne give IB. Når der somme tider er hævet mere end det beløb, som umiddelbart forinden er indsat, kan det skyldes, at han også ville hæve til sig selv. Han har ikke arbejdet for IB. Han kan slet ikke arbejde, da han har gigt og er slidt ned efter mange års arbejde som kok, og det har han været siden længe før 2012 og 2013. Gigten kommer i anfald. Hvis han får et anfald, kan han faktisk ikke engang rejse sig op. Han havde regnskabet over mellemværendet til IB i hoved, da han er ordblind og derfor ikke skriver ting ned. Han har ikke tidligere oplyst SKAT om lånene til IB, heller ikke efter, at han blev opfordret til det, fordi han regnede med, at beløbene var irrelevante, da der ikke skal betale skat af lån, der tilbagebetales.

SM har forklaret blandt andet, at hun er sagsøgers datter. Hun vidste, at IB boede i sagsøgers kolonihavehus i 2012 og 2013. Hun har fra sagsøger hørt, at IB overførte penge til sagsøger, som så hævede til IB. Vidnet afhentede i vinteren 2015/2016 post for sin far, som var i Thailand. Hun har ikke set SKATs forslag til afgørelse af 11. januar 2016 i posten, og da hun så afgørelsen af 8. februar 2016, ringede hun til sagsøger, der heller ikke kendte noget til forslaget.

LC har forklaret blandt andet, at han tidligere har været kæreste med sagsøgers datter, SM. Vidnet er bekendt med, at IB boede i sagsøgers kolonihavehus i 2012 og 2013. Vidnet kendte godt til arrangementet med overførsler og hævninger. Sagsøger gjorde det for IB som en vennetjeneste. Sagsøger hævede pengene og gav dem til IB.

IB har forklaret blandt andet, at han kender sagsøger fra haveforeningen. Vidnet boede til leje hos sagsøger i tre år, indtil lejeforholdet sluttede for ca. 5 år siden. G1 var vidnets firma. Firmaet beskæftigede sig primært med rengøring, maling og vinduespudsning. Sagsøger har ikke været ansat i firmaet. Overførslerne fra vidnets firma til sagsøger mærket "IB lån", "tak for lån" o. lign. vedrørte penge, som vidnet skulle bruge, men da han havde et maksimum for, hvor meget han måtte hæve på firmaets konto, overførte han i stedet til sagsøger, der så hævede til vidnet. Det kunne også ske, at han overførte penge til sagsøger, hvis han blot ikke selv kunne nå at hæve. De kontanter, han fik af sagsøger, brugte han til eksempelvis lønninger til firmaets ansatte. Vidnet vil ikke udelukke, at nogle af de hævede penge kan have været til ham selv. Sagsøger har ikke fået noget for at hjælpe vidnet, som løbende holdt regnskab i hovedet med deres mellemværende.

Parternes synspunkter

Sagsøger, A, har i sit påstandsdokument anført følgende:

"Sagens materie:

Sagen drejer sig om, hvorvidt overførsler fra G1 på 87.900 kr. i 2012 og 325.100 kr. i 2013 er skattepligtige indtægter for A.

A har hjulpet en (nu tidligere) bekendt, IB. Således har IB indsat beløb på A konto i F1-bank, hvorefter A har hævet beløbene og givet dem til IB kontant. Revisor har redegjort for de beløbsmæssige sammenhænge samt for A’s privatforbrug, bilag 4.

Det gøres gældende, at A aldrig har oppebåret nogen del af disse beløb, hvorfor der ikke er tale om skattepligtig indkomst for ham.

Manglende partshøring

SKATs forslag til afgørelse er dateret 11. januar 2016, jf. bilag 5.

A var og er gigtsyg med nedsat erhvervsevne med mindst 2/3, jf. bilag 6. Som følge heraf opholder A sig under varmere himmelstrøg i Thailand store dele af vinterperioderne. I disse perioder passer datteren, Marie Sørensen, sin fars post. Som det fremgår af SKATs telefonnotat i sagen, jf. bilag 7, kontaktede SA SKAT 16. februar 2015 - dvs. efter SKAT havde truffet afgørelse. Som det fremgår, var SKATs forslag til afgørelse ikke kommet frem til A - hvis post blev passet af datteren. Dette var SKAT således bekendt med uden at genoptage sagen, men henviste i stedet datteren til reglerne om klage.

SKATs afgørelse blev derfor truffet, uden der i realiteten blev foretaget partshøring. Det gøres derfor gældende, at SKATs afgørelse er ugyldig.

Fristreglerne og manglende begrundelse

Der er enighed mellem parterne om, at A var og er omfattet af reglerne om kort ligningsfrist, jf. bkg. 1095/2005 og 534/2013, jf. skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.

Følgende fremgår af § 3 i bkg. 1095/2005 og 534/2013 om kort ligningsfrist:

"Ekstraordinær ansættelse

§ 3 Fristerne i § 1 gælder ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Skatteforvaltningslovens § 27 gælder i så fald for de punkter i ansættelsen, der omfattes heraf. For de øvrige dele gælder den korte ligningsfrist."

Østre Landsret har i dom af 13. oktober 2017, jf. TfS2018.2ØLR (SKM2017.623.ØLR) fastslået, at såvel betingelserne i § 27, stk. 1 som i stk. 2, skal være opfyldt, for at der kan foretages fristgennembrud efter § 3 i bekendtgørelsen. Det skal nævnes, at sagen specifikt vedrørte fortolkningen af bekendtgørelsen.

Det gøres derfor gældende, at det af ordlyden i § 3 og landsretspraksis herom følger, at betingelserne i § 27, stk. 1 såvel som i stk. 2, skal være opfyldt, for at der kan foretages fristgennembrud efter § 3 i bekendtgørelsen. Dette gælder konkret for de to påklagede indkomstår i 2012 og 2013. Dette er der heller ikke uenighed om.

Bevisbyrden for, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og 2 for at fristgennembrud kan foretages, er opfyldt, påhviler, den der ønsker at foretage fristgennembruddet. Det er i dette tilfælde SKAT. Dette er der heller uenighed om.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, lyder:

"Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.

Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor."

Højesteret har i Højesteretsdom fra august 2018 om forståelsen af 6-måneders varslingsfristen (SKM2018.481.HR) fastslået følgende:

"Det følger af § 27, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 5, at varslingsfristen på 6 måneder begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant. Højesteret finder herefter, at kundskabstidspunktet må anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.

Højesteret lægger efter bevisførelsen til grund, at SKAT den 7. december 2010, hvor de modtagne oplysninger fra F1-bank forelå i læsbar form, alene havde kundskab om, at A havde fået indsat de omhandlede to beløb på sin konto, og at beløbene var betalt af selskabet X. Disse oplysninger gav efter Højesterets opfattelse ikke i sig selv SKAT kundskab om, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5. Kundskab herom fik SKAT først ved i forlængelse heraf at have indhentet yderligere oplysninger fra A og hans ægtefælle i perioden fra marts til maj 2011. Højesteret finder derfor, at varslingsfristen i § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke var overskredet, da SKAT sendte sin agterskrivelse af 13. juli 2011 til A."

Varslingsfristen på 6 måneder i § 27, stk. 2, 2. pkt. er absolut.

Varslingsfristen løber fra det tidspunkt, hvor SKAT er blevet opmærksom på de forhold, der begrunder fristforlængelsen, jf. lovmotiverne til lov nr. 381/1999.

Derfor påhviler det SKAT, nu Skattestyrelsen, at godtgøre, at 6-måneders varslingsfristen er overholdt, herunder at godtgøre hvornår SKAT blev opmærksom på de forhold, der begrunder fristforlængelsen.

SKAT har i afgørelsen i bilag 1, side 7ø begrundet fristoverskridelsen således:

"I din sag henvendte vi os den 29.7.2015 og udbad os bankkontoudskrifter. Vi modtag bankkontoudskrifterne den 19.8.2015. Forældelsen på 6 måneder løber derfor tidligst fra denne dag."

Således var det SKATs vurdering i den trufne afgørelse, at det var modtagelse af bankoplysningerne, der førte til, at SKAT anså varslingsfristen for at begynde.

Dette underbygges af, at SKAT i det hele har tilsidesat A’s redegørelse i brevet 19. august 2016 (bilag A) eller telefonsamtalen 26. august 2016 (bilag 2, side 3-4).

SKATs afgørelse 8. februar 2016 blev da også truffet ud fra oplysninger fra banken og ikke ud fra A’s oplysninger.

SKAT havde, som anført i afgørelsen side 2ø og 4n-5ø i replikken bankoplysninger fra G1’s sag.

I sagen vedrørende G1 skrev SKAT 1. juli 2015 til F1-bank, jf. bilag 9, og bad om kontoudskrifter, idet SKAT allerede på det tidspunkt i sagsbehandlingen vurderede

"…at oplysningerne er væsentlig betydning…"

SKAT har derfor forud for 1. juli 2015 sagsbehandlet sagen vedrørende G1 og var 1. juli 2015 så langt i sagsbehandlingen, at SKAT vurderede, at bankkontoudtogene - ikke blot kunne være - men "er" af væsentlig betydning. SKAT har derfor på det tidspunkt haft viden om G1, hvor der var en betydelig omsætning, og som anført i afgørelsen

"…der nødvendigvis må have været flere ansatte, da timetallet på flere fakturaer er højere end hvad en enkelt mand kan levere."

F1-bank fremsendte kontoudtogene til SKAT 8. juli 2015, jf. bilag 10. Det fremgår af PostDanmarks "Håndbog om brevet" fra 2015, at almindelige A-breve (på det tidspunkt) blev omdelt dagen efter, jf. bilag 11. Det har derfor formodningen for sig, at SKAT har modtaget brevet med kontoudtogene fra F1-bank torsdag den 9. juli 2015.

Skatteministeriet har i duplikken og processkrift A oplyst, at ministeriet ikke agter at besvare A’s opfordring 1 om at fremlægge kopi af alt sagsmateriale i sagen mod G1, herunder journaloversigter, alt indhentet sagsmateriale, sagsnotater og SKATs afgørelse og forslag til afgørelse. Det bestrides, at oplysningerne i G1s sag er uden betydning for denne sag.

Heroverfor gøres det gældende, at disse oplysninger, efter det anførte om SKATs viden om G1 og SKATs vurdering af, at der måtte have været sort arbejdskraft i virksomheden, netop må formodes at være relevant for sagen i relation til, hvornår SKAT blev opmærksom på, at de konkrete overførsler, som SKAT var bekendt med i juli 2015 efter SKATs opfattelse, kunne være skattepligtige overførsler for A. Og det var jo netop kontrolarbejdet i G1s sag, som førte til at sagen mod A, jf. bilag 2, side 2, pkt. 1.1.

"SKAT blev i forbindelse med vores kontrol i en sag på G1 v/IB opmærksom på, at virksomheden overførte betydelige beløb til din bankkonto X1 (bilag 1)."

Den manglende besvarelse skal tillægges processuel skadevirkning med den konsekvens, at retten må lægge til grund, at Skatteministeriet ikke har godtgjort, at betingelserne for fristgennembrud efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er opfyldt, idet det ikke kan udelukkes, at varslingsfristen begyndte at løbe på et tidligere tidspunkt end 9. juli 2015, hvor SKAT modtog materialet i bilag 10.

Bevisbyrden for, at betingelserne for fristgennembrud, herunder 6-måneders varslingsfristen er overholdt, påhviler ministeriet for hvert enkelt ansættelsespunkt og for hvert enkelt indkomstår, værnsreglen ønskes tilsidesat, jf. skatteforvaltningsloven § 27 og SKATs Jur. Vejl. pkt. A,A.8.2.2.1.2.5.

Det fastholdes, at Skatteministeriet ikke har bevist, hvornår 6-måneders varslingsfristen begyndte at løbe fra. Som konsekvens heraf kan der ikke ske fristgennembrud, som gjort af SKAT, hvorfor afgørelsen er ugyldig.

Skatteankenævnet har ikke adresseret dette i sin afgørelse, men har alene fundet, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 var opfyldt, til trods for, at det påhviler Skatteankenævnet som klageinstans ex officio at vurdere, om fristreglerne er overholdt, jf. FOB2014-6.

Videre bestrides det, at betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt. Ydermere har SKAT ikke redegjort herfor, hvilket også medfører ugyldighed, jf. f.eks. SKM2003.248.ØLR, LSR2015.13-5456580."

Sagsøgte, Skatteministeriet, har i sit påstandsdokument anført følgende:

"3.1 Skattepligt

Det er ubestridt, at der i 2012 og 2013 blev overført i alt henholdsvis 87.900 kr. og 325.100 kr. til A’s personlige bankkonto fra virksomheden G1 v/ IB.

Pengene blev overført uden en beskrivelse af baggrunden for overførslerne eller angivelse af, hvad pengene var øremærket til, jf. oversigten over de indsatte beløb, bilag 1, side 3 f.

Under disse omstændigheder påhviler det A at bevise, at de overførte beløb ikke tilhørte ham, eller at pengene stammer fra allerede beskattede eller ikke skattepligtige midler. Det følger f.eks. af UfR 2010.415/2 H (SKM2010.70.HR), UfR 2009.163 H og UfR 011.1599 H. For at løfte bevisbyrden skal de oplysninger, som A påberåber sig, være bestyrkede ved objektive kendsgerninger, jf. bl.a. SKM2009.37.HR.

A har ikke løftet denne bevisbyrde. Det er derfor med rette, at skattemyndighederne har forhøjet hans skattepligtige indkomst.

Han har i stævningen, side 2, 6. afsnit, oplyst, at alle overførslerne skete, så han kunne hæve dem kontant og give dem til IB, der ikke selv kunne hæve lige så store kontante beløb.

Det bestrides som udokumenteret.

A har ikke fremlagt nogen form for objektiv dokumentation for, at det forholder sig som hævdet.

De overførte beløb blev ikke holdt adskilt fra den øvrige formue, og der er hverken overensstemmelse mellem de beløb, der er indsat og hævet på kontoen, eller nogen nær tidsmæssig sammenhæng mellem overførsler og hævninger, jf. oversigten, bilag 1, side 3.

Der kan derfor heller ikke identificeres en klar og entydig pengestrøm.

Set i forhold til A’s øvrige indkomst i form af årlige pensionsudbetalinger på ca. 160.000 kr., jf. bilag 1, side 1, midtfor, er der tale om betydelige beløb, der blev overført til hans konto fra en virksomhed. Det skærper kravet til hans bevis. Det skærper ligeledes kravet til beviset, at den hævdede baggrund for overførslerne er usædvanlig, jf. eksempelvis SKM2015.633.ØLR.

A har ikke løftet bevisbyrden - slet ikke en skærpet bevisbyrde - for, at de overførte beløb ikke tilhørte ham, eller at de stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler.

3.2  Frister for ekstraordinær genoptagelse

SKAT har rettidigt i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, varslet og truffet afgørelse om ekstraordinær genoptagelse og ansættelse af A’s skattepligtige indkomst for 2012 og 2013.

A er omfattet af bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold (herefter ’bekendtgørelsen’). Det betyder, at skattemyndighederne som hovedregel skal afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, 1. pkt.

Det følger imidlertid af bekendtgørelsens § 3, at fristerne i § 1 ikke gælder, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. I så fald finder fristreglerne i § 27, stk. 2, anvendelse.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan skatteansættelsen genoptages ekstraordinært, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Skattemyndighederne skal varsle den ekstraordinære genoptagelse senest 6 måneder efter, at myndighederne er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af den ordinære frist, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. En ansættelse, der er varslet af skattemyndighederne, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.

For så vidt angår beregning af fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ved ekstraordinær genoptagelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, har Højesteret i UfR 2018.3603 H, fastslået:

"Det følger af § 27, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 5, at varslingsfristen på 6 måneder begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant. Højesteret finder herefter, at kundskabstidspunktet må anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5." (min understregning).

Som anført ovenfor er A skattepligtig af overførslerne fra G1 v/ IB til hans bankkonto i 2012-2013. A har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at oplyse skattemyndighederne om disse indsætninger. Skattemyndighederne har derfor været berettiget til at genoptage A’s skatteansættelse ekstraordinært, jf. eksempelvis SKM2014.459.VLR, SKM2016.230.VLR og SKM2017.344.ØLR, hvilket han da heller ikke bestrider.

Spørgsmålet er derfor alene, om skattemyndighederne har overholdt fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Sagen startede, da SKAT i forbindelse med en kontrol af G1 v/ IB blev opmærksom på, at der var blevet overført en lang række beløb til A’s bankkonto. På den baggrund anmodede SKAT den 30. juli 2015 (bilag 8) A om oplysninger i form af kontoudskrifter og en nærmere redegørelse for beløbene overført til hans konto.

A svarede på henvendelsen ved brev af 19. august 2016 (bilag A) og ved telefonisk henvendelse af 26. august 2016 (bilag 7).

Det var først på dette tidspunkt, hvor A afgav oplysninger om baggrunden for overførslerne, at SKAT kunne konstatere, at A havde været forpligtet til at selvangive de modtagne beløb, og at han derfor havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at gøre det. Bankkontoudtogene (bilag 10) som viser, at der blev overført penge til A’s konto, og som F1-bank fremsendte til SKAT den 8. juli 2015, har nemlig ikke i sig selv givet skattemyndighederne grundlag for at fastslå, at A’s skatteansættelse var urigtig, og at dette skyldtes et groft uagtsomt eller forsætligt forhold, jf. også UfR 2018.3603 H.

Da SKAT fremsatte forslag til ændring af A’s skatteansættelse den 11. januar 2016 (bilag 5), blev genoptagelsen - i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 - varslet inden for 6 måneder efter det tidspunkt, hvor SKAT kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at fastslå, at der var grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5. SKAT traf afgørelse den 8. februar 2016, hvilket også er inden for fristen i § 27, stk. 2.

3.3  SKATs afgørelse er gyldig

A gør i stævningen, side 2, gældende, at SKATs afgørelse er ugyldig som følge af manglende partshøring.

Det bestrides.

Det fremgår af SKATs forslag til afgørelse af 11. januar 2016 (bilag 5, side 8, 1. og 2. afsnit):

"Er du enig i forslaget, behøver du ikke gøre noget. Efter den 5. februar 2016 sender vi en afgørelse til dig, som svarer til dette forslag.

Er du ikke enig i forslaget, beder vi dig komme med dine bemærkninger senest den 5. februar 2016."

Ved at fremsende agterskrivelse med sagsfremstilling og med vejledning om muligheden for at komme med bemærkninger inden for 25 dage, hvilket er mere end de 15 dage loven forskriver, jf. skatteforvaltningslovens § 19, stk. 4, har SKAT foretaget korrekt høring, jf. også SKM2017.344.ØLR (med byrettens dom SKM2016.266.BR). A bærer selv risikoen ved i en længere periode ikke at gøre sig bekendt med indholdet af sin post.

SKAT har dermed ikke tilsidesat forpligtelsen til at foretage høring efter skatteforvaltningslovens § 19, hvorfor afgørelsen er gyldig.

Selv hvis SKAT skulle have tilsidesat sin forpligtelse til at foretage partshøring, er der ikke grundlag for at tilsidesætte afgørelsen som ugyldig.

Regler om forvaltningsmyndigheders sagsbehandling har til formål at sikre materielt rigtige afgørelser. Det forhold, at en forvaltningsmyndighed har begået fejl i forbindelse med sagsbehandlingen, indebærer ikke i sig selv, at forvaltningsafgørelsen er ugyldig.

Ugyldighed forudsætter, at der foreligger en konkret væsentlig mangel, jf. f.eks. UfR 2000.776 H, UfR 2005.569 H, UfR 2007.225/2 H (SKM2006.677.HR) og UfR 2012.605 H.

SKAT var bekendt med A’s opfattelse af sagen, jf. bilag A og 7, da der blev truffet afgørelse den 8. februar 2016.

A er ikke efterfølgende fremkommet med andre oplysninger eller dokumentation, der sandsynliggør, at SKAT ville have truffet en anden afgørelse, såfremt han var fremkommet med sine bemærkninger, før der blev truffet afgørelse i sagen.

Manglende høring har derfor under alle omstændigheder ikke haft nogen indflydelse på afgørelsen, og der er derfor ikke er grundlag for at anse hverken SKATs eller Skatteankenævnets afgørelser for ugyldige.

Ombudsmanden fandt da heller ikke grundlag for at kritisere SKAT og Skatteankenævnets håndtering af sagen (bilag 3)."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Under hovedforhandlingen har sagsøger ud over det i påstandsdokumentet anførte gjort gældende, at de overførsler fra G1 til sagsøger, som på kontoudtogene er mærket med tekst, hvori ordet "lån" indgår - i 2012 i alt 39.000 kr. og i 2013 i alt 91.500 kr. - vedrører afdrag på lån ydet kontant af sagsøger til IB, hvorfor sagsøgeren med denne begrundelse ikke er skattepligtig af disse beløb.

Sagsøgte, der ikke har protesteret imod anbringendets fremførelse, har heroverfor gjort gældende, at sagsøger ikke har fremlagt objektiv dokumentation for, at der er tale om afdrag, hvorfor det uanset teksterne på kontoudtogene er sagsøgtes opfattelse, at beløbene er skattepligtige for sagsøger.

Anbringenderne er tilladt fremført i medfør af retsplejelovens § 363, stk. 2, nr. 2.

Rettens begrundelse og resultat

Skattepligt for sagsøger af de overførte beløb

Det er ubestridt, at der ved de i sagen omhandlede 18 overførsler er indsat i alt 87.900 kr. i 2012 og 325.100 kr. på sagsøgers konto fra firmaet G1 v/ IB, og det fremgår af de fremlagte kontoudtog, at sagsøger en lang række gange de pågældende to år har foretaget kontanthævninger i pengeautomat. Størrelsen på hævningerne varierer mellem 5.000 og 15.000 kr. Samlet er der hævet 151.000 kr. i 2012 og 353.000 kr. i 2013. For langt hovedparten af indsættelsernes vedkommende er der ikke anført nogen referencetekst eller blot referenceteksten "IB" eller "netbank IB".

Under de foreliggende omstændigheder påhviler det sagsøgeren som skatteyder at godtgøre, at der ikke skal svares skat af beløbene, fordi de ikke tilkommer sagsøger eller er skattefrie, jf. herved blandt andet Østre Landsrets dom af 22. september 2015, refereret i SKM2015.633.ØLR.

Sagsøger har om de modtagne beløb forklaret, at der dels var tale om, at IB betalte afdrag på et lån, han havde givet IB på kammeratligt grundlag, dels at IB overførte beløb med henblik på, at sagsøger efter mundtlig aftale skulle hjælpe IB med at hæve kontanter fra firmakontoen til at betale personer, der havde penge til gode i firmaet, og som mødte op for at få kontant betaling.

Denne forklaring støttes imidlertid kun delvist af forklaringen fra IB, der i øvrigt fremstod usikker og undvigende, og af forklaringerne fra SM og LC, der kun er afhørt helt overfladisk, og hvis forklaringer og fremstod indøvede.

Hertil kommer, at der ikke under bevisførelsen er fremkommet nogen begrundelse for, at IB, der drev erhvervsvirksomhed med rengøring, vinduespudsning mv., havde behov for disse beløb som kontanter, hvilket forekommer usædvanligt, ligesom sagsøge ikke har kunnet fremlægge objektive beviser, eksempelvis i form skriftlige dokumenter eller lignende, der nærmere kan belyse baggrunden for overførslerne, endsige godtgøre eller sandsynliggøre, at midlerne ikke tilkom sagsøgeren.

Retten bemærker i den forbindelse også, at anbringendet om, at de med ordet "lån" forsynede overførsler skulle være afdrag på et lån, som sagsøger havde ydet G1, først er fremkommet under hovedforhandlingen, og at der ikke, som hævdet af sagsøger, ses at være en sådan systematik og samtidighed mellem indsætninger og hævninger i de fremlagte kontooplysninger, at dette kan støtte en antagelse om, at det forholder sig, som sagsøger har forklaret.

Da sagsøger således ikke har løftet bevisbyrden for, at beløbene ikke skal beskattes hos ham, finder retten, uanset det oplyste om sagsøgers uarbejdsdygtighed, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Skatteankenævnets afgørelse herom.

Grundlaget for ekstraordinær genoptagelse og fristen herfor

Retten finder, at sagsøger ved ikke at selvangive beløbene, eller i det mindste kontakte SKAT for at forhøre sig om eventuelle skattemæssige konsekvenser af det påståede arrangement, som han har forklaret om, har handlet i hvert fald groft uagtsomt, hvorfor betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det fremgår af Højesterets dom af 30. august 2018, trykt i UfR 2018.3603 H, at det herefter skal vurderes, om fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er overholdt. Efter denne bestemmelse kan en ekstraordinær ansættelse efter stk. 1 kun foretages, hvis den varsles af SKAT senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Af Højesterets afgørelse fremgår endvidere om en situation som den foreliggende, at det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 5, at varslingsfristen på 6 måneder begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant. Højesteret konkluderede, at kundskabstidspunktet må anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.

Retten finder ikke, at SKAT var i stand til at vurdere, om sagsøgers skatteansættelse for 2012 og 2013 var urigtig eller ufuldstændig, og med hvilken grad af tilregnelse, en eventuel forkert opgørelse kunne tilskrives sagsøger, før tidligst da SKAT den 19. august 2015 modtog sagsøgers udaterede brev om blandt andet baggrunden for indsættelserne. Retten har herved lagt vægt på, at det ikke ud fra de referencetekster, der fremgik af kontoudtogene, eller af øvrige oplysninger, som SKAT allerede var i besiddelse af, kunne fastlægges, hvad beløbene vedrørte, og at korrekt sagsoplysning således forudsatte sagsøgers medvirken.

Som følge heraf var 6 måneders-fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, overholdt, da SKAT den 11. januar 2016 fremsendte forslaget til afgørelse til sagsøger.

Ugyldighed som følge af manglende parthøring og begrundelse

A, der i det relevante tidsrum efter det oplyste opholdt sig i Thailand, og som havde fået SM til at passe sin post hjemme, bærer som udgangspunkt selv risikoen for, at han ikke blev bekendt med forslaget til afgørelse.

Sagsøger har ikke fremlagt dokumentation for eventuelle uregelmæssigheder i postbesørgelsen i den relevante periode, og retten finder, at forklaringen fra SM, der er nærtstående til sagsøger, ikke udgør fornødent grundlag til at afkræfte formodningen for, at forslaget, der ubestridt er afsendt fra SKAT, også er nået frem til sagsøger, der på afsendelsestidspunktet i månedsvis havde været bekendt med, at sagen om overførslerne verserede hos SKAT.

SKAT har således ikke tilsidesat nogen partshøringsforpligtelse, og sagsøger kan allerede derfor ikke få medhold i, at afgørelsen af denne grund er ugyldig.

Spørgsmålet om overholdelse af fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er ikke omtalt i begrundelsen for Skatteankenævnets afgørelse, men dette kan efter rettens opfattelse ikke danne grundlag for en antagelse, som anført af sagsøgeren, om, at skatteankenævnet ikke har påset fristens overholdelse. Retten bemærker herved også, at spørgsmålet ikke var en del af den klage, der blev indgivet til skatteankenævnet, hvorfor skatteankenævnet ikke havde særlig anledning til at beskæftige sig med spørgsmålet i begrundelsen.

På ovenstående baggrund tager retten sagsøgtes påstand om frifindelse til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift inkl. moms med 43.750 kr. Det er oplyst, at Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T :

Skatteministeriet frifindes.

Inden 14 dage skal A betale 43.750 kr. til Skatteministeriet i sagsomkostninger.

Beløbet skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.