Spørgsmål

1. Skal gevinst/tab på binære optioner beskattes efter kursgevinstlovens § 29, stk. 1?
2. Er tab omfattet af tabsbegrænsningsreglen i kursgevinstlovens § 32?
3. Skal gevinst/tab opgøres efter lagerprincippet i kursgevinstlovens § 33?
4. Skal gevinst/tab indgå i kapitalindkomsten?

Svar

1. Ja
2. Ja
3. Ja
4. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Binære optioner er et rimeligt nyt påfund. Det har intet reelt med optioner at gøre, og jeg ville nærmere kvalificere det som spil, ala casinospil. Sitet man bruger får sin fulde fortjeneste ved at folk taber. Og de gevinster der bliver udbetalt kommer fra det andre folk har tabt. Så det er i deres interesse at folk ikke vinder for tit.

Det fungerer således:

1. Du vælger et aktiv; f.eks. et valutapar.
2. Du vælger et tidspunkt, f.eks. 18:30.
3. Du satser penge på om aktivet stiger eller falder i pris.
4. Når tidspunktet du valgte i pkt. 2 er nået, får du, hvis din forudsigelse var korrekt, udbetalt en forudbestemt procentsats, som varierer fra 60 % - 85 %, af det satsede beløb. Hvis du gættede forkert forsvinder alle pengene typisk (nogle sites understøtter dog at man får 5 - 15 % igen, som en trøst - men i disse tilfælde er den eventuelle gevinst altid mindre).

Systemet er laver sådan, at man mindst skal vinde 55 % af gangene for at tjene på det, dog typisk lidt mere - det kommer igen an på gevinstsatsen.

Hvorfor det præcist hedder binary options er jeg ikke helt klar over, da der ingen underliggende handel foregår med optioner. Så jeg ser navnet som en gimmick, lavet for at tiltrække et vist klientel. Det kunne lige så godt hedde binary banana harves results.

Af den danske hjemmeside fra X fremgår bl.a. følgende:

"Binære optioner er kort tids investeringer på helt ned til 60 sekunder. Du bestemmer selv tidshorisonten for optionen, der kan variere indenfor 60 sekunder og op til 90 dage. Binære optioner følger et Live marked, udgangskursen er den reele kurs på markedet. X har som eneste platform danske aktier fra C20 indekset som mulig investeringsaktiv. Hos X kan du trade Live på børser fra Asien over Europa til Amerika, hvilket giver en bred vifte af investeringsmuligheder hele døgnet."

Af hjemmesiden for Y fremgår bl.a. følgende:

"For at opnå udbytte skal du forudsige, hvilken retning aktivets pris vil bevæge sig i: op eller ned. Når en option udløber, kan du være ITM, "In the money," eller OTM, "out of the money." At være ITM "In the money" betyder, at tendensen bevæger sig til din fordel, og du har opnået et udbytte. At være OTM, "out of the money," betyder, at tendensen ikke bevægede sig til din fordel, og du tabte på denne handel."

Spørger er uddannet indenfor IT, og hans investering i værdipapirer er udelukkende på hobbyniveau.

Spørger har den 24. oktober 2013 yderligere oplyst følgende:

Hvor aktier og valuehandel kan påvirke den underliggende pris på aktivet ved f.eks. opkøb af store mængder, kan store sats på binære optioner aldrig påvirke prisen på det underliggende aktiv. De penge der bliver spillet med og tabt/vundet, er de eneste penge der er i cirkulation, og isoleret i deres eget mikro-kosmos (som altid er den binære option-platform man bruger) og kan derfor aldrig påvirke den underliggende pris på aktivet.

Desuden bruger alle platformene en ligning (Black-Scholes) til at udregne hvor store gevinsterne er. Udbetalingen per aktiv varierer i løbet af dagen, og afhænger typisk af diverse faktorer:

1: Hvor meget har platformen tabt/vundet på aktivet.

2: Hvor uforudsigelig er aktivet.

F.eks.er EUR/USD altid rimelig volatile, og genvinsten er (på den platform jeg bruger i hvert fald) rimelig høj - typisk 80-85% af det satsede. I disse tilfælde har huset en fordel på kun 4,05 - 5,56%.

Dog er visse aktiver helt nede på 67%, og i disse tilfælde har huset en fordel på 9,88%, så du skal vinde over 59,88% blot for at få et "break even".

Det er ren casino. Forstå dine odds, og ha' en plan for ricisihåndtering for at slå huset.

Platformene ville meget gerne, at man så det som et rigtigt investeringsværktøj, men så længe vi har en platform der tjener deres penge på at folk taber, og taber penge på at folk vinder, så vil det i mine øjne aldrig være et investeringsværktøj.

Det er svært at finde objektiv information om det (wikipedia er nok det bedste sted), så derfor har jeg skrevet lidt.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at gevinst/tab på binære optioner skal beskattes efter kursgevinstlovens § 29, stk. 1.

Lovgrundlag

Lov om spil § 2, stk. 3 i lov nr. 848 af 1. juli 2010

"Loven omfatter ikke landbaseret turneringsbackgammon, gevinstopsparinger, præmieobligationer, væddemål om den fremtidige værdi af finansielle aktiver eller spil under private former for mindre beløb."

Kursgevinstloven § 1, stk. 1

"Denne lov omfatter

(...)

3) gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter uden hensyn til de regler, der gælder for det underliggende aktiv."

Kursgevinstlovens § 29

"Skattepligtige omfattet af § 2, eller § 12 skal medregne gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab medregnes efter de regler, der er angivet i dette kapitel og i kapitel 7.
Stk. 2. Terminskontrakter omfatter ikke aftaler, hvor afviklingstidspunktet ligger senere end aftaletidspunktet, når afvikling finder sted inden for den afviklingsfrist, der på området anses for at være sædvanlig.
Stk. 3. Dette kapitel og kapitel 7 gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af §§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, jf. dog § 10. Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Dette kapitel og kapitel 7 gælder heller ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i tilsvarende officielle forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks inden for Den Europæiske Union eller dens medlemsstater. Dette kapitel og kapitel 7 gælder altid for fordringer, der ganske vist opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt. for ikke at være omfattet, men som herudover reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i et andet grundlag, jf. 1. pkt. og for fordringer, som reguleres på grundlag af valuta og prisindeks som nævnt i 2. og 3. pkt., der ikke vedrører samme område. Prisindeks i et land, der deltager i euroen, og euroen antages at vedrøre samme område."

Forarbejder

Af bemærkningerne til Lov om spil § 2, stk. 3 i lov nr. 848 af 1. juli 2010, fremgår bl.a. følgende:

"Af stk. 3 følger det, at loven ikke omfatter gevinstopsparing, præmieobligationer eller væddemål om den fremtidige værdi af finansielle aktiver. Ved finansielle aktiver forstås aktiekurser, værdipapirer, råvarer og lignende.

Med væddemål om den fremtidige værdi af aktiekurser, værdipapirer, råvarer og lignende forstås såkaldt finansielt spread betting, contracts of difference (CFD) og lignende. Selv om nævnte aktiviteter kan karakteriseres som »spil« efter denne lovs definition, er der tale om finansielle ydelser, som mest hensigtsmæssigt reguleres af den øvrige lovgivning, der regulerer den finansielle sektor.

(...)"

Praksis

Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit C.B.1.2.1. Fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven

(...)

Fordringer, gæld og finansielle kontrakter, der er omfattet af kursgevinstloven

Kursgevinstloven indeholder regler for beskatning af gevinst og tab på:

1. pengefordringer, herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve
2. gæld
3. terminskontrakter, aftaler om salgsretter og aftaler om køberetter, der ikke skal beskattes sammen med det underliggende aktiv (finansielle kontrakter)
4. afdrag og afståelsessummer vedrørende fordringer på koncernforbundne selskaber
5. pengefordringer, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt
6. gæld, der ikke skal indfries på et forud aftalt tidspunkt.

Se KGL § 1, stk. 1, 2, 5 og 6.

Bemærk

Der skal altid foretages en konkret vurdering af, om fordringen, gælden eller den finansielle kontrakt er omfattet af reglerne i kursgevinstloven. Denne vurdering skal også foretages i forhold til et eventuelt afkast.

(...)

Ad c - finansielle kontrakter

Gevinst og tab på finansielle kontrakter, der ikke skal beskattes sammen med det underliggende aktiv, skal beskattes efter kursgevinstloven. Se afsnit C.B.1.8 om finansielle kontrakter.

(...)"

Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit C.B.1.8.1 Overordnede principper for beskatningen af finansielle kontrakter

"(...)

Regel

Gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om købe- og salgsretter skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se KGL § 29, stk. 1.

Dog er terminskontrakter, hvor afviklingstidspunktet ligger senere end aftaletidspunktet, ikke omfattet, når afvikling finder sted inden for den afviklingsfrist, der på området anses for at være sædvanlig. Se KGL § 29, stk. 2.

Reglerne er udtømmende, og gælder både for erhververe og udstedere af finansielle kontrakter. Det er uden betydning for beskatningen efter KGL § 29, om kontrakten opfyldes ved levering af det underliggende aktiv eller ved differenceafregning, dvs. afvikling ved afregning af gevinsten eller tabet uden levering af det underliggende aktiv.

Reglerne gælder for alle skattepligtige, dvs. både selskaber og personer. (...)

Fradrag for tab på finansielle kontrakter er undergivet en række begrænsninger afhængig af, om den skattepligtige er en person eller et selskab. Se KGL §§ 31-32 og afsnit C.B.1.8.4 om begrænsninger i adgangen til fradrag for tab på kontrakter.

Gevinst og tab på kontrakter omfattet af KGL § 29 opgøres efter separationsprincippet. Det betyder, at uanset hvilket underliggende aktiv, kontrakten er baseret på, opgøres gevinst og tab uden hensyn til de regler, der gælder for det underliggende aktiv.

Beskatningen af gevinst og tab sker efter lagerprincippet. Se KGL § 33 og afsnit C.B.1.8.5 om opgørelse af gevinst og tab på finansielle kontrakter.

Personer, der ikke udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, skal medregne gevinst og tab på finansielle kontrakter ved opgørelsen af kapitalindkomsten. Se PSL § 4, stk. 1, nr. 2. Personer, der udøver næring ved køb og salg af finansielle kontrakter, eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, skal medregne gevinst og tab på kontrakter ved opgørelsen af den personlige indkomst. Se PSL § 4, stk. 3.

(...)

Hvornår er der tale om en finansiel kontrakt

De kontrakter, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, er terminskontrakter og aftaler om købe- og salgsretter mv. Se KGL § 29, stk. 1.

Ofte kaldes terminskontrakter futures eller forwardkontrakter. Købe- og salgsretter kaldes ofte optioner. Se en oversigt over forskellige typer af kontrakter nedenfor. Anvendelsen af disse begreber er ikke entydig. Det er derfor ikke tilstrækkeligt kun at vurdere kontrakten, ud fra, hvad den kaldes. Der skal foretages en konkret vurdering af kontraktens indhold, herunder af de enkelte elementer i aftalen.

Følgende kriterier skal være opfyldt for, at der er tale om en finansiel kontrakt omfattet af KGL § 29:

• Bindende aftale mellem parterne
• Tidsmæssig forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunkt
• Aftale om afviklingspris eller -kurs.

Formålet med indgåelsen af kontrakten (fx risikoafdækning, investering eller arbitrage) er uden betydning for, om kontrakten er omfattet af KGL § 29.

(...)

Bindende aftale mellem parterne

Der skal foreligge en bindende aftale mellem parterne. Det kan være en særskilt aftale eller fx en aftale inkorporeret i en aktionæroverenskomst. Det er uden betydning, om aftalen er skriftlig eller mundtlig. Er der givet et tilbud, men er tilbuddet ikke accepteret af modtageren af tilbuddet, er der ikke indgået en bindende aftale mellem parterne.

Tidsmæssig forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunkt

Der skal være en tidsmæssig forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunktet (leveringstidspunktet).

(...)

Aftale om afviklingspris eller -kurs

Der skal aftales en afviklingspris eller -kurs ved indgåelsen af kontrakten. Det kan være en konkret pris eller kurs på de underliggende aktiver. Det kan også være en formel eller beregningsmodel for, hvordan prisen skal fastsættes. Det er dog en betingelse, at prisen er fastsat efter objektive kriterier, og at der ikke er væsentlig usikkerhed om den fremtidige salgspris.

(...)"

SKM2013.348.SR

En person "better" på forandring i markedsværdien af finansielle produkter - såkaldt finansiel spread betting. Gevinst/tab anses for omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1. Spørger driver ikke næring. Da afviklingen sker i engelske pund, skal både "præmier" for at deltage og gevinster omregnes til danske kroner til kursen på det relevante tidspunkt, det vil sige henholdsvis det tidspunkt, hvor der indgås endelig og bindende aftale, og det tispunkt, hvor spørger erhverver endelig ret til gevinst.

Begrundelse

Ved binære optioner forstås, at man satser penge på om et konkret aktiv, f.eks. en bestemt aktie, stiger eller falder i pris inden for et bestemt tidsrum.

Binære optioner følger et Live marked. Har man satset på, at handelskursen stiger i en fastsat periode, og stiger kursen i perioden, får man det aftalte afkast, uanset hvor meget kursen stiger. Falder kursen derimod i den fastsatte periode, har man tabt sin indsats.

Det fremgår af lov om spil, at loven ikke omfatter "væddemål om den fremtidige værdi af finansielle aktiver". Gevinst af binære optioner må derfor enten være omfattet af kursgevinstloven eller statsskatteloven.

Der indgås en bindende aftale mellem udbyderen af binære optioner og spørger. Der er en tidsmæssig forskydning mellem aftale og afviklingstidspunktet, da aftalen indgås på ét tidspunkt, og afviklingen finder sted på et andet tidspunkt. Der er aftalt en afviklingspris, da spørger får en gevinst, hvis aktierne m.v. udvikler sig i det retning, som spørger har forventet. Der er således tale om en finansiel kontrakt omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at tab er omfattet af tabsbegrænsningsreglen i kursgevinstlovens § 32.

Lovgrundlag

Kursgevinstlovens § 32

Skattepligtige omfattet af § 12 kan fradrage tab på kontrakter, i det omfang det angives i stk. 2-5. Uanset 1. pkt. kan tab fradrages, hvis kontrakten indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier og den skattepligtige er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17 eller kontrakten har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. 2. pkt. gælder ikke tab på aftaler vedrørende fast ejendom, jf. stk. 5.
Stk. 2. Tab på en kontrakt som nævnt i stk. 1, 1. pkt., kan fradrages i indkomstårets gevinst på kontrakter. Yderligere tab kan fradrages, i det omfang tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter, dog ikke et tidligere indkomstår end 2002. Tab, der ikke kan fradrages efter 1. eller 2. pkt., kan overføres til fradrag i en eventuel ægtefælles nettogevinster i indkomståret på kontrakter. Det er dog en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4.
Stk. 3. Tab på kontrakter, der ikke kan fradrages efter stk. 2, kan fradrages i nettogevinster på aktier optaget til handel på et reguleret marked, hvis kontrakten udelukkende indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier eller er baseret på et aktieindeks. Det er endvidere en betingelse for fradrag efter 1. pkt., at enten kontrakten, de underliggende aktier eller de aktier, der indgår i det indeks, kontrakten er baseret på, er optaget til handel på et reguleret marked. Tab, der ikke kan fradrages efter 1. og 2. pkt., kan overføres til fradrag i en eventuel ægtefælles nettogevinster i indkomståret på aktier optaget til handel på et reguleret marked. Det er dog en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tab i det pågældende indkomstår efter aktieavancebeskatningslovens § 13 A medregnes før tab efter 1.-4. pkt.
Stk. 4.Tab, der ikke er fradraget efter stk. 2 eller 3, kan fradrages i de følgende indkomstårs nettogevinster på kontrakter og derefter i nettogevinster på aktier efter reglerne i stk. 2, 2.-4. pkt., og stk. 3. Tab kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig nettogevinst på finansielle kontrakter i et tidligere indkomstår.

Praksis

Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit C.B.1.8.4.2 Tabsfradragsbegrænsning - personer

Dette afsnit beskriver begrænsningerne i adgangen til fradrag for tab på finansielle kontrakter for fysiske personers og dødsboer.

(...)

Regel

Udgangspunktet for personers adgang til fradrag for tab på finansielle kontrakter er, at adgangen til fradrag er kildeartsbegrænset. Det vil sige, at tab kun kan fradrages i gevinst på finansielle kontrakter. Dog kan tab på kontrakter i visse tilfælde modregnes i gevinst på aktier. Se nedenfor under afsnittet om, hvornår tab kan fradrages. Se KGL § 32.

Det er uden betydning, om tab og gevinst vedrører samme type kontrakt. Fx kan tab på en valutaterminskontrakt modregnes i gevinst på en aktieoption. Tab kan fx også fradrages, hvis den kontrakt, der har givet tab, ikke har erhvervsmæssig tilknytning, og den kontrakt, der har givet gevinst, er erhvervsmæssig.

(...)

Hvornår kan tab fradrages

Hvis kontrakten er omfattet af fradragsbegrænsningen, kan tab kun fradrages, hvis det kan modregnes i gevinst på finansielle kontrakter.

Dog kan tab på aktiebaserede kontrakter modregnes i nettogevinster på aktier optaget til handel på et reguleret marked, hvis

• kontrakten udelukkende indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier, eller er baseret på et aktieindeks.
• kontrakten, de underliggende aktier eller de aktier, der indgår i det indeks, kontrakten er baseret på, er optaget til handel på et reguleret marked.

Hvis personen ikke selv kan udnytte sine tab, kan tabet overføres til fradrag i en eventuel ægtefælles gevinster. Det gælder både gevinster på kontrakter og gevinster på aktier optaget til handel på et reguleret marked. Det er en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang. Se KGL § 32, stk. 3 og 4 og KSL § 4.

Bemærk

Det er valgfrit for den skattepligtige, om tab på kontrakter skal modregnes i gevinst på aktier. Den skattepligtige kan i stedet vælge at overføre tabet til fradrag i senere indkomstår. I efterfølgende indkomstår kan den skattepligtige igen vælge at fradrage tabet i gevinster på aktier, hvis tabet fortsat ikke kan fradrages i gevinster på kontrakter. Alternativt kan tabet igen fremføres til senere indkomstår.

Tabet modregnes i gevinster i denne rækkefølge:

1. Indkomstårets gevinst på kontrakter og skattepligtige nettogevinster på kontrakter i tidligere indkomstår, dog ikke et tidligere indkomstår end 2002. Se KGL § 32, stk. 2, 1. og 2. pkt.

Der må ikke i gevinsten være modregnet tab på kontrakter fra tidligere indkomstår. Tabet fradrages i det indkomstår, tabet vedrører. Der skal ikke ske regulering af indkomstopgørelsen for de tidligere indkomstår.

Gevinst og tab på kontrakter tilknyttet den erhvervsmæssige virksomhed indgår også i opgørelsen af årets nettogevinst. Derfor vil et tidligere års tab på en erhvervsmæssigt tilknyttet kontrakt kunne nedbringe den samlede nettogevinst, der danner grundlag for den skattepligtiges adgang til at fradrage tab på kontrakter uden erhvervsmæssig tilknytning. Se SKM2001.412.LSR.

2. Ægtefælles nettogevinst på kontrakter i indkomståret. Det er en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang efter KSL § 4. Se KGL § 32, stk. 2, 3. og 4. pkt.
Hvis tabet kan modregnes hos den skattepligtige i det pågældende indkomstår, kan tabet ikke overføres til ægtefællen.

3. Nettogevinster på aktier optaget til handel på et reguleret marked. Se KGL § 32, stk. 3, 1. og 2. pkt.

Det gælder kun, hvis

• kontrakten udelukkende indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier eller er baseret på et aktieindeks
• enten kontrakten, de underliggende aktier eller de aktier, der indgår i det indeks, kontrakten er baseret på, er optaget til handel på et reguleret marked og
• tabet er konstateres i indkomståret 2010 eller senere.

4. Ægtefælles nettogevinster i indkomståret på aktier optaget til handel på et reguleret marked. Det er en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang efter KSL § 4. Se KGL § 31, stk. 3, 3. og 4. pkt.

Hvis der i det pågældende indkomstår er tab på aktier efter ABL § 13 A (tab på aktier optaget til handel på et reguleret marked), modregnes dette tab forud for tab på kontrakten. Se KGL § 32, stk. 3, 5. pkt.

5. Gevinst på kontrakter (herunder gevinst hos ægtefællen) og derefter gevinst på aktier (herunder gevinst hos ægtefællen) i senere indkomstår. Se KGL §§ 32, stk. 4.

Tab kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan udnyttes i et tidligere indkomstår. Tabet skal altså udnyttes i det tidligst mulige år. Se KGL § 32, stk. 4, 2. pkt.

Den skattepligtige kan vælge, hvilke tab der udnyttes først. (Fx at et tab vedrørende et tidligere indkomstår anvendes før tab på en aktiebaseret kontrakt vedrørende det aktuelle indkomstår.) Det kan have betydning, fordi adgangen til at modregne tab på finansielle kontrakter i gevinst på aktier optaget til handel på et reguleret marked kun gælder aktiebaserede kontrakter, der vedrører indkomståret 2010 eller senere."

Begrundelse

Da der er tale om kontrakter omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1, at tab omfattet af de særlige tabsbegrænsningsregler i kursgevinstlovens § 32.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at gevinst/tab skal opgøres efter lagerprincippet i kursgevinstlovens § 33.

Lovgrundlag

Kursgevinstlovens § 33, stk. 1

"Gevinst eller tab på en kontrakt opgøres som forskellen mellem værdien af kontrakten ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Er kontrakten anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og kontraktens anskaffelsessum. Er kontrakten realiseret i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem kontraktens afståelsesværdi og kontraktens værdi ved indkomstårets begyndelse. Er kontrakten anskaffet og realiseret i samme indkomstår, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem afståelsesværdien og anskaffelsessummen. Afvikles kontrakten ved levering, anses det overdragne aktiv eller passiv for erhvervet henholdsvis afstået på afviklingsdagen og til markedsværdien på afviklingsdagen."

Praksis

Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit C.B.1.8.5 Opgørelse af gevinst og tab på finansielle kontrakter

(...)

Regel

Gevinst og tab på finansielle kontrakter beskattes særskilt, medmindre kontrakten er fritaget fra beskatning efter reglerne for finansielle kontrakter (separationsprincippet). Der skal altså foretages en selvstændig skattemæssig opgørelse af gevinst og tab på den finansielle kontrakt, uanset om kontrakten afvikles ved levering.

Gevinst og tab på finansielle kontrakter opgøres efter lagerprincippet. Se KGL § 33.

Lagerprincippet indebærer, at gevinst og tab beskattes løbende, uanset om den skattepligtige har realiseret en gevinst eller et tab på kontrakten. For gevinst og tab på finansielle kontrakter, der ikke indgås og afvikles i samme indkomstår, indebærer lagerprincippet, at gevinst og tab på urealiserede kontrakter skal opgøres ved udgangen af hvert indkomstår i kontraktens løbetid. Lagerprincippet har derimod ikke betydning for kontrakter, der anskaffes og afvikles inden for samme indkomstår.

(...)

Opgørelsen af gevinst og tab

Gevinst og tab opgøres som forskellen mellem værdien af kontrakten ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse.

Omkostninger i forbindelse med indgåelse af finansielle kontrakter, fx gebyrer og kurtage, medregnes i anskaffelses-/afståelsessummen for kontrakten."

Begrundelse

Gevinst og tab på finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstlovens § 29 skal opgøres efter lagerprincippet i kursgevinstlovens § 33. Det beløb, der betales for at deltage, må anses for anskaffelsessum for kontrakten. Hvis spørger ikke får udbetalt en gevinst, som mindst svarer til anskaffelsessummen, er der et tab på kontrakten.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at gevinst/tab skal indgå i kapitalindkomsten.

Lovgrundlag

Personskattelovens § 4

Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af

(...)

2) skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven,

(...)

Stk. 3. Personer skal medregne indtægter og udgifter som nævnt i stk. 1 og 2 ved opgørelsen af den personlige indkomst, hvis de udøver næring ved køb og salg af fordringer eller finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved finansiering. Endvidere medregnes i den personlige indkomst tab på fordringer, som omfattes af kursgevinstlovens § 17.

(...)

Praksis

Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit C.B.1.4.2.1 Pengenæring - KGL § 13

(...)

Regel

Personer og dødsboer, der udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering skal medregne gevinst og tab på fordringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se KGL § 13.

(...)

Gevinst og tab skal medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst. Se PSL § 4, stk. 3.

(...)

Ved afgørelsen af, om der foreligger næring, skal der foretages en samlet vurdering af personens investeringer. Personens handel med aktier kan således have betydning for, om der er tale om næring med hensyn til fordringer og finansielle kontrakter. Se TfS 1996, 64 HD.

Bemærk

(...) Næringsskattepligten har med de gennemførte ændringer kun betydning for, om gevinst og tab skal medregnes til den personlige indkomst (og ikke som kapitalindkomst). Dertil kommer, at bagatelgrænsen på 2.000 kr. ikke finder anvendelse, hvis der er tale om næring."

Begrundelse

For at afgøre, hvordan spørger skal beskattes af en finansiel kontrakt omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1, skal det vurderes, om spørger må anses for at være næringsdrivende efter kursgevinstloven.

SKAT finder ikke, at spørger kan anses for at drive næring med køb og salg af fordringer m.v. omfattet af kursgevinstloven, da spørger efter det oplyste er uddannet indenfor IT, og hans investering i værdipapirer udelukkende sker på hobbyniveau.

Da spørger ikke er næringsdrivende med køb og salg af fordringer m.v. omfattet af kursgevinstloven, skal gevinst/tab indgå i kapitalindkomsten, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, litra 2.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja".

SKATs vejledende udtalelse

Hvis spørger investerer/spiller via en udenlandsk hjemmeside, skal spørger anvende selvangivelsen for udenlandsk indkomst. På den selvangivelse skal spørger dels selvangive sin gevinst på binære optioner og eventuelt indestående på en udenlandsk konto.

Hvis afviklingen sker i udenlandsk valuta, skal både det beløb, der betales for at deltage og eventuelle gevinster omregnes til danske kroner til kursen på det relevante tidspunkt. Det vil sige, at det beløb, der betales for at deltage, skal omregnes til danske kroner på det tidspunkt, hvor der indgås endelig og bindende aftale, og gevinster skal omregnes til danske kroner, på det tidspunkt, hvor spørger erhverver endelig ret til gevinsten. Hvis der er kontakter, som ikke er afviklet ved indkomstårets udgang, skal disse ved opgørelse af værdien ved indkomstårets udgang omregnes til danske kroner pr. 31. december.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.