Spørgsmål

1. Vil der mellem A A/S på den ene side og X A/S og dettes helejede datterselskaber på den anden side eksistere sambeskatning i indkomståret 2009 og 2010 under de nærmere angivne omstændigheder?
2. Vil der mellem A A/S på den ene side og X A/S og dettes helejede datterselskaber på den anden side eksistere sambeskatning i indkomståret 2011 og fremover under de nærmere angivne omstændigheder.
3. Vil der mellem A ApS på den ene side og X A/S og dettes helejede datterselskaber på den anden side eksistere sambeskatning i indkomståret 2009 og 2010 under de nærmere angivne omstændigheder?
4. Vil der mellem A ApS på den ene side og X A/S og dettes helejede datterselskaber på den anden side eksistere sambeskatning i indkomståret 2011 og fremefter under de nærmere angivne omstændigheder?
5. Såfremt spørgsmål 1 eller spørgsmål 3 besvares bekræftende, ønskes det bekræftet, at sambeskatning, er etableret den 20. august 2009, og at der følgelig skal udarbejdes delårsopgørelse pr. denne dato?

Svar

1. Nej
2. Nej
3. Nej
4. Nej
5. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

X A/S er holdingselskab for sine 2 helejede datterselskaber, Y A/S og Z ApS.

Y A/S og Z ApS var indtil august 2009 helejede datterselskaber af A ApS, og følgelig sambeskattet med dette selskab.

X A/S havde på dette tidspunkt brug for kapitaltilførsel for at kunne fastholde og udvikle sine aktiviteter, og indgik derfor et partnerskab med A A/S. I forbindelse hermed tegnede A A/S aktier i selskabet ved en kontant kapitalforhøjelse.

X A/S er ejet af A A/S og A A/S med 50 % af såvel aktier som stemmerettigheder til hver.

Af selskabets vedtægter fremgår, at bestyrelsen skal bestå af 3-6 medlemmer, der vælges af generalforsamlingen. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Der er den 20. august 2009 indgået en aktionæroverenskomst mellem A A/S og A ApS. De centrale bestemmelser heri er i relation til spørgsmålet om sambeskatning:

§ 6.1 hvorefter X A/S skal have 6 bestyrelsesmedlemmer, hvoraf hver aktionær udpeger 3. Blandt de af A A/S valgte bestyrelsesmedlemmer udpeger A A/S bestyrelsesformanden

§ 8.1 hvorefter alle afgørelser i bestyrelsen træffes ved almindelig stemmeflerhed

§ 8.2 hvorefter formandens stemme er afgørende i tilfælde af stemmelighed

§ 8.3 hvorefter en række beslutninger, herunder væsentlige udvidelser eller indskrænkninger i selskabets forretningsområde inkl. salg, køb og salg af fast ejendom, oprettelse af kassekredit eller stiftelse af anden gæld, påtagelse af kautionsforpligtelse eller andet udlån eller opløsning af selskabet kræver 100 % repræsentation og 100 % tilslutning

§ 10 hvorefter aktiekapitalen er opdelt i A-og B aktier, idet der er aftalt en skævdeling af udbytte for regnskabsårene 2009-2011, idet der alene tilkommer A-aktierne udbytte.

De i § 8.3 nævnte beslutninger kan følgelig ikke træffes, uden at alle bestyrelsesmedlemmer er tilstede og stemmer for.

Den daglige ledelse af X A/S varetages af en direktør, som tillige er hovedanpartshaver i A ApS. Hovedaktionæren i A A/S er ikke ansat i X A/S.

Der er tale om en allerede etableret koncernstruktur.

Koncernstrukturen blev besluttet på en ekstraordinær generalforsamling i X A/S den 18. august 2009 og er den 20. august 2009 fulgt op af ovennævnte aktionæroverenskomst.

Aktionærerne har ikke nogen interesse i, at der anses etableret et koncernforhold enten mellem

A A/S eller A ApS og X A/S med tilhørende datterselskaber.

Spørgsmålene ønskes alene besvaret med henblik på indlevering af korrekt selvangivelse for selskaberne for indkomstårene 2009 og fremefter, idet besvarelsen er afgørende for, om den hidtidige sambeskatning mellem X A/S og dettes helejede datterselskaber skal fortsætte uændret, eller om sambeskatningen eventuelt tillige skal omfatte enten A A/S eller A ApS.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Det følger af SEL § 31, at koncernforbundne aktie- og anpartsselskaber skal indgå i national sambeskatning, hvis de på noget tidspunkt i indkomståret er koncernforbundne.

Spørgsmål 1 og 3:

Indkomståret 2009 og 2010

Af den hidtidige formulering af SEL § 31C, stk. 1 fremgår, at et moderselskab sammen med datterselskaberne udgør en koncern. Et moderselskab defineres i bestemmelsens stk. 2 som et selskab, der enten

1. besidder flertallet af stemmerettighederne i et datterselskab
2. er selskabsdeltager og har ret til at udpege/afsætte et flertal af medlemmerne i datterselskabets øverste ledelsesorgan
3. er selskabsdeltager og har ret til at udøve bestemmende indflydelse over datterselskabets driftsmæssige og finansielle ledelse iflg. vedtægter eller aftale med dette
4. er selskabsdeltager og efter aftale med andre deltagere råder over flertallet af stemmerne i datterselskabet, eller
5. besidder kapitalandele i et datterselskab og udøver en bestemmende indflydelse over dettes driftsmæssige eller finansielle ledelse

Skatteministeren udtalte under behandlingen af L 110, hvor SEL § 31C, stk. 1 fik ovenstående ordlyd, at der ikke gælder en særlig rangfølge for ovennævnte koncernindikatorer.

Hverken nr. 1 (flertallet af stemmerettigheder), 2 (ret til at udpege flertallet i bestyrelsen), 3 (bestemmende indflydelse i kraft af vedtægter eller aftale med selskabet) eller 4 (aktionæroverenskomst, som giver flertallet af stemmerne) kan i nærværende tilfælde, hvor såvel aktiebesiddelsen, stemmerettighederne og retten til at udpege bestyrelsesmedlemmer (antal) er ligeligt fordelt aktionærerne imellem, begrunde sambeskatning med A A/S eller A ApS.

Spørgsmålet er herefter, om det forhold, at A A/S er tillagt retten til blandt "sine" bestyrelsesmedlemmer at udpege bestyrelsesformanden, kan siges at udgøre en sådan bestemmende indflydelse som nævnt i nr. 5.

Spørgsmålet er endvidere, om det forhold, at hovedanpartshaveren i A ApS tillige er ansat som direktør i X A/S med ansvar for den daglige ledelse af selskabet, kan siges at udgøre en sådan bestemmende indflydelse som nævnt i nr. 5.

Skatterådet bekræftede i SKM2007.558.SR, at der eksisterede sambeskatning mellem et moderselskab A og et datter-datterselskab F, som var 50 % ejet af et 100 % ejet datterselskab D af A. Koncernforbindelsen blev begrundet med, at bestyrelsesformanden blev udpeget af D.

Afgørelsen bekræfter at det forhold, at den ene aktionær i tilfælde af lige ejerskab og stemmeret, er tillagt retten til udpege bestyrelsesformanden, hvis stemme er udslagsgivende i tilfælde af stemmelighed, kan konstituere en ret til at udøve bestemmende indflydelse over et datterselskabets driftsmæssige og finansielle ledelse, og dermed udløse sambeskatning.

Dette skal imidlertid i den konkrete sag sammenholdes med aktionæroverenskomstens § 8.3, hvorefter visse beslutninger (alle væsentlige) kræver både 100 % repræsentation på det bestyrelsesmøde, hvor beslutningen træffes og enstemmighed. A ApS er med andre ord tillagt vetoret for så vidt angår disse beslutninger.

Vetoretten udgør ikke i sig selv en bestemmende indflydelse, men blokerer for, at bestyrelsesformanden de facto kan udnytte sin bestemmende indflydelse i disse tilfælde.

SKAT har således i SKM2008.288.SR fastslået, at vetoret for en mindretalsaktionær til at blokere for beslutninger ikke kan sidestilles med en ret til at udøve bestemmende indflydelse over den driftsmæssige og finansielle ledelse, jf. SEL § 31 C, stk. 1, nr. 5, og således ikke kan begrunde sambeskatning med mindretalsaktionæren. Der var i sagen etableret koncernforbindelse med majoritetsaktionæren, som følge af besiddelse af flertallet af stemmer (nr. 1) og retten til at udpege et flertal af bestyrelsesmedlemmer (nr. 2).

SKAT har endvidere i SKM2009.445.SR fastslået, at SEL § 31C, stk. 1, nr. 2 ikke åbner mulighed for at tage de faktiske omstændigheder i betragtning (vetoretten), når den formelle betingelse i nr. 2 (ret til at udpege flertallet af bestyrelsesmedlemmerne) er opfyldt.

I nærværende sag er ingen af aktionærerne i besiddelse af majoriteten, og der er ikke etableret sambeskatning som følge af besiddelse af et flertal af stemmer (nr. 1) eller retten til at udpege et flertal af bestyrelsesmedlemmer (nr. 2).

På baggrund af ovenstående har A A/S derfor ikke bestemmende indflydelse i X A/S i lovens forstand, idet alle væsentlige beslutninger kræver 100 % repræsentation og enstemmighed. Der er således ikke mange beslutninger, hvor formandens stemme kan blive afgørende.

Der foreligger således ikke så vidt vides en afgørelse, som bekræfter, at der kan siges at foreligge koncernforbindelse alene i kraft af, at den ene aktionær har ret til at udpege bestyrelsesformanden i en situation, hvor ingen aktionær besidder flertallet af stemmerettighederne, hvor ingen aktionær har ret til at udpege flertallet af bestyrelsesmedlemmerne, og hvor aktionærerne er tillagt vetoret vedrørende alle væsentlige beslutninger.

Det må formodes, at sambeskatning efter nr. 5 (udøver) i denne situation kræver, at der er tale om en reel bestemmende indflydelse.

Det forhold, at hovedanpartshaveren i A A/S er ansat som direktør i X A/S, og dermed forestår den daglige ledelse udgør ikke en bestemmende indflydelse, hverken efter SEL § 31 C, stk. 1, eller efter de faktiske forhold, idet direktøren er underlagt bestyrelsens instruktionsbeføjelse.

Der henvises til SKM2009.445.SR, og SKM2009.388.SR hvor der forelå en lignende situation, og hvor der ikke i afgørelsen er lagt vægt på, at den ene aktionær også var direktør i selskabet.

Spørgsmål 2 og 4:

Indkomståret 2011 og fremefter

Koncerndefinitionen er, som følge af den nye selskabslov, ændret ved lov nr. 516 af 12. juni 2009, som er trådt i kraft den 1. marts 2010. Den ændrede formulering af SEL § 31C er identisk med den nye koncerndefinition i selskabslovens § 7.

Ændringen har virkning for det første regnskabsår, der påbegyndes efter den 1. marts 2010, det vil for X A/S sige indkomståret 2011, da selskabet har kalenderårsregnskab.

De relevante dele af SEL § 31 C har herefter følgende ordlyd:

"Et selskab, en fond, en trust eller en forening m.v. (moderselskabet) udgør sammen med et eller flere datterselskaber en koncern. Et selskab kan kun have ét direkte moderselskab. Hvis flere selskaber opfylder et eller flere af kriterierne i stk. 2-6, er det alene det selskab, som faktisk udøver den bestemmende indflydelse over selskabets økonomiske og driftsmæssige beslutninger, der anses for at være et moderselskab.

Stk. 2 Bestemmende indflydelse er beføjelsen til at styre et datterselskabs økonomiske og driftsmæssige beslutninger.

Stk. 3 Bestemmende indflydelse i forhold til et datterselskab foreligger, når moderselskabet direkte eller indirekte gennem et datterselskab ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i et selskab, med mindre det i særlige tilfælde kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse.

Stk. 4 Ejer et moderselskab ikke mere end halvdelen af stemmerettighederne i et selskab, foreligger der bestemmende indflydelse, hvis moderselskabet har

1. råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale med andre investorer
2. beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i et selskab i henhold til en vedtægt eller aftale
3. beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan og dette organ besidder den bestemmende indflydelse på selskabet, eller
4. råderet over det faktiske flertal af stemmerne på generalforsamlingen eller i et tilsvarende organ og derved besidder den faktiske bestemmende indflydelse over selskabet "

Fremadrettet vil det ifølge bemærkningerne blive tillagt afgørende betydning, hvem der reelt har bestemmende indflydelse, snarere end hvem der formelt besidder stemmerettighederne.

SKAT har i SKM2010.209.SR givet udtryk for, at den ændrede formulering som altovervejende hovedregel ikke vil indebære væsentlige ændringer i den eksisterende praksis vedrørende SEL § 31 C. Dog vil praksis, som den er kommet til udtryk i SKM2009.388.LSR efter SKATs opfattelse ikke kunne opretholdes i de tilfælde, hvor et selskab har flertallet af stemmer, men hvor der kræves enighed om alle beslutninger..

Som anført ovenfor til spørgsmål. 1 og 3 er de formelle kriterier som begrundelse for sambeskatning ikke opfyldt i nærværende sag.

Af de ovenfor til spørgsmål 1 og 3 nævnte grunde findes der heller ikke reelt at være tillagt den ene af aktionærerne bestemmende indflydelse.

SKATs indstilling og begrundelse

Det fremgår at Selskabsskattelovens § 31, stk. 1, 1. og 2. pkt., at det er en betingelse for, at selskaber undergives obligatorisk national sambeskatning, at selskaberne er koncernforbundne. Ved koncernforbundne selskaber forstås selskaber, der på noget tidspunkt i indkomståret tilhører samme koncern, jf. selskabsskattelovens § 31C.

Ved §§ 6 og 7 i den nye selskabslov, jf. lov nr. 470 af 12/6 2009, og ved § 1, nr. 36, i følgeloven til selskabsloven, jf. lov nr. 516 af 12/6 2009, er koncerndefinitionen i selskabslovgivningen og i årsregnskabsloven blevet ændret.

Som en konsekvens heraf er også koncerndefinitionen i sambeskatningsreglerne blevet justeret, så den lægges op ad koncerndefinitionen i regnskabslovgivningen. Formålet med ændringen er, at koncerner skal kunne anvende den samme koncerndefinition både ved skatteberegningen efter sambeskatningsreglerne og ved aflæggelse af koncernregnskabet. På den baggrund er bestemmelserne i selskabsskattelovens § 31C, stk. 1-7, blevet nyaffattet, jf. § 18, nr. 2, i følgeloven. Ordlyden er ganske vist ikke på alle områder den samme som i IAS 27, men det skyldes alene, at ordlyden er tilpasset strukturen i danske virksomheder. Der er dermed ikke tiltænkt materielle forskelle. Foranstående ændringer er trådt i kraft d. 1. marts 2010, og vil have virkning for indkomstår, der begynder d. 1. marts 2010 eller senere.

Spørgsmål 1

Det ønskes afklaret, hvorvidt der mellem A A/S på den ene side og X A/S og dettes helejede datterselskaber på den anden side eksisterer sambeskatning i indkomstårene 2009 og 2010 under de nærmere angivne omstændigheder.

Ændringen af koncerndefinitionen trådte i kraft den 1. marts 2010, og vil som nævnt have virkning for det første indkomstår, der begynder den 1. marts 2010 eller senere. X A/S har kalenderåret som indkomstår, hvor det første indkomstår efter ikrafttrædelse af den nye koncerndefinition vil være indkomståret 2011 fra den 1. januar til 31. december 2011.

Efter den hidtidige koncerndefinition i selskabsskattelovens § 31C bestemmes det, at et moderselskab udgør sammen med datterselskaberne en koncern, jf. SEL § 31 C, stk. 1.

Ifølge SEL § 31 C, stk. 2, er et selskab, en fond, en trust eller en forening mv. et moderselskab, hvis det

1. besidder flertallet af stemmerettighederne i et selskab (datterselskab),
2. er selskabsdeltager og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i et andet selskabs (datterselskabs) øverste ledelsesorgan,
3. er selskabsdeltager og har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over et andet selskabs (datterselskabs) driftsmæssige og finansielle ledelse på grundlag af vedtægter eller aftale med denne,
4. er selskabsdeltager og på grundlag af aftale med andre deltagere råder over flertallet af stemmerettighederne i en anden virksomhed (datterselskab) eller
5. besidder kapitalandele i et andet selskab (datterselskab) og udøver en bestemmende indflydelse over dettes driftsmæssige og finansielle ledelse.

I SKM2007.558.SR bekræftede Skatterådet, at der mellem et moderselskab (A) og et selskab (F), der var ejet 50 % af moderselskabets 100 % ejede datterselskab (D) eksisterede sambeskatning, da bestyrelsesformanden i F havde den afgørende stemme ved stemmelighed, og bestyrelsesformanden blev udpeget af D.

I SKM2009.445.SR bekræftede Skatterådet, at en bestemmelse i en aktionæroverenskomst, hvorefter A ApS, som besidder 50 % af stemmerettighederne i C A/S, har ret til at udpege flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i C A/S medfører koncernforbindelse. Skatterådet fandt derimod ikke, at en vetoret hvorefter begge aktionærer eller et flertal i bestyrelsen er enige, giver B ApS bestemmende indflydelse, da A ApS udpeger flertallet af bestyrelsen. Af afgørelsen fremgår, at som selskabsskattelovens § 31C, stk. 2, nr. 2 er formuleret, er der ikke mulighed for at tage de faktiske omstændigheder med i betragtning.

A A/S besidder 50 % af stemmerettighederne i X A/S, samt har retten til at udpege formanden i bestyrelsen. I henhold til aktionæroverenskomsten er formandens stemme afgørende i tilfælde af stemmelighed, hvorfor der i lighed med SKM2007.558.SR vil indtræde koncernforbindelse i kraft af selskabsskattelovens § 31C, stk. 2, nr. 2 på grund af denne omstændighed.

Hvorvidt vetoretten i aktionæroverenskomsten bevirker, at der på trods heraf ikke etableres koncernforbindelse, må afgøres efter en fortolkning af indholdet i vetoretten. Vetoretten i aktionæroverenskomsten kræver for en række væsentlige beslutninger 100 % repræsentation og 100 % tilslutning. I modsætning til SKM2009.445.SR vil A A/S' indflydelse i kraft af retten til at udpege bestyrelsesformanden miste sin betydning. Da vetoretten bestemmer, at beslutningerne kun kan træffes med 100 % repræsentation og 100 % tilslutning, vil formandens stemme i disse situationer alt andet lige ikke kunne blive afgørende i tilfælde af stemmelighed.

Samtidig er udstrækningen af de beslutninger, som vetoretten omfatter af væsentlig betydning ved den konkrete vurdering. Vetoretten omfatter i den konkrete situation så væsentlige beslutninger, at netop omfanget er afgørende. Endelig er det afgørende ved vurderingen, at vetoretten kræver 100 % repræsentation og 100 % tilslutning.

Da det af høringssvar fra Skatteministeriet ved behandlingen af lov nr. 343 af 18. april 2007 (L110A 2006-07) fremgik, at de faktiske forhold vejer tungere end de rent formelle, må vetoretten betyde at der ikke eksisterer koncernforbindelse mellem A A/S og X A/S og dets helejede datterselskaber i 2009 og 2010.

SKAT indstiller dermed, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes afklaret, hvorvidt der mellem A A/S på den ene side og X A/S og dettes helejede datterselskaber på den anden side eksisterer sambeskatning i indkomståret 2011 og fremover under de nærmere angivne omstændigheder.

Efter ændringen af selskabsskattelovens § 31C, ser bestemmende således ud:

"Et selskab, en fond, en trust eller en forening m.v. (moderselskabet) udgør sammen med et eller flere datterselskaber en koncern. Et selskab kan kun have ét direkte moderselskab. Hvis flere selskaber opfylder et eller flere af kriterierne i stk. 2-6, er det alene det selskab, som faktisk udøver den bestemmende indflydelse over selskabets økonomiske og driftsmæssige beslutninger, der anses for at være moderselskab.

Stk. 2. Bestemmende indflydelse er beføjelsen til at styre et datterselskabs økonomiske og driftsmæssige beslutninger.

Stk. 3. Bestemmende indflydelse i forhold til et datterselskab foreligger, når moderselskabet direkte eller indirekte gennem et datterselskab ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i et selskab, medmindre det i særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse.

Stk. 4. Ejer et moderselskab ikke mere end halvdelen af stemmerettighederne i et selskab, foreligger der bestemmende indflydelse, hvis moderselskabet har

1) råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale med andre investorer,

2) beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i et selskab i henhold til en vedtægt eller aftale,

3) beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan og dette organ besidder den bestemmende indflydelse på selskabet eller

4) råderet over det faktiske flertal af stemmerne på generalforsamlingen eller i et tilsvarende organ og derved besidder den faktiske bestemmende indflydelse over selskabet.

Stk. 5. Eksistensen og virkningen af potentielle stemmerettigheder, herunder tegningsretter og købsoptioner på kapitalandele, som aktuelt kan udnyttes eller konverteres, skal tages i betragtning ved vurderingen af, om et selskab har bestemmende indflydelse.

Stk. 6. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i et datterselskab ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til kapitalandele, der besiddes af datterselskabet selv eller dets datterselskaber.

Stk. 7. Et selskab skal holdes ude af sambeskatningen, hvis der er fradraget eller vil kunne fradrages tab på fordringer mod selskabet efter kursgevinstlovens § 4, stk. 5, af et koncernforbundet selskab.

Stk. 8. Et selskab, der tages under konkursbehandling, skal holdes ude af sambeskatningen fra og med det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges. Ved ophøret af sambeskatningen finder § 31 A, stk. 10, anvendelse."

Ved den nye formulering lægges der i højere grad vægt på, hvem der reelt har bestemmende indflydelse i selskabet, snarere end hvem, der formelt besidder stemmerettighederne.

Ved SKM2010.209.SR har SKAT udtalt, at den ændrede formulering som altovervejende hovedregel ikke vil indebære væsentlige ændringer i den eksisterende praksis vedrørende selskabsskattelovens § 31C.

I lighed med besvarelsen af spørgsmål 1, findes vetoretten i aktionæroverenskomsten /ejeraftalen at bevirke, at A A/S på trods af retten til at udpege bestyrelsesformanden og dennes afgørende stemme, ikke vil have den faktiske bestemmende indflydelse, da vetoretten kræver 100 % repræsentation og 100 % tilslutning.

SKAT indstiller dermed at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Spørgsmål 3

Det ønskes afklaret hvorvidt der mellem A ApS på den ene side og X A/S og dettes helejede datterselskaber på den anden side eksisterer sambeskatning i indkomstårene 2009 og 2010 under de nærmere angivne omstændigheder.

I SKM2009.445.SR var hovedanpartshaveren i A ApS direktør i C A/S, som var ejet af A ApS og B ApS med 50 % hver. A ApS havde endvidere retten til at udpege et flertal i bestyrelsen. Forholdet omkring direktøren blev ikke tillagt vægt i afgørelsen.

I SKM2009.388.LSR blev det ikke tillagt nogen vægt, at AE med en ejerandel på 25 % ligeledes var direktør i selskabet G1 ApS. Derimod blev det formelle ejerforhold hos H1 A/S afgørende på trods af en anpartshaveroverenskomst om lige mange stemmer til begge anpartshavere i tilfælde af stemmeafgivning.

Henset til at A ApS kun besidder 50 % af stemmerettighederne i X A/S og ikke på anden måde opnår den bestemmende indflydelse i selskabet, anses A ApS ikke at have koncernforbindelse med X A/S eller dettes helejede datterselskaber i 2009 eller 2010 i henhold til selskabsskattelovens § 31C.

SKAT indstiller dermed, at spørgsmål 3 besvares med "nej".

Spørgsmål 4

Det ønskes afklaret, hvorvidt der mellem A ApS på den ene side og X A/S og dettes helejede datterselskaber på den anden side eksisterer sambeskatning i indkomståret 2011 og fremefter under de nærmere angivne omstændigheder.

Under henvisning til besvarelsen af spørgsmål 2 og 3, indstiller SKAT at spørgsmål 4 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.