Reglen i ligningslovens § 7 H, stk. 2, nr. 2, litra b, hvorefter der uden beskatning kan tildeles købe- eller tegningsretter til aktier til ansatte, såfremt udnyttelseskursen er højst 15 pct. lavere end aktiernes handelsværdi, ophæves med virkning for købe- og tegningsretter, der retserhverves den 1. januar 2010 eller senere, jf. § 5, stk. 6, i lov nr. 519 af 12. juni 2009.

Fra og med den 1. januar 2010 vil ligningslovens § 7 H alene hjemle adgang til at tildele ansatte aktier samt købe- og tegningsretter til aktier til en værdi af 10 pct. af deres årsløn, med den konsekvens, at den ansatte først beskattes ved afståelse af aktierne.

I dette styresignal behandles følgende:

1. Retserhvervelsestidspunktet for købe- og tegningsretter omfattet af ligningslovens § 7 H

1.1 Generelt

1.2 Betingelser i aktielønsaftaler omfattet af ligningslovens § 7 H

1.3 Administration af ikrafttrædelsesreglen i tilfælde, hvor aftalen om tildeling af købe- og tegningsretter er indgået før offentliggørelsen af dette styresignal, og hvor udnyttelsen alene er betinget af, at den ansatte ikke selv siger op

1.4 Aftaler om tildeling af købe- og tegningsretter indgået efter offentliggørelsen af dette styresignal, og hvor udnyttelsen alene er betinget af, at den ansatte ikke selv siger op

2. Ændring af aktielønsaftaler som følge af ophævelse af 15 pct.'s reglen

3. Særligt om købe- og tegningsretter tildelt inden den 1. januar 2010 og retserhvervet den 1. januar 2010 eller senere

4. Krav om indgåelse af nye aftaler og attestationer ved anvendelse af 10 pct.'s reglen

5. Værdiansættelse af købe- og tegningsretter i forbindelse med dokumentation af, at 10 pct.'s grænsen er overholdt

1. Retserhvervelsestidspunktet for købe- og tegningsretter omfattet af LL § 7 H

1.1 Generelt

Ophævelsen af 15 pct.'s reglen har virkning for retserhvervelser af købe- og tegningsretter, der sker den 1. januar 2010 eller senere.

Afgørende for, om købe- og tegningsretten skal behandles efter det gældende regelsæt eller det fremadrettede regelsæt, er hvornår den ansatte erhverver endelig ret til de pågældende købe- og tegningsretter.

Udgangspunktet er, at købe- og tegningsretter retserhverves på aftaletidspunktet (tildelingstidspunktet), medmindre der er fastsat betingelser, som udskyder retserhvervelsen.

Ved tildelingstidspunktet forstås som udgangspunkt tidspunktet for generalforsamlingens beslutning, medmindre bestyrelsen er bemyndiget til at træffe beslutning om tildelingen. I så fald er tildelingstidspunktet det tidspunkt, hvor bestyrelsen træffer beslutning om, at der skal tildeles købe- eller tegningsretter.

Det er således ikke tilstrækkeligt til, at der foreligger retserhvervelse, at det af ansættelsesaftalen eller lignende fremgår, at der (efter generalforsamlingens eller bestyrelsens nærmere beslutning) på nærmere angivne betingelser kan tildeles købe- eller tegningsretter til den ansatte. Der skal som anført foreligge en beslutning fra generalforsamlingen eller bestyrelsen.

Eksempel

Den ansatte har i januar 2009 fået tildelt købe- eller tegningsretter til aktier, der kan udnyttes til erhvervelse af aktier i selskabet i oktober 2009, oktober 2010 og oktober 2011. Der er ikke knyttet andre betingelser til udnyttelsen, bortset fra at udnyttelsen skal vente til de fastsatte tidspunkter. Det vil sige, at udnyttelse kan ske, selvom den pågældende ikke længere er ansat. Er aktie- eller tegningsretterne omfattet af de hidtil gældende regler?

Alle købe- eller tegningsretter er omfattet af de hidtidige regler, fordi der ikke er fastsat nogen form for betingelser for udnyttelsen af købe- eller tegningsretter. Alle købe- eller tegningsretter er derfor retserhvervet i januar 2009.

1.2 Betingelser i aktielønsaftaler omfattet af ligningslovens § 7 H

Er der til tildelingen eller udnyttelsen knyttet betingelser af suspensiv karakter, anses retserhvervelsen for udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne opfyldes.

Tildeling og udnyttelse anses som én disposition i skattemæssig henseende. Betingelser, der knytter sig til selve udnyttelsen, vil således i samme grad som betingelser, der knytter sig til selve tildelingen, kunne udskyde retserhvervelsen.

Generelt kan det anføres, at såfremt der til aftalen er knyttet betingelser, der har en sådan karakter, at der hersker reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført, udskydes retserhvervelsen indtil opfyldelsen af betingelserne.

Spørgsmålet om, hvornår der foreligger retserhvervelse, skal afgøres konkret ud fra de betingelser, der er fastsat i aftalen.

Ifølge praksis vil betingelser, hvis opfyldelse den ansatte selv har kontrol over, ikke medføre udskydelse af det skattemæssige retserhvervelsestidspunkt. Det væsentlige i vurderingen af, om retserhvervelsestidspunktet er udskudt eller ej, er således, om der må antages at foreligge reel usikkerhed om, hvorvidt betingelsen opfyldes.

Det endelige retserhvervelsestidspunkt i skattemæssig henseende for en betinget tildelt købe- eller tegningsret afhænger af, hvornår det ikke længere er usikkert, om betingelsen opfyldes.

I det følgende gennemgås nogle af de mest almindelige betingelser, der findes i aktielønsaftaler, med SKATs vurdering af, hvorvidt de forskellige betingelser udskyder retserhvervelsen, indtil betingelsen er opfyldt. Det drejer sig om, at

• økonomiske mål skal nås for at kunne udnytte købe- og tegningsretten,
• den ansatte skal være i live på tidspunktet for udnyttelse af købe- eller tegningsretten, eller
• den ansatte fortsat skal være ansat på tidspunktet for udnyttelse af købe- eller tegningsretten.

Udnyttelse betinget af at økonomiske mål nås

En betingelse knyttet til udnyttelsen af købe- og tegningsretter om, at nærmere fastsatte økonomiske mål for den ansatte eller i virksomheden skal nås, vil som udgangspunkt medføre, at retserhvervelsen udskydes til det tidspunkt, hvor betingelsen er opfyldt.

Eksempel

Medarbejderne har i 2009 fået tildelt købe- eller tegningsretter til aktier, der kan udnyttes til erhvervelse af aktier i selskabet i oktober 2009, oktober 2010 og oktober 2011. Udnyttelsen er for hvert år betinget af, at selskabet på de nævnte tidspunkter har nået nærmere fastsatte økonomiske mål. Er købe- eller tegningsretterne omfattet af de hidtidige regler?

Det er kun udnyttelsen i oktober 2009, der er omfattet af de hidtidige regler. De købe- eller tegningsretter, der først kan udnyttes i 2010 og 2011, fordi udnyttelsen er betinget af, at økonomiske mål nås, kan først anses for endeligt retserhvervet i henholdsvis 2010 og 2011.

Udnyttelse betinget af at den ansatte er i live på udnyttelsestidspunktet

Det er SKATs opfattelse, at når aktielønsaftalen indeholder en betingelse om, at købe- eller tegningsretten kun kan udnyttes, såfremt den ansatte er i live på udnyttelsestidspunktet, kan dette tale for, at betingelsen skal tillægges suspensiv virkning.

Der forekommer aktielønsaftaler, der ikke udtrykkeligt regulerer retsstillingen i tilfælde af den ansattes død. Hvis den ansattes død medfører, at tildelte uudnyttede købe- eller tegningsretter bortfalder, og at boet ikke vil få tildelt yderligere retter, vil SKAT lægge til grund, at det er en betingelse for udnyttelse af købe- eller tegningsretterne, at den ansatte er i live på udnyttelsestidspunktet. Også i sådanne situationer vil den skatteretlige retserhvervelse som udgangspunkt blive udskudt indtil opfyldelse af betingelsen.

Betingelse om fortsat ansættelse - udenfor aktieoptionsloven

I aktielønsordninger, hvor den ansatte ikke er omfattet af aktieoptionslovens regler, er udnyttelse af tildelte købe- eller tegningsretterne typisk betinget af, at den ansatte ikke selv siger op, eller bliver sagt op af selskabet.

Eksempel

Et selskab har den 1. juli 2007 tildelt sin administrerende direktør, der ikke har lønmodtagerstatus, køberetter til 100 aktier. Udnyttelse kan ske efter 3 år. Direktøren mister tildelte købe- og tegningsretter ved opsigelse, hvad enten vedkommende selv siger op, eller bliver sagt op af selskabet.

I dette tilfælde anses retserhvervelsen for udskudt til 2010, hvor det ikke længere er usikkert, om betingelserne opfyldes.

Betingelse om fortsat ansættelse - i overensstemmelse med aktieoptionslovens regler

Der er usikkerhed om retserhvervelsestidspunktet i aktielønsordninger, hvor den eneste betingelse, der er knyttet til købe- eller tegningsretterne, er fortsat ansættelse, og hvor aktielønsaftalen er udformet i overensstemmelse med aktieoptionslovens regler. Efter aktieoptionsloven bortfalder den ansattes ret til at udnytte tildelte købe- og tegningsretter, hvis den ansatte selv siger op. Hvis det er arbejdsgiveren, der opsiger ansættelsesforholdet forud for udnyttelsen af tildelte købe- og tegningsretter, bevarer den ansatte retten til at udnytte disse, medmindre opsigelsen skyldes den ansattes misligholdelse, eller hvis den ansatte er blevet berettiget bortvist.

Spørgsmålet er således, om retserhvervelsen udskydes i tilfælde, hvor

• den ansatte mister tildelte købe- og tegningsretter, såfremt den pågældende selv siger op, og
• uudnyttede købe- og tegningsretter ikke bortfalder, men tilfalder boet, hvis den ansatte dør.

Følgende fremgår af SKM2005.143.LR vedrørende retserhvervelsestidspunktet for køberetter til aktier:

"Kravet om, at den ansatte skal være ansat på udnyttelsestidspunktet udskyder ifølge styrelsens opfattelse ikke retserhvervelsen. Begrundelsen er den, at det fremgår af den præceptive bestemmelse i Lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold § 5, 1. pkt., at den ansatte fortsat bevarer retten til at udnytte tildelte køberetter, som om den ansatte fortsat var ansat, hvis ansættelsesforholdet er ophørt på grund af arbejdsgiverens opsigelse inden udnyttelsestidspunktet og uden, at opsigelsen skyldes misligholdelse af ansættelsesforholdet fra den ansattes side."

For så vidt angår aktielønsordninger vedrørende tildeling af aktier, er der i praksis lagt vægt på det tidsmæssige perspektiv. Er betingelsen for tildeling af aktier således, at den ansatte skal være ansat på tildelingstidspunktet, vil det i takt med en længere tildelingsperiode i stigende grad være usikkert, om den pågældende fortsat er ansat i selskabet på tildelingstidspunktet.

I den forbindelse henvises til SKM2007.786.SR, hvori der lægges vægt på det tidsmæssige perspektiv; den ansatte skal have ejet de såkaldte contribution shares i 3 år, før der opnås ret til matching shares. Det fremgår af SKATs indstilling i afgørelsen, at 3 år er en relativ lang periode i ansættelsesmæssig sammenhæng, idet det for mange ansatte må anses for ganske usikkert, om de fortsat vil være ansat i selskabet.

Ifølge SKATs indstilling fremgår følgende i relation til bortfald af retten til matching shares ved den ansattes opsigelse af ansættelsesforholdet:

"..om end det for en umiddelbar betragtning er under den ansattes kontrol, bidrager det til usikkerhed om aftalens endelige gennemførelse. Således kan en række forhold, der ikke på tidspunktet for aftalens indgåelse er kendte, medvirke til at den ansatte vælger at opsige sin stilling (f.eks. at ægtefællen får nyt arbejde og at familien derfor flytter)..."

Det følger således af Skatterådets seneste praksis, at den ansattes frivillige opsigelse ikke nødvendigvis er undergivet vedkommendes fuldstændige egen fri råden.

SKAT henviser endvidere til Skatterådets seneste praksis vedrørende retserhvervelsetidspunktet i relation til tildeling af såkaldte restricted stock units m.v. (aktietilsagn og betingede aktietildelinger), hvor retserhvervelsen typisk er udskudt til det tidspunkt, hvor den ansatte faktuelt modtager aktier. Her kan nævnes SKM2007.642.SR og SKM2007.697.SR.

Selvom disse afgørelser vedrører tildeling af aktier, er det SKATs opfattelse, at denne praksis skal finde tilsvarende anvendelse for købe- og tegningsretter, jf. dog nedenfor i punkt 1.3.

Det vil sige, at det i takt med en længere modningsperiode for udnyttelse af købe- eller tegningsretterne i stigende grad vil være usikkert, om den pågældende fortsat er ansat i selskabet, hvorfor denne betingelse ved lange løbetider får karakter af en betingelse, der udskyder retserhvervelsen. Den reelle rådighed over denne betingelse antages at blive begrænset jo længere en periode ansættelsesforholdet skal opretholdes.

1.3 Administration af ikrafttrædelsesreglen i tilfælde, hvor aftalen om tildeling af købe- og tegningsretter er indgået før offentliggørelsen af dette styresignal, og hvor udnyttelsen alene er betinget af, at den ansatte ikke selv siger op

Den i afsnit 1.2 anførte praksis, hvorefter ordningens løbetid kan have betydning for retserhvervelsestidspunktet, tager ikke udtrykkeligt stilling til, om denne praksis vedrørende tildeling af aktier skal finde tilsvarende anvendelse for aftaler om tildeling af købe- og tegningsretter. SKAT har heller ikke i Ligningsvejledningen eller på anden måde tilkendegivet, at denne praksis skal udstrækkes til købe- og tegningsretter.

For at sikre en ensartet behandling af aftaler om tildeling af købe- og tegningsretter, der er indgået før offentliggørelsen af dette styresignal, skal ikrafttrædelsesreglen for ophævelsen af 15 pct.'s reglen i ligningslovens § 7 H administreres efter følgende retningslinjer, når udnyttelsen af købe- eller tegningsretterne alene er betinget af, at den ansatte er ansat på udnyttelsestidspunktet:

1. Købe- og tegningsretter anses for retserhvervet på tildelingstidspunktet, medmindre den ansatte anmoder om, at retserhvervelsestidspunktet skal vurderes ved inddragelse af aftalens løbetid.
2. Dette gælder i de tilfælde, hvor den eneste betingelse for udnyttelse af købe- eller tegningsretterne er, at den ansatte er ansat på udnyttelsestidspunktet. Det er herved forudsat, at købe- eller tegningsretterne ikke bortfalder ved den ansattes død, men overgår til dødsboet.
3. Aftaler om tildeling af købe- eller tegningsretter behandles efter punkt 1-2, selvom aftalerne ændres som nævnt nedenfor i afsnit 2.

Punkt 3 betyder, at i tilfælde, hvor aktielønsaftalen kun indeholder følgende 2 betingelser for udnyttelse:

• at den ansatte ikke selv siger op, og
• at den ansatte er i live på udnyttelsestidspunktet

kan parterne aftale, at betingelsen om, at den ansatte skal være i live på udnyttelsestidspunktet, ophæves med den konsekvens, at købe- eller tegningsretter anses for retserhvervet på tildelingstidspunktet i overensstemmelse med punkt 1.

1.4 Aftaler om tildeling af købe- og tegningsretter indgået efter offentliggørelsen af dette styresignal, og hvor udnyttelsen alene er betinget af, at den ansatte ikke selv siger op

SKAT henviser til afsnit 1.2, hvoraf fremgår, at den praksis, der vedrører retserhvervelsestidspunktet for tildeling af aktier, hvor der bliver lagt vægt på det tidsmæssige perspektiv, i tilfælde hvor tildeling af aktier alene er betinget af, at den ansatte ikke selv opsiger ansættelsesforholdet, også skal finde anvendelse for så vidt angår købe- og tegningsretter til aktier.

Som nævnt under afsnit 1.2 vil det i takt med en længere modningsperiode for udnyttelse af købe- eller tegningsretterne i stigende grad være usikkert, om den pågældende fortsat er ansat i selskabet.

Er betingelsen for udnyttelse således, at den ansatte skal være ansat på udnyttelsestidspunktet, vil betingelsen for udnyttelse ved lange løbetider få karakter af en betingelse, der udskyder retserhvervelsen. Den ansattes reelle rådighed over denne betingelse antages at blive begrænset, jo længere en periode ansættelsesforholdet skal opretholdes.

SKAT henviser endvidere til forarbejderne til lov nr. 519 af 12. juni 2009, jf. lovforslag 199/2008 bilag 30, hvor følgende er udtalt vedrørende retserhvervelsestidspunktet:

"I det tilfælde, hvor den ansatte mister tildelte køberetter, såfremt den pågældende siger op, er det afgørende, om retserhvervelsen herved udskydes. Der er tale om en konkret vurdering.

Ifølge praksis vil betingelser, hvis opfyldelse den ansatte selv har kontrol over, ikke medføre udskydelse af det skattemæssige retserhvervelsestidspunkt. Det væsentlige i vurderingen af, om retserhvervelsestidspunktet er udskudt eller ej, er således, om der må antages at foreligge en reel usikkerhed om, hvorvidt betingelsen opfyldes. Det endelige retserhvervelsestidspunkt i skattemæssig henseende for en betinget tildelt købe- eller tegningsret afhænger af, hvornår det ikke længere er usikkert, om betingelsen opfyldes.

Ved vurderingen lægges der i praksis vægt på det tidsmæssige perspektiv. Er betingelsen for udnyttelsen således, at den ansatte skal være ansat på udnyttelsestidspunktet, vil det i takt med en længere modningsperiode for udnyttelse af køberetten i stigende grad være usikkert, om den pågældende er ansat. 3 år eller mere vil være en forholdsvis lang periode i ansættelsesmæssig sammenhæng, idet det for mange ansatte må anses for usikkert, om de fortsat vil være ansat i selskabet om 3 år. Det vil sige, at ud fra den praksis, der foreligger, må retserhvervelsen i denne situation formentlig antages at være udskudt til 2010."

2. Ændring af aktielønsaftalen som følge af ophævelse af 15 pct.'s reglen

Ophævelsen af 15 pct.'s reglen i ligningslovens § 7 H medfører, at der kan opstå ønske om at ændre i indgåede aktielønsaftaler, hvor retserhvervelsen indtræder fra og med den 1. januar 2010.

Ændring af en eksisterende aktielønsaftale kan medføre, at aftalen er ophørt i forbindelse med indgåelse af en ny aftale. Det forhold, at en aftale er ophørt, indebærer, at der skal ske afståelsesbeskatning efter ligningslovens § 28, samt at de nye købe- eller tegningsretter ikke kan anses for omfattet af ligningslovens §§ 7 H eller 28, idet de ikke er erhvervet som vederlag for udført arbejde, men som vederlag for afståede købe- eller tegningsretter.

Afståelsesbeskatning udløses, hvis en aftaleændring er væsentlig. Der eksisterer en righoldig praksis om, hvornår en aftale har undergået en sådan ændring, at aftalen anses for ophørt i forbindelse med stiftelse af en ny aftale. Den praksis, der foreligger om ændringer af aktielønsaftaler omfattet af ligningslovens § 28, finder tillige anvendelse for købe- og tegningsretter omfattet af ligningslovens § 7 H.

SKAT henleder opmærksomheden på SKM2001.557.LR, hvor Ligningsrådet anerkender, at en ophævelse af et ansættelseskrav ikke bevirker, at der skal statueres afståelsesbeskatning.

Det er ligeledes SKAT's opfattelse, at en betingelse om, at den ansatte skal være i live på udnyttelsestidspunktet, kan ophæves, uden at dette vil medføre afståelsesbeskatning.

Ophævelse af en betingelse, der udskyder retserhvervelsen - at den ansatte skal være i live på udnyttelsestidspunktet - medfører, at købe- eller tegningsretten i de i afsnit 1.3 nævnte tilfælde, anses for retserhvervet på tildelingstidspunktet, forudsat at aktielønsaftalen ikke i øvrigt indeholder betingelser, der udskyder retserhvervelsen.

3. Særligt om købe- og tegningsretter tildelt inden den 1. januar 2010 og retserhvervet den 1. januar 2010 eller senere

Konsekvensen af ophævelsen af ligningslovens § 7 H, stk. 2, nr. 2, litra b er, at købe- og tegningsretter til aktier, der retserhverves fra og med den 1. januar 2010 kun kan modtages skattefrit, i det omfang værdien ikke overstiger 10 pct. af lønnen. Det er således uden betydning herfor, om udnyttelseskursen på de modtagne købe- og tegningsretter er maksimalt 15 pct. lavere end markedskursen på de aktier, som de modtagne retter giver ret til at erhverve eller tegne. Udnyttelseskursen kan således være mere end 15 pct. lavere end markedskursen, idet det som nævnt alene er afgørende, om værdien af de modtagne købe- eller tegningsretter overstiger 10 pct. af årslønnen.

Købe- og tegningsretter, der retserhverves før den 1. januar 2010, behandles efter de nugældende regler. Købe- og tegningsretter, der retserhverves den 1. januar 2010 eller senere, vil fortsat være omfattet af ligningslovens § 7 H for den del, der ligger inden for 10 pct. af årslønnen. Hvis udnyttelseskursen for en købe- eller tegningsret ligger fast ved en tildeling i eksempelvis 2009, er det årslønnen for 2009, der skal måles på.

Hvis værdien af købe- eller tegningsretterne sammenlagt med værdien af eventuelle andre tildelinger overstiger 10 pct. af årslønnen, kan købe- eller tegningsretterne stadig være omfattet af ligningslovens § 7 H. Den samlede værdi fordeles på de respektive år, hvori retserhvervelsen sker. Dette har betydning, hvis der på forhånd er aftalt flere udnyttelsestidspunkter i takt med, at de økonomiske betingelser opnås.

Det bemærkes, at selvom 10 pct.'s betingelsen overskrides, indebærer dette ikke, at ligningslovens § 7 H af denne grund ikke kan anvendes på aftalen. Hvis 10 pct.'s betingelsen overskrides, er konsekvensen, at det kun er de købe- og tegningsretter, hvor værdien ligger indenfor 10 pct. af årslønnen, der omfattes af ligningslovens § 7 H. Den overskydende del behandles efter ligningslovens § 28, hvorefter beskatning som løn sker ved udnyttelsen af købe- eller tegningsretterne.

Eksempel

Medarbejderne har den 1. juni 2007 fået tildelt køberetter til aktier. Markedskursen på selskabets aktier udgør på tildelingstidspunktet 200. Udnyttelseskursen er under hensyntagen til 15 pct.'s reglen aftalt til 170. Udnyttelse kan tidligst ske efter 3 år, men kun hvis selskabets regnskabsmæssige resultat er steget med 10 pct. pr. år.

Tildelingen i 2007 er betinget, idet køberettterne kun kan udnyttes i 2010, såfremt det økonomiske resultat i virksomheden nås. Retserhvervelsen er derfor udskudt til 2010. Det betyder, at den ansatte ikke kan anvende 15 pct.'s reglen ved udnyttelse af køberetterne i 2010.

Herefter er køberetterne omfattet af 10 pct.'s reglen i ligningslovens § 7 H. Hvis værdien af køberetterne ikke overstiger 10 pct. af årslønnen, vil køberetterne således fortsat fuldt ud være omfattet af ligningslovens § 7 H. Da udnyttelseskursen ligger fast i 2007, er det afgørende, om 10 pct.'s betingelsen i forhold til lønnen er opfyldt i 2007.

4. Krav om indgåelse af nye aftaler og attestationer ved anvendelse af 10 pct.'s reglen

Hvis parterne uden specifikation på 10 pct.'s reglen henholdsvis 15 pct.'s reglen har valgt, at ligningslovens § 7 H skal anvendes på købe- og tegningsretter til den ansatte, er der for så vidt ikke behov for, at den ansatte og selskabet skal indgå en ny aftale.

Har selskabets revisor eller advokat indsendt attesten før retserhvervelsestidspunktet (idet attesten efter ligningslovens § 7 H skal indsendes senest samtidig med indgivelse af selskabets regnskab for det år, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til de modtagne aktier m.v.) med attestation af, at 15 pct.'s betingelsen er opfyldt, skal der indsendes en ny attest, hvor det attesteres, at betingelserne i ligningslovens § 7 H, herunder 10 pct.'s reglen, er opfyldt.

Hvis aftalen derimod specifikt går ud på, at det er 15 pct.'s reglen, der skal anvendes på købe- og tegningsretterne, bør selskabet og den ansatte for god ordens skyld indgå et tillæg til den oprindelige aftale, hvis hensigten er, at 10 pct.'s betingelsen i ligningslovens § 7 H i stedet ønskes anvendt.

Tillægget til den oprindelige aftale skal indsendes sammen med en eventuel ny attest fra revisoren eller advokaten senest samtidig med indgivelse af selskabets regnskab for det år, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til de modtagne købe- og tegningsretter.

Da en række af betingelserne i ligningslovens § 7 H først skal vurderes på retserhvervelsestidspunktet, jf. ligningslovens § 7 H, stk. 1, sidste pkt., kan attesten først indsendes på dette tidspunkt. 

5. Værdiansættelse af købe- og tegningsretter i forbindelse med dokumentation af at 10 pct.'s grænsen er overholdt

For aftaler, som er nævnt ovenfor under afsnit 4, skal der som udgangspunkt foretages en værdiansættelse af købe- og tegningsretter, idet det i forbindelse med erklæringen fra selskabets revisor eller advokat skal attesteres, at 10 pct.'s betingelsen er opfyldt.

I forbindelse med revisorens eller advokatens attest vil en værdiansættelse foretaget efter Ligningsrådets formel (unoterede aktier), TfS 1995, 197 og 242 eller Black-Scholes formel normalt blive anerkendt.